Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433"

Transkript

1 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober Hr. O. B. Bøggild <>av et Referat af nyere Undersøgelser over Krystallernes Struktur. ' H. J. P. J. Ravn holdt Foredrag om fossile Terebellider fra Danmark. Foredraget er trykt i dette Hefte S Mødet den 16. November Hr. Docent, Dr. phil. A. Hadding fra Lund holdt Foredrag om Graptolitskifrene fra Vasagaard og Hr. V. Milthers om en interglacial Aflejring ved Herning. Mødet den 14. December Hr. Lauge Koch gav en af Lysbilleder ledsaget Beretning af glacialgeologiske Undersøgelser paa Disko-Øen. Hr. R. Stamm fortalte om en Rejse i de bayersk-tyrolske Alper og fremviste Lysbilleder efter egne Fotografier fra Rejsen. Mødet den 11. Januar' Hr. Victor Madsen og Hr. V. Nordmann holdt Foredrag om Røgle Klint ved Strib. Foredragenes Indhold vil blive offentliggjort i Danmarks geolog. Undersøgelses Skrifter. Mødet den 22. Februar Hr. Victor Madsen indledede en Diskussion om Aarsagen til Dislokationerne i vore Klinter. Efter at have givet en Oversigt over de Anskuelser, der til forskellige Tider har været raadende om dette Spørgsmaal, fremhævede Taleren, at vi i de paagældende Klinter har et Snit gennem et Terrain, som er disloceret. Dislokationerne er i Reglen Overskydninger (der defineredes som Dislokationer, ved hvilke»det hængende«er hævet.i Forhold til»det liggende«). Normale Forkastninger (ved hvilke»det hængende«er sænket i Forhold til»det liggende«) og Folder er Undtagelser, men de forekommer. Overskydningerne har omtrent samme Retning; undertiden hælder dog et System af Overskydninger imod eller fra et andet System, saa at der i Klinten fremkommer, hvad PUGGAARD kaldte Synklinal- og Antiklinalpunkter.

2 434 Møder og Ekskursioner. Overskydningernes Hældning er ofte ret ringe; man ved, at ved nogle tager Hældningen til nedad. Dislokationsfladerne har i nogle Tilfælde, hvor man har kunnet undersøge Sagen, vist sig at være skæve. Overskydningerne har kun ringe Mellemrum, i Møens Klint m, paa Jasmund m, i Lønstrup Klint m, i Ristinge Klint m. Det dislocerede Terrain har en Udstrækning', maalt vinkelret paa Strygningen, af: paa Møen c. 7 km, paa Jasmund c. 5 km, ved Lønstrup Klint 3 4 km, ved Ristinge Klint 2 3 km. Dislokationerne er knyttede til Skrivekridt eller fede Lerarter: Plastisk Ler, fedt Glimmerler, Tellinaler, fedt Diluvialler. Klinternes Ender er i Reglen ikke dislocerede. Anskuelserne om Aarsagen til Dislokationerne kan deles i tre Grupper, ved hvilke Dislokationerne antages at skyldes: 1) Trykket af en Indlandsis, 2) tektoniske Processer, 3) en Samvirken af begge Dele, enten samtidig eller efter hinanden. I hvert Tilfælde er de opstaaede ved et Sidetryk, som i det væsentlige maa have haft samme Virkning, hvad enten det har tektonisk Oprindelse eller skyldes Istryk. Det, som det gælder om, er at paavise'forhold, som kun kan skyldes enten en tektonisk Proces eller et Istryk; men dette kan være en vanskelig Sag, da Virkningen af en tektonisk Proces kan være udvisket ved, at en Indlandsis senere er gaaet hen over Terrainet, ligesom det ikke er ganske let at afgrænse det Fænomen, som er Genstand for Undersøgelse, fra de Fænomener, som under alle Omstændigheder maa skyldes Istryk. Geografisk Udbredelse. Kan Fænomenet paavises udenfor de Omraader, der har været nedisede, er Sagen dermed afgjort. Dette var dog ikke lykkedes Taleren. I- Danmark findes dislocerede Klinter mange Steder; i Sønderjylland har vi Morsum Kliff paa Sild, Stensigmose Klint i Broager og mulig flere. I Nord-Tyskland kendes de adskillige Steder, og Fænomener, der vistnok hører her hen, findes saa langt Syd paa som i Oberlausitz tæt ved Bøhmen. Om Fænomenet kendes i de Egne af Tyskland, der ikke har været isdækkede, i Belgien, Nord-Frankrig eller paa de britiske Øer, havde Taleren ikke kunnet faa Rede paa. Kender man gamle, tektoniske Dislokationer, hvor Overskydningerne ligger saa tæt og har en saa ringe Hældning? I de skotske Bjerge findes der Overskydninger, der i alt Fald i denne Henseende minder en Del om Overskydningerne i vore Klinter. Taleren skulde indskrænke sig til at nævne ét Exempel: Loch Glencoul to Gnoc na Greige, hvor der findes 7

3 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 435 Overskydninger med ringe Hældning paa en Strækning af 250 m'). Blandt de skaanske, prækvartære Dislokationer synes dér ikke at findes Overskydninger. De opfattes af de svenske Geologer som ægte Forkastninger; ERDMANN godtgør 2 ), at de Dislokationer, der i Hoganåsfåltet er trufne ved Kulbrydningen, er ægte Forkastninger. Heraf kan man dog ikke slutte, at Dislokationerne i vore Klinter ikke er tektoniske. Om der opstaar en ægte Forkastning eller en Overskydning, beror paa, om der det paagældende Sted sker en Strækning eller en Sammenpresning af Lagene, der disloceres. Man kan opfatte den Del af Jordskorpen, der ligger mellem Grundfjældet i Syd-Sverige og de mellemtyske Bjerge, som en af Trappebrud dannet, flad Geosynklinal, hvis laveste Del findes i Elb-Dalen, altsaa i store Træk som to halve Sadler med et mellemliggende Trug. I den øverste Del af en Saddel sker der en Strækning af Lagene, medens de sammenpresses i Truget. I Skaane har vi ved Grundfjældet den øverste Del af den ene halve Saddel, her sker der Strækninger af Lagene, og der opstaar ægte Forkastninger. Længere borte fra det sydsvenske Grundfjæld, i Danmark og Nord-Tyskland, har vi den nordlige Del af Truget, hvor der sker Sammenpresninger af Lagene, saa at der opstaar Overskydninger. Trykket og dets Retning. Om der ved et Tryk danner sig Folder i et Lag eller Overskydninger uden Folder, beror paa Lagets Plasticitet eller Sprødhed. I tilstrækkelig sprøde Lag vil der danne sig et System af Overskydninger, hældende mod Trykket. Ved Siderne af en vifteformig Fold kan der danne sig Overskydninger; Overskydningerne ved den af Foldens Sider, der vender mod Trykket, hælder da fra dette. Der er foretaget Forsøg af forskellige Forskere over disse Forhold; mest oplysende er CADELLS S ). Ved Overskydningerne eller selve Lagene er der iagttaget følgende Retninger for Hældningen i: Møens Klint (ifølge PUGGAARD). Sydlige Del, Syd for Dronningestolen S V. Møens Klint. Gukkenhule Vitmundsnakke N Taleren SSØ. Jydeleje SØ. _ ^ Slotsgavlene ØSØ. >) PEACH, B. N. and HORNE, J Guide to the Geological Model of the Assynt Mountains. Geological Survey and Museum. Edinburgh. S. 19. s ) Erdmann, E Beskrifning ofver Skflnes Stenkolsfalt och -grufvor. S. G. U. Ser. C. N:o 65, H. 1, S ) CADELL, HENRY, M Experimental researches in mountain building Transact. Roy. Soc. Edinburgh. Vol. 35, S. 337.

4 436 Møder og Ekskursioner. Jasmund, Rugen (PHILIPPI, KEILHACK) S V. Hiddensee (ELBERT) NØ. ' Ristinge Klint (MADSEN) S , Middeltal S Trappeskov Klint, Ærø (MADSEN) S Røgle Klint (MADSEN). Vestlige Partier N Østlige Parti S V. Æbelø. Østerhoved Spids (MADSEN) S. 15" V. Albæk Hoved ved Vejle Fjord (MADSEN) N Ørby Klint, Helgenæs (MADSEN) S Lønstrup Klint (A. JESSEN) NNØ NØ-ØNØ. Morsum Kliff (MADSEN) N Gaar man ud fra, at Trykket, der har foraarsaget Dislokationerne, har virket omtrent i de angivne Retninger, kan man ikke godt tænke sig, at dette alle disse Steder kan skyldes en Indlandsis. Af CADELLS Forsøg fremgaar det, at et Tryk ikke virker langt ind i den Masse, der udsættes for Trykket, og man kan gaa ud fra, at man i Reglen vil spore den største Virkning af Trykket der, hvor det virker. Tænker man sig, at Disloceringen af Lønstrup Klint skyldes et Istryk, der maa have virket omtrent fra NØ, maa man vente at træffe de største Forstyrrelser af Lagene i Klintens nordlige Ende, men her er Klinten ikke disloceret. Man maa tænke sig, at naar en Isrand presser Lagene op, danner der sig Folder og Sammenskydninger af Lagene fortrinsvis ved eller tæt ved Isranden og ikke et Stykke inde i den trykkede Masse. At der skulde opstaa en nedad vendt Fold (et Trug) nærmest ved Isranden, saaledes som i Røgle Klint og paa Hiddensee, forekom Taleren ubegribeligt. Dette Forhold lader sig let forklare ud fra de'tektoniske Teorier, idet der maa være Tilbøjelighed til, at en nedadvendt Fold (et Trug) danner sig over eller ved Dislokationsspalten. Bladforskydninger. Ved Bladforskydninger forstaas Forskydninger i vandret Retning ved lodrette Dislokationer. KEIL HACK angiver 1 ), at saadanne forekommer i Klinterne paa Jasmund, og slutter deraf, at Disloceringen af disse ikke kan skyldes et Istryk. Ved at gaa hans Afhandling igennem var Taleren dog ikke bleven overbevist om, at der virkelig forekommer Bladforskydninger dér, og at der er nogen Væsensforskel mellem de Dislokationer, som KEILHACK.opfatter som Bladforsk3'dninger, og de normale Overskydninger. At der f. Ex..ved Dislokationen ved Stribe 13, Syd for Kieler Bach (Tafel 12, Fig. 2), er foregaaet en vandret Forskydning, varikke Taleren indlysende;») KEILHACK, K Die Lagerungsverhaitnisse des Diluviums in der Steilkuste von Jasmund auf Rugen. Jahrb. der konigl. preuss. geol. Landesanst. fur Bd. 33, Teil 1, Heft 1, S. 114.

5 Medd, fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 437 derimod fremgaar det af Billedet, at den Del af Klinten, der findes nord for Dislokationen, er sunket'i Forhold til den Del af Klinten, der findes syd for Dislokationen. Kan en Indlandsis udøve et Tryk, der er stærkt nok til at dislocere en Klint som Møens Klint? Af PUGGAARDS Beskrivelse maa man slutte, at Møens Klint ikke har været isdækket, efter at den er blevet disloceret, og dette bekræftes af HINTZE 1 ). Man kan ikke godt tænke sig, at Høje Møens Terrainformer, dér aabenbart er fremkomne ved Disloceringen, skulde have holdt sig under et Isdække; Tænker man sig nu, at Disloceringen af Møens Klint skyldes Trykket af en Indlandsis, kan Højden af Isranden ikke sættes til mere end c. 125 m; men at en Indlandsis af saa ringe Mægtighed kan have frembragt saa mægtige Overskydninger som de, der findes i Møens Klint, over et saa stort Areal som Høje Møen, kunde Taleren ikke tænke sig. Maaske kan man komme denne Sag nærmere paa Livet ved at foretage en Beregning af det Tryk, en Indlandsis kan udøve. Dislokationernes Alder. Over de fleste af de dislocerede Klinter findes der en Moræne, der ikke er disloceret; 'herved er det muligt at danne sig et Skøn over Dislokationernes Alder. Udenfor den sidste Nedisnings Omraade ligger Morsum Kliff. Da Morænesandet, som dækker denne Klint, ikke er disloceret, maa Dislokationen være foregaaet i den næstsidste Interglacialtid. Disloceringen af Lønstrup Klint er ældre end-vendsyssels sidste Isdække. Røgle Klint og Albæk Hoved er dislocerede i den sidste Interglacialtid. Disloceringen af Ristinge Klint'er yngre, idet de Stentællinger, der er gjorte i Morænerne i Røgle Klint og i Ristinge Klint, viser, at den yngste Moræne i Røgle Klint, som ikke er disloceret dér, er samtidig med den yngste dislocerede Moræne i Ristinge Klint. Disloceringen af denne Klint ligger dog forud for det sidste Isfremstød i denne Egn, under hvilket Overfladen paa Ristinge Halvø udjævnedes, uden at der dog afsattes nogen ikke-disloceret Moræne paa Ristinge Klint. Paa Klinterne paa Jasmund findes en ikke-disloceret Moræne, men om denne skyldes dette sidstnævnte Isfremstød eller om den er ældre end dette eller yngre, lader sig for Tiden ikke afgøre. Paa Møens Klint findes ingen ikke-disloceret Moræne. HINTZE (1. c.) anser Disloceringen af Møens Klint for at være postglacial. *) HINTZE, V Kan Tidspunktet for Møens Klints Dannelse sættes i Forbindelse med arkæologisk Tidsregning? (Et Fund af Bevoksning fra før Klintedannelsen). Medd. Dansk geol. Foren. Nr. 11. Bd. 2, S HINTZE, V Der Altersunterschied zwischen den Dislokationen auf Rtigen und Møen. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 4, S. 79. Dansk geol. Forening, B. 4.

6 438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i Danmark? DEECKE og andre tyske Geologer, der har beskæftiget sig med Bygningen af Undergrunden i Pommern, antager, at der fra Smaaland gaar en Hoved-Brudlinie med Retning omtrent N. S. langs med Bornholms Østkyst ind i Oder- Mundingen. Vest for denne skal Undergrunden i Pommern bestaa af langstrakte Flager, der begrænses af, hvad Tyskerne kalder hercyniske, men som man bør kalde skaanske Brudlinier (med Retning NV. SØ.), da denne sidste Benævnelse har Prioriteten; nogle af disse Flager, deriblandt de, der danner Rugen, hælder imod SV., andre, deriblandt den, som ligger SV. for Strelasund, mod NØ. At Danmarks Undergrund maa være gennemsat af skaanske Brudlinier, antydes åf, at Formationsgrænserne adskillige Steder har samme Retning. GAGEL har godtgjort, at der ved Heide i Holsten findes nord-sydlige Brudlinier. At Brudlinier med denne Retning spiller en Rolle i Bygningen af Jylland og andre Egne i Danmark, er allerede antaget af FORCHHAMMER. I Skaane har Hoved-Brudlinierne Retningen NV. SØ., men der findes dog ogsaa'mange Brudlinier med andre Retninger: næsten V. 0., VNV. ØSØ., SV. NØ. og N. S. Lignende Brudlinie-Retninger maa man vente at træffe i Danmark. Naar Beliggenheden af de danske Brudlinier skal bestemmes, bør man sikkert i mange Tilfælde lade sig vejlede af Dislokationerne i vore Klinter. Man bør dog næppe tænke sig, at alle Dislokationerne i en Klint fortsætter sig ned i den faste Stenjordskorpe; de er sikkert et Fænomen, der for en stor Del er knyttet til Jordlagene ovenpaa denne. Naar det tangentielle Tryk i Jordskorpen bliver saa stort, at denne brister, og den ene Flage skyder sig noget op over den anden og trykker dennes Side ned, maa de overliggende løse Jordlag blive klemte. Der opstaar da i dem Overskydninger, som hælder imod Bruddet i Jordskorpen, og som kommer til Syne i vore Klinter. I Sammenhæng hermed henledede Taleren Opmærksomheden paa P. J. HOLMQUISTS Bidrag till diskussionen om den skandinaviska fjallkedjans tektonik 1 ), hvori Billederne S. 66 illustrerede en analog Proces. Hr. Hintze stod i Dag i en ny og ukendt Situation, den at være enig med Hr. MADSEN med Hensyn til Opfattelsen af i hvert Fald en Del af vore Klinter som dannede rent tektonisk, medens han i tidligere Diskussionsaftener for Aar tilbage havde '; Geol. Foren, i Stockholm Farti. Bd. 23, S. 55.

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. \ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Om Dislokationerne i Lønstrup Klint.

Om Dislokationerne i Lønstrup Klint. Om Dislokationerne i Lønstrup Klint. En foreløbig Meddelelse. A f ' A. Jessen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 4. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. 1.

Læs mere

V. Hintze, Født d. 4. Maj Død d. 3. Februar Dansk Geologisk Forenings Æresformand, fhv. Museumsinspektør

V. Hintze, Født d. 4. Maj Død d. 3. Februar Dansk Geologisk Forenings Æresformand, fhv. Museumsinspektør /*>.#. V. Hintze, Født d. 4. Maj 1863. Død d. 3. Februar 1934. Dansk Geologisk Forenings Æresformand, fhv. Museumsinspektør HINTZE afgik pludselig ved Døden den 3. Februar uden nogen egentlig, forudgaaende

Læs mere

Dansk Geologisk Forening 1893-1943

Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte

Læs mere

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109 Fjorddynd (indtil 10 m Højde), indeholdende en paa Arter fattig, men paa Individer meget rig Fjordfauna. Foruden de talrige Skaller af Cardium

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Victor Madsen. 1865 1947.

Victor Madsen. 1865 1947. Victor Madsen. 1865 1947. Tirsdag den 15. Juli 1947 afgik Dansk Geologisk Forenings Æresformand, den tidligere Direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, Dr. phil. VICTOR MADSEN, ved Døden paa Frederiksbergs

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi.

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Af KARL A. GRONWALL. De løse Sten, der findes paa Jordoverfladen, har altid tiltrukket sig Opmærksomhed, saavel de kæmpemæssige Fly t

Læs mere

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97 Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne.

Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 3). Af ARNE NOE-NYGAARD. I 1928 publicerede" M. A. PEACOCK en afhandling med titlen»recent Lines of Fracture in the

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København.

En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København. En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København. Af A. Jessen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 10. 1917 J-Jen stærke Stigning i Københavns Vandforbrug i den sidste Menneskealder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Oversigt over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1914 til Maj 1915.

Oversigt over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1914 til Maj 1915. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1914 til Maj 1915. 3. Maj 1914. Ekskursion til Sydøstskaane. Ledelse af Prof. J. C. MOBERG. Afrejse fra Østbanegaarden 5ss eller fra

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Løse Blokke fra Nordtyskland af Stenarter, der indeholde vulkansk Aske.

Løse Blokke fra Nordtyskland af Stenarter, der indeholde vulkansk Aske. Løse Blokke fra Nordtyskland af Stenarter, der indeholde vulkansk Aske. Af KARL A. GRONWALL. (Foredrag holdt i Dansk geo!. Forening 18. Decbr. 1902.). I Slutningen afaar 1902 foretog Undertegnede med Understøttelse

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke.

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Af V. Milthers. Hertil et Kort og en Tabel. Mit einer Zusammenfassung. (Denne Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV. Række,

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN. ;«). august 1868-27. juli 1952.

(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN. ;«). august 1868-27. juli 1952. (JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN ;«). august 1868-27. juli 1952. Midt i sommer afgik statsgeolog AXEL JESSEN ved døden efter kortere tids svagelighed og i den høje alder af næsten 84 år. Han bor mindes i

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense.

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Af SIGURD HANSEN. Blandt de glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen, som Statsgeolog V. MILTHERS i 1928 behandlede i en lille, men vigtig Afhandling

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Betydningsfulde Forekomster af

Betydningsfulde Forekomster af Betydningsfulde Forekomster af Basaltblo~ke i Jylland. Af " V. M i l t h e r s. (Foredrag holdt ved det 18. skandinaviske Naturforskermpde, Khhvn. 1929). Naar jeg har anmeldt dette Emne til Foredrag ved

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917. 7. Maj 1916. Ekskursion til Maaløv-Farum. Efter Ankomsten til Maaløv Kl. 10,«> gik man under Ledelse af Hr. V.

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897

Læs mere

524 Møder og Exkursioner.

524 Møder og Exkursioner. 524 Møder og Exkursioner. her omhandlede Omraade lades aabent som en særlig Geosynklinal. Hvorfor det ikke er blevet kaledonisk foldet, faar staa hen, men det synes under alle Omstændigheden at være blevet»glemt«under

Læs mere

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort).

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort). . Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Af v; M i l t h e r s. (Hertil et Kort). (Den~e Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV ~kke Bd. 2, Nr. 4.) Tilblivelsen af de Iagttagelser og Betragtninger,

Læs mere

Medd. fra Dansk Geol. Forening, København. Bd. 8 [1933]. 283

Medd. fra Dansk Geol. Forening, København. Bd. 8 [1933]. 283 Medd. fra Dansk Geol. Forening, København. Bd. 8 [1933]. 283 Mødet den 13. November 1933. Mødet indlededes med en Mindetale over afdøde Ing. CLEMENT holdt af Hr. O. O. Bøggild. Derefter holdt Hr. Niels

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924. Hr. V. Nordmann fremviste F i l m e n fra K a p t a j n Noel's Bestigning af Mt. Everest.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere

DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere Image size: 7,94 cm x 25,4 cm DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere Breve vedr DGFs stiftelse Medlemsbevis Efterlysning: Vort fag historie Axel Garboe skrev Geologiens historie i Danmark (1959-61).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Dansk geologisk Forenings 25 Aars Jubilæum.

Dansk geologisk Forenings 25 Aars Jubilæum. Foredrag, holdte ved Mødet den 16. Januar 1918 i Anledning af Dansk geologisk Forenings 25 Aars Jubilæum. i. V. Hintze: Geologisk Forenings Historie i de forløbne 25 Aar. 2. Victor Madsen: Geologiens Udvikling

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det interglaciale N ematurella Ler ved Gudbjerg paafyn.

Det interglaciale N ematurella Ler ved Gudbjerg paafyn. Det interglaciale N ematurella Ler ved Gudbjerg paafyn. Af VICTOR MADSEN og V; NORDMANN. 1. De geologiske forhold. Af VICTOR MADSEN. Ved de geologiske Arbejder, som udførtes af Danmarks geologiske Undersøgelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder.

De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. AI KAJ HANSEN. Større Kaolinforekomster paa Bornholm, der har været Genstand for Udnyttelse, findes kun to Steder nemlig ved Grødby Aas Munding og

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer. 192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere