Videnledelse i et teoretisk og praktisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videnledelse i et teoretisk og praktisk perspektiv"

Transkript

1 Bachelorprojekt Bachelor i Informationsvidenskab og kulturformidling Vejleder: Lektor Camilla Moring Forfatter: Bo Ingemann Antal ord: Videnledelse i et teoretisk og praktisk perspektiv - variabler af strategisk videnledelse i to casevirksomheder Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Onsdag den 25. maj 2011

2 Abstract Knowledge management and the application of related strategies are key subject fields in this present BA project. Methodically the project takes an explorative study of how two businesses apply a variety of variables promoting the strategy with their knowledge resources as its starting point. Knowledge in a business is an essential resource which helps ensuring a continuous success and a reason for existing in a knowledge society. Optimum application of knowledge resources by way of selected variables linked with the strategic knowledge management contributes to giving the business an attractive image, including motivated knowledge employees plus a competitive product or service. The project s own empiricism is found in two knowledge-intensive businesses from the private sector which are operationalised, through a theory of knowledge management, to questions which by means of interviews examine how strategies linked with knowledge management are put into practice in the businesses. This paper concludes that businesses adjust variables to support knowledge resources in proportion to their core services. Keywords: Knowledge management, Strategy, Codification, Personalization i

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 2 Fremgangsmåde... 3 Begrebsafklaring... 3 Teori... 4 Videnledelse... 4 Kodificering... 6 Personalisering... 7 Strategi... 8 Metode Videnskabsteoretisk syn Kvalitativt udgangspunkt Casestudie Interviews Operationalisering Empiri Præsentation af Lægeforeningen Problemstilling i virksomheden Variabel Variabel Variabel Præsentation af Revisionsfirmaet Problemstilling i virksomheden Variabel Variabel Variabel Opsummering Konklusion ii

4 Perspektivering Litteratur Bilagsoversigt iii

5 Indledning BA-projektet tager udgangspunkt i accept af samtidens brug af begrebet vidensamfundet. Det er en epoke, hvor virksomheder 1 udfordres nationalt og globalt på deres evne til at fastholde og udvikle kernekompetencer. Det er kompetencer, der især har udgangspunkt i, hvor effektivt og korrekt information og viden anvendes. Der er ifølge professor Bukh et al. (2002) i stigende grad tale om et vidensamfund eller en global videnøkonomi, hvor succes er lig med evnen til at tilegne sig ny viden, dele den og omsætte den i praksis. For at fastholde eller forbedre virksomhedens position i markedet er det centralt at få identificeret virksomhedens væsentligste videnressourcer for dernæst at kunne udforme en egentlig videnledelse. Det er ifølge Bukh et al. (ibis.) vigtigt at se på henholdsvis brugsværdi, produktionsvilkår og videnressourcer, enkeltvis og i et samspil, der så efterfølgende udformes til en videnfortælling. Viden for virksomheden er mere end en persons indsigt eller økonomisk maksimering. Viden har værdi for helheden, både internt og eksternt, og Bukh et al. (ibis.) hævder desuden, at det at vide kan ses som et praktisk fænomen. Projektets omdrejningspunkt er videnledelse og anvendelse af strategier, hvor målet er at finde ud af, hvilke variabler, strategisk videnledelse benytter for at fastholde og/eller udvikle virksomhedens videnressourcer for derved at fremstå som en moderne og attraktiv enhed i vidensamfundet. BA-projektets valgte faglitteratur er funderet i et gensidigt gavnende samarbejde med en studerende ved IVA og tager afsæt i hendes portfolioopgave 4 større analyseopgave med emnesøgninger i baserne DIALOG og Danbib. Det praktiske fænomen undersøges via empiri i udvalgte videnstunge virksomheder. Det er med det formål at få en dybere indsigt i og forståelse for, hvilke strategier og tilknyttet variabler der kan anvendes for at fremme den ønskede målsætning med den respektive virksomheds videnressourcer. Det er ligeledes for at få opklaret, om der findes andre strategiske tilgange og sammensætninger end dem, som teoretikerne nævner som relevante. De empiriske data i form af interviews og kildematerialer, som danner grundlag for den analytiske del, er foretaget i tre virksomheder. Den første virksomhed indgår som pilottester (se bilag 3) for de efterfølgende to interviews. Virksomheden hedder Metropol 2, og det er en offentlig virksomhed med virke inden for uddannelsessektoren. Den næste virksomhed er Lægeforeningen 3, som er en faglig interesseorganisation for læger i Danmark. Foreningen sekretariat består af ca. 150 medarbejdere og den samlede 1 Virksomhed/en/er anvendes gennemgående i opgaven som begreb, der indbefatter hhv. private og offentlige virksomheder, institutioner og organisationer

6 organisation har ca. 230 medarbejdere i de fire afdelinger, og der er aktuelt knapt medlemmer. Det er en privat virksomhed, der primært yder rådgivning og fungerer som politisk talerør for foreningens medlemmer. Desuden medvirker virksomheden ved udgivelser af forskellige tidsskrifter inden for sit felt. Det tredje interview er foretaget med en HR-ansvarlig medarbejder hos en stor statsautoriseret revisionsvirksomhed i det centrale København. Virksomhedens ejerstruktur udgøres af et større antal partnere, der har lige stor indflydelse, og der er aktuelt 100 medarbejdere på alle uddannelsesniveauer, primært med kompetencer inden for ledelse, økonomi og organisation samt sekundært kontorfunktionærer. Problemformulering Det er, som nævnt i indledningen, for virksomhedens fortsatte eksistensberettigelse væsentligt at kunne identificere og udnytte de vigtigste videnressourcer. Et formål med videnledelse er at anvende relevante variabler tilknyttet den valgte strategi med henblik på, at værdiforøge via samarbejde i processen og ved brug af it-systemer. Det er en ledelse, der fremmer værdier hos de involverede medarbejdere og virksomheden selv, og hvis det gennemføres med succes, vil den konkrete forandring og de afledte effekter kunne skabe værdiforøgelse i flere dimensioner. Det er derfor projektets formål at få en dybere indsigt i, hvilke variabler der kan sættes i spil for at fremme casevirksomhedernes formål med deres videnressourcer. Der knytter sig følgende hovedspørgsmål til projektets undersøgelse: Hvilke variabler anvender casevirksomhederne til at fremme anvendelse af deres videnressourcer? På hvilken måde understøtter de valgte variabler casevirksomhedernes strategi for videnledelse? Afgrænsning Projektet inddrager som førnævnt to virksomheder i undersøgelsen, og de foretagne interview er bevidst indhentet hos nøglemedarbejdere inden for HR funktionen, for derved at få et overordnet niveau og perspektiv på virksomhedens strategiske videnledelse. Hensigten med projektet er således ikke at få forskellige personalegruppers syn og opfattelser af virksomhedens interne måde at anvende videnressourcerne på, men derimod at bevare fokus mod det opdagende perspektiv ved undersøgelse af strategisk videnledelse i forskellige virksomheder ud fra et ledelsesmæssigt niveau. Dette ses afspejlet ved metodevalg og fremgangsmåde hvor de samme spørgsmål anvendes ved begge interview for at tilstræbe et så validt sammenligneligt grundlag som det være sig muligt og i relation til det, Yins teori om multiple case study foreskriver 2

7 (Yin, 2009). Der udformes således ikke differentierede spørgsmål, der tager særligt hensyn til virksomhedens produkt eller ydelse. Spørgsmålenes ensartethed forsøger derimod at finde frem til, hvorledes de samme variabler og eventuelle alternative forstås og anvendes i to forskellige virksomheders praksis af strategisk videnledelse. Fremgangsmåde Opgavens struktur falder i tre dele og er som følger: Den første del af opgaven, der er selve projektets centrale afsæt for den efterfølgende empiri, tager henholdsvis begreberne videnledelse, strategier og tilknyttet variabler under behandling ud fra et teoretisk perspektiv. Anden del indeholder metodeafsnittet, hvor der redegøres for hvilket videnskabsteoretisk syn, der tages afsæt i. Dernæst følger begrundelse for den kvalitative dataindsamlingsmetode. Herefter gennemgås casestudiet, der danner fundamentet for opgavens udformning af design og dertil knyttede metode, der anvendes til at analysere over den indsamlede empiri. Dernæst følger tilgange til, hvorledes de operationaliserede spørgsmål undersøges via interviewets struktur. Efter gennemgang af de metodiske overvejelser fremstilles selve operationaliseringen, der dels numerisk fremstillet består af de spørgsmål, der anvendes ved interviewene, og dels af begrundelsen for at stille spørgsmålene. Tredje del præsenterer de to virksomheder, først i tal og erhvervsmæssige felt, dernæst deres centrale kernekompetencer og dertil knyttede problemstillinger. Herefter inddrages de foretagne interviews, der analyseres med afsæt i det teoretiske perspektiv og de fremfundne opdagelser ved den praktiske videnledelse. Endelig følger en sammenfatning af projektets opdagelser og erkendelse til konklusion og perspektivering. Begrebsafklaring Knowledge management, videnstyring eller videnledelse er begreber, der er publiceret mere om i 00 erne end årtierne før 4. Det er begreber, der afspejler samfundet og dets tilknyttede virksomheder, hvor viden, videndeling og ny viden er konkurrenceparametre, som er med til at sikre et solidt eksistensgrundlag. Inden for det informationsvidenskabelige domæne er det ligeledes begreber, der studeres, hvilket blandt andet ses ved de obligatoriske moduler, som IVA 5 udbyder på bachelorniveau, herunder videnstyring, digitale vidensystemer og videnproduktion. Jeg har valgt at anvende videnledelse som begreb, der bedst forklarer analysens afsæt og forståelse af, hvordan videnressourcer lader sig udfolde. Det er i overensstemmelse med Bukh et al. 4 Ved søgning i og er tendensen den samme. 5 Det Informationsvidenskabelige Akademi 3

8 (2003, s. 16), der sidestiller videnledelse med knowledge management, dog med den pointe, at management både kan forstås som ledelse og styring af noget. Videnstyring kan ses som værende relateret tættere til begreber som kontrol og adgang til viden, der fx kan styres og formidles via et intranet. Videnledelse lægger op til en mere flerdimensionel tilgang, der omfatter hhv. teknologi, personrelationer, refleksion og læring samt ledelse frem for styring af selvstændige og uddannede medarbejdere. Teori Det teoretiske afsnit indledes med at belyse begrebet videnledelse historisk. Herefter indrammes begrebet ud fra en forståelse der forudsætter en kontekst for at kunne konkretiseres - hvorunder afsæt og mål indgår. I bogen Videnledelse: Et praksisfelt under etablering anskueliggør Bukh et al. (2003) problemstillinger ved ledelse af videnressourcer i virksomheden. Forfatterne hævder, at ledelse af viden kan opfattes ud fra to epistemologiske synsvinkler, hhv. det artefakt- og det procesorienterede. De to tilgange til at forstå og erkende strategisk ledelse af viden, henter de hos Hansen, Nohria & Tierney (2001), der anvender begreberne i forhold til strategisk videnledelse og benævner dem hhv. som kodificering og personalisering. Til de to strategier fremdrages for det første de respektive variabler der understøtter den strategisk videnledelse og kan således efterfølgende anvendes som analyseredskab i forbindelse med interviewene. Og for det andet inddrages Christensen (2002) med inddeling af videnressourcer efter form og funktion. Der er med til at anskueliggøre forhold ved videnressourcerne når de skal indgå i et samspil med variablerne. Det teoretiske afsnit afsluttes med en gennemgang af perspektiver ved begrebet strategi. Der danner den analysestrategiske ramme for hvorledes det er hensigtsmæssigt at spørge til begrebet i casevirksomhederne. Videnledelse I Harvard Business Review præsenterer Hansen, Nohria & Tierney (2001) læserne for to vidt forskellige strategier til at lede den moderne virksomheds viden på. Ifølge forfatterne er det ændrede syn på, hvad der er virksomhedens vigtigste ressourcer, sket op gennem 1990 erne. Denne forandring forklares ud fra rationaler som, at virksomhedens kapital har ændret karakter fra natural resources to intellectual assets (Hansen, Nohria & Tierney, ibis., s. 106) samt udbygning af og forbedret økonomisk tilgang til it-teknologien, hvor elementer som kodificering, lagring og deling af viden hurtigere udbredes. De nye strømninger foregår i forskellige tempi, og virksomheder, hvor kerneydelsen udgøres af viden, er ivrige efter at få udviklet nye ledelsesstrategier. De tre forfattere danner egen empiri ud fra undersøgelser i udvalgte virksomheder, hvor videnressourcer er i 4

9 højsædet. Deres undersøgelse peger på to strategiske forståelsesrammer ved videnledelse; kodificering og personalisering. Det overordnede idégrundlag for begge strategier tilsiger, at videnledelse altid skal afspejle den aktuelle mission og vision for virksomheden. Teoretisk og praktisk videnledelse handler grundlæggende om at beskrive og handlingsanvise, hvordan virksomhedens fortsatte eksistensgrundlag bedst problemløses. Dette sikres ved at anlægge strategier der fremmer medarbejdernes anvendelse af virksomhedens videnressourcer. Vægten proportioneres efter virksomhedens produkt eller ydelse og det enten på kodificerings- eller personificeringsstrategien, hvis teorien som førnævnt hos Hansen, Nohria og Tierney accepteres som gyldige. Ifølge Christensen (2002, s. 84f) begrundes videnledelse med, at virksomheden skaber vækst og bedre forhold, der motiverer til selvudvikling hos medarbejderne. Det er vigtigt at lede og motivere medarbejderne til at anvende virksomhedens videnressourcer på formålstjenlig vis. Det forudsætter dog, at ledelsen forinden har identificeret og kvalificeret videnressourcerne samt dens formål med disse ressourcer. Formålet med ressourcerne forklares som oftest ud fra det produkt eller den ydelse, som virksomheden sælger, eller i forhold til den fremadrettede målsætning. De forskellige ledelsesstrategier anvender metoder, der påvirker forskellige faktorer, alt efter om det er fastholdelse, integrering eller skabelse af viden, der er målet for virksomhedens strategi. Den strategiske begrundelse for at ville fastholde udvalgte dele af virksomhedens videnressourcer kan ifølge Christensen (2002, s. 92ff) henføres til, at det er medarbejderne, der grundlæggende sidder inde med denne viden. Det er derfor i virksomhedens interesse at få tilgængeliggjort disse ressourcer for relevante medarbejdere i virksomheden. Det kan ske i form af dokumentation eller videndeling internt i virksomheden. Det er væsentligt, at det er den rigtige viden, der fastholdes og anvendes fremadrettet, således at det er værdiforøgende. Det udfordrende er at få identificeret og sat kriterier for, hvad der anses som værende kvalificerede videnressourcer. I forbindelse med den opdagende undersøgelse ude i virksomhederne er det relevant at spørge ind til, hvorledes de HR-ansvarlige vil karakterisere videnressourcer. Ad den vej kan gives et indblik i, hvordan man forholder sig til virksomhedens videnressourcer, og hvordan brugen af dem motiveres. Ved integrering af viden er det væsentligt at kunne skelne mellem videnressourcernes forskellige former. Der er ifølge Christensen (2002, s. 87) således forskel på, om det er tavs eller eksplicit viden, der er i spil. Den eksplicitte viden som form er nemmest at lagre i virksomhedens it-system, hvorimod den tavse viden kræver mere tid via socialisering for at kunne italesættes, og via eksternalisation udformes den til et egentligt dokument. Samvirket mellem disse to videnformer har de to japanske forfattere, Nonaka og Takeuchi (1995, s. 56), sat i system ud fra deres indsigt og 5

10 erfaring med store japanske virksomheder, hvor samvirket mellem de to videnressourcers modpoler udvikles ved de to førnævnte former samt ved hjælp af internalisation og i kombination (Nonaka og Takeuchi, ibis., s. 62). Integrering af viden fremmes via bevidst indsigt om de to videnformer og hvorledes de påvirkes og samvirker. Denne indsigt kan støtte i valget af rette videnledelsesstrategi, der netop fremmer formålet med videnressourcerne. Hvordan virksomheden understøtter videnressourcerne i forhold til Nonaka & Takeuchis teori kan således opklares ved at spørge ind til, hvorledes arbejdsprocesser grundlæggende foregår hos medarbejderne i deres dagligdag. Skabelse af viden er med til at udvikle virksomheden til dens fremtidige udfordringer. For at kunne skabe viden er det vigtigt, at der opsættes kriterier for, hvornår noget kan betegnes som værende viden. Disse kriterier anvendes til at dokumentere deling og skabelse af viden. (Christensen, 2002, s. 88). Ved skabelse af viden er det essentielt, at der etableres rette rammer, der fremmer medarbejdernes motivation. Den strategiske udfordring består i at skabe mod på at bringe ny eller tilbageholdt viden på banen til gavn for virksomheden. Dette gøres ved hjælp af forskellige tiltag som tid til at udforske interessefelter, ved at skabe en tillidsfuld virksomhedskultur, hvor videndeling siges at være berigende, minimerer modstand mod forandringer. Tiltag, der tilsammen motiverer til at skabe og afgive viden. Det er dog væsentligt, at det er den af virksomheden ønskede viden, der forsøges skabt, og at det ikke er allerede eksisterende viden, der blot genopfindes, da processerne er tidskrævende (Christensen, 2002, s. 92). I forlængelse af ovenstående forhold kunne det være relevant at undersøge, hvorledes virksomhedens kultur animerer medarbejderne til formålsbestemt handling. Desuden at undersøge, hvordan kulturen er, og hvilke værdier, der grundlæggende anses som værende væsentlige i virksomheden. Kodificering Kodificering som strategi har afsæt i anvendelse af it-systemer, hvorigennem der kan systematiseres og lagres udvalgte, centrale dokumenter. Det kan fx være et projekt udført af en af virksomhedens medarbejdere, der dokumenterer et perfekt gennemført projekt med berigende oplysninger om fremgangsmåde og indhold, eller hvor den producerede viden, renset for personfølsomme oplysninger, er tilgængelig for andre relevante medarbejdere i virksomheden. Det er viden, der kan omsættes til andre projekter, og med den fordel, at den producerede viden kan genbruges og hurtigere gavne nye modtagere. Alt andet lige betyder det, at der opnås en bedre processtyring samt en bedre økonomi ved genbrug. Desuden er det ikke uvæsentligt, at det kan frigøre ressourcer til gavn for medarbejderne og virksomheden til projekter, hvor der kan udvikles ny viden (Hansen, Nohria & Tierney, 2001, s. 108). Den bedste effekt opnås især, hvis processerne forudsætter, at dokumenterne kan indlejres via standardiserede formularer og fremgangsmåder i en til virksomheden tilknyttet databasefunktion. Der kan i forbindelse med teorien stilles spørgsmål til hvilke variabler, der rent faktisk 6

11 understøtter kodificering som strategi. Det er især oplagt at se på og spørge ind til virksomhedernes kommunikationssystem. Det er relevant at finde ud af, hvad itsystemet bruges til, og hvilken funktion, det har for medarbejdernes arbejdsproces i tilknytning til videnressourcerne. Hvilke fordele og ulemper er der ved it-systemet som styringsredskab? Der kan fx være en risiko for, at medarbejderne oplever systemet som værende for uoverskueligt eller tidskrævende hvor de således hellere benytter sig af andre, mere effektive måder at skaffe sig viden på. Det er ligeledes givende at undersøge for alternative eller nye elektroniske it-systemer, der fremmer ideerne med kodificering som strategi. Det kan siges, at variablerne, tilknyttet strategien under kodificering, overordnet set udgøres af en eller anden form for brug af it-teknologi. Der er fx det almindelige, kendte softwareprogram: Microsoft Office Word Andre softwareprogrammer er udformet således, at den enkelte medarbejders kompetencer fremtræder systematiseret og er søgbare i virksomhedens intranet (Teknologisk Institut, 2011). Det centrale ved strategien og de tilknyttede variabler er således at få de involverede medarbejdere til at tilgå systemet med en åben og nysgerrig adfærd og tankesæt, der efterfølgende leder til en mere effektiv anvendelse af videnressourcerne. Personalisering Personalisering som strategi har afsæt i at fremme netværksdannelse mellem relevante medarbejdere internt og eksternt i virksomheden. Strategien har flere formål, blandt andet at få frembragt nyttig, individuel tavs viden, til gavn for andre medarbejdere i virksomheden. Pointen er tillige at skabe nem adgang til netværksdannelse, der efterfølgende kan anvendes, når der skal sammensættes egnede medarbejdere til et konkret projekt. Det betyder, at der er fokus på at fremme personlig videndeling. For at det kan ske, er det væsentligt, at der skabes mulighed for denne interaktionsproces. Det gøres blandt andet ved at motivere medarbejdere til dialogfremmende samtaler, udveksling af viden, fx person til person, og i mindre grad via teknologiske hjælpemidler. Det kan ligeledes ske ved, at virksomheden får udformet rum, der motiverer til den åbne samtale. Det kan også ske ved brug af mentor-ordning, hvor mentor bevidstgør og hjælper i udviklingen af medarbejderens mindre stærke sider (Hansen, Nohria & Tierney, 2001, s. 108f). Den strategiske videnledelse ved personalisering lader til at forudsætte en grundlæggende tillid blandt medarbejderne. En plan, der fremmer tillid, bør inddrages i strategien, så stedets kultur motiverer medarbejderne til at betragte hinanden som tilstedeværende samarbejdspartnere frem for konkurrenter i feltet. Et begreb som magt er heller ikke uden betydning. For virksomhedens medarbejdere er det fx via et godt kendskab til, hvem der besidder den for situationen rette viden og/eller er mest opdateret i feltet. Dernæst kan den medarbejder, der besidder viden, og som er opdateret, vel anses som værende i besiddelse af en vis portion magt i virksomhedens hierarki. De variabler, der knytter sig til ovenstående strategi, har alle afsæt i virksomhedens syn på og hensigt med sine medarbejdere. Hvilken betydning tillægges den sociale del af virksomhedens kultur? Det kunne fx indgå som et spørgsmål i interviewet. Arbejdes der 7

12 med rummene som en mulig variabel, der fremmer videndeling? Anvendes der tværfaglige grupperinger, og hvad er formålet med det? Hvilken rolle spiller magt som begreb i virksomheden, og skaber virksomheden en tillidsvækkende kultur? Hvordan - eller hvorfor ikke? Gennemgangen anskueliggør, at de to strategier tilknyttet videnledelse vægter vidt forskellige variabler der fremmer medarbejdernes brug af virksomhedens videnressourcer. Anvendelsen af den ene strategi frem for den anden anbefales som førnævnt ved at tage afsæt i virksomhedens aktuelle og fremtidige mission og vision samt produktionsforhold, dvs. hvilken form for produkter eller ydelser, der primært udføres i virksomheden. Der kan grundlæggende skelnes mellem to hensigter ved virksomhedens videnressourcer, hvor der kan være fokus på enten fastholdelse eller udvikling af ny viden. Anvendelse af begge strategier kan forekomme internt i virksomheden, alt efter afdelingens centrale funktion. Hansen, Nohria & Tierney (2001, s.112f) hævder, at det er klogt at foretage et bevidst valg af strategi, og de mener, at det kan være uhensigtsmæssigt at satse 50/50 på begge tilgange. Derimod anbefaler de en proportional fordeling på 20/80 som værende det mest ideale. Det centrale ved de to strategier er, hvorledes de bedst stimulerer virksomhedens målsætning med sine videnressourcer. Det er relevant at spørge ind til, hvilke former for strategier, virksomhederne anvender, hvordan de anvender dem, og om de afspejler den ydelse eller produkt, som virksomheden anser som værende dens kernekompetence? Findes der et tilsvarende proportionalt forhold ved anvendelse af enten den ene eller anden strategi, som findes hos Hansen, Nohria & Tierney. Det næste afsnit i den teoretiske del strategi er medtaget for at præsentere en analysestrategisk ramme for hvordan det er hensigtsmæssigt af spørge ind til videnledelse i casevirksomhederne. I relation til projektets afsæt er det især den anden fase throughput der er relevant, men både fasen før og efter er med til at indramme hvor den strategisk videnledelse danner dens beslutninger på. Strategi Tilgange til at forstå og analysere strategisk virksomhedsledelse kan anskues ud fra flere forskellige synsvinkler, og hvor fx produktfrembringelse eller virksomhedsstørrelse kan være i fokus. Det centrale for projektet er en opdagende undersøgelse af strategisk videnledelse på virksomhedsniveau hvor virksomhedens strategi og viden ifølge H. Jensen et al. (2004, s.37) kan forstås og analyseres ud fra en opdeling i tre faser, hhv. input, throughput og output. Denne inddeling gør det mere enkelt at analysere sig frem til, hvor, hvornår og hvilke aktiviteter, der udspiller sig i virksomheden. Samtidig gøres lokalisering af en given problemstilling mere overskuelig, hvilket alt andet lige betyder, at der hurtigere og mere effektivt kan iværksættes en strategi, der virker. Denne tredeling i faser eksisterer i alle virksomhedstyper, og det er uanset størrelse eller frembringelse. Nedenstående følger en gennemgang af de mest betydningsfulde karaktertræk ved de tre faser, som H. Jensen et al.(ibis., 35ff) udfolder i Strategi og viden. 8

13 De tre faser, som ifølge H. Jensen (ibis.) eksisterer i alle virksomheder, begynder med input fasen. Denne fase omfatter blandt andet varer til fremstilling af virksomhedens produkter eller ydelser, fx råstoffer eller halvfabrikater, desuden driftsudstyr, fx i form af pc er eller produktionsmaskiner, og måske den vigtigste af dem alle: virksomhedens medarbejdere. I virksomheder, hvor videnressourcer er det vigtigste råstof, er det således væsentligt at tiltrække og ansætte de rigtige medarbejdere. Elementer som tiltrækning, fastholdelse og motivation af medarbejderne har betydning for virksomhedens videre eksistens og kan afspejles i dennes strategi. Sammensætning af medarbejdere i stationære eller projektorienterede grupperinger har sammen med ekstern sparringspartner betydning for den næste fase, som benævnes som Throughputfasen. Throughput som fase er kendetegnet ved, at det er input-fasens grundelementer, der via relevante arbejdsprocesser transformeres til det endelige produkt eller ydelse, der herefter er færdigt og parat til at blive anvendt i output-fasen. Virksomheden, der i overvejende grad anvender viden som ressource, har interesse i at fremme den mest korrekte og effektive interaktion med virksomhedens videnressourcer via dygtige og motiverede medarbejdere. Det er i throughput-fasen, at der kan anlægges strategier, der rummer forskellige muligheder for at fremme videndeling i virksomheden. Strategien kan have forskelligt formål, alt efter hvad virksomhedens kerneprodukt eller -ydelse har afsæt i, fx om det er fastholdelse, integrering eller udvikling af ny viden. De vigtige videnressourcer bør omgås med forsigtighed og forblive internt i virksomheden og ikke videregives til konkurrerende virksomheder. Processerne i throughput-fasen bør strategisk udformes og tilrettelægges således, at medarbejdere oplever ro til processerne og samtidig motiveres til at være omstillingsparate, hvis og når ændrede betingelser aktualiseres. Andre formål er ligeledes at reducere opgavernes kompleksitet, fx ved at etablere enkel og nem adgang til databaser med systematiserede procedurer samt adgang til registre, hvor medarbejdernes kernekompetencer er søgbare. Output som kategori er kendetegnet ved, at det er her, det endelige produkt eller ydelse fremstår parat til at blive præsenteret og anvendt af medlem/klient/kunde. Strategiske elementer i denne fase handler om at tilpasse og udvikle virksomhedens produkter, fx i forhold til demografi og trends i markedet. Desuden afspejles produktets prissætning i forhold til tidsfaktorer, konteksten og graden af anvendt specialviden. Samlet set giver de tre faser et billede af, at der er flere forhold, der påvirker virksomhedens beslutning ved udformningen af en strategi. Virksomhedens strategi må balanceres mellem markedets betingelser og eget potentiale. Fase to er med projektets afsæt især interessant, fordi det er her, den strategiske videnledelse har mulighed for at blive udfoldet og anvendt. Via ledelsens strategi er det muligt at påvirke medarbejderne i denne fase. Strategien, der vælges i denne fase, henter begrundelse i det, som virksomheden anser som værende dens kerneydelse, hvilket 9

14 betyder, at fase et og tre ligeledes har betydning for den aktuelle strategi. Fase et og tre er kendetegnet ved, at de begge er betinget af virksomhedens kontekst. Hvor fx mangel på uddannede medarbejdere eller råstoffer kan have betydning for fase to og tre, kan fase to og et ligeledes tænkes at blive påvirket ved brugernes ændrede efterspørgsel efter et givet produkt. I et helhedsbillede er det væsentligt, at den valgte strategi afspejler virksomhedens overordnede strategi ud fra den formulerede mission og vision. Metode Videnskabsteoretisk syn En egentlig videnskabsteoretisk problemstilling er ikke projektets afsæt. Derimod gennemføres projektet med en bagvedliggende og gennemgående reflektorisk bevidsthed om, at der kan anlægges forskellige synsvinkler over begrebet. Tilgangen til projektets fænomen kan analyseres ud fra forskellige filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver. Der skelnes som oftest mellem objektivisme og perspektivisme, hvor førstnævnte indeholdes under positivismen med blandt andet den kritiske rationalisme og realismen. Positivismen opstiller teorier, der kan testes for deres sandhedsværdi. Den kritiske rationalisme afstår fra at kunne udlede nøjagtigheder, men det er med pertentlige metoder muligt at udvikle teorier, der kan afprøves empirisk (Bitsch Olsen & Pedersen, 2008, s. 153ff). Kritisk realisme som videnskabsteoretisk syn antager, at virkeligenheden består af åbne systemer, hvor et givent fænomen lader sig påvirke ud fra flere betingelser. Der er tale om multikausale lovmæssigheder, der udelukkende kan forstås som tendenser (Buch-Hansen & Nielsen, 2007, s. 21ff). Videnskabsteoretisk tilgang via kritisk realisme til projektets fænomen, videnledelse, lader til at være en mulighed. Det er hensigten at anskue fænomenet optræde ud fra de strukturer, det indgår i, og hvilke påvirkninger, det er modtagelige overfor. Det være sig italesatte og skjulte faktorer, der udløser en virkning. En anden central tilgang er socialkonstruktivisme, der anskuer fænomener som værende konstruerede ud fra den kontekst, som de optræder i (Lübcke et al., 2010, 389). Projektets fænomen kan anskues som en del af helheden i virksomheden. Det kan ligeledes ses som værende påvirket af eksterne strømninger. Den strukturorienterede retning med udgangspunkt i strukturalisme er interessant for projektets fænomen, og hvorledes det kan anskues som værende påvirket af fx samfundets dynamiske krav om effektivitet og frembringelse af høj kvalitet. Videnledelse som begreb kan anskues i forhold til et bestemt domæne som fx et konkurrenceoptimerende, økonomisk- og materielt afsæt. Det kan ligeledes ses som værende adfærdsorienterede lærings- og motivationsperspektiver eller ud fra et teknologisk afsæt (Earl, 2001, s. 216f). Det er ligeledes med bevidsthed om, at det er 10

15 muligt at anlægge analyseniveauet ud fra begrebets valg af aktører og deres tilknyttede funktion og placering i virksomheden. Videnledelse i nærværende projekt anskues primært ud fra et ledelses- og strategisk niveau i forståelse af hvilke mekanismer, der påvirker og motiverer en værdiforøgende praktisk anvendelse af viden. Kvalitativt udgangspunkt Den kvalitative tilgang vælges som dataindsamlingsteknik, da projektets afsæt er at foretage en undersøgelse, der er eksplorativ og uddybende rundt om begrebet videnledelse. For empirisk at kunne undersøge de udvalgte virksomheders anvendelse og forståelse af fænomenet, kræves der i første omgang en grundig indsigt i det teoretiske afsæt, for dernæst praktisk at undersøge de udvalgte virksomheder. Dette fordrer en kvalitativ tilgang, der undersøger fænomenet metodisk gennem interviews med nøglepersoner, tilknyttet virksomheden. De perspektiver, som interviewene peger på, anvendes til at øge forståelsen for fænomenets italesættelse og relevans i forhold til virksomhedens strategiske ledelse af videnressourcerne. Den kvalitative undersøgelse er desuden en forudsætning for, at interviewer kan forstå fænomenets facetter i en virkelighedsnær kontekst. Overføres den teoretiske matrix til en række af operationaliserede spørgsmål, udvikles der via den kvalitative metode et bedre grundlag for en nuanceret diskussion af fænomenet, henholdsvis teoretisk og praktisk. Den kvalitative metode har svagheder, der kan kritiseres. Det er forhold som forskerens mulige påvirkning af fx adfærd ved observation og holdninger hos de interviewede, der kan være problematisk. Det er en problemstilling, der er svær at undsige, da det er mennesker og dertil knyttede fænomener, der er i fokus. For at imødegå den kritik, er det relevant at være sig bevidst om de påvirkninger, interviewer kan være årsag til således at den indsamlede empiri kun danner grundlag for tolkninger af et øjebliksbillede i den enkelte virksomhed - der næppe kan generaliseres til andre dimensioner (Andersen, 2009, s 209). Den kvalitative metode danner af og til grundlag for en efterfølgende kvantitativ undersøgelse af fænomenet mere bredt. Kvantitativ dataindsamlingsteknik er især anvendelig ved måling af tal og tendenser ved større grupperinger. Det centrale for projektet er at opnå en bedre forståelse af fænomenets funktion i forhold virksomhedens praksis og delvist i relation til det teoretiske syn. Det er tillige ønskeligt ud fra den indsamlede empiri at kunne se om teorierne praktiseres i virksomhederne og på hvilken måde. Projektets formål er således ikke at generalisere, men at opnå en bredere og uddybende indsigt i fænomenet. Der efterfølgende kan ligge fundamentet til et nyt projekt, der undersøger en del af fænomenet både fra et medarbejder- og ledelsesmæssig synsvinkel. 11

16 Casestudie Yin (2009, s. 8) sidestiller fem forskningsmetoder i bogen Case study research, hvor det foruden case study er experiment, survey, archival analysis and history. Denne opdeling anskueliggør, hvornår casestudiet kan være relevant, ved at anvende tre afklarende spørgsmål. De går henholdsvis på spørgsmålets udformning, grad af kontrol og om der er fokus mod en aktuel og nutidig begivenhed. Yin hævder, at det er spørgsmålstyper som how, og why, der er velegnede som indledende spørgeord ved casestudiet. Disse ord leder frem til en forklarende udredning af en given undersøgelse. Graden af kontrol er ligeledes bestemmende ved valget af undersøgelsesmetode. En stram kontrol af de variabler, som indgår i en virkelig undersøgelse, er fx ikke befordrende ved casestudiet. En sidste afgrænsning er begivenhedens karakter af nutidighed hvor undersøgelsen tager udgangspunkt i en aktuel og virkelighedsnær situation. Yin (2009) peger på, at casestudiet har en styrke netop ved at kunne håndtere forskellige dataindsamlings- og analysemetoder som fx dokumenter, spørgeskema, interview og observation i en samtidig kontekst. Case study som forskningsmetode kan yderligere inddeles, hvilket Yin (2009, s. 46ff) gør ved først at skelne mellem single- og multiple-case designs, der anskueliggøres ved, at samme problemstilling afgrænses ved enten at undersøge en enhed eller flere lokale enheder. For det andet skelnes der mellem holistic og embedde case studies. Hvor førstnævnte tager afsæt i at analysere på helheder, danner sidstnævnte basis for analyser på et afgrænset og detaljeret område i de/n valgte enhed/er. Projektet har til hensigt at gennemføre en undersøgelse af eksplorativ tilgang, hvor fænomenet undersøges i den praktiske virkelighed, for derved at få et bedre kendskab til relevante påvirkninger i de inddragede virksomheder. Disse påvirkninger kan være med til at forklare, hvilke betingelser videnledelse udfolder sig under, hvilket kan lede til at kunne forudsige forhold i virksomheden via analytiske perspektiver, der derved danner ramme for fx at kunne ændre på forhold i den respektive virksomhed. Projektet anvender et multiple-case design, hvor to virksomheder undersøges med samme sæt af spørgsmål og fremgangsmåde. Dernæst afgrænses til embedded design, fordi det er et specielt område i virksomheden, der undersøges. Strategisk videnledelse vedrører hele virksomhedens potentiale, og i det lys kunne det ses som værende mere passende med et holistisk design, der ser på virksomheden som helhed. Det centrale er dog at undersøge, hvorledes virksomheden leder de vigtigste videnressourcer via bestemte strategier. Interviews Interviews som dataindsamlingsmetode anvendes med fordel ved et casestudie. Det er projektets adgang og grundlag til den empiriske del. Interviewet passer godt ind med det videnskabsteoretiske udgangspunkt, kritisk realisme, hvor bevidsthed henfører til de italesatte og potentielle elementer, der kan påvirke fænomenet. Her kan interviewet anvendes ved at opdage og afsløre nye forståelser ved fænomenet. 12

17 Det er hensigten med interviewene, at de åbner op for en bedre forståelse af begrebet, der ifølge Kvale & Brinkmann (2009, s. 171) kan kategoriseres som et begrebsinterview. Det er en form, der kan medvirke til at kortlægge begrebets struktur, og det i forhold til den kontekst, det optræder i. Ifølge Andersen (2009, s. 168) kan det personlige interview inddeles efter dets struktur. Projektets interviews følger en kombination af det delvist strukturerede interview samt det standardiserede interview. Det delvist strukturerede interview har udgangspunkt i en på forhånd kendt viden om det studerede fænomen, og samtidigt tillader strukturen, at intervieweren får indsigt i nye og anderledes perspektiver på fænomenet. Det standardiserede interview er stærkt styrende i forhold til indhold og fremgangsmåde, men samtidig sikrer det, at betingelserne for at udføre det multiple case studie design overholdes og udføres på samme måde. De opdagelser, som interviewene vil frembringe, har risiko for at være behæftet med fejl. Derfor er det væsentligt at være sig bevidst omkring de kritiske forhold, der kan rettes mod metoden. De operationaliserede spørgsmål henter termer fra den teoretiske del, der muligvis anvendes anderledes i praksis i det tilfælde kan der opstå en diskrepans mellem afsenders hensigt og modtagers forståelse af henholdsvis termen og/eller spørgsmålet. Det kan til dels imødegås, hvis intervieweren er ekstra opmærksom på denne problemstilling under selve interviewet og er parat til at uddybe eller gentage spørgsmålet. Under interviewene oplever jeg det ikke som et større problem, da jeg har mulighed for at uddybe, men må samtidig erkende, at der ved den efterfølgende transskription forekommer spørgsmål til den interviewede der kunne præciseres yderligere. Der kan være tale om ledende spørgsmålstyper hvilket ifølge Kvale & Brinkmann (2009) både kan være en fordel og en ulempe. Det er en fordel, at det er med til at styre interviewet i den ønskede retning samt sikring af reliabiliteten. Ulempen er til gengæld, at det kan motivere den interviewede til at svare i en bestemt retning, foranlediget af interviewerens kropssprog eller måde at spørge på. Jeg erfarer, at balancegangen ved interviewene ligger mellem det at være åben, opdagende og samtidig ikke at forventet et bestemt svar. Desuden lader det til at emnet kan være svært at få indsigt i og adgang til det kan til dels skyldes, at virksomhederne ønsker at bevare ledelsesmæssige tiltag internt. En reel løsning på dette blev at anonymisere den ene deltager. 13

18 Operationalisering Ifølge Andersen er operationalisering at oversætte teoretiske begreber, således at de bliver målbare størrelser, der efterfølgende kan anvendes ved dataindsamlingsteknikker som fx interviews eller spørgeskema (Andersen, 2009, s. 78f). I nærværende projekt går opgaven ud på at omsætte den teoretiske del til anvendelige undersøgelsesspørgsmål til brug ved interviewene. Operationaliseringen tager afsæt i det teoretiske perspektiv ved strategisk videnledelse, og interviewene udformes efter inspiration fra Kvale og Brinkmann (2009). Interviewet tager udgangspunkt i det, som Kvale og Brinkmann kategoriserer som begrebsinterviewet, der medvirker til at åbne op for forståelsen af den interviewedes tilgang til begrebets praktiske side i virksomheden. Desuden tager interviewet udgangspunkt i det af Andersen nævnte som delvist strukturerede interview for at øge incitamentet for at opnå nye opdagelser af begrebets dimensioner og praktiske anvendelse. Foruden den nævnte struktur er interviewspørgsmålene udformet ens for herved at sikre, at case studie gyldighed bevares. Der er foretaget et pilottest interview (se bilag 3) og spørgsmålene er efterfølgende rettet til, således at det fremstod semantisk tydeligt og målrettet undersøgelsens problemstilling. Interviewet begynder med informeret samtykke. Det vil sige, at interviewer informerer om undersøgelsens centrale formål overfor den deltagende. Desuden, at de involverede deltager frivilligt og kan afslutte interviewet, hvis det ønskes, og at respondenten vil fremstå som anonym i projektet, hvis det ønskes. Der opfordres til at svare ærligt og gerne med eksempler, der giver et uddybende og nuanceret billede af strategisk videnledelse og dens kontekst. Interviewrunden indledes med spørgsmål af mere generel karakter, for derved at få åbnet op for en venlig og tillidsfuld atmosfære. De to indledende spørgsmål giver indblik i respondentens arbejdsfunktioner og hvor lang tid, denne har været i virksomheden. 1. Hvilke arbejdsopgaver udfører du via din stilling som HR-ansvarlig? 2. Hvad er din uddannelsesbaggrund og hvor lang tid har du varetaget den nuværende stilling? Det efterfølgende spørgsmål 3 kommer ind på, hvad der er virksomhedens kerneprodukt eller ydelse, og hvorledes dette afspejles i de ressourcer, som virksomheden har behov for at have adgang til og/eller kunne tiltrække i input-fasen, for dernæst at anvende og aktivere ressourcerne i throughput-fasen. Spørgsmålene søger ligeledes afklaring på, hvorledes virksomheden vægter den strategiske videnledelse inden for dimensionerne kodificering og personificering. De to strategier burde i udgangspunktet samvirke med virksomhedens kerneprodukt eller -ydelse og selve virksomhedens overordnede strategi, hvis samme tendens gør sig gældende som den erfarede hos Hansen, Nohria & Tierney 14

19 (2001), hvor forfatterne peger på, at det er væsentligt, at den overordnede mission og vision afstemmes med ledelsen af virksomhedens videnressourcer. Spørgsmål 4 søger afklaring på, hvad der er virksomhedens primære kundetype, der kan fortælle om hvilke opgavetyper, der hovedsageligt arbejdes med, og hvilken epistemologisk tilgang, der er til ressourcerne - det, som Bukh et al. (2003, s. 80) under det artefaktorienterede episteme påpeger som at genanvende viden i opgaverne viden, der er testet og anvendt i andre situationer eller under det procesorienterede episteme, hvor viden fortolkes hele tiden, og derved tilpasses den opfattede sandhed...i takt med, at de individuelle forståelsesrammer udvikles. (Bukh et al., ibis, s. 80) Spørgsmålene 5 og 6 går efter at finde ud af, hvilke elementer der bakker op om virksomhedens kompetencer. Der spørges ind til forhold vedrørende særlige strukturer, der har betydning for virksomhedens ressourcer. Det er i forhold til at finde frem til, hvorledes virksomhedens it-system inddrages i strategien med videnledelse. Det er vedrørende eventuelle processer, der fremmer den valgte strategi med kernekompetencerne. Samlet set undersøges der via spørgsmål 6, hvordan virksomheden tillægger hhv. strukturer og processer betydning samt mulig begrundelse for de foretagne valg. 3. Prøv at beskrive hvad der er virksomhedens kernekompetencer? 4. Er virksomhedens arbejdsopgaver overvejende standardiserede eller dynamiske processer? 5. Hvilke ressourcer understøtter virksomhedens produkt eller ydelse? 6. Hvilke strukturer og processer understøtter videnledelse i dagligdagen? Spørgsmål 7 og 8 undersøger, om virksomheden påtænker at anvende nye og alternative metoder, der fremmer virksomhedens overordnede strategi for fremtiden. Formålet med dette er at få indsigt i aktuelle og nye perspektiver ved strategisk videnledelse, og hvilke forhold i konteksten, der kan få virksomheden til at ændre fokus og retning. 7. Anvender I alternative strategiske ledelsesmetoder for at understøtte videnressourcerne? 8. Hvordan ser virksomhedens strategiske videnledelse ud om 3 år? De næste spørgsmål i interviewet omhandler hvorledes videnressourcerne transformeres i throughput-fasen. Der spørges først ind til, hvilket perspektiv der anlægges over videnressourcerne om det er fastholdelse, integrering eller udvikling af viden, der er i fokus eller i kombination. Det er med det formål at få afklaret virksomhedens grundlæggende tilgang til og forståelse af videnressourcerne. Dernæst spørges der ind til, hvilke tiltag der målrettes de udvalgte processer. Det er for at få indsigt i, hvorledes samvirket er mellem hensigten med virksomhedens videnressourcer og valg af strategi. Spørgsmål 11 og 12 søger indsigt i afledte effekter ved den valgte strategi, hhv. for 15

20 virksomheden og for medarbejderne. Der er for at finde frem til, hvordan strategisk videnledelse analyseres og vægtes i forhold til positive og negative påvirkninger. 9. Videnressourcer har virksomheden mest fokus mod at fastholde viden eller udvikling af ny viden, eller i kombination? 10. Hvilke strategiske tiltag anvender I for at fremme den ønskede målsætning med virksomhedens videnressourcer? 11. Hvilken effekt har den valgte strategi for virksomheden? 12. Hvilken effekt har det for medarbejderne? Spørgsmål 13, 14 og 15 forsøger at få en større indsigt i, hvilke perspektiver virksomheden har ved kodificering som strategi. Anvender virksomheden denne strategi, og hvilke forhold gør sig særligt gældende i praksis? Spørgsmålene er ligeledes udformet for at få en bedre indsigt i, hvad der er særligt interessant ved anvendelse af itteknologien. Omvendt er det også interessant at få belyst, hvilke ulemper der er ved anvendelse af teknologiske midler. Bukh et al. (2003, s.100ff) hævder, at det kan være hæmmende for medarbejdernes brug og udviklingen af it-systemer, hvis de udelukkende motiveres til at gøre som vi plejer, målrettet og mindre reflekteret. 13. Hvilken funktion udfylder it-systemer i virksomheden og i hvor høj grad ser du anvendelse af it-systemer som en afgørende faktor for virksomhedens brug af dens ressourcer? 14. Hvilke fordele er der ved brug af it-systemer som styringsredskab? 15. Ser du ulemper ved brug af it-systemer? Spørgsmål har afsæt i personificering som strategi. Det er her for at få udbygget forståelsen af begrebets praktiske virke i virksomheden. Spørgsmål 16 og 17 forsøger at få indsigt i virksomhedens strategi med hensyn til hvor og hvordan, der etableres forhold, der fremmer videndelingsprocesser. Ifølge Bukh et al. (2003, s. 73ff) er det væsentligt, at der skabes gode rammer og betingelser for at motivere medarbejderne til at videndele, hvor viden i det procesorienterede episteme ses som en dynamisk omstændighed, der udvikles via social interaktion. Det er her relevant at få indsigt i hvilke incitamenter eller strategier, der motiverer, og hvilke der hæmmer videndeling i virksomheden. Spørgsmål 20 og 21 forsøger at få uddybet hvilken informationskultur, der er kendetegnende blandt virksomhedens medarbejdere. Hvilken påvirkning har magt som begreb er det en skjult eller synlig faktor, der afspejler hvorledes virksomhedens struktur er organiseret? Hvilke forhold gør sig gældende medarbejderne imellem og hvilken betydning har det i forhold til at udforme en egentlig strategi? 16. Er videndeling et italesat fænomen i virksomheden og er det centralt? 16

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Videnregnskabets elementer

Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer af BDO professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor Jan Mouritsen, jm.om@cbs.dk, Handelshøjskolen i København

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Bestyrelsesevaluering øger præstationen

Bestyrelsesevaluering øger præstationen Bestyrelsesevaluering øger præstationen Undersøgelser viser, at bestyrelsesevalueringer med stor sandsynlighed forbedrer bestyrelsens præstationer. Det drejer sig om en kontinuerlig udviklingsproces, som

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere