Første Forsøgsrække. Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første Forsøgsrække. Side 1"

Transkript

1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden Traad efter Marconis System, henholdsvis ved København og ved Halskov Odde ved Korsør: Første Forsøgsrække. I November 1898 etableredes en Afsenderstation under aaben Himmel paa Artilleriets Skydebaner på Amager. Man anvendte et Ruhmkorffsk Induktionsapparat, tilhører polyt. Læreanstalt, og som vistnok ellers kan give en Gnistlængde af ca. 20 cm., men det lykkedes kun at faa en Gnistlængde af 4 å 7 cm., hvoraf fremgik, at en saadan Afsenderstation ikke kan etableres ude i en fugtig Efteraarsluft men maa indrettes i et Lokale, som kan opvarmes, saa at Luften kan holdes tør. Som Fangtraad anvendtes dels lodrette, dels vandrette Traade, og det viste sig at være af Vigtighed, at Afsenderstationens Fangtraad var omhyggelig isoleret, hvilket man opnaaede med Oljeisolatorer; i det meget fugtige Vejrlig, som herskede i de Dage, syntes det endogsaa at hjælpe paa Signaliseringen, hver gang man nedtog Oljeisolatoreme og gned fugtigheden af Porcelænsklokkerne. Dette vil dog næppe faa anvendelse, naar Vejret ikke er ganske særlig fugtigt. som Modtagerapparatet blev baaret af en mand og anbragtes i forskellige afstande fra Afsenderen. Det var leveret af Max Kohl i Chemnitz og havde i det lokale kredsløb dels en automatisk, elektromagnetisk Banker og dels et Relæ. Skriveapparat anvendtes ikke. Det lykkedes med dette apparat at opfatte Impulser fra Afsenderen paa en afstand af ca. 200 Meter. Ved at lave en ny Kohærer forøgedes denne Længde dog med nogle hundrede Meter. Om man anvendte lodrette eller vandrette Fangtraade syntes uden Forskel. Side 1

2 Anden Forsøgsrække. Da imidlertid det anvendte Modtagerapparat aldeles ikke var beregnet paa større Afstande, og da Relæet syntes at være meget lidt fintmærkende, besluttede man at anskaffe nye og bedre Apparater og samtidig at anskaffe et større og bedre Ruhmkorffs Induktionsapparat. Afbryderen i det benyttede Apparat var nemlig konstrueret med Vippekontakter efter Foucaults System, men den arbejdede langtfra saa hurtigt som ønskelig. Hvad den elektromagnetiske Banker angaar, vidste man fra Udlandet, at det var en Fordel at have saa faa Elektromagneter som mulig i det lokale Kredsløb, og derfor besluttede man ved en ny Opstilling at udelade den elektromagnetiske Banker og i Stedet derfor lade Kohærernes Dekohæsion besørge af et mekanisk Bankeapparat. I Marts 1899 havde man faaet anskaffet de forskellige nye Apparater, og den anden Række Forsøg begyndte, idet opstillingen fandt Sted for Afsenderstationens vedkommende paa Halskov Odde og for Modtagerstationens Vedkommende paa Sprogø. Afstanden derimellem er ca. 8 km. Senere flyttedes Modtagerstationen midlertidig til det sydlige Kabelhus ved Halskov Odde, saa at man spændte over en Afstand af l km. Med frit Sigte over Bugten. Afsenderstationen var etableret i et opvarmet Værelse i den bygning paa Halskov Odde, hvor Isbaadene opbevares. Udenfor det nordlige Vindue i en Afstand af ca. 4 Meter derfra rejstes en Mast paa ca. 28 Meters Højde, saa at den nyttige, lodrette Længde affangtraadene kunde blive 26Y2 Meter. Traaden var omhygglig isoleret med Oljeisolatorer, forneden endogsaa med to saadanne over hinanden, ligesom det blev paaset, at der overalt var mindst Y2 Meters afstand fra Fangtraaden til de Jern- Side 2

3 Anden Forsøgsrække. Da imidlertid det anvendte Modtagerapparat aldeles ikke var beregnet paa større Afstande, og da Relæet syntes at være meget lidt fintmærkende, besluttede man at anskaffe nye og bedre Apparater og samtidig at anskaffe et større og bedre Ruhmkorffs Induktionsapparat. Afbryderen i det benyttede Apparat var nemlig konstrueret med Vippekontakter efter Foucaults System, men den arbejdede langtfra saa hurtigt som ønskelig. Hvad den elektromagnetiske Banker angaar, vidste man fra Udlandet, at det var en Fordel at have saa faa Elektromagneter som mulig i det lokale Kredsløb, og derfor besluttede man ved en ny Opstilling at udelade den elektromagnetiske Banker og i Stedet derfor lade Kohærernes Dekohæsion besørge af et mekanisk Bankeapparat. I Marts 1899 havde man faaet anskaffet de forskellige nye Apparater, og den anden Række Forsøg begyndte, idet opstillingen fandt Sted for Afsenderstationens vedkommende paa Halskov Odde og for Modtagerstationens Vedkommende paa Sprogø. Afstanden derimellem er ca. 8 km. Senere flyttedes Modtagerstationen midlertidig til det sydlige Kabelhus ved Halskov Odde, saa at man spændte over en Afstand af l km. Med frit Sigte over Bugten. Afsenderstationen var etableret i et opvarmet Værelse i den bygning paa Halskov Odde, hvor Isbaadene opbevares. Udenfor det nordlige Vindue i en Afstand af ca. 4 Meter derfra rejstes en Mast paa ca. 28 Meters Højde, saa at den nyttige, lodrette Længde affangtraadene kunde blive 26Y2 Meter. Traaden var omhygglig isoleret med Oljeisolatorer, forneden endogsaa med to saadanne over hinanden, ligesom det blev paaset, at der overalt var mindst Y2 Meters afstand fra Fangtraaden til de Jern- Side 2

4 barduner, som var nødvendige for at afstive Masten. Naar det stormede stærkt under Forsøgene, saa at Fangtraaden kom i en afstand af kun ca. 15 cm. fra en af Bardunerne, kunde man se, at der dannedes Gnister mellem de to Traade, selvom den omtalte Tilnærmelse indtraf oppe ved Midten af Masten, og uagtet Kablet var omgivet af et tykt Guttaperkalag. Naar Telegraferingen skal kunne foregaa i Stormvejr, er det derfor af Vigtighed, at en saadan tilnærmelse mellem Fangtraaden og Genstande, der staar i Forbindelse med Jorden, umuliggøres. Men paa den anden Side viste det sig, at man har et nemt Middel til at kontrollere, om en saadan ekstra Gnistdannelse finder Sted, thi i samme Øjeblik, som den ovennævnte Tilnærmelse skete, ophørte Gnistdannelsen mellem Afsenderapparatets Kugler, saa at den afsendende Ekspedient stadig kan være ajour med, om der finder væsentlige Ekstra-Udladninger Sted.- Fangtraaden bestod ved de sidste Forsøg efter Marconis Mønster af et Guttaperkakabel omvundet med et tyndt Lag Flonel og med en syvsnoet Kobberkore Nr 7/20; det stammede fra et afst. Nord. Tel. Sk.'s Søkabler og var af Typen 180/180 Ibs pr. naut. mile. Induktionsapparatet med roterende Atbryder var ligesom Gnistgiveren (Radiatoren) leveret afe. Ducretet i Paris. Det virkede fuldtud tilfredsstillende. Der anvendtes 19 a 20 meget store halvtørre Leclanche-Elementer af Hellesens Fabrikat i det primære Kredsløb. En Gnistlængde af 51 cm, som var den største Gnistlængde, der kunde maales, opnaaedes i Begyndelsen med 17 Elementer, og Gnistevnen aftog, efterhaanden som Elementemes Antal formindskedes, saaledes at 30 cm Gnist opnaaedes med 7 Elementer, men man foretrak stedse at have 20(19) Elementer inde og at indskyde passende Modstande. Atbrydelseme i det primære Kredsløb skete ved Hjælp af en Elektromotor med 6 Tørelementer, og Hastigheden varierede s ved at indskyde forskellige Modstande. Wehnelts nye Atbryder kunde vanskelig forsøges, fordi Spændingen i det primære Kredsløb ikke var høj nok dertil. Endelig var der i det primære Kredsløb indskudt en Nøgle med Kviksølvkontakt, leveret af St. Nord. Tel. Sko efter Side 3

5 barduner, som var nødvendige for at afstive Masten. Naar det stormede stærkt under Forsøgene, saa at Fangtraaden kom i en afstand af kun ca. 15 cm. fra en af Bardunerne, kunde man se, at der dannedes Gnister mellem de to Traade, selvom den omtalte Tilnærmelse indtraf oppe ved Midten af Masten, og uagtet Kablet var omgivet af et tykt Guttaperkalag. Naar Telegraferingen skal kunne foregaa i Stormvejr, er det derfor af Vigtighed, at en saadan tilnærmelse mellem Fangtraaden og Genstande, der staar i Forbindelse med Jorden, umuliggøres. Men paa den anden Side viste det sig, at man har et nemt Middel til at kontrollere, om en saadan ekstra Gnistdannelse finder Sted, thi i samme Øjeblik, som den ovennævnte Tilnærmelse skete, ophørte Gnistdannelsen mellem Afsenderapparatets Kugler, saa at den afsendende Ekspedient stadig kan være ajour med, om der finder væsentlige Ekstra-Udladninger Sted.- Fangtraaden bestod ved de sidste Forsøg efter Marconis Mønster af et Guttaperkakabel omvundet med et tyndt Lag Flonel og med en syvsnoet Kobberkore Nr 7/20; det stammede fra et afst. Nord. Tel. Sk.'s Søkabler og var af Typen 180/180 Ibs pr. naut. mile. Induktionsapparatet med roterende Afbryder var ligesom Gnistgiveren (Radiatoren) leveret afe. Ducretet i Paris. Det virkede fuldtud tilfredsstillende. Der anvendtes 19 a 20 meget store halvtørre Leclanche-Elementer af Hellesens Fabrikat i det primære Kredsløb. En Gnistlængde af 51 cm, som var den største Gnistlængde, der kunde maales, opnaaedes i Begyndelsen med 17 Elementer, og Gnistevnen aftog, efterhaanden som Elementemes Antal formindskedes, saaledes at 30 cm Gnist opnaaedes med 7 Elementer, men man foretrak stedse at have 20(19) Elementer inde og at indskyde passende Modstande. Afbrydelserne i det primære Kredsløb skete ved Hjælp af en Elektromotor med 6 Tørelementer, og Hastigheden varierede s ved at indskyde forskellige Modstande. Wehnelts nye Afbryder kunde vanskelig forsøges, fordi Spændingen i det primære Kredsløb ikke var høj nok dertil. Endelig var der i det primære Kredsløb indskudt en Nøgle med Kviksølvkontakt, leveret af St. Nord. Tel. Sko efter Side 3

6 E. Ducretets Model. Selve Gnisten dannedes mellem to Messingkugler, hvis Diametre var omtrent 3 og 4 cm. Afstanden mellem Kuglerne var fra 2 til 3~ cm. Naar man brugte en stor Hastighed for Afbrydermotoren, var det muligt at gaa ned til en Kugleafstand af 1 cm., Forsøgene syntes at godtgøre, at Skriften kom sikrere, jo større Kugleafstanden gjordes ( i alt fald paa en afstand af 1 km.), selvom man ved den store Kugleafstand maatte nøjes med en mindre Hastighed. Der var den Ulempe ved det anvendte Apparat, at den ene Kugle stod i Forbindelse med den ene store Kugle i 01- jebeholderen; det vilde vistnok være rigtigst (i Overensstemmelse med Marconi) at anvende 2 ens, smaa Kugler. Men det fremgik af Forsøgene (paa 8 km.), at mindre Forandringer ved Gnistgiverens Konstruktion ingen Indflydelse havde paa Tegnenes Sikkerhed. Det forsøgtes ogsaa at lade Gnisten slaa over mellem de to store Kugler gennem Vaselinolje (med et lille Kuglepar med Luftmellemrum ved hver Ende foruden), saaledes som Marconi gjorde i Begyndelsen, men der mærkedes ingen Forskel i Tegnenes Tydelighed (paa 8 km.) ved saaledes at anvende Olje i Stedet for Luft. Hvad selve Induktionsapparatet angaar, var dets Gnistevne til at begynde med mindst 51 cm, og skønt det tilsammen taget vel nok har været brugt en Snes Dage fra Morgen til Aften med de samme 20 Elementer, var Gnistevnen til sidst omtrent 46 cm. Da Marconi plejer at arbejde med 25 cm Gnist, prøvede man ved Forsøgene paa 1 km, hvor god Skrift opnaaedes, at gøre Gnistevnen mindre ved at indskyde Modstand i det primære Løb, og det viste sig da, at Skriften kom godt, når Gnistevnen var 40 eller 30 cm, men gik man ned til 20 cm, blev den mindre god. De 20 store Elementer begyndte med en Spænding af ca. 1,5 Volt og havde til sidst ca. 1,3 Volt hver. Modtagestationen var som omtalt etableret i Kabelhuset henholdsvis ved Halskov Odde og paa Sprogø. Fangtraaden var af Kabel af samme Slags som Afsenderens, og den benyttede Længde var paa Sprogø 19,7 Meter, ved Halskov Odde indtil 6 Meter. Paa Sprogø hang Kablet frit i Luften, men ved Halskov bandtes det tæt op af en al- Side 4

7 E. Ducretets Model. Selve Gnisten dannedes mellem to Messingkugler, hvis Diametre var omtrent 3 og 4 cm. Afstanden mellem Kuglerne var fra 2 til 3~ cm. Naar man brugte en stor Hastighed for Afbrydermotoren, var det muligt at gaa ned til en Kugleafstand af 1 cm., Forsøgene syntes at godtgøre, at Skriften kom sikrere, jo større Kugleafstanden gjordes ( i alt fald paa en afstand af 1 km.), selvom man ved den store Kugleafstand maatte nøjes med en mindre Hastighed. Der var den Ulempe ved det anvendte Apparat, at den ene Kugle stod i Forbindelse med den ene store Kugle i 01- jebeholderen; det vilde vistnok være rigtigst (i Overensstemmelse med Marconi) at anvende 2 ens, smaa Kugler. Men det fremgik af Forsøgene (paa 8 km.), at mindre Forandringer ved Gnistgiverens Konstruktion ingen Indflydelse havde paa Tegnenes Sikkerhed. Det forsøgtes ogsaa at lade Gnisten slaa over mellem de to store Kugler gennem Vaselinolje (med et lille Kuglepar med Luftmellemrum ved hver Ende foruden), saaledes som Marconi gjorde i Begyndelsen, men der mærkedes ingen Forskel i Tegnenes Tydelighed (paa 8 km.) ved saaledes at anvende Olje i Stedet for Luft. Hvad selve Induktionsapparatet angaar, var dets Gnistevne til at begynde med mindst 51 cm, og skønt det tilsammen taget vel nok har været brugt en Snes Dage fra Morgen til Aften med de samme 20 Elementer, var Gnistevnen til sidst omtrent 46 cm. Da Marconi plejer at arbejde med 25 cm Gnist, prøvede man ved Forsøgene paa 1 km, hvor god Skrift opnaaedes, at gøre Gnistevnen mindre ved at indskyde Modstand i det primære Løb, og det viste sig da, at Skriften kom godt, når Gnistevnen var 40 eller 30 cm, men gik man ned til 20 cm, blev den mindre god. De 20 store Elementer begyndte med en Spænding af ca. 1,5 Volt og havde til sidst ca. 1,3 Volt hver. Modtagestationen var som omtalt etableret i Kabelhuset henholdsvis ved Halskov Odde og paa Sprogø. Fangtraaden var af Kabel af samme Slags som Afsenderens, og den benyttede Længde var paa Sprogø 19,7 Meter, ved Halskov Odde indtil 6 Meter. Paa Sprogø hang Kablet frit i Luften, men ved Halskov bandtes det tæt op af en al- Side 4

8 mindelig Telegrafpæl, og det gik udmærket. Fra Masten, hvis Afstand fra Kabelhuset var henholdsvis ca. 3 og ca. 7 Meter, førtes Fangtraaden til den ene Ende afkohæreren, og denne anden Ende var sat i Forbindelse med Jord. Kohæren var anbragt paa e e Bankeapparatet, som var leveret af ST. Nord. Tel. Sk. og som havde to Hammere, der kunde slaa skiftevis paa hver sin Kohærer, ca. 200 til 500 Slag i Minuttet. I det lokale Kredsløb var indskudt følgende: Kohæreren, en induktionsfri Modstand ("choking coil") varieret fra 100 til 2000 Ohms, et Batteri paa 1 a 3 Tørelementer samlet paa forskellig Maade, en Lauritzens Undulator med Shunt til at indstille, igen en Modstand ("choking coil") paa Ohms og saa til Kohæreren. Foruden disse Instrumenter medførtes en Mængde andre, men da det mest fintmærkende af dem, et Kabelrelæ, der lige som Undulatoren velvilligst var stillet til Disposition af St. Nord. Tel. Sk., viste sig mindre fintmærkende end denne sidste, holdt man sig alene til Undulatoren, som med 1 Element kunde skrive gennem over 2500 Ohms. Naar man benyttede de bedste Kohærere, viste det sig baade paa 1 km og 8 km, at det ikke gjorde anden Forskel, at man shuntede Undulatoren, end at Skriften blev lavere, ikke bedre, men derimod bekræftedes ganske Marconis Paastand om det heldige i at have en "choking coil" paa hver Side afkohæreren. Baade paa 1 km og 8 km blev Skriften bedst, naar man indskød mellem 100 og 1000 Ohms paa hver Side; hvor stor Modstand man benyttede afhang af, om man satte 1 eller 2(3) Elementer til, i alt Fald fik man god Skrift ved at bruge 200 a 300 Ohms paa hver Side. Hvad selve Kohæreme og deres Skriveevne angaar, viste det sig ved dem alle, at de var højst ustadige. Der stilledes 3 Hovedfordringer til dem: De skulde altid kohere for Gnist, de skulle altid dekohere for Bank, men de maatte aldrig kunne kohere for Bank, thi saa kom der jo Skrift i Mellemrummene mellem Afsenderens Tegn. Denne sidste Fordring var det meget vanskelig at opfylde, og det er formentlig derfor, man i Udlandet ikke anvender kontinuerlig Banker, men automatisk, elektromagnetisk. Paa St. Nord. Tel, Sk.'s Værksted fremstilledes den ene Række Kohærere efter den an- Side 5

9 mindelig Telegrafpæl, og det gik udmærket. Fra Masten, hvis Afstand fra Kabelhuset var henholdsvis ca. 3 og ca. 7 Meter, førtes Fangtraaden til den ene Ende afkohæreren, og denne anden Ende var sat i Forbindelse med Jord. Kohæren var anbragt paa Bankeapparatet, som var leveret af ST. Nord. Tel. Sk. og som havde to Hammere, der kunde slaa skiftevis paa hver sin Kohærer, ca. 200 til 500 Slag i Minuttet. I det lokale Kredsløb var indskudt følgende: Kohæreren, en induktionsfri Modstand ("choking coil") varieret fra 100 til 2000 Ohms, et Batteri paa l a 3 Tørelementer samlet paa forskellig Maade, en Lauritzens Undulator med Shunt til at indstille, igen en Mod- stand ("choking coil") paa Ohms og saa til Kohæreren. Foruden disse Instrumenter medførtes en Mængde andre, men da det mest fintmærkende af dem, et Kabelrelæ, der lige som Undulatoren velvilligst var stillet til Disposition af St. Nord. Tel. Sk., viste sig mindre fintmærkende end denne sidste, holdt man sig alene til Undulatoren, som med 1 Element kunde skrive gennem over 2500 Ohms. Naar man benyttede de bedste Kohærere, viste det sig baade paa 1 km og 8 km, at det ikke gjorde anden Forskel, at man shuntede Undulatoren, end at Skriften blev lavere, ikke bedre, men derimod bekræftedes ganske Marconis Paastand om det heldige i at have en "choking coil" paa hver Side afkohæreren. Baade paa 1 km og 8 km blev Skriften bedst, naar man indskød mellem 100 og 1000 Ohms paa hver Side; hvor stor Mod- stand man benyttede afhang af, om man satte 1 eller 2(3) Elementer til, i alt Fald fik man god Skrift ved at bruge 200 a 300 Ohms paa hver Side. Hvad selve Kohæreme og deres Skriveevne angaar, viste det sig ved dem alle, at de var højst ustadige. Der stilledes 3 Hovedfordringer til dem: De skulde altid kohere for Gnist, de skulle altid dekohere for Bank, men de maatte aldrig kunne kohere for Bank, thi saa kom der jo Skrift i Mellemrummene mellem Afsenderens Tegn. Denne sidste Fordring var det meget vanskelig at opfylde, og det er formentlig derfor, man i Udlandet ikke anvender kontinuerlig Banker, men automatisk, elektromagnetisk. Paa St. Nord. Tel, Sk.'s Værksted fremstilledes den ene Række Kohærere efter den an- Side 5

10 e e den, stadig med nye Forbedringer, men uden at de var i Stand til at naa over Beltet. Da Marconi foreskriver 20 a 25 Nikkelkorn og 5% Sølvkorn, mente jeg, at det maatte være Meningen, at Sølvkornene skulde være betydelig mindre end Nikkelkornene, og derfor anvendtes ved de senere Kohærere Sølvpulver og med heldigt Resultat. Da man enkelte Steder i Udlandet var gaaet uden om dette Spørgsmaal ved i Stedet for en Blanding af Nikkel og Sølv at anvende en Legering af samme Metaller, forsøgte man at skaffe en saadan Legering; det havde store Vanskeligheder at smelte de to Metaller sammen, selv i Knaldgasflamme, dog lykkedes det at faa en Legering frem, men Resultatet (Kohærer L) blev ikke særlig godt. Jeg forsøgte at anvende smaat mejslede Spaaner af et tysk Fempfennigstykke, der indeholder 25% Nikkel og 75% Kobber, og dette syntes at være heldigt. Da man under Forsøgenes gang meget hyppig maatte forandre Sølvpolernes Afstand ved at opløse Tilsmeltningen for Enden (enten Shellak eller Glastilsmeltning), fandt Ingeniør Gulstad paa, at naar man gjorde en af eller begge Polerne skraa, kunde Afstanden mellem dem varieres blot ved at dreje Glasrøret, og dette viste sig meget praktisk særlig for de udpumpede (glastilsmeltede) Kohæreres Vedkommende; men naar man kommer ud over Forsøgsstadiet, vil de skraa Poler næppe behøves. Da det stadig viste sig umuligt at naa over Beltet, forsøgte man efter Marconis Mønster at udpumpe Kohærerne til 1 mjm Kviksølvtryk eller derunder, hvorved man navnlig tilsigtede at undgaa Forandringer ved Kornenes Iltning, Afiltning el. lign.. Denne Udpumpning udførtes velvilligt paa landøkonomisk Forsøgslaboratorium ved Forekommenhed fra Lektor, Dr. med. Henrique' s og hans Assistenters Side. Men man naaede stadig ikke over Beltet. Men saa fandt Ingeniør Gulstad paa, at man skulde opvarme Filspaanerne, førend de fyldtes paa Kohæreren, og denne Proces syntes at være af aldeles afgørende Virkning, thi med saadanne Kohærere havde det ingen Vanskeligheder at opfatte Impulser paa de 8 km. Man opvarmede Filspaanerne paa en Jernplade over en Spritflamme, og jeg lagde Mærke til, at Resultatet blev godt, naar Sølvkornene naaede gul Anløbning og Fenpfennigkornene violet eller begyndende blaa Anløbning. Men det er jo muligt, at Side 6

11 den, stadig med nye Forbedringer, men uden at de var i Stand til at naa over Beltet. Da Marconi foreskriver 20 a 25 Nikkelkorn og 5% Sølvkorn, mente jeg, at det maatte være Meningen, at Sølvkornene skulde være betydelig mindre end Nikkelkornene, og derfor anvendtes ved de senere Kohærere Sølvpulver og med heldigt Resultat. Da man enkelte Steder i Udlandet var gaaet uden om dette Spørgsmaal ved i Stedet for en Blanding af Nikkel og Sølv at anvende en Legering af samme Metaller, forsøgte man at skaffe en saadan Legering; det havde store Vanskeligheder at smelte de to Metaller sammen, selv i Knaldgasflamme, dog lykkedes det at faa en Legering frem, men Resultatet (Kohærer L) blev ikke særlig godt. Jeg forsøgte at anvende smaat mejslede Spaaner af et tysk Fempfennigstykke, der indeholder 25% Nikkel og 75% Kobber, og dette syntes at være heldigt. Da man under Forsøgenes gang meget hyppig maatte forandre Sølvpolernes Afstand ved at opløse Tilsmeltningen for Enden (enten Shellak eller Glastilsmeltning), fandt Ingeniør Gulstad paa, at naar man gjorde en af eller begge Polerne skraa, kunde Afstanden mellem dem varieres blot ved at dreje Glasrøret, og dette viste sig meget praktisk særlig for de udpumpede (glastilsmeltede ) Kohæreres Vedkommende; men naar man kommer ud over Forsøgsstadiet, vil de skraa Poler næppe behøves. Da det stadig viste sig umuligt at naa over Beltet, forsøgte man efter Marconis Mønster at udpumpe Kohærerne til 1 mjm Kviksølvtryk eller derunder, hvorved man navnlig tilsigtede at undgaa Forandringer ved Kornenes Iltning, Afiltning el. lign.. Denne Udpumpning udførtes velvilligt paa landøkonomisk Forsøgslaboratorium ved Forekommenhed fra Lektor, Dr. med. Henrique's og hans Assistenters Side. Men man naaede stadig ikke over Beltet. Men saa fandt Ingeniør Gulstad paa, at man skulde opvarme Filspaanerne, førend de fyldtes paa Kohæreren, og denne Proces syntes at være af aldeles afgørende Virkning, thi med saadanne Kohærere havde det ingen Vanskeligheder at opfatte Impulser paa de 8 km. Man opvarmede Filspaanerne paa en Jernplade over en Spritflamme, ogjeg lagde Mærke til, at Resultatet blev godt, naar Sølvkornene naaede gul Anløbning og Fenpfennigkornene violet eller begyndende blaa Anløbning. Men det er jo muligt, at Side 6

12 der er andre Temperaturer, som vilde være endnu heldigere. Formentlig er det dog det væsentlige, at de Vanddampe, der sidder i Kohærernes porer, fjærnes. Hver Kohærer forsynedes med et Mærke, og dens Sammensætning noteredes. Resultaterne var da følgende: Den 5. Juni 1899 KL. 11,50 Fm. Modtoges den første Impuls paa l km, se Bilag 1. Det var med Kohærer Nr. 8 med smaa Nikkelspaaner, men denne Kohærer blev senere omdannet, da den ikke uden Opvarmning af Kornene kunde naa over Beltet. e God Skrift opnaaedes ogsaa med en Kohærer med Messingpoler (i Stedet for Sølv), lavet af Telegrafist Tonnesen ved St. Nord. Tel. Sk., men den blev banket itu af Bankeren. Kohærer Nr. 8 var dog ikke helt fri for at kohere for Bank, men den tyske Kohærer fra Max Kohl var fri for denne fejl, den skrev sikkert og godt paa l km, og den har aldrig kohereret for Bank. Dog bemærkede man, at den tyske Kohærer krævede en Afsendertraad paa ca. 10 Meter og en Modtagetraad paa ca. 6 Meter, medens Minimumstraadlængden efter Marconis Formel (og gaaende ud fra 20 eng. feet for l e (D - N), der alle var opvarmede og alle udpumpede undtagen H. Af disse nye Kohærere var N absolut den bedste, idet den viste sig fuldkommen fri for at kohere for Bank. Den leverede da ogsaa fejlfri og sikker Skrift paa l km, hvoraf Bilag 2 viser en eng. mile) var 4,9 Meter. Nr. 8 var imidlertid ikke udpumpet, og Kornene havde ingen Opvarmningsproces gennemgaaet. Man prøvede da med en Række nye Kohærere Prøve, nemlig Ordet Sprogø, der straks aflæstes af Modtageren, skønt denne ikke forud vidste, hvad der blev skrevet. Særlig er det værd at lægge Mærke til, at man med N kunde skrive paa l km med en Afsendertraad paa 3 Meter og en Modtagertraad paa 4 Meter, skønt Marconis Minimum jo er 4,9 Meter. Ganske vist var ved begge Stationer Resten af Kablet viklet op i en rulle og ophængt ved nederste ende affangtraaden, saa at Kapaciteten var langt større end alene med 3-4 Meter Traad, men det væsentlige turde dog være, at der kun krævedes en meget ringe Mastehøjde. Skriften Side 7

13 der er andre Temperaturer, som vilde være endnu heldigere. Formentlig er det dog det væsentlige, at de Vanddampe, der sidder i Kohærernes porer, fjærnes. Hver Kohærer forsynedes med et Mærke, og dens Sammensætning noteredes. Resultaterne var da følgende: Den 5. Juni 1899 KL. 11,50 Fm. Modtoges den første Impuls paa l km, se Bilag 1. Det var med Kohærer Nr. 8 med smaa Nikkelspaaner, men denne Kohærer blev senere omdannet, da den ikke uden Opvarmning af Kornene kunde naa over Beltet. e God Skrift opnaaedes ogsaa med en Kohærer med Messingpoler (i Stedet for Sølv), lavet af Telegrafist T5nnesen ved St. Nord. Tel. Sk., men den blev banket itu af Bankeren. Kohærer Nr. 8 var dog ikke helt fri for at kohere for Bank, men den tyske Kohærer fra Max Kohl var fri for denne fejl, den skrev sikkert og godt paa l km, og den har aldrig kohereret for Bank. Dog bemærkede man, at den tyske Kohærer krævede en Afsendertraad paa ca. 10 Meter og en Modtagetraad paa ca. 6 Meter, medens Minimumstraadlængden efter Marconis Formel (og gaaende ud fra 20 eng. feet for l e (D - N), der alle var opvarmede og alle udpumpede undtagen H. Af disse nye Kohærere var N absolut den bedste, idet den viste sig fuldkommen fri for at kohere for Bank. Den leverede da ogsaa fejlfri og sikker Skrift paa l km, hvoraf Bilag 2 viser en eng. mile) var 4,9 Meter. Nr. 8 var imidlertid ikke udpumpet, og Kornene havde ingen Opvarmningsproces gennemgaaet. Man prøvede da med en Række nye Kohærere Prøve, nemlig Ordet Sprogø, der straks aflæstes af Modtageren, skønt denne ikke forud vidste, hvad der blev skrevet. Særlig er det værd at lægge Mærke til, at man med N kunde skrive paa l km med en Afsendertraad paa 3 Meter og en Modtagertraad paa 4 Meter, skønt Marconis Minimum jo er 4,9 Meter. Ganske vist var ved begge Stationer Resten af Kablet viklet op i en rulle og ophængt ved nederste ende affangtraaden, saa at Kapaciteten var langt større end alene med 3-4 Meter Traad, men det væsentlige turde dog være, at der kun krævedes en meget ringe Mastehøjde. Skriften Side 7

14 ses at være meget langstrakt, og Streger og Prikker er bølgedelte, men disse Fejl kan afhjælpes dels ved langsommere Speed paa Undulatoren (den for Haanden værende Undulator var dog sat paa laveste Speed), dels ved hurtigere Bankning og hurtigere Skrift; og hvad Bølgedelingen angaar, var det Meningen at anbringe 2 Kohærere samtidig paa Bankeren, saa at de bankedes skiftevis, idet da Bølgedalene fra den ene Kohærer skulde udfyldes af Bølgebjærgne fra den anden. Bilag 3 viser en Prøve paa en saadan Skrift, dog kun skrevet paa faa Meters Afstand paa St. Nord. Tel. Sk's Værksted. De forsøg, man gjorde paa 1 km med at faa mellemrummene udfyldt saaledes, mislykkedes idet Bølgedale og -bjærge kom helt uregelmæssige, dette hidrørte maaske fra, at Bankene paa den ene Kohærer trods Filtunderlaget ogsaa rystede den anden, og i saa Tilfælde vilde man vel kunne rette Fejlen ved en mere gennemført Deling af Kohæremes Underlag. Den 10. Juni 1900 om Eftermiddagen flyttedes Modtagerstationen tilbage til Sprogø, og Forbindelse opnaaedes da straks ved Hjælp af Kohærer N. Den første impuls, der modtages over Beltet, er den, som Bilag 4 viser. Men da var N allerede begyndt at kohere for Bank, og kort efter havde den - skønt den var saa godt som aldeles lufttom - tabt sig i den Grad, at den uafbrudt koherede for Bank. Da den saaledes var helt ubrugelig, huggede man Enden af, ofrede altsaa Lufttomheden, for at forandre lidt paa Fyldningen, men den maa have haft en lille Revne, thi da Bankeren blev sat i Gang, gik Røret midt over, Tilbage var dog de andre lufttomme Kohærere samt H og mange ældre, men de fik alle den Skavank at kohere for Bank, eller ogsaa viste de sig usikre paa anden Maade. D, E og H aabnedes da, og Fyldningen ændredes, særlig paafyldtes i H lidt mere Sølvpulver, hvilket tydelig hjalp, men kort efter havde den tabt sig igen; ved en ny Paafyldning af Sølv blev den dog paa ny bedre. Dette bekræfter, hvad man ogsaa kan se paa Kohæreme, at det fine Sølvpulver og til Dels Nikkelet trænger ud mellem Sølvpolerne og Glasset, men dette kan dog næppe være den eneste Fejl, thi den tyske Kohærer synes at holde sig konstant ( om end mindre fintmær- Side 8

15 ses at være meget langstrakt, og Streger og Prikker er bølgedelte, men disse Fejl kan afhjælpes dels ved langsommere Speed paa Undulatoren (den for Haanden værende Undulator var dog sat paa laveste Speed), dels ved hurtigere Bankning og hurtigere Skrift; og hvad Bølgedelingen angaar, var det Meningen at anbringe 2 Kohærere samtidig paa Bankeren, saa at de bankedes skiftevis, idet da Bølgedalene fra den ene Kohærer skulde udfyldes af Bølgebjærgne fra den anden. Bilag 3 viser en Prøve paa en saadan Skrift, dog kun skrevet paa faa Meters Afstand paa St. Nord. Tel. Sk's Værksted. De forsøg, man gjorde paa 1 km med at faa mellemrummene udfyldt saaledes, mislykkedes idet Bølgedale og -bjærge kom helt uregelmæssige, dette hidrørte maaske fra, at Bankene paa den ene Kohærer trods Filtunderlaget ogsaa rystede den anden, og i saa Tilfælde vilde man vel kunne rette Fejlen ved en mere gennemført Deling af Kohæremes Underlag. Den 10. Juni 1900 om Eftermiddagen flyttedes Modtagerstationen tilbage til Sprogø, og Forbindelse opnaaedes da straks ved Hjælp af Kohærer N. Den første impuls, der modtages over Beltet, er den, som Bilag 4 viser. Men da var N allerede begyndt at kohere for Bank, og kort efter havde den - skønt den var saa godt som aldeles lufttom - tabt sig i den Grad, at den uafbrudt koherede for Bank. Da den saaledes var helt ubrugelig, huggede man Enden af, ofrede altsaa Lufttomheden, for at forandre lidt paa Fyldningen, men den maa have haft en lille Revne, thi da Bankeren blev sat i Gang, gik Røret midt over, Tilbage var dog de andre lufttomme Kohærere samt H og mange ældre, men de fik alle den Skavank at kohere for Bank, eller ogsaa viste de sig usikre paa anden Maade. D, E og H aabnedes da, og Fyldningen ændredes, særlig paafyldtes i H lidt mere Sølvpulver, hvilket tydelig hjalp, men kort efter havde den tabt sig igen; ved en ny Paafyldning af Sølv blev den dog paa ny bedre. Dette bekræfter, hvad man ogsaa kan se paa Kohæreme, at det fine Sølvpulver og til Dels Nikkelet trænger ud mellem Sølvpolerne og Glasset, men dette kan dog næppe være den eneste Fejl, thi den tyske Kohærer synes at holde sig konstant ( om end mindre fintmær- Side 8

16 kende), og ved den kan man ogsaa se, at Spaanerne er trængt ud paa Siden af Sølvpolerne. Da det altsaa havde vist sig, at Udpumpningen ingen afgørende Betydning havde, men derimod Kohærernes Opvarmning, søgte jeg at omfylde nogle af de ældre Kohærere ganske paa samme maade, som N var lavet, nemlig med følgende Fyldning: 30 mellemstore Fempfennigskorn, omtrent dobbelt saa meget usorteret Filspaan af Nikkeltraad og endelig noget Sølvpulver, alt glødet til de førnævnte Anløbningsfarver. Med disse Kohærere opnaaedes ogsaa at opfatte Impulser fra Halskov til Sprogø, Ilt men de var alle ustadige, og sikker Skrift opnaaedes ikke. Som typisk Eksempel paa, hvorledes Kohærerne i det hele taget virkede paa de 8 km, kan nævnes F, der var udpumpet og opvarmet og havde en skraa Pol. I den Stilling, hvor Sølvpolerne havde mindst Afstand, koherede den meget for Bank, i Midtstillingen lidt og i Maksimumstillingen meget sjældent. Men Impulserne fra Halskov gengaves kun i Minimumstillingen og til Nød i Midtstillingen, og de havde da den Fejl, som alle modtagne Signaler paa 8 km havde, nemlig at der manglede en Del af Impulserne midt i Stregerne (Prikkerne ). Den første Impuls i en Streg kom næsten altid, den sidste ofte, men de midterste var meget ustadige, Jeg forsøgte da at indskyde en Kondenser som Shunt til lt Kohæreren. Jeg kunne indskyde fra 1 til 5 Mikrofarad, og det syntes virkelig, som om Tegnene kom mere og mere fuldstændig, jo større Kapacitet der indskødes. Bilag 5 viser et Eksempel paa, hvilken Skrift der opnaaedes den sidste dag (15. Juni 1899) paa 8 km med F. Det ses, at der mangler flere impulser i Stregerne (Prikkerne ), men der er ogsaa Bølger i Mellemrummene, Der arbejdedes stadig med 26'lj Meters Afsendertraad som alene skyldes Bankerens Virksomhed. og 19'1jMeters Modtagertraad (Marconis Minimum er for denne Afstand 20...j5 feet = 13,7 Meter). Et forsøg med en Afsendertraad paa ca. 20 Meter førte ikke til noget Resultat med de ufuldkomne Kohærere. Da alle Kombinationer af Shunter, Modstande etc. var udtømte, fik jeg Ordre til at indstille Forsøgene og at bringe alle Instrumenterne til København. Side 9

17 kende), og ved den kan man ogsaa se, at Spaanerne er trængt ud paa Siden af Sølvpolerne. Ilt Da det altsaa havde vist sig, at Udpumpningen ingen afgørende Betydning havde, men derimod Kohærernes Opvarmning, søgte jeg at omfylde nogle af de ældre Kohærere ganske paa samme maade, som N var lavet, nemlig med følgende Fyldning: 30 mellemstore Fempfennigskorn, omtrent dobbelt saa meget usorteret Filspaan af Nikkeltraad og endelig noget Sølvpulver, alt glødet til de førnævnte Anløbningsfarver. Med disse Kohærere opnaaedes ogsaa at opfatte Impulser fra Halskov til Sprogø, men de var alle ustadige, og sikker Skrift opnaaedes ikke. Som typisk Eksempel paa, hvorledes Kohærerne i det hele taget virkede paa de 8 km, kan nævnes F, der var udpumpet og opvarmet og havde en skraa Pol. I den Stilling, hvor Sølvpolerne havde mindst Afstand, koherede den meget for Bank, i Midtstillingen lidt og i Maksimumstillingen meget sjældent. Men Impulserne fra Halskov gengaves kun i Minimumstillingen og til Nød i Midtstillingen, og de havde da den Fejl, som alle modtagne Signaler paa 8 km havde, nemlig at der manglede en Del af Impulserne midt i Stregerne (Prikkerne ). Den første Impuls i en Streg kom næsten altid, den sidste ofte, men de midterste var meget ustadige, Jeg forsøgte da at indskyde en Kondenser som Shunt til lt Kohæreren. Jeg kunne indskyde fra l til S Mikrofarad, og det syntes virkelig, som om Tegnene kom mere og mere fuldstændig, jo større Kapacitet der indskødes. Bilag S viser et Eksempel paa, hvilken Skrift der opnaaedes den sidste dag (1S. Juni 1899) paa 8 km med F. Det ses, at der mangler flere impulser i Stregerne (Prikkerne ), men der er ogsaa Bølger i Mellemrummene, Der arbejdedes stadig med 26'lj Meters Afsendertraad som alene skyldes Bankerens Virksomhed. og 19'1jMeters Modtagertraad (Marconis Minimum er for denne Afstand 20...jS feet = 13,7 Meter). Et forsøg med en Afsendertraad paa ca. 20 Meter førte ikke til noget Resultat med de ufuldkomne Kohærere. Da alle Kombinationer af Shunter, Modstande etc. var udtømte, fik jeg Ordre til at indstille Forsøgene og at bringe alle Instrumenterne til København. Side 9

18 Som Hovedresultat af Forsøgene kan da anføres, at det har vist sig muligt at etablere Forbindelse over en Strækning af 8 km, men at der, naar man ved Kohæremes Fremstilling skal arbejde sig frem paa bar bund, her ligesom i Udlandet maa længere Tids Eksperimenteren til for at naa til holdbare Kohærere, thi et saadant Fif som at opvarme Spaaneme findes saa vidt jeg ved ikke anført i noget udenlandsk Tidskrift indtil Dato, og maaske bruger Marconi flere af den Slags Fif. Saa meget kan dog siges, at Sølvpolerne må passe nøjagtigere til Glasrørene, end det var muligt ved disse forsøg, og det synes at være gavnligt at have en Kondenser med en betydelig Kapacitet som e Shunt til Kohæreren. Der er ingen Grund til at tvivle om, at det kunde lykkes uden Udlandets Hjælp at fremstille Kohærere, der er lige saa fintfølende som Marconis, thi det viste sigjo paa l km, at vi gik under hans Minimums-Traadlængde. Ved den første Forsøgsrække og ved Begyndelsen af den anden (indtil 10. April 1899) fungerede undertegnede som Afsender og daværende Telegrafist V. B. Kragh som Modtager. Ved de senere Forsøg fungerede Telegrafist H. P. Jensen som Afsender og undertegnede som Modtager. København, 20 Juni 1899 C.E.Krarup, tekn. Aspirant. Til Telegrafdirektøren. Side 10

19 Som Hovedresultat af Forsøgene kan da anføres, at det har vist sig muligt at etablere Forbindelse over en Strækning af 8 km, men at der, naar man ved Kohæremes Fremstilling skal arbejde sig frem paa bar bund, her ligesom i Udlandet maa længere Tids Eksperimenteren til for at naa til holdbare Kohærere, thi et saadant Fif som at opvarme Spaaneme findes saa vidt jeg ved ikke anført i noget udenlandsk Tidskrift indtil Dato, og maaske bruger Marconi flere af den Slags Fif. Saa meget kan dog siges, at Sølvpolerne må passe nøjagtigere til Glasrørene, end det var muligt ved disse forsøg, og det synes at være gavnligt at have en Kondenser med en betydelig Kapacitet som e Shunt til Kohæreren. Der er ingen Grund til at tvivle om, at det kunde lykkes uden Udlandets Hjælp at fremstille Kohærere, der er lige saa fintfølende som Marconis, thi det viste sigjo paa l km, at vi gik under hans Minimums-Traadlængde. Ved den første Forsøgsrække og ved Begyndelsen af den anden (indtil 10. April 1899) fungerede undertegnede som Afsender og daværende Telegrafist V. B. Kragh som Modtager. Ved de senere Forsøg fungerede Telegrafist H. P. Jensen som Afsender og undertegnede som Modtager. København, 20 Juni 1899 C.E.Krarup, tekn. Aspirant. Til Telegrafdirektøren. Side 10

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den,

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, VARMEGENNEMGANG GENNEM BYGNINGSKONSTRUKTIONER Af Professor J. T. Lundbye. Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, at den skal yde Beskyttelse mod Vejr og Vind; men da Klimaet

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 526-1918) Originalt emne Dyrtidstillæg Dyrtidstillæg til Pensionister Lønninger Lønninger i Almindelighed Regulativer, Reglementer m m Vedtægter Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig.

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Aalborg Amtstidende 8. april 1951. Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Et besøg paa Poulsenseje ved Als, hvor maskiner klarer en stor del af arbejdet. Kan hesten undværes i et større landbrug?

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En Statsministers Endeligt

En Statsministers Endeligt Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. DIGTE OG UDKAST AF J. P. JACOBSEN. ANDET OPLAG. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. I9OO. MMMÉMMÉMÉ (Til Bogens iste Oplag, Efteraaret 1886.) D igte og Udkast indeholder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN Ansættelsen Fulde Navn: Jensen. Niels. Født den 15. Februar. 1875. i Skramsø Mølle. Antaget som Reservebetjent ved Statsfængslet den 20/7. 1897. Fast ansat som Fængselsbetjent

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Originalt emne Banker Kommunens Laan Laan Pengeinstitutter Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere