12 Miljøgodkendelse. kvægproduktion. på Snuhøjvej 10, 8881 Thorsø

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse af kvægproduktion på Snuhøjvej 10, 8881 Thorsø Godkendelsesdato den

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Matrikel nr. CVR. nr. P-nr. Snuhøjvej 10, 8881 Thorsø 6a Vejerslev by, Vejerslev Ejendoms nr Ejer af ejendommen Forpagter og driftsansvarlig Brugstype Skema nummer og versionsnummer Godkendelsesbetegnelse Tilsynsmyndighed Sagsbehandler René Rasmussen René Rasmussen Kvægproduktion version 8 samt diverse scenarieberegninger 12 godkendelse Favrskov Kommune Lone Andersen-Lind Godkendelsens dato Næste revurdering

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for godkendelsen Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke teknisk resumé Vilkår for afgørelsen Gyldighed Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrholdet og staldindretning Ventilation Fodring og foderopbevaring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie og brændstof Gødningsproduktion og håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Driftsforstyrrelser og uheld Egenkontrol Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie, og kemikalier Egenkontrol og dokumentation Driftsforstyrrelser eller uheld Husdyrbrugets ophør Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Flydende gødning Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Fluer og skadedyr Støj fra anlæg og maskiner Transport Støv Lys Bedriftens påvirkning af natur og miljø Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Grundvand Vandløb og søer Fjord og Hav

4 7.5 Ammoniak og natur Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Fredede fortidsminder m.v Konsekvensvurdering Bedste tilgængelige teknik Alternative løsninger alternativet Generelle forhold Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Snuhøjvej Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Lovgrundlag og vejledninger Bilag 1 Fosfor risikovurdering af de enkelte arealer Bilag 2: Uddrag af Miljøstyrelsens Notat om Sædskifter og referencesædskifter af Bilag 3: Bygningsoversigt Bilag 4: Placering af anlægget Bilag 5: Placering af udbringningsarealer Bilag 6: Kort over transportveje for gylle Bilag 7: Ansøgers BAT- redegørelse Bilag 8: Ansøgers beredskabsplan Bilag 9: Placering af anlæg og udbringningsarealer i forhold til bufferzone I og II Bilag 10 Høringssvar fra Silkeborg Kommune

5 1. Baggrund for godkendelsen 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Denne miljøgodkendelse fastsætter de vilkår, der skal gælde for kvægbruget på landbrugsejendommen matr. nr. 6a, Vejerslev By, Vejerslev. Snuhøjvej 10, 8881 Thorsø. Godkendelsen er betinget af at vilkårene overholdes. Godkendelsen omfatter miljøgodkendelse af anlægget på Snuhøjvej 10 og produktionen med CHR nr Miljøgodkendelsen omfatter en godkendelse af alle ejede og forpagtede arealer under den samlede bedrifts CVR nr Herudover er der indgået aftaler om afsætning af gylle til tredjemand samt til Thorsø Biogasanlæg. Vilkårene i godkendelsen sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget på Snuhøjvej 10, 8881 Thorsø kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen har Favrskov Kommune lavet en miljøteknisk redegørelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Udkastet til miljøgodkendelse er udarbejdet på baggrund af ansøgning nr , version 8 genereret den , samt diverse ansøgningsmateriale herunder scenarieberegninger. Miljøgodkendelsen vedrører etablering og drift i forhold til miljøgodkendelsesloven. Det er vigtigt at understrege, at tilladelse og godkendelse, der vedrører anden lovgivning, skal indhentes særskilt, herunder byggetilladelsen og tilladelse til etablering af faskine. 1.2 Ikke teknisk resumé Ansøgningen Favrskov Kommune har den 23. december 2009 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af ejendommen Snuhøjvej 10, 8881 Thorsø. Der er krav om godkendelse, idet ansøger ønsker, at udvide husdyrholdet fra 303,26 DE til 719,21 DE. Ved maksimal mælkeydelse på kg mælk pr. ko pr. år bliver der 811,37 DE i ansøgt drift. 5

6 Produktionen I øjeblikket er der 156 malkekøer, (tung race), 35 småkalve, tung race (0-6 mdr.), 166 kvier, tung race (6 mdr. kælvning) og 75 tyrekalve, tung race (til 75 kg) i alt 303,26 dyreenheder. Snuhøjvej 10, 8881 Thorsø ønsker at udvide produktionen til i alt 400 malkekøer, (tung race), 89 småkalve, tung race (0-6 mdr.), 311 kvier, tung race (6 mdr. kælvning) og 200 tyrekalve, tung race (0-6 mdr.) i alt 719,21 dyreenheder. Der ønskes endvidere mulighed for at mælkeydelsen kan stige ud over normen på 9234 kg. pr. ko pr. år til maksimalt kg. pr. ko pr. år, hvorved dyreholdet svarer til 811,37 DE. Bygninger og beliggenhed I forbindelse med udvidelsen opføres der en kostald på 4000 m 2 med en højde på ca. 13 meter og et nyt malkecenter på ca m 2. Den nye stald bygges i niveau med det eksisterende anlæg og umiddelbart nord for dette. Den eksisterende kostald forlænges med ca. 20 meter mod øst (ca. 500 m 2 ) og ændres til kviestald. De mindste kalve vil være i udendørs kalvehytter, som evt. flyttes ind i den nordligste nye stald. Der bygges ny foderlade på 1500 m 2, der hvor de ældre stalde nu ligger. Derudover opføres der to nye plansiloer på hver ca. 800 m 2 vest for de nuværende plansiloer og der bygges en mindre ny plansilo på ca. 375 m 2 mod øst. Der bygges ny møddingsplads på ca. 200 m 2 og endelig opføres ny gylletank på ca m 3. Der fjernes en ældre gyllebeholder og de ældre bygninger syd for beboelsen. Der søges endvidere om sprinkleranlæg for udspredning af overfladevand og ensilagesaft. Ejendommens bygninger ligger i det åbne land ca. 700 m sydøst for Vejerslev, som er en samlet bebyggelse og 2800 meter vest for Thorsø som er en byzone. Det nye staldanlæg placeres i tilknytning til de eksisterende driftsbygninger. Anlægget ligger ca. 600 meter fra kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. I forhold til placering af nyt staldbyggeri ligger ejendommen i et område der i Kommuneplan 09 for Favrskov Kommune er udpeget som Vurderingsområde for landbrugsbyggeri. Lovgivningen foreskriver at byggeriet skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, såfremt det er teknologisk muligt med henblik på at undgå unødvendig spredning af landbrugsbyggeri i landskabet. Der er foretaget en konkret vurdering af det pågældende projekts indplacering i landskabet. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at byggeriet kan placeres som angivet uden væsentlig påvirkning af det konkrete landskabs særlige karakter. Arealer Til bedriften er der 258,73 ha ejede/forpagtede udbringningsarealer. Der er desuden indgået gylleaftale på 24,01 hektar. Det samlede udbringningsareal er således på 282,74 ha. Udbringningsarealerne ligger i både Favrskov og Silkeborg Kommuner. Arealerne i Silkeborg Kommune ligger nordøst for Truust. Arealer i Favrskov Kommune ligger omkring Vejerslev samt i området mellem Vejerslev og Thorsø. På grund af den korte afstand til udbringningsarealerne vil transporten med husdyrgødning udelukkende foregå med almindelig gyllevogn. 6

7 Dyretryk: Dyretrykket i nudrift kan beregnes til 1,56 dyreenheder per hektar og i ansøgt drift til 1,7 dyreenheder per hektar. Ansøger ønsker at holde muligheden åben for at udbringe op til 2,3 DE på arealerne, dette kræver imidlertid et andet sædskifte end ansøgt, dette sædskifte har imidlertid et lavere udvaskningsindeks end det sædskifte der bruges ved udbringning af 1,7 DE/ha, hvorfor det ikke vil være problemer med dette skifte. Lugt Det nye staldanlæg placeres nord og nordøst for de eksisterende bygninger. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er ejendommen Snuhøjvej 13, beliggende ca. 380 meter nordøst for det nye staldbyggeri. Nærmeste samlede bebyggelse er Vejerslev, som ligger ca. 700 meter nordvest for staldanlægget på Snuhøjvej 10. Nærmeste by er Thorsø som ligger ca meter væk. Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til 510 m. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes, at være til gene for omkringboende. Anlægget overholder de lovbestemte lugtgenegrænser for nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og by. Bedste tilgængelige teknik I den nye stald er valgt et gulvsystem som i ammoniakfordampning modsvarer præfabrikerede drænede gulve. Gulvet har et smalt spalteareal midt i gangen, hvortil gyllen skrabes og hvorfra ajlen kan løbe ud og resten trækkes ud med linespil. Ansøger vælger en gulvtype fra Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning. Et gulvsystem fra dette katalog overholder ammoniakemissionskravet. I den nuværende stald der udbygges med ca. 20 meter er der spaltegulve. Her etableres et skrabeanlæg i gangarealet som giver 20 % ammoniakreduktion. Skrabeanlægget etableres i både den nye og den gamle del af stalden. Til småkalve, kælvingsbokse samt sygebokse vælges dybstrøelse af hensyn til dyrevelfærd og lovkrav. Fosfor i foderet til malkekøerne begrænses til max. 4,2 g P/FE, hvorved der ca. er balance mellem tilførsel af fosfor til markerne og afgrødernes bortførsel. Råproteinindholdet i foderet til malkekøerne begrænses til max. 168 g/fe. Natur og Ammoniak Den samlede emission fra anlægget er beregnet til 4.102,42 kg N/år Meremissionen fra anlægget er beregnet til 1.526,80 kg N/år Anlæg Nærmeste EF-habitat område er Gudenå og Gjern Bakker (H45 ) beliggende 3,5 km V for anlægget Udbringningsarealer Nærmeste EF-habitat område Gudenå og Gjern Bakker ( H45 ) er beliggende 2,1 km fra nærmeste udbringningsareal i Favrskov Kommune. 7

8 7 naturtyper: Anlæg Afstanden fra anlægget til nærmeste 7 buffer område, iht. Husdyrgodkendelseslovens, er meter. Udbringningsarealer Følgende udbringningsarealer i Favrskov Kommune er beliggende indenfor enten bufferzone I eller II i ( 7 arealer): 42, 42-1, 37-0, 39-0 og GS samt 14-3 og 35-1 (delvist ). Nærmeste udbringningsareal i Favrskov Kommune er beliggende ca. 85 meter fra 7 areal. 3 beskyttet natur: Flere 3 beskyttede enge, moser og vandhuller er beliggende indenfor 1000 meter fra anlægget. Beskyttede enge samt en mose og et overdrev grænser op til udbringningsarealer. Engene med en tålegrænse på kg N/ha og mosen med en tålegrænse omkring 20 kg N/ha (Ammoniakmanualen, DMU 2005 ) vurderes ikke at være særlig kvælstoffølsomme. Overdrev har ifølge Ammoniakmanualen (DMU, 2005) en tålegrænse på kg N/ha/år, baggrundsdepositionen lokalt er på 14,5 kg N/ha/år, og den nedre tålegrænse vurderes dermed at være overskredet. Men eftersom udbringning på sort jord og græs er reguleret via generelle regler (krav om nedfældning indenfor 6 timer), vurderes der at være yderst begrænset merdeposition som følge af udbringning på det lille overdrevs-stykke grænsende op til areal 16-0 ( < 1 kg/ha/år ), og derfor stilles der ikke yderligere vilkår udover de lovpligtigt krav til nedfældning. Grundvand Alle udbringningsarealer ligger i område med drikkevandsinteresse (OD). Ingen af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Hverken anlæg eller udbringningsarealer ligger nær drikkevandsboringer eller -brønde, hverken vandværksboringer eller mindre enkeltindvindingsanlæg. På mark nr ligger egen markvandingsboring. Der skal holdes en dyrkningsfri 5 m zone omkring den for at minimere risiko for forurening af boringen. Kyst og hav (Her skrives resume af Birgittes vurdering ifh. Til vandplaner) Udbringningsarealerne udgør 258,73ha. Alle arealerne afvander til Randers Fjord via Gudenåens vandløbssystemer. Afvandingen for arealerne sker via Tange Sø. Afvandingen til Tange Sø sker via Borre Å (65 ha) og Gejl å (ca. 217,74 hektar). Kvælstof til Randers Fjord: Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen er beregnet til 65,4 kg N/ha/år for nudrift og 64,7 kg N/ha/år i ansøgt drift ved udbringning af 1,7 DE/ha. Ved udbringning af 2,3 De/ha er udvaskning af kvælstof fra rodzonen 65,4 kg N/ha/år i nudrift og 55,1 kg N/ha/år i ansøgt drift. Der er ingen merudvaskning af kvælstof fra rodzonen fra projektet ved nogle af scenarierne. Udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i ansøgt drift udgør i gennemsnit kg N/år i alt ved udbringning af 1,7 DE/år og et gennemsnit på kg N/år inden for Randers Fjords opland. Fosfor til Randers Fjord: Det maksimale tilladte fosforoverskud er beregnet til 0,3 kg P/ha/år ved udspredning af 1,7 DE/ha og 1,8 kg P/ha/år. Bedriftens fosforoverskud er beregnet til -0,3 kg P/ha/år ved udspredning af 1,7 DE/ha og -0,7 kg 8

9 P/ha/år. Lovens krav er dermed overholdt. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle referencesædskifte (her K6 og K12) og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning. Projektet er tilpasset således, at der er fosforbalance i ansøgt drift. Der er stillet vilkår om fosforbalance. I forbindelse med et sårbart overdrev, er der stillet vilkår om en 10 meters gødningsfri bræmme ved udbringning med slæbeslanger. Alternativer herunder 0 alternativet 0-alternativet er ingen ændring og videreførelse af den nuværende produktion. Høring af Silkeborg Kommune Silkeborg kommune er kommet med høringssvar vedrørende arealer beliggende i Silkeborg Kommune. Høringssvaret kan ses i bilag 10. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udbringningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 9

10 2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed Udvidelsen skal være gennemført inden 5 år fra godkendelsens ikrafttræden. Er etableringen ikke fuldt gennemført indenfor de 5 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion, der ved udløbet af de 5 år eller i løbet af de 5 år er registreret på ejendommen under forudsætning af, at byggeriet er opført. Ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningens størrelse 5 år efter godkendelsesdatoen ikke har nået den godkendte størrelse år efter godkendelsen skal følgende byggeri være påbegyndt: forlængelsen på 20 meter til den eksisterende stald, den nye gyllebeholder og en ny plansilo. I år tre efter godkendelsen er givet påbegyndes byggeriet af malkecenter og til slut den nye kostald samt de resterende plansiloer. Alt byggeri skal være færdiggjort senest 5 år efter godkendelsen er givet Etableringen og udvidelsen af bedriften skal foregå i overensstemmelse med det ansøgte. 2.2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering af det nye byggeri skal være som angivet i bilag Højden af den nye kostald samt malkecenteret må ikke overstige 13 meter målt til tagryg beregnet i forhold til jordoverfladen. Højden af den nye foderlade må ikke overstige 11 meter målt til tagryg beregnet i forhold til jordoverfladen Byggeriet skal fremstå som en arkitektonisk helhed. Bygningsflader og tage må ikke udføres i reflekterende materialer. Farver på bygningsdele og tage skal være dæmpede og må ikke afvige væsentligt fra det af det eksisterende byggeri, der ikke rives ned Der må ikke være dræn i en afstand af 15 meter fra det nye byggeri (Stalde og tanke) Der skal plantes et læhegn nord og øst for det nye byggeri for at sløre bygningerne udefra i forhold til de nærmeste naboer. Beplantningen skal består af hjemmehørende arter Gulvtypen i den nye kostald skal vælges i Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning og de beskrevne vilkår for den valgte gulvtype skal følges. Den valgte gulvtype meddeles kommunen senest et år efter godkendelsen er givet Der skal installeres skrabere i samtlige gangarealer. Skraberne skal være forsynet med timer. Alle skrabere skal indstilles så de skraber gulvet hver anden eller fjerde time, det vil sige mindst 6 eller 12 gange i døgnet afhængigt af den valgte gulvtype i ovennævnte katalog. I den periode hvor der er et antal kvier på græs kan der, hvis praktisk muligt undlades at skrabe i gangarealet, hvor der ikke står dyr. 10

11 2.2.8 Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3 gange Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentes vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 2.3 Husdyrholdet og staldindretning Årsproduktion Godkendelsen omfatter en kvægproduktion med en årsproduktion på 400 malkekøer (tung race), 311 kvier (6 mdr. til kælvning), 89 småkalve (0-6 mdr.) og 200 tyrekalve (0-1 mdr.) Ved stigende mælkeydelse hos køerne øges antal DE for det samme antal dyr. Hvis antallet af DE stiger over harmonikravet på udspredningsrealet, skal der findes yderligere afsætning for husdyrgødning som oplyses til kommunen Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: Staldafsnit nummer (jf. IT-ansøgningen) ST Kalvehytter ST Forlængelse af eksisterende stald ST Opsamlingsstald ST Kviestald ST Ny kostald ST Nuværende kviestald Dyrehold og staldtype Vægtinterval Antal årsdyr/ producerede dyr Stipladser DE Småkalve (0-6 mdr), ,43 Dybstrøelse Malkeko, tung race, ,35 Dybstrøelse Malkeko, tung race, ,68 Dybstrøelse Kvier (6 mdr kælvning), ,08 Sengestald m spaltegulv Småkalve (0-6 mdr), 74 20,60 Dybstrøelse Tyrekalve (0-1 mdr.), kg ,27 Dybstrøelse Malkeko, tung race Sengestald m. præfabrikeret drænet gulv Malkeko, tung race Dybstrøelse ,80 12,01 Ingen - 0 Ialt ,21 11

12 Ud af de 311 kvier i kviestalden, er 70 årsdyr på græs 5 måneder om året på arealer udenfor udbringningsarealerne. 2.4 Ventilation Staldene er naturligt ventilerede. 2.5 Fodring og foderopbevaring Foderplaner skal udarbejdes af en konsulent således at fodringen optimeres og næringsstofindholdet i husdyrgødningen nedsættes. Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10 % af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Dette gælder dog ikke frisk græs i sommerperioden. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrollen skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler. Foderplanen afpasses efter grovfoderets sammensætning og kvalitet Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på kommunens forlangende Den samlede foderration til malkekøerne må i gennemsnit maksimalt indeholde 4,2 g P/FE og råprotein må ikke overstige 168 g/fe på årsbasis Fodereffektiviteten skal løbende forbedres, således der til enhver tid anvendes de bedst mulige foderblandinger til begrænsning af N og P udskillelsen ab dyr. 2.6 Energi- og vandforbrug Energiforbrug Elforbruget skal aflæses og registreres mindst en gang om måneden Der skal udarbejdes en årlig opgørelse over energiforbruget på ejendommen. 12

13 2.6.3 Der skal på ejendommen udarbejdes en energirapport af et energiselskab eller konsulent, hvor de planlagte energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal senest to år efter godkendelsen er givet, indsendes som kopi til kommunen. Vandforbrug Vandforbruget skal løbende overvåges ved aflæsning af vandmåleren minimum en gang om måneden. Aflæsningsresultaterne skal fremgå af driftsjournalen. Alle årsager til et markant stigende forbrug skal fremgå af driftsjournalen Vandet der bruges til forkøling af mælken skal opsamles og genbruges til drikkevand til køerne Ved dagligt tilsyn skal alle hændelser, der forårsager vandspild identificeres og rettes op, enten ved at ejer eller medarbejder selv foretager reparation eller ved tilkaldelse af service. 2.7 Spildevand og regnvand Afløbsbrønde, tagnedløbsbrønde og lignende skal sikres, så der ikke ved eventuel uheld kan ledes gylle eller forurenet regnvand eller gylle til dræn og vandløb. Dæksler skal være tætte. Brønde skal være hævet over terræn Vask af maskiner eller påfyldning af marksprøjte skal foregå på møddingspladsen, hvor evt. spild opsamles og kommer i gylletanken Tagvand fra den nye stald skal ledes til en faskine. Der skal søges om faskinen samtidig med at der søges om byggetilladelse hos byggeafdelingen i Favrskov kommune. 2.8 Affald, olie og brændstof Opbevaring af smøreolie skal ske i egnede beholdere med tætsluttende låg, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Beholderne skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold Ejendommen skal enten tilmeldes Favrskov Kommunes indsamlingsordning for Klinisk Risikoaffald eller aflevere Klinisk Risikoaffald til dyrlægen Anlægget skal være tilmeldt de relevante kommunale ordninger for afhentning af affald og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer og anvisningsordninger for bortskaffelse og sortering af affald i Favrskov Kommune. Ejeren er forpligtiget til selv at holde sig ajour om eventuelle ændringer i affaldsregulativerne. 13

14 2.8.4 Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Ved tilsyn skal der kunne fremvises en samlet dokumentation i form af en opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer. 2.9 Gødningsproduktion og håndtering Flydende Gødning Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt kan der ved hver gylletank, hvor der sker påfyldning af gyllevogn, anlægges en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløbet/pumpebrønden skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. Pladsen skal være etableret senest ½ år efter godkendelsesdato, hvis dette alternativ vælges Beholdere for husdyrgødning og ensilagesaft skal mindst én gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektion og evt. tiltag skal noteres i logbogen Pumper og maskiner til transport og håndtering af gylle skal altid være under opsyn, når de er i brug Hvis gyllebeholderne ikke længere skal anvendes, skal beholderens rengøres og gøres uanvendelig. Sprinkleranlæg til ensilagesaft og overfladevand Der skal være en opbevaringskapacitet for ensilagesaft og overfladevand fra plansiloerne på mindst 1/2 måned til rådighed på ejendommen Ensilagesaften må ikke kunne blandes sammen med husdyrgødning Udbringning og håndtering af ensilagesaft skal følge de til enhver tid gældende bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen Udsprinkling af ensilagesaft og overfladevand fra plansiloerne skal som minimum følge de anvisninger, der er angivet i Landbrugets byggeblad nr , dateret den Opsamlingsbrønden/gylletanken skal udstyres med en automatisk pumpe med en kapacitet på minimum 3 m 3 /time. Pumpen skal indstilles således, at udsprinkling af ensilagesaft sker automatisk Opsamlingsbrønden/gylletanken skal tømmes løbende, så der ikke er risiko for overløb. 14

15 2.10 Forurening og gener fra husdyrbruget Støj fra anlæg og maskiner Kvægbrugets bidrag til støjniveauet må ikke overskride følgende grænseværdier målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer, markarbejdet er ikke omfattet: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til støjgener, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Alternativt kan bedriften for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt Støjmåling kan maksimalt kræves 1 gang årligt på tilsynsmyndighedens forlangende. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med miljøstyrelsens vejledninger herom. Fluer, skadedyr og døde dyr Forekomst af rotter skal forbygges ved. bl.a. renholdelse af ejendommen. Bekæmpelse af rotter skal ske i henhold til aftale med autoriseret rottebekæmper Der skal vandes med Nepolex eller et middel med tilsvarende eller bedre virkning i kalveboksene. Der skal være rundskyl mindst en gang dagligt og udslusning mindst en gang ugentligt. Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium Der skal muges ud hyppigt ved småkalvene. I varme perioder om sommeren, hvor flueæg klækkes hurtigt, skal der muges ud en gang ugentligt, mens det i kølige perioder kan være nok at muge ud hver 6. uge. Hvis der bliver problemer med fluegener kan kommunen beslutte, at der skal muges ud med kortere interval Døde dyr skal opbevares på møddingspladsen overdækket med en presenning 15

16 Støv Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. med cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning Der skal udvises hensynsfuld kørsel på grusvejene for at undgå støvgener. Lys Udendørs pladsbelysning skal være forsynet med bevægelsessensor Der skal anvendes lavenergibelysning Belysning i stalde skal være sænket mellem kl. 23 og 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab Generelt Der må kun udbringes husdyrgødning på de udbringningsarealer, der er angivet i bilag Der må maksimalt udbringes gylle og dybstrøelse på bedriftens arealer, svarende til 439,4 dyreenheder Der skal hvert år bortføres gødning, svarende til i alt 365 dyreenheder. Der skal til enhver tid kunne fremvises dokumentation for at bortførslen af næringsstoffer svarer til kravet Der må modtages afgasset gylle fra biogasanlæg svarende til 100 DE Hvis ejer på et senere tidspunkt ønsker at skifte til et sædskifte, hvor der må udbringes 2,3 DE pr. ha, må der maksimalt udbringes gylle og dybstrøelse på bedriftens arealer svarende til 595 dyreenheder. Der skal stadig bortføres samme mængde gødning som beskrevet i vilkår Der skal holdes en dyrkningsfri zone med en radius på 5 m omkring markvandingsboringen, DGU nr , som ligger i mark

17 Kvælstof Den afgassede gylle skal indgå med en udnyttelsesprocent svarende til det biogasanlægget har oplyst. Ved et husdyrtryk på 1,7DE på arealerne er der krav om 7,1 % ekstra efterafgrøder ud over lovkravet. Vilkåret bortfalder ved et husdyrtryk på 2,3 DE da udvaskningen ved referencesædskiftet vil være lavere. Fosfor Det maksimalt tilladte P-overskud på arealerne i gennemsnit for hele bedriften er 0,3 kg P/ha/år Driftsforstyrrelser og uheld Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Af beredskabsplanen skal telefonnumre til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med gylle, syre, driftsmateriel og brand. Beredskabsplanen skal også indeholde et kort over udbringningsarealer, dræn, brønde og boringer. Endeligt skal beredskabsplanen forholde sig til risiko og forholdsregler i forbindelse med svigtende vandforsyning Beredskabsplanens indhold skal være tilgængelig og kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til evt. indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en oversat udgave af beredskabsplanen og vilkårene for denne godkendelse I tilfælde af uheld skal disse noteres særskilt i logbog, og beredskabsplanen skal revideres såfremt det viser sig nødvendigt. Desuden skal beredskabsplanen kontrolleres/revideres mindst 1 gang om året Egenkontrol Alt dokumentation i forbindelse med egenkontrol skal opbevares på bedriften i mindst 5 år og kunne fremvises ved tilsynsmyndighedens forlangende Til dokumentation for, at vilkår vedr. besætningens størrelse er overholdt skal opbevares: Kvitteringer for modtagede og afsatte dyr. 17

18 Til dokumentation for, at vilkår vedr. fodringen er overholdt skal der kunne forevises foderplan/ Resultater fra Endags Foderkontrollen / indlægs- og følgesedler for indkøbt foder samt dokumentation for modtagne og afsatte dyr Til dokumentation for, at vilkår vedr. efterafgrøder /fosforbalance er overholdt skal opbevares sædskifteplan, mark- og gødningsplan, gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen m.v Til dokumentation for, at vilkår for affaldsbortskaffelse skal udarbejdes en årlig opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer Følgende skal registreres i driftsjournal: Ajourført beredskabsplan. Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer af gylle, dræn, samlebrønde og nedløbsbrønde, samt de fejl og mangler, der måtte være konstateret og udbedret. Hvornår der er foretaget en tilstandsvurdering af gylletanke og hvad der er foretaget for at rette fejl og mangler Hvornår der er foretaget aflæsning af el-forbrug / vandforbrug samt aflæsningsværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget Enhver form for driftsstop af skraberen skal noteres med angivelse af årsag og varighed Servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumentere, at skraberen er i drift og vedligeholdes Et eksemplar af godkendelsen skal til en hver tid være tilgængeligt på landbruget. Driftspersonalet samt maskinstation, skal være orienteret om godkendelsen indhold og vilkår. 18

19 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v. Miljøteknisk redegørelse Afstandskrav efter Husdyrgodkendelseslovens 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens 16 Ikke-almene vandforsyningsanlæg Krav i meter Målt i meter 25 >25 Almene vandforsyningsanlæg 50 >50 Vandløb/dræn/sø 15 Ved bygning vil det blive sikret at afstand til dræn overholdes. Offentlig og privat fællesvej 15 >15 Levnedsmiddelvirksomhed 25 >25 Beboelse på samme ejendom 15 >15 Nabo-skel 30 Der er ca. 40 m til skel fra ny stald Nabobeboelse 50 >50 Eksisterende eller fremtidig 50 >50 byzon eller sommerhusområde Områder udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til ofentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. 50 >50 Husdyrbruget er placeret med ca. 72 meter til nærmeste nabobeboelse, Snuhøjvej 12, der ligger nordøst for den nye staldbygning. Afstanden skal måles fra nærmeste staldbygning til nærmeste punkt på beboelsen. 380 meter nordøst for de nye staldbygninger findes den nærmeste nabo, Snuhøjvej 13 uden landbrugspligt. Nærmeste område, som er udlagt til boligområde (samlet bebyggelse) er Vejerslev der er beliggende ca. 700 meter nordvest for ejendommens anlæg. Der er 2800 meter til nærmeste byzone, Thorsø. Kommunens bemærkninger og vurdering Husdyrbrugets projekterede anlæg ligger udenfor fredninger, strand-, klit-,sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer og udenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Kommunen har konstateret, at alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt. Der stilles krav om at der ikke må være dræn i en afstand af 15 meter fra det nye byggeri. 19

20 3.2 Placering i landskabet Miljøteknisk redegørelse I forbindelse med ansøgning om byggeri af stald og gyllebeholder ved Snuhøjvej 10, Sporup er der foretaget en landskabelig vurdering. Snuhøjvej 10 ligger i et storbakket landbrugslandskab som fremstår med en let sammensat karakter i middel skala og med transparente landskabsrum. Der er ingen levende hegn i markskel. Beplantning ved træer og buske samler sig omkring gårde og husmandssteder, som udgør den eksisterende bebyggelse udenfor landsbyen Vejerslev. Omkring 700 meter nord/vest for de nye staldes lokalitet er Vejerslev og Vejerslev Kirke. Omkring kirken er der fastlagt kirkeindsigtlinier, men de er ikke orienteret i retning mod de nye stalde. Ved tilsyn i området har ansøger Rene Rasmussen fremlagt projektforslag til de nye staldes placering. Staldene ønskes placeret langs med terrænkoterne. Fra nordlig placering af ny staldbygning til sydlig placering af eksisterende staldbygning har terrænet et fald på 3-4 meter. Rene Rasmussen oplyser, at han er bevidst om udfordringer er ved placering af store bygninger i kuperet terræn, og at staldene i videst muligt omfang skal søges indpasset terrænet ved minimal jordflytning. Han oplyser endvidere at staldene ønskes opført i rød mursten i lighed med eksisterende stald, men at materialevalg endnu ikke ligger fast. Landskabeligt vurderes der at være god harmoni imellem landskabets skala og de nye store staldbygninger. Visuelt vil staldenes blive opført i tilknytning til eksisterende byggeri. Nord for staldene vil terrænet have en afskærmende effekt, og mod syd vil de nye stalde blive afskærmet af den eksisterende staldbygning. Der vil dog være behov for afskærmende beplantning mod nordøst da der her ligger en nabo forholdsvist tæt på. Landskabeligt anbefales, at der udarbejdes en planteplan for beplantning omkring staldbygningerne. Planteplanen skal vise at beplantningen får en afskærmende effekt for indsigt fra nordøst. Kommunens bemærkninger og vurdering Det ansøgte byggeri vurderes ikke at udgøre en konflikt med landskabets karakter og -kvaliteter. Det er kommunes samlede vurdering, at der ikke findes en alternativ placering af byggeriet, der vil være bedre end den valgte. Der er derfor ikke forlangt en undersøgelse af alternative placeringer. Der er stillet vilkår om beplantning og udformning af bygninger. Vilkårene om udformning af bygninger og beplantning er ikke stillet i medfør af 22, da bygningerne opføres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Vilkårene er stillet med henvisning til 23 punkt 4, hvorved der ikke er opsættende virkning i forbindelse med eventuel klage. 20

21 Beplantning og vedligeholdelse af denne skal foregå efter retningslinjerne, eller tilsvarene, der er eksempelvis er angivet i Skov- og Naturstyrelsens Skov-Info nr. 13 om træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplanter 21

22 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift 4.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Der søges om udvidelse af dyreholdet på ejendommen til 400 malkekøer (tung race), 311 kvier (6 mdr. til kælvning), 89 småkalve (0-6 mdr.) og 200 tyrekalve (0-6 mdr.) i alt 719,21DE. Der søges endvidere om en mælkeydelse der går ud over normen. Ved en maksimal mælkeydelse på kg mælk pr. ko pr. år vil antal dyreenheder kunne stige til maksimalt 811,37 DE. Staldindretning Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift Staldafsnit nummer (jf. IT-ansøgningen) ST Kalvehytter ST Forlængelse af eksisterende stald ST Opsamlingsstald ST Kviestald ST Ny kostald ST Nuværende kviestald Dyrehold og staldtype Vægtinterval Antal årsdyr/ producerede dyr Stipladser DE Småkalve (0-6 mdr), ,43 Dybstrøelse Malkeko, tung race, ,35 Dybstrøelse Malkeko, tung race, ,68 Dybstrøelse Kvier (6 mdr kælvning), Sengestald m spaltegulv Småkalve (0-6 mdr), Dybstrøelse Tyrekalve (0-1 mdr.), Dybstrøelse kg ,08 20,60 3,27 Malkeko, tung race ,80 Sengestald m. præfabrikeret drænet gulv Malkeko, tung race 9 12,01 Dybstrøelse Ingen - 0 Ialt ,21 Der etableres en ny kostald på 4000 m 2 og et malkecenter på 1350 m 2 nord for den eksisterende kostald, der bliver til en kviestald, som forlænges med 20 meter. Kalvehytterne vil blive placerede ved den nye kostald. 22

23 Kommunens bemærkninger og vurdering Produktion Fordeling af dyr på stalde Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for BAT- og lugtberegningerne er der stillet vilkår om at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægtintervaller og stipladser (maksimale antal dyr på stald ad gangen), som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. Den nye kostald indrettes med et gulv valgt fra Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning. Dette begrundes i hygiejneforhold og velfærdskrav, samt ansøgers frihed til at forhandle priser hjem for flere typer gulve, som giver samme ammoniakemission. Da der er tale om både en ny stald og en eksisterende er emissionsgrænseværdien for dyreholdet beregnet til beregnet til 4210 kg N (beregnet efter miljøstyrelsens ligninger til beregning af vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT). Dette er således BAT-niveauet for dette projekt. Det krævede BAT-niveau for det samlede anlæg kan opfyldes på forskellige måder. Ansøger har valgt en gulvtype fra Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning som enten modsvarer et fastdrænet gulv med 1-2 % fald mod ajleafløb, hvor gangarealet rengøres mekanisk med et skrabeanlæg hver anden time og hvor skraberen aflevere gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående gyllekanal. Gulvets samlede lysningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 % af gangarealet eller et spaltegulv med kanal og linespil hvor gulvet skrabes hver fjerde time Udover tiltag i stalden, har ansøger valgt to foderteknologier for malkekøerne. Fodringen med fosfor begrænses til max. 4,2 g P/FE og råproteinindholdet begrænses til max 168 g/fe. Samlet ammoniak emission for det ansøgte er 3862 kg N/år, hvorved BAT niveauet er overholdt. En evt senere ændring til udspredning af 2,3 DE med tilhørende anderledes sædskifte og højere mælkeydelse vil ikke ændre på ammoniakfordampningen fra stald og lager. Begrundelser for fravalg af andre mulige BAT, fremgår af kapitel 8. Kommunens vurdering i forhold til BAT Der indgår både eksisterende og nye stalde i projektet og dermed i den ovenstående vurdering. Kommunen vurderer, at der ikke er behov for at stille vilkår om yderligere BAT- tiltag frem til næste revurdering. I vurderingen er indgået hensyn til forholdet mellem miljøeffekt og omkostninger. Som udgangspunkt finder kommunen, at BAT-niveau for nye stalde skal svare til ammoniakemissionen beregnet efter Miljøstyrelsens Vejledende emissiomsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. En beregning af BAT-niveau i den aktuelle sag med de indregnede forudsætninger giver en samlet emissionsgrænseværdi fra stald og lager i ansøgt situation på 4210 kgn/år. Se nedenstående tabel. 23

24 Oversigt over emissiongrænseværdier for de enkelte dyregrupper med forudsætninger om nye/eksisterende stalde, kvier på græs i 5 måneder og kalve og enkelte køer på dybstrøelse i stedet for gyllebaserede staldsystemer. Ny/Eksisterende Dyretype Antal Staldtype Græsningstid Emission Referencestald Emisiongrænseværdi stald pr årsdyr pr. dyrekategori Eksisterende Kvier 241 Sengestald m spaltegulv Eksisterende Kvier 70 Sengestald m spaltegulv Ny Malkekøer 367 Fast, drænet gulv med max 5 % lysåbning 0 3, , , Referencesystemer Småkalve 89 Dybstrøelse 0-2,83 pr årsop- (89*2,83/2)= mdr. dræt Referencesystemer Tyrekalve 200 Dybstrøelse 0-1,04 pr dyr (0-6 (200*1,04/6)= mdr. mdr) Referencesystemer Malkekøer 33 Dybstrøelse 0-14,4 pr årsko (33*14,4)=475 I alt (BATkrav) 4210 Den samlede ammoniakemission fra stald og lager er med de anvendte BAT-teknologier, i ITansøgningssystemet beregnet til 3862,11 kg N/år. Med baggrund i ovennævnte beregninger og ansøgers valg og fravalg af staldteknik finder kommunen, at det ansøgte projekt lever op til BAT. 4.2 Ventilation Miljøteknisk redegørelse Der er naturlig ventilation i alle stalde. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen vurderer, at ventilationssystemet er BAT 24

25 4.3 Fodring Miljøteknisk redegørelse Foderforbrug og opbevaring På ejendommen vil der blive opført to nye plansiloer på 800 m 2 vest for de nuværende planbsiloer til opbevaring af græs- og majsensilage. Der skal bygges en ny foderlade på 1500 m 2 til kraftfoder og der er en eksisterende gastæt silo til opbevaring af korn. Fodring I ansøgningen er fosforindholdet til malkekøerne angivet til at være max 4,2 g P/FE. Denne værdi indgår som forudsætning for beregningerne af det tilladte overskud af fosfor på ejendommen. Råproteinindholdet i foderet begrænses til max. 168 g/fe. Der udarbejdes årligt foderplaner så en optimal fodring i forhold til både dyrevelfærd og miljø sikres. Kommunens bemærkninger og vurdering Siloer Kommunen vurderer at opbevaring af foderstoffer i tætte siloer reducerer støv, spild og tilhold af skadedyr. Samtidig spares energi til tørring af korn. Fodring I ansøgningen benyttes fodring som virkemiddel, idet det er valgt at der skal fodres med maks 4,2 gram fosfor/fe i årsgennemsnit. Denne værdi indgår som forudsætning for beregningen af det tilladte overskud af fosfor på bedriften. Ligeledes anses begrænsningen af råproteinindholdet som et virkemiddel. Da fodring er anvendt som virkemiddel stilles der vilkår til fodringens indhold af fosfor og råprotein. Kommunens vurdering i forhold til BAT Favrskov Kommune har stillet vilkår til fodring, der sikrer at ammoniakemissionen fra anlægget løbende bringes ned på et lavere niveau. Vilkårene er bevidst gjort fleksibel, idet der hele tiden sker en skærpelse af de danske standarder om fodring. Fodertilpasninger er en nem og billig måde at opnå en forebyggelse imod forurening gennem en nedsættelse af anlæggets ammoniakemission. Det er derfor Favrskov Kommunes vurdering, at en løbende fodertilpasning er i overensstemmelse med IPPC-virksomheders pligt til gradvis indførsel af BAT i produktionen. Sammenholdes ansøgers valg af fodringsteknik med Miljøstyrelsens teknologiblade, samt de danske standarder for fodring i Plantedirektoratets vejledning om gødskning og harmoniregler for planåret 2011/2012, vurderer kommunen, at det ansøgte projekt lever op til BAT. 25

26 4.4 Energi- og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Energiforbrug Elforbrug Det nuværende forbrug af el er ca kwh/år inklusiv varme. Efter udvidelsen forventes det samlede forbrug af el at være ca kwh/år inklusiv varme. Hovedparten af elforbruget går til malkning, mælkekøling, automatisk udfodring til kraftfoderautomaterne samt belysning. Derudover kommer energi til traktorkørsel i marken. Brændstof Der er et årlig forbrug af dieselolie på l i både nudrift og ansøgt drift Fyringsolie Der bruges ikke fyringsolie på ejendommen. Energibesparende foranstaltning Der etableres varmegenindvinding i forbindelse med mælkekølingen. Varmen anvendes til at opvarme stuehuset og vand med. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og dermed energibesparende. Der er opsat belysning der tænder og slukker ved hjælp af bevægelsessensorer, og hvor det er muligt benyttes energisparepærer. Natbelysningen i staldene er manuelt styret. Korn opbevares i gastæt silo, hvorved der spares energi til korntørring. Derudover bliver køretøjer vedligeholdt og tomgangskørsel undgået. Vandforbrug Vand Skønnet vandforbrug før og efter udvidelse Vandforbrug Nudrift Ansøgt drift Årligt forbrug af drikkevand 6500 m m 3 Årligt forbrug af vaskevand til 1100 m m 3 vask af stalde og maskiner Vand til markvanding 0 m 3 0 m 3 Vand til øvrige formål 0 m 3 0 m 3 Ejendommen forsynes med vand fra det almene vandværk Thorsø Vandværk til privat forbrug og vand til dyrene, vask af stalde mv. Der bruges ikke vand til vask af maskiner på Snuhøjvej 10. Maskinerne vaskes på en af landmandens andre ejendomme. 26

27 Der er foretaget følgende vandbesparende foranstaltninger: Drikkevand Der anvendes vand til kreaturernes drikkevand. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Drikkevandet bruges først til forkøling af mælken inden vandet omsamles og genbruges til køerne. Vaskevand Malkestalden gøres ren efter hver malkning, hvorved der bruges vand til rengøring tre gange dagligt. Stalden bliver vasket med højtryksrenser med koldt vand. Der vil gennem daglige tilsyn blive observeret eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Eventuelle lækager identificeres og småreparationer udføres hurtigst muligt. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Vandforbruget måles løbende Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er BAT at registrere vand- og energiproduktionen og herved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere ressourceforbruget. Det er f.eks. BAT at genbruge vandet fra for-køling til drikkevand til dyrene, ligesom det er BAT at udnytte varmen fra mælkekølingen til opvarmning af stuehus og vand. Samtidig kan en regelmæssig aflæsning af vand - og energiforbrug være med til at fejl eller lækager opdages og derfor hurtigere kan udbedres. 4.5 Spildevand og regnvand Miljøteknisk redegørelse Spildevand fra produktionen udgøres af vand fra rengøring af stalde og spild fra mælkerum og stald, i alt ca m 3. Oversigt over spildevands- og afløbsforhold ses i bilag 4. Spildevandet ledes til gyllebeholder. Alt tagvand fra den nye stald føres til en ny faskine nordvest for ejendommen. Der skal ansøges om etablering af faskine samtidig med at der søges om byggetilladelse, der er krav om mindst 25 meters afstand fra en evt. drikkevandsboring. Vaske- og spildevand fra staldinventar og andet udstyr Vaske- og spildevand fra rengøring af stalde mv. vil blive afledt til gyllekanalerne og udspredes på markerne sammen med gyllen. Det nuværende forbrug af vaskevand er ca.1100 m 3, i fremtiden forventes det at blive ca. 3300m 3. Sprøjtemidler og vask af maskiner Der opbevares ikke sprøjtemidler på ejendommen. 27

28 Sanitært spildevand Der etableres et toilet i mandskabsrummet i stalden med afløb til beboelsens eksisterende septiktank. Den årlige spildevandsmængde vil bliver 250 m 3. Kommunens bemærkninger og vurdering Der opbevares ikke pesticider på ejendommen og vaskes ikke maskiner, hvorfor det ikke er nødvendigt at stille krav om at påfyldning og vask af marksprøjte, samt al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne skal foregå på befæstet, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder eller særskilt opsamlingsbeholder. Tagvand og andet regnvand Placering af faskinen til afledning og nedsivning af tagvand fra de nye staldbygninger er ikke endeligt placeret. Der gøres opmærksom på, at udledning af øvrigt overfladevand og tagvand (regnvand) kræver kommunal tilladelse, som skal være ansøgt og meddelt inden byggeriet afsluttes. 4.6 Affald, olie, og kemikalier Miljøteknisk redegørelse Opbevaring Fast affald Al dagrenovation opbevares i container som afhentes hver 14 dag. Der afhentes endvidere en større container ca. 3 gange årligt. Der forventes op til 15 tons affald/14 dag. Tomme flasker o.a. fra medicin samt brugte kanyler opbevares i forrummet af stalden og afleveres til kommunens afleveringsordning eller til dyrlægen. Der forventes endvidere en mindre mængde jernaffald, som opbevares ved gylletanken og afhændes til en skrothandler. Genanvendeligt affald Pap, papir og plastik opsamles i en container som afhentes hver 14. dag. Spildolie Olie til smøring opbevares i godkendte beholdere i værkstedet. Rummet har betonbund og er uden afløb. Dieselolie Der opbevares dieselolie i en overjordisk tank fra 2001 på 1800 liter. Der er ikke afløb ved olietanken. Fyringsolie Der anvendes ikke fyringsolie i produktionen. Nedgravede tanke Der findes ingen nedgravede olietanke på ejendommen. 28