Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen Church seen from the north east.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2014. Church seen from the north east."

Transkript

1 1263 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen Church seen from the north east. Stella maris Kirke nyborg romersk-katolsk Historisk indledning. Den katolske menighed i Nyborg er grundlagt 1907 af Skt. Hedvigsøstrene, der dette år oprettede en vuggestue og en børnehave i byen og samtidig fik etableret et privatkapel. Året efter etablerede de endvidere en skole indviedes et nyt kapel i Kronprinsensgade kom Mariasøstrene fra Belgien til Nyborg, hvor de i den vestlige bydel købte en stor herskabsvilla og dér oprettede hvilehjemmet»stella Maris«, som kom til at rumme et nyt lille kapel, der indviedes Nyborg katolske kirke hørte i begyndelsen under Odense Sogn, men blev selvstændigt sogn Skt. Hedvigsøstrene forlod Nyborg Mariasøstrene overtog skolen, der også flyttede ind i»stella Maris«. Samtidige planer om at opføre en kirke blev stillet i bero grundet Første Verdenskrig, men blev genoptaget i 1920 erne, og den nuværende kirke opførtes Mariasøstrene fraflyttede Nyborg i 1992, og bygningerne, herunder kirken, blev overdraget til Ansgarstiftelsen (Den katolske Kirke i Danmark) pr. 1. jan De senere år har menighedens medlemstal været støt nedadgående, og der har været fælles præst med menigheden i Svendborg.

2 1264 Nyborg Beliggenhed. Kirken ligger på hjørnet af Vindingevej og Bakkevej i den sydlige del af byen. Den er orienteret omtrent nord-syd med nogen afvigelse mod vest. Omgivelser. Jf. ovf. havde Mariasøstrene 1911 købt herskabsvillaen»stella Maris«(fig. 2.1), som ligger lidt vest for den opførte kirke (jf. ndf.). Syd for kirken påbegyndtes 1931 opførelsen af en stor skolebygning (fig. 2.3), der via en tunnel sattes i forbindelse med kirken. Skolen indviedes et par år senere og rummede da også en børnehave. Senere tilkøbtes endnu en villa,»bella Vista«(fig. 2.4), vest for»stella Maris«, hvortil børnehaven flyttede. Ved en stor ombygning i 1950 erne (jf. ndf.) opførtes en hegnsmur af tegl langs Vindingevej og lidt vest for kirken, der indesluttede gårdsrummet mellem kirke og sakristi, og på hvis inderside anbragtes halvtagsoverdækkede klostergange opførtes et nyt menighedshus vest for kirken (fig. 2.5) ved arkitekt Uffe Harrebek, og samtidig nedreves den vestre gang i gården. Bygningen er opført af røde tegl og gentager en række arkitekturdetaljer fra kirkebygningen. Bygning Kirken består af et langhus, hvortil knytter sig en apsis i syd og et tårn ved nordvestre hjørne. Orienteringen har nogen afvigelse mod vest, jf. ovf. Fig. 2. Situationsplan. 1: »Stella Maris«. 2. Stella Maris Kirke. 3. Skolebygning. 4.»Bella Vista«. 5. Menighedshus. Redigeret af Mogens Vedsø 2015 på grundlag af kort udarbejdet af Geofyn. Situation plan. Bygningen, der er opført i nyromanske stilformer, er udført efter tegninger af arkitekt J. Tidemand- Dal (fig. 4-6). 5 Grundstenen blev nedlagt august 1927, og kirken indviedes 8. juli Kirken, der er seks fag lang, er opført af røde tegl i normalformat, lagt i krydsskifte, og rejser sig over en syld af rå kamp. Langhuset har kraftigt fremspringende hjørnelisener, der i tagfodshøjde afsluttes med vingetegl over en let fremspringende falsgesims. Langsiderne samt apsis og tårn krones af en kraftigt fremspringende gesims, der bæres af tætsiddende konsoller med afrundet forkant. Langhuset har et relativt stejlt, let opskalket tegltag, der slutter sig til gavle med kam, mens apsis afsluttes af et opskalket tag af form som en halv kegle (fig. 1 og 15). Sakristiet, der oprindelig var omtrent kvadratisk, er beliggende ud for vestsidens sydligste fag med adgang herfra. Det slanke tårn, der har kvadratisk plan, er anbragt ud for vestsidens nordligste fag og rejser sig i fem stokværk. Klokkestokværket er til hver side udstyret med tredelte falsede rundbuede glamhuller, der adskilles af murede dværgsøjler. Glamhullerne fremtræder som blændinger med en smal glug i bunden. 6 Tårnet krones af et relativt lavt, opskalket teglhængt pyramidetag. I toppen fløjstang med kugle og ringkors. Døre og vinduer. Kirkens hovedadgang midt i nordgavlen er en mangefalset rundbuet portal, hvori er indsat et tympanon med motivet»havets Stjerne«udført af Axel Theilmann. Foran døren var oprindelig en trappe med murede vanger. To oprindelige døre i henholdsvis langhusets vestmur længst mod syd og sakristiets nordmur er senere tilmuret. Apsiden fremtrådte oprindelig uden vinduer, mens langhuset i de fire midterste fag havde et tvillingdelt, falset rundbuet vindue med dværgsøjle. På nordgavlen flankeres døren af i alt fire smalle rundbuede åbninger med vandret lysning, der giver lys til de to birum på hver side af forrummet. I gavltrekanten over døren er et stort falset cirkelvindue. Trappen i tårnets indre belyses af tre rundbuede vinduer i vestsiden. Indre. Apsiden overdækkes af et halvkuppelhvælv af pudsede brædder. Langhuset, der er pudset og hvidkalket, overdækkes af et brunmalet

3 stella maris kirke 1265 Fig. 3. Grundplan (før menighedshusets opførelse 2010). 1:300. Tegnet af Merete Rude 2015, på grundlag af projekt ved J. Tidemand-Dal 1927 og ombygningsprojekt ved I. Arthur-Nielsen og Erik Nestel Ground plan. træloft, der har et knækket tværsnit følgende den delvis synlige tagkonstruktion (fig. 8-9). Rummets fagdeling angives af lisener, der bærer et gesimsbånd i højde med vinduernes underkant. Herfra udspringer tagkonstruktionens skråstivere. I langhusets sydligste fag er et podium, der er hævet et trin over gulvet, mens gulvet i apsiden ligger yderligere et trin højere. Det nordligste fag er fraskilt som forrum, der flankeres af to mindre rum, der oprindelig indeholdt dåbsværelse (i øst) samt skriftestol. De tre rum er tilgængelige fra kirkerummet ad vandret overdækkede døråbninger. Fra det vestre rum er tillige adgang til en ottekantet trævindeltrappe i tårnets indre. Herfra er forbindelse til et pulpitur over rummene i kirkens nordende samt videre op i tårnet. Ændringer. En større ændring af bygningskomplekset fandt sted i 1950 erne ved arkitekterne I. Arthur-Nielsen og Erik Nestel. I apsiden indsattes fem rundbuede vinduer, der i det indre over- skærer den kalkmalede dekoration (jf. s og fig. 7). Yderligere indsattes to tilsvarende, nu atter tilmurede, vinduer i sydgavlen øst og vest for apsiden samt et tvillingdelt, falset rundbuet vindue med dværgsøjle, svarende til de andre fire fag, i langsidens sydligste fag. På langmuren mod Bakkevej, østmuren, opførtes to støttepiller som supplement til tre, der tidligere var opført ved murens to midterste fag. Alle med polygonal plan og skrånende op mod gesimsen. I kirkens nordende omdisponeredes de to birum, idet der i det østre indrettedes skriftestol og i det vestre et kapel med alter i øst (s. 1274). Vestsidens sakristi forlængedes mod vest til hen ved fire gange sin oprindelige længde og forsynedes mod nord med tre fag vinduer, der er en gendigtning af vinduerne i langhuset, tillige med et, nu tilmuret, vindue i det oprindelige sakristi svarende til dem på kirkens sydgavl. Desuden indesluttedes gårdsrummet mellem kirke og sakristi mod vest

4 1266 Nyborg Fig. 4a-b og 5. 4a-b. Projekt. Nordfacade, tværsnit mod nord og syd, længdesnit mod øst samt planer. 1:300. Tegnet af J. Tidemand-Dal okt Projekt. Opstalt af vestfacade med forslag til apsis.1:300 (plan 1:600). Tegnet af J. Tidemand-Dal okt./nov I Katolsk Historisk Arkiv. 4a-b. Project. North facade, cross-section towards north and south, longitudinal section towards east and plans. 5. Project. Elevation of west facade with proposal for apse.

5 stella maris kirke 1267 Fig. 6. Projekt. Opstalt af sydfacade, tværsnit mod syd og udsnit af plan med forslag til apsis.1:300. Tegnet af J. Tidemand-Dal okt./dec I Katolsk Historisk Arkiv. Project. Elevation of south facade, cross-section towards south and detail of plan with proposal for apse. og nord af hegnsmure, på hvis inderside anbragtes halvtagsoverdækkede klostergange. Fra den nordre af disse åbnedes en adgang til tårntrappen. Trappen foran kirkens hovedadgang erstattedes 2010 af en støbt trappe med jerngelænder. Der er en samtidig klokkestol af fyr til ophængning af en klokke. Kalkmalerierne (fig. 7) på apsishvælvet er udført af den belgiske kunstner Jan Huet. 7 I midten ses Gudfader siddende med den korsfæstede Kristus foran sig; ved korsets fod er malerens signatur anført med sort:»jan Huet p(in)xit ora pro eo «(Jan Huet malede det bed for ham). Th. ses Adam og Eva, tv. Maria stående på måneseglet med slangen under foden (Den Apokalyptiske Madonna). Hun holder hånden over et skib under en stjerne (Stella Maris, Havets Stjerne). Figurerne er malet i gråbrune nuancer med partier i blåt, rødt og gyldent på hvid baggrund; alt opmalet i nyere tid. Baggrunden illuderede oprindelig en guldmosaik. 8 Ved indsættelsen af vinduer i apsiden i 1950 erne blev flere af malerierne beskåret forneden. Glasmalerierne er udført af A. van Doorne, Gent, i I vinduerne i skibets andet fag ses i østsiden Jesus og Maria, i vestsiden kirkens belgiske værnehelgen og Josef (fig. 10); to af ruderne har i nederste højre hjørne kunstnerens signatur:»a. Van Doorne Gand Belgie fecit«. Endvidere er der under hver figur et brudstykke af en indskrift:»r.d.aug.van Olmen. D.D./ Eulalia. Vervoort.D.D./ R.D.Al. Lambo. D.D./ Ach. Vandoorne.D.D.«. Langsidernes øvrige vinduer har rudestillet udsmykning med rosetter og liljer i de midterste glas; også to af disse ruder bærer kunstnerens signatur. To af nordgavlens vinduer har motiv af henholdsvis et blomsterkranset Kristusmonogram (i skriftestolen) og et tilsvarende Jesumonogram»IHS«(i forkapellet), mens de to andre har glas i retkantet mønster. I det cirkulære vindue over pulpituret ses en fremstilling af Den Gode Hyrde hvorunder indskriften:»d.d. Familia-Hans Peter-Hansen«(jf. fig. 9). De figurative fremstillinger er alle udført i stærkt farvet glas, de øvrige er holdt i sarte nuancer.

6 1268 Nyborg Fig. 7. Kalkmalerier på apsishvælvet, , udført af Jan Huet, Belgien (s. 1267). Foto Arnold Mikkelsen Wall paintings on apse vault, , by Jan Huet, Belgium.

7 stella maris kirke 1269 Fig. 9. Indre set mod nord. Foto Arnold Mikkelsen Interior looking north. inventar Inventaret er i vid udstrækning af nyere dato, men enkelte stykker (døbefonten, stolestaderne, en kommunionsbænk, pulpiturets brystning og klokken) stammer fra tiden omkring kirkens opførelse, o I forbindelse med ombygningen i 1950 erne opførtes nye, murede alterborde, og der indrettedes et forkapel i nordfagets vestside opsattes et højalter med tabernakel i apsiden og foran dette et fritstående alterbord, ligesom prædikestolen erstattedes af en læsepult. Kirken er senest istandsat 2012 med ny belysning m.m. Farveholdningen domineres af træinventarets naturlige farver og de røde tekstiler. Alterborde. 1) (Jf. fig. 8). Højalteret, 1975, er udført af snedkermester Otto Rasmussen og Søn, Nyborg. 10 Af egetræ, cm, 40 cm dybt, bestående af en høj sokkel hvorpå en gråmalet bordplade. På bordet står et tabernakel af træ, be- Fig. 8. Indre set mod syd. Foto Arnold Mikkelsen Interior looking south. klædt med messingplader med relief af et kors i cirkelmedaljon. I apsiden. 2) (Jf. fig. 8), 1975, udført af snedkermester Otto Rasmussen og Søn, Nyborg, 10 af egetræ, cm, 75 cm dybt, bestående af en sokkel, formet som en omvendt keglestub, der bærer en gråmalet bordplade. Det fritstående bord er placeret forrest i koret og opfylder dermed det andet Vatikankoncils ( ) bestemmelse om, at præsten skal kunne gennemføre messen med ansigtet vendt mod menigheden. Bordet er dækket af et alterklæde af gylden brokade. Alterborde. 1) (Jf. fig. 11), formentlig fælles oprindelse med altertavle ndf. (s.d.). Bordets forside var dækket af alterbordspaneler med arkader, hvori synes at have været malede figurfremstillinger. 2) (Jf. fig. 12), formentlig 1950 erne, muret, fronten var prydet med et kors. På bordet stod et tabernakel, dækket af et hvidt klæde og kronet af et krucifiks. Sidealterborde. 1-2) (Jf. fig. 8 og 12), 1950 erne, af lyse, røde teglsten med bordplade af gråmalet Danmarks Kirker, Svendborg 80

8 1270 Nyborg Fig. 10. Glasmalerier i skibets vestvæg, 1928, udført af A. Van Doorne, Gent, Belgien (s. 1269). Foto Arnold Mikkelsen Stained glass on west wall of nave, 1928, by A. Van Doorne, Ghent, Belgium. træ, cm, 32 cm dybe, opstillet mod triumfvæggen. På det østlige står en figur af Maria med barnet, på det vestlige en såkaldt Jesu-Hjerte-figur. De ca. 78 cm høje figurer er udført af hvidmalet metal. Altertavle (jf. fig. 11), o. 1910(?), overført fra sognekirken i Clervaux. 11 Tavlen efterlignede en brabantinsk altertavle med lav, ottedelt predella, pilasterindrammet midtfelt mellem faste fløje og tilsvarende indrammet, rundbuet topfelt, her dog kronet af en trekantgavl med akroterier. I midtfeltet sås en fremstilling af Kristus på Korset, i topfeltet et krucifiks flankeret af to skikkelser, vel Maria og Johannes; om disse var skårne eller malede, kan ikke afgøres. Formentlig nedtaget i 1950 erne. Alterkalk, antagelig o. 1928, 19 cm høj, med cirkulær, tragtformet fod af metal (fornyet) hvorpå et udbanket relief af Kristus på korset, tisidet knop af hvid, poleret sten i metalindfatning, og bæger af forgyldt sølv med tre stempler: En løve, et»a«samt et utydeligt stempel. Tilhørende disk af forgyldt sølv, 17 cm i tværmål, med graveret kors i cirkelslag ved randen. På bagsiden to stempler:»pr3«(?) samt et kors. Oblatæske, 1950, 6 cm høj, 9 cm i tværmål, cirkulær med profileret låg, kronet af et latinsk kors. Under bunden to stempler: Guardejnmærke for Johannes Siggaard og bymærke for København Hostieskål, nyere, af metal, 4 cm høj, 15 cm i tværmål. Monstrans, antagelig o. 1928, af messing, 59 cm høj. Foden er sekstunget med graveret dekoration af fem liljer og et kors. Skaftet har profilerede knopper og afsluttes foroven af en fliget bladkrans.

9 stella maris kirke 1271 Det centrale cirkulære rum indrammes af en liljekrans hvorom en bredere ramme, der er smykket med røde similisten og har graverede fremstillinger af evangelisternes symbolvæsener med skriftbånd samt blomsterstande (på bagsiden liljer); alt indfattet i en stråleglorie og kronet af et kors. Ciborier. 1) Antagelig o. 1928, af sølvplet, 27 cm højt, med cirkulær, profileret fod hvorpå kors i cirkelslag, cylinderskaft med to profilknopper samt bæger med kuplet låg, kronet af et kors med liljeformede korsender. 2) Nyere, af messing, 22 cm højt, med cirkulær fod hvorpå graveret kors i cirkelslag, skaft med flad midtknop og glat bæger med tilsvarende låg, kronet af et cirkelkors. Kirkens alterstager er alle af messing: 1-4) Antagelig o. 1928, 20 cm høje, næsten ens med profileret, klokkeformet fod, leddelt skaft og høj lyseskål. To af stagerne anvendes på sidealterbordene, to opbevares i sakristiet. 5-10) Nyere, 19 cm høje inkl. lysepig. Stagerne har tresidet fod hvorpå Kristusmonogram suppleret med bogstaverne alfa og omega, kort, kanneleret skaft og flad lyseskål. De opbevares i sakristiet ) O. 1975(?), 5,5 cm høje, i form af to trebenede skåle. Det er disse stager, der anvendes i dag. Andre stager. To nyere stager af messing, 38,5 cm høje, med cirkulær fod, sekskantet skaft og tre arme. Opbevares i sakristiet. Syvstage, af messing, 27,5 høj, beslægtet med de såkaldte Titusstager, men med afvigende fod, sammensat af skiftevis bladkransprydede og glatte led. I sakristiet. Et røgelsessæt, nyere, af messing, bestående af røgelseskar og -skib, opbevares på et stativ i sakristiet. Vievandssættet, nyere, af metal, består af en skål med indsats af hvidt porcelæn og en vievandskost med træskaft. I sakristiet. Kirken har 13 messehagler af nyere dato, udført af silke og uld med vekslende applikationer i far- Fig. 11. Interiør mod syd, efter I NLA. Interior looking south, after *

10 1272 Nyborg Fig. 12. Interiør mod syd, efter Postkort i NM. Interior looking south, after verne grøn, violet, rød, hvid og gylden. Endvidere en stola af hvid silke med broderi af korsblomster omsluttet af grenranker og skriftbånd med latinsk indskrift, udført i fladsyning i forskellige farver. Messeklokker. 1) Antagelig o. 1928, håndklokke af messing med bøjlehåndtag og fire klokker, samlet af et led med fligede blade. I niche i apsidens vestvæg. 2) (Jf. fig. 8) Vægklokke, nyere, 18 cm i tværmål, med ophæng af støbejern. Klokken hænger ved indgangen til sakristiet. Alterskranker. 1) (Jf. fig. 11), formentlig o. 1928, af træ, med arkader under en profileret overligger. 2) (Jf. fig. 12), 1950 erne, bestående af balustre hvorimellem spinkelt gitterværk af metal under en håndliste. En læsepult, 1975, udført af snedkermester Otto Rasmussen og Søn, Nyborg, 10 af eg, er opstillet i korets østside (jf. fig. 8). Døbefont (fig. 13), o. 1928, af rødt marmor, 95 cm høj. Fonten er ottekantet med profileret fod, skaft med høje, slanke udsparinger, og profileret kumme, prydet med en zigzagfrise langs under- kanten. Fonten stod tidligere i et dåbskapel (den nuværende skriftestol, s.d.) i kirkens nordøsthjørne; nu i korets vestside. Det tilhørende fontelåg, udført 1992 af Flemming Knudsen, Regstrup, er af messing, ottekantet og prydet med en påsat medaljon af sølv med relief af en due. Tidligere anvendtes et spidst, ottesidet fontelåg. 12 To nyere vievandskar af lys marmor er opsat på skibets nordvæg på hver side af indgangsdøren. Prædikestol (jf. fig. 11), 1928, udført af en hollandsk kunstner, Louis Jacobin, 8 af eg, i nygotisk stil. På forsiden var relief af Skt. Ansgars prædiken. I forbindelse med nyindretningen i 1950 erne fjernedes ryggen (jf. fig. 12). Stolen, der stod i sydøsthjørnet, blev nedtaget Stolestaderne (jf. fig. 8-9), o. 1928, af eg, er opstillet i 2 9 rækker. De lige afsluttede gavle har kvartcirkulært armlæn og udskåret roset (skåret af pater Vervoort) med lyseholder foroven, fyldingsrygge og foransatte knæleskamler. De to forreste stader lukkes fortil af fyldingspaneler. På sæderne er hynder med betræk af rød uld, knæleskamlerne er betrukket med rødt skind.

11 stella maris kirke 1273 To skamler af eg, betrukket med sort læder, står i koret. Skriftestolen er indrettet i den østlige del af kirkens nordfag (det tidligere dåbskapel) med bænk af egetræ og forhæng af violet stof. En skriftestol, 1928, var indrettet i samme fags vestside (det nuværende forkapel (s.d.)). Kommunionsbænke ( knælebænke ), o. 1928, af eg, angivelig af belgisk oprindelse. 8 En af bænkene anvendes i forkapellet (s.d.). Tre pengebøsser af messing, kvadratiske, med sprække til indkast, er indmuret på hver sin side af nordindgangen samt i våbenhuset. Af skilte over bøsserne fremgår, at den ene er til»fattige«, de to andre til»kirken«. En klingpung, o. 1928, med pose af rød fløjl, messingindfatning og skaft af træ, opbevares i sakristiet. Dørfløjene, 1928, er hvidmalede med grå fyldinger; de øvre fyldinger er til dels erstattet med glas. Orgel (fig. 9), 1972, med fire stemmer, ét manual og anhangspedal, bygget af August Laukhuff, Weikersheim, Tyskland. Stod tidligere i Skt. Hans Hospitalskapel, Roskilde. Anskaffet år Disposition: Manual: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Gemshorn 2'. Pedal: Anhang. Manuelt betjente låger. På nordpulpituret. *Orgel, 1959, af standardtype, med fire stemmer, bygget af I. Starup & Søn, København. Anskaffet o Stod oprindelig i Hyllinge Kirke (Sorø Amt). Disposition: Gedakt 8', Rørfløjte 4', Principal 2', Scharff 1'. Manuelt betjente låger. Delte registre. 14 På nordpulpituret. Nu i Helligåndskirken i Vordingborg. Tidligere benyttedes hhv. et harmonium og et el-orgel. Orgelpulpituret (jf. fig. 9) fra o har brystning med arkadeformede gennembrydninger. Korsvejsstationer (jf. fig. 8-9 og 12), 1950 erne. I skibets øst- og vestvæg er små nicher med gipsrelieffer af Korsvejens 14 stationer; hver station krones af et forgyldt kors på sokkel af poleret granit. To nyere krucifikser af træ, hhv. 65 og 80 cm høje, begge med Kristusfigur af gips, er ophængt i sakristiet. Løse helgenfigurer. 1) Skt. Josef med Jesusbarnet på venstre arm og et blomstrende scepter under højre. Af metal, 82 cm høj, med mørkt hår og naturlig karnation, klædt i lys dragt med forgyldte detaljer. Barnet er tilsvarende klædt og har et kors i højre arm. På orgelpulpituret. 2) Jomfru Maria, 110 cm høj, af metal. Fremstillet som i den hellige Bernadette af Lourdes vision 1858, stående på en klippeformation med hænderne samlet i bøn og himmelvendt blik, iklædt en folderig dragt med bredt bånd om livet og med en rosenkrans over armen (jf. også DK Vejle 465). På orgelpulpituret. To salmenummertavler, 1950 erne, af eg med sortmalede metalcifre til ophæng, er indsat i nicher i skibets langvægge nærmest koret. Belysningen, 2012, består af spots, der hænger fra loftet i forskellige højder. Endvidere en lyskrans (jf. fig. 8-9), 1934, af hvidmalet træ, udført af pater Vervoort. 11 Den rigt udskårne krans består af seks fag adskilt af tresidede hjørnefremspring under en forkrøppet, æggestavsprydet gesims. På hjørnefremspringene er skjoldformede felter hvori knælende engle med hænderne samlet i bøn, mens Fig. 13. Døbefont, o (s. 1272). Foto Arnold Mikkelsen Font, c

12 1274 Nyborg hvert fag har en oval medaljon med vekslende motiver, bl.a. Helligåndsduen, omgivet af frodigt grenværk. Oprindelig mørkfarvet (jf. fig. 12). To evighedslamper (jf. fig. 8), 1950 erne, af rødt glas, er opsat på murede konsoller i apsiden. På skibets vægge er nyere lampetter med messingarm og hvidt glas. Kandelaber (jf. fig. 8), 1950 erne, af messing, 121 cm høj, med cirkulær, profileret fod, skaft med fire profilknopper og klokkeformet lyseskål. I koret. Klokken, fra 1928, er støbt af Severin van Aerschodt, Leuven, Belgien. Tværmål 70 cm. 15 Om halsen mellem dobbelte rammelinjer er versalindskrift:»fudit Felix van Aerschodt Lovaniensis 1928«. Om legemet er guirlander af blomster og blade hvorunder versalindskrift:»ave maris stella«(hil dig, havets stjerne). Forkapellet (fig. 14) blev etableret i 1950 erne i kirkens nordvesthjørne, og inventaret er, hvis andet ikke er anført, formentlig anskaffet på samme tidspunkt. Rummet tjente tidligere som dåbskapel. Alterbordet er opmuret af lyse, røde teglsten med støbt, gråmalet bordplade. Det måler cm, 68 cm dybt, og er dækket af en hvid alterdug med brodereret Jesumonogram»IHS«samt blomster og blade i rødt, grønt og gyldent. På alteret står et firkantet tabernakel af træ, hvidmalet med kuplet, forgyldt låg. På fronten er malet et kors, hvorfra blodet strømmer ned i en kalk. Alterudsmykningen er et krucifiks med profileret, forgyldt kant og en malet fremstilling af den korsfæstede Kristus, udført af maler Birgitte West (»Kristus som den ny Adam«). 16 Endvidere to alterstager af messing, trearmede med klokkeformet fod, retkantet skaft og gennembrudt arbejde foroven, samt en messeklokke i form af en håndklokke med træskaft. Vievandskarret, på vestvæggen, er af hvidt marmor og udformet som en muslingeskal, der bæres af en knælende engel. Foran alteret er en kommunionsbænk, o. 1928, af egetræ, bestående af slanke, kannelerede balustre som bærer en skråpult, og et knæfald, betrukket med rødt plys. Oprindelig anvendt i kirken (jf. ovf.). På væggen over alteret er to moderne lampetter med kuppel af hvidt glas. kilder og henvisninger Arkivalier. Katolsk Historisk Arkiv, København. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv (NLA). A 196. Katolsk Kirke Stella Maris. Tegninger. Katolsk Historisk Arkiv, København. Opstalter, snit og planer ved J. Tidemand-Dal Oversigtsplan, projekt ved I. Arthur-Nielsen og Erik Nestel Fig. 14. Forkapellet, indrettet o (s. 1274). Foto Arnold Mikkelsen Front chapel, furnished c Historisk indledning samt beskrivelse af kirkens omgivelser og bygning ved Kirstin Eliasen. Kalk- og glasmalerier samt inventar ved Rikke Ilsted Kristiansen med bidrag af Ole Beuchert Olesen (orgler). Oversættelse til engelsk ved James Manley. Korrektur ved Jørgen Lethan. Teknisk og grafisk tilrettelæggelse ved Mogens Vedsø. Redaktionen afsluttet april 2015.

13 stella maris kirke 1275 Fig. 15. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Church seen from the south east. noter 1 Skøde af 24. juni Katolsk Historisk Arkiv. 2 P. Karl Harmer, Biskop Josef Brems. Danmarks katolske Biskop mellem to Verdenskrige, Kbh. 1945, Katolsk håndbog for Danmark, Viby 1983, 86; Harmer (note 2) 18 ff., 29 f., 56 samt 114 ff. 4 Katolsk Historisk Arkiv. 5 Samme har tegnet Vor Frue Kirke i Næstved (indviet 1926) og Vor Frelsers Kirke i Assens (DK Odense 2617 ff.) (indviet 1927). 6 Det oprindelige projekt viser åbentstående glamhuller, men blændingen må opfattes som enten oprindelig eller tidligt udført, jf. Harmer (note 2) 115 med fig. 7 Harmer (note 2) 115; Katolsk håndbog (note 3) Harmer (note 2) Harmer (note 2), 115; Katolsk håndbog (note 3), 86. Samme kunstner har udført glasmalerier til den katolske kirke i Assens (s. 2620). 10 Fyns Amts Avis 25. aug samt usigneret avisudklip 7. sept i Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. 11 Katolsk håndbog (note 3), Jf. ældre fotografi i NM. 13 Fyns Amts Avis 25. aug Manualomfang: C-g''', registerdeling h/c'. 15 Hans Nyholm, Kirkeklokker i Danmark, Odder 1996, nr Preben Hahn-Thomsen, Nyborg i 800 år , II, Nyborg 1971, 172; Stig Holsting, Albert Küchler og Birgitte West. To danske katolske kunstnere, Nimtofte 2001, 52. Birgitte West har udført et lignende krucifiks til den katolske kirke i Svendborg (s. 495).

14 1276 Nyborg STELLA MARIS CHURCH nyborg ROMAN CATHOLIC The Catholic community had been in Nyborg since 1907, when among other things they established a private chapel. The present church was consecrated in The church is on the corner of Vindingevej and Bakkevej in the southern part of the city. It is oriented approximately north-south with some deviation towards the west. The church consists of a nave, to which an apse is attached in the south, and a tower at the northwestern corner. The building, built in neo-romanesque style, was built to drawings by the architect J. Tidemand-Dal. The church was built in red brick and has a tiled roof. A slender tower with a square plan, placed opposite the northernmost bay of the west side, rises in five floors and is roofed with tiles (figs. 1 and 15). The main entrance to the church, in the middle of the north gable, goes through a roundarched portal, in which a tympanum with the motif The Star of the Sea has been mounted. The door is flanked by a total of four narrow round-arched openings, and in the gable triangle above the door there is a large bevelled circular window. The apse originally had no windows, but the nave had a twin window in each bay, with the exception of the north bay, which is separated out on the inside as an entrance area (cf. below). The apse is covered with a half-domed vault, while the nave, which is dressed and limewashed, is covered by a brown-painted wooden ceiling with a broken cross-section following the partly visible roof construction (fig. 9). In the southernmost bay of the nave there is a podium raised one step over the floor, while the floor of the apse is a step higher again. The northernmost bay (cf. above) is separated out as an anteroom flanked by two smaller rooms, which originally contained a baptis mal chamber (in the east) and a confessional. From the western room there is also access to a spiral staircase in the interior of the tower. A major change was made in the building complex in the 1950s by the architects I. Arthur- Nielsen and Erik Nestel. In the apse five roundarched windows were installed, cutting through the limewashed decoration on the interior wall (cf. p and fig. 9). At the north end of the church two secondary rooms were re arranged, with a confessional in the eastern one and a chapel in the western one with its altar in the east (p. 1274). The wall paintings (fig. 7) on the apse vault were done in by the Belgian artist Jan Huet. The stained glass (fig. 10) was done by A. van Doorne, Ghent, in The furnishings are to a great extent of recent date, but a few pieces come from the time around the building of the church, c This applies to the font (fig. 13), the pews, a Communion bench and the bell, which was founded in 1928 by Severin van Aerschodt, Leuven. A candelabrum was carved by Father Vervoort in Two masonry side altar tables come from the rebuilding in the 1950s. The organ was built in 1972 by August Laukhuff, Weikersheim, Germany. The high altar with its tabernacle, a free-standing Communion table in front of it and a lectern are from 1975, made by the cabinetmaking firm Otto Rasmussen og Søn, Nyborg. In 2012 the church was refurnished with among other things new lighting. The front chapel (fig. 14) in the north west corner was furnished in the 1950s. The altar decoration is a crucifix with a painting of the crucified Christ by the painter Birgitte West ( Christ as the New Adam ).

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

FARRE KIRKE NØRVANG HERRED

FARRE KIRKE NØRVANG HERRED 2475 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the south. FARRE KIRKE NØRVANG HERRED Kirken i Farre syd for Give er opført efter tegninger af arkitekt Bertel Jensen,

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Hotel Nyborg Strand med mødesalen Hermon. Foto før 1935. I NLA. Hotel Nyborg Strand with meeting hall Hermon.

Fig. 1. Hotel Nyborg Strand med mødesalen Hermon. Foto før 1935. I NLA. Hotel Nyborg Strand with meeting hall Hermon. 1321 Fig. 1. Hotel Nyborg Strand med mødesalen Hermon. Foto før 1935. I NLA. Hotel Nyborg Strand with meeting hall Hermon. Hermon kirkesal på Hotel Nyborg Strand Historisk indledning. Hotel Nyborg Strand,

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED 2411 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the south east. LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED Kirken, der er tegnet af arkitekt Andreas Thomsen Hagerup, Kolding, er

Læs mere

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan.

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan. 1767 Fig. 1. Kirken, opført 2008, set fra øst med sognegården fra 1990 th. i forgrunden. Den lave hvide bygning udgør våbenhuset. Foto EN 2012. Løsning New Church, built in 2008, seen from the east with

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

VORSLUNDE KIRKE NØRVANG HERRED. nerne opgives. En tid overvejede man to mindre kirker. 2

VORSLUNDE KIRKE NØRVANG HERRED. nerne opgives. En tid overvejede man to mindre kirker. 2 VORSLUNDE KIRKE 2467 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the north east. VORSLUNDE KIRKE NØRVANG HERRED Kirken i Vorslunde vest for Give er opført efter tegninger

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east.

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. 865 Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. SIMON PETERS KIRKE Oversigt. Kirken ved Islandsvej i byens nordvestlige kvarter er opført efter tegninger

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west.

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. 857 Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. BRÆNDKJÆRKIRKEN Oversigt. Kirken ved Agtrupvej i den sydøstlige del af Kolding er nært knyttet til den store omgivende

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. 2025 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. Bredballe kirke nørvang herred Oversigt. Kirken nordøst for Vejle er indviet 8. december 1907 og opført

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Thomas Bertelsen 2011. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Thomas Bertelsen 2011. The church seen from the south east. 2617 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Thomas Bertelsen 2011. The church seen from the south east. Vor Frelsers Kirke Romersk-Katolsk Historisk indledning. Den katolske menighed i Assens er grundlagt

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

svendborg Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto David Burmeister Kaaring 2012. The church seen from the south east.

svendborg Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto David Burmeister Kaaring 2012. The church seen from the south east. 473 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto David Burmeister Kaaring 2012. The church seen from the south east. Fredens Kirke svendborg Historisk indledning. Kirken på Fredens Kirkegård i byens østlige del,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Af katolske præster kendes foruden»hr. Peer af Verninge«10 også Michael Jacobsen (-1508-51-), hvis navn

Af katolske præster kendes foruden»hr. Peer af Verninge«10 også Michael Jacobsen (-1508-51-), hvis navn 3201 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2014. The church seen from the south east. Verninge kirke odense herred Historisk indledning. Senest ved reformationen må kirken være kommet under

Læs mere

VONGE KIRKE ØSTER NYKIRKE SOGN

VONGE KIRKE ØSTER NYKIRKE SOGN VONGE KIRKE 2383 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Ebbe Nyborg 2015. The church seen from the south east. VONGE KIRKE ØSTER NYKIRKE SOGN Filialkirken i Vonge i den sydøstlige del af Øster Nykirke Sogn

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Generelt. Kirkens byggeri

Generelt. Kirkens byggeri Antvorskov Kirke November 2009 Generelt Antvorskov Kirke ligger på en bakke 66 m over havet og ca. 400 m i luftlinje fra resterne af det tidligere Antvorskov Kloster. Vandrekirken August 2011 Antvorskov

Læs mere

ØSBY PRÆSTEGÅRD HADERSLEV KOMMUNE

ØSBY PRÆSTEGÅRD HADERSLEV KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSBY PRÆSTEGÅRD HADERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 28.09.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Haderslev Kommune Adresse:

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Foto David Burmeister Kaaring 2014. The church seen from the north.

Fig. 1. Kirken set fra nord. Foto David Burmeister Kaaring 2014. The church seen from the north. 2995 Fig. 1. Kirken set fra nord. Foto David Burmeister Kaaring 2014. The church seen from the north. Ravnebjerg Kirke Odense Herred Indledning. Kirken er bygget ved Ravnebjerggyden 1902 efter tegninger

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

BOLBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra vest. Henrik Wichmann fot. 1997. - The church seen from the west.

BOLBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra vest. Henrik Wichmann fot. 1997. - The church seen from the west. Fig. 1. Kirken set fra vest. Henrik Wichmann fot. 1997. - The church seen from the west. BOLBRO KIRKE Bolbro var oprindelig en del af S. Knuds landsogn, men ved oprettelsen af Ansgars sogn 1902 blev området

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

skt. knuds kirke bygning

skt. knuds kirke bygning 486 svendborg Fig. 1. Forslag til indretning af kirke i den tidligere cikoriefabrik, plan af 1. sal. 1:300. Kirken er beliggende i midtfløjen med højaltret mod nord. Tegning af Ludvig Knudsen 1887. I Katolsk

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

214 VEJLE. Fig. 1. Den katolske Skt. Norberts kirke set fra nordvest. Foto HW 2004. St. Norbert s Church (Roman Catholic) viewed from the north west.

214 VEJLE. Fig. 1. Den katolske Skt. Norberts kirke set fra nordvest. Foto HW 2004. St. Norbert s Church (Roman Catholic) viewed from the north west. 214 VEJLE Fig. 1. Den katolske Skt. Norberts kirke set fra nordvest. Foto HW 2004. St. Norbert s Church (Roman Catholic) viewed from the north west. SKT. NORBERTS KIRKE ROMERSK KATOLSK Oversigt. Den katolske

Læs mere

(1991) og Malte Vedel Kobborgs»Mod«. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Martin Wangsgaard Jürgensen 2013. The church seen from the south west.

(1991) og Malte Vedel Kobborgs»Mod«. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Martin Wangsgaard Jürgensen 2013. The church seen from the south west. 2905 Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Martin Wangsgaard Jürgensen 2013. The church seen from the south west. Hjallese Kirke Odense Herred Ønsket om en kirke i Hjallese kan føres tilbage til 1961, da

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE

BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN Fig. 1. Plan, snit og facader ved Andreas Clemmensen, maj 1895. 1:300. På bladet er med blyant skitseret tårnet til kirken i Lynæs, tegnet af samme arkitekt få år senere, jfr. DK. Frborg, s. 1670. Kunstakademiets

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

UHRE KIRKE NØRVANG HERRED

UHRE KIRKE NØRVANG HERRED 2623 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2016. The church seen from the south east. UHRE KIRKE NØRVANG HERRED Kirken, der ligger ca. 5 km vestsydvest for Brande, er opført efter tegninger

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN BORGERLIGE VELGØRENHEDS STIFTELSE, PRÆSTØ VORDINGNBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 09.02.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/390-0001

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KIRSTINELYST KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse: Storgaden

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra syd. Foto Martin Wangsgaard Jürgensen 2012. Exterior seen from the south.

Fig. 1. Ydre set fra syd. Foto Martin Wangsgaard Jürgensen 2012. Exterior seen from the south. 2725 Fig. 1. Ydre set fra syd. Foto Martin Wangsgaard Jürgensen 2012. Exterior seen from the south. Næsby Kirke Odense Herred Indledning. Næsby Kirke ligger ved Bogensevej i Næsby, på et område, der ved

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

KIRKESAL I HORSENS STATSFÆNGSEL

KIRKESAL I HORSENS STATSFÆNGSEL Fig. 1. Statsfængslet set fra sydøst kort tid efter indvielsen 1853. Kirkesalen er beliggende øverst i tværfløjen under spiret (jfr. fig. 4). Litografi af Julius Hellesen efter tegning af Alexander Nay

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto David Burmeister Kaaring 2014. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto David Burmeister Kaaring 2014. The church seen from the south east. 2897 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto David Burmeister Kaaring 2014. The church seen from the south east. Dalum Klosters kirke Romersk-Katolsk dalum sogn Det katolske Dalum Kloster har til huse i den

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Fig. 1. Nyborg Statsfængsel set fra sydvest. Foto Sylvest Jensen I KB. Nyborg State Prison, seen from the south west.

Fig. 1. Nyborg Statsfængsel set fra sydvest. Foto Sylvest Jensen I KB. Nyborg State Prison, seen from the south west. 1237 Fig. 1. Nyborg Statsfængsel set fra sydvest. Foto Sylvest Jensen 1956. I KB. Nyborg State Prison, seen from the south west. Kirkerne i Nyborg Statsfængsel Steensgårds Kirke Historisk indledning. Nyborg

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE

TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 24.09.2015 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2013-7.82.07/420-0001 Kommune: Assens Kommune Adresse: Kærvangen

Læs mere

2412 Middelfart. Fig. 2. Kirkesalens indre, 1944 (s. 2411). Foto Liisberg 1944, Middelfart Museum. Interior of the chapel, 1944.

2412 Middelfart. Fig. 2. Kirkesalens indre, 1944 (s. 2411). Foto Liisberg 1944, Middelfart Museum. Interior of the chapel, 1944. 2410 Middelfart Fig. 1a-b. Vilhelm Petersens indledende forslag til en kirke ved Statshospitalet (s. 2411). Snit og plan (uden mål). Foto Arnold Mikkelsen 2010. Vilhelm Petersen s initial proposal for

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

GETSEMANEKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nord. Ebbe Nyborg fot The church viewed from the north.

GETSEMANEKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nord. Ebbe Nyborg fot The church viewed from the north. Fig. 1. Kirken set fra nord. Ebbe Nyborg fot. 2003. The church viewed from the north. GETSEMANEKIRKEN Metodistkirken, Houmannsgade 41, er opført efter tegninger af arkitekt Chr. Jørgensen 1 og indviet

Læs mere

VOR FRELSERS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south.

VOR FRELSERS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south. VOR FRELSERS KIRKE Oversigt. Kirken ved Jernbanegade er opført 1904-07 for at afhjælpe pladsmangelen i Skt. Nikolaj Kirke, der

Læs mere