Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse."

Transkript

1 Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte dele af Humberto Maturanas arbejde om erkendelsesteori og livsprocesser og koble disse overvejelser til en række perspektiver på ledelse ved i alle afsnit at komme med eksempler, der antyder mulige implikationer for lederes praksis. Introduktion. Maturana begyndte i sine studier af det biologiske grundlag for den menneskelige erkendelse i 1960, og den første artikel han udgav på dette arbejde var The Neurophysiology of Cognition fra Her forsøgte han at besvare to spørgsmål, som umiddelbart førte i hver sin retning: What takes place in the phenomenon of perception? and ( ) What is the organization of the living? (Maturana IN Dell ). Maturanas projekt 1 er et forsøg på at undgå de to fælder, som han mener, at forskere traditionelt falder i, når de forsøger at besvare disse spørgsmål. De to fælder er realismen og solipsismen. Med fælden realisme antages det, at det neurologiske system opererer med repræsentationer af en ekstern verden. Det er denne fælde der ifølge Maturana præger os i dag. Den betragter Maturana som et problem, fordi vi aldrig vil få løst den dualismeproblemstilling mellem den der erkender og det der erkendes, der er indbygget i realismens antagelser. Samtidig lokker realismen med fristelserne om sikkerhed i vores erkendelse, hvilket bringer os i det Maturana betragter som en kognitiv ensomhed, fordi vi med realisme fanges i spørgsmålet om rigtigt og forkert, hvor vi må afvise eller tilsidesætte andres forståelser (Maturana & Varela 1992). På den anden side lurer fælden solipsisme med kaos og relativisme. Her antages det, at det neurologiske system eksisterer i et vakuum. Det er kun ens indre liv, der eksisterer, hvorfor alle opfattelser er valide, og alting er muligt. Derfor kalder de deres projekt for en odyssé, der forsøger at sejle fri af både realismen med ideen om repræsentation til følge, og at sejle fri af solipsismen, med antagelse om, at der ikke findes andet end det erkendende system (Ibid.). For Maturana er løsningen denne: The solution, like all solutions to apparent contradictions, lies in moving away from the opposition and changing the nature of the question, to embrace a broader context (Ibid. 135). Denne bredere kontekst er at forstå erkendelse på et biologisk grundlag, hvilket er målet i deres Santiago-model. Her forstås Mind og kognition ikke 1 Francisco Varela var Maturanas studerende op gennem 1960 erne, og fra 1970 arbejde de sammen, og udgav bl.a. i fællesskab deres hovedværk: The Tree of Knowledge. Selvom Maturana og Varela arbejde de tæt sammen, er der forskelle i deres opfattelser (Maturana & Varela 1992, Capra 1997). Vi vil i denne artikel kun forholde til Maturanas antagelser.

2 som en ting, men som hos Heraklit som en proces. Eller rettere: Mind identificeres med selve livsprocessen. Fokus vendes mod de processer hvorved erkendelsen skabes. Maturanas bud blev ideerne om autopoiesis, strukturelle koblinger, objektivitet i parentes, sprogets betydning og at alt der siges, siges af en observatør. Det er disse ideer vi vil redegøre for i det følgende for at vise Maturanas forståelse af, at kognition er en frembringelse af en verden, ikke en repræsentation af en ydre virkelighed. Autopoiesis. I dette afsnit redegøres for hvordan levende systemer af Maturana forstås som autopoietiske. Dette vil sige, at systemet systemer ikke erkendelsesmæssigt modtager information fra omverdenen, med frembringer sin verden ved at lave en distinktion. Autopoiesis består af begreberne auto, der betyder selv, og poiesis, der betyder skabelse. Autopoietiske systemer er kendetegnede ved at reproducere og skabe sig selv (Maturana & Varela 1992). For at forstå denne selv-skabende proces skelner Maturana mellem begreberne organisering og struktur. Organisering er den måde, hvorpå de forskellige dele af systemet er relateret. Organisering er de relationer, der skal være til stede, før systemet findes, og det er denne organisering, der bestemmer systemets egenskaber og karakteristika. Strukturen er den fysiske kropsliggørelse af organiseringen. D.v.s. de faktiske komponenter og relationer mellem komponenter, der virkeliggør systemet. Livet er i dette perspektiv en konstant kropsliggørelse af systemets organisering i en given struktur, og et systems ontogenese er på den måde en historie af strukturelle forandringer uden tab af organisering i den enhed. På den måde er stabilitet og forandring co-eksisterende. Hvis vi bruger Heraklits eksempel med floden, kan man sige, at floden som organisering er stabil, men at dens struktur (dvs. det materiale der udgør floden) er i konstant forandring. Vandet strømmer igennem den, og det kommer ikke tilbage. Fisk lever, spiser og dør og forsvinder, men floden giver liv til andre fisk og planter i en fortsat proces, hvor delene skaber hinanden. Ideen i autopoiesis er, at det levende system er selvskabende og selvbevarende. Dvs. at helhedens komponenter gensidigt skaber og transformerer hinanden over tid, og at processens produkt er systemet selv. Med dette følger ifølge Maturana, at et autopoietisk system er operationelt lukket. Dette betyder, at nervesystemet opererer som er et lukket netværk af interaktioner, hvor enhver forandring i relationerne af aktivitet fører til flere forandringer. Det er dette, der menes med, at et autopoietisk system er selvrefererende. Nervesystemet er plastisk så det kan lave strukturelle ændringer, men det er operationelt lukket. Det modtager ikke information fra omverdenen, hvorfor perception ikke handler om en repræsentation af virkeligheden, men er en konstant frembringelse af relationer mellem neurale strukturer og muskelvæv. Det er den indre relation mellem nethindeaktivitet og muskelsammentrækningen, der er afgørende for systemets erkendelse.

3 Et eksempel på selvreference udtrykkes i Maturanas studier af farver. Den afgørende pointe er, at vores oplevelse af farver ikke korrelerer med lysets bølgelængde i lys. Lys korrelerer med aktivitet i det neurologiske system, der determineres af den enkelte agent. We do not see the colours of the world; we live our chromatic space (Maturana & Varela 1992, 23). Derfor er kognition og det at være to sider af samme mønt (Ibid.). Dermed er vi klar til at forstå betydningen af autopoiesis for kognition, og hvordan denne forståelse bryder fuldstændigt med ideen om, at vi kognitivt laver repræsentationer af en ydre virkelighed. Nervesystemet er tillige med computeranalogien blevet forstået som et instrument til at få informationer fra omgivelserne, som vi så sætter sammen til repræsentationer af disse omgivelser. Det erkendende system skaber således en gengivelse af en verden, der antages at findes udenfor systemet uafhængigt af og forud for, at systemet erkender denne verden. Dette kommer f.eks. til udtryk i ideen om informationsprocessering. Her antages det, at hjernen manipulerer information og mentale repræsentationer i form af symboler i henhold til bestemte regler. Her er viden kontekstfri og værdifri, baseret på abstrakte data (Eysenck & Keane 1998). Denne ide kalder Maturana (Maturana & Varela 1992) for rørpost-metaforen (eng. tube) for kommunikation. Metaforen implicerer, at kommunikation er noget der genereres et sted, transmitteres gennem et rør og gengives til en modtager i den anden ende. Der er således et noget, f.eks. information, der transmitteres ved kommunikation. Dette giver mulighed for instruktion af den man taler med på den måde, at vi kan forstå det samme ved det samme. Dvs. vi kan tale om noget, så sproget er et medium, hvor ord udgør ting i en objektiv betydning. Fra et biologisk synspunkt mener Maturana, at denne forståelse af kommunikation er forkert. Personer siger, som de gør, og de hører, det de hører, på grund af deres struktur. Derfor er der altid usikkerhed i kommunikation. Nervesystemet kan kun forstyrres af omgivelserne. Med forstyrrelse henviser Maturana til, at nervesystemet ikke modtager inputs eller outputs og samler ikke information op fra omgivelserne, men det specificerer hvilke forstyrrelser, der kan udløse forandringer. Dvs. nervesystemet interagerer med omgivelserne ved konstant at ændre sin struktur. Kommunikation afhænger ikke af, hvad der transmitteres, men af hvad den person, der forstyrres, erkender. Det er denne erkendelse systemet handler på (Ibid.). Hvis vi kobler autopoiesisbegrebet til ledelse betyder dette, at ledelse ikke er et entydigt begreb, men knytter sig til en bestemt logik i en bestemt kontekst (von Krogh & Roos 1995). Når mennesker ses som autopoietiske systemer, der handler i en given kontekst, kan vi med begrebet ledelse antage, at ledere der forstår ledelse som udtryk for kontrol og styring vil reagere på situationer præget af uforudsigelighed og manglende kontrol ved at forsøge at genskabe kontrollen og overblikket.

4 På samme måde kunne vi antage, at ledere der forstår ledelse som empowerment 2 af medarbejderne, i samme situation vil forsøge gennem f.eks. brugen af spørgsmål at hjælpe medarbejderne til at håndtere situationen. Det er således klart, at Maturana bryder med realismen ved at fremføre, at det autopoietiske system frembringer en verden gennem sine erkendelsesprocesser. Men det er også relevant at understege, at de samtidig bryder en solipsistisk antagelser. Maturanas pointe er, som vi vil komme tilbage til, at ingen ting eksisterer uafhængigt af en observatør, en antagelse der ofte kaldes antagelser af 2. orden (Hoffman 1987). Denne pointe fremfører Maturana med begrebet om distinktion. Den basale erkendelseshandling for et autopoietisk system er at lave en distinktion, dvs. at skelne et fra noget andet. Først da træder et objekt frem for systemet som en helhed, og først da eksisterer objektet for systemet. Det er dette Maturana mener, når han siger, at vi frembringer en verden, hvilket f.eks. eksemplet med farve illustrerede. Så længe vi ikke registrerer noget, har det ingen eksistens for os. F.eks. kan begrebet organisation ses som en skelnen mellem organisationen og omverdenen, der bliver noget ydre for organisationen (von Krogh & Roos 1995). At et system er autopoietisk fører til, at systemet er operationelt lukket i den forstand, at systemet erkendelsesmæssigt refererer tilbage til sine egne strukturer 3. Dermed er kommunikation ikke noget der transmitteres i en ydre verden. I stedet er det systemet, der ved at lave en distinktion frembringer en verden. Det er denne pointe, vi vil se nærmere på i de følgende afsnit. Strukturel kobling og strukturdeterminisme. En strukturel kobling opstår, når to autopoietiske enheder indgår i en koblet ontogenese. D.v.s. at de over tid er gensidige kilder til forstyrrelser og bevarer organisationen. Strukturel kobling er en reciprok forstyrrelse, hvor der løbende sker strukturelle forandringer i begge systemer. Forandringerne har hinanden som anledning, men det gælder, at det er det autopoietiske systems egne strukturer, der determinerer den forandring, der finder sted. De to systemer fortsætter med at eksistere med egne grænser, og med at skabe sig selv og sine grænser kontinuerligt. Man kan sige, at dette er Maturana måde at forstå de sociale domæner som biologiske fænomener. Som specialegruppen har vi f.eks. dannet en strukturel kobling i vores arbejde. Disse sociale koblinger generer nye fænomenområder, som enkeltindivider ikke kan genere alene. F.eks. bliver ulve, der jager i flok, i stand til at jage og nedlægge en elg, hvilket ellers er en uoverstigelig opgave for en enkelt ulv (Maturana & Varela 1992). 2 Ideen om at styrke og udvikle medarbejdere. 3 Hvor Maturana bruger autopoiesisbegrebet på biologiske systemer, er det en stående diskussion, om begrebet også kan bruges på sociale systemer (Maturana & Varela 1992, Capra 1997), hvilket Luhmann (1998) lægger op til. Vi vil i dette speciale fastholde autopoiesisbegrebet til biologiske systemer og i dette afsnit bruge Maturanas begreber om strukturelle koblinger til at betegne de sociale systemer.

5 Med ideen om strukturel kobling kan vi ikke undgå at påvirke de systemer, som vi sam-eksisterer med. Men samtidig kan vi med ideen om strukturdeterminisme ikke diktere, på hvilken måde vi påvirker systemet, fordi det er systemets egne strukturer, der determinerer forandringen. For ledere giver begreberne anledning til en antagelser om, at det ikke giver mening at forsøge at tvinge medarbejdere i en bestemt retning i samtalen. Maturana taler om at opgive den ide om instruktiv interaktion, der indebærer ideen om, at vi kan påvirke levende systemer på en forudsigelig måde, ved at dirigere kognitionsprocessen i en bestemt retning (Ibid.). Det er medarbejderens egne strukturer, der specificerer hvilke begivenheder, der bliver anledning til forandring og hvad påvirkningen blev. I stedet kan begrebet om strukturelle koblinger inspirere ledere og medarbejdere til i fællesskab at undersøge og forstå relationen mellem den enkelte medarbejder og organisationen og mellem organisationen og omverdenen (von Krogh & Roos 1995). Den vigtige pointe er således, at mening er en relationel størrelse, der skabes i den strukturelle kobling mellem autopoietiske systemer. Det er disse koblinger, der er anledning til ændringer i strukturen i de enkelte systemer. Objektivitet i parentes og ideen om multivers. Vi vil i dette afsnit redegøre for, hvordan antagelsen om autopoiesis fører til, at man må opgive ideen om objektivitet og en fælles virkelighed, og i stedet arbejde med ideen om multivers. Ifølge Maturana eksisterer det autopoietiske system ved at lave distinktioner, der frembringer en verden for systemet Derfor er der lige så mange virkeligheder, som der er distinktioner. The world that everyone sees, is not the world, but a world (Maturana & Varela 1992, 245). Dette får Maturana (1988) til at tale om, at det autopoietiske systemer specificerer sit eget univers. Der er ikke tale om en fælles virkelighed, som flere autopoietiske systemer refererer til, og derved opstår der, hvad Maturana kalder et multivers, som de strukturelle koblinger mellem flere autopoietiske systemer (ibid.). Som sagt er nervesystemets funktion ikke at repræsentere en ydre virkelighed, men at skabe en stabil virkelighed, som vi kan leve i. Det er f.eks. set i gentagne forsøg, at synsfeltet indeholder punkter, hvor genstande ikke registreres. Disse punkter kalder Maturana for blind spots (Maturana & Varela 1992). Vi registrerer ikke disse blinde punkter, men oplever derimod vores virkelighed som sammenhængende. Dermed er Maturana på linie med Bateson i spørgsmålet om ontologi. Vi har ikke adgang til en ydre virkelighed uafhængigt af os selv, og foreslår derfor i stedet at tale om en dannende ontologi, der tydeliggør, at vi i fællesskab frembringer den verden, vi lever i. Spørgsmålet om objektivitet er dermed irrelevant og i værste tilfælde et problem, fordi det lokker os med fælden om sikkerhed. Dette får Maturana til at foreslå, at vi skal sætte objektivitet i parentes (Maturana 1988).

6 Når vi kobler dette til ledelse betyder det, at lederen ikke har en objektiv og privilegeret forståelse af den organisation, lederen er del af. Med begrebet om multivers har andre gyldige forståelser af den organisatoriske virkelighed, og det bliver en ledelsesudfordring af arbejde med en koordinering af disse forståelser. Denne koordinering sker i sproget, og det er Maturanas forståelse af sprog og kommunikation, vi nu vil redegøre for. Languaging: kommunikation og sprog. Vi vil i dette afsnit redegøre for Maturanas sprogforståelse. Den vigtige pointe er, at Maturana forstår mennesker som autopoietiske systemer, der bruger sproget til at frembringe en verden i fællesskab. Da vi ser begrebet som vigtigt, vil vi præsentere det grundigt, komme med nogle implikationer af denne sprogopfattelse og koble det til nogle mulige betydninger for forståelsen af ledelse. For Maturana er verden altså en frembragt størrelse, der frembringes i de distinktionshandlinger, som systemet laver med sine omgivelser. For menneskets vedkommende sker distinktioner primært i de strukturelle koblinger, som sproget skaber mellem mennesker. Vi vil illustrere, hvordan Maturana skelner mellem kommunikation, et domæne af lingvistik og et domæne af sprog Kommunikation er ifølge Maturana fælles for alle levende organismer. Som observatør kalder vi de handlinger, der finder sted i en strukturel kobling, for kommunikative. Kommunikation er for Maturana den koordinationen af adfærd, der udløses gensidigt i en reciprok strukturel kobling. Maturana skelner mellem instinktiv og tillært kommunikation (Maturana & Varela 1992). Den instinktive kommunikation er den, der er uafhængig af ontogenesen. I denne kommunikation er der ikke mulighed for ændring. En sådan medført kommunikation ses f.eks. hos honningbier, der danser en bidans med de andre bier i bikuben, til at angive lokaliteten af blomster. En sådan dans er både udtryk for en medfødt evne til at koordinere handlinger mellem bierne, men rummer også tillærte elementer. Den tillærte del af kommunikationen ses ved, at biernes dans afhænger af den konkrete bikube, hvori bierne danser. Bierne har deres egen kubes dialekt (Capra 1997). Den tillærte kommunikation afhænger af den unikke historie af sociale interaktioner, hvor der er mulighed for at lære ny adfærd. Den tillærte kommunikation tilhører, hvad Maturana & Varela kalder det lingvistiske domæne. Det lingvistiske domæne afhænger af den konkrete sociale koordinering af mening, og dette kræver en vis neural kompleksitet, men er endnu ikke sprog. Et eksempel på en sådan koordination af mening i det lingvistiske domæne ses hos afrikanske papegøjer, der i de tætte skove uden mulighed for visuel kontakt, bruger sangen som koordinering i paringsfaserne. Det specielle i disse sange er, at melodien er en duet mellem fuglene, hvor de skiftevis udvider og responderer på hinandens sang. Sangen er unik for det enkelte

7 par, dvs. for den specifikke kobling, og gives ikke videre til deres unger (Maturana & Varela 1992). Det lingvistiske domæne fremstår for en observatør som en kongruent dans af koordinationer af handlinger. For Maturana & Varela er sprog noget andet end dette, og de skelner i den del af kommunikationen, der er tillært, mellem et lingvistisk domæne og et sprogligt domæne. Language appears when the operations in a linguistic domain result in a coordination of actions about actions that pertain in the linguistic domain itself (Ibid. 210). Sprog betegner således ikke en ydre virkelighed, men er den måde to systemer gør deres handlekoordination til genstand for handlekoordination. Eller med den lidt kryptiske formulering: gør deres lingvistiske distinktioner til genstand for lingvistiske distinktioner (Ibid.). For Maturana opstår sprog først, når man kommunikerer om kommunikation. Maturanas forståelse af sprog kan illustreres med begrebet ledelse. Begrebet ledelse indgår i den handlekoordination, som lederen og medarbejderen laver af deres handlekoordination. F.eks. ved at lederen siger: Det er altså den måde, vi leder på her!. Sprog er således ikke en ting og benævner ikke ting, men er en proces hvorved autopoietiske systemer kommunikerer om deres strukturelle koblinger. Der er ingen sammenhæng mellem et ord og det som ordet benævner, ud over en kulturel (eller social) konvention. D.v.s. ledelse benævner ikke en ekstern virkeligheds kategorier, men bruges af ledere og medarbejdere i interaktion med hinanden til at koordinere adfærd. På den måde kan lederen ses som del af en frembringelsesproces, hvor den organisatoriske virkelighed skabes i sproget. Dette skabende element i sproget er grunden til, at Maturana taler om languaging (dvs. at sproge ) som den proces, hvorved vores verdener frembringes, i stedet for sprog (language) som et navneord. Derved tydeliggøres det, at mennesker bruger sproget i en erkendelsesskabende proces, og er ikke et medium til at repræsentere en ydre virkelighed. Derfor kan sproget og begreber ikke være et værktøj til at afsløre en ydre verden. Words ( ) are tokens for linguistic coordination of actions and not things that we move from place to place (Maturana & Varela 1992, 232). Hvor f.eks. insekter bruger en kemisk substanser til at kommunikere, er mennesket således et dyr, der primært bruger sprog til at kommunikere 4. Mennesker bruger sproget til at skabe mening i vores koordination af handlinger med hinanden. Mennesker lever i et sprogligt domæne, og det er 4 Dette er ikke nødvendigvist kun menneskeligt at kunne sproge (Maturana & Varela 1992, Byrne 1998), men det er uden for denne gennemgangs omfang.

8 gennem sproget, at vi i fællesskab med hinanden frembringer den verden, som vi lever i. Dette er en radikalt anden måde at tænke om sproget end den der knytter sig til rør-metaforen for kommunikationen. Vi vil nævne 4 betydninger og koble det til ledelsesbegrebet. For det første er det for Maturana et vigtigt element ved sproget, at det muliggør, at mennesket kan beskrive sig selv. Med dette mener han, at selvet træder frem som en lingvistisk distinktion af en lingvistisk distinktion. It is in language, that the self, the I, arises as the social singularity defined by the operational intersection in the human body of the recursive linguistic distinctions in which it is distinguished. This tells us that in the network of linguistic interactions in which we move, we maintain an ongoing description recursion which we call the I. It enables us to conceive our linguistic operational coherence and our adaptation in the domain of language (Ibid. 231). For det andet (og i samme boldgade) er bevidsthed i Maturana forståelse ikke neurologiske men sproglige fænomener, som vi skaber sammen med andre. Mind is not something that is within the brain. Consciousness and Mind belong to the realm of social coupling. That is the locus of their dynamics (Ibid. 234). Dette giver god mening i forhold til den etymologiske betydning af bevidsthed stammer fra det latinske con-scire, der betyder at vide sammen. (Capra 1997). For det tredje gælder, at languaging er den proces, hvorved mennesker kobler sig til hinanden og frembringer den virkelighed, som de lever i. Det er denne fortsatte proces, der får Maturana til at tale om sprog som et udsagnsord i stedet for et navneord. Sprog er ikke en ting, men en måde sammen at skabe vores virkelighed. To be human is to exist in language. In language we coordinate our behaviour, and together in language we bring forth a world (Ibid. 290). Når vi eksisterer i sproget, så bliver de domæner af diskurser, som vi skaber i fællesskab, del af vores miljø i hvilke vi opretholder vores identitet og tilpasning (Maturana & Varela 1992). For det fjerde gælder det, at når sprog ses som handlekoordination af handlekoordination, bliver alt sprog konkret, fordi det skaber det, som benævnes. Når vi taler, ændres adfærden, hvilket ændrer kroppen og den fysiske struktur, hvilket igen ændrer adfærden. Denne fysiske og strukturelle ændring kalder Maturana for emotioning, og det er denne vi skaber i samtalen. Derfor er alt sprog ifølge Maturana kropsberøring, fordi vi berører

9 hinanden fysisk med vores ord (Sundet 1998). Men dette betyder også, at det er modtageren af budskabet, der bestemmer en betydning af budskabet, fordi det er den betydning, som modtageren reagerer på. Hvis vi kobler dette til ledelse og begrebet organisation, inspirerer dette til at tænke, at organisation ikke henviser til noget i en ydre verden, men indgår som begreb til at skabe mening i en handlekoordination mellem mennesker. Dette bruger f.eks. Morgan (1996) til at tale om, hvilke metaforer vi bruger til at forstå begrebet organisation. Med begrebet om languaging er det således en vigtig pointe, at lederen er med til at frembringe organisationen gennem det sprog, som lederen bruger om organisationen. Koblet til spørgsmålet om ledelse, bliver det afgørende, hvilken sproglig metafor lederen bruger om organisationen, fordi disse metaforer er med til at skabe den organisatoriske virkelighed. Det er således ikke ligegyldigt om lederen præsenterer en forestående organisationsforandring som en slankekur, hvor fedtet skal skæres fra, eller som at vende en supertanker, der tager lang tid, eller noget tredje. På den måde er organisation et midlertidigt fænomen, fordi et skift i sprog ved at bruge andre distinktioner, skaber ny mening i den handlekoordination, der sker med begrebet organisation, hvilket åbner for nye handlemuligheder. Den overordnede pointe i dette afsnit er, at det er ved at sproge, at mennesker som autopoietiske systemer frembringer en verden i fællesskab. Sprog er konkret ved som handlekoordination af handlekoordination at skabe mening i vores strukturelle koblinger. Dette betyder, at der kommer fokus på sproget og specielt den observatør, der bruger sproget. Det er betydningen af observatøren, som vi vil redegøre for i næste afsnit. Observatøren og observation som konstruktion. Vores fokus er her på, hvordan observatøren gennem at sproge skaber sammenhæng i handlekoordinationen. Pointen er, at observation ikke er en registrering, men en frembringelse af mening. Som det ses i ovenfor, bliver spørgsmålet om observatøren vigtig for Maturana. Dette betones med sætningen Everything said is said by someone (Maturana & Varela 1992, 26), som er en af de bærende antagelser i The Tree of Knowledge. Vi vil nævne to implikationer og koble disse til ledelsesbegrebet. For det første opstår mening i og med, at en observatør tilskriver den. Adfærd er ikke noget, et system gør i sig selv, men noget en observatør observerer i systemets bevægelser i forhold til sine omgivelser. D.v.s. adfærd er en beskrivelse foretaget af en observatør. I særdeleshed er den mening som en adfærd har, noget der tilskrives af en observatør. Det kan enten kan være én selv eller en anden. Mening refererer således ikke til noget eksternt ude i verden. I stedet refererer mening til observatørens distinktion af et systems operationer og handlinger. Dermed er mening både relativ til en observatør og afhængig af et systems handlinger i en given kontekst.

10 For det andet er det interessant, at observatøren både laver en distinktion, men også selv dannes også ved denne distinktion. At vi (Thorkil & Andreas) laver en distinktion, der hedder, at vi er psykologer betyder, at vi på en gang skaber mening i en række af handlinger, vi udfører i relation til andre. At både vi selv og andre bruger dette begreb om os åbner en række domæner af eksistens, dvs. Måder at relatere sig til andre mennesker. Det interessante er, at disse domæner af eksistens knytter sig til dette begreb. Tidligere var vi studerende. Det interessante er jo så, at disse domæner ikke eksisterer samtidig, men afløser hinanden. Når vi selv og andre ophører med at bruge distinktionen studerende om os, ophører dette domæne med at eksistere. Vi ophører så at sige med at eksistere som studerende. Dette hænger sammen med, hvad vi tidligere omtalte som blinde pletter. We do not see, what we do not see (Ibid. 19). Dét vi ikke registrerer som observatører, har ingen eksistens for os. På den måde er f.eks. teoretiske eller sociale traditioner både en måde at se og ikke se 5. Lederen er som observatør med til at frembringe både den organisatoriske virkelighed og sig selv som leder ved at sproge. Med det tidligere eksempel om ledelse som kontrol eller empowerment kan vi nu sige, at disse betragtninger både er en måde for lederen som observatør at skabe mening i den handlekoordination, der sker i organisationen. Og at lederen ved denne observation frembringer sig selv som leder som hhv. kontrollerende eller uddelegerende. På den måde er viden og mening en frembragt størrelse gennem observation. Det har etiske implikationer, hvilket vi vil illustrere i næste afsnit. Viden og etik. For Maturana har de ovenfor nævnte antagelser stor betydning for vores forståelse af viden og vores forståelse af etik. Vi vil i dette afsnit vise, at denne forståelse af viden for Maturana fører til en grundlæggende accept af andre menneskers univers, og at denne accept er en forudsætning for fortsat sameksistens. Vi vil afslutningsvist koble dette til mulige betydninger for ledelse. Den anden centrale grundantagelse i The Tree of Knowledge er, at All doing is knowing, and all knowing is doing (Ibid. 29). Dette betyder på den ene side, at enhver viden er udtryk for det Maturana kalder effective action på den måde, at handlingen tillader systemet at fortsætte med at eksistere og frembringe sin verden i en given kontekst. Hvis en leder f.eks. har en antagelse om, at der er et grundlæggende konfliktforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så er vi i konflikt. Så lever vi denne viden i vores handlinger. På den anden side betyder det også, at enhver handling frembringer en verden: Every act of knowing brings forth a world (Ibid. 29). Viden er således ikke noget, der afspejler en ydre virkelighed, men er en handling, der frembringer en verden. Hvis lederen siger: Vi er i konflikt med hinanden, opstår et univers, hvor vi er i konflikt med hinanden. 5 I overensstemmelse med at begrebet teori etymologisk kommer af at se.

11 Dette kan læses i forlængelse af Maturanas pointe om, at viden afhænger af en distinktion foretaget af en observatør i en given kontekst. Derfor gælder det, at The evaluation of whether or not there is knowledge is made always in a relational context (Ibid. 174). Denne viden om viden implicerer en etik. Når vores viden udtrykker en verden og ikke verdenen, må vi opgive antagelsen om objektivitet, fordi den implicerer fristelsen om sikkerhed. Hvis det ikke er verdenen vi ser, men en verden frembragt sammen med andre, indebærer denne relationelle forståelse af viden for Maturana et kraftigt socialt imperativ. Enhver handling har et etisk element, fordi handlingen konstituerer den verden, vi lever i. We have only the world that we bring forth with others (Ibid. 248). Hvis vi vil fortsætte med at leve sammen med andre, må vi indse, at deres verden er lige så legitim og valid som vores egen. Ellers negerer vi deres verden og dermed deres identitet. Den eneste mulighed for sameksistens er at udvikle en bredere sammenhæng, et domæne af eksistens, hvor begge kan passe ind og frembringe sin verden. Hvis vi kobler dette til eksemplet med lederens brug af metaforer, er det ikke ligegyldigt, hvilken metafor lederen vælger. Valget af sproglige distinktioner indebærer et etisk element, fordi det er med til at skabe den organisatoriske virkelighed og dermed bestemmende for, hvilke sproglige distinktioner medarbejderne kan bruge, og dermed for den verden, der kan frembringes i fællesskab (von Krogh & Roos 1995). Vi har i denne artikel præsenteret Maturanas systemiske forståelse af kognitionsbegrebet med begrebet om autopoiesis. Det blev illustreret, hvordan man må sætte objektivitet i parentes, fordi mennesker som autopoietiske systemer ikke har adgang til en ydre virkelighed. I stedet fremfører Maturana, at mennesker gennem sproget i fællesskab frembringer en verden, ved at skabe handlekoordination i deres handlekoordination. Set i relation til ledelse har vi antydet, at det betyder, at ledelse primært er en sproglig aktivitet, hvor lederen i sproget skaber distinktioner, der muliggør nye handlekoordinationer og dermed nyt sprog og nye samtaler. Litteratur: Byrne, R. (1998). The Thinking Ape Evolutionary Origins of Intelligence. Oxford. Oxford University Press. Capra, F. (1997). The web of life A new Scientific Understanding of Living Systems. Anchor Books, USA. Dell, P. F. (1985). Understanding Bateson and Maturana: Toward a biological foundation for the social sciences. Journal of Marital and Family Therapy, vol. 11, no. 1, 1-20.

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Pædagogiske observationer

Pædagogiske observationer Pædagogiske observationer Alt hvad der siges, siges af nogen. Humberto Maturana Aug 17 Dagens program Velkomst og præsentation af dagen Hvad er en observation Hvorfor skal vi observere Praktiske øvelser

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

FYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer

FYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer FYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer Program Kl. 15.00-15.05: Velkommen Kl. 15.05-15.45: Ledelseskommunikation i forandringer Kl. 15.50-16.00: Spørgsmål Kl. 16.00-16.30: Netværk

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Seminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016

Seminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Seminar 1 Dag 2 AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 8.30 Velkommen tilbage Introduktion til Karl Tomm samt gruppeøvelse med spørgsmålstyper i f.t.

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Reventlow Lille Skole

Reventlow Lille Skole 1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Engelsk 3.-4. Der vil mundtlig primært blive arbejdet ud fra clio portalen skriftligt arejder vi enten med pirana eller lets do it. Måned Uge nr. Forløb Antal

Læs mere

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39 Indhold Forord 9 DEL I Kosmos, en forklaring af iagttagelse 1. Uden iagttageren er der intet 15 Alt sagt er sagt af en iagttager 15 I begyndelsen var forskellen 18 Forklaring af erfaring 21 Selviagttagelsens

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Den reflekterende praktiker

Den reflekterende praktiker Den reflekterende praktiker Et forskningssamarbejde med lektor Søren Frimann og adjunkt Lone Hersted Center for Læring i Organisationer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Anne Søbye

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Fra Hjerneskade til Social Engagement

Fra Hjerneskade til Social Engagement Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity

Læs mere

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering).

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering). 1 af 6 15-01-2015 12:49 Artikler 35 artikler. entitet Generel definition: hvad der kan erkendelses Entiteter kan være: - eksisterende (fx en reol, rengøring), tidligere eksisterende (fx en dinosaur, et

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Byg bro mellem siloerne: Styrk kollektiv intelligens i det tværgående samarbejde

Byg bro mellem siloerne: Styrk kollektiv intelligens i det tværgående samarbejde Byg bro mellem siloerne: Styrk kollektiv intelligens i det tværgående samarbejde Foredrag v/ Bo Vestergaard Forfatter, proceskonsulent & aktionsforsker Foredrag, workshops og aktionslæringsforløb www.fairproces.dk

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Neurodagen 2018 Hvordan ved vi det, vi tror, vi ved? Hjernen er ikke afgrænset til individet. Spejlnervecellernes betydning.

Neurodagen 2018 Hvordan ved vi det, vi tror, vi ved? Hjernen er ikke afgrænset til individet. Spejlnervecellernes betydning. Neurodagen 2018 Hvordan ved vi det, vi tror, vi ved? Hjernen er ikke afgrænset til individet. Spejlnervecellernes betydning. Børns og unges symptomer og særlige vanskeligheder skal tages alvorligt. Derfor

Læs mere

On The Shoulders Of Giants Jan Molin August 2019

On The Shoulders Of Giants Jan Molin August 2019 George Herbert Mead (1863-1931) "Romanticism is a reconstruction of the self through the self's assuming the roles of the great figures of the past" HISTORIE KONTEKST RELATIONER HISTORIE: Filosofi graduate

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Kreativ tænkning - Af Mads Lund, Cand.mag., Innovationskonsulent, Center for Kvalitet, Region Syddanmark.

Kreativ tænkning - Af Mads Lund, Cand.mag., Innovationskonsulent, Center for Kvalitet, Region Syddanmark. Kreativ tænkning - Af Mads Lund, Cand.mag., Innovationskonsulent, Center for Kvalitet, Region Syddanmark. Det er vigtigt, at ledelserne på de enkelte afdelinger lukker op for kreativ tænkning og dermed

Læs mere

Del 1: Teori og baggrund Michael Stubberup

Del 1: Teori og baggrund Michael Stubberup UDDRAG SYNerGAIA BOGEN Pædagogisk Rehabilitering i teori, metode og praksis fra tværfagligt eksperiment til integreret praksis Del 1: Teori og baggrund Michael Stubberup The existentialists have constantly

Læs mere

Aktiv aldring En annullering af alderdommen?

Aktiv aldring En annullering af alderdommen? Aktiv aldring En annullering af alderdommen? Aske Juul Lassen Kirsten Avlund Prisforelæsning 2014 ved Dansk Gerontologisk Selskabs nationale konference 1. Aldring som bekymringsgenstand og formbar proces

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA

JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COACHING OG MENTORING HVORDAN TAL KAN VÆRE STØTTEPILLER OG SNUBLETRÅDE I KRAVET OM EKSEKVERING HANNE V. MOLTKE RAMBØLL/ATTRACTOR HVM@RAMBOLL.COM MÅLINGER OG TAL I ORGANISATIONER

Læs mere

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group SKAL VI SE PÅ BRUGERNE? - KULTURSPECIFIKKE PERSPEKTIVER PÅ USABILITY WORLD USABILITY DAY, 14 NOVEMBER, 2006 Globale digitalisering - verdens borgere

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 6 09/06/2017 13.00 Artikler 35 artikler. borger Generel definition: person, der har pligter og rettigheder i forhold til en kommunalforvaltning, regionsforvaltning eller centraladministration viden

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau,

Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau, Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau, gode eksemplificeringer og en fin og nuanceret forståelse

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse?

STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse? STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse? Autoriseret psykolog Ditte Rose Andersen Intensive Interaction Danmark AARHUSKONFERENCEN OM AUTISME OG ADHD

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION

MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION SEGAL, WILLIAMS & TEASDALE MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION Mette Kold slides Kapitel 3 DEVELOPING MINDFULNESS- BASED COGNITIVE THERAPY 2 Første indtryk Praksis før snak Kombien af dialog,

Læs mere

Analyse af aktiviteter. Uge 8

Analyse af aktiviteter. Uge 8 Analyse af aktiviteter Uge 8 Modeldrevet design Lav en model af problemområdet Definer funktioner på modellen der Fremfinder informationer i modellen Ændrer modellen Sugerør ind i modellen Definer en grænseflade

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

Aktivitetsvidenskab -

Aktivitetsvidenskab - Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Engelsk 6. klasse årsplan 2018/2019

Engelsk 6. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 American Summer 33 Camp 34 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 9 Tekst og medier (fase 1) Samtale (fase 2) Læringsmål I can use information from

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER HÆMMER DE LÆRINGEN I KLINISK PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Klare mål Det vigtigste krav

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Konsultation i organisationer

Konsultation i organisationer Konsultation i organisationer Andreas Granhof Juhl, 2009 Ved læsning af organisations- og konsultationslitteraturen er 2 spørgsmål afgørende og ofte ikke gjort tydelige: 1. Hvilke forskellige grundantagelser

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere