Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433"

Transkript

1 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober Hr. O. B. Bøggild <>av et Referat af nyere Undersøgelser over Krystallernes Struktur. ' H. J. P. J. Ravn holdt Foredrag om fossile Terebellider fra Danmark. Foredraget er trykt i dette Hefte S Mødet den 16. November Hr. Docent, Dr. phil. A. Hadding fra Lund holdt Foredrag om Graptolitskifrene fra Vasagaard og Hr. V. Milthers om en interglacial Aflejring ved Herning. Mødet den 14. December Hr. Lauge Koch gav en af Lysbilleder ledsaget Beretning af glacialgeologiske Undersøgelser paa Disko-Øen. Hr. R. Stamm fortalte om en Rejse i de bayersk-tyrolske Alper og fremviste Lysbilleder efter egne Fotografier fra Rejsen. Mødet den 11. Januar' Hr. Victor Madsen og Hr. V. Nordmann holdt Foredrag om Røgle Klint ved Strib. Foredragenes Indhold vil blive offentliggjort i Danmarks geolog. Undersøgelses Skrifter. Mødet den 22. Februar Hr. Victor Madsen indledede en Diskussion om Aarsagen til Dislokationerne i vore Klinter. Efter at have givet en Oversigt over de Anskuelser, der til forskellige Tider har været raadende om dette Spørgsmaal, fremhævede Taleren, at vi i de paagældende Klinter har et Snit gennem et Terrain, som er disloceret. Dislokationerne er i Reglen Overskydninger (der defineredes som Dislokationer, ved hvilke»det hængende«er hævet.i Forhold til»det liggende«). Normale Forkastninger (ved hvilke»det hængende«er sænket i Forhold til»det liggende«) og Folder er Undtagelser, men de forekommer. Overskydningerne har omtrent samme Retning; undertiden hælder dog et System af Overskydninger imod eller fra et andet System, saa at der i Klinten fremkommer, hvad PUGGAARD kaldte Synklinal- og Antiklinalpunkter.

2 434 Møder og Ekskursioner. Overskydningernes Hældning er ofte ret ringe; man ved, at ved nogle tager Hældningen til nedad. Dislokationsfladerne har i nogle Tilfælde, hvor man har kunnet undersøge Sagen, vist sig at være skæve. Overskydningerne har kun ringe Mellemrum, i Møens Klint m, paa Jasmund m, i Lønstrup Klint m, i Ristinge Klint m. Det dislocerede Terrain har en Udstrækning', maalt vinkelret paa Strygningen, af: paa Møen c. 7 km, paa Jasmund c. 5 km, ved Lønstrup Klint 3 4 km, ved Ristinge Klint 2 3 km. Dislokationerne er knyttede til Skrivekridt eller fede Lerarter: Plastisk Ler, fedt Glimmerler, Tellinaler, fedt Diluvialler. Klinternes Ender er i Reglen ikke dislocerede. Anskuelserne om Aarsagen til Dislokationerne kan deles i tre Grupper, ved hvilke Dislokationerne antages at skyldes: 1) Trykket af en Indlandsis, 2) tektoniske Processer, 3) en Samvirken af begge Dele, enten samtidig eller efter hinanden. I hvert Tilfælde er de opstaaede ved et Sidetryk, som i det væsentlige maa have haft samme Virkning, hvad enten det har tektonisk Oprindelse eller skyldes Istryk. Det, som det gælder om, er at paavise'forhold, som kun kan skyldes enten en tektonisk Proces eller et Istryk; men dette kan være en vanskelig Sag, da Virkningen af en tektonisk Proces kan være udvisket ved, at en Indlandsis senere er gaaet hen over Terrainet, ligesom det ikke er ganske let at afgrænse det Fænomen, som er Genstand for Undersøgelse, fra de Fænomener, som under alle Omstændigheder maa skyldes Istryk. Geografisk Udbredelse. Kan Fænomenet paavises udenfor de Omraader, der har været nedisede, er Sagen dermed afgjort. Dette var dog ikke lykkedes Taleren. I- Danmark findes dislocerede Klinter mange Steder; i Sønderjylland har vi Morsum Kliff paa Sild, Stensigmose Klint i Broager og mulig flere. I Nord-Tyskland kendes de adskillige Steder, og Fænomener, der vistnok hører her hen, findes saa langt Syd paa som i Oberlausitz tæt ved Bøhmen. Om Fænomenet kendes i de Egne af Tyskland, der ikke har været isdækkede, i Belgien, Nord-Frankrig eller paa de britiske Øer, havde Taleren ikke kunnet faa Rede paa. Kender man gamle, tektoniske Dislokationer, hvor Overskydningerne ligger saa tæt og har en saa ringe Hældning? I de skotske Bjerge findes der Overskydninger, der i alt Fald i denne Henseende minder en Del om Overskydningerne i vore Klinter. Taleren skulde indskrænke sig til at nævne ét Exempel: Loch Glencoul to Gnoc na Greige, hvor der findes 7

3 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 435 Overskydninger med ringe Hældning paa en Strækning af 250 m'). Blandt de skaanske, prækvartære Dislokationer synes dér ikke at findes Overskydninger. De opfattes af de svenske Geologer som ægte Forkastninger; ERDMANN godtgør 2 ), at de Dislokationer, der i Hoganåsfåltet er trufne ved Kulbrydningen, er ægte Forkastninger. Heraf kan man dog ikke slutte, at Dislokationerne i vore Klinter ikke er tektoniske. Om der opstaar en ægte Forkastning eller en Overskydning, beror paa, om der det paagældende Sted sker en Strækning eller en Sammenpresning af Lagene, der disloceres. Man kan opfatte den Del af Jordskorpen, der ligger mellem Grundfjældet i Syd-Sverige og de mellemtyske Bjerge, som en af Trappebrud dannet, flad Geosynklinal, hvis laveste Del findes i Elb-Dalen, altsaa i store Træk som to halve Sadler med et mellemliggende Trug. I den øverste Del af en Saddel sker der en Strækning af Lagene, medens de sammenpresses i Truget. I Skaane har vi ved Grundfjældet den øverste Del af den ene halve Saddel, her sker der Strækninger af Lagene, og der opstaar ægte Forkastninger. Længere borte fra det sydsvenske Grundfjæld, i Danmark og Nord-Tyskland, har vi den nordlige Del af Truget, hvor der sker Sammenpresninger af Lagene, saa at der opstaar Overskydninger. Trykket og dets Retning. Om der ved et Tryk danner sig Folder i et Lag eller Overskydninger uden Folder, beror paa Lagets Plasticitet eller Sprødhed. I tilstrækkelig sprøde Lag vil der danne sig et System af Overskydninger, hældende mod Trykket. Ved Siderne af en vifteformig Fold kan der danne sig Overskydninger; Overskydningerne ved den af Foldens Sider, der vender mod Trykket, hælder da fra dette. Der er foretaget Forsøg af forskellige Forskere over disse Forhold; mest oplysende er CADELLS S ). Ved Overskydningerne eller selve Lagene er der iagttaget følgende Retninger for Hældningen i: Møens Klint (ifølge PUGGAARD). Sydlige Del, Syd for Dronningestolen S V. Møens Klint. Gukkenhule Vitmundsnakke N Taleren SSØ. Jydeleje SØ. _ ^ Slotsgavlene ØSØ. >) PEACH, B. N. and HORNE, J Guide to the Geological Model of the Assynt Mountains. Geological Survey and Museum. Edinburgh. S. 19. s ) Erdmann, E Beskrifning ofver Skflnes Stenkolsfalt och -grufvor. S. G. U. Ser. C. N:o 65, H. 1, S ) CADELL, HENRY, M Experimental researches in mountain building Transact. Roy. Soc. Edinburgh. Vol. 35, S. 337.

4 436 Møder og Ekskursioner. Jasmund, Rugen (PHILIPPI, KEILHACK) S V. Hiddensee (ELBERT) NØ. ' Ristinge Klint (MADSEN) S , Middeltal S Trappeskov Klint, Ærø (MADSEN) S Røgle Klint (MADSEN). Vestlige Partier N Østlige Parti S V. Æbelø. Østerhoved Spids (MADSEN) S. 15" V. Albæk Hoved ved Vejle Fjord (MADSEN) N Ørby Klint, Helgenæs (MADSEN) S Lønstrup Klint (A. JESSEN) NNØ NØ-ØNØ. Morsum Kliff (MADSEN) N Gaar man ud fra, at Trykket, der har foraarsaget Dislokationerne, har virket omtrent i de angivne Retninger, kan man ikke godt tænke sig, at dette alle disse Steder kan skyldes en Indlandsis. Af CADELLS Forsøg fremgaar det, at et Tryk ikke virker langt ind i den Masse, der udsættes for Trykket, og man kan gaa ud fra, at man i Reglen vil spore den største Virkning af Trykket der, hvor det virker. Tænker man sig, at Disloceringen af Lønstrup Klint skyldes et Istryk, der maa have virket omtrent fra NØ, maa man vente at træffe de største Forstyrrelser af Lagene i Klintens nordlige Ende, men her er Klinten ikke disloceret. Man maa tænke sig, at naar en Isrand presser Lagene op, danner der sig Folder og Sammenskydninger af Lagene fortrinsvis ved eller tæt ved Isranden og ikke et Stykke inde i den trykkede Masse. At der skulde opstaa en nedad vendt Fold (et Trug) nærmest ved Isranden, saaledes som i Røgle Klint og paa Hiddensee, forekom Taleren ubegribeligt. Dette Forhold lader sig let forklare ud fra de'tektoniske Teorier, idet der maa være Tilbøjelighed til, at en nedadvendt Fold (et Trug) danner sig over eller ved Dislokationsspalten. Bladforskydninger. Ved Bladforskydninger forstaas Forskydninger i vandret Retning ved lodrette Dislokationer. KEIL HACK angiver 1 ), at saadanne forekommer i Klinterne paa Jasmund, og slutter deraf, at Disloceringen af disse ikke kan skyldes et Istryk. Ved at gaa hans Afhandling igennem var Taleren dog ikke bleven overbevist om, at der virkelig forekommer Bladforskydninger dér, og at der er nogen Væsensforskel mellem de Dislokationer, som KEILHACK.opfatter som Bladforsk3'dninger, og de normale Overskydninger. At der f. Ex..ved Dislokationen ved Stribe 13, Syd for Kieler Bach (Tafel 12, Fig. 2), er foregaaet en vandret Forskydning, varikke Taleren indlysende;») KEILHACK, K Die Lagerungsverhaitnisse des Diluviums in der Steilkuste von Jasmund auf Rugen. Jahrb. der konigl. preuss. geol. Landesanst. fur Bd. 33, Teil 1, Heft 1, S. 114.

5 Medd, fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 437 derimod fremgaar det af Billedet, at den Del af Klinten, der findes nord for Dislokationen, er sunket'i Forhold til den Del af Klinten, der findes syd for Dislokationen. Kan en Indlandsis udøve et Tryk, der er stærkt nok til at dislocere en Klint som Møens Klint? Af PUGGAARDS Beskrivelse maa man slutte, at Møens Klint ikke har været isdækket, efter at den er blevet disloceret, og dette bekræftes af HINTZE 1 ). Man kan ikke godt tænke sig, at Høje Møens Terrainformer, dér aabenbart er fremkomne ved Disloceringen, skulde have holdt sig under et Isdække; Tænker man sig nu, at Disloceringen af Møens Klint skyldes Trykket af en Indlandsis, kan Højden af Isranden ikke sættes til mere end c. 125 m; men at en Indlandsis af saa ringe Mægtighed kan have frembragt saa mægtige Overskydninger som de, der findes i Møens Klint, over et saa stort Areal som Høje Møen, kunde Taleren ikke tænke sig. Maaske kan man komme denne Sag nærmere paa Livet ved at foretage en Beregning af det Tryk, en Indlandsis kan udøve. Dislokationernes Alder. Over de fleste af de dislocerede Klinter findes der en Moræne, der ikke er disloceret; 'herved er det muligt at danne sig et Skøn over Dislokationernes Alder. Udenfor den sidste Nedisnings Omraade ligger Morsum Kliff. Da Morænesandet, som dækker denne Klint, ikke er disloceret, maa Dislokationen være foregaaet i den næstsidste Interglacialtid. Disloceringen af Lønstrup Klint er ældre end-vendsyssels sidste Isdække. Røgle Klint og Albæk Hoved er dislocerede i den sidste Interglacialtid. Disloceringen af Ristinge Klint'er yngre, idet de Stentællinger, der er gjorte i Morænerne i Røgle Klint og i Ristinge Klint, viser, at den yngste Moræne i Røgle Klint, som ikke er disloceret dér, er samtidig med den yngste dislocerede Moræne i Ristinge Klint. Disloceringen af denne Klint ligger dog forud for det sidste Isfremstød i denne Egn, under hvilket Overfladen paa Ristinge Halvø udjævnedes, uden at der dog afsattes nogen ikke-disloceret Moræne paa Ristinge Klint. Paa Klinterne paa Jasmund findes en ikke-disloceret Moræne, men om denne skyldes dette sidstnævnte Isfremstød eller om den er ældre end dette eller yngre, lader sig for Tiden ikke afgøre. Paa Møens Klint findes ingen ikke-disloceret Moræne. HINTZE (1. c.) anser Disloceringen af Møens Klint for at være postglacial. *) HINTZE, V Kan Tidspunktet for Møens Klints Dannelse sættes i Forbindelse med arkæologisk Tidsregning? (Et Fund af Bevoksning fra før Klintedannelsen). Medd. Dansk geol. Foren. Nr. 11. Bd. 2, S HINTZE, V Der Altersunterschied zwischen den Dislokationen auf Rtigen und Møen. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 4, S. 79. Dansk geol. Forening, B. 4.

6 438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i Danmark? DEECKE og andre tyske Geologer, der har beskæftiget sig med Bygningen af Undergrunden i Pommern, antager, at der fra Smaaland gaar en Hoved-Brudlinie med Retning omtrent N. S. langs med Bornholms Østkyst ind i Oder- Mundingen. Vest for denne skal Undergrunden i Pommern bestaa af langstrakte Flager, der begrænses af, hvad Tyskerne kalder hercyniske, men som man bør kalde skaanske Brudlinier (med Retning NV. SØ.), da denne sidste Benævnelse har Prioriteten; nogle af disse Flager, deriblandt de, der danner Rugen, hælder imod SV., andre, deriblandt den, som ligger SV. for Strelasund, mod NØ. At Danmarks Undergrund maa være gennemsat af skaanske Brudlinier, antydes åf, at Formationsgrænserne adskillige Steder har samme Retning. GAGEL har godtgjort, at der ved Heide i Holsten findes nord-sydlige Brudlinier. At Brudlinier med denne Retning spiller en Rolle i Bygningen af Jylland og andre Egne i Danmark, er allerede antaget af FORCHHAMMER. I Skaane har Hoved-Brudlinierne Retningen NV. SØ., men der findes dog ogsaa'mange Brudlinier med andre Retninger: næsten V. 0., VNV. ØSØ., SV. NØ. og N. S. Lignende Brudlinie-Retninger maa man vente at træffe i Danmark. Naar Beliggenheden af de danske Brudlinier skal bestemmes, bør man sikkert i mange Tilfælde lade sig vejlede af Dislokationerne i vore Klinter. Man bør dog næppe tænke sig, at alle Dislokationerne i en Klint fortsætter sig ned i den faste Stenjordskorpe; de er sikkert et Fænomen, der for en stor Del er knyttet til Jordlagene ovenpaa denne. Naar det tangentielle Tryk i Jordskorpen bliver saa stort, at denne brister, og den ene Flage skyder sig noget op over den anden og trykker dennes Side ned, maa de overliggende løse Jordlag blive klemte. Der opstaar da i dem Overskydninger, som hælder imod Bruddet i Jordskorpen, og som kommer til Syne i vore Klinter. I Sammenhæng hermed henledede Taleren Opmærksomheden paa P. J. HOLMQUISTS Bidrag till diskussionen om den skandinaviska fjallkedjans tektonik 1 ), hvori Billederne S. 66 illustrerede en analog Proces. Hr. Hintze stod i Dag i en ny og ukendt Situation, den at være enig med Hr. MADSEN med Hensyn til Opfattelsen af i hvert Fald en Del af vore Klinter som dannede rent tektonisk, medens han i tidligere Diskussionsaftener for Aar tilbage havde '; Geol. Foren, i Stockholm Farti. Bd. 23, S. 55.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

Victor Madsen. 1865 1947.

Victor Madsen. 1865 1947. Victor Madsen. 1865 1947. Tirsdag den 15. Juli 1947 afgik Dansk Geologisk Forenings Æresformand, den tidligere Direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, Dr. phil. VICTOR MADSEN, ved Døden paa Frederiksbergs

Læs mere

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

' / i. :>!Mt. -Æ- _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909.

' / i. :>!Mt. -Æ- _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909. :>!Mt. -Æ- ' / i J,* _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909. Carl Christian Gottsche. Mindetale holdt ved Dansk geologisk Forenings Møde den 25. November 1909 af _J VICTOR MADSEN. Ved Professor

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. o Anmeldelser og Kritikker. W. RAMSAY'S Teorier om Aarsagen til de sen- og postglaciale Niveauforandringer. Et referende Arbejde 1 ) af Ellen Louise Mertz. INDLEDNING. Gennem en længere Aarrække har der

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Oversigt over de bornholmske Juradannelsers Stratigrafi, og Tektonik.

Oversigt over de bornholmske Juradannelsers Stratigrafi, og Tektonik. Oversigt over de bornholmske Juradannelsers Stratigrafi, og Tektonik. Af KAJ HANSEN. De bornholmske Juradannelser har helt fra ØRSTEDS og ESMARCHS Dage været Genstand for talrige Undersøgelser af saavel

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Struvit fra Limfjorden.

Struvit fra Limfjorden. Struvit fra Limfjorden. Af O. B. BØGGILD., Struviten, der er det mineralogiske Navn. paa den af alle Kemikere velkendte Forbindelse, fosforsur Magnesia-Ammoniak, NUl Mg POol, 6H20, er i Naturen fundet

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN Thy og Vester Han Herred er Kontrasternes Land. Vesterhavets voldsomme Angreb har skabt den lige Vestkyst, der krummer sig uden om Hanstholms Forbjerg,

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm.

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I Nedre Kambriurh. KAJ Af HANSEN. With an English Summary. A. Skåne. Den nedrekambriske Lagserie i Skåne kan i grove Træk inddeles saaledes:

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Juni 1913 til Maj 1914. 5. Juni 1913. Ekskursion til BilIesholm-Gruberne.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Juni 1913 til Maj 1914. 5. Juni 1913. Ekskursion til BilIesholm-Gruberne. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Juni 1913 til Maj 1914. 5. Juni 1913. Ekskursion til BilIesholm-Gruberne. Afrejse fra Kbhvn. KI. 7,00. Efter Ankomsten.til Lj unggård ved

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET X FESTSKRIFT Va* UDGIVET AF KØBENHAVNS UNIVERSITET I ANLEDNING AF UNIVERSITETETS AARSFEST NOVEMBER 1922 POUL JOHS. JØRGENSEN: MANDDRABSFORBRYDELSEN I DEN SKAANSKE RET FRA VALDEMARSTIDEN UNIVERSITETET

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE UDKAST TIL LOV OM MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. SAMT TILLÆG TIL UDKAST TIL LOV OM GÆLDSBREVE UDARBEJDET AF DEN VED KGL. RESOLUTION AF 13. JUNI 1932 NEDSATTE KOMMISSION KØBENHAVN A.S J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

den borgerlige Retspleje.

den borgerlige Retspleje. 2713 Tillæg A. (171). Ordentlig Samling 1901. 2714 Bilag II. Bemærkninger til det af den ved allerhøjeste Reskript af 11te Maj 1892 nedsatte Proceskommission udarbejdede Udkast til Lov om den borgerlige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om grænseoverskridende kreditoverførsler /* KOM/94/436ENDEL - COD 94/0242 */

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om grænseoverskridende kreditoverførsler /* KOM/94/436ENDEL - COD 94/0242 */ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om grænseoverskridende kreditoverførsler /* KOM/94/436ENDEL - COD 94/0242 */ EF-Tidende nr. C 360 af 17/12/1994 s. 0013 Forslag til Europa-Parlamentet

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Illustration fra Social-Demokraten

Illustration fra Social-Demokraten Før vedtagelsen af "Tændstikloven" i 1874 var det arbejdsmiljømæssige problem på svovlstikkefabrikkerne, som det hed dengang, fosfornekrosen, som langsom åd sig ind i kæbebenet, løsnede tænderne og smuldrede

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Omtale 19/10 (fuldt gengivet)

Omtale 19/10 (fuldt gengivet) Omtale 8/10 (fuldt gengivet) Den ny Dommer udnævnt. Det blev Politimester Neergaard, Esbjerg. I Lørdags kom Udnævnelsen af Birkedommer Brendstrups Efterfølger. Som vi for nogen Tid siden bebudede, blev

Læs mere

Fremtiden sikret. Nr. 10. 17. Aargang 1 5. Oktober 1945

Fremtiden sikret. Nr. 10. 17. Aargang 1 5. Oktober 1945 Udgivet af: EKSPERIMENTERENDE DANSKE RADIO AMATØRER Afdeling af : INTERNATIONAL AMATEUR RADIO UNION I. A. R. U. Nr. 10. 17. Aargang 1 5. Oktober 1945 E. D. R. er den danske Afdeling- af International Amateur

Læs mere

Profiler gennem Flydejord i Jylland.

Profiler gennem Flydejord i Jylland. Profiler gennem Flydejord i Jylland. Af AKSEL NØRVANG. I den danske Litteratur finder man en Del Beskrivelser af Moser, som er dækket af Aflejringer, der ikke kan være afsat af Isen eller af Smeltevandet

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945. Mødet 29. Januar 1945. Hr. Dan Laursen holdt et Foredrag med Titlen: Bidrag til Nordvest-Grønlands Kvartærgeologi.

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve.

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve. n r*-0 Min Afsked som falneniilieilsiiræsi paa lors belyst navnligt ved tjenstlige Breve. at Rasmus Lund. i^gi ft,! ^gpll ff^ ^^^^^^r- Kolding. Konrad Jørgensens Foilag. Hovedkommission hos Å'arl Sc/tenberg,

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Amatører og dog Specialister.

Amatører og dog Specialister. E. D. R. er den danske Afdeling af Internationa! Amateur RadioUnion, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

En fossil Hvalrostand fra Esbjerg.

En fossil Hvalrostand fra Esbjerg. En fossil Hvalrostand fra Esbjerg. Af V. NORDMANN. ". Abstract. A fossil walrus tooth is described. The circumstances surrounding the finding are discussed; they indicate that the tooth was clearly not

Læs mere

Nykøbing 1930 fra Holbæk Amts Venstreblad. Et jubilerende Ægtepar Økonom Nielsen og Hustru, Nykøbing Sygehus.

Nykøbing 1930 fra Holbæk Amts Venstreblad. Et jubilerende Ægtepar Økonom Nielsen og Hustru, Nykøbing Sygehus. Omtale 14/10 (fuldt gengivet) 80 Aar i morgen I Morgen, den 15. Oktober runder Malermester A. Jørgensen, Nykøbing, et særligt spidst Hjørne, idet han fylder 80 Aar. Og nægtes kan det ikke, at Aarene bar

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA 3. F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING jt'- K. STEPHENSEN HAVEDDERKOPPER (PYCNOGONIDA) OG RANKEFØDDER (CIRRIPEDIA)

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE.

LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE. Vedtægter for: LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE. Vedtaget på generalforsamlingen 23 februar 2011 NAVN 1. Foreningens navn er: Litorina, amatørgeologisk forening Køge. HJEMSTED 2. Foreningens hjemsted

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem.

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Af VICTOR MADSEN. Højderne af Strandvoldene ved Nordsjællands Kattegatkyst er første Gang blevet maalt af K. RØRDAM. I sin Doktordisputats»Saltvandsalluviet

Læs mere

D e n i d e e II e F ø d e.

D e n i d e e II e F ø d e. Nr. 4 Juli 1933 1. Aargang Martinus: D e n i d e e II e F ø d e. Til de store Problemer, som i Kraft af den ny kosmiske Verdensimpuls er under stærk stigende Udvikling, hører ogsaa Spørgsmaalet om den

Læs mere

Hvad skal vi spise? l. Kalorier:

Hvad skal vi spise? l. Kalorier: 5 Hvad skal vi spise? For at leve maa ethvert Menneske indtage en vis Mængde Føde. Men samtidig er det uhyrevigtigt, at denne Føde er rigtigt sammensat, saa at den indeholder alle de Stoffer, der er af

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR KJØBENHAVNS OG PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR 1872 1922 1 ET MINDESKRIFT KJØBENHAVNS GLAS- OG P O RCELAINS HANDLER FORENING I ANLEDNING AF DENS 50 AARS JUBILÆUM VED C. V. KJÆR OG VILH. HOLM KØBENHAVN

Læs mere

- 1 - FOLKEFORBUNDS PAGTEN. FORORD.

- 1 - FOLKEFORBUNDS PAGTEN. FORORD. - 1 - FOLKEFORBUNDS PAGTEN. Folkeforbundets Generalsekretariat. Informationsafdelingen. GENÈVE. HERTZ BOGTRYKKERI. KØENHAVN 538024 FORORD. Folkeforbundets Pagt udgør første afsnit af de fredstraktater,

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Maleri-Auktionen. Katalog. paa Centralhotellet i Skjern. Mandag d. 29. Maj 1916 Kl. 10 F m.

Maleri-Auktionen. Katalog. paa Centralhotellet i Skjern. Mandag d. 29. Maj 1916 Kl. 10 F m. Katalog over Maleri-Auktionen # paa Centralhotellet i Skjern Mandag d. 29. Maj 1916 Kl. 10 F m. Malerierne er udstillede paa Auktionsstedet Søndag den 28. Maj fra Kl. 10-6. Nr 1. /. Vermehren: Italienske

Læs mere

FORORD. Er man ikke ansat ved et Dagbladjil der altid kunne findes

FORORD. Er man ikke ansat ved et Dagbladjil der altid kunne findes / FORORD Det er almindeligt at undskylde Fortaler. Det er der ikke Grund til i dette Tilfcelde; thi det er nødvendigt, at Læserne faar en kort Orientering m. H. t. de Omstændigheder, der har fremtvunget

Læs mere

BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR

BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR Et Rids af Udviklingen gennem Tiderne. For ca. 150 Aar siden gik der en Bølge af Begejstring for Fremskridt og Oplysning hen over Landene, ogsaa over Danmark. Den gav sig

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv 88/357/EOEF, som begge angaar samordning af love og

Læs mere

TIDSANGIVELSERNE i disse Meddelelser ere alle i den

TIDSANGIVELSERNE i disse Meddelelser ere alle i den Meddelelser om Jordskælv og ulkanudbrud i Danmark med Bilande i Tidsrummet 1909-1913. Af E. G. HARBOE. Med 2 Kort. TIDSANGELSERNE i disse Meddelelser ere alle i den paa det nævnte Sted gældende Tid, naar

Læs mere

Thors hammer en arkitektonisk gave fra Per Kirkeby

Thors hammer en arkitektonisk gave fra Per Kirkeby Thors hammer en arkitektonisk gave fra Per Kirkeby Tekst og fotografi af kunsthistoriker Maria Stensgård Vesthimmerlands Museums første museumsbygning fra 1935 - i dag hovedindgang I takt med stadig større

Læs mere

BERETNING ARBEJDSSTRIDIGHEDER FÆLLESUDVALGET AF 1. JUNI 1915 FRA ANGAAENDE KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S

BERETNING ARBEJDSSTRIDIGHEDER FÆLLESUDVALGET AF 1. JUNI 1915 FRA ANGAAENDE KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S BERETNING FRA FÆLLESUDVALGET AF 1. JUNI 1915 ANGAAENDE ARBEJDSSTRIDIGHEDER KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 1918 I Henhold til Lov Nr. 81 af 12. April 1910 19 har Indenrigsministeriet under 1. Juni

Læs mere

BRIEF NA 0041382. liitféffiiiibiié:

BRIEF NA 0041382. liitféffiiiibiié: BRIEF NA 0041382 liitféffiiiibiié: RUE KIRKES SPIR BETÆNKNING 'afgiven af det den 2. DECEMBER 1910 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN I KOMMISSION HOS BRØDRENE SALMONSEN A/S TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 19tt .

Læs mere

Omtale 16/10 (fuldt gengivet)

Omtale 16/10 (fuldt gengivet) Omtale 12/10 (fuldt gengivet) Tandlæge Meldorf-Hanssen død. Han fandtes i Morges, ramt af en Hjertelammelse. Tandlæge Meldorf-Hanssen, Nykøbing, er i Aftes pludseligt død. Han havde Besøg af en Sygeplejerske,

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr 6 19. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K.

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr 6 19. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K. 19. AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K. DANSK VEJTIDSSKRIFT Professor ved den polytekniske Læreanslall A. 11. Christensen (ansv.) REDAKTION: 4rntmand P. Chr. v. Stemann. i Kontorchef

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945.

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945. EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. Forord. Som en af de ældre Medlemmer af E.D.R. havde jeg længe næret Ønske om at der blev oprettet en Afdeling i Roskilde; men det viste

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Et liv i Arbejde for Danmark Skrevet af redaktør P. C. Jacobsen

Et liv i Arbejde for Danmark Skrevet af redaktør P. C. Jacobsen Jens Jensen-Sønderup folketingsmand og minister Artikel bragt i Hanen 5. Rk. Nr. 6 1998 I tidens løb har der naturligvis også været en del folk her fra egnen, der har haft sæde i rigsdagen. Egentlig ved

Læs mere

Et Interview med Sfinxen

Et Interview med Sfinxen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et Værksted i København 3

Et Værksted i København 3 Et Værksted i København 3 Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret,

Læs mere

BETÆNKNING FORTABELSE AF BORGERLIGE RETTIGHEDER ANGAAENDE KØBENHAVN A.-S..J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI 1938

BETÆNKNING FORTABELSE AF BORGERLIGE RETTIGHEDER ANGAAENDE KØBENHAVN A.-S..J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI 1938 BETÆNKNING ANGAAENDE FORTABELSE AF BORGERLIGE RETTIGHEDER KØBENHAVN A.-S..J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI 1938 Ved Skrivelse af 12. December 1936 nedsatte Justitsministeriet et Udvalg bestaaende af: Rigsadvokat

Læs mere