Dimensionering af udskiller anlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimensionering af udskiller anlæg"

Transkript

1 Dimensionering af udskiller anlæg Da DS 432 kun anviser overordnede krav og forudsætninger, er der i dette materiale, valgt at beskrive de europæiske standarder. For olie udskilleranlæg er det DS/EN 858-2: 2003, der er gældende. For fedtudskilleranlæg, er det DS/EN :2002, der er gældende. Dimensionering af udskillere falder ofte uden for kloakmesterens opgaver, da afløbsprojekter i en størrelsesorden, hvor der er behov for udskillere, ofte projekteres af ingeniører mv. Det betyder, at ansvaret for korrekt dimensionering er placeret ved den projekterende ingeniør. I byggesager, hvor arbejdet er udbudt på funktionskrav, dvs. at der i udbudsmaterialet henvises til gældende regler og normer, kan kloakmesteren pådrage sig ansvaret for korrekt dimensionering. Ligeledes er der tilfælde, hvor en bygherre henvender sig direkte til en kloakmester. Her bliver kloakmesteren både projekterende og udførende og har hermed ansvaret for korrekt dimensionering. På den baggrund er der i kloakmesterens uddannelse, valgt at dimensionere udskillere efter ovennævnte standarder, for at give alle et dimensioneringsværktøj, der sikre muligheden for korrekt dimensionering til egne arbejdesopgaver.

2 DS 432:2009 Afløbs normen stiller følgende funktionskrav til udskiller anlæg: Skadelige stoffer skal tilbageholdes under normal drift og forudsigelige uheld. Afløbsinstallationer skal udføres, så udskillelse ikke foregår andre steder end i udskilleranlægget. Der må ikke anbringes vandlåse i afløbsinstallationer før olie- og benzin udskilleranlæg. Der skal være vandlåse på installationsgenstande før fedtudskilleranlæg. Udskilleren skal have en passende opsamlingskapacitet. Udskillere skal være sikret mod tømning ved hævertvirkning. Udskillere skal være tætte for ind- og udsivning. Udskilleren og afløbsinstallationer på udskillerens tilløbsside, udføres af materialer, der er modstandsdygtige over for de påvirkninger, de udsættes for. DS 432:2009 angiver ikke retningslinjer, der kan sikre, at ovennævnte krav bliver overholdt. Derfor henviser der at man tager udgangspunkt i de europæiske standarder: For olie- og benzinudskilleranlæg er det DS/EN 858-2:2003 For fedtudskilleranlæg er det DS/EN :2002

3 Side i kompendie materialet Eksempler på steder, hvor der skal anvendes /bruges olieudskilleranlæg: Påfyldningspladser for olie eller benzin, hvor der overfyldes fra tankvogn til tankanlæg. Værksteder for biler og landbrugsmaskiner m.v. Større garageanlæg. Salgspladser for dieselolie. Værksteder for undervognsbehandling. Vaskepladser for biler og maskiner. (erhverv) Vaskepladser for landbrugsmaskiner. Vaskepladser generelt, før nedsivning. Gulvområder ved kedler i større oliefyrede kedelcentraler. Oplags og rensepladser for autoskrot. Metalbearbejdnings industrier. Øvrige steder, hvor der forekommer olie benzin i afløbsvandet

4 I jeres kompendie materiale, skal i se på side Her ser i et skema, der viser valg af udskilleranlæg. Her kan i se hvilke anlægs typer man skal bruge til den valgte opgave. Ret vigtig skema at sætte sig ind i, da mange anlæg kræver man vælger det rette anlæg, samt man får små advarsler til de kemiske påvirkninger. Bemærk i kan også her se hvor det behandlende anlæg skal føres til offentlig kloak eller må tilledes en åben recipient. Et skema som erfaringsmæssig ikke bliver brugt så ofte, som ønsket.

5 Side i kompendie materialet. Dimensioneringsforudsætninger for gravitations olie-/benzinudskillere Følgende skal være oplyst: 1. Mængden af regnvand (fritliggende areal i m² x afløbskoefficient x regnintensitet). 2. Mængden af spildevand (antal tapsteder, installationsgenstande mv.) 3. Det udskilte produkts massefylde (g/cm³ v/15-20 ºC). 4. Anvendes der højtryksrensere? Hvilken type? Hvor mange? 5. Anvendes der autovaskeanlæg? Hvilken type? 6. Anvendes der reservedelsvaskemaskine? Hvilken type? 7. Anvendes der gulvvaskemaskiner? Hvilken type?

6 8. Anvendes der kemikalier, motorrens, koldaffedtning m.m.? Produkters spaltetid i minutter skal oplyses. 9. Er der fra kommunal myndighed fastlagt et udlederkrav (ppm eller mg/liter, restindhold i spildevand). De 8 punkter er dem i kan stille til den projekterende, i byggeansøgningen /tilladelsen, som kontrol punkter, for at sikre at den projekterede har været det hele igennem. Det 9. punkt skal myndigheden svare på, og huske at stille. Det er her kontrollen er, om der bliver valgt den rette udskiller type. Hvis myndigheden ikke stiller krav, vælger den projekterede jo den billigste løsning. Derfor oplever man rigtig mange klasse II OBU til opgaver hvor der vitterlig burde være anvendt en klasse I udskiller. Dette er myndigheden der er medansvarlig her. Alle de gamle OBU vi har, rundt omkring, er alle klasse II udskillere og burde for længst være udskiftet og om dimensioneret.

7 DS 432: Tilslutning til hovedafløbsledninger. Stk Sikring mod skader på hovedafløbssytem Citat: Myndigheden kan angive krav til det afløbsvand, der tilføres hovedafløbsledningerne. Såfremt der ikke stilles særlige krav, bør afløbsvandet overholde følgende: - Slamindhold < 300 mg/l (maks. Døgnmiddel) - Fedtindhold < 50 mg/l ( maks. Døgnmiddel) - Olieindhold < 25 mg/l (maks. Døgnmiddel) - ph-værdi: 6,5 < ph < 9 - vedvarende temperatur < 50 ºC. De angivne koncentrationer relaterer til middelværdier målt over et døgn.

8 Side i kompendiet Olieudskiller typer: Klasse I (coalescens) udskiller er testet, i afprøvningssituationen, til at skulle overholde et krav på 5 ppm (mg/l) efter DS/EN Klasse II (alm. gravitations) udskiller er testet, i afprøvningssituationen, til at skulle overholde et krav på 100 ppm (mg/l) efter DS/EN Der gøres opmærksom på, at det er i afprøvningssituationen, at disse kravprofiler skal overholdes, og at det ikke kan overføres direkte til de faktiske forhold og/eller målsætninger. Lad være med at bruge disse tal, som et udleder krav. Det kan ikke overholdes, og fastsætter i et udlederkrav på 5 ppm, skal i kontroller at fx 5 ppm overholdes. Hvordan gør i det? Her er det bedre man nævner hvilken klasse der ønskes, og så håbe på det bedste resultat. Erfaringer med klasse I udskillere, ligger på ca ppm, og det er flot. Erfaringer med klasse II udskillere, ligger på ca ppm.

9 Følgende formel kan anvendes: se side i kompendie materialet NS = (Qr + fx Qs)fd Formel 1 Hvor: NS = udskillerens nominelle størrelse i liter pr. sekund. Dette er ikke en hydraulisk størrelse, men en betegnelse, fabrikanterne anvender. Qr= er den dimensionsgivende regnvandsstrøm i liter pr. sekund (140 l/s/ha eller 0,014 l/s/m²) se note *) fx= rensemiddelfaktor for påvirkning af detergenter og tensider (sæbe og rensemidler) Qs = dimensionsgivende spildevandsstrøm, beregnet efter summen af de forudsatte spildevandsstrømme fra de anvendte installationsgenstande og afløb Fd = densitetsfaktor (Bruges ikke ved beregning af slamfang)

10 Nyt til EN I 2013 kom der forslag til, løsning vedr. den stigende anvendelse af biobrændstoffers tilsætning til bl.a. dieselbrændstof. Det har medført at der er kommet endnu en faktor på dimensionerings formlen: NS = (Qr + fx Qs)fd Formel 1 Så nu skal vi være forberedt på at denne formel kommer til at se således ud: NS = (Qr + fx Qs)fd x ff ff = FAME faktor, er et nyt begreb for den tilsatte let flydende biomasse, FAME. Skal bruges som ekstra faktor for massefylde, fd. Denne FAME faktor er godkendt ifølge DIN EN 858 og DIN /101, det betyder at Tyskland har indført denne FAME faktor, i deres beregninger, og England har også indført dette begreb. Så ved næste revision af DS/EN må vi forvente at FAME faktor bliver indført, også i Danmark. Hvis nogen ønsker kopi af den tyske DIN EN med FAME. Så kan vi få den eftersendt til jer.

11 FAME faktoren er givet efter hvor mange % biomasse, der er tilsat til diesel brændstoffet. Her er det igen anlægstypen der er afgørende. FAME faktor ff og massefylde fd faktor, skal ikke anvendes ved beregning af slamfang.

12 *) Note: fra DS 432 Norm for afløbsinstallationer: se side i kompendiet Regnintensitet og klimafaktor. Hvis der skal tages hensyn til de forventede kommende klimaændringer, kan regnintensiteterne ganges med følgende faktorer, der er beregnet for en fremskrivningshorisont/ forventet teknisk levetid på 100 år. Regnens Gentagelsesperiode 2 år 10 år 100 år n = 1/2 1/10 1/100 Klimafaktor 1,2 1,3 1,4 Begreb forklaring: Når der på en tegning eller beskrivelse står fx: Der dimensioneres efter n = ½ Så menes der, at det er noget der sker 1 gang hver 2. år. Klimafaktor: Det vil sige at hvis regnintensiteten er fx 140 l/sek./ha, så er det de 140 der ganges med klimafaktor 1,2 = 168 l/sek./ha. Hvilket giver et større anlæg.

13 se side og i kompendie materialet Tapventiler Hvor det ikke er muligt at fastlægge den maksimale vandstrøm ved måling, ansættes de efter nedenstående tabel. Tabellen tager udgangspunkt i sandsynligheden for, at alle tapventiler bruges samtidig uden hensyn til størrelsen. Beregningerne skal foretages ved, at første tapventil altid er den største jf. eksempel. Qs1 = Tapventiler (vandhaner) Nominel diameter i mm (tommer) Vandstrøm fra tapventiler Qs1 i l/s 1. tapventil 2. tapventil 3. tapventil 4. tapventil 5. tapventil og videre DN 15 (½ ) 0,5 0,5 0,35 0,25 0,1 DN 20 (¾ ) 1,0 1,0 0,7 0,5 0,2 DN 25 (1 ) 1,7 1,7 1,2 0,85 0,3 Værdierne er for et vandtryk i ledninger på 4 bar til 5 bar, andre forsyningstryk kan give andre Q værdier. Eksempel: 1 stk. DN 15, 1 stk. DN 20 og 2 stk. DN tapventil DN 25 = 1,7 l/s 2. tapventil DN 25 = 1,7 l/s 3. tapventil DN 20 = 0,7 l/s 4. tapventil DN 15 = 0,25 l/s Qs1 = 4,35 l/s

14 Qs2 = Autovaskeanlæg (se Note a) 2 l/sek. (minimum) pr. vaskelinie Hvis autovaskeanlæg er med højtryksspuling + 1 l/sek. for hver enhed Note a: Autovaskeanlæg kan være med indbygget renseanlæg og recirkulation af alt spildevand. For sådanne anlæg regnes kun med en spildevandsstrøm, hvis den kan forekomme, f.eks. ved driftsstop på recirkulationssystemet. Der må ikke reduceres på Qs2 for anlæg med recirkulation, hvis det har afløb til afløbsanlægget. Dimensioneringsreduktion på grund af genindvinding (recirkulation) af spildevandet er ikke tilladt. Andre anlæg regnes til den del af fabrikanters anførte værdi, dog minimum 2 l/sek. Har anlægget højtryksrenser, tillægges 1 l/sek.

15 Qs3 = Højtryksrenser: 2 l/sek. for den første + 1 l/sek. for de efterfølgende Qs4 = Andre installationer, der giver anledning til afløb, f.eks. vaskebarer, der ansættes efter den afløbsstrøm, de giver anledning til. (Se note b) Note b: Faktiske afløbsoplysninger fra leverandøren kan anvendes. Da afløbsvandet fra reservedels- og gulvvaskemaskiner normalt er stærkt emulgeret, anbefales det, at denne væske opsamles og afleveres til den kommunale ordning for indsamling af kemikalieaffald eller tilsvarende. Afløbet skal i så tilfælde ikke medregnes. Her kan anbefales at lave en pumpesump i lokalet, så afløbsvandet kan styres til opsamling. Dvs. ingen gulvafløb.

16 Qs5= Reservedelsdels vaskebar/maskine, med bundprop: skal vurderes særskilt Qs6 = Andre installationsgenstande. Note: Der foretages et kvalificeret skøn blandt andet ud fra oplysningerne for ovennævnte installationsgenstande. Ovennævnte værdier (Qs) anvendes ved dimensionering ud fra afløbstekniske kendskab og kendskab til vandinstallationerne. Kendes de virkelige vandstrømme, bør disse anvendes.

17 fx = Rensemiddelfaktor Forureningstype/ Anlægstype: fx Tabel 2 a) 2 b) Ikke relevant p.g.a. kun regnvand c) 1 Udskilleranlæg kan være installeret ved en eller flere af følgende situationer: a) Spildevand fra industri, affedtning, vask af biler, pladser ved tankstationer. Brug af højtryksrensere. b) Olieforurenet regnvand fra P-pladser, veje i industriområder. c) Tilbageholde ethvert spil af lette væsker, samt beskytte omkringliggende arealer.

18 Når der anvendes rensemidler, skal udvælgelsen foretages med omhu. Der bør altid bruges mindst mulig mængde af rensemiddel. Rensemidler skal, så vidt det er muligt, vælges således, at de ikke påvirker udskilningseffekten og ikke forårsager bestandig emulsion. Påvirkningen fra rensemidler, specielt på grund af doseringen, er meget forskellige. Hvis brugen af rensemidler ikke kan undgås, kan rensemiddelfaktoren bestemmes ud fra: tabel 2 Vi anbefaler kun at anvende produkter, der står opført i keminøglen jvnf. Miljøstyrelsens vejledning. Se Brug af højtryksrenser skaber også emulsion. Derfor skal der anvendes en høj rensemiddelfaktor a), når der anvendes højtryksrenser. Der bør altid tages forbehold for tilført eller naturligt forekommende kemi- og sæbemidler, der har en spaltetid større end 10 min. Se tabel 2.

19 Højtryksrensers indvirkning på dråbestørrelse og opstigningshastighed

20 Opdrift forhold for dråbestørrelsen

21 Stige evne efter dråbe størrelser

22 Stokes lov.

23 fd = densitetsfaktor Se side i kompendiet Førnævnte spildevandsstrømme kan anvendes, når de olier mv. der skal udskilles, har en densitet på højst 850 kg/m³. Er det tungere produkter, der skal udskilles, skal Qs+Qr ganges med fd, i ht. tabel 3. Se forskellige densiteter side i kompendie materialet Valg af olieudskilleranlægstype er afhængig af recipient kvalitetsmålsætning og de kommunale eller regionskommunale udlederkrav. Den europæiske standard DS/EN 858-1:2002 angiver to klasser af udskillertyper: Klasse I og klasse Ib med coalescenselement eller lang opholdstid og Klasse II og klasse IIb, der er almindelig gravitation. Klasse Ib og klasse IIb er med by-pass. Mere om by-pass senere.

24 Densitet faktor fd. En belastende faktor i beregningerne Udskillertype fd 850<d<900 kg/m³ Densitet Almindelige type II udskiller: <d<950 kg/m³ Type I udskiller med coalescens element, af måttetypen, eller udskiller med beregnet lang opholdstid: 1,5 2 Speciel udskiller, f.eks. udskiller med bikube coalescens element: 1 Fabrikantanvisning 1 Fabrikantanvisning Tabel 3

25 Note: I forbindelse med dimensionering af uafdækkede udendørs vaskepladser skal beregning for Qr fastsættes efter den største dimensionsberegnede genstand. Regnintensitet eller tapsteder. Eks.: 100 m² befæstiget plads, vil give 1,4 l/s. Hvis der er et ¾" tilslutningsventil/tapsted = 1,0 l/s, så skal tapstedet ikke medregnes. Eks.: 100 m² befæstiget plads, vil give 1,4 l/s. Hvis der er 4 stk. 1" tilslutningsventil/tapsted = 5,45 l/sek., så er det tapstederne, der er dimensionsgivende, og man kan se bort fra Qr På disse pladser skal der vælges et slamfang der tilpasset brugen at vaskepladsen. Det er ikke ligegyldigt om det er til personbiler eller det er entreprenørmaskiner. Se under slamfangs dimensionering side Kan i forestille jer en entreprenør maskine, der kommer hjem på en regnvejrsdag, og hele dagen har kørt i mudder. Prøv at vej denne maskine før og efter en vask. Så forstår i hvorfor der skal bruges store slamfang.

26 Opdrift forhold for densitet

27 Forklaring/beviser for begreberne i fd, gange Gennemstrømningshastighed < 0,05 m/sek. Mineralske oliedråbers opførsel, ved forskellige vægtfylde, (densitet) Samme dråbestørrelse pr. tidsenhed. Gennemstrømningshastigheden ikke større end 0,05 m/sek. Dråbestørrelse ikke mindre end ø 200 my = (0,2 mm)

28 Sammenhæng mellem dråbestørrelse, stigehastighed og temperatur.

29 I jeres kompendie materiale, skal i se på side Her ser i et skema, der viser densitetsfaktor Fd for partikulær lette væsker og kombinationer. Her kan i se produkternes densitet, og i får at vide om produktet er separerbar. Ret vigtig skema at sætte sig ind i, da mange produkter slet ikke er separerbare, på grund af densiteter er for høj eller produkter er vandopløselig. Her kan man se om man skal bruge densitetsfaktor Fd 1-1,5-2 3 i sine beregninger.

30 Funktion af olieudskiller efter EN Mineralske oliedråbers opførsel i en udskiller samme vægtfylde og størrelse Ved normal belastning er dråbestørrelsen > ø 200 my ( 0,02 mm) udskilbare. Mindre oliedråber flyder igennem udskilleren. Det er her man skal bruge en anden udskiller fx med Coalescens element

31

32 Om keminøglen

33 Krav til kemileverandøren selv test 1-2.

34 Krav til kemileverandøren selv test 2-2

35 Vi anbefaler man tager dette forbehold i projekteringen

36 Dimensionering af olie-/benzinudskilleranlæg Jeg vil anbefale kursisterne, at i ser på siderne 10.10, og i kompendie materialet. Her vil kunne se dimensioneringseksempler Side Dimensioneringseksempel 1: almindelig klasse II udskilleranlæg. Side Dimensioneringseksempel 2: Almindelig klasse I udskilleranlæg med måttecoalescens element. Side Dimensioneringseksempel 3: Almindelig klasse I udskilleranlæg med kuber/lamel element Dimensionering af slamfang, finder i på side NB! Hvis nogen af jeg har løst til give jer i kast med dimensionering af fedtudskiller anlæg. Så starter dimensionering på side Men det hører til et andet kursus.

37 Jeg har valgt kun at beskrive et dimensionerings eksempel Dimensioneringseksempel 1: almindelig klasse II udskilleranlæg: Autoværksted - ny installation 100 m2 befæstet areal, uafdækket (Qr) 1 stk. rengøringsvask, ½ bl. armatur, ført til afløbsskål(vask af autodele m.m.) (Qs1) 1 stk. 3/4" tapsted (værksted tilslutning) (Qs1) 1 stk. højtryksrenser (Qs3) Vask af autodele foregår med miljøvenlig rensevæske, udvalgt efter Der forekommer spild af smøreolie og undervognsolie (densitet < 890 kg/m³). Udskilleranlægget beregnes således: NS = l/sek Qr = 0,014 l/sek. x 100 m² = 1,4 l/sek. Qs = 1,0 + 0,5 + 2,0 = 3,5 l/sek. Qr + Qs = = 4,9 l/sek. fd = 2 Q = NS = 2 x 4,9 l/sek. = 9,8 l/sek Man vælger således en udskiller med en nominel kapacitet på mindst 9,8 l/sek.

38 Slamfang Generelt Se side i kompendiet For at beskytte udskillerens kapacitet mod slamaflejringer, skal der altid anbringes et sand-/slamfang foran denne. Sand-/slamfang skal udføres således, at spildevandet ikke tilføres fra oven, som det sker i en nedløbsbrønd. Herved vil sand og grus hvirvles op og rives med ind i udskilleren. Når sand/slam lejres på bunden af udskillerkammeret, vil vandets hastighed forøges og langsomt ødelægge udskillerens kapacitet og effekt. Det er vigtigt at fremhæve, at man i dag ved, at ca % af olierester er bundet til det bundfældende materiale (sand, grus, jord m.m.) - og at et sandkorn på ca. 1/2 mm 2, eventuelt påhæftet olie, synker ca. 6 cm pr sekund i vand hastighed. Et sand-/slamfang med overfladeareal på ca. 0,4 m 2 x I/sek. vil give en passende bundfældningsgrad. Under udløbshøjden skal der være plads til en passende mængde bundfældet materiale.

39 Anlæg under 10 l/sek. i nominel størrelse: Udskillerens nominelle størrelse i l/sek. Slamfangets Rumindhold NS 3 l/sek. 600 liter NS 3 10 l/sek liter Anlæg over 10 l/sek. I nominel størrelse: Slammængde Type af afløbsvand Slamfangets rumindhold Ringe Procesvand med minimalt 100 x NS slamindhold. fd Regnvand fra befæstet areal eller delvis befæstede arealer.

40 Anlæg over 10 l/sek. I nominel størrelse: Slammængde Type af afløbsvand Slamfangets rumindhold Middel Servicestationer. 200 x NS Vaskepladser for fd køretøjer. Reparationsværksteder. Maskinfabrikker m.m. Over middel Vaskepladser for bygge 300 x NS og anlægsmaskiner. fd Vaskepladser for lastbiler. Automatiske vaskeanlæg Slamfangets rumindhold skal dog mindst være 2500 liter, målt under Udløbsrørets underkant.

41 Slamfang dimensioneres uden densitetsfaktor. (300 NS) (fd) Ved lokaliteter, hvor der foregår vask med højtryks/damprensere, skal slamfangets rumindhold, uanset den faktiske vandmængde, være på min liter. Ved autovaskeanlæg, skal slamfangets rumindhold være på min liter. HUSK! At jo større slamfang, der er foran en olie-/fedtudskiller. Jo bedre virker udskiller anlægget. NS = Qr x m²

42 Diverse slamfangs typer, som kan fås fra 500 liter og op til uendelig størrelser

43

44 Udendørs arealer Afløb fra udendørs pladser, hvor der kan forekomme oliespild føres normalt til regnvandssystemet. Nogle kommuner forlanger afløb fra vaskepladser og andre udendørs pladser med oliespild ført til spildevandssystemet. Den lokale myndighed skal derfor altid kontaktes. Afløb fra store garager til erhvervsmæssig brug skal altid føres til den øvrige installation gennem slamfang og olieudskiller. Der må ikke være vandlukker på den del af afløbsinstallationen, der ligger før olieudskilleren. Omfang og antal af afløb i en garage afhænger af konstruktionens art, da der skal være fald mod afløbene. Et gulvafløb pr. ca. 200 m 2 gulvareal vil normalt være passende. Hvis der er sprinkleranlæg i garagen, skal afløbsinstallationen, herunder pumpeanlæg, dimensioneres for sprinkleranlæggets ydeevne, normalt l/s. Regnvand fra eventuelle ramper skal opsamles og bortledes, fx ved en afskærende afløbsrende. Det kan overvejes, at udføre garager uden afløb, hvis olien kan fjernes på anden måde. I mindre garager er det ikke nødvendigt at afvande til olieudskiller. Normalt gives garagegulvet fald mod porten til en nedløbsbrønd eller til en afløbsrende placeret ca. 1 m uden for porten. Afløb fra bilvaskepladser og bilvaskehaller skal ske til slamfang og olieudskiller som angivet i DS/EN 858 og DS 432.

45 Store udendørs anlæg, fx P-Pladser m.m. Kun slamfang Dimensionering: Man ser på hvor mange m² der skal afvandes. Her skal ses på arealet, om det er fuldt befæstet eller der er grus arealer eller græs arealer. Her henviser vi til DS 432, hvor man kan se vand gennemtrængning, for de forskellige areal typer. (Afløbskoefficienter) Hvis man har et areal på x m², skal disse m² x med den valgte regn intensitet Eksempel: m² åben plads fx P-plads, kommunen har valgt regnintensiteten til 110 l/sek/ha = 0,011/m² uden klimafaktor. Det giver: x 0,011 = 59,95 l/sek. x 100 = slamfangs volumen på 5995 liter. Dvs. man vælger et slamfang på 60 m³. Anbefalet diameter, 60 m³ l/sek x 0,4 m² = minimum 24 m² overflade i slamfanget, vil give en passende bundfældningsgrad. Det er vigtig man kontakter sin kommune for at få regn intensiteten, normalt anvendes 140 l/sek./ha men man kan jo også vælge 110 l/sek./ha det afhænger af recipient følsomheden, da de store pladser typisk skal kobles til regnvandssystemet. Der skal også bestemmes hvilken klimafaktor myndigheden har valgt der skal anvendes.

46 DS 432:2009 side 37 Afløbskoefficienter Afløbskoefficienten kan fastsættes efter følgende retningslinjer: 1,0 for tagflader og tætte terrænbelægninger, fx af asfalt, beton eller belægninger med tætte fuger. 0,8 for belægninger med grus- eller græsfuger 0,6 for grusbelægninger 0,1 for havearealer og arealer uden belægning. Den gennemsnitlige afløbskoefficient må normalt ikke overskride den, der er fastsat af myndigheden for den pågældende afløbsinstallation. Kan afløbskoefficienten ikke holdes under den af myndigheden fastsatte, etableres forsinkelsesbassin eller lignende efter nærmere aftale, med myndigheden.

47 Udskiller til regnvand. Dimensioneringseksempel til By-pass oliudskiller anlæg Her vil jeg anbefale at i læser side i kompendiet. Her kan læse om udskiller til regnvand og se et eksempel på beregning af By-pass olieudskilleranlæg, hvor i vil opdage at man nu bruger en anden formel end tidligere, hvor man sagde man skal have 1/10 del ført gennem udskilleranlægget, og 9/10 i omløb. Det er i dag 1/5 del i udskilleren og 4/5 i omløbet. Her er der vist et eksempel, hvor man kan se hvordan man bruger beregnings formlerne. Her er det vigtig man samarbejder med den lokale myndighed i valg af regnintensiteten. En anden måde er at udnytte fx et regnvands bassin, hvor vandet forsinkes og spildevandet får reduceret gennemstrømningshastigheden. På den måde bliver alt afløbsvandet behandlet.

48 By-Pass udskillere eksempler til Regnvand

49 Regnvands bassin med udskilleranlæg Padborg.

50 Regnvandsbassin Principskitse Tegnet af Lars Konradsen i samråd med fa. Miljøplan Søborg

51 Regnvandsbassin Principskitse

52

53

54 Regnvandsbassin med olieudskilleranlæg Vamdrup

55 Overfalds brønd Regnvandsbassin Vamdrup

56 CY cyklonbremsedykket opstillet Stor anvendelighed Der findes en CY regulator for enhver kapacitet mellem 8-10 l/s og 600 l/s, se diagram. Fås også i tørtopstillet udførelse (tørtopstillet: se produktblad CY/D-) Fås med fast indløbsåbning (type CY/C) eller justerbar indløbsåbning (type CY/A). Regulatorer med justerbar indløbsåbning kan reguleres til ca. +/-25% af kapaciteten i midterstilling. Kan anvendes til alle typer afløbsvand. God regulering

57 Vedr. regnvands bassiner m.m. Når man påtænker at lave en regnvands bassin i forbindelse med et udskilleranlæg, er det vigtigt man indregner de økonomiske aspekter. De store udskiller anlæg kan være temmelig dyre, og de er volumenmæssig store, det vil bevirke at de også skal tømmes. Så udskiller størrelsen skal vurderes ud fra hvor stor buffer kapacitet man har i bassinet, regnvands kassetter, eller kan opbevares på det 100 % tætte areal, hvor man bruger brønde og rør som buffer. Sidst, men ikke mindst, hvor skal regnvandet ledes hen? Beregnings modellen kan være lidt kompliceret, men jeg bruger regneark hvor jeg ligger alle oplysninger ind og får resultatet i løbet af samtalen.

58 SAG: XXXXXXX Kolding Havn 1 ha = m² Regn intensitet N: Den nedbørsmængde i liter, der kommer pr. sek. på 1 ha. beregnet på N = ½ (betyder, noget der sker 1 gang pr. andet år i 10 min..) Regn intensitet: Der er valgt 140 liter/sek./ha = 0,014/m², og der brugt klimafaktor. Der er valgt at bruge en oliudskiller på 20 l/sek. Beregnings model: Areal, der skal afvandes: 3433 m² Klimafaktor: 1,2 Det gør at de 3433 m² giver 57,7 l/sek. Vandmængde i 10 min. = 600 sek. (areal x 0,0168/m² x 600 sec.) = 34,6 m³ Opstuvning bagud til bassin, areal m.m.: Ved en max: tilladt vandmængde gennem en udskiller på: 20 l/sek = 12m³ ved gennemstrømning i 10 min. Det vil det give en rest vandmængde på: 22,6000 m³ der vil stuve op på areal eller skal opbevares i et bassin. På frie og tætte arealer vil man i ca. 10 min. Måske opleve en opstuvning. Restvandmængde: m³ divideret med areal 3433 m² = 7 mm opstuvning. Ud over denne teoretiske opstuvning over 10 min., vil der også ske en samling af vand i rør og brønde, dette skal også tages i betragtning. Det vil sige at opstuvningen sandsynligvis vil blive mindre end de 7 mm

Vejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune

Vejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune Vejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune Skive Kommune August 2005 Indholdsfortegnelse 1. Sandfang og olieudskillere... 2 1.1 Hvor skal der være olieudskilleranlæg... 2

Læs mere

Retningslinier for dimensionering af olie- og benzinudskillere

Retningslinier for dimensionering af olie- og benzinudskillere Retningslinier for dimensionering af olie- og benzinudskillere Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvor skal der etableres olie- og benzinudskilleranlæg? 1 2. Valg af

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Afsnit 10, som omhandler dimensionering af slamfang og udskillere er afstemt med de nyeste regler i ht. DS/EN 858-1 og -2 og DS/EN 1825-1 og -2.

Afsnit 10, som omhandler dimensionering af slamfang og udskillere er afstemt med de nyeste regler i ht. DS/EN 858-1 og -2 og DS/EN 1825-1 og -2. Forord. Afsnit 10, som omhandler dimensionering af slamfang og udskillere er afstemt med de nyeste regler i ht. DS/EN 858-1 og -2 og DS/EN 1825-1 og -2. Afsnit 11 omhandler installations-, drift- og vedligeholdelsesvejledning.

Læs mere

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune Center for Teknik og Miljø Marts 2013 Administrative retningslinjer for indretning og

Læs mere

Katalog. Dimensionering Installation Drift vedligeholdelse. Slamfang Fedtudskiller Olieudskiller Alarmer. www.purus.dk info@purus.

Katalog. Dimensionering Installation Drift vedligeholdelse. Slamfang Fedtudskiller Olieudskiller Alarmer. www.purus.dk info@purus. Katalog Slamfang Fedtudskiller Olieudskiller Alarmer Dimensionering Installation Drift vedligeholdelse Udskillerkatalog Purus as Udgivelse: Purus as 4. udgave 2011, 1. oplag Purus as kan ikke holdes økonokisk

Læs mere

Generelt om olie- og benzinudskillere. Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune

Generelt om olie- og benzinudskillere. Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune 1 Generelt om olie- og benzinudskillere Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune 2 1. Hvor skal der etableres olie- og benzinudskilleranlæg? Olie- og benzinudskilleranlæg skal etableres hvor der forekommer

Læs mere

Retningslinjer for olieog benzinudskilleranlæg

Retningslinjer for olieog benzinudskilleranlæg Retningslinjer for olieog benzinudskilleranlæg April 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tilladelse... 3 3. Valg af anlægstype... 3 4. Krav til udskilleranlægget... 6 5. Flydelukke og alarmer... 6 6. Tæthedsprøvning...

Læs mere

Forskrift for etablering og drift af olie- og benzinudskiller, samt sandfang i Odder Kommune

Forskrift for etablering og drift af olie- og benzinudskiller, samt sandfang i Odder Kommune Forskrift for etablering og drift af olie- og benzinudskiller, samt sandfang i Odder Kommune Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Vedtaget af Miljø- og Teknikudvalget, den 25. februar 2013 01-03-2013 Sags Id.

Læs mere

Retningslinjer for indretning og drift af olie- og benzinudskillere og sandfang

Retningslinjer for indretning og drift af olie- og benzinudskillere og sandfang Retningslinjer for indretning og drift af olie- og benzinudskillere og sandfang 1. Formål Formålet med en udskiller er at fjerne olie- og benzinrester fra spildevandet. Olie og benzin i spildevandet kan

Læs mere

Sønderborg Områdets Miljøcenter I/S

Sønderborg Områdets Miljøcenter I/S Sønderborg Områdets Miljøcenter I/S Kapitel: Afsnit: Udgave: Side: 1 af 10 Navn: Ansvarlig: Kontrolleret af: Sti:C:\Users\dktijg\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Status: Files\Content.IE5\1KHUR9LV\OBU

Læs mere

Generelt om olie- og benzinudskillere

Generelt om olie- og benzinudskillere Generelt om olie- og benzinudskillere Natur- og miljøafdelingen i Skive Kommune 1. Hvor skal der etableres olie- og benzinudskilleranlæg? Olie- og benzinudskilleranlæg skal etableres hvor der forekommer

Læs mere

Neutra Olie/benzinudskillere koalescensudskillere sandfang m.v. - vi har løsningerne

Neutra Olie/benzinudskillere koalescensudskillere sandfang m.v. - vi har løsningerne Neutra Olie/benzinudskillere koalescensudskillere sandfang m.v. - vi har løsningerne Inja Miljøteknik - skaber sikre løsninger I mere end 30 år har Inja Miljøteknik A/S leveret udskillerteknik til det

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Olieudskillere. v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut

Olieudskillere. v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut Olieudskillere v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut Sådan fungerer en olieudskiller Princippet af en gravimetrisk olieudskiller 2 3 Eksempel på en gammel olieudskiller 4 Eksempler på

Læs mere

Vejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Skive Kommune

Vejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Skive Kommune Vejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Skive Kommune Skive Kommune August 2005 Indholdsfortegnelse 1.Fedtudskilleranlæg... 2 1.1 Hvor skal der være fedtudskilleranlæg... 2 1.2 Hvordan

Læs mere

Retningslinjer. Dimensionering og drift af olieudskilleranlæg

Retningslinjer. Dimensionering og drift af olieudskilleranlæg Retningslinjer Dimensionering og drift af olieudskilleranlæg 2 Formål med retningslinjen Formålet med retningslinjen er at udskille benzin og olie fra afløbsvand, så det ikke efterfølgende giver problemer

Læs mere

Olieudskillere. Udskiller, hvor olien udskilles på grund af forskelle i vægtfylde. Rørcentret. Teknologisk Institut

Olieudskillere. Udskiller, hvor olien udskilles på grund af forskelle i vægtfylde. Rørcentret. Teknologisk Institut Olieudskillere Udskiller, hvor olien udskilles på grund af forskelle i vægtfylde 1 Princippet af en gravimetrisk olieudskiller 2 En fyldt olieudskiller lige før tømning 3 Olie er miljøskadeligt og skal

Læs mere

Fedtudskillere. Retningslinier for dimensionering af fedtudskillere. Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune

Fedtudskillere. Retningslinier for dimensionering af fedtudskillere. Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune Fedtudskillere Retningslinier for dimensionering af fedtudskillere Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor skal der etableres fedtudskillere? 2 2. Hvor skal der installeres

Læs mere

Vejledning til olie- og benzinudskilleranlæg

Vejledning til olie- og benzinudskilleranlæg NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Vejledning til olie- og benzinudskilleranlæg Drift, vedligehold, dimensionering og tæthedsprøvning Oktober 2011 www.naturogmiljoe.dk 2 Indhold 1. Indledning...3

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Vejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Morsø Kommune

Vejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Morsø Kommune Vejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Morsø Kommune Morsø Kommune Juli 2006 Indholdsfortegnelse 1 FEDTUDSKILLERANLÆG...2 1.1 HVOR SKAL DER VÆRE FEDTUDSKILLERANLÆG...2 1.2 HVORDAN VIRKER

Læs mere

Sandfang og olieudskillere

Sandfang og olieudskillere Sandfang og olieudskillere v/ Ulrik Hindsberger, 1 Sandfang Sandfang fjerner tunge partikler i regnvand Sandfang forbedrer olieudskilleres virkningsgrad Der anbefales forholdsvis små sandfang i DS/EN 858-2

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Udskillersystem. Uponor udskillersystemer

Udskillersystem. Uponor udskillersystemer Uponor er Uponor udskillersystemer 499 er indhold 11.0 er - indhold... 499 11.1 er - indledning...501 11.2 Uponor olie- og benzinudskillersystemer... 503 Godkendelser.... 508 Installation.... 509 Dimensionering...512

Læs mere

Vejledning om ansøgning om tilslutningstilladelse vaskeplads/vaskehal samt vejledning i dimensionering af olieudskiller

Vejledning om ansøgning om tilslutningstilladelse vaskeplads/vaskehal samt vejledning i dimensionering af olieudskiller IndustriMiljø, MEF Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby miljoe@aalborg.dk www.aalborg.dk Init.: CR/KAR 30. juni 2016 Vejledning om ansøgning om tilslutningstilladelse vaskeplads/vaskehal

Læs mere

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Olieudskillere Oktober 2011 Ref. Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I bilaget gennemgås de dimensioneringsforudsætninger for kloakering

Læs mere

Fedtudskillere. Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle. Rørcentret. Teknologisk Institut

Fedtudskillere. Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle. Rørcentret. Teknologisk Institut Fedtudskillere Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle 1 Fedt + vand En fyldt fedtudskiller lige før tømning 2 Fedt er ikke miljøskadeligt Fedt kan give tilstopning i afløbssystemet

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

Olie- og fedtudskillere

Olie- og fedtudskillere Oktober 2011 Olie- og fedtudskillere PRODUKTSORTIMENT Solutions for Essentials Introduktion Hvorfor er udskillere nødvendige? De seneste års øgede belastning på det kommunale kloaknet har øget risikoen

Læs mere

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø 2012. Brugervejledning for Olieudskiller i. Holstebro Kommune

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø 2012. Brugervejledning for Olieudskiller i. Holstebro Kommune Holstebro Kommune Teknik og Miljø 2012 Brugervejledning for Olieudskiller i Holstebro Kommune Holstebro Kommune Denne pjece handler om olieudskiller. Holstebro Kommune vil i løbet af de næste par år, have

Læs mere

Retningslinje. Etablering af tank- og vaskepladser

Retningslinje. Etablering af tank- og vaskepladser Retningslinje Etablering af tank- og vaskepladser Tankplads Spildevandsledning Sandfang Olie- og benzinudskiller 1. Formål med retningslinjen Formålet med retningslinjen er sikre, at tankpladser hos eksempelvis

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Sendt pr. mail:

Sendt pr. mail: Teknik- og Miljøafdelingen Halm 80. Skalkendrup ApS Skalkendrupvej 12 Skalkendrup 5800 Nyborg Sendt pr. mail: christopher@halm80.dk Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk sikkerepost@nyborg.dk

Læs mere

Fedtudskillere Retningslinjer for indretning og drift af slamfang og fedtudskillere

Fedtudskillere Retningslinjer for indretning og drift af slamfang og fedtudskillere Fedtudskillere Retningslinjer for indretning og drift af slamfang og fedtudskillere Teknik og Miljø, VirksomhedsMiljø November 2010 1. Indledning Spildevand, som indeholder fedt, kan give problemer i kloaksystemet,

Læs mere

Københavns Kommune. Sandfang

Københavns Kommune. Sandfang Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brugeren af udskillere og sandfang er ansvarlig for, at der ikke sker uhensigtsmæssige udledninger.

Brugeren af udskillere og sandfang er ansvarlig for, at der ikke sker uhensigtsmæssige udledninger. Januar 2014 1 Formålet med denne vejledning er at sikre, at olie- og benzinudskillere (herefter udskiller) samt sandfang IKKE giver anledning til forurening af jord og grundvand, tilstopning eller tæring

Læs mere

Retningslinier for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere

Retningslinier for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere Retningslinier for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere Teknik og Miljø, Miljøafdelingen September 2006 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner og tilladelser...4 1.1 Olieudskilleranlæg...4

Læs mere

Vejledning for etablering, indretning og drift af vaskepladser i Hvidovre Kommune

Vejledning for etablering, indretning og drift af vaskepladser i Hvidovre Kommune Vejledning for etablering, indretning og drift af vaskepladser i Hvidovre Kommune Baggrund Mange virksomheder vil gerne have mulighed for at etablere vaskeplads eller vaskehal på egen ejendom. Hvidovre

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Bagrund Uno-x ønsker at etablere en ny benzinstation på Hornbækvej 115. I ønsker at etablere:

Bagrund Uno-x ønsker at etablere en ny benzinstation på Hornbækvej 115. I ønsker at etablere: Frandsen og Søndergård Svend Pedersen sp@frandsen-sondergaard.dk dan.overgaard@unoxautomat.dk Center for By Land og Vand Natur og Miljø Prøvestensvej 52 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 09.12.2016

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM

TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM INDHOLDSFORTEGNELSE Beregningsforudsætninger 3 Opland I, II, III og IV. 4 Opland V 6 Opland VI 9 TÅRNBY KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN

Læs mere

Reitan Ejendomsudvikling A/S Att. Lars Schönewolf-Greulich LSG@reitanudvikling.dk

Reitan Ejendomsudvikling A/S Att. Lars Schönewolf-Greulich LSG@reitanudvikling.dk Reitan Ejendomsudvikling A/S Att. Lars Schönewolf-Greulich LSG@reitanudvikling.dk Vand og Natur Signe Foverskov Telefon 72 56 59 37 sifo@fredensborg.dk Sagsnr. 11/53035 27. marts 2014 Tilladelse til tilslutning

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

RAPPORT. Bymidten 11, 4050 Skibby - Spildevandstilladelse

RAPPORT. Bymidten 11, 4050 Skibby - Spildevandstilladelse RAPPORT Bymidten 11, 4050 Skibby - Spildevandstilladelse Spildevandstilladelse for Linie C Bymidten 11 4050 Skibby Captia journal nr.: 011692-2014 Udarbejdet af: mfjel Kvalitetssikret af: ahjen Foto: 2/8

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

1. Meddelelse af Spildevandstilladelse

1. Meddelelse af Spildevandstilladelse BØGBALLE MASKINSTATION A/S Uldum Hedevej 18 7171 Uldum Sendt via digitalpost Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Daniel Kvist Sørensen Dir: 79755676 Mob: e-mail: Daniel.Sorensen @Hedensted.dk

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 5. KEMIKALIER/SÆBE... 12 6. TØMNINGSORDNING... 12 7. EGENKONTROL, SOM DET FREMGÅR AF TILLÆG TIL REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD...

1. INDLEDNING... 2 5. KEMIKALIER/SÆBE... 12 6. TØMNINGSORDNING... 12 7. EGENKONTROL, SOM DET FREMGÅR AF TILLÆG TIL REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD... Indholdsfortegnelse Sønderborg Områdets Miljøcenter Vejledning om fedtudskilleranlæg Udarbejdet i november 2006 1. INDLEDNING... 2 2. FORSLAG TIL KRAV TIL UDSKILLERANLÆGGET OG SLAMFANG... 3 2.1. FORSLAG

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Version 1.4-31.03.2011. Sønderborg Kommune svni/msnl Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Lovgrundlag...3

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Retningslinjer. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Retningslinjer. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Retningslinjer for indretning, drift og vedligeholdelse af sandfang og olie- og benzinudskillere. Samt tæthedsprøvning af olie- og benzinudskillere Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...........................................................

Læs mere

Vejledning for påfyldningspladser

Vejledning for påfyldningspladser Vejledning for påfyldningspladser Baggrund Mange virksomheder, der har et transportbehov, vælger at etablere mulighed for påfyldning af egne motorkøretøjer med benzin eller dieselolie på egen grund frem

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

12.4 Vand- og afløbsinstallationer 12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)

Læs mere

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Inge Faldager,, 1 Afløbsinstallationerne Filtre i jord Tanke i jord Ledninger i jord Overløb Sikring mod tilbagestrømning 2 Filtre 3 Filtre Der skal anvendes

Læs mere

Teknisk afsnit Wavins olie- og fedtudskillere

Teknisk afsnit Wavins olie- og fedtudskillere Oktober 2011 Teknisk afsnit Wavins olie- og fedtudskillere Teknisk afsnit Wavins olie- og fedtudskillere Solutions for Essentials Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...4 2. GENEREL UDSKILLERTEORI...5 2.1.

Læs mere

Reparation af VVSinstallationer

Reparation af VVSinstallationer Reparation af VVSinstallationer Temadag vandskader 2010 Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Reparation i Lovgivningen BR08 Normer: DS 439 Vandnormen DS 432 Afløbsnormen DS 469 Varmenormen 1 Reparation

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til det offentlige vandløb Søbækrenden.

Tilladelse til udledning af regnvand til det offentlige vandløb Søbækrenden. Forsyning Helsingør A/S Att. Søren Valeur Ungstrup Haderslevvej 25 3000 Helsingør Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282526 rha02@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Spildevandsteknisk redegørelse

Spildevandsteknisk redegørelse Spildevandsteknisk redegørelse Vaskecentret Høje-Taastrup Letland Alle 2 2630 Taastrup Kontakt person Sven Hansen Hjemmeside - Telefon 43 71 78 86 CVR nr. 12562586 E-post vask@vaskecentret.dk P. nr. 1004968392

Læs mere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Udskillere af polyethylen (HDPE) for installation i jord, præfabrikeret iht. EN 1825 og DIN 4040-100 LIPUMAX-P LIPUMAX-PD www.aco.dk - Tel. +45 5766

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

HISTORISK REDEGØRELSE. Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174

HISTORISK REDEGØRELSE. Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174 HISTORISK REDEGØRELSE Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174 Udført af: Carl Bro as Forfatter: SBM For Århus Amt Dato: Marts 2006 Århus Amt: Lokalitetsnr.733-0174, Hornbjergvej

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Olie- og benzinudskillere. i Odense

Olie- og benzinudskillere. i Odense Olie- og benzinudskillere i Odense Olie- og benzinudskillere Odense Renovation A/S administrerer den kommunale ordning for olie- og benzinudskillere på vegne af Odense Kommune. Og alle nødvendige tømninger

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

SPAR PÅ VANDET. Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn?

SPAR PÅ VANDET. Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn? Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn? Vandforbruget er en væsentlig miljøpåvirkning og økonomisk udgift ved campingdrift. Den væsentligste belastning er forbruget i sanitetsbygningerne fra toilet

Læs mere

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog Sandfangsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 6 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Opgaver til Pumpeanlæg.

Opgaver til Pumpeanlæg. Opgaver til Pumpeanlæg. 1) Hvad er en Arkimedes snegl? 2) Hvilken pumpetype anvendes normalt til spildevand? 3) Hvad kaldes den særlige pumpetype, hvor trykledningen ved husspildevand kan have en dimension

Læs mere

Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier

Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier BAGGRUND OG FORMÅL Håndtering og opbevaring af olie og kemikalier skal foregå miljømæssigt forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand,

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende

Læs mere