Den Digitale Strategi styring og organisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Digitale Strategi styring og organisering"

Transkript

1 Den Digitale Strategi for Herning Kommune Version 1.3 Den 22 august 2013 Den Digitale Strategi styring og organisering

2 Den Digitale Strategi styring og organisering 1. Indledning Fælles værdier, visioner og målsætninger...3 Vision og værdier omsat til målsætninger...4 Fra vision, værdier og mål til lokal udmøntning inden for de enkelte forvaltninger Fagområder IT-styring og organisering...5 Styregruppen for Digital Forvaltning...6 Systemejer...9 Superbrugere...10 Uddannelse...10 Koncern IT IT-arkitektur...11 Forpligtende, offentlige fællesskaber...11 Forpligtende fællesskaber...11 Åbne IT-standarder skal medvirke til at sikre sammenhænge mellem IT-systemer...11 Herning Kommunes egne initiativer...12 Fremtidens borgere og medarbejdere...12 En sammenhængende IT-arkitektur Kompetencer...13 IT brugerkompetencer...13 IT-tekniske kompetencer...14 Forretningsstrategiske kompetencer og styringskompetencer IT-sikkerhed...14 Ansvarsfordelinger og organisering i relation til IT Sikkerhed Økonomi...15 Bilag:

3 1. Indledning Hermed fremlægges Den Digitale Strategi for Herning Kommune for perioden Den Digitale Strategi skal sætte rammerne for den måde, digitalisering understøtter forretningen. IT er i dag vævet ind i alle arbejdsprocesser og ligger som en skjult forudsætning i alle de beslutninger, vi tager. Den Digitale Strategi favner hele Herning Kommune og dermed hele digitaliseringen fra Det fælles Offentlige og fælles Kommunale samt de Obligatoriske Selvbetjeningsløsninger (de 4 bølger). Med Den Digitale Strategi ønsker vi at sætte fokus i de næste år ( ) på både den borgerrettede og virksomhedsrettede samt den medarbejderrettede effekt. Effektivitetsforbedringer og kvalitetsløft er i fokus. Kanal Strategien og Den Digitale Strategi har en gensidige forudsætning De konkrete mål i Kanal Strategien skal understøttes af Den Digitale Strategi. Den Digitale Strategi og velfærdsteknologien har fælles referenceramme, hvilket skal give mulighed for at udnytte ny teknologi til begge områder. Den Digitale Strategi skal understøtte Direktionens Strategiske Indsatsplan. Den Digitale Strategi blev godkendt på direktionsmøde den 22. august Fælles værdier, visioner og målsætninger Den Digitale Strategi tager afsæt i Herning Kommunes vision og værdier: Herning Kommunes vision: Kommunen, hvor borgeren sættes i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende demokratisk dialog, og Kommunen, der udfolder sig livligt og dynamisk som et regionalt kraftcenter, der tør gå nye veje Den effektive kommune, som er kendetegnet ved udvikling, sikker drift, høj grad af fleksibilitet og et fokus på menneskelige værdier. Herning Kommunes 4 værdier: Økonomisk sans, Udfoldelsesfrihed, God dømmekraft og Professionalisme. 3

4 Vision og værdier omsat til målsætninger Indadtil: Det er et mål, at udvikling af nye IT-løsninger har et forretningsorienteret afsæt med fokus på brugernes behov uanset, om der er tale om borgere eller virksomheder eller medarbejdere. Det er væsentligt for Herning Kommune at arbejde omkostningseffektivt, og IT skal bruges som ét af redskaberne til at gøre Herning Kommunes forretning bedre og mere effektiv. Det er et mål, at vi udnytter IT-løsninger optimalt. Det kræver digital ledelse, uddannelse af medarbejdere og innovative processer. Det er et mål, at vores IT skal opfattes som stabilt og professionelt af både borgere, virksomheder og medarbejdere. Vi har derfor udpeget 4 målområder, som vil være væsentlige for de næste 4 års udvikling: At borgere og virksomheder oplever, at såvel selvbetjeningsløsninger som infosøgning via hjemmesiden er lettilgængelig. At medarbejdere oplever, at vore fag systemer giver et optimalt arbejdsflow. At IT understøtter kommunikation og viden deling mellem kolleger. At IT er med til at realisere administrative gevinster og dermed mere effektive processer over for borgere, virksomheder og medarbejdere. At der skal være fokus på at mindske den digitale ulighed på borgerniveau. Udadtil: Det er generelt et mål at udnytte tidens teknologiske muligheder og udnytte potentiale i den eksternt drevne, teknologiske udvikling: Nationalt vedtagne åbne standarder, Deltagelse i borger.dk, Nem ID Digital Post Obligatoriske selvbetjeningsløsninger Fælles Offentlige og Fælles Kommunale Digitaliseringsprojekter Sociale medier 4

5 Fra vision, værdier og mål til lokal udmøntning inden for de enkelte forvaltninger De enkelte forvaltninger involveres på denne baggrund i at udpege og prioritere egne ITbehov i forhold til følgende tre områder: 1) Servicering af borgere og virksomheder 2) Den digitale arbejdsplads 3) Modernisering af it-systemer og arkitektur Ovenstående skal ses i koncernperspektiv. 3. Fagområder Herning Kommunes fagområder har hver deres behov for IT-mæssig understøttelse af deres forretningsområde. Det er forvaltningernes opgave at udarbejde målsætninger og handleplaner på ITområdet. Den Digitale Strategi udgør rammen for forvaltningernes handleplaner. Alle øvrige IT-strategier fra de enkelte forvaltninger såsom IT Driftcenter for Børn og Læring (DBL-IT) og IT & Medie Dagtilbud er således en del af den Digitale Strategi. 4. IT-styring og organisering IT-styring er lederskab med fokus rettet mod, hvordan IT påvirker en organisations strategier, strukturer, systemer, bemanding og arbejdsgange. Det er direktionen, der har det overordnede ansvar for IT-styringen i Herning Kommune. Nedenstående grafik viser, hvordan Styregruppen for Digital Forvaltning samler arbejdsgrupper, projekter og programmer og sikrer koordinationen i kommunen på dette område. Hver enkelt forvaltning har en organisering, der tilgodeser såvel den daglige drift gennem en superbrugerorganisation som den overordnede strategiske planlægning gennem strategiske handleplaner. 5

6 Styregruppen for Digital Forvaltning Til at understøtte direktionen er Styregruppen for Digital Forvaltning nedsat. Den er bindeleddet mellem topledelsen, it-planlægningsfunktionerne, der er placeret i de enkelte serviceområder, samt Koncern IT, der håndterer driften af IT i Herning Kommune. I denne styregruppe koordineres projekter, opgaver og initiativer på IT-området i Herning Kommune, og den strategiske planlægning er funderet her. Styregruppen er funderet på et kommissorium, som er vedtaget af direktionen. Styregruppen sikrer med repræsentation fra de 5 forvaltninger, at der er kompetencer fra alle relevante områder, og at kommunikationen tilbage til forvaltningerne kan foregå. I forbindelse med digitaliseringer er der nedsat en programledelse, som sammen med projektledere og andre kompetencer har til formål at få overblik over digitaliseringsprojekterne og få skabt fremdrift i projekterne. Alle IT-projekter skal præsenteres for Styregruppen for Digital Forvaltning med det formål at sikre koordinationen af IT-relaterede projekter i kommunen og sikre, at alle relevante parter er inddraget. Hvis et IT-projekt kræver understøttelse af fælles servicefunktioner som fx serverkraft og/eller proces-konsulenter/projektleder fra Koncern IT, er det vigtigt, at Koncern IT bliver inddraget fra starten i et projekt. 6

7 Også derfor er det vigtigt at sikre god kommunikation og koordination omkring projekter. I forbindelse med digitaliseringsprojekter tilbyder Koncern IT følgende kompetencer: Projektledere Proces-konsulenter System-arkitektur Formålet med disse kompetencer er at understøtte den enkelte forvaltning med udarbejdelse af Business Case incl. nuværende og fremtidige processer og samtidigt effektivisere sammen med forvaltningerne. Formålet er at finde de nødvendige gevinster, som der forventes at ville være i forbindelse med digitalisering. Styregruppen er nedsat med ledelsesmæssige kompetencer, der skal sikre, at beslutningerne på IT-området altid har en reference til de faglige strategier. Det er vigtigt for styregruppen at fastholde, at der er en tydelig sammenhæng mellem de faglige mål og de mål, der sættes på IT-området. IT vil altid være et middel til at opnå de faglige målsætninger, og aldrig et mål i sig selv. I projektindstillinger, som skal forelægges styregruppen, vil der derfor altid være argumenteret i henhold til de faglige mål. Koncern IT er som udgangspunkt med fra start i alle IT-projekter. Den digitale styregruppe skal være overbliksskabende med ansvar for: - At sikre processer, der stimulerer udvikling i vækstlagene (= inden for hvert enkelt borgerrettet og virksomhedsrettet fagområde), med årlig indkaldelse af forventede it-udviklingsbehov inden for de enkelte serviceområder. Eksempelvis bør der opstilles standardformularer til, hvilke punkter, man som fagområde skal tage stilling til, for eksempel: Hvad er fagområdernes behov for IT udvikling på 1-årigt og flerårigt sigt? Hvilke krav stiller det til investering i software og hardware? Hvem forventes at være brugere? Hvad er den forventede forretningsmæssige værdi? Hvilke udviklings- og implementeringsressourcer kan området selv stille med? Har fagområderne ønsker til udvikling af tværgående IT-løsninger? Har fagområderne ønsker til integration til tværgående IT-løsninger? Forventede investering fordelt på udvikling og drift. Det enkelte fagområdes egen forretningsstrategi og målsætninger ligger til grund for krav til IT-udvikling. 7

8 At sikre facilitering af, at nye IT-behov og IT-muligheder formidles systematisk mellem henholdsvis IT-drift, den digitale styregruppe og de enkelte serviceområder. At skabe en gennemskuelig beslutningsproces, herunder Retningslinjer for beslutningskompetence i den digitale styregruppe, herunder muligheden for at tilknytte faste og ad hoc-arbejdsgrupper Principiel omkostningsfordelingsnøgle Langsigtet planlægningshorisont med opdeling af økonomisk ramme fordelt på områderne: 1) digitalisering i forhold til borgerrettet og virksomhedsrettet service, 2) udvikling af en IT-understøttet arbejdsplads for ansatte samt - At sikre sammenhængen mellem de valgte planlægningsperspektiver og til den vedtagne digitale strategi. - At revurdere den digitale strategis retning regelmæssigt hvert 2. år. Definitionen af hvornår et projekt er et projekt: Når det er et lovkrav Når det er et tværgående projekt Når det er komplekst Procesmæssigt Organisatorisk Systemmæssigt Når det er over DKK Når der er start/slut Når der er et ressource-behov over 300 timer Når et eller flere af ovenstående kriterier er opfyldt, er det at betragte som et projekt og dermed en del af projekt-porteføljen. Definitionen af, hvornår et projekt er vigtigt: Når det er et lovkrav Når det er borger- og/eller virksomheds-rettet Når det er en gevinst for forretningen (forvaltning og/eller Herning Kommune) Når der er en forventet økonomisk gevinst (effektivisering) 8

9 Vurderingen sker ud fra en skala fra 1 5, hvor 5 er bedste score. Denne vurdering foretages i de enkelte forvaltninger og præsenteres i den digitale styregruppe. Det er vigtigt, at den måde vi finansierer udvikling af IT-baserede projekter på, både sikrer en fleksibel mulighed for nyudvikling og samtidig gør det med respekt for vores værdier om økonomisk ansvarlighed. Styregruppen for Digital Forvaltning træffer beslutning om investeringer i IT i Herning Kommune på baggrund af projektansøgninger, der er dokumenteret i en projektindstilling. En skabelon for projektindstilling er vedlagt i bilag 3. Når projekter er vedtaget, skal de registreres i Herning Kommunes projekthåndteringsværktøj. Fordelingen mellem central og decentral finansiering af konkrete udviklingstiltag fastlægges i Styregruppen for Digital Forvaltning. Balancen skal afspejle, hvem der har gevinsten ved investeringen. I det tilfælde, hvor der ikke er nogen klar besparelse ved et IT-projekt, tager Styregruppen for Digital Forvaltning stilling til fordelingen af omkostninger. Systemejer Alle systemer har en systemejer. Systemejerens rolle er at sikre, at IT går hånd i hånd med opgaveløsningen, således at vi har de IT-redskaber, der bedst muligt understøtter løsningen af opgaverne i forvaltningerne. Bilag 2 dokumenterer hvem, der er systemejere på Herning Kommunes systemer, og bilag 3 skitserer de opgaver, en systemejer har ansvaret for. Koncern IT fungerer som sparringspartner for systemejerne og hjælper med at varetage denne opgave i det omfang, der måtte være behov for det. Ved etablering af nye projekter eller systemer sikrer Styregruppen for Digital Forvaltning, at der er den fornødne organisering bag investeringen i form af en systemejer og projektledelse, og at omkostningerne er rimelige i forhold til de gevinster, der er anført jf. Herning Kommunes værdier. Det vil være ansøgerens opgave at beskrive en hensigtsmæssig organisering bag projektet i den projektindstilling, som er en del af kommunens projektkoncept. Koncern IT skal være med fra start. For yderligere dokumentation henvises til Herning Kommunes projekt model. 9

10 For at sikre at de enkelte områder er tilstrækkeligt kompetente på IT-området, kan Styregruppen for Digital Forvaltning tage initiativ til arrangementer, fora mv., der skal styrke IT-kompetencen bredt i forvaltningerne. Superbrugere Hver enkelt forvaltning vedligeholder en superbrugerorganisation. Superbrugerorganisationen bidrager til, at vores udnyttelse af IT-baserede hjælpemidler er så god som mulig. Superbrugerorganisationen sikrer ligeledes, at kommunikationen til den enkelte bruger foregår så effektivt som muligt. Der vedligeholdes en liste over superbrugere på hvert område, således at brugere og koncern IT Service Desk nemt kan finde den relevante superbruger. En nærmere definition på superbrugerens rolle vil være at finde i de aftaler, forvaltningen har truffet med deres superbrugergruppe. Superbrugerne udpeges af forvaltningerne selv, og mødes regelmæssigt til arrangementer og lignende. Koordinationsopgaven til fælles og orientering/undervisning samt gennemførelse af disse arrangementer varetages af Koncern IT. Uddannelse Uddannelse af brugerne i IT-relaterede emner koordineres af HR-Udvikling. HR-Udvikling tager på eget initiativ eller på opfordring fra brugere eller systemejer skridt til at etablere uddannelsestilbud. Løbende uddannelse i vores systemer er en vigtig brik i at sikre gode arbejdsvilkår for vores medarbejdere. Vedrørende digitaliseringsprojekterne udarbejdes en uddannelsesplan vedrørende Digital Ledelse og Innovation. Disse kurser skal alle igennem i Herning Kommune. Det er systemejerens ansvar at sikre, at brugerne af systemet er kvalificerede til opgaven, og at der er mulighed for videre uddannelse i relevant omfang. Koncern IT Koncern IT er delt i to funktioner, en driftsfunktion og en udviklingsfunktion. Driftsfunktionen varetager driften af vores systemer samt opretholder en servicedesk, hvor brugerne kan henvende sig med spørgsmål og problemer. Udviklingsfunktionen leverer projektledelsesbistand og andre kompetencer, f.eks. proceskonsulenter til de projekter, som forvaltningerne ikke selv håndterer. Derudover varetager udviklingsafdelingen IT-planlægningsopgaver. 10

11 5. IT-arkitektur Formålet med etablering af en fællesoffentlig IT-arkitektur er at skabe større sammenhæng mellem det offentliges IT-systemer og de lokale kommunale systemer. Forpligtende, offentlige fællesskaber Digitaliseringsindsatsen koordineres i forpligtende, offentlige fællesskaber med det formål, at offentlige IT-systemer kan tale sammen og synergieffekter opnås. For at sikre sammenhæng og for at kunne prioritere digitaliseringsindsatsen bedre vil flere beslutninger fremover blive truffet i forpligtende fællesskaber, der indgås mellem kommunerne, staten og regionerne. Forpligtende fællesskaber Udgangspunktet for samarbejder om digitalisering er de såkaldte digitaliseringsbestyrelser inden for definerede domæneområder. Et eksempel på en domænebestyrelse er sundhedsområdet. Domænebestyrelserne har ansvaret for at fremsætte forslag til tværgående digitaliseringsprojekter inden for deres område. Endvidere findes der en tværgående styregruppe (STS), der har ansvar for at koordinere tværoffentlige digitaliseringsinitiativer på tværs af domænestrategierne. Det er vigtigt, at Herning Kommune bidrager til det fællesoffentlige samarbejde ved at vi stiller os til rådighed i et vist omfang for herved at sikre indflydelse på udviklingen. Åbne IT-standarder skal medvirke til at sikre sammenhænge mellem ITsystemer Et stærkere samarbejde handler om at sikre, at de offentlige IT-systemer kan tale samme sprog. Folketinget har derfor besluttet, at der skal anvendes obligatoriske åbne standarder for software i det offentlige. Det første sæt af obligatoriske åbne standarder er gældende fra 1. januar Herning Kommune bakker op omkring det fælles offentlige samarbejde om udarbejdelse af åbne standarder for software, som skal være styrende for markedets IT-løsninger. Herning Kommune vil derfor anvende de standarder, der udformes i fællesoffentligt regi, herunder indarbejde krav om overholdelse af OIO-standarderne 1 i aftaler/kontrakter med leverandører. 1 Offentlig Information Online. Standarderne skal sætte flere IT-leverandører i stand til at udvikle og vedligeholde kommunale IT-løsninger på sigt ud fra principperne i den såkaldte service orienterede arkitektur (SOA) og herved skabe fri konkurrence med lavere omkostninger til følge. 11

12 Endvidere foregår der i KL-regi et arbejde med at formulere standarder for opgaveløsning og IT (arbejdsgangsbanken). Vi vil følge KL-standarderne i det omfang, det er hensigtsmæssigt og nyttigt i forhold til forretningen. Herning Kommunes egne initiativer De fælles initiativer skal skabe en bedre offentlig opgaveløsning. Herning Kommune skal imidlertid fortsat kunne vælge sine egne ledelsesformer, sine egne arbejdsgange og sin egen IT, der hvor det er nødvendigt for at nå de lokale, politiske mål. Endvidere er det Herning Kommunes opgave at sikrer sammenhænge mellem de Fælles Offentlige og Fælles Kommunale systemer og egne systemer Fremtidens borgere og medarbejdere Den generation, der er født efter 1982, har aldrig levet uden computere, mobiltelefoner og andre nye teknologier. De er med andre ord født med teknologien, mens de ældre generationer har skullet vænne sig til og omstille sig til den nye teknologi. Nutidens unge forventer, at de kan få fat i information og kommunikere hvor og hvornår, de har lyst. De foretrækker den teknologi, der er ved hånden, når et behov opstår. Det er med andre ord ikke nok at understøtte en form for teknologi, men i højere grad udvikle konvergerende systemer, der er uafhængige af platform. Anvendelse af Web 2.0 software som Wikipedia, Flickr, webblogs, Twitter, Facebook og YouTube, der alle er brugerdrevede og sætter brugeren i centrum, er for mange en naturlig del af hverdagen og anvendes i stor grad af unge. Men også hos den lidt ældre generation anvendes disse teknologier i stigende grad. Der sker således en tendens til ændring i kommunikationsformer set i forhold til, hvad vi som offentlig myndighed hidtil har været vant til. Der ligger derfor en række udfordringer i at skabe og understøtte de nye kommunikationsformer, som vi er på vej over i. Digitaliseringsstrategien er første skridt mod at åbne de digitale kanaler i større omfang til Herning Kommune. En sammenhængende IT-arkitektur Det grundlæggende, strategiske princip i dag for Herning Kommunes IT-arkitektur er, at den skal være standardiseret, integreret og fleksibel og baseret på de facto standarder og Best Practice. Herning Kommunes IT platform holdes konsekvent på et niveau både teknologisk og funktionsmæssigt, så den til en hver tid vil kunne understøtte kommunens digitale udvikling. 12

13 Den fremtidige IT-arkitektur skal effektivt understøtte Herning Kommunes forretningsstrategiske målsætninger mht. øget omstillingsparathed, effektivisering af processer og ikke mindst være i sammenhæng med den fælles offentlige IT-arkitektur. 6. Kompetencer Det er i bilag 4 beskrevet, hvilke kernekompetencer, som skal besiddes og udvikles indenfor serviceområderne samt på institutionsniveau, samt hvilke der skal ligge i Koncern IT. Superbrugerorganisationen er en vigtig spiller på banen sammen med ITstrategigrupperne i de enkelte områder samt Koncern IT s driftsorganisation. Med opdelingen i bilag 4 er det forsøgt at finde en hensigtsmæssig balance mellem at have de relevante resurser så tæt på den enkelte bruger samtidig med, at ønsket om at samle resurserne i rimelige størrelser er tilgodeset. Der skal altid være et hensigtsmæssigt forhold mellem størrelsen af en supportorganisation og det behov, der er for denne. Det er Koncern IT s opgave løbende at vurdere, hvilke kompetenceområder, der eventuelt kan forankres i et strategisk samarbejde med andre parter, outsources eller efter behov kan købes som konsulentydelser. Overordnet kan der skelnes mellem tre forskellige typer af kompetencer: Effektiv anvendelse, drift og vedligeholdelse af eksisterende it-systemer. Udvikling, implementering og tilpasning af it-systemer. Planlægning af overordnede retningslinjer samt kobling til fagområdernes forretningsstrategi. IT brugerkompetencer Den største udfordring (målt i resurser) ligger formentlig i opbygning og udvikling af brugerkompetencer generelt samt effektiv anvendelse af forvaltningernes fagsystemer - både i forhold til at sikre sig en effektiv IT-anvendelse, men også for at sikre, at gevinsterne høstes i et bredere perspektiv og for at undgå sub-optimering. En målrettet opbygning og udvikling af brugerkompetencer giver ideelt set både mere kvalitet i itanvendelsen og mindre træk på brugersupport (Service Desk, superbrugere og sidemandsvejledning). Denne kompetence besiddes dels i Koncern IT, dels i kredsen af superbrugere. 13

14 IT-tekniske kompetencer Det er vigtigt at sikre, at der også i fremtiden er adgang til IT-tekniske kernekompetencer, blandt andet således at relationerne til leverandører og samarbejdspartnere kan håndteres. Har vi lagt den tekniske side af driften af IT-systemerne ud til eksterne leverandører, skal vi ikke besidde meget dyb værktøjsspecifik viden, men vi skal stadig have ITarkitekturmæssige kompetencer, der gør det muligt at planlægge, hvorledes teknologien og de tekniske resurser anvendes og udvikles optimalt. Ud over den driftsmæssige kompetence bør den udviklingsmæssige kompetence beskrives. Herning Kommune anvender kun i begrænset omfang de udviklingsmæssige kompetencer vi har, idet driftsopgaverne lægger beslag på næsten alle resurser. Denne kompetence besiddes i Koncern IT. Forretningsstrategiske kompetencer og styringskompetencer Sikring af, at organisationen kan få de IT-løsninger, som bedst muligt understøtter forretningen og arbejdsprocesserne, hænger tæt sammen med forretningsmæssige og styringsmæssige kompetencer. Disse kompetencer omfatter identifikation af nye muligheder, udarbejdelse af kravspecifikationer, evaluering og styring af leverandørernes løsninger, kontraktstyring samt ændringsstyring. Denne kompetence besiddes i de enkelte serviceområders IT-strategiske grupper samt i Koncern IT. HR-Udvikling har til opgave løbende at forholde sig til Herning Kommunes kompetenceniveau og løbende tilbyde undervisning og kompetenceløft, hvor HR skønner, der er behov for det. Dialogen med superbrugerorganisationen og Koncern IT er vigtig her, og der bør etableres et samarbejde mellem parterne med henblik på løbende at drøfte uddannelsesbehovet. 7. IT-sikkerhed Udgangspunktet for IT-sikkerhedsarbejdet er risikostyring. Det er den for ledelsen acceptable risiko, der knytter sig til kommunens anvendelse af informationer og informationssystemer, som skal være styrende for tilrettelæggelsen af ITsikkerhedsarbejdet. Herning Kommunen ønsker snarest at implementere den de facto på dette område som en metode til vurdering af risici. 14

15 Arbejdet vil involvere alle væsentlige interessenter, herunder den øverste ledelse og systemejerne. I sikkerhedshåndbogen vil det være dokumenteret, hvordan det enkelte serviceområde organiserer sig med henblik på at sikre en effektiv organisation bag valg og vedligehold af sikkerhedsniveau. Ansvarsfordelinger og organisering i relation til IT Sikkerhed IT-sikkerhed er et ledelsesansvar, hvilket indebærer, at serviceområdet skal have ITsikkerhed som et punkt i sin overordnede ledelse af kommunens, virksomheder, institutioner med mere. Internt i den enkelte forvaltning bør ledelsen udpege en IT-sikkerhedsansvarlig, som har til opgave at koordinere en løbende proces med risiko- og omkostningsvurdering, som skal sikre, at ledelsen har det fornødne grundlag for at vurdere behovet for nye sikkerhedstiltag. 8. Økonomi Økonomi er et redskab til at stimulere til hensigtsmæssig adfærd. Den måde vi finansierer vores IT-udvikling og -drift på, er et væsentligt styringsinstrument til at fremme netop de projekter, der giver den største værdi i organisationen. Normalt vil der være et fagligt eller et kvalitetsmæssigt incitament til et udviklingstiltag. Men der kan naturligvis også være andre forhold, der er bestemmende for, om et projekt skal gennemføres. Eksempelvis kan ny lovgivning definere en ny virkelighed for os, som vi er nødt til at reagere på, men økonomien er helt klart ét af de perspektiver, vi anvender i vores prioriteringer. For at imødekomme krav om udvikling udefra eller for at tilgodese egne ønsker om udvikling afsættes der fra IT-investeringspuljen et fast årligt beløb i en udviklingspulje, der administreres af styregruppen for digital forvaltning. Retningslinjer for omkostningsfordeling Med hensyn til finansiering af IT-udvikling bør der tages udgangspunkt i en omkostningsfordelingsnøgle, der motiverer til it-udvikling fra de enkelte serviceområder. Hvis der ikke også er et økonomisk incitament til at udvikle vores it og den måde vi arbejder på, vil vi ikke kunne opretholde et tilstrækkelig højt udviklingstempo. 15

16 På den anden side er de økonomiske rammer også begrænsede. Det betyder, at vi er nødt til at lade en del af den gevinst, man får ved digitalisering, gå tilbage til itinvesteringspuljen, således at vi kan igangsætte endnu flere initiativer. Det er en væsentlig prioritet at have en robust investeringspulje, ikke mindst set i lyset af, at eksterne kravstillere fra eksempelvis ministerier eller leverandører, lægger beslag på de it-udviklingsmidler, man har lokalt. Med denne strategi lægger vi op til to principper i Herning Kommune: Effektiviseringsprincippet og Udviklingsprincippet. Formålet med de to principper er at stimulere til hensigtsmæssig udvikling af IT i tilknytning til vores forretning inden for de rammer, vi har til rådighed. For at sikre forankring og legitimitet er der behov for stor åbenhed og synlighed om de principper, der anvendes for styring af dette område. Der er åbenhed om de midler, der er til rådighed for investering i nye projekter, og Styregruppen for Digital Forvaltning prioriterer de midler, der er til disposition. Effektiviseringsprincippet og Udviklingsprincippet tages i anvendelse af Styregruppen for Digital Forvaltning, når puljen forvaltes. Effektiviserings-princippet Det er vigtigt, at vi har procedurer, der sikrer, at vi effektiviserer ved hjælp af IT. Princippet, vi anvender her, er, at er der en gevinst ved effektivisering, tilfalder en stor del af gevinsten den, der effektiviserer sit arbejde. Dette princip træder især i anvendelse, hvor vi kan identificere et område, hvor vi med fordel kan anvende ny teknologi. Området forventes at kunne opnå en gevinst ved at rationalisere nogle arbejdsgange og lade it klare noget af det arbejde, vi ellers skulle bruge arbejdskraft til. Ofte er der en investering i ét år og en gevinst i de følgende år. Fagområdet forventes enten selv at kunne finansiere investeringen, eller alternativt at ansøge den fælles udviklingspulje om et beløb til etableringen af funktionen. I det tilfælde, hvor fællesskabet finansierer udviklingen gennem tilskud fra den fælles udviklingspulje, er det rimelig,t at der betales en del af det høstede overskud til den fælles investeringspulje med det formål, at puljen kan bruge midlerne til at støtte andre projekter. Det tilbageførte beløb vil således gå til finansiering af andre udviklingsprojekter. 16

17 Man skal maksimalt betale det investerede beløb til den fælles pulje. Der er således ikke tale om en permanent tilbagebetalingsordning, blot en tilbagebetaling af det investerede beløb. Eksempel: Forvaltning X skal have et nyt administrativt system, som de gerne vil have integreret med ESDH. De betaler selv for grundsystemet, men overtaler Styregruppen for Digital Forvaltning til at betale for integrationen til ESDH, fordi de siger at hele organisationen nyder gavn af dette. Systemet koster en mio. kr. og integrationen kr. Det anslås, at systemet vil kunne give årlige besparelser på i egen forvaltning og yderligere i de øvrige forvaltninger tilsammen pga. den bedre information. Der er simpelthen kortere sagsbehandlingstid, fordi oplysningerne kun ligger ét sted fremover, hvor man tidligere skulle kigge i to systemer. I år 0 er der naturligvis ingen besparelser, men det er der i årene 1 og frem. Forvaltningen lægger derfor om året i den fælles kasse, hvilket de øvrige områder tilsammen også gør. Det besluttes at gøre dette i 3 år, idet systemet herefter forventes at være afskrevet. Der vil til den tid være tilbagebetalt til den fælles kasse, hvilket er 50 % af den opnåede gevinst i perioden. Udviklings-princippet Det er vigtigt, at vi også åbner for mulighed for at etablere nye løsninger, der ikke automatisk finansieres ved hjælp af besparelser på driften. Der kan være tale om en serviceforbedring, som er værd at betale for. 17

18 Incitamentet til at løfte byrden og sikre en bedre service er værdifuld for Herning Kommune. Gør vi ikke dette, vil vi langsomt stagnere som virksomhed. Vi kan stimulere til denne adfærd ved at betale alle eller dele af udviklingsomkostningerne fra en fælles udviklingspulje. Puljens formål og ansøgningsprocedurer skal lægges åbent frem, og der skal være fuld åbenhed om tildelingsprincipperne. Eksempel: Borgerservice skal have levere en mere præcis service over for borgeren på pensionsområdet og har derfor brug for at kunne trække på oplysninger om borgerens formueforhold. Der kan tilkøbes et modul for ½ mio. kr., som giver overblik over borgerens formueforhold. Det er en lettelse for borgeren ikke at skulle hente en underskrevet erklæring fra banken, men sagsbehandlingen i borgerservice er den samme. Der er derfor ingen gevinster for andre end borgeren. Borgerservice anmoder derfor om at få investeringen på ½ mio. kr. betalt. Driften sørger de selv for. Om ansøgningerne Når et projekt fødes er der altid lavet et grundigt forarbejde, og det er dokumenteret i et indstillingsdokument med tilhørende bilag. Herning Kommunes projekthåndbog rummer dokumentskabeloner til dette. Som en del af dette er der beskrevet både omkostninger og gevinster ved etablering af et projekt. På baggrund af serviceområdernes it-udviklingsplaner og it-strategiens bilag om fælles udviklingsinitiativer samt de løbende ansøgninger, disponerer Styregruppen for Digital Forvaltning over anvendelsen af udviklingspuljen. Puljen rummer midler fra investeringsoversigten, og kan således ikke anvendes til drift, men udelukkende udviklingstiltag. Inden der angives en ansøgning til den centrale udviklingspulje, er der som nævnt udarbejdet et budget som et led i etableringen af projektet. 18

19 Budgettet viser udviklings- eller etableringsomkostningerne, idet der ikke gives tilskud til driften af en løsning. Denne del af omkostningen bør bæres af bestilleren selv. Er der tale om lokal drift af løsningen i Herning Kommunes IT-afdeling, skal der også betales for etablering her, og dette noteres også i ansøgningen. Koncern IT skal kontaktes hver gang og i god tid inden projektetablering, så spørgsmål om etablering, drift og it-arkitektur kan afklares. Styregruppen for Digital Forvaltning vurderer ansøgningen på nærmeste ordinære møde. Der er normalt møde hver måned i styregruppen, dog ikke i juli. Hver dagsorden følges af et bilag, der dokumenterer indestående på udviklingspuljen samt prioriterede og uprioriterede ønsker. Hvad angår driften af IT i Koncern IT og i resten af organisationen henvises til skemaet i bilag 5, der beskriver økonomi og opgaver samt ansvarsdeling mellem IT, forvaltninger og afdelinger ved finansiering af it i Herning Kommune. 19

20 Bilag: Bilag 1: Kommissorium for Styregruppen for digital forvaltning Bilag 2: Liste over systemer og system ejere i Herning Kommune Bilag 3: System ejers ansvarsområder Bilag 4: Beskrivelse af IT Relaterede kompetencer Bilag 5: Økonomi og finansiering it og enheder Bilag 6: Driftcenter for Børn og Læring - IT Strategi Bilag 7: IT & Medie Dagtilbud strategi 20

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening...

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Vision... 3 4. Indsatsområder... 4 4.1. Digital service og selvbetjening... 4 Kanalvalg og kanalmuligheder er afgørende for service og effektivitet...

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Overordnet It-sikkerhedspolitik Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune

Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune INTERN SERVICE Dato: 10-06-2014 Kontaktperson: Digitaliseringssekretariatet Dir. tlf.: Fax: E-mail: EAN-nr.: 5798005410706 Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune Indledning Formålet med Vejen Kommunes

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner.

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner. Juni 2011 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 4 3. Omfang 5 4. It-sikkerhedsniveau 5 5. It-sikkerhedsbevidsthed 6 6. Overtrædelse af it-sikkerhedspolitikken 6 7. Udarbejdelse og ikrafttrædelse 6 2 1 Indledning

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Mød din kommune på nettet BORGER OG ERHVERV KØGE KOMMUNE Baggrund og indledning Køge kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 afløser den tidligere digitaliseringsstrategi

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef Allerød Kommune Job- personprofil for it-chef Allerød Kommune søger en ny it-chef. Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 24.500 indbyggere, flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland,

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017 Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014 April 2014-2017 Indholdsfortegnelse 1 Ledelsesoverblik... 2 2 Visioner og mål i Middelfart Kommune... 3 2.1 KOMMUNENS FORRETNINGSSTRATEGI VISION, MISSION

Læs mere

Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner

Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner August 2016 1. Formål og baggrund Programmets formål er at understøtte kommunernes arbejde med digital kompetenceudvikling. Det vil i første omgang ske

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,

Læs mere

Rekruttering af Afdelingsleder til Administration og Udvikling i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Rekruttering af Afdelingsleder til Administration og Udvikling i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune Rekruttering af Afdelingsleder til Administration og Udvikling i Center for Ejendomme, Veje og Administration Teknik og Miljø, Herning Kommune Job- og kompetenceprofil Indhold: 1. Baggrund 2. Organisation,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

OVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK

OVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK OVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK Indholdsfortegnelse 1. Indledning....3 2. Formål...3 3. Sikkerhedspolitik...3 4. Dækningsormåde...4 5. Sikkerhedsniveau....4 6. Organisation og ansvar...4 7. Opfølgning...5

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Indholdsfortegnelse Digitaliseringsstrategi 2012 2015... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Vision og mål for digitaliseringsstrategi 2012 2015... 4 Erfaringer

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Rekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Rekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune Rekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration Teknik og Miljø, Herning Kommune Job- og kompetenceprofil Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere