Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse."

Transkript

1 Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte dele af Humberto Maturanas arbejde om erkendelsesteori og livsprocesser og koble disse overvejelser til en række perspektiver på ledelse ved i alle afsnit at komme med eksempler, der antyder mulige implikationer for lederes praksis. Introduktion. Maturana begyndte i sine studier af det biologiske grundlag for den menneskelige erkendelse i 1960, og den første artikel han udgav på dette arbejde var The Neurophysiology of Cognition fra Her forsøgte han at besvare to spørgsmål, som umiddelbart førte i hver sin retning: What takes place in the phenomenon of perception? and ( ) What is the organization of the living? (Maturana IN Dell ). Maturanas projekt 1 er et forsøg på at undgå de to fælder, som han mener, at forskere traditionelt falder i, når de forsøger at besvare disse spørgsmål. De to fælder er realismen og solipsismen. Med fælden realisme antages det, at det neurologiske system opererer med repræsentationer af en ekstern verden. Det er denne fælde der ifølge Maturana præger os i dag. Den betragter Maturana som et problem, fordi vi aldrig vil få løst den dualismeproblemstilling mellem den der erkender og det der erkendes, der er indbygget i realismens antagelser. Samtidig lokker realismen med fristelserne om sikkerhed i vores erkendelse, hvilket bringer os i det Maturana betragter som en kognitiv ensomhed, fordi vi med realisme fanges i spørgsmålet om rigtigt og forkert, hvor vi må afvise eller tilsidesætte andres forståelser (Maturana & Varela 1992). På den anden side lurer fælden solipsisme med kaos og relativisme. Her antages det, at det neurologiske system eksisterer i et vakuum. Det er kun ens indre liv, der eksisterer, hvorfor alle opfattelser er valide, og alting er muligt. Derfor kalder de deres projekt for en odyssé, der forsøger at sejle fri af både realismen med ideen om repræsentation til følge, og at sejle fri af solipsismen, med antagelse om, at der ikke findes andet end det erkendende system (Ibid.). For Maturana er løsningen denne: The solution, like all solutions to apparent contradictions, lies in moving away from the opposition and changing the nature of the question, to embrace a broader context (Ibid. 135). Denne bredere kontekst er at forstå erkendelse på et biologisk grundlag, hvilket er målet i deres Santiago-model. Her forstås Mind og kognition ikke 1 Francisco Varela var Maturanas studerende op gennem 1960 erne, og fra 1970 arbejde de sammen, og udgav bl.a. i fællesskab deres hovedværk: The Tree of Knowledge. Selvom Maturana og Varela arbejde de tæt sammen, er der forskelle i deres opfattelser (Maturana & Varela 1992, Capra 1997). Vi vil i denne artikel kun forholde til Maturanas antagelser.

2 som en ting, men som hos Heraklit som en proces. Eller rettere: Mind identificeres med selve livsprocessen. Fokus vendes mod de processer hvorved erkendelsen skabes. Maturanas bud blev ideerne om autopoiesis, strukturelle koblinger, objektivitet i parentes, sprogets betydning og at alt der siges, siges af en observatør. Det er disse ideer vi vil redegøre for i det følgende for at vise Maturanas forståelse af, at kognition er en frembringelse af en verden, ikke en repræsentation af en ydre virkelighed. Autopoiesis. I dette afsnit redegøres for hvordan levende systemer af Maturana forstås som autopoietiske. Dette vil sige, at systemet systemer ikke erkendelsesmæssigt modtager information fra omverdenen, med frembringer sin verden ved at lave en distinktion. Autopoiesis består af begreberne auto, der betyder selv, og poiesis, der betyder skabelse. Autopoietiske systemer er kendetegnede ved at reproducere og skabe sig selv (Maturana & Varela 1992). For at forstå denne selv-skabende proces skelner Maturana mellem begreberne organisering og struktur. Organisering er den måde, hvorpå de forskellige dele af systemet er relateret. Organisering er de relationer, der skal være til stede, før systemet findes, og det er denne organisering, der bestemmer systemets egenskaber og karakteristika. Strukturen er den fysiske kropsliggørelse af organiseringen. D.v.s. de faktiske komponenter og relationer mellem komponenter, der virkeliggør systemet. Livet er i dette perspektiv en konstant kropsliggørelse af systemets organisering i en given struktur, og et systems ontogenese er på den måde en historie af strukturelle forandringer uden tab af organisering i den enhed. På den måde er stabilitet og forandring co-eksisterende. Hvis vi bruger Heraklits eksempel med floden, kan man sige, at floden som organisering er stabil, men at dens struktur (dvs. det materiale der udgør floden) er i konstant forandring. Vandet strømmer igennem den, og det kommer ikke tilbage. Fisk lever, spiser og dør og forsvinder, men floden giver liv til andre fisk og planter i en fortsat proces, hvor delene skaber hinanden. Ideen i autopoiesis er, at det levende system er selvskabende og selvbevarende. Dvs. at helhedens komponenter gensidigt skaber og transformerer hinanden over tid, og at processens produkt er systemet selv. Med dette følger ifølge Maturana, at et autopoietisk system er operationelt lukket. Dette betyder, at nervesystemet opererer som er et lukket netværk af interaktioner, hvor enhver forandring i relationerne af aktivitet fører til flere forandringer. Det er dette, der menes med, at et autopoietisk system er selvrefererende. Nervesystemet er plastisk så det kan lave strukturelle ændringer, men det er operationelt lukket. Det modtager ikke information fra omverdenen, hvorfor perception ikke handler om en repræsentation af virkeligheden, men er en konstant frembringelse af relationer mellem neurale strukturer og muskelvæv. Det er den indre relation mellem nethindeaktivitet og muskelsammentrækningen, der er afgørende for systemets erkendelse.

3 Et eksempel på selvreference udtrykkes i Maturanas studier af farver. Den afgørende pointe er, at vores oplevelse af farver ikke korrelerer med lysets bølgelængde i lys. Lys korrelerer med aktivitet i det neurologiske system, der determineres af den enkelte agent. We do not see the colours of the world; we live our chromatic space (Maturana & Varela 1992, 23). Derfor er kognition og det at være to sider af samme mønt (Ibid.). Dermed er vi klar til at forstå betydningen af autopoiesis for kognition, og hvordan denne forståelse bryder fuldstændigt med ideen om, at vi kognitivt laver repræsentationer af en ydre virkelighed. Nervesystemet er tillige med computeranalogien blevet forstået som et instrument til at få informationer fra omgivelserne, som vi så sætter sammen til repræsentationer af disse omgivelser. Det erkendende system skaber således en gengivelse af en verden, der antages at findes udenfor systemet uafhængigt af og forud for, at systemet erkender denne verden. Dette kommer f.eks. til udtryk i ideen om informationsprocessering. Her antages det, at hjernen manipulerer information og mentale repræsentationer i form af symboler i henhold til bestemte regler. Her er viden kontekstfri og værdifri, baseret på abstrakte data (Eysenck & Keane 1998). Denne ide kalder Maturana (Maturana & Varela 1992) for rørpost-metaforen (eng. tube) for kommunikation. Metaforen implicerer, at kommunikation er noget der genereres et sted, transmitteres gennem et rør og gengives til en modtager i den anden ende. Der er således et noget, f.eks. information, der transmitteres ved kommunikation. Dette giver mulighed for instruktion af den man taler med på den måde, at vi kan forstå det samme ved det samme. Dvs. vi kan tale om noget, så sproget er et medium, hvor ord udgør ting i en objektiv betydning. Fra et biologisk synspunkt mener Maturana, at denne forståelse af kommunikation er forkert. Personer siger, som de gør, og de hører, det de hører, på grund af deres struktur. Derfor er der altid usikkerhed i kommunikation. Nervesystemet kan kun forstyrres af omgivelserne. Med forstyrrelse henviser Maturana til, at nervesystemet ikke modtager inputs eller outputs og samler ikke information op fra omgivelserne, men det specificerer hvilke forstyrrelser, der kan udløse forandringer. Dvs. nervesystemet interagerer med omgivelserne ved konstant at ændre sin struktur. Kommunikation afhænger ikke af, hvad der transmitteres, men af hvad den person, der forstyrres, erkender. Det er denne erkendelse systemet handler på (Ibid.). Hvis vi kobler autopoiesisbegrebet til ledelse betyder dette, at ledelse ikke er et entydigt begreb, men knytter sig til en bestemt logik i en bestemt kontekst (von Krogh & Roos 1995). Når mennesker ses som autopoietiske systemer, der handler i en given kontekst, kan vi med begrebet ledelse antage, at ledere der forstår ledelse som udtryk for kontrol og styring vil reagere på situationer præget af uforudsigelighed og manglende kontrol ved at forsøge at genskabe kontrollen og overblikket.

4 På samme måde kunne vi antage, at ledere der forstår ledelse som empowerment 2 af medarbejderne, i samme situation vil forsøge gennem f.eks. brugen af spørgsmål at hjælpe medarbejderne til at håndtere situationen. Det er således klart, at Maturana bryder med realismen ved at fremføre, at det autopoietiske system frembringer en verden gennem sine erkendelsesprocesser. Men det er også relevant at understege, at de samtidig bryder en solipsistisk antagelser. Maturanas pointe er, som vi vil komme tilbage til, at ingen ting eksisterer uafhængigt af en observatør, en antagelse der ofte kaldes antagelser af 2. orden (Hoffman 1987). Denne pointe fremfører Maturana med begrebet om distinktion. Den basale erkendelseshandling for et autopoietisk system er at lave en distinktion, dvs. at skelne et fra noget andet. Først da træder et objekt frem for systemet som en helhed, og først da eksisterer objektet for systemet. Det er dette Maturana mener, når han siger, at vi frembringer en verden, hvilket f.eks. eksemplet med farve illustrerede. Så længe vi ikke registrerer noget, har det ingen eksistens for os. F.eks. kan begrebet organisation ses som en skelnen mellem organisationen og omverdenen, der bliver noget ydre for organisationen (von Krogh & Roos 1995). At et system er autopoietisk fører til, at systemet er operationelt lukket i den forstand, at systemet erkendelsesmæssigt refererer tilbage til sine egne strukturer 3. Dermed er kommunikation ikke noget der transmitteres i en ydre verden. I stedet er det systemet, der ved at lave en distinktion frembringer en verden. Det er denne pointe, vi vil se nærmere på i de følgende afsnit. Strukturel kobling og strukturdeterminisme. En strukturel kobling opstår, når to autopoietiske enheder indgår i en koblet ontogenese. D.v.s. at de over tid er gensidige kilder til forstyrrelser og bevarer organisationen. Strukturel kobling er en reciprok forstyrrelse, hvor der løbende sker strukturelle forandringer i begge systemer. Forandringerne har hinanden som anledning, men det gælder, at det er det autopoietiske systems egne strukturer, der determinerer den forandring, der finder sted. De to systemer fortsætter med at eksistere med egne grænser, og med at skabe sig selv og sine grænser kontinuerligt. Man kan sige, at dette er Maturana måde at forstå de sociale domæner som biologiske fænomener. Som specialegruppen har vi f.eks. dannet en strukturel kobling i vores arbejde. Disse sociale koblinger generer nye fænomenområder, som enkeltindivider ikke kan genere alene. F.eks. bliver ulve, der jager i flok, i stand til at jage og nedlægge en elg, hvilket ellers er en uoverstigelig opgave for en enkelt ulv (Maturana & Varela 1992). 2 Ideen om at styrke og udvikle medarbejdere. 3 Hvor Maturana bruger autopoiesisbegrebet på biologiske systemer, er det en stående diskussion, om begrebet også kan bruges på sociale systemer (Maturana & Varela 1992, Capra 1997), hvilket Luhmann (1998) lægger op til. Vi vil i dette speciale fastholde autopoiesisbegrebet til biologiske systemer og i dette afsnit bruge Maturanas begreber om strukturelle koblinger til at betegne de sociale systemer.

5 Med ideen om strukturel kobling kan vi ikke undgå at påvirke de systemer, som vi sam-eksisterer med. Men samtidig kan vi med ideen om strukturdeterminisme ikke diktere, på hvilken måde vi påvirker systemet, fordi det er systemets egne strukturer, der determinerer forandringen. For ledere giver begreberne anledning til en antagelser om, at det ikke giver mening at forsøge at tvinge medarbejdere i en bestemt retning i samtalen. Maturana taler om at opgive den ide om instruktiv interaktion, der indebærer ideen om, at vi kan påvirke levende systemer på en forudsigelig måde, ved at dirigere kognitionsprocessen i en bestemt retning (Ibid.). Det er medarbejderens egne strukturer, der specificerer hvilke begivenheder, der bliver anledning til forandring og hvad påvirkningen blev. I stedet kan begrebet om strukturelle koblinger inspirere ledere og medarbejdere til i fællesskab at undersøge og forstå relationen mellem den enkelte medarbejder og organisationen og mellem organisationen og omverdenen (von Krogh & Roos 1995). Den vigtige pointe er således, at mening er en relationel størrelse, der skabes i den strukturelle kobling mellem autopoietiske systemer. Det er disse koblinger, der er anledning til ændringer i strukturen i de enkelte systemer. Objektivitet i parentes og ideen om multivers. Vi vil i dette afsnit redegøre for, hvordan antagelsen om autopoiesis fører til, at man må opgive ideen om objektivitet og en fælles virkelighed, og i stedet arbejde med ideen om multivers. Ifølge Maturana eksisterer det autopoietiske system ved at lave distinktioner, der frembringer en verden for systemet Derfor er der lige så mange virkeligheder, som der er distinktioner. The world that everyone sees, is not the world, but a world (Maturana & Varela 1992, 245). Dette får Maturana (1988) til at tale om, at det autopoietiske systemer specificerer sit eget univers. Der er ikke tale om en fælles virkelighed, som flere autopoietiske systemer refererer til, og derved opstår der, hvad Maturana kalder et multivers, som de strukturelle koblinger mellem flere autopoietiske systemer (ibid.). Som sagt er nervesystemets funktion ikke at repræsentere en ydre virkelighed, men at skabe en stabil virkelighed, som vi kan leve i. Det er f.eks. set i gentagne forsøg, at synsfeltet indeholder punkter, hvor genstande ikke registreres. Disse punkter kalder Maturana for blind spots (Maturana & Varela 1992). Vi registrerer ikke disse blinde punkter, men oplever derimod vores virkelighed som sammenhængende. Dermed er Maturana på linie med Bateson i spørgsmålet om ontologi. Vi har ikke adgang til en ydre virkelighed uafhængigt af os selv, og foreslår derfor i stedet at tale om en dannende ontologi, der tydeliggør, at vi i fællesskab frembringer den verden, vi lever i. Spørgsmålet om objektivitet er dermed irrelevant og i værste tilfælde et problem, fordi det lokker os med fælden om sikkerhed. Dette får Maturana til at foreslå, at vi skal sætte objektivitet i parentes (Maturana 1988).

6 Når vi kobler dette til ledelse betyder det, at lederen ikke har en objektiv og privilegeret forståelse af den organisation, lederen er del af. Med begrebet om multivers har andre gyldige forståelser af den organisatoriske virkelighed, og det bliver en ledelsesudfordring af arbejde med en koordinering af disse forståelser. Denne koordinering sker i sproget, og det er Maturanas forståelse af sprog og kommunikation, vi nu vil redegøre for. Languaging: kommunikation og sprog. Vi vil i dette afsnit redegøre for Maturanas sprogforståelse. Den vigtige pointe er, at Maturana forstår mennesker som autopoietiske systemer, der bruger sproget til at frembringe en verden i fællesskab. Da vi ser begrebet som vigtigt, vil vi præsentere det grundigt, komme med nogle implikationer af denne sprogopfattelse og koble det til nogle mulige betydninger for forståelsen af ledelse. For Maturana er verden altså en frembragt størrelse, der frembringes i de distinktionshandlinger, som systemet laver med sine omgivelser. For menneskets vedkommende sker distinktioner primært i de strukturelle koblinger, som sproget skaber mellem mennesker. Vi vil illustrere, hvordan Maturana skelner mellem kommunikation, et domæne af lingvistik og et domæne af sprog Kommunikation er ifølge Maturana fælles for alle levende organismer. Som observatør kalder vi de handlinger, der finder sted i en strukturel kobling, for kommunikative. Kommunikation er for Maturana den koordinationen af adfærd, der udløses gensidigt i en reciprok strukturel kobling. Maturana skelner mellem instinktiv og tillært kommunikation (Maturana & Varela 1992). Den instinktive kommunikation er den, der er uafhængig af ontogenesen. I denne kommunikation er der ikke mulighed for ændring. En sådan medført kommunikation ses f.eks. hos honningbier, der danser en bidans med de andre bier i bikuben, til at angive lokaliteten af blomster. En sådan dans er både udtryk for en medfødt evne til at koordinere handlinger mellem bierne, men rummer også tillærte elementer. Den tillærte del af kommunikationen ses ved, at biernes dans afhænger af den konkrete bikube, hvori bierne danser. Bierne har deres egen kubes dialekt (Capra 1997). Den tillærte kommunikation afhænger af den unikke historie af sociale interaktioner, hvor der er mulighed for at lære ny adfærd. Den tillærte kommunikation tilhører, hvad Maturana & Varela kalder det lingvistiske domæne. Det lingvistiske domæne afhænger af den konkrete sociale koordinering af mening, og dette kræver en vis neural kompleksitet, men er endnu ikke sprog. Et eksempel på en sådan koordination af mening i det lingvistiske domæne ses hos afrikanske papegøjer, der i de tætte skove uden mulighed for visuel kontakt, bruger sangen som koordinering i paringsfaserne. Det specielle i disse sange er, at melodien er en duet mellem fuglene, hvor de skiftevis udvider og responderer på hinandens sang. Sangen er unik for det enkelte

7 par, dvs. for den specifikke kobling, og gives ikke videre til deres unger (Maturana & Varela 1992). Det lingvistiske domæne fremstår for en observatør som en kongruent dans af koordinationer af handlinger. For Maturana & Varela er sprog noget andet end dette, og de skelner i den del af kommunikationen, der er tillært, mellem et lingvistisk domæne og et sprogligt domæne. Language appears when the operations in a linguistic domain result in a coordination of actions about actions that pertain in the linguistic domain itself (Ibid. 210). Sprog betegner således ikke en ydre virkelighed, men er den måde to systemer gør deres handlekoordination til genstand for handlekoordination. Eller med den lidt kryptiske formulering: gør deres lingvistiske distinktioner til genstand for lingvistiske distinktioner (Ibid.). For Maturana opstår sprog først, når man kommunikerer om kommunikation. Maturanas forståelse af sprog kan illustreres med begrebet ledelse. Begrebet ledelse indgår i den handlekoordination, som lederen og medarbejderen laver af deres handlekoordination. F.eks. ved at lederen siger: Det er altså den måde, vi leder på her!. Sprog er således ikke en ting og benævner ikke ting, men er en proces hvorved autopoietiske systemer kommunikerer om deres strukturelle koblinger. Der er ingen sammenhæng mellem et ord og det som ordet benævner, ud over en kulturel (eller social) konvention. D.v.s. ledelse benævner ikke en ekstern virkeligheds kategorier, men bruges af ledere og medarbejdere i interaktion med hinanden til at koordinere adfærd. På den måde kan lederen ses som del af en frembringelsesproces, hvor den organisatoriske virkelighed skabes i sproget. Dette skabende element i sproget er grunden til, at Maturana taler om languaging (dvs. at sproge ) som den proces, hvorved vores verdener frembringes, i stedet for sprog (language) som et navneord. Derved tydeliggøres det, at mennesker bruger sproget i en erkendelsesskabende proces, og er ikke et medium til at repræsentere en ydre virkelighed. Derfor kan sproget og begreber ikke være et værktøj til at afsløre en ydre verden. Words ( ) are tokens for linguistic coordination of actions and not things that we move from place to place (Maturana & Varela 1992, 232). Hvor f.eks. insekter bruger en kemisk substanser til at kommunikere, er mennesket således et dyr, der primært bruger sprog til at kommunikere 4. Mennesker bruger sproget til at skabe mening i vores koordination af handlinger med hinanden. Mennesker lever i et sprogligt domæne, og det er 4 Dette er ikke nødvendigvist kun menneskeligt at kunne sproge (Maturana & Varela 1992, Byrne 1998), men det er uden for denne gennemgangs omfang.

8 gennem sproget, at vi i fællesskab med hinanden frembringer den verden, som vi lever i. Dette er en radikalt anden måde at tænke om sproget end den der knytter sig til rør-metaforen for kommunikationen. Vi vil nævne 4 betydninger og koble det til ledelsesbegrebet. For det første er det for Maturana et vigtigt element ved sproget, at det muliggør, at mennesket kan beskrive sig selv. Med dette mener han, at selvet træder frem som en lingvistisk distinktion af en lingvistisk distinktion. It is in language, that the self, the I, arises as the social singularity defined by the operational intersection in the human body of the recursive linguistic distinctions in which it is distinguished. This tells us that in the network of linguistic interactions in which we move, we maintain an ongoing description recursion which we call the I. It enables us to conceive our linguistic operational coherence and our adaptation in the domain of language (Ibid. 231). For det andet (og i samme boldgade) er bevidsthed i Maturana forståelse ikke neurologiske men sproglige fænomener, som vi skaber sammen med andre. Mind is not something that is within the brain. Consciousness and Mind belong to the realm of social coupling. That is the locus of their dynamics (Ibid. 234). Dette giver god mening i forhold til den etymologiske betydning af bevidsthed stammer fra det latinske con-scire, der betyder at vide sammen. (Capra 1997). For det tredje gælder, at languaging er den proces, hvorved mennesker kobler sig til hinanden og frembringer den virkelighed, som de lever i. Det er denne fortsatte proces, der får Maturana til at tale om sprog som et udsagnsord i stedet for et navneord. Sprog er ikke en ting, men en måde sammen at skabe vores virkelighed. To be human is to exist in language. In language we coordinate our behaviour, and together in language we bring forth a world (Ibid. 290). Når vi eksisterer i sproget, så bliver de domæner af diskurser, som vi skaber i fællesskab, del af vores miljø i hvilke vi opretholder vores identitet og tilpasning (Maturana & Varela 1992). For det fjerde gælder det, at når sprog ses som handlekoordination af handlekoordination, bliver alt sprog konkret, fordi det skaber det, som benævnes. Når vi taler, ændres adfærden, hvilket ændrer kroppen og den fysiske struktur, hvilket igen ændrer adfærden. Denne fysiske og strukturelle ændring kalder Maturana for emotioning, og det er denne vi skaber i samtalen. Derfor er alt sprog ifølge Maturana kropsberøring, fordi vi berører

9 hinanden fysisk med vores ord (Sundet 1998). Men dette betyder også, at det er modtageren af budskabet, der bestemmer en betydning af budskabet, fordi det er den betydning, som modtageren reagerer på. Hvis vi kobler dette til ledelse og begrebet organisation, inspirerer dette til at tænke, at organisation ikke henviser til noget i en ydre verden, men indgår som begreb til at skabe mening i en handlekoordination mellem mennesker. Dette bruger f.eks. Morgan (1996) til at tale om, hvilke metaforer vi bruger til at forstå begrebet organisation. Med begrebet om languaging er det således en vigtig pointe, at lederen er med til at frembringe organisationen gennem det sprog, som lederen bruger om organisationen. Koblet til spørgsmålet om ledelse, bliver det afgørende, hvilken sproglig metafor lederen bruger om organisationen, fordi disse metaforer er med til at skabe den organisatoriske virkelighed. Det er således ikke ligegyldigt om lederen præsenterer en forestående organisationsforandring som en slankekur, hvor fedtet skal skæres fra, eller som at vende en supertanker, der tager lang tid, eller noget tredje. På den måde er organisation et midlertidigt fænomen, fordi et skift i sprog ved at bruge andre distinktioner, skaber ny mening i den handlekoordination, der sker med begrebet organisation, hvilket åbner for nye handlemuligheder. Den overordnede pointe i dette afsnit er, at det er ved at sproge, at mennesker som autopoietiske systemer frembringer en verden i fællesskab. Sprog er konkret ved som handlekoordination af handlekoordination at skabe mening i vores strukturelle koblinger. Dette betyder, at der kommer fokus på sproget og specielt den observatør, der bruger sproget. Det er betydningen af observatøren, som vi vil redegøre for i næste afsnit. Observatøren og observation som konstruktion. Vores fokus er her på, hvordan observatøren gennem at sproge skaber sammenhæng i handlekoordinationen. Pointen er, at observation ikke er en registrering, men en frembringelse af mening. Som det ses i ovenfor, bliver spørgsmålet om observatøren vigtig for Maturana. Dette betones med sætningen Everything said is said by someone (Maturana & Varela 1992, 26), som er en af de bærende antagelser i The Tree of Knowledge. Vi vil nævne to implikationer og koble disse til ledelsesbegrebet. For det første opstår mening i og med, at en observatør tilskriver den. Adfærd er ikke noget, et system gør i sig selv, men noget en observatør observerer i systemets bevægelser i forhold til sine omgivelser. D.v.s. adfærd er en beskrivelse foretaget af en observatør. I særdeleshed er den mening som en adfærd har, noget der tilskrives af en observatør. Det kan enten kan være én selv eller en anden. Mening refererer således ikke til noget eksternt ude i verden. I stedet refererer mening til observatørens distinktion af et systems operationer og handlinger. Dermed er mening både relativ til en observatør og afhængig af et systems handlinger i en given kontekst.

10 For det andet er det interessant, at observatøren både laver en distinktion, men også selv dannes også ved denne distinktion. At vi (Thorkil & Andreas) laver en distinktion, der hedder, at vi er psykologer betyder, at vi på en gang skaber mening i en række af handlinger, vi udfører i relation til andre. At både vi selv og andre bruger dette begreb om os åbner en række domæner af eksistens, dvs. Måder at relatere sig til andre mennesker. Det interessante er, at disse domæner af eksistens knytter sig til dette begreb. Tidligere var vi studerende. Det interessante er jo så, at disse domæner ikke eksisterer samtidig, men afløser hinanden. Når vi selv og andre ophører med at bruge distinktionen studerende om os, ophører dette domæne med at eksistere. Vi ophører så at sige med at eksistere som studerende. Dette hænger sammen med, hvad vi tidligere omtalte som blinde pletter. We do not see, what we do not see (Ibid. 19). Dét vi ikke registrerer som observatører, har ingen eksistens for os. På den måde er f.eks. teoretiske eller sociale traditioner både en måde at se og ikke se 5. Lederen er som observatør med til at frembringe både den organisatoriske virkelighed og sig selv som leder ved at sproge. Med det tidligere eksempel om ledelse som kontrol eller empowerment kan vi nu sige, at disse betragtninger både er en måde for lederen som observatør at skabe mening i den handlekoordination, der sker i organisationen. Og at lederen ved denne observation frembringer sig selv som leder som hhv. kontrollerende eller uddelegerende. På den måde er viden og mening en frembragt størrelse gennem observation. Det har etiske implikationer, hvilket vi vil illustrere i næste afsnit. Viden og etik. For Maturana har de ovenfor nævnte antagelser stor betydning for vores forståelse af viden og vores forståelse af etik. Vi vil i dette afsnit vise, at denne forståelse af viden for Maturana fører til en grundlæggende accept af andre menneskers univers, og at denne accept er en forudsætning for fortsat sameksistens. Vi vil afslutningsvist koble dette til mulige betydninger for ledelse. Den anden centrale grundantagelse i The Tree of Knowledge er, at All doing is knowing, and all knowing is doing (Ibid. 29). Dette betyder på den ene side, at enhver viden er udtryk for det Maturana kalder effective action på den måde, at handlingen tillader systemet at fortsætte med at eksistere og frembringe sin verden i en given kontekst. Hvis en leder f.eks. har en antagelse om, at der er et grundlæggende konfliktforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så er vi i konflikt. Så lever vi denne viden i vores handlinger. På den anden side betyder det også, at enhver handling frembringer en verden: Every act of knowing brings forth a world (Ibid. 29). Viden er således ikke noget, der afspejler en ydre virkelighed, men er en handling, der frembringer en verden. Hvis lederen siger: Vi er i konflikt med hinanden, opstår et univers, hvor vi er i konflikt med hinanden. 5 I overensstemmelse med at begrebet teori etymologisk kommer af at se.

11 Dette kan læses i forlængelse af Maturanas pointe om, at viden afhænger af en distinktion foretaget af en observatør i en given kontekst. Derfor gælder det, at The evaluation of whether or not there is knowledge is made always in a relational context (Ibid. 174). Denne viden om viden implicerer en etik. Når vores viden udtrykker en verden og ikke verdenen, må vi opgive antagelsen om objektivitet, fordi den implicerer fristelsen om sikkerhed. Hvis det ikke er verdenen vi ser, men en verden frembragt sammen med andre, indebærer denne relationelle forståelse af viden for Maturana et kraftigt socialt imperativ. Enhver handling har et etisk element, fordi handlingen konstituerer den verden, vi lever i. We have only the world that we bring forth with others (Ibid. 248). Hvis vi vil fortsætte med at leve sammen med andre, må vi indse, at deres verden er lige så legitim og valid som vores egen. Ellers negerer vi deres verden og dermed deres identitet. Den eneste mulighed for sameksistens er at udvikle en bredere sammenhæng, et domæne af eksistens, hvor begge kan passe ind og frembringe sin verden. Hvis vi kobler dette til eksemplet med lederens brug af metaforer, er det ikke ligegyldigt, hvilken metafor lederen vælger. Valget af sproglige distinktioner indebærer et etisk element, fordi det er med til at skabe den organisatoriske virkelighed og dermed bestemmende for, hvilke sproglige distinktioner medarbejderne kan bruge, og dermed for den verden, der kan frembringes i fællesskab (von Krogh & Roos 1995). Vi har i denne artikel præsenteret Maturanas systemiske forståelse af kognitionsbegrebet med begrebet om autopoiesis. Det blev illustreret, hvordan man må sætte objektivitet i parentes, fordi mennesker som autopoietiske systemer ikke har adgang til en ydre virkelighed. I stedet fremfører Maturana, at mennesker gennem sproget i fællesskab frembringer en verden, ved at skabe handlekoordination i deres handlekoordination. Set i relation til ledelse har vi antydet, at det betyder, at ledelse primært er en sproglig aktivitet, hvor lederen i sproget skaber distinktioner, der muliggør nye handlekoordinationer og dermed nyt sprog og nye samtaler. Litteratur: Byrne, R. (1998). The Thinking Ape Evolutionary Origins of Intelligence. Oxford. Oxford University Press. Capra, F. (1997). The web of life A new Scientific Understanding of Living Systems. Anchor Books, USA. Dell, P. F. (1985). Understanding Bateson and Maturana: Toward a biological foundation for the social sciences. Journal of Marital and Family Therapy, vol. 11, no. 1, 1-20.

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Konsultation i organisationer

Konsultation i organisationer Konsultation i organisationer Andreas Granhof Juhl, 2009 Ved læsning af organisations- og konsultationslitteraturen er 2 spørgsmål afgørende og ofte ikke gjort tydelige: 1. Hvilke forskellige grundantagelser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Gregory Bateson & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan give af perspektiver på ledelse.

Gregory Bateson & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan give af perspektiver på ledelse. Gregory Bateson & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte dele

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

Systemisk anerkendende ledelse et nyt erkendelsesgrundlag for ledelsespraksis

Systemisk anerkendende ledelse et nyt erkendelsesgrundlag for ledelsespraksis Artikel af Carsten Hornstrup og Thomas Johansen, MacMann Berg 2008 www.macmannberg.dk side 1 af 23 Af Carsten Hornstrup & Thomas Johansen Systemisk anerkendende ledelse et nyt erkendelsesgrundlag for ledelsespraksis

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 Systemisk metode - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 I en tid hvor megen dialogisk visdom forsvinder, fandt jeg, at det netop nu er særligt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

STRATEGISK UDVIKLING

STRATEGISK UDVIKLING STRATEGISK UDVIKLING ENDNU EN UNDERSØGELSE OM STRATEGIARBEJDE I ORGANISATIONER - UDFØRT BLANDT CA. 800 US TOPLEDERE 50% er utilfredse med deres strategiindsats 80% anser deres strategimetode for at være

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Af Carsten Hornstrup og Jacob Storch Man kan betragte arbejdet med udviklingen af organisationer ud fra et tankerum eller et teoretisk rum og ud

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Den systemiske terapeut. Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl

Den systemiske terapeut. Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl Den systemiske terapeut Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl Indholdsfortegnelse 1) Indledning og problemformulering... 2 2) Afgrænsning af den systemiske konstruktionisme... 3 2.1) Den første fase...

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Toke Haunstrup Christensen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Green Cities / Smarte byer teknologi og mennesker, 23. oktober 2014 Hvorfor

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere