Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter"

Transkript

1 NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013

2 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION... 1 METODEN FOR DEN STATISTISKE MODEL... 1 DEMOGRAFISKE OG SOCIOØKONOMISKE KARAKTERISTIKA... 2 DATA... 2 AFGRÆNSNING AF POPULATION... 2 SKOLERNES SPECIALUNDERVISNINGSBEHOV... 3 FORDELING AF RESSOURCER TIL SPECIALUNDERVISNING... 4 BILAG 1: BAGGRUNDSVARIABLER... 5

3 Formål Hensigten med dette notat er at udvikle en model for fordelingen af specialundervisningsmidler mellem skolerne i Norddjurs Kommune. Udgangspunktet for en sådan model er, at den tager hensyn til de forventede specialundervisningsbehov, som skoler i kommunen har, givet de demografiske og socioøkonomiske karakteristika skoledistriktets elever har. For at kunne opstille en fordelingsmodel, der tager hensyn til specialundervisningsbehov, estimeres først en statistisk model for sammenhængen mellem en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika og sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning i enten specialklasse eller på specialskole for skoleåret 2010/11. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle folkeskoleelever i Danmark. Modellen anvendes dernæst til at beregne hver enkelt elevs sandsynlighed for at få segregeret specialundervisning i Norddjurs Kommune, givet deres demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Desuden beregnes det forventede antal elever, der modtager segregeret specialundervisning, for skolerne i Norddjurs Kommune. Modellen giver dermed et faktabaseret bud på de relative specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i Norddjurs Kommune har. Den statistiske model kan anvendes som grundlag for en budgetfordelingsmodel, dvs. som et værktøj til fordeling af midler til specialundervisning mellem skoler i Norddjurs Kommune. Metode POPULATION Populationsgrundlaget for modellen, der estimerer den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage specialundervisning, er alle godt danske folkeskoleelever i skoleåret 2010/11 1. For alle eleverne er der indhentet oplysninger om dem selv og om deres forældres socioøkonomiske karakteristika. METODEN FOR DEN STATISTISKE MODEL Den primære variabel i analysen er en oplysning om, hvorvidt den enkelte elev modtager specialundervisning i en specialklasse eller på en specialskole. Oplysninger om, hvilke elever der fik segregeret specialundervisning i enten specialklasse eller på specialskole, stammer fra registerdata indsamlet af Danmarks Statistik. De øvrige data om eleverne og deres forældre er indhentet fra en række forskellige registre i Danmarks Statistik. Der estimeres en såkaldt logitmodel, der tager højde for den særlige struktur i data, hvor den afhængige variabel er dikotom og kan antage to gensidigt udelukkende værdier (modtager af segregeret specialundervisning eller ej). Hovedformålet med opstillingen af den statistiske model er at producere estimater for det forventede antal elever, der modtager specialundervisning, baseret alene på demografiske og socioøkonomiske oplysninger om eleverne og deres forældre. I det følgende afsnit oplistes de forklarende baggrundsvariabler, der bruges i modellen. 1 Skoleåret 2010/11 er operationaliseret som begyndende d. 1. juli 2010 og sluttende d. 30. juni

4 DEMOGRAFISKE OG SOCIOØKONOMISKE KARAKTERISTIKA Udvælgelsen af indikatorer samt vægtningen af indikatorer i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse, hvor KORA bl.a. systematisk undersøgte, hvilke faktorer der på landsplan har betydning for tildelingen af specialundervisning 2. På baggrund af KORAs tidligere undersøgelse indgår følgende forklarende variable i modellen: For eleven: Køn, alder ved skolestart, adoptionsstatus og klassetrin. For forældrene: Moderens alder, faderens alder, moderens civilstatus, forældrenes gennemsnitlige uddannelsesniveau, forældrenes indtægt og forældrenes gennemsnitlige sociale status. Data AFGRÆNSNING AF POPULATION Modellen for den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning estimeres, som beskrevet ovenfor, på baggrund af oplysninger om alle elever i folkeskolen og deres forældre. I forbindelse med tilblivelsen af en tildelingsmodel for specialundervisningsmidlerne i Norddjurs Kommune begrænses populationen til at omfatte eleverne i Norddjurs Kommune. Når skolernes specialundervisningsbehov beregnes, sker det på baggrund af de elever, der modtager almindelig undervisning på skolen samt de elever, der er bosat i skoledistriktet og er henvist til specialundervisning. For skoleåret 2010/11 giver det en samlet population på i alt elever. Tabel 1 viser, hvordan eleverne er fordelt på Norddjurs Kommunes 11 skoledistrikter og 10. Klasse-Center Djursland. Tabel 1. Specialundervisning i skoleåret 2010/11 opdelt på skoledistrikt bestemt ved bopæl Elever, der modtager almindelig undervisning Specialundervisningselever bosat i skoledistriktet Elever i alt Skole Antal % Antal % Antal % Anholt Skole 16 0,4% 0 0,0% 16 0,4% Mølleskolen 163 4,1% 20 7,9% 183 4,3% Toubroskolen 145 3,6% 9 3,6% 154 3,6% Distrikt Vestre Voldby ,9% 24 9,5% ,4% Kattegatskolen ,7% 60 23,7% ,9% 10. Klasse-Center Djursland 186 4,7% 0 0,0% 186 4,4% Glesborg Skole 162 4,1% 18 7,1% 180 4,3% Ørum Skole 373 9,4% 37 14,6% 410 9,7% Allingåbroskolen 155 3,9% 13 5,1% 168 4,0% Rougsøskolen 258 6,5% 23 9,1% 281 6,6% Langhøjskolen 185 4,7% 18 7,1% 203 4,8% Auning Skole ,1% 31 12,3% ,6% Total % % % 2 KREVI (2011). Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne?. 2

5 Tabellen ovenfor viser, at der ud af de i alt elever i Norddjurs Kommune, var 253 elever, der modtog segregeret specialundervisning i enten specialklasse eller på specialskole. Det svarer til, at ca. 6,0 % af eleverne blev henvist til specialundervisning i skoleåret 2010/11. Skolernes specialundervisningsbehov Tabel 2 viser skolernes forventede specialundervisningsbehov, når der tages hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund 3. Tabel 2. Skolernes specialundervisningsbehov Skole Gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning Antal elever Andel af alle elever (%) Forventet antal specialund ervisnings elever Andel af det samlede forventede antal specialundervisning selever (%) Indeks for specialund ervisnings behov Anholt Skole 2,8% 16 0,4% 0 0,2% 0,58 Mølleskolen 4,8% 183 4,3% 9 4,2% 0,98 Toubroskolen 5,6% 154 3,6% 9 4,1% 1,13 Distrikt Vestre Voldby 4,5% ,4% 33 16,0% 0,92 Kattegatskolen 5,3% ,9% 45 21,6% 1, Klasse-Center Djursland 4,8% 186 4,4% 9 4,3% 0,97 Glesborg Skole 5,8% 180 4,3% 10 5,0% 1,18 Ørum Skole 4,8% 410 9,7% 20 9,5% 0,98 Allingåbroskolen 5,7% 168 4,0% 10 4,6% 1,17 Rougsøskolen 4,7% 281 6,6% 13 6,4% 0,97 Langhøjskolen 4,3% 203 4,8% 9 4,2% 0,88 Auning Skole 4,7% ,6% 41 19,7% 0,96 Total 4,9% % 207* 100% 1,00 * I tabellen er skolernes forventede antal specialundervisningselever afrundet til hele elever hvorfor det totale antal afviger fra det summerede resultat, de hele tal giver. Det ses af tabellen, at der i alt var elever med adresse i et af skoledistrikterne i Norddjurs Kommune. Af dem forventes 207 elever, ud fra den statistiske model, at modtage specialundervisning. Det er 46 elever færre end de 253 elever, som rent faktisk henvistes specialundervisning i skoleåret 2010/11. Det skyldes, at modellen er estimeret for alle elever i Danmark. Skolerne i Norddjurs Kommune henviser med andre ord oftere elever til segregeret specialundervisning, end man skulle forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund sammenlignet med andre kommuner. Derudover fremgår det af tabellen, at der i skoleåret 2010/11 eksempelvis var 183 skoleelever på i Mølleskolen. Det svarer til 4,3 % af kommunens samlede elevbestand. Den gennemsnitlige sandsynlighed for, at en elev bosat i Mølleskolens skoledistrikt modtager specialundervisning, givet elevens socioøkonomiske baggrund, er 4,8 %. Ved at gange skoledistriktets gennemsnitlige sandsynlighed for, at en elev modtager specialundervisning, med elevtallet, fås det antal specialundervisningselever, som forventes at 3 Skolernes specialundervisningsbehov er beregnet på baggrund af de elever, der modtager almindelige undervisning på skolen og de specialundervisningselever, der bor i skoledistriktet, men som ikke nødvendigvis modtager specialundervisning på skolen. 3

6 komme fra skoledistriktet, givet elevernes socioøkonomiske baggrund. For Mølleskolen betyder det, at i alt 9 elever forventes at modtage specialundervisning. Ved at dividere skolernes andel af det samlede antal forventede specialundervisningselever med skolens andel af det samlede elevtal fås et udtryk for skolernes specialundervisningsbehov. Specialundervisningsbehovet er et tal, der enten er større eller mindre end 1. Hvis tallet er mindre end 1, fx 0,95 indikerer det et relativt lille specialundervisningsbehov. Som følge af det lille behov tildeles skolen 5 % færre midler, end den ville have fået, hvis man alene fordelte midler på baggrund af elevtal. Omvendt får skolen 5 % flere midler, end den ellers ville have fået, hvis tallet er 1,05. For Mølleskolen giver denne beregning et specialundervisningsbehov på: 4,2% / 4,3% = 0,98 4. Det vil sige, at Mølleskolens skoledistrikt har et relativt lille specialundervisningsbehov og skal have 2 % færre midler, end den ville have fået i en situation, hvor der fordeltes midler på baggrund af antallet af elever i distriktet. Fordeling af ressourcer til specialundervisning I tabel 3 er kommunens ramme for ressourcerne til specialundervisning i 2013 fordelt mellem skolerne på baggrund af skolernes specialundervisningsbehov. Skole Fordeling af midler ud fra specialundervisningsbehov Anholt Skole Mølleskolen Toubroskolen Distrikt Vestre Voldby Kattegatskolen Klasse-Center Djursland Glesborg Skole Ørum Skole Allingåbroskolen Rougsøskolen Langhøjskolen Auning Skole Total På grund af afrunding stemmer formlens resultat ikke, hvis den kun beregnes på første decimal. 4

7 Bilag 1: Baggrundsvariabler Tabel 1. Definitioner for forklarende variabler Variabel Beskrivelse Elevernes demografiske karakteristika Køn Eleven er en dreng Alder ved skolestart Elevens alder i dage ved start i 1. klasse Adoption Eleven er adopteret Klassetrin Elevens klassetrin Forældrenes demografiske og socioøkonomiske karakteristika Moderens alder Mors alder (antal år) ved elevens fødselstidspunkt Faderens alder Fars alder (antal år) ved elevens fødselstidspunkt Moderens civilstatus Mor civilstatus er ægteskab Forældres gennemsnitlige uddannelsesniveau Mors og fars gennemsnitlige uddannelseslængde antal år for højest fuldførte uddannelse ud over folkeskolen. Følgende skøn er anvendt ud fra oplysninger om højest fuldførte uddannelse. Erhvervsfaglig udd: 2 år; gymnasial udd. 3 år; kvu: 5 år; mvu eller bachelor: 6 år; længere videregående udd.: 8 år; forskerudd: 11 år. Forældres gennemsnitlige sociale status Gennemsnit for klassificering af forælders stillingsbetegnelse. Forældres gennemsnitsindkomst Mors og fars gennemsnitlige årsindkomst i årene fra 2006 til

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune

Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017

Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017 Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune Workshop den 11. januar 2017 Dagsorden: Rationalet bag decentralisering af midlerne til specialundervisning Den statistiske model

Læs mere

Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune

Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede faktorer Specialundervisningsbehov i Favrskov

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk tildelingsmodel Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter En

Læs mere

Skoleanalyse Faktaark

Skoleanalyse Faktaark Skoleanalyse Faktaark Indhold OVERSIGTSKORT SKOLEDISTRIKTERNE...6 ALLINGÅBRO BØRNEBYS SKOLEDISTRIKT...7 Samlet antal elever og klassestørrelser i skoleåret 2015/2016...7 Antal indskrevne børn i den kommunale

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter Notat Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter VIVE og forfatterne, 2017

Læs mere

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Opgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014

Opgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014 Opgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014 Antal børn i kommunale skoler 1. august 2013 1. august 2014 forskel antal børn forskel i % 0. klasse 373 311-62 -16,62 1. klasse 336 360

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen

Læs mere

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende

Læs mere

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Kort om statens socioøkonomiske reference

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Bind 3: Faktaoplysninger

Bind 3: Faktaoplysninger Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 3: Faktaoplysninger Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE AGENDA 1 2 3 Hvorfor arbejdes der med decentralisering og socioøkonomiske beregninger? Hvordan indgår beregningerne i modellerne? Et konkret, illustrativt

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4.

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. oktober 2013 Dagsorden: 1. Hvorfor bruge decentralisering og socioøkonomiske

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 DECEMBER 2015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Den økonomiske styring af specialundervisningsområdet i Randers Kommune

Den økonomiske styring af specialundervisningsområdet i Randers Kommune Jacob Seier Petersen, Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Den økonomiske styring af specialundervisningsområdet i Randers Kommune En gennemgang af udvikling og styringspraksis Den økonomiske

Læs mere

Jacob Nielsen Arendt og Astrid Kiil. Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune

Jacob Nielsen Arendt og Astrid Kiil. Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune Jacob Nielsen Arendt og Astrid Kiil Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune Publikationen Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Bind 3: Faktaoplysninger

Bind 3: Faktaoplysninger Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 3: Faktaoplysninger Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og

Læs mere

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold

Læs mere

1. Til- og fraflytning i Norddjurs kommune

1. Til- og fraflytning i Norddjurs kommune Notat Dato: 09.08.2017 Reference: Dataanalyse Tlf.: 89 59 33 05 E-mail: adss@norddjurs.dk 1. Til- og fraflytning i Norddjurs kommune Denne rapport viser andelen af til- og fraflyttede borgere på en LAP

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

ELEVTALSPROGNOSE SVENDBORG KOMMUNE 2014/15-2027/28

ELEVTALSPROGNOSE SVENDBORG KOMMUNE 2014/15-2027/28 ELEVTALSPROGNOSE SVENDBORG KOMMUNE /-/ INDHOLD Indledning og hovedforudsætninger Modelmæssige forudsætninger Elevfordelingstabeller 9 Elevtalsprognosens hovedresultater Resultattabeller 6 Elevtalsprognosen

Læs mere

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,

Læs mere

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016 Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel for almen undervisning af elever med særlige behov

Ressourcetildelingsmodel for almen undervisning af elever med særlige behov Notat Ressourcetildelingsmodel for almen undervisning af elever med særlige behov Folkeskolers socioøkonomiske udgiftsbehov til inkluderende specialundervisning i Københavns Kommune Jacob Seier Petersen

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

0,78646558 Drej på faktoren, så budget og model passer - tallet til højre skal være tæt på 0

0,78646558 Drej på faktoren, så budget og model passer - tallet til højre skal være tæt på 0 Ressourceberegningsmodel for Norddjurs Kommune - Scenario m.strukturændring Forudsætninger: Kun ressource til almenundervisning. Der opereres med en "startsats" til de faste udgifter, der er uafhængige

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Kære forældre. Digital indskrivning kræver en nemid, besl gras på www.nemid.nu

Kære forældre. Digital indskrivning kræver en nemid, besl gras på www.nemid.nu INDSKRIVNING 2014 Kære forældre Med denne folder ønsker vi at give en fælles informaon om indskrivning af jeres barn/børn i skole. Den fælles informaon udsendes l jer, hvis børn er født i 2008 og i 2007,

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Formålet med denne rapport er at tilvejebringe ny viden om specialundervisningsområdet.

Formålet med denne rapport er at tilvejebringe ny viden om specialundervisningsområdet. November 2011 Forord Gennem de seneste årtier er stadigt flere børn blevet henvist til specialundervisning. Resultatet er, at udgifterne til specialundervisningsområdet er vokset mærkbart. Formålet med

Læs mere

Styregruppen for Analyse af folkeskoleområdet Budget 2017 og overslagsår

Styregruppen for Analyse af folkeskoleområdet Budget 2017 og overslagsår 2017 og overslagsår Spørgsmål Skolernes vikarudgifter Nr. 1 (mio. kr. i 2016-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter Indtægter Netto - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt:

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet

Udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet Jacob Seier Petersen, Anne Line Tenney Jordan, Jesper Wittrup og Peter Holdt-Olesen Udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet Udviklingen i Københavns

Læs mere

Udfordringer til alle og uddannelse til flere

Udfordringer til alle og uddannelse til flere Udfordringer til alle og uddannelse til flere Byrådets plankonference Resurse tildeling 28. marts 2017 Almen-området Før og nu Nuværende model (budget 2017) Grundtildeling 2,3 mio.kr. til skoler/matrikler

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

ELEVTALSPROGNOSE SVENDBORG KOMMUNE 2016/ /30

ELEVTALSPROGNOSE SVENDBORG KOMMUNE 2016/ /30 ELEVTALSPROGNOSE SVENDBORG KOMMUNE 2016/17-2029/30 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 9 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 15 5 Resultattabeller

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Udviklingen i Aarhus Kommunes udgiftsbehov

Udviklingen i Aarhus Kommunes udgiftsbehov Rapport Udviklingen i Aarhus Kommunes udgiftsbehov En analyse af udgiftsbehovet på det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet Jacob Seier Petersen og Mikkel Munk Quist Andersen Udviklingen

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Undervisningseffekter

Undervisningseffekter Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Analyse af udviklingen i det socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet

Analyse af udviklingen i det socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Analyse af udviklingen i det socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet KORA (Det

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere