Chlor ,0. 100'0. Bron.,...,. 0,38. 0,46. + Svovlsyre... 1I,48, 4,91' 2,40. 4,b3. 10,76. 0,27. 0,16. 10,56. 1,91.

Transkript

1 40 5. At Svovlvandet inileholiler en ringere Mengde Svovlsyre, hvorimod Svovlvanilstof er tilsteile, son Fjortlvandet manglerl 4. At Svovlvandet indeholtler organiske Substantser oploste, sorn Ssvandet nesten ganske malgler. Uniler den Forudsetning, at Svovlvandet opstaaer af FjoldYandet, naatte dette sidste enten undergaa en Concentration i Jordbunilen (maaske ved Fordunst'ning) eller optage eu vis Mangde Chlornatrium eller ogsaa maatte Fjorilvandet til forskjellige Tirler indeholde en fbrskjetlig Melgde Salte. Det er teenkeligt, at alle tre Aarsager samtidigt inilvirke, men det er hoist sauilsynligi, at ved herskende Vinde et mere eller minfue saltholdigt, Vand strommer ind i Fjorden. ' For tydeligere a.t, kunne oyersee de Forandringer, som Fjordvandei ved dets Forvandling til Svovlvand maa undergaae, have vi beregnet llovedbestand.delene af begge Vande efter eu lige Meengile Chlor (100 Yegtdele). Vandet i Fiorden. Svovlvandet Forskjellen. Chlor ,0. 100'0. Bron.,...,. 0,38. 0,46. Svovlsyre I,48, 4,91' Natron... '. ' 75'b4. 75,57. Kali... '... 2,76. -t(41k..,...' o't'' Magnesia...11,02. Jernoxydul. '.. 0'17. Svovlvandstof ' ' 0' Kuisyre. ' '.. ' SPoer. Organisk Substants SPoer. 2,40. 4,b3. 10,76. 0,27. 0,16. 10,56. 1,91. l- 0,08. 6,57. 0,03. 0,3ti. 1,06. 0,26. 0,10. 0,15. 10,56. 1,91. 4l Hovedforskjellen bestaaer i Gehalten af Svovlsl're, Svovlvandstof, Kulsyre, Kalk og organisk Substants, og ilen kan godi folklares veil Intlvirkning af en orgadsk Substants, som indeholder kulsur Kalk. Den organiske Substants red.ucerer nemlig de svovlsule Salte, hvonred der opstaaer oploselige Svovlmetaller. Den Kulspe, som dannes herved eller vetl en putrid Gjering af det organiske Stof, tlanner dobbelt'e kulsure Salte meil Kalk og Magnesia, frigjor Svovlvandsiof og oploser samtidigt endeel kulsur Kalk. En Deel af tlen oraaniske Substants oploses i Yanilet,,Tilsted,evarelsen af en organisk Substants med kulsur Kalk i Strandeu er ingenlunde hypothetisk. Ved Enden af Fjord.eu, der hvor den grunder op og ingen Stromning frnder Sted, udskiller sig i Yirkeligheden enilnu fremdeles en med organiske Stofe blatrdet' Slam, Gyttie, og det lader sig meil Bestemthed antage, at paa den fladt slnanenile Kyst lignende aldre Udskillelser ville finiles. Sande$orils Strandbred. har uemlig i det sidsie Aarhundrede hevet sig betyileligt, saa at detr gamle Havbund nu som en leeragtig, metl organiske Stoffe itrpregoeret Sanil danner den Strand, hvori Svovlkilderne findes. I disse af'satte Lag ffniler nu Ssvandets Forvand- Iing til Svovlvaud Stetl, og paa alle Steder af Stra.nilbredden trafer man ved Gravning til Soens Niveau paa Svovlvand, ligeson ved hoi Yandstand endog de i Byen liggende Bronde blive brak *). r) vandet bliver ikke egentlig brak' men dei farer aldelet Lugt af Syoylvandstof og en eiendommelig Smag.

2 43.,At de fleste Svovlvande opstaae paa en lignende Maade ved Indvirkning af organiske Stoffe paa oploste svovlsure Salte, har man i Ahrindelighed antaget, rner man har hidtil iutet Exempel luyt pa&, at det opdndelige Yautl kunde samrnenlignes med det af sarmne fiemgangne Svovlvand, Med Eensyn til den ubetydelige Forskjel i Mengden af Jern, Kali, Brom og Magnesia, saa kan den deels hidrsre af uundgaaelige Feil ved Aralysen, deels af at enkelte af Ssvandets Bestanrldele blive oploste, an&e tilbageholdte ved Bundfaldning, hvoraf folholdsmassigen ubetyilelige Forandriuger i Forholdet af de oploste Stotre bliye tr'0lgen',,medens Meugden af Svovlsyren har aftaget 6,57, er Gehalten af Svovlvandstof kuns foroget med 0,15. En Udskillelse af Svovl har derfor fundet Stcd, og som fcrrljares ved Dannelsen af Svovlkis; Fjordcus Afleirirlger ere remlig uregct jcurholdige. Dannelsel af Svovlkis vcd Indr.iltrnilg af organiske Substaltset' paa svollsure Salte i Nerverclsc af Jernsalte er allerecle hyppigt bleyet iagttaget. Leerjorden i Nerheden af Sandefioril viser sig sardeles riig paa Svovljern, saa at den ant ndt brencle.- ned Lue." Da Vandei ikke iaber i Virknilg, ont rlet endog er flcre Maaneder gammelt, naar det er olbeva,ret paa vel korkede l'lasker, saa ladcr det sig godt lbrsende. Der expederes ogsaa ailskillige Bestillinger hvert Aar, saaledes i il A. omtrelt 850 l'lasker', og \raddet er til enhver Tid at faa i Christiania hos IIr' I(jobrn. Frolich, der i flere.aar velvilligen har besorget Uilsalget for' Amtalte& Brugen: Svovlvandei arvendes baade indvendigt og uilvendigt. Indvendigt tages det i en Dosis af I Dramglas til {-I Olglas eller Beger *), tre a frre Gange ned Minutters Mellemmn, under en jevn Spadseren. Det drikkes af de Fleste i det samtue Oieblik, det el pumpet op i Begeret, medens det etrdtru perler og skummer af den indeholilte Gas; taales det ikke koldt, rydes det lunket, hvilket altid haves veil Haanden, idet Brondpigen Inas, sorge for, at der er tilstede et Kar metl kogende Vanil, hvori Flasker rned Svovlvand ere stilleile. Svovlvandets udvendige Anvendelse nemlig blandet med Gyttie til Slambad maa dog ansees for den hoveilsageligste og alnindeligste. Naar det ved Gyttiel har taaet er tyli Velliugs Consistencc, prurpes det op i Badekarrei, hvor saamegci kogenile Sovaud tilsettes, at dct faaer den Temperutul, lrlan snsker, Localt sor)r Badevaucl bruges ilet i forskjellige Udslagssygdomure. Virkemaade; Fuldstantligt at forklare sig et Mineralvauds Yirkemaade, lader sig ei gjore, ihvorvel det ikke nagtes, at den chemiske Samrnensetuing kan give Fingerpeg iil at laae det ind undel et System.,,I Virleuskaben,u siger Dr'. Alibert,,,ere Arnalyserne nadvendige; dc ere Punkterne, hvorfra Traadene naae tr&kkes, lbr at bringe det Ilele i et systematisk Yav, men for den prahtiske Lege ere de utilstrakkelige. Analyserne teile for ofte, adskille det Hele i sine Elementer, men kunne ikke give nogeu tilstrekkelig klar Iilee on ') 1 Beger er - I Pegl - SVIIL

3 44 Totalvirkningen paa der tlyriske Organisure. I det mineralske Vald danner Vaudet, Salte og Gas ligeson et Heelt, ikke at tale om de electriske Monenter." Dern@st maa det erindres, at Chemien, lxormeget den end er gaaet ti'eurad, dog endlu lader meget uoplystr fbl os, narnlig den organiske Chemie og den Deel af dennc, der skulde forklare os de physiologiske Processet, som nermest hsre helhen, Jeg vil exempelviis anfore de saakaldte chemiskrene Mineralvande f. Ex. Teplitz- eller Jernvauilcne, hvor selv de kraftigste indeholde kuns en Ubetydeligtred af Jemet; hvorledes forklares her de paatage'lige og oiensynlige Virkninger? Men om eud Chemien saaledes ikke kan give fuldstandig Forklaring om et saa sammensat Middels Virkemaade som et Mineralvands, og Erfaringen visselig bliver den vigiigste Veileder i at auventle ilet, saa har det dog sin store Interesse at kjende Bestanddelene; det staclf[ester og styrker de gjote D adnger og kan give nye lloldepulliter til ddere Anvendelse. Saaledes i nerverende Tilfelile var det inieressant at elfare, at Yort Minerah'atrd foruden ile a orende og oploseude Salte tillige indeholder ikke ubetydeligi Jem, hvilkei giver Vandet dets roborerende Indflydelse neendest paa Digestionsorgauerne og seculderi paa hele Organismen, * og vi maae vete Brsdrene Strecker iakskyldige for detr ligesaa, loiagtige som omfattende Undersogelse, som de have leveret' Yandet er, som vi see, megei righolcligt og udmrerker sig ved, dets Svovlvandstof, Nairon- og Maguesiasalte ligesom ogsaa ved. dets Jern, ihvorvel det i deune Heuseende staaer tilbage for de egentlige Staalvande' 45 Den fsrste og urnidtlelbare Virkning af Vandet, indvendigt tagct, er en, to til tre tynde, vandagtige, aldeles usmertelige Afforinger, der indfinile sig som oftest inden I Time efter dei sidste Breger, sjelden ovel tre Timer - og herrned er deu fsrste Vilkning forbi for hele Dagen. Det er saaledes fors\elligt' fra vore sedvanlige Aficringsnidler, der, naar ile skulde fremkalde saa stelke Virkninger, lettelig ville foraarsage Uro og Uleilig'hed ud over hele Dager Ogsaa i en anden Henseende udmerker Svovlvandet sig, naar ruan betragter dei som et blot AfforiDgsmiddel, remlig at det styrker Digestionen, hvilket Erfaringen lange havde viist og hi'ortil Vandets Analyse forst nylig hal givet Forklaringsgrunrlen. - Disse ovenfor angiwe Ud.tommelser ere uormale og fsrst naar ile blive hyppigereller hver for sig i lorhold til Patientens Constitution, Sygdom m. n, for copios, kan der blive Sporgsmaal om at iuilskrenke Dosis. Drikkes Yandet i utilstrrekkelig Mangile, saa at enten Udtsmmelsemere faste llel ganske mangle, vil Patienten fole sig besveret. Tarnene udspaniles af Gas, der opstaaer tr'olelse af Fuldhe<i og Tyngde i Underlivet med Opstail og Trykning for Blystet, Congestioner til Hoveilet og et vist alneent Ildebeffndende Dette har imidleltid ingen Betydning; en rask Stigning med Dosis frembringer snari de fsrnamte Virkninger og med dem svinde hurtigt alle UlemP r. Den obstruerende Virkning af Svovlvandet, naat dei nyd es i ringe Mengile' har jeg eukelte Gange benytiet mig af ned. Fordeel mod Diarrhoer. Undertidel klages over Sviuilelheil og Eoveilpine'

4 46 en Ari Beruselse, der kan opstaae under eller strax efter Drikningen. Dette er en tr'olge af ile indeholdte Gasarter og giver sig strax, naar blot iagttages, at Vandet ikke nydes strax, det er oppumpet i Begeret; ai lade tlet, staae roligt nogle Oieblikke, er tilstr kkeligt. Is er ere Born udsatte for disse Yirkninger og da de derhos ned Begjerlighed soge Vandet, maae de noie paapasses, at de ikke e rolde rnere end foreskrevet. En anilen llleilighed af l'andet er Torsten, sorn for Enkelte kan vere meget plagende. Den indfinder sig gjerle efter MorgentoureD eller Frokosten. Prover.man paa at slukke den med store Portioner kolctvauil eller dette blaudet med Yiiu eller eu Bersaft. saa" utlen at Tolsten derved horel op, foies kun en ny Plage til, nemlig Flatulents og Udspending af Underlivet med ileraf flydende Besv r. D t bedste er at kjempe imod den saa meget sorn muligt og kun uu og ila synke en Munilfuld kolil, tynil Thee eller Valle eller sur L4elk blandet med Vand. Ear man et Par Gange beseiret den, saa taber den sig snalt under Cureus Fortsmttelse. - De secundare Yirkninger af Yandet, saasom etr friere Circulation i Urderliyet, raskere Stoflexel, forogede Se- og Excretioner o. s, v,, falde for en Deel sammen rned de af Badet frenkaldte og som n&rnere skulle omtales, naar jeg forst med nogle Ord har handlet om d, Gytti"n eller Slammet, der spiller en meget vesentlig Rolle ved Badecuren. On Opdagelseu af denne fortelles folgende: i det farste eller andet.aaraf Intlretuingens Yirksomheil hayde mdn fra Stromstacl ladet hetrte et Par Duuke og rla ilisse skulile aabnes, 47 havde Nysgjenighetlen fort en heel Deel Mennesker til for at see, Iblandt disse r-ar ogsaa en gammel Fisker, der ved Synet af Gyttien strax udraabte, at der var nok af Saadant paa Fjordens Bund og at han skulde skaffe saa rneget, rnarr lystede etc, Dette gav,a,nlecluing til nclrnere Undersogelse og nran f&nclt ila, at det cverste Lag af Fiordens Burd bestod af en Substants, der i Udseerde aldeles ligneile Gyttien fra Stronstad, ktns at den, som nylig optaget, liayde en sterliere Lugt af Svovlvanclstofgas. Den finiles her i uudtomrnelig Mcngde og graves op af Straudcn lige ud for Badehuset, i en Dybde af to a tre Fod under Vandet, Kommer rnan I a to Fod ned i Grunden, bliver den mere blandet meil Qvarts og saaledes ubrugelig, Deune Lagets Tykkelse varierer dog meget paa ile forskjellige Steder. Gfitien er et meil organiske Stofe blandet Slam, iler, saalange d.et er bedekket afvanil, er sort affarye, men paa de Steder, som blive tsrre vetl lav Vandstand, bliver Farven lysere, idet en Oxydation ved. Luftens Suurstof finder Sted. (Strecker)*) - Revet mellem Fingrene er den fiin, fedtet at fole paa, med etr sterk Lugt af Svovlvandstofgas. Gyttielag. Udentvivl er hele Kysten ved Sandeford dannet af At lignende Afleiringer, siger Strecker, ogsaa tiilligere have fundet Steil, er utvivlsomt og at den leera.gtige, med organiske Dele blandede Sanil, i hvilken *) I Ber0relso med Luften ldyikler Gyttier ctr stor Mergd. Kulsyre.

5 48 Svovlkilderne ffndes, viste en lignende Beskaffenhed, saalange den var bedakket af Vantl Efter ilen afprofessor chemia, Dr. Erdmann ileipzig foretagne Analyse bestaaer Gytiien paa I00 Dele af: Jernoxyd..."..2' Svovljem...,... I,9 Svovlsur Kalk...,. 0,5 Chlornatriun ,0 Chlormagnesium '12 Organisk Substants... 2,5 Svovlvaniletof...'.. Quariz..,,...,,34,f Vand...'..".59,2 Efter Dhn Streckers Analyse r Sammens@tningen folgenile: Paa 100 Vegtrlele Gyttie: Kieselsyre.,.... f,39 l1.alk....,.,. r,tr Jernoxyil...,.4,15 16,29 pot. i Vand Leerjord.,...,.l'zbog Saltsyre oploselige Stofre. Magnesia...1,18 Chlornatrium...,4,l8 Kali...0,78 Svovlsyre...,,.2'05 Organisk Substants og Vanil.,..9'92 Quarts og andre i Saltsyre uoploselige Mineralier 73,80 100, At disse to Analysel difierere noget, er ikke saa underligt, naar uran veed, at Gyitien til Er'. Erdmanu blev transportcrct lang Vei og saaleiles i lengere Tid. havde v@ret opbevaret, forend den unclersogtes, og da Gyttieu el gjementrengt af Sovand, saa maa dens Samrneusretnilg rexle, eftersorn den et urere eller mindre fugtig. I det fol nmvnte Sklift af IIr. Stlecker hedder det, at til Analysen toges Gyttien i den Tilsiand, hvori den ben;ttes til Bad, torredes og pulveriseredes fiiu. Med Eeusyn til Samruensctning afviger Gyttie[ i mange Ilenseeniler fia andre Afleiringel i llavlandet; sou det synes danner den sig kun der, hvor Stranden er langgrund, uden dog at blive tor ved laveste Yand- 6ta,lrd. Den i Normaldie som vigtigt Gjodningsmiddel anveudte,,tangues& adskiller sig i flere Henseender fra Gyttien, forsaavidt nemlig clen iudeholder en stor Mengde kulsur Kalk. Efter Analyser af Pierre iridehoider tlen paa Kysien af Normandie samlede Ssslam mellem 24 og 52 pct. kulsur Kalk, derirnod er den langt fattigere paa organiske Stoffe og Stikstof end Gyttien. t) An v enile I s e s m aa d e : Gyttien bruges deels blatd.et sammen neil Svovlvanclet til tsad, deels til Indgnitlning og ileels som Omslag. Evorledes den blandes rned Svovlvanilet til Yellings t) Gytiicn lindes srndsynligt laa fiere Sieder af Norges l{ysl og vil vist vrcrc anvondelig som ot foririnligl Gj6dning!- nriddel. S. 4