Seksuel risikoadfærd blandt danske unge - en komparativ analyse

Transkript

1 Seksuel risikoadfærd blandt danske unge - en komparativ analyse

2 School&of&Medicine&and&Health& FredrikBajersVej7 9000Aalborg Telefon Titel:Seksuelrisikoadfærdblandtdanske unge enkomparativanalyse Projektperiode:&6.semester,forår2014 & Projektgruppe:626 Forfattere:& & CarolineHolmNørgaard ChristianAlexanderHelleshøjRosendal MathiasLethKristensen NannaVestergaardJensen Vejleder:ChristianGraugaard Antal&sider:&91& Antal&bilag:&4& Forsidebillede: kvinde<vil<ikke<bruge<kondom/gallery/ Rapportensindholderfrittilgængeligtoggengivelseeller kopieringmedkildeangivelseertilladt Abstract:& & Background: Sexualriskbehaviorisassociatedwitharangeof potentiallynegativeoutcomes,suchassexually transmitteddiseases(stis)andunwanted pregnancies.despitesubstantialfocusonand knowledgeaboutcontraceptivemethodsandstis, theincidenceofchlamydiaindenmarkhasbeenon therisesincethelate1980sandisespecially prevalentamongyoungpeople. Aim: Toinvestigatewhetherandtowhatextentsexualrisk behaviouramongstyoungpeopleindenmarkhas changedoverthepastthreedecades,andwhetherit isconnectedtotheincidencesinsexuallytransmitted diseasesandunwantedpregnancies. Methods: Acomparativeanalysiswascarriedoutonthebasis ofdatafromthreedanishcross]section questionnaire]basedsurveysconductedin1989, 1997]1998,and2006.Theserepresentthemost comprehensivesetofdataonthesubjectofyouth sexualityindenmark,andthepresentstudyisthe firsttosystematicallycomparedatafromallthree surveysthroughstatisticalanalysis.forthispurpose, anumberofcomparablekeyvariablespresentinall threesurveysregardingsexualityandsexualrisk behaviourofyoungdaneswereidentified. Results: Thecomparativeanalysisrevealsthatproblems regardingcondomusehavebeenincreasingly prevalentamongyoungdanes,especiallyamong thosewhohadpreviouslyhadansti. Furthermore,thedistributionofnumberofsexual partnershadshiftedbetween1989and1999/2006 inthatalargerproportionhadhadfewsexual partnersandasmallerproportionhadhadmany partnersinthetwolattersurveyscomparedtothe first.inaddition,alargerproportionofyoungdanes hadhadanstiandfewpartnersin1999/2006 comparedto1989. Conclusion: Theresultsweremarredbyconfoundingfactorsand agenerallackofcomparabilitybetweenthedatasets fromtheabovementionedsurveys.therefore,few conclusionscanbedrawnregardinganydifferences insexualriskbehaviourbetweenthethreesurveys, howevereachofthesedepictacertaindegreeof sexualriskbehaviouramongtheyoungparticipants. Thepresentpaperrecommendsfurtherstudieson thesubjectofyouthsexualityandriskbehaviour. Futurestudiesshouldfocusonmorerigorous scientificmethodologyandachievingcomparability betweensurveys.

3 Indholdsfortegnelse 1"INDLEDNING"..."3 2"METODE"OG"FORMALIA"..."4 3"PROBLEMANALYSE"..."5 3.1SEKSUALITETOGSUNDHED $Sundhedens$positive$indvirkning$på$seksualiteten$...$ $Sundhedens$negative$indvirkning$på$seksualiteten$...$ $Seksualitetens$positive$indflydelse$på$sundhed$...$ $Seksualitetens$negative$indflydelse$på$sundhed$...$8 3.2UNGEOGSEKSUALITET $Seksuel$debut$...$ $Samlejefrekvens$og$partnerantal$...$ $Seksualpraktikker$og$pornografi$...$ $De$unges$viden$...$ $Præventionsvaner$...$17 3.3RISIKOADFÆRD $Seksuel$risikoadfærd$...$20 3.4KONSEKVENSERAFSEKSUELRISIKOADFÆRD $Seksuelt$overførbare$infektioner$...$ $Uønsket$graviditet$...$ $Samfundsøkonomiske$omkostninger$...$30 3.5AKTØRERINDENFORSEKSUELSUNDHEDIDANMARK $Aktører$på$politisk$niveau$...$ $Sundhedsstyrelsen$som$aktør$...$ $Aktører$på$regionalt$og$kommunalt$niveau$...$ $Aktører$på$NGOLniveau$...$32 4"PROBLEMAFGRÆNSNING9"OG"FORMULERING"..."34 5"METODE"..."35 5.1UNDERSØGELSERNE $Udarbejdelse$af$undersøgelserne$...$ $Spørgeskemaernes$udformning$...$ $Materiale$...$ $Repræsentativitet$og$validitet$...$36 5.2UDTAGETPOPULATION DATABEHANDLING $Tilpasning$af$variable$...$ $Udvalgte$subpopulationer$...$40 1

4 5.3.3$Statistisk$analyse$...$41 6"RESULTATER"..."43 6.1DEBUTALDER SEKSUELTOVERFØRBAREINFEKTIONER ANTALSEKSUALPARTNERE DEBUTÅRSAGER PÅVIRKETVEDFØRSTESAMLEJE PRÆVENTIONSBRUG PRÆVENTIONSFORMER PROBLEMERVEDKONDOMBRUG FØLERDEUNGESIGVELINFORMEREDEOMSEKSUELLEEMNER? "DISKUSSION"..."58 7.1METODISKEBEGRÆNSNINGER $UngLundersøgelserne$...$ $Den$komparative$analyse$...$59 7.2SEKSUELTOVERFØRBAREINFEKTIONER $Klamydia$som$problem$...$61 7.3DENSEKSUELLEDEBUT $Årsager$til$den$seksuelle$debut$...$ $Påvirket$ved$den$seksuelle$debut$...$66 7.4ANTALSEKSUALPARTNERE DEUNGESPRÆVENTIONSVANER $De$unges$præventionsbrug$...$ $Præventionsformer$...$ $Problemer$ved$kondombrug$...$71 7.6VIDEN SEKSUELRISIKOADFÆRD PERSPEKTIVEROGANBEFALINGER "KONKLUSION"..."81 9"REFERENCER"..."83 10"BILAG""..."92 2

5 Indledning 1 Seksualitetenerenfundamentaldelafdenmenneskeligeeksistensogharindflydelsepåbådehelbred, velværeoglivskvalitet.etvelfungerendesexliverdesudenvistatværeafstorbetydningfordefleste mennesker,hvorfordetkanvækkeundren,atseksualitetenikkefårstørreopmærksomhedietfolke^ sundheds^ogbehandlingsmæssigtperspektiv(graugaard,pedersen&frisch2012).seksuallivetinde^ holdersåledesmangepositiveelementer,menkanligeledesindebærerisikofyldteelementer,idet manglendeforholdsreglerkanføretilseksueltoverførbareinfektioner 1 oguønsketgraviditet.dettekan væreafbetydningfordenenkelte,menerdesudenmedvirkendetilstoreogstigendesamfundsmæssige omkostninger.sti eroguønsketgraviditeteretsærligtstortproblemblandtdenungedelafbefolknin^ gen.dettekommertiludtrykvedatantalletafsti er,særligtklamydia,gennemmangeårharværetsti^ gende,ogmanregnernumed,at50.000årligtsmittesmedklamydia,hvorafstørstedelenerungemen^ nesker.desudenblevderobserveretenmarkantstigningiantalletafaborterblandtungekvindermel^ lem15^19årefterårtusindeskiftet. Mankanundresigover,atvimedover40årsobligatoriskseksualundervisningafbørnogungeifolke^ skolen,kampagnerogetvældafkildertilviden,ikkekanobservereenmerepositivudviklingidensek^ suellesundhedblandtunge.nutidensungeerfødtindietsenmodernedigitaliseretvidens^oginforma^ tionssamfund,hvoralteriudviklingogtilforhandling.dersesenstigendeseksualiseringafdetoffent^ ligerumogvalgogmulighedersynesendeløse ogsåpådenseksuellefront.ungeblivertilmedofte fremstilletimediernesomværendebesatteafsexogmereutilpassedeoguansvarligeendtidligerege^ nerationer.deterpåbaggrundafdisseelementerinteressantatundersøgedeungesseksuelleadfærd overtidforatafdække,omdennekanforklareudviklingenisti eroguønskedegraviditeter.deterik^ kenyt,atrisikoadfærderudbredtblandtunge,menhvadderkendetegnerogforklarerden,ogomden harændretsig,ønskernærværenderapportatundersøge.tildetteformålerderanvendtrådatafratre Ung^undersøgelser,dernetopharforsøgtatkortlæggeungesseksuelleviden,holdningerogadfærd. Undersøgelserneerfordeltpåtreårtierogkansåledesværemedtilattegneetbilledeafudviklingeni adfærdovertid.tildatofindesderingenpublikationer,dersamleroppåalletreundersøgelser,hvilket såledesfornærværenderapporterrationaletbagenkomparativanalyse,derforsøgerattegneetsigna^ lementafdedanskeungesseksualitetmellem1989og SeksueltoverførbareinfektionervilidennerapportblivebenævntsomSTI(eng:sexuallytransmittab^ lediseases)ogsexsygdomme. 3

6 Metode&og&formalia 2 Formåletmednærværenderapportsproblemanalyse,erattegneetbilledeafdendanskeungdomssek^ sualitetsiden1989,hvilketertilvejebragtviakritisksamtmålrettetanvendelseafhovedsageligtdansk forskningslitteratur,daomdrejningspunkteter danskeunge.dethardogflerestederogsåværetrele^ vantogmeningsfyldtatanvendeudenlandsklitteratur.derblevindledningsvisforetagetenbredarti^ kelsøgningidenmedicinskedatabasepubmedefterfulgtafengrundigreferenceopsporing.foruden artiklerogbøgererderflittigtbenyttetrapporter,dataogopgørelserfrasundhedsstyrelsen,centerfor Ungdomsforskning,StatensSerumInstitut,StatensInstitutforFolkesundhed,Undervisningsministeriet mv. Blandtdetfundnelitteraturerfølgendeundersøgelseristorudstrækningblevetanvendt,dadisseer blandtdetbedstelitteraturpåområdet,nårdetgælderkortlægningafdanskeungesseksualitet:frede^ riksberg^undersøgelsen,(rasmussen,jensen1991),ung99^undersøgelsen(rasmussen1999)og Ung2006^undersøgelsen(Knudsen2007),deridennerapportbliveomtaltsomhenholdsvisUng89, Ung99ogUng06.Rådatafraalletreundersøgelsererdesudenvenligststillettilrådighedafforfatterne professorlisbethb.knudsenogkonsulentbjarnerasmussen^medhenblikpådetviderestatistiske arbejde.afandenvæsentligprimærlitteratur,kandernævnespublikationerne SeksualitetogSund^ hed (Graugaard,Pedersen&Frisch2012), Vokseværker (Graugaard2010)og Nårdetersværtat væreungidk (Nielsen,Sørensen&Ozmec2010),hvilkeogsåihøjgradharværetmedtildanneram^ meforproblemanalysen. AllereferencereranførtioverensstemmelsemedHarvard^standarden,hvormedforfatternavnogudgi^ velsesåreranførtiparentesitekstenogenlisteoverallereferencer,opstilletalfabetiskefterforfatter, eratfindei Referencer. RapportensforfatterevilgerneretteenstortaktilvejlederChristianGraugaard,derharydetkompe^ tentvejledninggennemheleprocessen,ogtilalinazalouninafalborgforassisterendevejledningtildet statistiskearbejde.desudenentaktilbjarnerasmussenoglisbethb.knudsenforadgangtilung^ undersøgelserneogrådataenebagdisse. 4

7 Problemanalyse 3 3.1Seksualitetogsundhed Idagligtaleudvandes seksualitet oftetilkunatomfattedenkoitaledelafenseksuelrelation,men detteerdogetfattigtbilledeattegneafetmegetmerenuanceretbegreb,sombeskriverandetendblot reproduktionsfysiologiskeprocesser.sexologiskeerfaringerviser,atdennærhed,intimitetogsamhø^ righed,somkanopståvedseksueludfoldelseogsåudgørencentraldelafseksualitetenskvaliteter (Graugaard,Pedersen&Frisch2012).Såledesskalbegrebet seksualitet sættesienbrederekontekst endbaresamlejeogreproduktionogsnarereopfattessomencentralmenneskeligressource,someret væsentligtaspektaftilværelsengennemhelelivet(worldhealthorganization2006).irapporten De^ finingsexualhealth,udarbejdetafwhoi2002,etableredeenekspertgruppeenarbejdsdefinitionaf seksualitet: Sexuality$is$a$central$aspect$of$being$human$throughout$life$and$encompasses$sex,$gender$identities$and$ roles,$sexual$orientation,$eroticism,$pleasure,$intimacy$and$reproduction.$sexuality$is$experienced$and$exl pressed$in$thoughts,$fantasies,$desires,$beliefs,$attitudes,$values,$behaviours,$practices,$roles$and$relationsl hips.$while$sexuality$can$include$all$of$these$dimensions,$not$all$of$them$are$always$experienced$or$expresl sed.$sexuality$is$influenced$by$the$interaction$of$biological,$psychological,$social,$economic,$political,$cultul ral,$ethical,$legal,$historical,$religious$and$spiritual$factors (WorldHealthOrganization2006). Definitionenunderstregerkompleksitetenafseksualitetsbegrebet,somindeholderdyberelag,derikke erligesåumiddelbaresomdetseksuellesamleje.detfavnersåledesogsåoverdomænersomfantasi, erotik,seksuelleorienteringerogpraksissersamteksistentielletematikkeromkringhvemvieroghvad viføler,tænkeroglyster^bådealeneogietligeværdigtsamspilmedandre(graugaard,pedersen& Frisch2012). IWHO sdefinitionangivesdet,atseksualitetenpåvirkesafsammenhængenmellembiologiske,psyko^ logiske,sociale,kulturelle,religiøseogandrefaktorer,menegentligerdernoksnareretaleom,atden eretproduktafsamspilletmellemdisse,hvilkeskaberrammerneforetrum,hvoriseksualitetenopstår ogudviklersig.dettedanneretbegreb,hvisindholderforanderligtogåbentforfortolkningintra^og interindividueltsamtpåtværsafkulturerogsocialekontekster. Seksualitetkonstituererenvigtigdelaftilværelsenogerafstorbetydningforvoreshelbredogvelvære. Globaltangiver89%afkvinderog95%afmænd,atseksualitetudgøretvæsentligtelementideres overordnedesundhedstilstand(mulhalletal.2008),ogetlignendebilledetegnersigindenfordan^ marksgrænser,hvorcirka90%af16^95^årigedanskerefinderseksualitet vigtigt, megetvigtigt el^ ler særdelesvigtigt forderessamledetrivsel(frisch,lindholm&gronbaek2011).dissetalafspejler enmegetbredenighedomseksualitetensvigtighedblandtdenbredebefolkningogbørplacereseksua^ litetpådenfolkesundhedsfagligeagenda.enundersøgelseafdanskeresopfattelseafsexlivetsbetyd^ 5

8 ningudførtafgallupi2004viserdesudenenstærksammenhængmellemomfangetafensseksuelle aktivitetogtilfredshedenmedenssexliv;jomeresex,destostørretilfredshed(tnsgallup2004).hertil kommer,atettilfredsstillendesexlivkanfungeresomenslags raskhedsfaktor medpositivindvirk^ ningpålivskvalitetenogevt.evnentilmestringafsygdomogkriser(graugaard,pedersen&frisch 2012).Afsammegrundkandetifleresammenhængeværevigtigtatmedtænkeseksuelleelementeri detkliniskearbejde. Somantydeterseksualitetogsundhedstærktforbundnegennemmultifaktorielleårsagssammenhæn^ ge,hvilketgørbegrebet seksuelsundhed megetmerekomplekst.iwho srapportfra2002udarbej^ dedeføromtalteekspertgruppedesudenenarbejdsdefinitionafseksuelsundhed: Sexual$health$is$a$state$of$physical,$emotional,$mental$and$social$wellLbeing$in$relation$to$sexuality;$it$is$ not$merely$the$absence$of$disease,$dysfunction$or$infirmity.$sexual$health$requires$a$positive$and$respectful$ approach$to$sexuality$and$sexual$relationships,$as$well$as$the$possibility$of$having$pleasurable$and$safe$ sexual$experiences,$free$of$coercion,$discrimination$and$violence.$for$sexual$health$to$be$attained$and$ maintained,$the$sexual$rights$of$all$persons$must$be$respected,$protected$and$fulfilled. (WorldHealthOrganization2006) Nårdennedefinitionnærstuderesopnåsenerkendelseaf,atseksuelsundhedbådebestårafbiologiske, psykologiskeogsocialeaspekter,ogbegrebetmåderforopfattesogbehandlesietbio^psyko^socialt perspektiv,hvorsundhedermereogandetendblotfraværetafsygdom.dettestårikontrasttilden reduktionistiskebiomedicinskemodel,somtidligereharværetdenfremherskende(graugaard,peder^ sen&frisch2012).detmeretidssvarendebio^psyko^socialesynpåseksuelsundhedharbanetvejen fornyetilgangeogperspektiverindenforområdet,såledesatderfindesfireoverordnedesammen^ hængemellemseksualitetogsundhed,hvilketillustreresifigur3.1. Figur"3.1."Illustration"af"det"interkorrelerede"forhold"mellem"seksualitet"og"sundhed,"der"begge"består"af"bio9psyko9 sociale"elementer." 6

9 Sundhedstilstandenkanudfraenholistiskbetragtningbådehaveenstyrkendeellerforstyrrendeeffekt påseksualiteten,ogomvendtkanseksualitetenbådehaveenpositivellerennegativindflydelsepå sundheden.såledeskanetutilfredsstillendeseksuallivmedføreforringetlivskvalitetogsundhed,mens etvelfungerendeseksuallivkanøgetrivselogvelværeogtilmedbidragepositivttilmestringenaflivs^ kriserogkronisksygdom Sundhedenspositiveindvirkningpåseksualiteten Engodalmensundhedstilstanderengrundlæggendepræmisforetvelfungerendeogtilfredsstillende sexliv,dafysisk,psykiskogsocialtvelværeeretgodtfundamentforseksualiteten(graugaard,pedersen &Frisch2012).Såledeseksistererderenkorrelationmellemsomatisksundhedogseksueltrivsel,som erevident,nårmanstudererlivsstilsomlægningersindflydelsepåseksuelfunktion.følgermanenlivs^ stil,somefterleverdeofficiellerådvedrørendekram^faktorerne(kost,rygning,alkohologmotion), opnårmannoglehelbredsmæssigefordele,somkanfungereprofylaktiskmodseksuelledysfunktioner ogderaffølgendeseksuelmistrivsel.eksempelvisnedsættesrisikoenforkardiovaskulærelidelserog type^2diabetes,somkanmanifesteresigsomseksuellegenersomerektildysfunktion(khawetal. 2008,Fode,Sønksen2013).Livsstilsændringerkanderforindvirkepositivtpåseksualitetenvedatfor^ hindresomatiskesygdommemedindflydelsepåseksualiteten 3.1.2Sundhedensnegativeindvirkningpåseksualiteten Kronisksomatisksygdomergenereltenhæmskoforseksualitetensudfoldelse,menderfindesenræk^ ketilstande,somiensærliggradkanpåvirkesexlivetiennegativretning.afsådannesygdommekan nævneskardiopulmonale,dermatologiske,onkologiske,reumatologiskeoggynækologiskesygdomme samttype^2diabetesogkroniskesmertetilstande(graugaard,hertoft&møhl2006).tilstandesomdis^ sekanbesværliggøredenrentfysiologiskemulighedforopretholdelseafetsundtseksualliv,ogsamti^ digkandeændrepatienterneskropsligeselvbillede,hvilketigivetfaldkanresultereiforstyrrelseri denseksuelleegenopfattelseogdermedseksuelisoleringogrelationelleproblemer.såledesbestår kausaliteterneafetkomplekstbio^psyko^socialtsamspil,hvoretseksueltproblemafsomatiskoprin^ delsekanhavevigtigepsykologiskeogsocialeoverbygninger,somogsåmåmedtænkesidetkliniske arbejde(graugaard,pedersen&frisch2012).ogsåselvebehandlingenafvissesygdommekangive seksuellekomplikationer,idétstrålebehandling,kirurgiskeindgrebogmedikamentelterapikanvære årsagtiludviklingenafseksuellegener(jensenetal.2003,nordentoft,schou&carstensen2000,grau^ gaard,hertoft&møhl2006). Ikkeblotsomatiskesygdommekangiveophavtilseksuelleproblemer;ogsåpsykiskelidelserkanhave negativeseksuellefølger.eksempelvisanslåsforekomstenafseksuelleproblemeriforbindelsemed depressionspatienterogfolkpåantidepressivbehandlingatværefordobletsammenlignetmedresten afbefolkningen.bådenedsatlystsamtrejsnings^ogorgasmebesværsynesatværedemestgennemgå^ endeklagerhosdennepatientgruppe(graugaard,pedersen&frisch2012). LigesomengodsundhedstilstandmedopfyldelseafenoptimalKRAM^livsstilharenpositivindvirkning påseksualiteten,harendårligsundhedstilstandentilsvarendenegativindvirkning.datafraenunder^ 7

10 søgelsevedrørendeusundelivsstilsfaktorersindflydelsepåseksuelinaktivitetogdysfunktionhosdan^ skereviser,atfedme,fysiskinaktivitetogrygningerstærktassocieretmedforekomstenafseksuelin^ aktivitet.blandtdeseksueltaktivemændfandtstudietdesudenensignifikantkorrelationmellembåde undervægt,overvægt,fysiskinaktivitet,højtalkoholforbrugsamttobaksrygningogenellerflereseksu^ elledysfunktioner(christensenetal.2011).deflesteafdissenævnteparametreerogsåprædispone^ rendefaktorerforudviklingenaftype^2diabetesdiabetesmellitus,kardiovaskulærelidelseroghyper^ tension.bådeinsulinresistensogatherosklerosekanmedførenedsatblodgennemstrømning,hvilketi værstefaldkanresultereiforringetblodflowtilsvulmelegemerneipenisogklitorisogdermedføretil seksueldysfunktion.ydermerekandiabetesmellitusmedtidenforårsageperiferneuropati,somkan nedsættefølesanseniogomkringdegenitaleområdersamtskadenerverafbetydningforrejsningsre^ fleksen,ogpådennemådegiveophavtilseksuelleproblemer(graugaard,pedersen&frisch2012). Seksuelleproblemerkanbl.a.manifesteresigsomerektildysfunktion(ED),hvilketanslåsatpåvirkeca. 30%afmændover40år.EDer,somantydetovenfor,stærktassocieretmedforekomstogudviklingaf kardiovaskulærelidelser,hvilketerenafdestørstedødsårsageridanmark.såledeskansammenhæn^ genmellemseksualitetogsundhedudnyttestilatopdagealvorligelidelsersomdenne,oguforklarede rejsningsproblemerbøraltidføretilscreeningforunderliggendesomatisksygdom(fode,sønksen 2013) Seksualitetenspositiveindflydelsepåsundhed Somtidligerenævnterettilfredsstillendesexlivafvæsentligbetydningforcirka90%afdenvoksne danskebefolkningogharenpositivindvirkningpåtrivselogvelvære.dennekorrelationunderbygges afettværnationaltstudiefra2008,hvorderfandtesentydeligsammenhængmellemmandensrejs^ ningsfunktionogdenselvoplevedesundhedhosbådemandenselvsamtdenkvindeligepartner(mul^ halletal.2008).endviderekanetvelfungerendesexlivfungeresomenkildetillivsmodoggivedefor^ nødneressourcertilatmestreenkroniskog/ellerlivstruendesygdomogkansåledesforbedrebehand^ lingsmotivationenogvirkesomenpositivprognostiskfaktor(graugaard,pedersen&frisch2012).et britiskkohortestudieharsågarvist,atdødeligheden,eftertiårsopfølgning,varhalvtsåhøjblandt mændmedsamlejemindsttogangeomugensammenlignetmedmænd,somhavdesamlejemindreend éngangommåneden(davey,frankel&yarnell1997).selvometstudiesomdetteerbehæftetmedvæ^ sentligebiasogconfoundere,ersammenhængenetholdepunktfor,athyppigseksueltsamlejeerkorre^ leretmedreduceretdødelighed.sexliveterdogkunenlilledelafseksualitetenssamledekvaliteter,og derforersammenhængengivetvismerekompleksendsomså.empirienerdoggenereltsparsom,når detgælderseksualitetenspositiveindflydelsepåsundhed(graugaard,pedersen&frisch2012) Seksualitetensnegativeindflydelsepåsundhed Dennegativesammenhængeryderstvelundersøgtogdererstærkempiriskevidensforkorrelationen mellemseksuelmistrivsel,sygdomsamtdysfunktionnedsatvelvære,livskvalitetogsundhed(grau^ gaard,pedersen&frisch2012).enafseksualitetensmeståbenlysenegativeindflydelserpåsundheder STI er.alligevelharmereendtotredjedeleafseksueltaktiveungemellem15^24århaftubeskyttetsex (Nielsen,Sørensen&Ozmec2010),ogennaturligkonsekvensafdetteerenstorudbredelseafSTI er 8

11 blandtdenyngredelafbefolkningen.allesti erkanpotentieltgiveanledningtilnedsatlivskvalitetog ringeresundhedsamtmereindirektepsykosocialegener(graugaard,hertoft&møhl2006).patofysio^ logiskemanifestationerafsti erersåledeslangtfradeenestenegativekonsekvenser,seksualiteten kanhavepåsundheden.ogsåenudbredtmarginaliserings^ogensomhedsproblematikgørsiggældende indenforseksuelleminoritetsgrupper,pga.ensamfundsmæssignormbetingetstigmatisering,somhar stærktfodfæsteidendanskekultur.dennestigmatiseringgørsigspecieltgældendeforpersonermed andenseksuelorienteringendheteroseksualitet^specieltblandthiv^smittedehomoseksuellemænd, hvorafknaphverfjerdeoplever,atandreerbangefordemellerholderfysiskafstand(carstensen,dahl 2008). Seksualitetenerendybtforankretdelafensidentitetogselvopfattelse,ognårenpersonsseksuelle præferencerogpraksisserfremkaldernegativereaktionerhosdeleafbefolkningen,erdergrundlagfor forringetselvværdoglivskvalitet(graugaard,pedersen&frisch2012).denneudledningunderstøttes afstudierafselvidentificeredelgbt^personer(bi^oghomoseksuelleogtranskønnede),somhavdeen signifikantdårligereselvopfattelsesamtøgetrisikoadfærd,somøgettobaks^ogalkoholforbrugsamt suicidaladfærd,sammenlignetmedheteroseksuelle(nielsen,sørensen&ozmec2010,gransell,han^ sen2009).iperioden2000^2010,varselvmordsratenhenholdsvisseksogfiregangehøjerehosmænd ogkvinderiregistreredehomoseksuellepartnerskabersammenlignetmedheteroseksuellegiftemænd ogkvinder(frisch,simonsen2013). Seksualitetenspotentieltnegativeeffektpådenpsykosocialetrivselblandtungekommertydeligttil udtrykirapporten NårdetersværtatværeungiDanmark,hvor14,4%afungekvinderog7,7%af ungemændangiveratværeutilfredsemedderesegenkrop,hvilketsomtidligerenævntkanværekata^ lysatorforseksuelmistrivsel.dersesbådeensignifikantkorrelationmellemdårligtkropsligtselvbille^ deogtendenstilcuttingogsuicidaletanker(nielsen,sørensen&ozmec2010).ogsåoplevelsenafsek^ suellekrænkelserharofteennegativindflydelsepåsundheden.5%afdrengeog22%afpigerhar,in^ dendeerfyldt15år,haftseksuelleerfaringermedvoksneelleruønskedeseksuelleoplevelsermed jævnaldrende,hvorafderfordeflestestilfældeertaleomuønsketberøring.afdenneandelbetegner 1%afdrengeneog9%afpigernedetsomseksuelleovergreb.Dersesenkorrelationmellemseksuelle krænkelserogrisikoadfærd,somforeksempeltidligtalkoholforbrug,hvilketkanværeenindikatorfor psykosocialmistrivselsamtidigmed,atdetkanhavehelbredsmæssigekonsekvenserbådepåkortog pålangtsigt(helweg^larsen,schütt&larsen2009). Såledeserovenståendeeksemplerpådetbio^psyko^socialeparadigme,hvorseksuelusundhedkanha^ veetbiologiskfundamentmensamtidigenkomplekspsykosocialoverbygning. Enholistisk,patientcentreretbehandlingmåfølgeligttilmedinkluderekliniskhensyntagentilsexologi^ skeproblemstillinger.heriliggerimidlertidenudfordring,daseksualitetensomemneofteerprægetaf envisgradaftabuisering.blufærdighedomkringemnetkanfungeresomenbarriereogforhindredia^ logvedrørendeenseksuelproblemstillingbådefrapatientensogbehandlerensside,ogsåledeskander opståetsåkaldttovejs^tabu,hvorseksualitetennegligeresmedrisikoforatoverseessentielleårsags^ sammenhængesamtvigtigeaspekterafpatientenslivskvalitet(graugaard,hertoft&møhl2006).kun 9

12 51%afdanskernemener,atdekantaleheltfritomsex,dogerandelennogetstørreblandtunge,hvor 63^67%mener,atdekansnakkeheltfritomseksuelleemner(TNSGallup2004).Dennestatistiktæn^ derethåbfor,atdenseksuelletabuiseringmuligviserpåretræte,menderkandogogsåblotværetale om,atåbenhedomkringseksualiteteretgenereltungdommeligtfænomenogikkekuneksisterende hosdennuværendeungdom.ydermereerdetmuligt,atåbenhedenomkringdeseksuelleemnerude^ lukkendeellerfortrinsvisudspillersigdeungeimellem,ogatemnetikkenødvendigvisitalesættesikli^ nisksammenhæng. Ikkedestomindrebekræfterdissetal,atenstordelafbefolkningenhelstundgåratdiskutereseksuelle emner.dogliggerstørstedelenafansvaretpåbehandlerensskuldre,dadeterdennesopgaveatetable^ reettillidsbåndtilpatientenogviseacceptafseksuelleproblemstillinger,såpatientenfølersigtrygved attaleomdisse.nårbeggeparterfortierseksualitetenopstårtovejs^tabuiseringen,der,somnævnt, vanskeliggørbehandlingafpatientermedskjultesexologiskeproblemstillinger,derkanhavenegativ indvirkningpåsundheden.sundhedsprofessionellesmedtænkningoginddragenafseksualitetensbåde positiveognegativeaspektereraltsåafessentiel,omendnegligeret,karakter. Seksualitetenmåaltsåanerkendessomenvæsentligmedspilleridenoverordnedesundhedstilstand,og sundhedsprofessionellebørmedinddrageseksuelleogsamlivsmæssigeaspekteridetrutinemæssige kliniskearbejde.ydermerebørsundhedsfagfolkgennemefteruddannelseopnåkendskabtilseksualite^ tensindflydelsepåtrivselogsundhed,sexsygdommeogpræventionsamtteknikkertilattaleomsek^ suelleemner(graugaard,pedersen&frisch2012,størupetal.2012).etstudieblandtdanskekræftsy^ geplejerskerviser,atdevæsentligstebarriererforatindlededialogomseksuelleemnerermanglende viden,tidsnød,frygtforatoverskridepatientensgrænser,egenblufærdighedsamtfrygtforfagligin^ kompetence(gyrtrup,sørensen&iversen1994).detsynesderforrimeligtatantage,atdissebarrierer ienvisgradkannedbrydesviapræ^ogpostgraduatuddannelsemedfokuspåsexologiskeproblema^ tikker. 3.2Ungeogseksualitet Sombeskreveterseksualitetogsundheduløseligtforbundetogkanpåvirkehinandeniforskelligeret^ ningerlivetigennem.positivesåvelsomnegativeseksuelleoplevelserkanpåvirkeindividetsnuværen^ desamtfremadrettedetrivsel.ungdommenerenlivsperiode,hvormanbliveropmærksompåkøn, kropogseksualitetpåennymåde,oghvordeflestegørsigderesførstesamlejeerfaringer.seksualite^ teneridagenalmindeligtaccepteretdelafdetatværeung,oginternationaltseterdetanerkendt,at ungeharbasaleseksuellerettighederpålinjemedvoksne(internationalplannedparenthoodfederati^ on2009).detersåledesinteressantatsenærmerepå,hvadderkarakterisererdetatværeung,ogun^ derhvilkeforholdseksualitetenudspillersig. Ungdommenkanoverordnetsetanskuessomentidsperiodemellembarndommenogvoksenlivet,men selveungdomsbegrebeterforanderligt,opfattesforskelligtpåtværsafkulturerogkananvendesogfor^ tolkespåmangemåder.denbredeopfattelseafbegrebetungdomomhandlerofteenfase,derstarter 10

13 medpuberteti11^13årsalderenogslutternårmanharetableretsigenvoksentilværelsemedegetar^ bejde,selvstændigøkonomi,boligogmåskefamilie mengrænserneerikkeskarptoptrukne.selvom denjuridiskevoksenalderalmindeligvissættesved18åriforholdtilrettighederogpligterisamfundet, erdetenalder,hvormanstadigermidtiungdommen.desudeneksistererderengenerelopfattelseaf, atungdommenerenperiode,hvordenfysiologiskemodningfindersted,menligesåvigtigerdenpsy^ kosocialemodning disseprocesserharikkesammestart^ogsluttidspunkt,ogdesudensætterkøns^ modningenidenvestligeverdenind1^2årtidligereendforblot100årsiden.historiskseterung^ dommenensocialogkulturelkonstruktion,dereropståetsomfølgeafsamfundsudviklingenogkan såledesikkereducerestildenbiologiskeudvikling(hølge^hazelton2003,bjerg2004). Interessenogforskningenindenforungdomsuddannelse,^kulturogsubkulturbegyndteattagefarti 1950 erne,ogmed1960 ernesungdomsoprørblevbegrebetforalvorkonsolideret.i1980 ernebegynd^ temanatfokusereyderligerepåpolariseringeriungdomsgruppen,isærmedfokuspåklasse,kønog etnicitet,ogsidendaharinteressenforungdomsbegrebetkunvokset.ungdommenerkommettilat spilleenbetydeligrolleisamfundetmedhenblikpådannelseafnyestrømningerogadfærdsnormer.i stigendegradprægertemaersomteknologiogmarkedetsudviklingungdomsopfattelsen,ogdeunge ansesidagsomvæsentligemode^,medie^ogteknologiforbrugere(rasmussen1999,hølge^hazelton 2003,DenStoreDanske2011). Ungdomsperiodeneraltsåomgærdetafenvisgradafudefinerbarhed,hvilketogsåerkarakteristiskfor gruppenafmennesker,derbefindersigidenneperiode.ungdommenkandoggeneraliserestilatvære enperiodekendetegnetvedvækst,undersøgelseogforhandling.pubertetensradikaleforandringermed påvirkningafbådekropogpsykeåbnerforennyogspirendevirkelighed,hvornormer,grænserog seksualitetensuniversmednysgerrighedudforskesogafprøves,altimensdenungeskalforsøgeatska^ besinidentitetienlabyrintafpåvirkningerfrabådeskole,forældre,venner,medier,drømmeogvirke^ lighed(graugaard2010). Dererenudbredtmedietendenstilatungefremstillessomproblemskabende,utilpassede,afvigendeog værreendtidligeregenerationer atdeanskuesfraetfastlåstvoksenperspektivogsættesirelationtil lystbetonedeelementersomsex,forbrugoguansvarlighedellermereangstindgydendeaspektersom kriminalitet,vold,risikoadfærdmm.denneproblemassocieredeopfattelseafungdommenerdogikke ny.detillustrererfølgendecitat,derifølgeoverleveringenskulleværefremførtaffilosoffensokrates (469f.Kr.^399f.Kr.): Vore$dages$ungdom$elsker$luksus$.$Den$har$dårlige$manerer,$foragter$autoriteter,$har$ingen$respekt$for$ ældre$mennesker$og$snakker,$når$den$skulle$arbejde$.$de$unge$rejser$sig$ikke$længere$op,$når$ældre$koml mer$ind$i$et$værelse$.$den$modsiger$sine$forældre,$skryder$i$selskaber,$sluger$desserten$ved$middagsbordet,$ lægger$benene$over$kors$og$tyranniserer$lærerne (Møhl,Bang2010) Hermedtydeliggøresdet,atenmegetbekymretholdningtilungdomhareksisteretlænge.Enheltan^ derledesforståelseatungdomknyttersigtildensenmoderneidealiseredeopfattelseafungdom,hvor detatværeungknyttersigtilforestillingeromfrihed,lykke,skønhed,romantikogmangelpåforplig^ 11

14 telser.associationer,derihøjgradskyldeskommercialiseringensglorificerendefremstillingafung^ dom.ungdommenersåledesidagikkemereblotenlivsfase,derersværatdefinereogafgrænse det erogsåblevetenlivsstil;enlivsstilsomkandyrkesuafhængigtafalder(hølge^hazelton2003,skårhøj, Østergaard2005). Ovenståendetegneretnogetpolariseretbilledeafungdommen,idetdenpåenesidefremstårsomno^ getrisikabeltogproblematiskogpådenandensidesomentid,hvorfrihedognyemulighederkanud^ foldesig.detatværeungerlangtmerenuanceret,ogmankanikkeskæredetatværeungoverenkam, idetdiversitetilangthøjeregraderreglenendundtagelsen^ungdommenerblevetsubkulturaliseret ogudgørikkelængereenhomogenogvelafgrænsetsociokulturelgruppe(møhl,bang2010). Omdeterblevetnemmereellersværereatværeungerenvurderingssagogkannæppebesvaresenty^ digt.nutidensungeerfødtindietdigitaliseretinformationssamfund,hvormassemedierogkommuni^ kationsværktøjererallestedsnærværende.forskningtyderdogpå,atdeungegenereltformåratbegå sigkompetentivirvaretafegentligeogvirtuelleplatforme.computere,mobiltelefoner,video,tvogin^ ternetudgørennaturligdelafhverdagenoganvendestilaltligefraspil,legogtidsfordrivtilkommuni^ kation,videnogunderholdning(graugaard2010). Dagensungeskalnavigereundersenmodernelivsvilkårprægetafkompleksitetogforanderlighed.Da rammerneforhverdagen,oglivetidetheletaget,ikkeerfastlåste,menderimodunderlagtbetydelig plasticitetogforanderlighed,erderetbehovfor,atmansommenneskebesidderkvaliteterogkompe^ tencersomomstillingsparathed,refleksivitetogforhandlingsevne.disseaspektererihøjgradogså gældendeindenforseksualiteten,hvorderikkeeksisterernogenendegyldigkollektivseksualmoral, mensnarereetheltspektrum,dergør,atreglerognormerfortsaterunderfornyelse.sexerikkelæn^ gerereducerettilægteskabogkernefamilie,ogifølgedenbritiskesociologanthonygiddenslevervii dagidet,hanomtalersom reneforhold parforholdrensetforforudsigelighedogsocialebegræns^ ninger.seksualitetenerligeledesunderforandring,ogmankanskelnemellemfemadskillelsestenden^ ser,dersætterrammernefordetsenmodernemenneskesseksuelleliv.disseomfatteradskillelsenaf lystfrahenholdsvisforplantning,kærlighed,intimsfæreogkategoriseringsamtadskillelsenaffantasi, adfærdogidentitet.mankanaltsådyrkesexudenatfåbørnogfåbørnudenatdyrkesex.deterejhel^ lerenforudsætning,atmanelskerhinandenforathavesex,ogdetermuligtatelskehinandenudenat haveetsexliv(graugaard2010).detteillustreresiung06,hvorknap48%afkvinderne35%afdeun^ gemændharprøvetathavesexudenathavelystoghenholdsvis54,4%afdeungemænd47,7%afde ungekvinderharhaftsexmeden,deikkeelsker(knudsen2007).desudenerseksualitetenikkeforbe^ holdtvoresintimsfære,menfremstillesistigendegradidetoffentligerum,ogdenkanudfoldesigiet krydsfeltmellemtraditionelleseksuellekategorier.sidstmenikkemindsterderikkealtidabsolutsam^ stemmighed,mellemdetmanføler(fantasi),gør(adfærd)oger(identitet). Selvomovenståendebeskrivelseskildreretsamfundmedmangevalgogmuligheder,konkluderer Graugaard,atstørstedelenafdeungepåfinviseristandtilatnavigereidetteogerifærdmedme^ ningsfuldeseksuellesocialiserings^ogdannelsesprojekter.deflesteungeerhverkennorm^ellergræn^ 12

15 seløse,ogklassiskesamlivsformererstadigpopulæresamtidigmeddeungeeråbne,omstillingsparate ogharennysgerrigtilgangtilverdenomkringsig(graugaard2010) Seksueldebut Denførstegang erfordeflesteungeenvigtigbegivenhed.deungeharoftegjortsigforskelligeerfa^ ringerindendetførsteegentligesamleje,ogtankersamtfantasieromdennebegivenhedfyldermegeti deungesbevidsthedogerforbundetmedmangeforskelligefølelser(koch2000).denseksuelledebut ersåledesenbetydningsfuldpersonligoplevelse,menerogsåisexologiskogforebyggelsesmæssigt øjemedenvigtigvariabel,dadenkanværeenindikatorellerprædiktorfordeungesseksuelleadfærd ogsundhed. EksempelvisfandtSvareetalietstudieaf10.841kvinderfra2002,atdererensignifikantsammen^ hængmellemtidligdebutalder(<14år)ogmanglendebrugafpræventionvedderesseksuelledebut (Svareetal.2002).LignendefundgøresiUng99,hvordetangives,atblandtdeheltungedebutanter (13årellerunder)brugteover50%ingenpræventionvedførstesamleje,menatbrugenafkondomog andenpræventionstegmeddebutalderen(rasmussen1999).ydermerefandtetstudieaf70.000kvin^ derfordeltpå4nordiskelandeenassociationmellemtidligdebutalder(<14år)ogincidensenafkla^ mydia^oggonorréinfektioner(faberetal.2011). Detervigtigtatholdesigforøje,atdebutaldereningeninformationergiveromdeungestidligereeller efterfølgendeseksuelleerfaringer,ogsåledeskunrepræsentereretøjebliksbilledeafdeungesseksuelle udfoldelser. Derudovererdenstatistiskefremgangsmåde,hvormeddebutalderenudregnes,væsentligiforholdtil dennesfortolkning,ogderbørudvisesforsigtighediforbindelsehermed.iretrospektivestudier,hvor detmåforventesatnæstensamtligedeltagereipopulationenhardebuteret,skaldertageshøjdefor,at dissestudierkanværebehæftetmedenvisgradafrecallellersocialacceptabilitybias.derudovergiver retrospektivestudierikkeettidssvarendebilledeafdebutalderen,dadenneisagensnaturpræsenteres medenvis"forsinkelse".dengivnedebutalderrepræsentereraltsådengennemsnitligedebutaldersom densåudnogleårtierforinden,afhængigafstikprøvensaldervedstudietsudførelse. ItværsnitsundersøgelsersomUng99ogUng06angivesdebutalderenoftesommedianværdier.Median^ værdienangiver,ihvilkenalderhalvdelenafenårgangharhaftderesseksuelledebut,ogdennealder angivessomværendeomkring16åribådeung89,ung99ogung06(rasmussen,jensen1991,rasmus^ sen1999,knudsen2007).nårdenneslagsundersøgelseranvendermedianværdierfremforgennem^ snitsværdier,erdetnetopfordi,atikkealleungeipopulationenerdebuteret,ogengennemsnitsbereg^ ningvilleafdennegrundværefejlagtigtlav. Denseksuelledebutalderharsidenslutningen1960erneliggetkonstantpåomkring16^17år(Knudsen 2007,Rasmussen1999,Rasmussen,Jensen1991,Knudsenetal.2003,Jaegeretal.2000,Graugaard N/A). 13

16 Somføromtalterdenseksuelledebutenskelsættendebegivenhediungdomslivet,oggrundenetilat indledesitførsteseksuelleforholdermangeogforskellige;såledesangiverdeungebådelyst,forelskel^ se,beruselse,partnerpresogplanlægningsomårsagertilderesførstesamleje.detovigtigsteårsagertil seksueldebutibådeung89,ung99ogung06erforelskelseog/ellerlyst,ogdet,athavetaltomdetmed sinpartner.påtredjepladsenangiverdeungeiung89ogung99vennersstørreseksuelleerfaringsom årsagentilderesdebut,mensdeungefraung06angiverberuselsesomdentredjemesthyppigeårsag tilseksueldebut(rasmussen,jensen1991,rasmussen1999,knudsen2007).detskaldognoteres,at beruselseikkeoptrædersomsvarmulighedtildettespørgsmåliung89ogung99,hvorfordenneårsag ikkeerrepræsenteretidissetoundersøgelser.dogangiverhenholdsvis27%og33%afungekvinder ogmændiung99,atdevaralkoholpåvirkedevedderesseksuelledebut,omenddetteikkenødvendig^ visvarårsagentildebuten(rasmussen1999) Samlejefrekvensogpartnerantal Deungesseksuelleaktivitetsniveauefterdenseksuelledebuterunderlagtenbetydeligvariation,både hvadangårsamlejefrekvensogantalsexpartnere,hvilketkommertiludtrykiung06^rapporten.her angivesdet,atdetblandtde16til20årigeermesthyppigtkunathavehafténsexpartnersidenderes debut(26,5%).procentsatserneforhenholdsvis2,3^4og5^9sexpartnereliggeromkring20%forbå^ deungemændogkvinder,mens11,1%og12,2%afungemændogkvinderharhaftmereend10sex^ partnere.deterklart,atantalletafseksualpartnerestigermedantalårsidendebut,ogung06viserda ogsåtydeligtdennesammenhæng(knudsen2007). Nårdetgældersamlejefrekvens,erderligeledesstorvariationblandtdeunge.IUng06angiver38%af deunge,atdeharsamlejefleregangeomugen,mens25,4%svareratdeharsexfleregangeommåne^ den^beggetalerhøjerefordeungekvinderendfordeungemænd,hvilketindikerer,atdeterdeunge kvinder,derermestseksueltaktiveefterdebuten.15,1%harsamlejesjældnereendfleregangeom måneden,mens14,7%angiver,atdeikkeharhaftsamlejeindenfordesidstetremåneder.4,4%afde ungesvarer,atdeharsexpådagligbasis(knudsen2007).samlejefrekvensenvarierermellemalders^ grupper,hvilketafspejlesitalfraung99^undersøgelsen.herangiver3%og1%af13^14årigepigerog drengeathavesamlejemereendéngangugentligt,mensdesammesatserforde19^20årigeerhen^ holdsvis45%og31%(rasmussen1999). Deungestroskabsmoraler,ihvertfaldholdningsmæssigt,hældendemodmonogameforholduden sidespring.dettekommertiludtrykiung06,hvorkun0,9%afdeungeer heltenige iudsagnet det erokayatværesinkæresteutro,menshele74,4%erklærersigheltuenigeisammeudsagn.derforer detiøjnefaldende,athele24%og27%afdeungemændogkvinderisammerapportharprøvetatvæ^ redereskæresteutropåettidspunkt(knudsen2007). DennedobbeltmoralkommerogsåtiludtrykiUng99,hvor81%afdeungeangiver,atdeikkeaccepte^ rersidespringfraderespartnersside,mens18%herafselvharprøvetatværedereskæresteutro (Rasmussen1999).Detfremgårdogikkeafrapporterne,hvordanutroskabidennesammenhænger defineret. 14

17 3.2.3Seksualpraktikkerogpornografi Ungemånødvendigvishaveeneksperimenterendetilgangtilsex,dadeerdebutanterpåområdet.I forholdtilseksualmoralogseksualpraksisåbnerdetsenmodernesamfundsflydendegrænseropfor nyeoganderledesudfoldelsesmuligheder,derbrydermedtraditionelleheteroseksuellesexnormer (Graugaard2010).HvorvidtdeungeharprøvetforskelligeformerforsexerundersøgtiUng06.Her angiverligemangeungemændogkvinderathaveprøvetoralsex(cirka73%)oggørsåledesdettetil enganskeudbredtsexaktivitet.analsexderimoderprøvetaf27,5%afdedrengeneog28,7%afpiger^ ne,hvilketstadigerenstigningfraung99,hvordettedetgjaldtcirka21%og23%afhenholdsvis drengeneogpigerne.desudenhavdemereendhvertiendeafdeungemændoghvertyvendeungkvin^ deiung06prøvetafhavesexmedflerepåengang.avanceretsex,foreksempelbrugafsexlegetøj,var prøvetafomtrentligemangedrengeogpiger^henholdsvis33,2%og35%(knudsen2007,rasmussen 1999).FællesfordeforskelligeseksualpraktikkerundersøgtiUng06er,atholdningenhertilermere positivendselveudbredelsen,hvilketbetyder,atdeungegenerelteråbneoverfordeforskelligemu^ ligheder,selvomdeeventueltikkeselvharafprøvetdem.foreksempelsynesoverhalvdelenafdrenge^ ne,atdeterokayathaveoral^oganal^oggruppesexsamtavanceretsex,mensoverhalvdelenafpiger^ nevarenigei,atoralsex,avanceretsexsamtathavesexmedénafegetkønvarokay.derersåledespå nogleområderkønsforskelleiholdningertildeforskelligeseksualpraktikker(knudsen2007). Pornofårafmoralisterogmedierofteskyldenfor,atungedyrkervildogeksperimenterendesex,men somovenståendeafspejler,erdetstadigflertalletafdeunge,derikkeharprøveteksempelvisanalsex, gruppesexogeksperimenterendesex.synlighedenogmængdenafpornografiskmaterialeidenvestlige verdenersteget,ogligeledeserdensocialeacceptafseksualitetogpornoforbrug(graugaard2010, Hald2006).Omdenstigendeseksualiseringafdetoffentligerumharenskadeligeffektpåungeharvæ^ rettilstordebatogdererfundetmodstridendekonklusionerpåområdet(graugaard2010).dette aspektvilikkeblivekommenteretyderligereirapporten.ifølgeeninternordiskundersøgelsemeddel^ tagelseaf1.776ungeialderen12^20årfra2006,erpornografieretvelkendtfænomenblandtnordens ungeog99%afdeadspurgtedrengeog86%afdeadspurgtepigerangiverathavesetpornografiog flertallethavdehaftderesførstemødemedpornografiskmaterialei12^14årsalderen.studietfandt desudenathalvdelenafdeungeerlavfrekvensbrugere,mensentredjedelerhøjfrekvensbrugere,hvil^ keterdefineretvedbrugepornografi etpargangeomugen eller næstenhverdag.desudenerfor^ brugsfrekvensenkønsspecifik,idetdrengeneudgørhovedpartenafhøjfrekvensgruppenogpigerne størstedelenaflavfrekvensgruppen.deprimærekildertilpornobrugertv,internetogpornoblade(sø^ rensen,knudsen&sørensen2006). IUng06angiver93%afungemændog64,4%afungekvinderathavesetpornopåinternettet,iblade ellerpåfilmenellerfleregange,hvilketkansammenholdesmed,at87,4%afungemænderenigei,at deterokayatseporno,mensdetgælder67,4%afungekvinder(knudsen2007).dereraltså,somi deninternordiskeundersøgelse,enlangtstørreandelafungemændendkvinder,derserporno,men interessantnoksynesendelafdissefaktiskikke,atdeterokay. 15

18 3.2.4Deungesviden Ettilstrækkeligtvidensniveauerennødvendigforudsætningforatkunnetræffeinformeredevalgved^ rørendeseksualitetogsundhed.somnybegyndereidenseksuelleverdenmådeungedannederesvi^ densgrundlagomseksuelleemnerudfraenrækkeforskelligekilder. DeungerespondenterfraUng89placererskolenøverstpålistenoverkildertilinformationomsex,ef^ terfulgtafhjemmetogvennerne(rasmussen,jensen1991).etlignendemønstertegnersigiung99, hvorskolenifølgedeungeliggerforanbådeforældreogvenner,nårdetgælderformidlingafinformati^ onomenlangrækkeemner(rasmussen1999).iengallup^undersøgelsefra2004angiverdesuden77 %afde15^19årigeskolensomderesmestanvendtekildetilinformationomsexsygdomme,efterfulgt aftvogfilm(41%)ogvennerogbekendte(38%)(tnsgallup2004). IUng06erdeungespurgtindtilderesforetruknesamtalepartner,nårdetgælderinformationomund^ gåelseafsti eroggraviditet.hererbilledetetganskeandet,idetvennerogveninderherangivessom devigtigstekildertilinformationomdisseemner.andenpladsenindtagesfordeungekvindersved^ kommendeafderesmor/papmor,mensdeungemændforetrækkeratdiskuteredisseemnermedde^ respartner(kæreste/kone).skolenerdogikketagetfuldstændigudeafbilledet,idet20,6%afunge mændog14,8%afungekvinderhartaltmedenlæreromatundgåsexsygdomme,ligesom16,6%og 10,7%afungemændogkvinderhardiskuteretgraviditetmedenlærer(Knudsen2007). Isærblandtdeyngsteindtagerskolenenvigtigrolleiseksualoplysningen,idethenholdsvis45,2%og 34,5%af15^17årigedrengeogpigerudelukkendehartaltmedenlærerellerunderviseromsexsyg^ dommeogforebyggelseheraf.entredjedelafdrengeneognæstenenfemtedelafpigernehardesuden udelukkendesnakketmedenunderviseromatundgågraviditet.hversyvendeafdeungemændtaler sletikkemednogenomsexsygdommeoggraviditet(knudsen2007). Nårdeungeangiverskolensomdenvigtigsteinformationskilde,menderesforetruknesamtalepartner ofteerenpersonfraderessocialeomgangskreds,kanenforklaringvære,atskolenmuligvisihøjere graderformidlerafenvejskommunikationogfaktainformation,mensdensocialeomgangskredsogfa^ miliendannerrammeforendialogbaseretudvekslingafinformation. Nårdetgælderdeungesfaktuellevidenomsex,sexsygdommeogprævention,erdenneforsøgtkvanti^ ficeretiundersøgelsenung99,derispørgeskemaetindeholderspørgsmåltildeungeomottevidens^ områder.påbaggrundafdeungessvarpådissespørgsmålerderesvidenometgiventemnerangeret fra megetringe til megetgod.resultaternevarierernaturligvisfravidensområdetilvidensområde, mendeternævneværdigtat51%afdeungehar god eller megetgod videnomprævention.derud^ overdemonstrererdeungegodalmenvidenomsex(82%har god eller megetgod viden)samten godforståelseafsex^relateredeordogbegreber(86%har god eller meget godviden).detområde, hvordeungesvidenhaltermest,erindenforemnet HIVogAIDS,hvor54%afdeungehar ringe eller megetringe viden.73%afdeungeudviser god eller megetgod videnomsikkersex,men somdetfremgårnedenfor,omsættesdennevidenikkealtidtilhandling(rasmussen1999). 16

19 IUng06erdeungespurgtindtilderesegenvurderingafderesvidenpåenrækkeområder,altsåomde selvsynes,devednok.defleste(86,1%)synesselv,devednokomprævention,mensfærrest(hen^ holdsvis54,4%og46,7%)vurdererderesvidenomsexsygdommeogaborttilstrækkelig(knudsen 2007).DettestemmeroverensmedenGallup^undersøgelsefra2004,hvoroverhalvdelenafde15^19 årigesavnervidenomsexsygdomme,entredjedelsavnervidenomhiv/aidsogknapenfjerdedelsy^ nes,devedforlidtomsexogseksualitetgenerelt(tnsgallup2004) Præventionsvaner Deungespræventionsvanervarierermedalder,parforholdsstatusogafhængerendvidereafdensocia^ lekontekst. Veddenseksuelledebutdominerespræventionsbrugetafkondomet.Såledesanvendtestørstedelenaf deungeiung89(60,8%),ung99(61%)ogspørgeskemaundersøgelsenafnielsenetalfra2009(67%) kondomvedderesseksuelledebut.artiklenafnielsenetalangiverogsåpræventionsbrugetveddebut forungeiårene1986,1993og2000,hvorprocentsatserneforbrugafkondomerhenholdsvis60%,79 %og80%(rasmussen,jensen1991,rasmussen1999,nielsenetal.2009).denstoreforskeliprocent^ satsernefra1999og2000frahenholdsvisung99ognielsenetalkanmuligvisskyldesforskelistikprø^ vestørrelser,idetnielsenetalkunadspurgteenenkeltfolkeskoleiviborg,mensung99varlandsdæk^ kende.selvomtalleneforkondombrugveddebuterrelativthøje,betyderdetikkenødvendigvis,atde ungeergodetilatbeskyttesigvedderesseksuelledebut.såledesanvendte22,1%og24%afdeungei henholdsvisung89ogung99ingenpræventionoverhovedetvedderesdebut(rasmussen1999,ras^ mussen,jensen1991).iundersøgelsenafnielsenetalerdettetal14%(nielsenetal.2009). Nårdetgælderdeungespræventionsbrugefterdenkoitaledebut,fremstårp^pillerogkondomsomde mestanvendtepræventionsmidler(tnsgallup2004),medp^pillersomdendominerendepræventi^ onsformifasteparforhold(85,5%)ogkondomsomhovedpræventionsformenvedsamlejemedenny partner(gennemsnitligt85,3%ialdersgruppen15^24år)(knudsen2007).desudensynesp^pillerat væremestudbredthosdeunge,derofteharsamleje,menskondometerdetforetruknepræventions^ valghosdeunge,dersjældentharsamleje.dissefakta,sammenholdtmed,atdeflesteungekunharhaft énsexpartnerefterderesdebut,indikerermuligvis,atdeterdeungeidefasteforhold,deroftesthar sex,ogdermedogsådengruppederihøjestgradanvenderp^pillersomprævention. Stigendeerfaringogaldersynesogsåathængesammenmedetstigendeforbrugafp^pilleriforholdtil kondom.detteafspejlersigitalfraung06,hvor71,2%og67,9%afde15^17årigeungemændietfast parforholdangiver,atdeanvenderhenholdsviskondomogp^pillersomprævention.forde18^19årige ungemænderdesammetal44,2%mod87,8%,mensdeforde20^24årigeer26,3%mod89,3%,der brugerhenholdsviskondomogp^piller(knudsen2007). Fordeungekvindersessammetendens,hvorkondombrugetidefasteparforholdideældrealders^ grupperafløsesafp^pillerne(knudsen2007).etlignendemønstertegnersigblandtrespondenternei FrederiksbergundersøgelsenogUng99,derbeggekonkludereratkondombrugetfaldermedstigende seksuelerfaring,mensp^pillebrugetstiger(rasmussen,jensen1991,rasmussen1999). 17

20 Omkringenfemtedelafunge,uansetsamlejefrekvens,brugeringenformforpræventionnårdeharsex (Rasmussen1999).BesværmedanvendelsenafpræventionogglemsomhedangivesafdeungeiUng06 somdemestudbredteårsagertilmanglendebrugafpræventionvedsamlejemedennypartner,lige^ somenstorandelafbådepigerogdrengeiung99haroplevetbesværellerubehagvedbrugenafkon^ dom.desudenmenercirkaentredjedel,atbrugenafpræventionødelæggerromantikken.interessant erdet,atmellemcirkaenfemtedelogenfjerdedelafunge,der sjældent eller afogtil benytterpræ^ ventionvedsamlejemedennypartner,ikkeregnermed,atderesmanglendebrugafpræventionkan føretilatdepådragersigensti(knudsen2007,rasmussen1999).detteeretudtrykfor,atderher^ skerenslags udødelighedstankegang blandtdeunge. DeovenforangivneårsagertilmanglendepræventionsbrugfraUng06understøttesafetkvalitativtstu^ dieudførtafjørgensenetalblandt19gymnasieeleveri2010.nedenståendetrecitaterstammerfra denneundersøgelse: In$general$you$do$believe$you ll$use$a$condom,$but$if$you re$on$a$night$out$partying$and$have$been$drinking$ alcohol,$then$you$really$don t$think$too$much$about$it (Informant16) You re$likely$to$have$unsafe$sex$when$it s$a$onelnight$stand (Informant18) OneLnight$stands$...$well,$first$of$all$you re$most$likely$to$be$drunk,$and$when$you re$drunk$you$tend$to$say:$ fuck$the$condoms$ $let s$just$do$it (Informant12) (Jørgensenetal.2013) Citaternefradeungemaleretparadoksaltbilledeafdeungespræventionsvaner;pådenenesideved deungegodt,atdebørbrugeprævention,menglemsomhedogtilstandenafseksuelopstemthedvejer tungerehosdeungeendfornufteniatanvendeprævention.forudenvidenomsikkersexeksistererder ifølgesociologenm.heinskouenudbredt sikkersex^norm iungdomskulturen,altsåengenerelopfat^ telseaf,atmanprincipieltbørbrugeprævention(heinskou2008).dennenormvejerdogikkealtidop forøjeblikketsopstemthedogseksuellebegær,somcitaterneovenforillustrerer. DetparadoksaleforholdmellemvidenogmanglendepræventionsbrugfremhævesogsåiUng89,hvor deunge,der ofte eller afogtil brugerafbrudtsamlejeellerheltundladeratbrugeprævention(be^ nævnt deletsindige )faktiskdemonstrererstørrevidenompræventionendderesmereforsigtige jævnaldrende(rasmussen,jensen1991).lignenderesultatervisersigiung99,omendandelenafunge med megetgodviden erligestorbådeforde letsindige ogde forsigtige (Rasmussen1999). Gradenafvidensynesaltsåstortsetirrelevantfordeungespræventionsbrug.Dettetiltrodsfor,at prævention,isærkondomer,errettilgængeligtidanmark,omendnogletyperpræventionogkontra^ ceptionkræverreceptogerrelativtdyre(francoeur,noonan&opiyo^omolo2004,wielandt,knudsen 1997). Detkansynesparadoksalt,atdeungeshøjevidensniveauogdenrelativtfrietilgængelighedafpræven^ tionogkontraceptionikkeudmøntersigietflittigerepræventionsbrugblandtdeunge. 18

21 3.3Risikoadfærd Somgennemgåetiovenståendeafsnit,kanungdomsperiodenpådenenesidebetragtessomenperiode medfrihedogmuligheder,ogpådenandensidesomrisikofyldtoguansvarligt.densidstnævntebe^ tragtningudspringerformentligfra,atungetenderertilatudviserisikoadfærd,ogfordeunge,derikke formårathåndteredetsenmodernesamfundsudfordringer,erdettesærligtgældende. Risikoadfærdersærligtudbredtblandtunge,ogisærdeleshedungemænd(Vind2008,Arnett1992). Derertaleometbredtbegreb,deromfattermangeelementerafungesadfærd.Ilitteraturenerderdog konsensusom,atdemestcentraleogvelbeskrevneer:ubeskyttetsex,brugaflegaleogillegalerusmid^ ler,hasarderetkørselihhv.ædruogberusettilstandsamtøvrigemindrelovovertrædelser(vind2008, Hede,Felding2005).Detgælderiøvrigt,atdersesstorsamvariationmellemdisseelementer,hvilket kanledetilattro,atdeudspringerfradesammeårsager(balvig,holmberg&sørensen2005). Risikoadfærdensdominansblandtungdommenhartiltrukketstoropmærksomhedsidendenameri^ kanskepsykologogpædagoggranvillestanleyhall(1844^1924)introduceredeungdomspsykologieni startenaf1900^tallet.sidendaharmanforsøgtatforklarerisikoadfærdensårsagerudfraenrækkete^ orierogmodeller.enafdenyereteoriererden neurovidenskabelige,deropstodomkringårtusinde^ skiftetitaktmedatdenneurovidenskabeligeforskningtilvejebragteenheltnyforståelsesrammefor risikoadfærd.hjerneforskerenlaurencesteinbergvistemedsinforskningatungei15^årsalderenien kontrolleretforsøgssituationbesidderenkognitivmodenhedpålinjemedvoksne,tilatvurdereenrisi^ kosituation,ogårsagentil,atdealligeveludøverrisikoadfærdskalfindesienubalancemellemhvilke netværkihjernendereraktiveretpåetgiventtidspunkt.steinbergskelnermellemhenholdsvisdet socio^emotionelle^netværk og kognitiv^kontrol^netværket.detsocio^emotionellenetværkerlokali^ serettillimbiskestrukturerihjernen,ogerassocieretmedbelønningsprocesserogaktiveresafogrea^ gererpåsocialeogemotionellestimuliogvilderforværefremherskendeimangeafdesituationer,hvor risikoadfærdofteopstår;nårdeungeersammenmedvenner,harindtagetalkohol,opleveratvære emotioneltogseksueltopstemtemm.kognitiv^kontrol^netværketerlokaliserettildenpræfrontaleog parietalecortexsamtgyruscinguli,ogassistererstyrende,kalkulerendeogrationelleprocesserogvil dominerenårdenungeeralene,ædruogikkepåvirketafdetsocio^emotionellenetværk(vind2008, Steinberg2004,Steinberg2007,Jørgensenetal.2011). Desudenkanrisikoadfærdforklaressometsocialtrelateretfænomen.Detteskalsesilysetaf,atunder^ søgelserharvist,atkunomkringhalvdelenafdeinterindividuelleforskelleiungesadfærdogperson^ lighedindenforengivenkultur,kanforklaresudfragenerogfamilieforhold.restenforventesatkunne tilskrivesderessocialenetværkogvennekreds(hede,felding2005).$dennesociale kamæleoneffekt understøttesafetfundiung99,hvordenseksuelleaktivitetblandt17^årigegymnasieeleverervæsent^ ligtstørreblandt3.g ereendblandt1.g ere(rasmussen1999). Indflydelsenfravennernepådeungesadfærdkantænkesatværeforstærkethosunge,derudviserri^ sikoadfærdsammenlignetmedandreunge,idetdeførstnævnteertættereknyttettilderesvenner,op^ nårmeresocialstøttefrademogideresrelationerudviserhøjeregradafsocialekompetencer(engels, 19