Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
|
|
- Camilla Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem plasticiteten og glødetabet på lerede materialer i Danmark. Sammenhængen er nær lineær indtil en plasticitet på mere end 60 %, hvorefter der ses en betydelig spredning af data. Det er muligt ud fra data om plasticitet og glødetab at bestemme det organiske indhold. Mængden af frigivne flygtige komponenter er kvantificeret med et glødetab. Dette er foretaget ved 550 C, for at undgå dissociering af kalk. Ud fra de fundne data kan der angives en maksimal plasticitet, der kan benyttes ved fastlæggelse af geotekniske parametre. Den beskrevne metode er meget hurtig og kan med tilstrækkelig sikkerhed fastlægge plasticitetsforholdene for en lang række uorganiske materialer. Indledning Lermineraler består af pladeformede laggittersilikater. Disse har et indhold af OH-grupper og kan endvidere indeholde endog store mængder krystalvand. Knyttet til lermineralerne er adhæderet vand. Det adhæderede vand er bundet til lermineralet med meget svage kræfter. De plastiske egenskaber er betinget af evnen til at binde vand til krystalstrukturen, at svelle. Der er samtidig en sammenhæng mellem hvor aktive lermineraler er og deres indhold af krystalvand. Jo mere et lermineral kan svelle, des mere støkiometrisk vand er der i materialet. For de fleste lermineraler sker der en nedbrydning af krystalstrukturen mellem 350 og 420 C. Ved denne nedbrydning frigives krystalvand og hovedmængden af de bundne OH-grupper. Ved at opvarme materialet til 550 C kan langt hovedparten af de flygtige komponenter derfor fjernes fra materialet, hvilket resultere i tab af masse. Det er dog ikke kun vand, men også OH-grupper og organisk materiale der fjernes. Endvidere nedbrydes hydroxider af både mangan og jern ved disse temperaturer. Karbonater som calcit, siderit og aragonit regnes som stabile indtil mindst 600 C. På baggrund af dette er det testet om den forventede sammenhæng mellem glødetab og plasticitet kan kvantificeres med tilstrækkelig nøjagtighed til en praktisk anvendelse. De plastiske egenskaber for lerede materialer er afhængige af mineralogien. I naturlige materialer findes typisk en lang række lermineraler der til dels er blandet med sand og silt i varierende mængde.
2 Fremgangsmåde Der er på 216 prøver udført plasticitetsanalyse konform med BS1377. Der er herefter på samme materiale udført glødning ved 550 C i mindst 4 timer. Der er foretaget opvarmning af en serie prøver til successivt højere temperatur indtil 1000 C, samt til 550 C i op til 48 timer med jævnlig afkøling for afvejning. Der er analyseret materialer af glacial oprindelse, smeltevandsmaterialer fra senglacial og glacial alder samt interglaciale og postglaciale dannelser. Herud over er der analyseret materialer med organisk indhold i form af glimmerler og lignende. Der er undersøgt materialer fra Danmark, Grønland, Albanien og enkelte fra Seychellerne. Data er sammenholdt med en geologisk beskrivelse af de enkelte materialer. Der har her været fokus på materialernes oxidationstrin og indhold af hydroxidholdige materialer så som rust og manganilter. Resultater Ved undersøgelse af sammenhængen mellem temperatur og massetab er det observeret at det største tab af masse for kalkfrie materialer sker i intervallet mellem 400 og 600 C. Det ses endvidere at der selv for meget plastiske materialer kun sker et tab af maksimalt ca. 2,5 w% ved opvarmning til 400 C. For kalkholdige prøver sker ved videre opvarmning til 1000 C et tab på ca. 44 % af kalkindholdet på grund af dissociering af karbonater. 12 Glødetab % Temperatur C Figur 1: Massetab af ler ved stigende temperatur. Numrene for de enkelte serier angiver plasticiteten (Ip). Det ses at der indtil ca. 550 C er overensstemmelse mellem plasticiteten og massetabet. Det ses videre at det største tab af masse sker mellem 400 og 600 C. Ved højere temperaturer sker nedbrydning af karbonater, hvorfor der sker et kraftigt tab af masse de kalkholdige prøver. I kalkfrie prøver sker kun meget begrænset tab af masse. Prøven mærket 6 består af leret, siltet kalk der havde et glødetab ved 1000 C på 43,2 %. Prøverne 6, 18, 19 og 32 er kalkholdige.
3 Karbonater som calcit, siderit og aragonit regnes normalt som stabile indtil mindst 600 C. Det er konstateret at der ved opvarmning i mere end 4 timer ikke sker nævneværdigt tab af flygtige komponenter. I figur 2 ses sammenhængen mellem de målte plasticitetsindeks og de målte glødetab. Plasticitetsindex % Glødetab % Sg/GC Prækvartær Organisk indhold Udland Figur 2: Relationen mellem glødetab og plasticitet. Det ses at der for materialer med et organisk indhold findes store glødetab som forventet. Ved uindlæggelse af klassifikationen for plastiske egenskaber er det muligt i mere end 90 % af de testede materialer at klassificere korrekt ud fra det foretagne glødetab. Hvor der ske en klassifikation på baggrund af glødetabet, der ikke er korrekt ifølge plasticitetsforsøget, er der i 4 % af tilfældene tale om for lav Det er endvidere muligt at
4 60 50 meget fed IP % Fed Ret fed Sandet Glødetab % Figur 3: Data for materialer med en plasticitetsindex under 60. der er indlagt en linie efter formlen Ip(%) = 12,5 gl(%) -2,5. Med stiblet linie er indlagt regressionslinie på de uorganiske danske materialer. Klassifikation efter plasticitetsindeks er indlagt. Legende som i figur 2. Det er betegnende for data, at der for et givent glødetab findes en maksimal plasticitet, der formodentlig er resultatet af tab af krystalvand og lignende uden indhold af jernhydroxider (rust), manganilter og organisk stof. Det ses at der for materialer fra udlandet er et meget lavt glødetab ved meget lave plasticitet. Disse data stammer fra det arktiske område. Røntgenkrystallografi har vist at der er tale om ekstremt finkornede feldspat og glimmer med et indhold af illit og lidt kaolin. Dette er ikke svellende mineraler. Materialer med plasticitet over ca. 15 % stammer overvejende fra Albanien. Her er generelt et noget forhøjet glødetab i forhold til danske materialer med tilsvarende plasticitet. Dette formodes at skyldes en ekstensiv rustdannelse. Modeller Det kan postuleres, at plasticiteten for et givent uorganisk materiale kan beregnes efter formelen 1: I p = 12,5 Gl (%) 9 Hvilket svarer til regressionslinien i figur 3. Indsættes de opnåede data i denne formel kan der beregnes en I p ud fra glødetabene. Dette ses i figur 4, hvor data er fratrukket den faktisk målte I p og plottet mod det målte plasticitetsindeks.
5 160,0 140,0 120,0 Målt Ip % 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-100,0-80,0-60,0-40,0-20,0 0,0 20,0 40,0 Modelleret Ip - målt Ip % Gl/Sm/SG/GC Prækvartær Organisk indhold Figur 4:Relationen mellem de faktisk målte plasticitetsindeks og de modellerede data fratrukket de faktiske data. Det ses at der for de glaciale og senglaciale materialer findes en god overensstemmelse med modellen (værdier på x-aksen nær 0), hvorimod der for stærkt plastiske prækvartære materialer er en klar men tendens til lavere beregnet plasticitetsindex, end det målte. Organiske sedimenter har en klart overvurderet plasticitet. Såfremt der ønskes en konservativ værdi kan nedenstående formel 2 benyttes. 2: I p = 12,5 Gl (%) - 2,5 Formel (2) angiver de maksimale målte plasticiteter for et givent glødetab. Denne formel er ligeledes afbilledet i figur 3. Anvendelse Glødetab på ler kan finde mange anvendelser såsom at bestemme de plastiske egenskaber med en rimelig sikkerhed. Sammen med et plasticitetsforsøg kan der bestemmes et organisk indhold i lerede materialer. Da der er tale om en hurtig og ikke arbejdstung forsøgsgang kan der udføres talrige forsøg ved selv mindre projekter, disse forsøg kan benyttes til enten at fastlægge en maksimal plasticitet eller til screening af et større antal prøver for senere udvælgelse af materialer til detaljerede undersøgelser. Forsøget kræver kun en lille materialemængde, 20 g eller mindre såfremt der er tale om meget finkornede materialer. Dermed kan de plastiske egenskaber vurderes på meget små prøvemængder, idet der til et standard Casagrande forsøg skal bruges mindst 100 g materiale. Dette kan være væsentligt i forbindelse med projekter, hvor materiale er svært tilgængeligt i større mængder.
6 Begrænsninger Den maksimale Ip vil i mange tilfælde være væsentlig over den faktiske Ip, idet der er en række elementer, der hæver glødetabet, men ikke plasticiteten. Dette gælder for ikke plastisk organisk indhold, planterester og lignende, ikke plastiske hydroxidholdige mineraler i form af kraftig rustdannelse m.v. Det skal pointeres at det kun er muligt at benytte glødetabet til reduktion for plastiske uorganiske komponenter. I tilfælde med plastiske organiske materialer så som fed gytje og lignende, er glødetabet oftest misvisende. For forventet uorganiske materialer er forskellen mellem den opnåede regression på relation mellem Ip og glødetab og de maksimale data ca. 7 % -point i plasticitet. Glødetabsbestemmelser er uegnede til at bestemme de plastiske egenskaber på ekstremt fede lertyper, specielt hvor der har været diagenese og lignende processer involveret. Dette er i Danmark specielt tilfældet i de Palaeogene formationer af meget fedt ler. Der er for materialer, hvor hhv. arktisk, varmt tempereret og tropisk forvitringsprocesser er fremherskende ikke genfundet tilsvarende sammenhæng mellem glødetab og plasticitetsindeks. Derfor bør den her angivne formel til beregning af Ip ikke anvendes væsentlig udenfor det danske område. Konklusion Det anses for vist at der for uorganiske materialer findes en relation mellem plasticitet og glødetab. Det vurderes at denne relation konservativt kan udtrykkes ved en formel som: I p = 12,5 Gl (%) - 2,5 Dette kan endvidere udtrykkes som en klassifikation som i den nedenstående tabel gældende for De trufne data viser at der for uorganiske materialer kan fremsætte følgende grænser Glødetab i % Klassifikation Under 1,0 Sandet eller stærkt sandet ler, silt eller sand Mellem 1,0 og 2,2 Ret fedt ler Mellem 2,2 og 4,2 Fedt ler Over 4,2 Meget fedt ler Såfremt det opnåede glødetab ikke stemmer overens med den geologiske vurdering af materialet kan der foretages plasticitetsanalyse efter Casagrande eller ved faldkegle, for at eftervise plasticiteten. For materialer med et organisk indhold kan der foretages traditionel plasticitetsanalyse hvorefter glødetabet kan reduceres for plastiske uorganiske komponenter. Dette er dog under forudsætning af at de organiske komponenter ikke er plastiske.
Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereOverfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereAFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:
Læs mereGEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering
GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted
Læs mereMATERIALERNES ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende
Læs mereHadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 10
Hadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 10 Geoteknisk rapport for parcel Hadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 10 Grontmij Carl Bro A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereDS/EN 1997-2 DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1997-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra fra 2013-05-15.
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereHadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 2
Hadsten, Byggemodning LP5 - Parcel nr. 2 Geoteknisk rapport for parcel Hadsten, Byggemodning LP5 - Parcel nr. 2 Grontmij Carl Bro A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 400 F +45 8228 40 www.grontmij-carlbro.dk
Læs mereGEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 Rev. 1 HELSINGØR KONGEVEJEN SEPTEMBER 2007 BYGHERRE:
GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 Rev. 1 HELSINGØR KONGEVEJEN SEPTEMBER 2007 BYGHERRE: Helsingør, Kongevejen Side 1 Klient : Vejdirektoratet Rekvirent : Carl Jensen Krogh: Grontmij Carl Bro Veje Øst Udgivelsesdato
Læs mereSituationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.
Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereHadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 8
Hadsten, Byggemodning LP5 - Parcel nr. 8 Geoteknisk rapport for parcel Hadsten, Byggemodning LP5 - Parcel nr. 8 Grontmij Carl Bro A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 400 F +45 8228 40 www.grontmij-carlbro.dk
Læs mereUndersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg
Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereModellering af elektroniske komponenter
Modellering af elektroniske komponenter Formålet er at give studerende indblik i hvordan matematik som fag kan bruges i forbindelse med at modellere fysiske fænomener. Herunder anvendelse af Grafregner(TI-89)
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mere-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre
BILAG 1 Ans 61807 77. 1087 77. 1157 6.00 10.00-16.75-16.45-22.75-26.45 Glacial smeltevandssand Sand mest fint Bunden af magasinet er 10 m under filteret. Iterativ Iterativ 2.24 29.5 19.5 Glacial smeltevandssand
Læs mere2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber
Læs mereHadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 37
Hadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 37 Geoteknisk rapport for parcel Hadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 37 Grontmij Carl Bro A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401
Læs mereNyborg, Sænkning af Storebæltsvej
Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Læs mereHadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010
Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereSupplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 136
Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 36 Det er besværligt at regne med binomialfordelingen, og man vælger derfor ofte at bruge en approksimation med normalfordeling. Man
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereWeb-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.
Læs mereEurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse
Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereFor at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning
Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereTak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16
Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak
Læs mereJords anvendelighed til indbygning, dæmningsfast bund og planum
Jords anvendelighed til indbygning, dæmningsfast bund og planum 1. Generelt I nærværende bilag er udvalgte jordarters egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:
Læs mereEksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus
1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes
Læs mere2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Læs merec) For, er, hvorefter. Forklar.
1 af 13 MATEMATIK B hhx Udskriv siden FACITLISTE TIL KAPITEL 7 ØVELSER ØVELSE 1 c) ØVELSE 2 og. Forklar. c) For, er, hvorefter. Forklar. ØVELSE 3 c) ØVELSE 4 90 % konfidensinterval: 99 % konfidensinterval:
Læs mereAnalysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17
nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereSDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereErfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum.
Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Carsten S. Sørensen COWI, Danmark, css@cowi.dk Rene Mølgaard Jensen Aarsleff, Danmark, rmj@aarsleff.com Indledning I Aalborg,
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereStatistik viden eller tilfældighed
MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Læs mereHadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 21
Hadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 21 Geoteknisk rapport for parcel Hadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 21 Grontmij Carl Bro A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401
Læs mereHANDICAPREVISIONEN (HR) FORKLARET
HANDICAPREVISIONEN (HR) FORKLARET HR udføres årligt i januar måned for spillere i handicapgruppe 1-5, og bliver automatisk udregnet af det administrationssystem som golfklubben benytter. Resultatet af
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014
Læs mereNotat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005
KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk
Læs mereSikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.
Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 28. november 2014
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs merePartikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde
Partikelfraktionering/Bassindesign Brian Rosenkilde Partikelfraktionering/Bassindesign Formål: At udbrede budskabet om, at hvis bassiner udformes således tunge partikler udskilles fra lette partikler,
Læs mereBlomstervænget 38. Grundsalg Kalkværksvej 10 Postbox 539 8100 Århus C.
Byggemodningsafd. september 2009. 835 Villaparceller. Blomstervænget 38 Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Forsyningsselskaber Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereBilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Læs mereVEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision 1 Dato
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereOverfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling
Læs mereRenovering af kaj i Ristinge Havn
Langeland Kommune Renovering af kaj i Ristinge Havn Geoteknisk undersøgelsesrapport Data Rapport nr. 1 Juli 2011 Renovering af kaj i Ristinge Havn 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 2
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereIndledning Følgende notat er udfærdiget som en samlet konklusion på undersøgelsesresultaterne af rørsystemerne i afdelingen.
NOTAT Sag nr. 11367 Dato 08.06.2012 Vedrørende Vesterport afd. 04 - Mølleparken Int. Jba Vurdering af rørsystemerne Konklusion Flere undersøgelser og vurderinger siden 2010 af afdelingens varme- og vandrør
Læs mereKOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUS-PRØVER Revision 1
Læs mereOpgavens formålet er at undersøge variationen mellem to laboratoriers bestemmelse af po 2 i blod.
1-stikprøve t-test (Eksamen 2005 opgave 1) Opgavens formålet er at undersøge variationen mellem to laboratoriers bestemmelse af po 2 i blod. I nedenstående tabel betragtes blodprøver fra 9 patienter. Hver
Læs mereBeskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger
Finanstilsynet 9. december 2010 LIPE J.nr. 6639-0006 Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger Anvendelse af benchmark Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende
Læs mereCykelsti langs. Nibevej, Rebild. Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE
Cykelsti langs Nibevej, Rebild Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE 8. DECEMBER 2017 Rebild kommune 8. december 2017 www.niras.dk Indhold 1 Projekt 3 2 Historik 3 3 Topografi 3 4 Jordbundsforhold 3 5 Grundvandsforhold
Læs mereRyegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereForsøgsresultater Jordartssignatur Situationsplan Boreprofil FYLD MORÆNESAND Pumpeboring Prøvenummer as prøve MULD MORÆNESILT Miljøboring Boring uden prøver Intakt prøve/ rørprøve Omrørt prøve MULD, SAND
Læs mere1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ
Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereBoringsdato : 9/ Boringsdybde : 132 meter Terrænkote : 32,62 meter o. DNN
Udskrevet 2/5 2005 Side 1 Borested : Hjerm Vandværk 7560 Hjerm Kommune : Struer Amt : Ringkøbing Boringsdato : 9/4 2001 Boringsdybde : 132 meter Terrænkote : 32,62 meter o. DNN Brøndborer : Poul Christiansen,Højslev
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereFORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN
Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs meregrupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
Læs mereRøntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.
Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereLineære sammenhænge, residualplot og regression
Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mere5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14
Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereHvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål
Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014
Læs mere