HAVET, KALKEN OG DEN LETTE JORD. Danmarks mest tilgængelige museumsudstilling fortæller historier på kanten gennem år

Transkript

1 HAVET, KALKEN OG DEN LETTE JORD Danmarks mest tilgængelige museumsudstilling fortæller historier på kanten gennem år

2 HAVET, KALKEN OG DEN LETTE JORD Den multitilgængelige museumsudstilling Kulturarven tilhører os alle sammen. Men nogen har lettere adgang til den end andre. Sådan bør det ikke være. Derfor realiserer Museum Østjylland nu idéen om den multitilgængelige museumsudstilling, hvor vi vil vise, at alle også dem med en eller anden form for nedsat funktion kan få adgang til den del af kulturarven, som befinder sig i museerne. Det er en udfordring, som vi tager op på vegne af de formentlig mere end danskere, der har en alvorlig funktionsnedsættelse, og de måske , der alt i alt har et handicap i større eller mindre grad. Museum Østjyllands afdeling i Grenaa danner rammen om projektet. I byens flotteste hus laver vi Danmarks mest tilgængelige basismuseumsudstilling. Men vi gør det ikke alene. Brugere, ikke-brugere, handicappede og ikke-handicappede inviteres indenfor som medskabere på udstillingen. Det vil være med til at sikre, at udstillingen bliver tilgængelig for og i øjenhøjde med alle. Det er også det, som gør, at udstillingen vil blive noget helt særligt og rumme helt nye perspektiver for tænkningen af danske museumsudstillinger fremadrettet. 2 3

3 Et fredet hus, hvor alle kan komme ind, og hvor alle får noget med ud Museum Østjyllands hus i Grenaa er en fredet købmandsgård fra 1700-tallet. I samarbejde med Norddjurs Kommune og med støtte fra en række fonde har museet gennem de seneste år restaureret købmandsgården med fokus på at sikre maksimal tilgængelighed for handicappede. At drive et museum med mange gæster i en gammel fredet bygning med et utal af niveauer, trapper og kroge, er fyldt med udfordringer. Men Museum Østjylland har valgt at tage udfordringen op og bevise, at det kan lade sig gøre at lave et fuldt tilgængeligt museum i den fredede bygning. Og vi går skridtet videre: Vi vil også lave den mest tilgængelige museumsformidling i Danmark. Det bliver museumsudstillinger, hvor alle uanset handicap og begrænsninger vil få muligheder for at opleve, sanse og forstå Djurslands historie igennem de sidste år. Devisen vil være, at alle skal kunne komme ind i huset, og alle skal kunne få noget med sig ud fra udstillingerne. Derfor bliver det ikke udstillinger, som kommer til at ligne noget, man har set før. Vores ambition er, at udstillingerne sætter nye standarder for handicaptilgængelighed og inklusion på danske museer. Skabelse af tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelser i udstillingerne vil ikke være et benspænd, men tvært i mod en gave, som også kan sikre større tilgængelighed og inklusion for andre grupper. Det er derfor vores forventning, at den store tilgængelighed i udstillingerne også vil være med til at tiltrække nye brugergrupper, som ikke normalt kommer på museerne. 4 5

4 Havet, kalken og den lette jord Norddjursland er et stykke Danmark på kanten. På kanten af Verdenshavet. Det er overkanten af Jyllands karakteristiske næse og et område på kanten af den kommende østjyske millionby. Norddjursland vil nogen være fristet til at kalde en del af det såkaldte Udkantsdanmark. Det er naturligvis ikke tilfældet, og hvis man graver ned i fortiden - den nære og den fjerne - vil man kunne konstatere, at Norddjursland er centralt placeret i historien gennem de sidste år. Det er den historie, som Museum Østjylland vil fortælle med sin nye permanente basisudstilling Havet, kalken og den lette jord. Det indholdsmæssige hovedgreb i Havet, kalken og den lette jord er den evigt aktuelle og evigt foranderlige historie om menneskets samspil med Djurslands særlige natur og naturressourcer. Nytænkende udstillingsdesign Den multitilgængelige udstilling kræver nytænkende udstillingsdesign. Museum Østjylland har i mange år været et af de førende danske museer i udfoldelse af moderne udstillingsdesign med brug af digitale og scenografiske virkemidler. Men Havet, kalken og den lette jord skal spille på endnu flere tangenter. Sanselighed og sansestimulering vil blive nøgleord i udstillingen. Alle sanser skal i brug. Synshandicappede, læsehandicappede, hørehandicappede og udviklingshandicappede skal kunne mærke historien med netop de sanser og evner, de har til rådighed. Der vil være ting at røre ved, historier et lytte til, fortællinger at se på og dufte, som sætter tanker i gang. Digitale hjælpemidler med særligt fokus på formidling til handicappede integreres overalt i udstillingen. Det er vores forventning til designet i den multitilgængelige udstilling, at det også vil betyde, at alle andre end handicappede vil føle, at de får en særlig opmærksomhed og derfor også en særlig oplevelse i udstillingen. Det hele pakkes ind i en indbydende og gennemtænkt udstillingsarkitektur, som spiller sammen med og udnytter de særlige muligheder, den fredede bygning giver. Brugerne som medskabere Museum Østjylland har tradition for at sætte brugerne i centrum. Ikke kun som modtagere af kulturhistorisk oplevelse og indsigt, men i lige så høj grad som involverede i selve skabelsen af formidlingen. Udstillingen Fordi vi vil sikre alle god adgang til udstillingernes indhold, er det helt oplagt, at slutbrugerne kommer til at spille en aktiv rolle i udviklingsprocessen. Det gælder i særlig grad brugere med alle typer af funktionsnedsættelser, men også andre brugergrupper inddrages i udviklingsforløbet. Brugerinddragelsen vil ske gennem workshops, fortælleforløb og fokusgrupper. I udstillingskonceptet vil der blive arbejdet med at sikre tilgængelighed for brugere med bevægelseshandicap, synshandicap, hørehandicap, læsehandicappede og udviklingshandicappede. Samarbejdspartnere på projektet vil være Danske Handicaporganisationer (med underorganisationer), Handicaprådet i Norddjurs, God Adgang, Dronningens Ferieby og Norddjurs Kommune. 6 7

5 Nordens Pompeji Den lette norddjurske jord og vinden, der blæser uhindret hen over hedesletten, er baggrunden for, at vi i udstillingen blandt andet kan præsentere historien om Danmarks Pompeji. Danmarks Pompeji er en bronzealderlandsby, der omkring 600 f. kr. i løbet af meget kort tid blev fuldstændig dækket og forseglet af en kraftig sandflugt. I vores tid har museets arkæologer derfor kunnet udgrave et øjebliksbillede af bronzealderlandsbyen helt ned til de sidste aftryk af de flygtende køers klove i markerne, inden bopladsen blev forladt for stedse. Bronzealderlandsbyen på Norddjursland har ikke Pompejis storhed, men bopladsens betydning for vores forståelse af vores forfædres liv er lige så stor. Den lette jord og vinden, der var et problem i oldtiden, fortæller i vores egen tid en helt anden historie. Nu er de blevet en væsentlig del af livsgrundlaget. De lette jorder danner nu baggrund for en betydelig råstofindustri, og af den friske blæst udvindes nu energi blandt andet i havvindmølleparken ved Anholt, som er Danmarks største. Historierne 8 9

6 Bjørnekult og køkkenmøddinger Dampen, Kvæleren, Fisken og Pappen På samme måde som den lette jord og vinden er væsentlige for menneskenes historie i Norddjurs, spiller også havet og kalken sin helt egen rolle. Derfor fortæller udstillingen om udnyttelsen af havet som ressource i yngre stenalder. På dette tidspunkt, hvor man ellers var gået over til at dyrke jorden, bliver Djursland en del af en særlig Kattegatkultur af jægere og fiskere med nære forbindelser til Mellemsverige. Bjørneskind og bjørnekranier indgik i ritualerne i jægernes kult. Kalk i undergrunden og i skallerne fra østers og muslinger i de køkkenmøddinger, som Djursland er så rig på, giver nogle helt unikke bevaringsforhold for knoglemateriale. Derfor kan udstillingen bringe os meget tæt de mennesker, der levede, døde og blev begravet på fangstpladserne i ældre stenalder. I det rige fundmateriale indgår også skelletter af de hunde, der blev holdt som husdyr, og af de dyr, forfædrene spiste. Havet har også i nyere tid været af afgørende betydning for udvikling på Djursland. Fiskeriet har spillet en stor rolle på kyststrækningen fra Fjellerup over Bønnerup til Grenaa, og havet har været forudsætningen for etableringen af Grenaas store industrifirkløver: Fisken, Pappen, Kvæleren og Dampen lig med Thorfisk (der henter råvarer i havet), Grenaa Papfabrik, Dansk-Norsk Kvælstoffabrik og Grenaa Dampvæveri (der alle har anvendt havet som recipient for spildevand i et område, som myndighederne skønnede, var særlig velegnet til det). Købmandsgården Museets bygning, købmandsgården fra 1730 med senere tilbygninger, fortæller sin helt egen historie, som naturligvis også vil blive formidlet i udstillingslokalerne. Det er historien om købstaden, der fungerede som det vigtige bindeled mellem Djurslands bønder og fiskere og den store verden udenfor. Og det er historien om købmandsgården, der gennem generationer fra starten af 1700-tallet til fungerede som en væsentlig forsyningsvirksomhed for både byens borgerskab og dens brede befolkning. Historierne Købmandsgåden er fredet, intakt og beliggende på sin oprindelige plads. Det giver den nogle særlige muligheder for at formidle den autentiske historie om handel, købmandsliv og købmandsgårdens funktioner, som et frilandsmuseum med sine sammenbragte bygninger ikke gør

7 Udstillingerne i bygningskomplekset, Museum Østjylland, Grenaa

8 Ankomst, publikumsnavigation 02 Udstillingsintroduktion 03 PORT(EN) Det første, man møder i udstillingen, er en tredimensionel landskabsmodel over Djursland. Her får den besøgende en introduktion til de naturgivne vilkår for livet på Djursland og en første, sansemættet præsentation af udstillingens temaer: Den hårde kalk, det rindende vand, den flygtige lette jord og købstadens koncentration af liv. Ved hjælp af modellen kan gæsten også vælge at fordybe sig i temaerne og søge mere viden. Ankomst 14 15

9 Havet 04 Kalken 05 HAVET Havet er foranderligt. Djursland lå engang i et øhav, og for ikke længe siden gennemskar Danmarks længste sø halvøen. Havet er et grundvilkår; på én gang gavmildt og livsfarligt, sammenbindende og afskærende. Næringsvej og kommunikationsvej. Havet er også den levende og langvarige diskussion om vandets tilbagevenden til Kolindsund, hvor det kan være vanskeligt at adskille fakta og myte KALKEN Kalkklinterne langs kysten nord for Grenaa leverede allerede i oldtiden vigtigt råstof i form af flint, der blev brugt til redskaber. Siden blev selve kalken en ressource til byggeri og grundlag for en af de første egentlige råstofudvindinger. Råstofferne medførte handel og fremmed indvandring en udveksling af varer, ideer, kultur og uddannelse. Kalken kan derfor også være udgangspunkt for diskussionen om, hvad det vil sige at være djurslænding

10 Den lette jord 06 Købstaden 07 DE LETTE JORDE I oldtiden var de store områder med sandmuld på Djursland lette at dyrke, og det medførte rigdom. Men det var en stakket frist. Sandfygning og jordflugt har siden betydet lavt udbytte og beskedne livsvilkår. Her levede husmændene på eksistensminimum, senere blev deres små brug overtaget af langhårede, idealistiske kollektivister, med kulturmøde og kultursammenstød til følge. På de lette jorder finder vi i dag mange af de små landsbyer, hvis krise fylder randområdernes lokalaviser. Hvad skal der ske med dem? Skal de ryddes og give plads for natur og landbrug, eller kan man finde anvendelsesmuligheder, der sikrer deres overlevelse? KØBSTADEN Placeringen af Grenaa er betinget af landskabet. Netop her, ved vadestedet over Grenåen og ved indsejlingen til Kolindsund, giver det god strategisk mening at placere en by. Købstaden er porten til resten af verden. Herigennem passerer oplandets varer, de varer, man ikke selv kan producere lokalt. Købstaden bliver et center for administration, rigdom, kultur, politik og kontrol. Grenaas selvopfattelse er tæt knyttet til byens store industrivirksomheder som for eksempel Grenaa Dampvæveri. Nu er de fleste industrivirksomheder imidlertid lukket, og byen kastet ud i en identitetskrise. Hvad er fremtidens Grenaa? 18 19

11 Budget UDGIFTER Løn og honorarer Indholdsproduktion kr Design og udstillingsopbygning kr Projektledelse kr Konservering og montering kr PR. kr Handicapteknisk bistand kr IT-teknisk bistand kr Organisation, finansiering og tidsplan Museum Østjylland er et af de få danske museer, som har egen projekterende og udførende udstillingsafdeling. Med museets udstillingsarkitekt i spidsen koordinerer vi derfor selv design, indholdsproduktion og opbygning af udstillingerne. Det samlede budget for udstillingerne er knap 13 mio. kr., jf. detaljeret budget. Budgettet omfatter dels honorering af akademisk og teknisk personale og konsulenter, dels materialer, montrer, lys, IT mv. til udstillingens fysiske opbygning. Projektet finansieres af en kombination af Museum Østjyllands egne midler, støtte fra Norddjurs Kommune, støtte fra Aarhus 2017 og støtte fra private fonde. Den samlede støtte fra private fonde forventes af være 6.6 mio. kr. Norddjurs Kommune forventes at støtte med 2,5 mio. kr., Aarhus 2017 forventes at støtte med 2,5 mio. kr., mens Museum Østjyllands eget bidrag vil være 1,4 mio. kr. Renovering af bygningen og tilgængeliggørelsen af denne er tidligere støttet med omkring 2.5 mio. kr. af Norddjurs Kommune, Norddjurs Handicapråd, Bevica Fonden, Nordeafonden, Knud Højgaards Fond og Tilgængelighedspuljen under Energistyrelsen. Renovering og færdiggørelse af handicaptilgængelighed til bygningerne færdiggøres ultimo Havet, kalken og den lette jord er planlagt til at åbne i oktober måned Materialer mm. Montrer kr Belysning kr Øvrige materialer kr IT, hardware kr IT, software kr Foto og film kr Lyd, lyddesign, lyttestationer kr Design og bygning af modeller kr Rekonstruktioner kr Formidling i gårdrum kr Alarm kr Børneaktiviteter/undervisningsm. kr Grafisk design og prodution kr Tryksager kr Oversættelse kr Illustrationer kr Markedsføring og pr kr Rejser, transport og forsikring kr Udgifter i alt kr FINANSIERING Museum Østjylland kr Norddjurs Kommune kr Aarhus 2017 kr Fonde kr Finansiering i alt kr

12 Perspektiver Museum Østjyllands nye udstillinger i Grenaa vil på en række områder rumme særlige perspektiver og muligheder, der gør, at de vil kunne komme til at fungere som mønstereksempel og rollemodel i forhold til fremtidens danske museumsformidling: Udstillingerne vil være de første i Danmark, der er udviklet med et holistisk tilgængelighedsperspektiv, hvor en fredet bygning og museumsudstillinger bliver tilgængelige for alle på alle niveauer Udstillingen vil udnytte de særlige formidlingsmuligheder i en fredet og bevaringsværdig bygning, der er beliggende på sin oprindelige plads For første gang i Danmark inddrages brugerne af museet i udviklingen og skabelsen af en permanent basisudstilling Udstillingen vil være eksemplarisk i forhold til at dokumentere udstillings- og formidlingsmuligheder for et lokalmuseum med begrænset plads og forholdsvis små økonomiske ressourcer Udstillingen vil blive usædvanlig, fordi dens moderne udtryk vil komme til at stå i kontrast til de historiske omgivelser, der er omkring den Om Museum Østjylland Museum Østjylland blev skabt ved en fusion af Djurslands Museum, Museet for Syddjurs og Kulturhistorisk Museum Randers i Museet er at af Danmarks største lokalmuseer. Museum Østjylland driver besøgssteder i Randers, Ebeltoft og Grenaa og havde lige knap besøgende i Museet omsatte i 2013 for knap 31 mio. kr. og har en medarbejderstab, der tæller omkring 75 ansatte fordelt på ca. 55 årsværk. Museum Østjylland arbejder ud fra strategien Museum Østjylland for alle, som er vedtaget af museets præsidium i 2014 og dækker perioden frem til I den udvikling, som strategien beskriver, er tilgængelighed på alle områder og på alle niveauer helt central. Nye udstillinger, der sikrer tilgængelighed og inddrager brugerne i udviklingen, er derfor en vigtig strategisk satsning for museet

13