Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk"

Transkript

1 Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

2 Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge, socialrådgiver, sygeplejerske, psykolog, politibetjent, jurist, jordemoder, gynækolog, sundhedsplejerske, psykiater, sagsbehandler, studievejleder, lærer, pædagog, sexolog, sundhedsvejleder, tandlæge eller har et helt andet fagområde. Uanset hvilket fagområde, du har, kan det være din hjælp, der er afgørende for, hvordan en person kommer videre efter et seksuelt overgreb. Hvordan du hjælper er vigtigt. Måske er du den første person, hun/han fortæller, hvad der er sket, og den måde du reagerer på og håndterer situationen er derfor afgørende for personen og for det videre forløb. Eller måske er du en af de fagpersoner, der hjælper vedkommende senere i processen, og din hjælp kan derfor have stor indflydelse på, hvordan personen kan komme videre i sit liv og lægge overgrebet bag sig. Kontakt os, hvis du har spørgsmål. Vi kan hjælpe dig med at hjælpe. Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Projektleder Stine Schou Kvistgaard Forsidesbillede: Modelfoto, istock.com/webphotographeer Copyright Center for Voldtægtsofre, Skadestuen Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C 1. udgave, 2. oplag 2014 Tryk: Grafisk Service, Region Midtjylland CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE ISBN (papir): ISBN (pdf):

3 Hvorfor er det vigtigt at få hjælp efter et seksuelt overgreb? En voldtægt eller et seksuelt overgreb er en traumatisk hændelse, og følgerne heraf kan være langvarige. For nogle voldtægtsramte er traumet så stort, at personen efterfølgende udvikler PTSD (posttraumatisk stressyndrom). Det er en helt naturlig reaktion ikke at ville tale om overgrebet, og mange ramte vil have lyst til at glemme det, der skete. Men det hjælper næsten altid at tale om det. I nogle tilfælde kan man få det bedre, hvis man har god støtte fra sine omgivelser, men i mange tilfælde er dette ikke tilstrækkeligt, og der er behov for professionel hjælp. Efter seksuelt overgreb, kan man bl.a. opleve følgende reaktioner: angst depression øget stress søvnbesvær eller mareridt flashbacks fra overgrebet frygt for at gå ud frygt for at være sammen med andre mennesker koncentrationsbesvær eller hukommelsesproblemer seksuelle problemer familiemæssige eller økonomiske problemer Disse problemer er ofte et tegn på, at der er brug for hjælp. Et seksuelt overgreb kan lede til posttraumatisk stressyndrom

4 Hvordan taler jeg med en person, der har været udsat for seksuelt overgreb? Tag altid vedkommende alvorligt og lyt uden at afbryde. Vis at du tror på det, personen fortæller - også hvis du kan være i tvivl om, hvad der er sket. Udtryk empati og forståelse og vær rolig. Undgå at sætte spørgsmålstegn ved den adfærd og de reaktioner, personen har haft før, under og efter overgrebet. Accepter hvis historien ikke hænger sammen, og vis at du kan holde ud at høre den. Respekter personens grænser for, hvad hun/han har lyst til at fortælle. Respekter hendes/hans beslutning om, hvordan hun/han vil håndtere det, eller hvem det skal fortælles til (medmindre vedkommende stadig er truet eller vil skade sig selv, eller hvis du har underetningspligt). Opfordr hende/ham til at kontakte Center for Voldtægtsofre. Kontakt eventuelt personen ind imellem for at høre, hvordan det går. Voldtægtsramte kan have en tendens til at trække sig socialt. Signalér klart: Det er ikke din skyld. Jeg tror dig

5 Godt at vide om reaktioner på seksuelle overgreb Folk reagerer forskelligt Der er vidt forskellige måder at reagere på, hvis man har været udsat for overgreb, og alle reaktioner er lige naturlige. De fleste forestiller sig, at man efter et overgreb vil reagere ved at blive meget ked af det, vred eller gå i en form for choktilstand. Dette forekommer også ofte, men lige så normalt er det f.eks., at den ramte virker ganske uberørt af situationen. Der er i disse situationer en stor fare for, at omverdenen ikke tror på den ramte eller betragter det, der skete, som noget der ikke var særlig alvorligt. Som fagperson er det vigtigt ikke at sætte spørgsmålstegn ved den ramtes reaktioner, men at vide, at man reagerer vidt forskelligt på traumatiske hændelser. Der er forskellige måder at reagere på. Alle reaktioner er naturlige reaktioner på en unaturlig hændelse. Ikke alle bruger ordet voldtægt Ikke alle definerer det, de har været udsat for, som en voldtægt, på trods af at det i lovens forstand er det, der er fundet sted. En del tror, at en voldtægt altid er voldelig og tænker derfor ikke, at det er det, de har været udsat for. Måske bruger de derfor ikke selv ordene voldtægt eller overgreb, men betragter blot det, der skete, som noget der var grænseoverskridende eller noget, de ikke kunne lide. Det kan også være en måde at beskytte sig selv på, ved at tænke det var ikke så slemt. Som fagperson er det vigtigt, at man er klar over, at personer, der ikke selv mener, at de har været udsat for et overgreb, godt kan have været det alligevel.

6 En del voldtægtsramte søger ikke professionel psykologhjælp, fordi de ikke definerer det som et overgreb. I stedet opsøger de andre fagpersoner omkring andre problematikker (f.eks. en læge omkring fysiske symptomer eller stress, en socialrådgiver omkring familiemæssige problemer, en gynækolog eller sexolog omkring problemer med underlivet eller seksuelle vanskeligheder, eller en jordemoder eller sundhedsplejerske omkring fødselsangst eller psykiske problemer efter fødslen). Når det er en voldtægt eller et seksuelt overgreb, der ligger til grund for disse problemer, kan der i nogle tilfælde være behov for psykologhjælp i forhold til at bearbejde overgrebet. Uberettiget skyldfølelse Selv om man som voldtægtsramt aldrig selv bærer skylden for, at andre begår et overgreb imod én, kan mange ramte alligevel føle, at de på en eller anden vis selv var skyld i det, der skete. Dette er en normal traumereaktion. Det er vigtigt, at pårørende eller fagpersoner ikke bebrejder ofrene for deres adfærd, inden overgrebet, idet det kan øge denne skyldfølelse. Voldtægtsramte bliver ofte mødt med bebrejdelse, der direkte eller indirekte indikerer, at de selv var skyld i det der skete, f.eks. fordi de tidligere havde flirtet med personen, var gået med personen hjem, eller for at de var meget berusede. Bebrejdelser som disse kan medvirke til yderligere traumatisering af den ramte. Omverdenens reaktioner er afgørende Hvordan personerne omkring den ramte reagerer på det, vedkommende fortæller, har stor betydning. Fagpersoner kan uden at ville det gøre meget skade. En amerikansk undersøgelse viser, at den måde omverdenen, og især fagpersoner, møder ofrene på, i mange tilfælde bliver opfattet som mere traumatiserende end nogle af omstændighederne omkring overgrebet. Dette sker eksempelvis, hvis fagpersoner ikke viser forståelse for den ramtes adfærd eller indikerer, at

7 de ikke tror på den ramte. Ikke at blive taget alvorligt eller forstået efter at have været udsat for så traumatisk en begivenhed kan altså være direkte skadende. Det er derfor vigtigt, at være tydeligt støttende, når man taler med én der har været udsat for et overgreb. Som fagperson kan man hjælpe ved at fortælle eller signalere over for den ramte, at det ikke var hans eller hendes egen skyld. Kæmp, flygt eller frys! Når man oplever at blive truet, som man gør under en voldtægt eller et seksuelt overgreb, kan man ikke på forhånd vide, hvordan man vil reagere. Mange har en forestilling om, at man vil gøre modstand eller flygte. Kroppen reagerer imidlertid helt automatisk, og for nogle vil reaktionen være, at man bliver helt lammet, og at kroppen så at sige fryser. Dette kan være meget hensigtsmæssigt i nogle situationer, da situationen ellers kan eskalere eller blive mere voldelig, hvis man forsøger at gøre modstand. Men efterfølgende kan det være svært at håndtere, hvis man ikke har handlet i situationen, og mange bebrejder sig selv herfor. Her er det vigtigt, at omverdenen ikke forstærker denne i forvejen svære selvbebrejdelse, eksempelvis ved at stille spørgsmålstegn ved hvordan den ramte handlede under overgrebet. Derimod kan man hjælpe ved at forklare, at det var en naturlig måde at reagere på, og at det netop kan være hensigtsmæssigt i forhold til at beskytte sig selv.

8 Hvordan spotter man, at der er brug for hjælp? Det kan være rigtig svært at vide, om en person har været udsat for voldtægt eller seksuelt overgreb, da man kan reagere på vidt forskellige måder. Der er imidlertid en række tegn på, at der kan være noget galt. Vær dog opmærksom på, at tegnene også kan skyldes andre problemer, som påvirker personens adfærd og personlighed. Tegn på noget er galt: Indesluttethed, vrede og/eller voldsomme humørsvingninger Afvisning af venner og social isolation (Øget) alkohol- eller stofmisbrug Øget fravær Selvskadende adfærd og selvmordstanker Ændringer i vedkommendes seksualadfærd (f.eks. mere udadfarende eller opsøgende i sin seksualitet, opsøgende over for dårlige relationer) Søvnproblemer Klage over kropslige gener (gynækologiske gener, mavepine, hovedpine, kvalme mv.) Øget vagtsomhed og tendens til at blive forskrækket ved pludselige lyde eller bevægelser Personen begynder at undgå bestemte steder, personer og relationer eller bliver bange for ting, personen ikke tidligere var bange for (f.eks. mænd, mørke, at færdes ude, at være alene mv.) Ring til os på tlf , hvis du har brug for vejledning eller sparring.

9 Hvordan spørger jeg, hvis jeg har mistanke om, at der er sket et overgreb? Man kan f.eks. sige: Nogle gange kan man få det skidt i en længere periode, hvis man har oplevet noget rigtig ubehageligt. Har du oplevet noget, der var rigtig ubehageligt, på et tidspunkt? Tal eventuelt med personen omkring vedkommendes relation til det modsatte køn, kærester, sexliv osv. og kom ind på emnet denne vej. Hvis kontakten med personen er god, eller det forgår i en klinisk kontekst, kan der spørges mere direkte til, om personen har været udsat for grænseoverskridende hændelser eller overgreb. Hjælp til selvhjælp for den ramte Hvis muligt, brug familie og de nærmeste som støtte tal med nogen Genetabler så vidt muligt hverdagen Lav en liste over ting, du plejer at gøre, som tidligere har hjulpet dig, når du har haft det svært Prøv at finde en balance mellem at give plads til reaktioner og vende tilbage til hverdagen Accepter at du reagerer på det, der er sket, og at det tager tid Søg professionel behandling hvis symptomer ikke er aftaget efter 3-6 måneder også meget gerne før Vær opmærksom på, at du som fagperson har underretningspligt, hvis personen er under 18 år.

10 Underretningspligt Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har underretningspligt, hvis der er tale om overgreb eller mistanke herom. Den 1. oktober 2013 trådte en lovgivning til beskyttelse af børn mod overgreb i kraft, i folkemunde kaldet overgrebspakken. I den nye lovgivning blev underretningspligten yderligere præsiceret og skærpet i forhold til fagpersoner, der får kendskab til eller har mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb. Dette er jf. Servicelovens 153. Som fagperson skal man derfor ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade kommunen vurdere, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte barnet eller den unge. Underretningspligten i Servicelovens 153 påhviler alle offentlig ansatte og andre med offentlige hverv. Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.

11 Ansatte og samarbejdspartnere fra Center for Voldtægtsofre i Aarhus.

12 Viden om voldtægt. Vidste du at: DET ANSLÅS, at der sker FLERE END voldtægter om året i Danmark. Unge er mest i risiko for voldtægt. 55% af CFV s* klienter er mellem 13 og 20 år. 26 % er mellem 21 og 30 år. Voldtægt sker oftest mellem personer der kender hinanden. Ca. 2/3 af CFV s klienter har været udsat for dette mange definerer ikke selv det, der skete, som et overgreb. Dette kan afholde dem fra at søge hjælp, selv om de har brug for det. *CFV= Center for Voldtægtsofre i Aarhus

13 Mænd bliver også voldtaget. kun få søger hjælp. Cfv modtog 4 mandlige patienter i Pårørende bliver også ramt og kan opleve reaktioner, der minder om ofrenes. mellem 400 og 600 anmelder voldtægt om året. CFV i aarhus havde 341 patienter i behandling i hver femte pige i 9. klasse har haft uønskede seksuelle oplevelser.

14 Hvordan du hjælper - opsummering. Signalér klart: Det er ikke din skyld. Stil ikke spørgsmålstegn ved personens adfærd før, under og efter overgrebet. Voldtægtsramte reagerer forskelligt. Vid at alle reaktioner er lige naturlige. Vid at der kan være brug for professionel hjælp og hjælp med at formidle kontakten. Vis at du tror på det, den ramte fortæller. Ring til CFV, hvis du er i tvivl om, hvad du kan gøre for at hjælpe. husk din underretningspligt, hvis personen er under 18 år.

15 CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE Aarhus Universitetshospital Fælles AKUT afdeling Center for Voldtægtsofre Skadestuen Nørrebrogade Aarhus C Tlf. modtagelse: Tlf. rådgivning:

16 På Center for Voldtægtsofre er der gode muligheder for hjælp På Center for Voldtægtsofre hjælper vi mænd, kvinder og unge over 12 år, der har været udsat for voldtægt, voldtægtsforsøg eller andre former for seksuelle overgreb. Tilbudet er gratis, og gælder uanset hvor længe siden overgrebet er sket. Hvis overgrebet lige er sket: Kontakt centret hurtigst muligt. Bed vedkommende komme til undersøgelse på centret. Der kan foretages sporsikring op til 72 timer efter overgrebet. Bed vedkommende om at udlade at tage bad, gå på toilettet, skifte tøj og børste tænder. Vi tilbyder: Lægeundersøgelse og sporsikring inden for de første 72 timer Samtaler med en psykolog eller socialrådgiver Støttende samtaler til pårørende Gruppeforløb Sexologisk rådgivning Alle tilbudene er gratis man behøver IKKE Det er Gratis at DET er aldrig for anmelde overgrebet FÅ hjælp hos os SENT at få hjælp I tvivl om, hvordan du hjælper bedst? Ring til os på tlf eller send en mail til os på Vi tilbyder også rådgivning, supervision og undervisning til både fagpersoner og skoleelever. Find os på

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Information til pårørende

Information til pårørende Information til pårørende Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Information til pårørende Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Psykologerne Louise Due og Maria Houe samt kommunikationsmedarbejderne

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Information til pårørende til voldtægtsofre

Information til pårørende til voldtægtsofre Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, som er blevet udsat for et overgreb. Du får pjecen, så du kan finde den information, du har behov for, når der er tid og plads til det. I pjecen

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Pårørende til personlighedsforstyrrede. Psykiatrifonden Socialrådgiver Pia Skadhede

Pårørende til personlighedsforstyrrede. Psykiatrifonden Socialrådgiver Pia Skadhede Pårørende til personlighedsforstyrrede Psykiatrifonden 31.05.17 Socialrådgiver Pia Skadhede Dagens program Om mit oplæg: En del af de meget svære, turbolente og tidskrævende sager i socialt arbejde involverer

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Årsberetning 2006/2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Mål...2 Formål...2 Målgruppe...2 Organisatorisk...3 Funktioner i klinikken...3 Henvendelser

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Information til ofre for seksuelt overgreb

Information til ofre for seksuelt overgreb Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran Introduktion til arbejdet med veteraner Introduktion til arbejdet med veteraner Danmark har de sidste 20 år haft mere en 31.000 soldater udsendt

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende

Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Du har været udsat for en alvorlig hændelse. Det kan helt naturligt medføre nogle psykiske reaktioner. På disse sider får du nogle

Læs mere

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd?

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Jeg vil gerne tale om min sorg

Jeg vil gerne tale om min sorg Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Henvisning til psykolog

Henvisning til psykolog Henvisning til psykolog V. Patricia Hammershøj Binggeli, aut. psykolog og praksiskonsulent for psykologi i Region Hovedstaden Patricia.Binggeli@regionh.dk Samarbejdet læge - psykolog Kontaktflader: Henvisning

Læs mere

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste

Læs mere

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn Hørsholm Kommune Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn 2013 1 Indholdsfortegnelse: Indledning.............................3 Forebyggelse...........................3 Bekymring mistanke

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Ved Louise Hjort Nielsen Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 Disposition Hvad ved vi? Voldtægt:

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International. PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil

Læs mere

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig

Læs mere