affalds håndtering på Aalborg Sygehus Syd

Transkript

1 affalds håndtering på Aalborg Sygehus Syd procesrapport / gruppe 5 / BSc05 id / aalborg Universitet / 2013

2

3 titelblad Projektmodul Tema Produkt, service & system Sundhedsinnovation Anders Broe Nielsen Projektperiode Fra til Projektgruppe Gruppe 5 Gruppemedlemmer Anders Broe Nielsen, Louise Christensen, Pernille Thou - gaard Petersen, Sandra Stensgaard Atakora & Søren Emil Søe Degn. Louise Christensen Pernille Thougaard Petersen Hovedvejleder Bivejleder Nicola Morelli Bente Dahl Thomsen Sandra Stensgaard Atakora Oplagstal 8 Sideantal 50 Anslag Søren Emil Søe Degn abstract This project deals with hospital waste management at aalborg Sygehus Syd. There are many issues related to the sorting of hopital waste, why errors often occur. These errors can result in unessecarily high costs for disposal of waste, and may also unintendedly expose employees to health damage. in order to solve these problems, the existing service is thoroughly mapped and analysed, and a new service solution is proposed. The new solution consists of an overall simplification of the service system and an information box. Hereby staff will be informed about proper sorting and the sorting process itself is simplified. 3

4 forord Denne rapport er udarbejdet af studerende på 5. semester i Industrielt Design på Aalborg Universitet i samarbejde med Idéklinikken på Aalborg Sygehus. Rapporten er en dokumentation for et to måneder langt projektforløb under titlen Produkt, Service og System, og omhandler således mapping og analyse af et eksisterende servicesystem - medicinhåndtering på Aalborg Sygehus -, samt konceptudvikling og præsentation af et nyt løsningsforslag. Formålet med løsningsforslaget er, at det skal kunne danne baggrund for Idéklinikkens videre arbejde med udvikling og eventuel implementering af løsninger på Sygehuset. Projektarbejdet tager udgangspunkt i et samarbejde med personale fra forskellige instanser, der har forbindelse til medicinaffaldssorteringen, herunder Syghusapoteket, udvalgte afdelinger på Aalborg Sygehus Syd, Medicinservice, RenoNord, Mokana og AVV Hjørring. Tak til disse for godt samarbejde og velvillighed til altid at besvare spørgsmål. I denne forbindelse en særlig tak til: Kristina Kjeldgaard fra Sygehusapoteket. Marianne Bolt Kragelund fra Medicinservice. Bente Koch Pedersen og Jesper Jønsson fra Idéklinikken. Desuden en tak til Bente Dahl Thomsen og Nicola Morelli for faglig vejledning og bistand på projektet. læsevejledning Rapporten er inddelt i kapitler, der hver især beskriver en overordnet fase i processen. I begyndelsen af hvert kapitel findes en kort indledning, der beskriver kapitlets formål og fokusområde. Alle sider er nederst forsynet med sidetal. Kilder er angivet i henhold til Harvard-metoden. Billeder og illustrationer er forsynet med figurnummer og -tekst. Kilde- og illustrationslister er at finde bagerst i rapporten. 4

5 indhold Indledning 6 Vision 6 01 Mapping 7 Servicedesign 8 Vidensindsamling 8 Medicinens rejse 9 Medicinens overordnede rejse 9 Medicinens rejse på sygehuset 9 Sygehusaffaldets rejse 10 Affaldskategorier 11 Dagrenovation 11 Medicinaffald 11 Klinisk risikoaffald 11 Affaldsbeholdere 12 Touchpoints 14 Medicinrum 15 Skyllerum 15 Affaldsrum 15 Service blueprint 20 Systemdiagram 22 Aktøroversigt KONCEPTUDVIKLing 33 Brainstorm 34 Direkte relaterede til problemstillingen 34 Ikke direkte relaterede til problemstillingen 34 Simplificering af systemet 34 Koncept Koncept Koncept Koncept Valg af koncept 39 Det nye servicesystem 39 Forbedring af motivation 40 Informationskoncept 40 Afprøvning af koncept AFRUNDing 43 Konklusion 44 Refleksion 46 Kildeliste 48 Illustrationsliste ANALYSE 25 Observerede fejl 26 Fejl med affaldssorteringen 26 Sygeplejerskernes vidensniveau 27 Andre fejl i servicen 27 Lean 28 Interafhængige faktorer 30 Plejepersonalets motivation 31 Problemformulering 32 Kravspecifikation 32 Krav 32 Ønsker 32 5

6 indledning Idéklinikken er en instans tilknyttet Region Nordjylland, hvor personale fra regionens sygehuse kan komme med idéer til løsninger på problemer, som de oplever i deres daglige arbejdsgang. Idéklinikkens opgave er da at hjælpe med at undersøge om, og i så fald hvordan, en given idé kan blive til virkelighed. Det hænder også, at sygehuspersonalet henvender sig med oplevede problemstillinger, som de ikke umiddelbart selv er i stand til at løse. I sådanne tilfælde kan Idéklinikken vælge at forsøge selv at udarbejde et løsningsforslag. Et af de problemer Idéklinikken har identificeret, omhandler medicinhåndtering, herunder særligt medicinaffaldshåndtering. Medicinhåndteringen er en vigtig del af dagligdagen på Aalborg Sygehus, og omfatter alt fra bestilling, levering, ordinering, dosering og udlevering af medicinen til patienterne, til sortering og bortskaffelse af medicinrester og -affald. Medicinens rejse er således en del af et indviklet og omfattende system, som involverer mange forskellige aktører og instanser, hvilket betyder, at risikoen for fejlhåndtering er til stede i flere trin af servicen. Et sted, hvor der ofte sker fejl, og hvor fejl kan have store konsekvenser, både økonomisk og i forhold til personalesikkerhed, er ved sorteringen af sygehusaffaldet ude på de enkelte afdelinger. Sygehusaffald omfatter det affald, der fremkommer ved medicinhåndtering. Fejlsortering heraf kan i sin yderste konsekvens betyde stikskader og eventuel smitterisiko for personale. Denne rapport er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Idéklinikken om, at finde en løsning på netop disse problemstillinger. Det søges således at kortlægge den eksisterende service omkring medicinaffaldshåndteringen, for efterfølgende at kunne give et bud på, hvordan den eksisterende service kan effektiviseres og fejlsorteringen minimeres. vision Visionen for dette projekt er at udelukke fejlsortering af sygehusaffald ved at effektivisere og simplificere processen omkring medicinhåndtering. Herved skal sikkerheden for både sygehusets og Sygehusapotekets personale øges, samtidig med, at mængden af sygehusaffald minimeres. Dette vil desuden betyde en besparelse på omkostningerne for bortskaffelsen af affaldet. Projektet søger således først at kortlægge og sidenhen eliminere udvalgte kritiske punkter for medicinhåndteringen som service, herunder særligt sygehusaffaldssorteringen. Dette skal ske på en måde, der tilgodeser samtlige aktørers interesser og således, at der skabes en service, der er optimal i forhold til både sikkerhed, tid og hygiejne. Herved skal Aalborg Sygehus Syd blive førende indenfor sygehusaffaldshåndtering og den designede service skal kunne fungere som forbillede for, hvordan medicinhåndtering og affaldssortering kan effektiviseres, optimeres og overskueliggøres på andre sygehuse. 6

7 01 Mapping Dette kapitel beskæftiger sig med mapping af den eksisterende service omkring sygehusaffaldshåndteringen. Der dannes således et overblik over servicens vigtigste aspekter, herunder de nuværende sorteringsregler og -muligheder, de involverede aktører og deres roller, samt medicinaffaldets overordnede rejse. Mappingen udgør således den indledende vidensindsamling og dokumenteres ved hjælp af forskellige servicedesignfaglige repræsentationsteknikker. Mappingen vil efterfølgende danne grundlag for analyse og identificering af kritiske punkter i servicen. 7

8 servicedesign For at forstå servicedesign, må man først være afklaret med, hvad en service helt grundlæggende er defineret som. I 1989 skriver Philip Kotler følgende definition: "...any activity or benefit that one party can give to another, that is essentially intangible and does not result in the ownership of anything. Its production may or may not be tied to a physical product." - Philip Kotler [Bechmann, 2010] At en service i citatet defineres som enten en gode (benefit) eller en aktivitet, betyder i praksis, at en service oftest er en proces, der forløber over et mere eller mindre klart defineret tidsinterval. Dette stemmer godt overens med beskrivelsen af en service som værende uhåndgribelig, altså uden fysisk form. I kraft af denne uhåndgribelighed kan en service hverken lagres eller ejes. Det er ofte en kompleks oplevelse eller proces, som ikke kan styres af brugeren, og som er afhængig både af serviceudbyderen og servicens fysiske rammer eller omgivelser. En service eksisterer kun, når brugeren interagerer med denne. [Bechmann, 2010] vidensindsamling For udledning af bredere viden omkring emnet medicinhåndtering og kortlægning af medicinens rejse, afholdes møder, rundvisninger og observationer. Vidensindsamlingen udføres indledningsvis i samarbejde med BSc05 ID gruppe 1, som arbejder med samme case. Der afholdes først et afklarende møde, hvor casen bliver uddybet og hvor kontaktpersonerne for casen bliver præsenteret. Hertil kan der stilles opklarende spørgsmål, for bedre forståelse af problemstillingerne. Mødet afsluttes med en rundvisning på Sygehusapoteket. Efterfølgende afholdes flere rundvisninger på forskellige afdelinger på Aalborg Sygehus Syd, for at få indblik i servicen med hensyn til medicinbrug og affaldssortering, herunder blandt andet ambulatoriet og diverse sengeafdelinger. Herudover afholdes der observation på en intensiv afdeling med uddybende spørgsmål, og der afholdes rundvisning på Teknisk Afdeling, for afklaring omkring afskaffelsen af forskellige affaldstyper. For kortlægning af medicinens rejse afholdes et møde med kontaktpersonen Kristina Kjelgaard fra Sygehusapoteket, hvilket skal hjælpe til forståelse af hele servicesystemet. Der udsendes desuden en flyer til sygeplejersker på forskellige afdelinger, for herved at indsamle eventuel information om deres syn på de oplevede problemstillinger. Foruden disse tiltag består vidensindsamlingen i telefonopkald til de involverede aktører, hvorved disses roller og opgaver klarlægges. Længerevarende observationer har ikke været mulige, så deciderede observationer af for eksempel medicinrum og skyllerum, uden indblanding fra plejepersonale, har varet i tidsrum fra 5 til ca. 20 minutter. Herudover har observationerne i højere grad bestået af rundvisninger, hvor sygeplejersker forklarer om rummenes funktioner og de daglige arbejdsgange MAPPING

9 medicinens rejse Medicinen gennemgår en lang og kompliceret rejse fra den bestilles og leveres til den anvendes, bliver til affald og forbrændes. Frem for at lave ét komplekst diagram, der viser alle disse trin i detaljer, vises medicinens rejse med flere skemaer i forskellige detaljeringsgrader. Først illustreres de helt overordnede sammenhænge. Herefter dykkes der gradivst ned i de trin, der er relevante for selve affaldshåndteringen, og disse beskrives mere uddybende. Medicinleverandør Medicinens overordnede rejse Afdelingerne på Aalborg Sygehus Syd bestiller den medicin, der er behov for, på Sygehusapoteket, der er en selvstændig instans beliggende i Aalborg. Sygehusapoteket står for distribution af medicin til alle sygehuse i Region Nordjylland, og har således et medicinlager, til hvilket medicinen leveres fra de forskellige medicinalfirmaer og -leverandører. Medicinen anvendes på regionens sygehuse, og bliver herefter til medicinaffald, klinisk risikoaffald eller dagrenovation. Alt medicinaffald sendes tilbage til Sygehusapoteket, der sender det videre til forbrænding gennem transportfirmaet Mokana. Aalborg Sygehus Syd sender de resterende affaldstyper videre til enten AVV Hjørring eller forbrændingsanlægget RenoNord. Disse overordnede sammenhænge er illustreret på figur 1. Medicinens rejse på sygehuset Fra medicinen bestilles og ankommer på Aalborg Sygehus Syd, til den bliver til affald og sendes til bortskaffelse, gennemgår den en lang række trin og kommer i kontakt med mange forskellige aktører fra sygehuset og dets afdelinger. På figur 2 er de involverede aktørers roller i forholde til medicinens rejse på sygehuset illustreret. Aktørernes tidsforbrug og frekvensen af deres arbejdsopgaver er ligeledes oplyst. Sygehusapoteket Sygehuse Sygehusapotek Mokana En af aktørerne i skemaet er Medicinservice. Dette er en ekstern service, som den enkelte afdeling kan vælge at tilmelde sig. Medicinservice står i så fald for at sætte medicinen på plads samt tjekke holdbarhedsdatoer. På Aalborg Sygehus Syd er 95% af afdelingerne tilknyttet Medicinservice. På de resterende afdelinger er det plejepersonalet, der varetager de givne opgaver. [Kjeldgaard, 2012] AVV Hjørring RenoNord Figur 1: Medicinens overordnede rejse. 9

10 INTERNE AKTØRROLLER AKTØR SYGEPLEJERSKE GODSTRANSPORT GODSTRANSPORT MEDICINSERVICE MEDICIN AKTIVITET bestiller medicin modtager medicin leverer medicin og afhenter medicinaffald stiller medicin på plads tjekker hold dato på m TID 10 min min. ca. 45 min min. HYPPIGHED 1-3 gange dagligt 1-3 gange dagligt 1-3 gange dagligt 1 gang dagligt 1 gang m Sygehusaffaldets rejse Når medicinen er blevet anvendt, bliver den til sygehusaffald og skal sorteres. Der er tre overordnede affaldskategorier: Klinisk risikoaffald, medicinaffald og dagrenovation. Det er kun medicinaffald, der sendes retur til Sygehusapoteket. Her sker der ingen yderligere sortering. Sygehusapotekets opgave er således at samle medicinaffaldet fra alle regionens sygehuse og efterfølgende sende det til forbrænding. Klinisk risikoaffald og dagrenovation samles derimod på Teknisk Afdeling, som er en del af Aalborg Sygehus Syd. Herfra sendes dagrenovation til forbrænding i Aalborg hos RenoNord, mens klinisk risikoaffald afhentes og forbrændes af AVV Hjørring. Disse forhold, der omhandler medicinens rejse mens og efter den bliver til affald, er illustreret på figur 3. Sygehusaffald Medicinaffald Dagrenovation Klinisk risikoaffald Sygehusapoteket Teknisk Afdeling RenoNord AVV Hjørring Figur 3: Sygehusaffaldets rejse MAPPING

11 NSERVICE MEDICINSERVICE SYGEPLEJERSKE SYGEPLEJERSKE PATIENTER SYGEPLEJERSKE edicin lads tjekker holdbarhedsdato på medicin doserer medicin sorterer medicinaffald modtager medicin sorterer medicinaffald 5 min min. < 1 min min. < 1 min. dagligt 1 gang månedligt flere gange dagligt flere gange dagligt flere gange dagligt flere gange dagligt Figur 2: Scenarie over medicinens kontakt med de forskellige aktører på sygehuset. affaldskategorier Som tidligere nævnt opdeles sygehusaffald i tre overordnede kategorier; klinisk risikoaffald, medicinaffald og dagrenovation. Der findes herudover en lang række andre affaldstyper på sygehuset, såsom pap, papir, glas, fortrolige papirer, etc., men da disse affaldskategorier ikke har nogen forbindelse til medicinhåndteringen vælges det at se bort fra disse. I det følgendes beskrives og defineres de tre relevante affaldskategorier. Dagrenovation Dagrenovation omfatter almindelig husholdningsaffald, og må ikke indeholde medicinrester. Grunden til, at denne affaldstype alligevel er relevant for medicinaffaldshåndteringen er, at udstyr og hjælpemidler, der har været i kontakt med medicin, men som efterfølgende er blevet tømt, gerne må smides ud som dagrenovation. I PRI (Politikker, Retningslinjer og Instrukser), som er Region Nordjyllands dokumentstyrings- og håndteringssystem til retningsgivende dokumenter, gives følgende definition på dagrenovation: Alm. husholdningsaffald, kontoraffald (ikke kontorpapir, papir og plastunderlag), handsker og éngangsklude, bleer og forbindinger, stomiposer, tømte urinposer, éngangsafdækninger, operationsservietter m.m., hele dropsæt, sugeslanger og andre plastslanger, tomme hætteglas (plast + glas), tomme sprøjter uden kanyler. Dagrenovation må ikke indeholde affald, der indsamles eller anvises til genbrug eller specielbehandling, f.eks. pap og papir, glas, madaffald fra storkøkkener, specielt sygehus affald, olie og kemikalieaffald, samt egentligt produktionsaffald. [PRI] Medicinaffald Medicinaffald omfatter alt affald indeholdende medicinrester, det vil sige; medicin, hvor udløbsdatoen er overskredet, faste og flydende medicinrester, cytostatikatabletter samt hele infusionssæt eller andet udstyr, der ikke umiddelbart kan tømmes, og som indeholder medicin. Alle typer medicinrester skal kasseres som medicinaffald, og der foretages således ikke en sortering mellem forskellige medicintyper. På nogle afdelinger skelnes der dog mellem cytostatikaforurenet medicinaffald og andet medicinaffald. [Kragelund, 2012] Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald er af Miljøstyrelsen defineret således: Klinisk risikoaffald omfatter affald fra sygehuse, fødeklinikker, behandlingsinstitutioner, hjemmeplejeordninger, lægers og tandlægers klinikker, praktiserende jordemødre m. fl., som ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering: 11

12 Skærende og stikkende genstande, som har været brugt i patientpleje eller behandling Smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr [Miljøstyrelsen] På Aalborg Sygehus Syd inddeles klinisk risikoaffald i tre underkategorier: nyler, ampuller, reagensglas med vævsrester, mm. 2) Muligt smitteførende affald, herunder fx dræn-/ sugeflasker med indhold, affald fra patienter i isolation, mm. 3) Cytostatika og formalin, herunder cytostatikaforurenede handsker, hætteglas, servietter, mm. [PRI] 1) Skærende/stikkende genstande, herunder fx ka- affaldsbeholdere De forskellige affaldskategorier har en række tilknyttede affaldsbeholdere, som anvendes under sorteringen. Sorteringen foregår således ikke kun i de tre førnævnte kategorier. Til klinisk risikoaffald og medicinaffald findes der flere forskellige beholdere, og flere af disse fås i forskellige størrelser. Det er den enkelte afdeling, der vurderer hvor stor en beholder, de har behov for. Medicinaffaldet kan først lægges i en beholder (se figur 14 og 15), hvorefter det senere lægges i den grå boks, som Sygehusapoteket skal modtage affaldet i (figur 16). Andre steder lægges medicinaffaldet direkte i den grå boks. Til medicinaffald er der yderligere to beholdere, en flaske til flydende medicinrester og en beholder til fejldoserede og for gamle tabletter. Når disse to beholdere er fulde, lægges de i den grå kasse og sendes sammen med det resterende medicinaffald tilbage til Sygehusapoteket. Til klinisk risikoaffald er der flere forskellige affaldsbeholdere. Der er kanylebokse (figur 8-10), plastbeholdere (figur 5 og 6), affaldssække (figur 4), cytostatikabeholdere (figur 7) og cytostatikakanylebokse (figur 11). De skærende og stikkende genstande herunder kanyler, ampuller og reagensglas med vævsrester skal i kanylebokse. De store kanylebokse, der er placeret i medicin- og skyllerum, er forsynet med et låg, der sikrer, at det ikke er muligt at komme i kontakt med indholdet i boksen. De små kanylebokse er i nogle tilfælde placeret inde på patientstuerne, imens de andre gange er på den vogn, sygeplejersken har med inde på stuen. Dette afhænger af, hvor stort et behov, der er for kanyleboksen hos de enkelte patienter. Det er de samme regler, der gælder for cytostatikakanyleboksene, bortset fra, at det kun er skærende og stikkende genstande, der har været i kontakt med cytostatika, der skal heri. Når kanyleboksene er fulde, sættes de på vogne sammen med det andet affald. I boksene til klinisk risikoaffald skal affald, som er forbundet med smittefare deponeres. På afdelingerne er det primært boksene, der bruges, men der er også mulighed for at anvende gule papirsække. Boksene bliver sendt med på forbrændingen og bliver hermed ikke genbrugt. Boksene til cytostatikaaffald er magen til klinisk risikoaffaldsboksene, bortset fra, at der sættes et klistermærke på, der indikerer, at det er cytostatikaaffald, der skal heri (figur 7). Alle genstande, der indeholder cytostatika skal lægges i cytostatikabeholderen, det gælder blandt andet genstande som handsker og infusionssæt. Dagrenovation sorteres i forskellige affaldstyper med dertilhørende beholdere, men det dagrenovation, der er et resultat af medcinhåndteringen, smides altid i plastikposer (figur 18). De fulde plastikposer samles i brune papirssække MAPPING

13 klinisk risikoaffald Figur 4: Sæk til klinisk risikoaffald Figur 5: Beholder til klinisk risikoaffald Figur 8: Kanyleboks Figur 9: Kanyleboks Figur 6: Beholder til klinisk risikoaffald Figur 7: Beholder til cytostatikaaffald Figur 10: Kanyleboks Figur 11: cytostatika-kanyleboks medicinaffald Figur 12: Tabletbeholder Figur 13: Flydende Figur 14: medicinmedicin-beholder affaldsbeholder Figur 15: medicinaffaldsbeholder Figur 16: kasse til levering af medicin/ returnering af medicinaffald dagrenovation Figur 17: Kasse til kasserede pilleglas Figur 18: Pose til dagrenovation Figur 19: Affaldspose til genanvendeligt papir Figur 20: Affaldsbeholdere til flasker, glas og keramik 13

14 touchpoints I forbindelse med sygehusaffaldshåndteringen er sygeplejerskerne de vigtigste front office-aktører. Sygeplejersken kommer flere gange dagligt i kontakt med servicen gennem en række touchpoints. Foruden affaldsbeholderne, der alle er fysiske touchpoints for servicen, findes der blandt andet skemaer, der oplyser om korrekt affaldssortering (figur 24, side 16), og affaldsbure, der fungerer som samlested for fyldte affaldsbeholdere (figur 32, side 19). En typisk use case for en sygeplejerske under medicinhåndtering er illustreret på figur 21. På figur 22 gives desuden et overblik over, de touchpoints som sygeplejersken kommer i kontakt med. Touchpoints ne er forbundet i henhold til use casen. Den udvalgte use case er udtryk for den typiske arbejdsgang for en sygeplejerske, der skal medicinere én patient. Afhængig af, om sygeplejersken skal medicinere flere patienter ad gangen og af, hvilken 00:00 20:00 21:00 22:00 32:00 33:00 34:00 35:00 TIDSINDIKATOR 5-20 min. <1 min. <1 min. 10 min. <1 min. <1 min. <1 min. medicin dosering går til patientstue medicinering går til skyllerum affaldssortering affaldssortering affaldssortering SYGEPLEJERSKE LOKATION medicinrum medicinrum patientstue patientstue skyllerum Figur 21: Eksempel på use case for sygeplejerske under medicinhåntering. medicinrum patientstue skyllerum affaldsrum medicin koncentration høj vidensbehov stort patient skemaer medicinaffaldsbeholder lav dosering affaldsortering medicinering affaldsortering tid småt dosering affaldsortering medicinering affaldsortering tid klinisk risikoaffaldsbeholder cytostatikaaffaldbeholder dagrenovationsbeholder affaldsbur Figur 22: Touchpoint matrix - sygeplejerskens kontakt med servicen under medicinhåndtering MAPPING

15 type affald, der genereres, kan andre use cases forekomme. Figur 23 viser et kort over ambulatoriet i Medicinerhuset på Aalborg Sygehus Syd. Her ses et eksempel på placeringen af medicinrum, patientstuer, skyllerum og affaldsrum. Rummene har hver deres specifikke funktion og indeholder forskellige typer touchpoints, som beskrevet i det følgende. Antallet, typen og placeringen af touchpoints kan dog variere fra afdeling til afdeling. Medicinrum Medicinrum findes på alle afdelinger, og fungerer som lager for medicin. Sygeplejersken befinder sig i medicinrummet under dosering af medicin, og affald, der opstår under denne proces, skal bortskaffes i beholdere til enten medicinaffald eller dagrenovation. Medicin eller medicinaffald, der har været udenfor medicinrummet, må af hygiejniske årsager ikke komme tilbage hertil. Dette skal bortskaffes i et skyllerum. For at forhindre tyveri af medicin såvel som medicinaffald skal medicinrummet altid være aflåst. Skyllerum Skyllerum findes ligeledes på alle sygehusets afdelinger. Det er her sorteringen af alt sygehusaffald, som har forladt medicinrummet, skal foregå. Skyllerummene er således urene rum, hvor der udover affald opbevares kontaminerede redskaber eller hjælpemidler, der venter på at blive rengjort. Da der også findes medicinaffald i skyllerummene, bør disse ligeledes være aflåst. affaldsrum Affaldsrum findes på nogle afdelinger, men er ikke påkrævet. Nogle afdelinger er fælles om ét affaldsrum. I affaldsrummene findes affaldsbure, hvor fyldte affaldsbeholdere eller -poser fra skyllerummene samles. Det er plejepersonalet på afdelingerne, eller deres assistenter, der skifter affaldsbeholderne når de er fyldte, og placerer dem i affaldsburene. Herefter er det portørerne, der dagligt afhenter de fyldte bure og kører dem til Teknisk Afdeling. De gule bokse skal stå oprejst i burene, mens alle poser skal ligge ned. Skyllerum Affaldsrum Medicinrum Patientstuer Figur 23: Grundplan for ambulatoriet i Medicinerhuset på Aalborg Sygehus Syd 15

16 Dagrenovation AALBORG SYGEHUS AFFALDSSORTERING ALT AFFALD MÆRKES MED AFDELINGSBETEGNELSE Papir genanvendeligt Pap genanvendeligt Flasker og glas genanvendelige Glas og keramik ikke genanvendeligt F. eks.: Handsker og engangsklude Bleer og forbindinger Stomiposer Tømte urin- og blodposer Engangsafdækninger, operationsservietter m.v. Hele infusions- og dialysesæt Sugeslanger og andre plastslanger Tomme plast/glashætteglas Tomme sprøjter uden kanyle Infusionssæt m. plast/glashætteglas F. eks.: Aviser Ugeblade Tryksager Reklamer Papiremballage Små papemballager Ikke personhenførbar materiale Makuleret papir F. eks.: Papkasser Bølgepap Papemballage Karton Papkasser skal være RENE og sammenklappede. Lægges øverst F. eks.: Husholdningsglas Flasker Vinflasker Syltetøjsglas Ketchupflasker Drikkeglas Tomme sondemadsglas F. eks.: Porcelæn / skår Termokander Vindueglas / bilruder Elpærer (glødelampe) Tomme medicinglas Spejlglas Medicin Brugte batterier + + _ + +? I kanylebøtter: F. eks.: Kanyler Skalpeller Ampuller Pipetter Reagensglas, skår o.lign. m/blod, pus eller vævsvæskerester I valgfri emballage: F. eks.: Meget væskeholdigt eller Dræn-/sugeflasker med indhold isoleret p.g.a. infektion F. eks.: Amputerede lemmer Placentae Store vævsdele Større mængder blod F. eks.: Medicin, hvor udløbsdatoen er overskredet Medicinrester Cytostaticatbl. rest (i bøtte mrk. Cytostatica) RETURNERES TIL SYGEHUSAPOTEKET F. eks.: Almindelige batterier Opladelige batterier Knapcellebatterier F. eks.: Spraydåser Kviksølv fra termometre og blodtryksmanometre Lysstofrør og energisparepærer Plastemballage m. kemikalierest Elektriske og elektroniske produkter Kemikalier, sæberester m. m. Sygehus Apoteket Lokal ikke fremgår af oversigten Emballage mærkes med: BIOLOGISK AFFALD Yderligere spørgsmålkontakt Teknisk afdeling Lokal SE ENDVIDERE: Layout/DTP: Foto/AV-Sektionen, Aas, Ordrenr.: os. Revideret den Figur 24: Skema over korrekt affaldssortering på Aalborg Sygehus 01 ANALYSE

17 Figur 25: Medicinrum medicinrum Figur 26: Medicinrum med sygeplejersker under medicindosering Figur 27: Affaldsbeholdere og skemaer i medicinrum 17

18 overskrift skyllerum Figur 28: Affaldsbeholdere i skyllerum Figur 30: Affaldsbeholdere i skyllerum 18 Figur 29: Affaldsbeholdere i skyllerum 01 ANALYSE

19 overskrift Figur 31: Affaldsbeholdere i affaldsrum Figur 34: Affaldsposer Figur 32: Affaldsbure Figur 33: Affaldsbeholdere affaldsrum 19

20 service blueprint Service blueprint er et diagram over hele servicen, hvor det illustreres, hvilke handlinger der er synlige for kunden, eller i dette tilfælde sygeplejersken, (front office), samt hvilke handlinger der er bagvedliggende (back office). Disse adskilles af Line of Visibility. Customer actions er centrale i diagrammet. De viser hvor kunden interagerer med servicen (Line of interaction). Øverst er kundens fysiske bevis på en given interaktion med servicen illustreret. Endelig findes der nederst Line of Internal Interaction. Denne viser, hvor i servicen back office-aktørerne interagerer med hinanden. [Sdt] Blueprintet giver et overblik over servicen som helhed, og er dermed med til at afrunde mappingfasen. Diagrammet har aktørerne og deres handlinger i forhold til hinanden i fokus, mens aspekter som tid og frekvens ikke er afbildet. Disse fremgår af systemdiagrammet i det følgende afsnit. FYSISK BEVIS Computer SYGEPLEJERSKE HANDLING Sygeplejersken bestiller medicin. Line of Interaction Godstransport kører medicinen til afdelingen Godstransport opsamler medicinbokse Line of Visibility Sygehusapoteket modtager og videresender bestillingen Sygehusapoteket modtager medicin fra leverandøren Sygehusapoteket pakker til afdelingen Godstransport modtager medicinen på sygehuset Dall Villaby afhenter medicinaffald Line of Internal Interaction Leverandøren modtager bestillingen Leverandøren leverer medicin til Sygehusapoteket Dall Villaby transporterer bestillingerne til sygehuset Sygehusapoteket modtager medicinaffaldet og pakker det i blå tønder MAPPING

21 Medicinrum Medicinrum Patientstuen Patientstuen Skyllerum Sygeplejersken doserer medicin Sygeplejersken sorterer affald i medicinrummet Sygeplejersken giver patienten medicin Sygeplejersken afskaffer kanyler og andet affald på stuen Sygeplejersken afskaffer risikoaffald og dagrenovation i skyllerummet t in- Medicinservice sætter medicinen på plads Portørerne afhenter affaldet på afdelingerne ter Portørerne sorterer og gør affaldet klar til afhentning på Teknisk Afdeling et nafdet i Mokana afhenter medicinaffaldet fra Sygehusapoteket Mokana transporterer medicinaffaldet til RenoNord RenoNord afbrænder affaldet AVV Hjøring afhenter affaldet AVV Hjøring afbrænder affaldet Figur 35: Service blueprint 21

22 systemdiagram Som afslutning på mapping fasen opstilles der et systemdiagram. Formålet med systemdiagrammet er at give et overblik over det overordnede affaldssorterings system. Diagrammet starter fra medicinen er blevet til affald. Diagrammet er inddelt i intern og ekstern affaldshåndtering. Den del, der behandler den interne affaldshåndtering er opdelt i sortering, der sker centralt på sygehuset samt sortering, der foregår på afdelingerne. Den eksterne del af diagrammet giver et overblik over, hvor affaldet sendes hen, når det forlader sygehuset. Ud fra diagrammet ses det med hvilken frekvens affaldet afhentes de forskellige steder i processen, hvor meget affald, der distribueres af de forskellige former for affald på årsbasis, samt prisen på denne mængde affald. På sygehuset På afdelingen Cytostatika Sygehusaffald Klinisk risikoaffald 2 gange pr. dag1 Teknisk Afdeling Dagrenovation Medicinaffald 1 gang pr. dag 1 Godstransport MAPPING

23 På systemdiagrammet fremgår det, at dagrenovation og medicinaffald begge sendes til RenoNord, men at medicinaffald gennemgår en langt mere kompliceret vej dertil, end dagrenovationen gør. Dette skyldes, at medicinaffaldet fra alle sygehusene i Region Nordjylland samles på Sygehusapoteket inden det sendes til RenoNord. Grunden til, at det samles her, er, at RenoNord ikke har tilladelse til at transportere farligt affald. Det er Dall Villaby, der tager medicinaffaldet med til Sygehusapoteket, når de afleverer den nye medicin. Når medicinaffaldet skal transporteres fra Sygehusapoteket til RenoNord er det transportfirmaet Mokana der gør dette. Mokana modtager kr. på årsbasis for at afskaffe medicinaffaldet. [Kjeldgaard, 2012] Eksternt 168 ton/år kr. 1 gang dagligt undtagen onsdag 2 1 AVV Hjørring 1000 ton/år kr. 1 gang dagligt på hverdage gang pr. dag 1 Sygehusapoteket 15,8 ton/år kr. 4 Hver 8. uge 1 Mokana RenoNord Andre sygehuse Figur 36: Systemdiagram. 1 [TA], 2 [AVV], 3 [RN], 4 [Kjeldgaard, 2012] 23

24 En AVV medarbejder tager affaldet fra fragtmanden, og gør den klar til afbrænding. AVV teknikerne står for at forbrænde det kliniske aktøroversigt risikoaffald, så de korrekte forhold gør gældende ved afskaffelsen af affaldet. Sygehuseapoteket Farmaceut Nomeco / TMJ Medicinproducent Fragtfirma Sygehusapoteket Lagerarbejder Personalet tager imod bestillingerne fra regionens sygehuse, og sender en samlet bestilling til leverandørerne/producenterne Leverandøerne tager imod og pakker bestillingerne, som kommer fra Sygehusapoteket. Fragtfirmaet leverer bestillingen til Sygehusapoteket. Medicinen som modtages bliver pakket ud og sat på lager. Aktøroversigten giver et overblik over alle de aktører, der er involverede i håndteringen af medicinen og medicinaffaldet. Aktørernes roller eller opgaver i forhold til medicinen er desuden beskrevet. Hvis der foretages ændringer i servicen er det vigtigt at overveje konsekvenserne for alle de involverede aktører, selvom det umiddelbart er front office-aktørerne i form af sygeplejersker og andet plejepersonale, der er mest centrale for selve affaldssorteringen, hvorfor det også er dem, der er mest i fokus for mappingen. Sygehusapoteket Farmaceut Farmaceut pakker bestillingerne fra Sygehusapoteket, og gør dem klar til at blive transporteret til sygehusene. Dall Villaby Fragtfirma Dall Villaby transporterer den pakkede medicin til sygehuse i hele Region Nordjylland. De transporterer desuden de tomme medicinbokse tilbage til Sygehusapoteket. Sygehuset Godstransport Godstransport modtager medicinen, og transporterer den til afdelingerne. Medicinaffaldet tages med tilbage fra afdelingerne. Dall Villaby Fragtfirma Dall Villaby fragter medicinaffaldet fra sygehusene tilbage til Sygehusapoteket, når de kører tilbage fra leveringen af medicin. Sygehuset Medicinservice Medicinservice sætter den leverede medicin på plads. De sørger desuden for opdatering af bestillinger, dato, kontrol og generel orden i medicinrummet. Sygehusapoteket Lagerarbejder Lagerarbejderen på Sygehusapoteket tager affaldet fra medicinboksene og dumper det i nogle blå tønder, hvor affaldet bliver opbevaret indtil afhentning. Sygehuset Sygeplejerske Sygeplejerskerne doserer medicinen til patienterne. Når medicinen er brugt, har de ansvaret for, at affaldet bliver sorteret korrekt. Mokana Chauffør Mokana afhenter medicinaffaldet fra Sygehusapoteket hver. ottende uge, og kører affaldet til RenoNord. Sygehuset Portør Portørerne afhenter affaldet fra afdelingerne. De afhenter affaldet 2 gange dagligt, og hver portør er knyttet til nogle bestemte afdelinger. På teknisk afdeling, har de ansvaret for, at de forskellige affaldstyper bliver afhentet korrekt. RenoNord Arbejder RenoNord arbejder tager imod affaldet, og gør det klar til afbrænding. AVV Hjørring Fragtmand Fragtmanden afhenter klinisk risikoaffald fra hele Region Nordjylland, hvorefter det fragtes til AVV Hjørring. RenoNord Teknikker RenoNord teknikker, som styrrer forbrænding, har ansvaret for, at reglerne gældende forbrænding af medicinaffald bliver overholdt. AVV Hjørring Arbejder En AVV medarbejder tager affaldet fra fragtmanden, og gør det klar til afbrænding. AVV Hjørring Teknikker AVV teknikerne står for at forbrænde det kliniske risikoaffald, så de korrekte forhold gør sig gældende ved afskaffelsen af affaldet. Figur 37: Aktøroversigt MAPPING

25 02 analyse i dette kapitel analyseres servicen med henblik på at identificere kritiske punkter. analysen tager udgangspunkt i mappingen, der beskriver sorteringen og servicens andre trin, som de burde udføres, og der sættes således fokus på, hvor og hvornår i servicen, der sker fejl samt hvorfor. analysefasen afsluttes med opstilling af problemformulering og kravspecifikation, der giver en retning for projektet og for det videre arbejde med udviklingen af en ny, forbedret service.

26 observerede fejl Fejl med affaldssorteringen Det nedenstående diagram (figur 38) er opstillet for at give et overblik over hvilke fejl, der sker under sorteringen af affald på sygehuset. Diagrammet viser de forskellige affaldstyper, og de dertilhørende affaldsbeholdere. De grønne linjer viser hvor affaldet skal hen, hvis det sorteres korrekt, imens de røde linjer viser hvilke fejl, der sker indenfor affaldssorteringen på afdelingerne. På Sygehusapoteket ses mange af disse fejl, men de rettes ikke, da det er for farligt for lagerarbejderne, der tømmer de grå medicinaffaldsbokse, at rode i affaldet. Lagermedarbejderne har desuden ikke den fornødne viden omkring medicinaffald til at vide, hvordan sorteringen bør foregå eller hvilke medicinrester, der er farlige at komme i kontakt med. [Kjeldgaard, 2012] Under observation og interview på forskellige afdelinger er der sygeplejersker, der udtaler, at de undlader at smide tom emballage, der har indeholdt medicin, i dagrenovationen fordi de synes, det er ubehageligt, på trods af, at de ved, at dette er den rette procedure. Dette kan skyldes manglende viden om, hvordan affaldstyperne efterfølgende bortskaffes. Sygeplejerskerne har desuden et overordnet ønske om at være på den sikre side, hvorfor de, hvis der opstår tvivl omkring en affaldstype, ofte vælger medicinaffald eller klinisk risikoaffald frem for dagrenovation. Interviews med sygeplejerskerne viser dog, at det er meget sjældent, at sygeplejerskerne oplever tvivl omkring affaldssorteringen, hvilket ikke stemmer overens med de observerede fejlsorteringer. Sygeplejerskerne er altså sjældent klar over, at de laver fejl. I andre tilfælde, hvor tidspresset er stort og stressniveauet højt, kan sygeplejerskerne bevidst vælge en forkert sorteringsmulighed, hvis de på denne måde kan spare tid. Der er flere grunde til, at det er problematisk, at fejlsortering forekommer. For det første kan der være en sikkerhedsrisiko, hvis klinisk risikoaffald, som for eksempel kanyler, ender i medicinaffald. Dette har Sygehusapotekets personale oplevet flere eksempler på, og det giver en risiko for stikskader for de involverede. [Kjeldgaard, 2012] Derudover er der et økonomisk aspekt forbundet med fejlsortering, da klinisk risikoaffald og særligt medicinaffald er meget dyrere at bortskaffe end dagrenovation (figur 39). Det giver altså unødvendigt høje omkostninger for sygehuset, når affald som for eksempel sondemad, fejlagtigt ender som medicinaffald, frem for at blive tømt ud i en håndvask og efterfølgende smidt ud som dagrenovation. Cytostatika Sygehusaffald Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffaldsbeholder Teknisk Afdeling Dagrenovation Medicinaffald Medicinaffaldsbeholder Cytostatikabeholder Dagrenovationsbeholder Sygehusapoteket Figur 38: Oversigt over observeret fejlsortering ANALYSE

27 00:00 20:00 21:00 22:00 32:00 33:00 34:00 35:00 TOR 5-20 min. <1 min. <1 min. 10 min. <1 min. <1 min. <1 min. koncentration 3800 kr./ton 1 medicin dosering går til patientstue medicinering går til skyllerum affaldssortering høj affaldssortering affaldssortering E ION koncentration høj medicinrum Medicinaffald Mokana - RenoNord medicinrum 950 kr./ton Klinisk risikoaffald AVV Hjøring kr./ton Dagrenovation RenoNord Figur 39: Oversigt over priser på affaldstyper. 1 [Kjeldgaard, 2012], 2 [AVV], 3 [RN] patientstue patientstue skyllerum lav 3 dosering vidensbehov stort affaldsortering medicinering affaldsortering tid Figur 40: Estimat af koncentrationsniveau under use case for sygerplejersken lav dosering Sygeplejerskernes vidensniveau De observerede fejl i sorteringen leder til et ønske om at få indblik i, hvordan sygeplejerskernes vidensniveau er i forhold til affaldets bortskaffelse, samt tid hvordan information omkring korrekt affaldssortering videregives til nye sygeplejersker. affaldsortering medicinering affaldsortering Det konstateres, at der ikke er nogen undervisning i affaldssortering på sygeplejeskolerne, men at nyansatte sygeplejersker gennemgår en 10 uger lang oplæring på den givne afdeling, hvor information omkring affaldssortering også videregives. Det vil altså sige, at eventuelle sorteringsfejl risikerer at gå i arv fra sygeplejerske til sygeplejerske. Interviews viser desuden, at sygeplejerskerne generelt har ingen eller meget lille viden om, hvor de forskellige affaldstyper kommer hen, når de forlader afdelingen. At medicinaffaldet kommer retur til Sygehusapoteket er de fleste dog klar over. Det bliver desuden tydeligt, at der hersker tvivl om, hvad den præcise forskel på medicinaffald og klinisk risikoaffald er, hvilket kan lede til fejlsortering og desuden bevidner, at affaldssorteringen for sygeplejerskerne er meget rutinepræget, og ikke noget, der tænkes videre over. I forhold til det økonomiske aspekt er der også tvivl blandt sygeplejerskerne. Der er flere der ikke ved, hvad der er dyrest at bortskaffe, mens andre har en idé om, at det kliniske risikoaffald er dyrere end andre affaldstyper. På samme måde er der flere der tror, at affaldet afregnes pr. sæk frem for pr. vægt, som det egentligt er tilfældet. Disse mange tvivlsspørgsmål kan være medvirkende til, at fejlsortering forekommer, og der er hermed en central problematik i forholdet mellem koncentrationsniveau og vidensbehov, hvilket er illustreret på henholdsvis figur 40 og 41. Her ses det, at sygeplejerskens estimerede koncentrationsniveau er højt under doserings- og medicineringsfaserne, mens småt dosering affaldsortering medicinering Figur 41: Estimat af vidensbehov under use case for sygerplejersken den er faldende under affaldssorteringen. Dette er problematisk, da vidensbehovet er stort under hele processen, og ikke kun i forbindelse med dosering og medicinering. For at imødegå dette, er det altså vigtigt enten at sørge for et øget koncentrationsniveau eller et mindre vidensbehov for sygeplejerskerne under sorteringen, som det ses illustreret med stiplede linjer på figurerne. Et mindsket vidensbehov kan eksempelvis opnås ved en forsimplet og lettere forståelig affaldssortering. andre fejl i servicen Under observation og interview med forskellige aktører bliver andre fejl, der ikke er direkte relateret til affaldssorteringen, også tydelige. Når der er medicinaffald i skyllerummet bør skyllerummet være aflåst, hvilket ikke har været tilfældet på nogle af de besøgte afdelinger. Derudover bliver beholderne til tider stillet forkert i affaldsburene, hvilket kan medføre, at portørerne får blod og cytostatika på tøjet, når de afhenter affaldet. Affaldsburene er ofte pakket forkert. Denne fejl rettes ikke altid på Teknisk Afdeling, hvilket medfører at noget affald forbrændes på den forkerte måde. De nævnte problemstillinger er in mente i den senere konceptudvikling, idet det endelige koncept ikke må forværre disse problemstillinger. affaldsortering tid 27

28 lean I de indledende analyser står det klart, at der bliver begået en række fejl tidligt i sygehusaffaldshåndteringsprocessen, som ikke bliver rettet senere. Lean beskæftiger sig med, at fejl begået tidligt i processen bliver rettet med det samme, så der ikke arbejdes på et defekt produkt. Lean handler desuden om at effektivisere produktionen ved at minimere spild og øge den effektive arbejdstid. Metoden har traditionelt været brugt indenfor produktion, men bliver efterhånden også brugt indenfor administration og service altså på alle niveauer. [Eriksen, 2005] Lean metoden er udviklet hos Toyota, hvor de igennem 50 år, har forsøgt at effektivisere bilproduktionen og minimere spildet. I Lean bliver der arbejdet med en række begreber, som samlet set skal effektivisere produktionen. Begrebet Kaizen fokuserer på løbende udvikling, hvor alle, fra ledelse til medarbejder, bliver involveret i at skabe en større fremgang. FIFO (first in first out) og Just in time er andre begreber, som har væsentlig betydning indenfor Lean. [Tapping, 2005] Aktørernes værdistrømme i de forskellige led af processen beskrives for at kortlægge servicens samlede værdi. Den enkelte aktørs værdistrøm er dennes forventning til den vare han/hun modtager fra den tidligere aktør. Herved betragtes den modtagende aktør som kunde og den givende som sælger. Produktets samlede værdi er en forening af alle aktørernes værdistrømme. Samlet set vil værdistrømmene blive brugt til at identificere de kritiske punkter, som har en negativ betydning for den samlede service. Først bliver værdistrømmene, med udgangspunkt i tidligere mappet service, kortlagt på et overordnet plan. Processen er opdelt i tre for bedre overskuelighed. Øverst anskues instansernes interne værdistrømme, som herunder bliver beskrevet fra medicinleverandører til afbrænding. Overordnet set mangler der værdi mellem sygehuset og Sygehusapoteket, da der hos sidstnævnte ikke eksisterer nogle værdier, som fokuserer på korrekt sortering af affald. Desuden er store mængder af det affald, som bliver sendt til Sygehusapoteket ikke medicinaffald, hvilket resulterer i en højere afskaffelsespris. Herefter bliver aktørernes værdistrømme på syge- Medicin leverandør Sygehusapotek Godstransport Sygehusapotek korrekt opbevaring reducere lager korrekt lager (klar til levering) Godstransport sorteret medicin klar til aflevering Sygeplejerske & Medicinservice modtage korrekt medicin til tiden korrekt opbevaring ANALYSE

29 mindre og korrekt affald korrekt sortering forsvarlig håndtering Teknisk Afdeling AVV Hjørring Aalborg Sygehus Syd just in time Sygehusapotek Mokana RenoNord reducere lager korrekt opbevaring reducere omkostninger mindre og korrekt affald korrekt sortering korrekt sortering bestemt mængde affald til et bestemt tidspunkt forsvarlig håndtering kun medicinaffald Afdelingerne Portører medicin hurtigt på lager modtage korrekt medicin just in time reducere lager korrekt opbevaring affald til Teknisk Afdeling og Sygehusapoteket er sepereret affald klar til afhentning sikkert sorteret affald reducere omkostninger Sygeplejerske v. dosering Patienter Sygeplejerske Portører dicin medicin sorteret efter dato korrekt opbevaring medicin til rådighed info og rigtigt medicin god service sikkerhed omkring affald alt medicin bruges (klar som affald) rette mængde medicin Figur 42: Leandiagram 29

30 huset uddybet (midterste sektion på figur 42). Processen starter fra Godstransport modtager medicinen indtil portørerne afhenter affaldet igen. Det sidste, nederste forløb uddyber processen på en afdeling på sygehuset, hvor aktørernes interne værdier bliver beskrevet. Denne proces beskriver værdistrømmene fra Medicinservice sætter leveret medicin på plads til sygeplejersken sorterer affaldet. I processen mangler der værdistrøm imellem sygeplejersken og portøren. Portørernes hovedfokus er, at affaldet er forsvarligt pakket og klar til afhentning, men de har derimod mindre interesse i, at affaldet er sorteret korrekt. Dermed giver portørerne ikke nogen ekstra værdi til sygeplejerskernes motivation indenfor affaldshåndtering. I løbet af medicinens rejse er der to kritiske punkter, der skal fokuseres på. Hovedproblemet ligger ved forbindelsen mellem sygeplejersken og portøren, hvor der skal skabes nogle værdistrømme for sygeplejersken, som øger motivationen til at sortere affaldet korrekt, og derigennem reducerer mængden af fejlsorteret affald. Desuden skal mængden af medicinaffald, som sendes til Sygehusapoteket reduceres, da dele af dette er fejlsorteret, hvilket medfører høje omkostninger. interafhængige faktorer I forbindelse med analysen af sygehusaffaldssortering bliver en række vigtige faktorer, der har betydning for servicens overordnede virkemåde og kvalitet, tydelige. Af disse faktorer kan nævnes; sortering, omkostninger, tid, motivation, sikkerhed, vidensniveau, leveringsfrekvens, afhentningsfrekvens, beholderstørrelse og mængde af medicinaffald. Flere af disse faktorer er afhængige af hinanden og for at danne et overblik over disse sammenhænge, er der opstillet en række diagrammer. Det enkelte diagram viser den overordnede sammenhæng imellem to variable, illustreret på akser uden enheder, idet den helt præcise sammenhæng ikke er kendt og i mange tilfælde heller ikke er relevant. Samlet set kan diagrammerne hjælpe med at danne et overblik over konsekvenserne af en ændring af bestemte faktorer i servicen. høj høj høj høj Omkostninger Omkostninger Afhentningsfrekvens Afhentningsfrekvens lav dårlig lav Sortering dårlig Sortering god god lav lav lav Sikkerhed lav Sikkerhed høj høj lang lang høj høj Tid Tid Afhentningsfrekvens Afhentningsfrekvens kort dårlig kort Sortering dårlig Sortering god god lav lille lav Beholderstørrelse lille Beholderstørrelse stor stor høj høj høj høj Motivation Motivation Omkostninger Omkostninger lav dårlig lav Sortering dårlig Sortering god god lav lille lav Mængde lillemedicinaffald Mængde af medicinaffald stor stor høj høj høj høj Sikkerhed Sikkerhed Vidensniveau Vidensniveau lav dårlig lav Sortering dårlig Sortering god god lav lav lav Sikkerhed lav Sikkerhed høj høj Figur 43: Interafhængige faktorer af betydning for servicens kvalitet ANALYSE

31 plejepersonalets motivation Plejepersonalets motivation til at sortere sygehusaffald har stor betydning for, om sorteringen sker korrekt eller ej. Som udgangspunkt ønsker plejepersonalet naturligvis en korrekt affaldssortering, men i flere situationer opstår der alligevel fejl. Dette kan både skyldes manglende viden om korrekt sortering, men i stressede situationer kan det også skyldes plejepersonalets motivation og prioriteringer. I plejepersonalets hverdag spiller tid nemlig en meget vigtig rolle, og muligheden for at spare tid på affaldssortering bliver da en væsentlig motivationsfaktor, idet personalet da får mere tid til opgaver, der for dem er af langt større betydning, herunder eksempelvis patientpleje og social kontakt. En motivationsfaktor for plejepersonalet for at sortere affaldet korrekt er ansvarsfølelse overfor sygehuset, idet fejlagtig sortering i sidste ende koster sygehuset penge. Det er dog ikke sikkert, at plejepersonalet er klar over denne sammenhæng, og selv hvis dette er tilfældet, vil tiden stadig være en større motivationsfaktor, idet en øjeblikkelig tidsbesparelse umiddelbart er af langt større værdi for plejepersonalet end en langsigtet økonomisk besparelse. Dette forhold er illustreret på figur 44. For at sikre korrekt sortering, er det altså vigtigt, at plejepersonalet har en klar motivation, som vist på figur 45. Dette kan enten ske ved at finde en motivationsfaktor, der er højere end tanken om at kunne spare tid, men det kan også ske ved at forsimple affaldssorteringen, så en korrekt sortering er ligeså tidsbesparende som en ukorrekt. Uanset hvilken løsning der vælges, er det vigtigt, at reglerne for affaldssortering er klare for plejepersonalet og at hele det omkringliggende system er gennemskueligt. Ofte skyldes de fejl der sker nemlig også, at plejepersonalet er i tvivl om affaldssorteringen og derfor vælger at være "på den sikre side". Det vil sige, at hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en bestemt affaldstype tilhører medicinaffald eller dagrenovation, ender det som regel i medicinaffald, idet det virker som den sikreste løsning. Motivation Motivation Manglende motivation Manglende motivation Tid Ansvar Tid i fht. Sygehuset Ansvar i fht. Sygehuset i fht. sortering i fht. sortering Tid Ny motivationsfaktor Tid Ny motivationsfaktor Motivationsfaktor Motivationsfaktor Motivationsfaktor Motivationsfaktor Figur 44: Den nuværende motivationssituation. Figur 45: Den ønskede motivationssituation. 31