ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI
|
|
- Frederikke Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION
2 Agenda EUDP projektet Energieffektiv ventilation til etagebyggeri 1. Hvordan etableres energieffektiv ventilation i eksisterende etageboligbyggeri (projekt) Hvorfor (BR, Indeklima, skimmel, energiforbrug) Hvordan (udfordringer, Barriere, løsninger mv.) 2. Korrekt projektering og udførelse (Videncenter for energibesparelser i bygninger) Ny energiløsning for ventilation i etageejendomme i samspil med positivlisten Formidling - film, hjemmeside og netværk 3. Alternativ Fugtstyret udsugning 4. Fremtidens ventilation
3 PRÆSENTATION AF PROJEKTET
4 Projektet skal være jordnært indeholde hele værdikæden Produktions-, installations- og prismæssige korrekte Produkter og systemer mod markedet ikke grundforskning Projekter altid indeholdende alle aspekter og aktører fra : Lovgiver - Produktionsvirksomhed Rådgiver - Entreprenør Bygherre og slutbruger Vigtigt at kompetencer spænder fra praktik til fagligt Teknologisk Institut Brian Schøitt (Brand) Dansk Ventilation Nilan (Aggregater) Øland (kanaler mv) NAT (Coatning) GK Gruppen (entreprenør og rådgiver) KAB Slutbruger + Invest. Standardiserings udvalg Branche organisationer Interesse grupper Driftspersonale Energirådgivere Kontrol, labeling og positivlister Deltager i udvalgsarbejde Lovgivere National og EU Bredt samarbejde med branchen Producenter Rådgiver Arkitekter Ingeniører Undervisning / kurser Rådgivning Entreprenører Teknikere Håndværkere Undervisning / kurser Mærkningsordninger Positivlister Bruger, Bygherre Boligselskab Kommuner Rådgivning Teknisk eksperter; ECO-design BR Standarder Test og målinger Certificering Forskning og udvikling Undervisning/ Kurser Plan og direkte Plan eller tilpasset til kunden Produkt udvikling Undervisning/ kurser Rådgivning/ tekniske eksperter Teknologisk Institut Undervisning/ kurser Rådgivning/ tekniske eksperter Kontrol konsultationer Ekspert undersøgelser Forskning og udvikling Energiscreening af kommuner Deloitte samarbejde
5 Projektet skal inddrage erfaringer - relationer Samarbejdsrelationer Videncenter for Energibesparelser i bygninger (Løsningsvalg) Positivliste for Ventilationsanlæg (Valg af aggregat) Dansk Ventilation DV (Producenter) Foreningen af ventilationsfirmaer FAV (Entreprenører) Vent-ordningen (Service) Købehavns kommune og byfornyelsen (implemtering) Projektrelationer
6 1.1 HVORFOR?
7 Hvorfor ventilere Godt indeklima, lovkrav og økonomi Atmosfærisk indeklima Termisk indeklima Akustisk indeklima (støj forurening) BOLIGER MED MATURLIG VENTILATION ER UNDERVENTILERT SBI rapport 236. Målinger i 150 huse viste at det gennemsnitlige luftskifte lå på omkring 0,35 gange pr. time, og i ca. 85% af husene var luftskiftet mindre end 0,5 gange pr. time. SIB (Sverige) har målt i svenske huse opført efter 1972 og fundet det gennemsnitlige luftskifte til 0,26 gange pr. time. Luftskiftet i gamle huse fra omkring 1900 lå i gennemsnit på omkring 0,7 gange pr. time
8 Hvorfor ventilere - Atmosfærisk indeklima (test med standardventilation) ca. 2400ppm ca. 14g tilført vanddamp
9 Hvad er problemet? Ventilationen er ofte mangelfuld pga.: Manglende eller lukket friskluftsventiler Tilstoppet udsugningsventiler Renovering som reducere effektiviteten Men samtidigt er klimaskærmen oftere utæt i ældre byggeri, som modsat bidrager med en vis luftudskiftning. Således står man ofte med en af to problemstillinger: Manglende luftskifte, som er medvirkende til dårligt indeklima og skimmelsvamp. Tilstrækkelig eller for kraftig ventilation, som giver (træk) og er yderst energiforbrugende. Det er derfor yderst vigtigt at indtænke ventilation med varmegenvinding: Når der er problemer med skimmelsvamp problemet kan ikke rense væk. Som en ren energiforbedring på lige fod med vinduesudskiftning og isolering, Ved større renoveringsarbejder som vinduesudskiftning, udskiftning af tag osv
10 Hvorfor ventilere energirigtigt? Fordi det kan betale sig Det er mindre CO 2 -belastende Iht. analyse fra RD koster det omkring 5 % mere at bygge energirigtigt Energiudgifter reduceres optil 65 % Og. fordi det er et krav 250 kwh/m2 pr. år Gennemsit af eksisterende boliger Energiramme (1995)*1 Energiramme (2008) Energirammen (2010) Lavenergiklasse 2015 Bygningsklasse 2020 Bolig mv. Andre bygninger/off./andet
11 Hvor meget reduceres energiforbruget egentligt? Gennemsnits årsforbrug, etageejendom, lejlighed 60m 2 (optil 110m 2 ) Bygningsreglement Ventilationsform 2010 (krav) 2010 (muligt) Naturlig Udsugning Balanceret Balanceret Balanceret SFP VGV % 80% 90% Styring Ingen Ingen CAV VAV VAV Energiforbrug el total (kwh) Energiforbrug - varme (kwh) Energiforbrug - total (kwh ikke vægtet) Energiforbrug - kr Besparelse kwh (ref=naturlig) 0% -15% 47% 79% 87% Reference naturlig ventilation. Beregnet iht. elsparefondens retningslinjer for ventilationsberegneren
12 Hvorfor NU? : øget interesse og pres 2020 og 2015 Fokus på den eksisterende etageboligmasse Initiativ kataloget Fokus på ventilation med vgv. til etageboliger Ønske om at ændre regler mht. renovering / forberdelse og tilskudsmuligheder / mulighed for at gennemtrumfe beslutning Håndværkerordningen Byfornyelse Skimmelsvamp problemer hos boligselskaberne Hvorfor sker det ikke af sig selv? - Barrierer
13 1.2 Barrierer
14 Barriere 1 - Kostpris Mekanisk udsugning kontra balanceret ventilationuden at skelne til andre energitiltag (levetid x besparelse)/investering < 1,33 Levetiden for vent.anlæg er iht. bilag 6: 20år Dette forudsætter at TBT skal være under 15 år TBTny 7ÅR TBT = 7-11ÅR TBT ekst 16ÅR BR 2010 s intentioner kommer ikke til at fange de eksisterende installationer
15 Barriere 2 SEX Det kan ikke vises frem = Der er ingen sex i ventilation - det er der i et nyt køkken Det er grimt Der er manglende ejerskab Der er manglende forståelse for vigtigheden Hvad angå bruger Hvad angå ejer Hvad angå vægtningen ift. den samlede energirenovering Ventilation er bare noget der er der og det skal ikke koste penge Det er først når brugerne har oplevet at have korrekt ventilation at de efterspørger det og udtalelser som: Vi vil aldrig mere flytte i en bolig uden ventilation med varmgenvinding Men her er det for sent For forbrugeren skal det på samme højde som isolering og nye vinduer Svenskerne har lært det Kan vi ikke også lære det?
16 Barriere 3 Aflevering og udførelse? Korrekt projektering Korrekt udførelse Korrekt aflevering Kanaler Dimensionering Aggregatvalg Ventilationsberegner Positivlisten Overhold normer BR08 DS428 (Brand) DS 447 (Udførsel) DS 474 (indeklima) DS 452 (Isolering) Korrekt montering Tilsyn Udførsel iht. normer Indregulering Kontrol Aflevering iht. normer specielt DS447 De tre ben er afgørende for at stolen (energiforbruget) ikke vælter. FEJLES der et sted kan det være katastrofalt Derfor er det yderst vigtigt at stille krav til at anlægget er: Projekteret, udført og afleveret iht.: BR2010, DS 428, DS447, DS 474 og DS 452
17 Barriere 4 Det fylder meget 490 mm 320 mm 170 mm 640 mm Inddækning Teglvæg 490 mm 170 mm 320 mm 320 mm Teglvæg Teglvæg Teglvæg Fig. 1: Løsning 1 ø200 mm nye centrale kanaler til røgventileret system eller røgafspærret med brand- og røgspjæld i etageadskillelse. Fig. 2: Løsning 2 ø200 mm ny central kanal til røgventileret system, hvor hver rum betjenes af lodret hovedkanal. 130 mm 800 mm M 640 mm M Teglvæg 800 mm 130 mm 320 mm M Teglvæg Teglvæg Teglvæg Fig. 3: Løsning 3 ø200 mm nye centrale kanaler til røgafspærret system med brand- og røgspjæld i væg (BS 60 skakt). Fig. 4: Løsning 4 ø200 mm ny central kanal til røgafspærret system med brand og røgspjæld i væg (BS 60 skakt), hvor hver rum betjenes af lodret hovedkanal.
18 1.3 HVAD ER MULIGT
19 Mulig løsninger Men hvilken er bedst?
20 Beskrivelse Etagebolig "opstart" Nørre, Vester, Øster, Amager Islands brygge Forstæderne Forstæderne Forstæderne Historiske betingelser Området uden for voldene frigives i 1852 (Etagebyggeri 3-5 etager). Den høje tætte udbygning af hovedstaden (5-6 etager) Mellemkrigstid, hvor lys, luft og solorientering bliver arkitektonisk parole. Nybyggeriet efter 1940 har samme installationsmæssige standard, vi regner for min. i dag. (1973) Tiden efter oliekrisen hvor energi-problematikken får markant indflydelse på byggeriet Lejlighed Mindre lejligheder (1. værelses) 1889: Krav om minimum 60 m2 Lejligheder bliver større Lejligheder er meget forskellige Bad/wc Køkken Hvilken løsning skal man vælge? Indtil 1. verdenskrig er der udpræget fælles bad i kælder Optil 1. verdenskrig er køkken ofte placeret i ud- eller sidebygning Wc blev alm. kort efter århundredskiftet. Mindre lejligheder deles om wc på trappe Wc uden håndvask så godt som standard i nybyggeriet i byerne (ikke i provinsen). 1920'erne - Køkkener integreres i bygningskroppen (5,91 m2) Bad mere almindeligt omkring 1930, og var i slutningen af 1930 erne standard Åbninger i klimaskærm Madskab med enkelt åbning i ydermur (vindue) 1930 Madskab fik to ventilationsåbninger 1950'erne. Køleskabe bliver almindelige. Bjælkelag Træbjælkelag Træbjælkelag Træbjælkelag Træ eller træ/jernbjælkelag Betonelementer Kappedæk (over kældre/port) Jernbjælkelag med Træ/jernbjælkelag Hulstensdæk 60% betonudstøbning ved bad Jernbjælkelag med betonudstøbning Jernbjælkelag med betonudstøbning Ensartet byggeskik ved bad ved bad Aftræk Det lukkede køkkenildsted fortrænger det åbne og skorstens areal mindskes til 9*9''. Emhætte Sundhedskommissionen kræver ifm. installation af WC, 100cm2 aftræk + luftindtag/ 1/4'' Sundhedsvedtægten kræver aftræk på min. 100cm2 i køkken hvor der benyttes gas (skal føres ½ 1939: Krav om separate aftræk i køkken og wc/ bad. Aftrækskanaler skal føres lodret op langs 1961: Første bygning reglement for hele landet. Krav om separate aftræk i køkken og wc/ bad. effekt fra åbent ildsted forsvinder. sprække under dør. Sammenholdt m over tagryg) skorstensrør. Betjener skorstene Derfor kræver loven "Hvor omstændighederne tillader det skal der anbringes emrør ved køkkenildsteder". med 1889 skulle det helst føres langs skorstensrør Sundhedsvedtægten skærpes til 150cm2 aftræksrør i køkken og oplukkeligt vindue på mindst 0,4m2 eller aftræk kun et rum må det være 15*15 cm ellers skal det mindst være 23*23 cm - Antal 0 1 (wc) 2 (køkken +wc) 2 (køkken +wc) 2 (køkken +wc) - Materiale Muret Støbte beton kanaler Støbte beton kanaler Støbte betonkanaler Eternit eller stål - Lysning 12*24 cm 100 cm2 100 cm2 bad. Køkken 100/150cm cm2 Udsugningsanlæg med hovedkanal 2 Skorstene 1 Skorstene ½ Skorstene 0 Skorstene eller naturlig 0 Skorstene med separate kanaler Skorsten Det 0 Aftræk lukkede køkkenildsted (wc) Gasapparater Aftræk bliver (wc) Centralvarme 2 Aftræk begyndte (wc) at Oftest 2 ingen Aftræk skorstene (wc) 2 Aftræk (wc) pga. Ingen kakkelovne fortrænger det 0 åbning åbne og skorstens almindeligt 1 fra åbning århundredskiftet. forekomme 1 i 1920 erne, åbningog var centralvarme. 0 åbning Men så sent som i 0 åbning areal mindskes til 9*9'' (optil 1850 Køkkenskorstenen udfases. almindeligt udbredt i slutningen af slutningen af 1950 erne blev der 18*18'') o + krav 2 om trapper maks o + 2 trapper 1930 erne, 30 o + 2 trapper stadig 0-30 i de mindre + 1 bysamfund trappe 0 o + 1 trappe opført ildsteder pr etage 10% pr. skorsten som 25% 40% boligbyggeri med 60% kakkelovne 100% medfører at hver lejlighed har en skorsten pr. 2 rum - Antal 2 - kakkelovn + brændekomfur kakkelovn (stuer) kakkelovn (stuer) Lysning 18*18'' / 9*9'' 9*9'' 9*9'' 9*9'' 0 Adg.vej til loft krav om køkkentrappe Køkkentrappe Delvis m/uden køkkentrappe Kun hovedtrappe Loftslem 60*90 / gennem tag Spær/ bjælkelags Over cm 90 cm cm 60-75cm afstand Tag 45 o rejsning+tegl 45 o rejsning+tegl o rejsning+plade 0-30 o rejsning 0-15 o rejsning Byggebestanden 10% 25% 40% 60% 100%
21 Hvilken løsning skal man vælge? Fremføringsmuligheder og hvor de er placeret i lejligheden Hvor placeringen af eksisterende kanaler er, afgør hvilken løsning der er bedst. Adgangsforhold på loft Er det muligt at bære et modulopbygget centralt aggregat op her? Højde på loft / er loftet udnyttet Er det muligt at opstille et eller flere centralt placerede aggregater her? Er det muligt at fremføre vandrette kanaler til de lodrette stigstrenge (lejligheder)? Lofthøjder i lejlighed Er der mulighed for at hænge et decentralt aggregat med lav byggehøjde op i gangen Opbygning af køkken Er det muligt at placere et decentralt aggregat i køkkenet og tilslutte det til de eksisterende kanaler? Adgang til lejlighed og ønske herom (beboersammensætning) Er det muligt at få adgang til lejlighed og udføre service (udskiftning af filter årligt), eller er det at fortrække at gøre det centralt? Facade klausuler Er der krav om at der ikke må sættes riste i facaden? / afkastet udformning?
22 1.4 HVORDAN ER DET MULIGT
23 Centralt aggregat (før 1920 pga. skorstene) - Udfordringer Nem service men varmeregnskab og manglende ejerskab kan være en barriere Indtag og afkast stads arkitekt - Arkitektonisk korrekt afkast (brandkrav på loft) Distribution af friskluft -Ingen aftræk -Nyt kanalsystem (max dybde og placering)-brandvej - Aftræk/skorsten - Eksisterende coatet (sod og tæthed/ brandkrav) Lydgener - Indblæsningsarmatur med god egenlyddæmpning Brandteknisk sikring af løsninger - Coatning / nem brandsikring af ny løsninger Minialt energiforbrug - Strategi for behovsstyring + Lav SFP for aggregat Adgangsforhold loft Maks ydre dimensioner på aggregat/ modul Ejerskab og indflydelse Retningsbestemt armatur Tilpasning i arkitektur Indblæsningsarmatur, brug af eksisterende kanaler, nyt afkast
24 Decentralt aggregat (Efter 1900 pga. aftræk) - Udfordringer Fair varmeregnskab og godt ejerskab service kan være en barriere Indtag og afkast stads arkitekt - Løsning med eksisterende skorsten / Arkitektonisk korrekt afkast Distribution af friskluft - Aftræk - Eksisterende coatet (sod og tæthed/ brandkrav) - Brug af plastkanaler i lejlighed Lydgener - Nyt aggregat med meget lavt lydniveau Brandteknisk sikring af løsninger -Coatning Minialt energiforbrug - Strategi for behovsstyring + Nyt aggregat med højt trykydelse Plads til aggregat -Under loft i gang => max 30cm pga. loftshøjde før cm Ejerskab og indflydelse - Aggregat og retningsbestemt armatur Tilpasning i arkitektur - Indblæsningsarmatur, nyt afkast, brug af eksisterende kanaler/ nye kanaler
25 Begge aggregater - Udfordringer Ikke nok eksisterende kanaler / ingen skorsten hvad så?
26 Nødvendige komponenter Nye fremføringsveje Sikring af eksisterende føringsveje med coatning Nye pladsbesparende kanaler Respekt for den udvendige arkitektur Nye afkast Løsning med anvendelse af eksisterende skorstene Brugerinddragelse og respekt af den indvendige arkitektur Nyt armatur og justeringsmulighed Plads til aggregater Nye små og trykstærke aggregater Centrale anlæg der passer ind Reduceret omkostninger Sikring af korrekt projektering, montage og levering
27 1.5 NØDVENDIGE KOMPONENTER
28 Arkitektonisk korrekt afkast Dimensionerings grundlag Dimensionerende max luftmængde 1260 m3/h (2 opgange af 5 etager) 1800 /1600 cm2 friareal i alle lysninger (1,9 / 2,2m/s) Max yder dimensioner = murmål (72*72cm) Skal kunne afskærme slagregn Skal være skalmuret Min 50 mm kondensisolering Maksimalt tryktab 10 Pa pga. brandkrav
29 Decentralt aggregat Dimensionerings grundlag Decentral løsning Godt ejerskab og interaktion, men serviceordning øger driftsomkostninger og besvær Max højde ~ 30 cm Max bredde inkl. service adgang 110 cm Bredde Dimensionerede luftmængde 126 m 3 /h (116 m 2 ) Høj trykydelse ift. ydremål minimum 70Pa Optil 126 m 3 /h (116 m 2 ) anvendes eksisterende støbte kanaler (3,5 m/s) til indtag/udsug Gang er fordelingsnøgle (loft skal sænkes) Placering i gang over nedsænket loft eller i skab i køkken
30 Central aggregatvalg Dimensionerings grundlag Central løsning Nem service men varmeregnskab og manglende ejerskab kan være en barriere Dimensionerende max luftmængde 1260 m3/h (2 opgange af 5 etager) Typisk 1 skorsten pr. stue + soveværelse => Max 5 etager pr skorsten (4 m/s) Indblæsning - Eksisterende skorsten (coatet) Udsugning Eksisterende trækkanaler (coatet) Indtag og afkast - Eksisterende skorstene med indmuret dæk (kræver skorstens afdækning) / ny skorsten Årstals afhængig adgangsforhold min 60*90 loftslem / 80*190cm dør / Igennem tag Placering på hanebånde eller direkte på tørloft
31 Kanalsystem Dimensioneringsgrundlag 126 m3/h pr lejlighed Indvendig samlinger (arkitektonisk og brandmæssigt) Maksimal dybde 100mm + bredde 800mm Muligheder for både hoved og delkanal Placering i gang langs langsgående vægge (pga. bjælkelag) Barriere; Samling og tætning Brandsikring og montage etageadskillelse (ler indskud) Klemkasse Brandisolering med brandgips (min indbygnings areal)
32 Kanalsystem + Coatning Dimensionerings grundlag Anvendelse af eksisterende støbte aftrækskanaler Anvendelse af skorstene Alt arbejde skal primært kunne foregå fra loftet Skal kunne tætne større huller indefra Skal være brandsikker og godkendt Aftalegrundlag i entreprise Barriere; Brandsikring generelt Brandsikring af bagstop Kemi
33 Armatur Dimensioneringsgrundlag Arkitektonisk korrekt Retnings bestemt Undgå kuldenedfald (god impuls) Lang kaste længde Indbygning svarende til 1stens mål (11*22) Nem indbygning og montage Skal kunne anvendes med plast og stål kanaler Barriere; Pris Montage Arkitektur
34 2.0 SIKRING AF KORREKT PROJEKTERING OG AFLEVERING
35 Projektering, udførsel og service Forståeligt konceptmateriale Guide og samarbejde om beboerfolder Projektering og kontrol skema Valg af løsning Guide Fremføringsmuligheder ift. tidstypiske træk Anbefalet løsninger ved brug af eksisterende kanaler Udførsel af løsning Energiløsning decentral/central Bygherre tilsyn (anbefales) Service Ny service under Vent-Ordningen Udbud af 1 dags kursus til ejendomsfunktionsnære Beskrivelse Anbefaling Central løsning (skorsten) Decentral løsning (aftræk / facade) Decentral løsning (kun aftræk) Decentral løsning (kun aftræk) Decentral løsning (kun aftræk) Præg Perioden er præget af 2 skorstene og ingen aftræk. Perioden er præget af nyt krav om aftræk fra wc og antal Perioden er præget af nyt krav om aftræk fra køkken Som ved , men aftrækkenes størrelse er øget. Anlæg er opbygget som enten naturlig ventilation med Mindre lejligheder (som ofte er slået sammen). Lille del af af skorstene reduceret til en pr. lejlighed (stue). Krav om (samt tidligere og stadig gældende krav til aftræk fra wc). Da tagene bliver fladere er der ofte ikke plads i loftrum til separate aftrækskanaler eller som udsugningsanlæg med byggebestanden. Efter 1889 er der 2 trapper. minimum 60m2 lejligheder. Antal af skorsten er stadig reduceret til en pr. lejlighed installationer (i form af centrale løsninger) central hovedkanal. Kanalerne er ikke længere i beton (stue). men i metal eller eternit. Loftet er ofte meget fladt og der ikke mulighed for installationer. Begrundelse Det anbefales at en central løsning anvendes da der ikke Der er både mulighed for en central og decentral løsning. Der er både mulighed for en central og decentral løsning. Der er både mulighed for en central og decentral løsning. Er bygningen ventileret med naturlig ventilation, kan en forefindes separate aftræk som decentrale løsninger Den decentrale anbefales dog da det er den mest Man da der nu er to aftræk er den decentrale løsning Adgangsvejen til loft og pladsen på loft er dog ofte ikke decentral løsning anbefales, såfremt kanalerne har den kræver. energieffektive (se central under alternativ 1). oplagt og anbefales tillige da det er den mest tilstede, hvorfor en decentral ofte er at fortrække, hvilket fornøden brandmodstand. Eternit kan ikke anvendes og energieffektive (se central under alternativ 2). også er tilfældet energimæssigt. metalkanaler skal være brand-isoleret. Er bygningen oprindeligt ventileret med et udsugning skal der føres en ny indblæsningskanal frem pr "th." "tv" "mf" osv. til en central løsning. Til en decentral løsning skal der føres en udsugnings- og en indblæsningskanal frem pr. lejlighed. Alternativt skal der anvendes en decentral løsning med indtag og afkast via facaderne. Kort beskrivelse Skorstene mellem stue og soveværelse anvendes til Afkast via eksisterende aftræk i wc. Indtag via Afkast via eksisterende aftræk i wc. Indtag via Som ved Som ved indblæsning. Skorsten i køkken anvendes til udsugning eksisterende åbning mod gården (Madskab), med kanal eksisterende aftræk i køkken (alternativ som i (med eftermonteret kanal til wc/bad). ført langs loft/ væg i køkken til aggregat. via eksisterende åbning mod gården) Placering af aggregat Aggregatet opstilles på loft. Efter 1889 er husdybder Aggregatet placeres over nyt nedhængt loft i lejlighedens Som ved Som ved Lofthøjden er mindsket så derfor er det ofte ikke muligt at generelt øget pga. krav om fuldtømmer som medførte at gang hvor loftshøjden typisk er over 270cm. Kanaler i plast sænke loftet i gangen og placere aggregatet herover. I man gik væk fra ubrudt bjælkelag fra ydervæg til ydervæg, føres til lejlighedens øvrige rum over nyt nedhængt loft stedet anvendes aggregat i køkkenmodul størrelse som hvorfor der ofte er god højde på loftet. Er loftet udnyttet (nem montage). Er loftshøjden ikke tilstrækkelige kan placeres mod lejlighedens gang. Aggregatet dækkes med til pulterrum kan aggregat stilles på hanebånd. aggregat i køkkenmodul størrelse anvendes. Aggregatet højskab der også skjuler kanaler ført fra aggregat til placeres i køkken mod gang. Aggregatet dækkes med lejlighedens gang. højskab der også skjuler kanaler ført fra aggregat til lejlighedens gang. Armaturer Rektangulære arkitektoniske korrekte armaturer i Rektangulære arkitektoniske korrekte armaturer i Som ved Som ved Som ved murstensmål fræses ind i skorsten (sikre nem montage) murstensmål fræses ind over dør (mellem dør indfatning og stuk). Armaturet kræver en ½ stens dybde. Da mures tykkelse mange gange er over en ½ sten, bores der ind fra
36 Projektering Korrekt valg af aggregat Aggregatvalg - Ventilationsberegneren (mindre aggregater) Hjælp til at finde det bedst egnet aggregat til opgaven som er opmålt korrekt. Simpel inddata Bedste aggregat til opgaven
37 Projektering Korrekt valg af aggregat Aggregatvalg - Ventilationsberegneren (mindre aggregater) Hjælp til at finde det bedst egnet aggregat til opgaven som er opmålt korrekt. BE10 data
38 3.0 Alternativ
39 Alternativ Fugtstyret udsugning Bygning: Beboere: Lovgivning: Rentebilitet: Relativ nem montage Generel tilfredshed med fugtstyringssystemet (emhætte + bad). Kun lovligt hvis rentabilitet for varmegenvinding ikke kan opnås Besparelse kr kr./årligt/ lejlighed. TBT 4 år (Ventilation med vgv TBT år) Men høj RH om sommeren kan medføre forøget luftskifte (krav til temperatur føler)
40 4.0 FREMTIDENS VENTILATION
41 Ventilationspricip er ikke længere kun én type Men en samling af flere løsninger Traditionel ventilation er ikke gangbar længere Der skal ikke vælges den ene eller anden løsning Alle løsninger skal i spil efter behov Naturlig/ mekanisk = Hybridventilation Solafskærmning Varme/ kulde akkumulering med PCM er og natkøling Iht. baseline som er Energiforbrug og indeklima 25 C Høj termisk masse. Indetemperatur. Lav termisk masse. Indetemperatur. Spidstemperatur en forsinket op til seks timer Udetempera tur Stor forskel mellem den udvendige og den indvendige spidstemperatur 16 C Dag Nat Dag
42 Ventilation ikke en enkeltkomponent Men en del af hele huset hvor baseline er energi og indeklima -yderst afhængig af brugeradfærd og synliggørelse af effekter
43 Huset ikke enkeltstående en del af distributionsnettet Reduktion via teknologi og adfærd Forbrug flyttet via lager Flyttet forbrug Statisk elforbrug Fleksibelt elforbrug Direkte forbrug Baseline energi og indeklima - ikke enkeltstående Men en del af distributions nettet som energilager
44 Fremtiden en samlet løsning EnergyFlexHouse
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP
Læs mereENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP
Læs mereENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION TIL EKSISTERENDE ETAGEBYGGERI J. NR. 64010 0075 CHRISTIAN GRØNBORG NICOLAISEN TEKNOLOGISK INSTITUT, ENERGI OG KLIMA CENTER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING OG VENTILATION Agenda EUDP
Læs mereTrends og regulativer frem mod 2020
Trends og regulativer frem mod 2020 Indlæg Mandag den 1. december 2014 Christian Grønborg Nicolaisen Teknologisk institut, energi og klima Center for energieffektivisering og ventilation Agenda Agenda
Læs mereVelkommen til installationer. Januar 2017
Velkommen til installationer Januar 2017 Fagspor installationer Regulering af indeklima Regulering af varmesystemer Valg af Varmekilde Belysning Ventilation Vejrkompensering og natsænkning Valg af varmekilde
Læs mereVentilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale
Læs mereetageejendomme GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 ANLÆGSTYPER... 4 MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 Decentrale
Læs mereVentilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale
Læs mereit s all about ventilation
it s all about ventilation Skoletyper og mulige løsninger Åben høring om indeklimaet i folkeskolerne Onsdag den 6. februar 2019 Christian Grønborg Nicolaisen cgl@teknologisk.dk 72 20 25 34 DET SER SKIDT
Læs mereErfaringer fra Ryesgade 30A-C
Erfaringer fra Ryesgade 30A-C Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT Før 2 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT 3 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT
Læs mereRyesgade 30 > Ryesgade 25
Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade
Læs mereVENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER
KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.
Læs mereDecentral ventilation med
Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning etageejendomme UDGIVET DECEMBER 213 - REVIDERET DECEMBER 214 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, i en eksisterende
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereVentilationsberegner og lavenergiboligventilationsanlæg
Ventilationsberegner og lavenergiboligventilationsanlæg Vælg selv anlæg der matcher boligstørrelsen og som opfylder bygningsreglementets krav, og som er energimæssigt godt til opgaven Kundens ønske: er
Læs mereAgenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion
Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1
Læs mereVentilationsløsninger til eksisterende etageejendomme
Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet
Læs mereDecentral ventilation med varmegenvinding
Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 213 - REVIDERET JUNI 218 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereEnergiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereMicroVent Home System
MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at
Læs mereCentral ventilation med varmegenvinding
Energiløsning etageejendomme Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereEnergirenovering af Ryesgade 30
EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt
Læs mereEksempelsamling af renoveringsprojekter
Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel
Læs mereBygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
Læs mereRyesgade 30 Byfornyelsesprojekt
Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Energirenovering / indeklima-udfordringer Rune Korsholm Andersen Ph.d. Center for indeklima og energi DTU www.ie.dtu.dk Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereBrandteknisk bedømmelse
DBI RAPPORT Brandteknisk bedømmelse Kunde: Nordisk Afløbs Teknik A/S Addresse: Strandlodsvej 7, 2300 København S Sag: PHA10668A Dato: 30-03-2015 Udarbejdet af: Anders Drustrup Kontrolleret af: Dan Bluhme
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er
Læs mereDUKA RoomAir System Monteringsvejledning
Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet
Læs mereBoligventilation Nr.: 1.04
Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereFREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1
FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 Agenda 1. Historisk tilbageblik 2. EBV04 med mere end 12 lejligheder 3. Central kontra decentral boligventilation
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereEnergiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg
Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereBYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.
BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer
Læs mereKORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970
Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereUdvikling og afprøvning af intelligente styringer i lavenergibyggeri
Brugeradfærd og grønne løsninger Energy Flex House Family - et ELFORSK projekt Udvikling og afprøvning af intelligente styringer i lavenergibyggeri Samarbejdspartnere: Nilan Fischer Seluxit Asger bc LYS
Læs mereECO-design og energimærkning af ventilationsaggregater
ECO-design og energimærkning af ventilationsaggregater Christian Grønborg Nicolaisen Teknologisk Institut, Energi og Klima Center for energieffektivisering og ventilation Indledning Hvad fortæller historien
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs mere1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...
Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...
Læs mereDUKA ONE DIMENSIONERING
DUKA ONE DIMENSIONERING DUKA Ventilation din tryghed for et sundt indeklima DUKA ONE DIMENSIONERING Dimensionering af DUKA ONE enheder i forhold til f.eks. bygningsreglementet. DUKA ONE er en energieffektiv
Læs mereALBERTSLUND VEST 2010.06.21
, PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER
Læs mereCentral ventilation med varmegenvinding
Energiløsning store bygninger Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET JUNI 2018 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereHEH_B02-02_F6_H1_E2_N232. Projektforslag P2 - Møbleringsplan REGIONSHOSPITALET HORSENS. Rumtype
Personalerum 1 : P2 - øbleringsplan HEH_B02-02_F6_H1_E2_2 OTE 1 1 HEH_B02-07_F6_H3_EX_001 2 Luftmængder er angivet i m³/h Entreprenør skal medregne nødvendige rense og inspektions muligheder for kanalsystemet
Læs mereReduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg
Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering Toke Rammer Nielsen, DTU Byg DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske universitet. Videnskabeligt
Læs mere- mere end funktionel
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereBilag til punkt 3 og 5. Afdelingsmøde i Havremarken 28. maj 2018, kl Solbjerg Haves selskabslokale, Solbjerg Have 12-14
Bilag til punkt 3 og 5. Afdelingsmøde i Havremarken 28. maj 2018, kl. 19.00 Solbjerg Haves selskabslokale, Solbjerg Have 12-14 Pkt. 3 Præsentation af projekt og projektøkonomi vedr. udskiftning af vinduer
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereFUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen
FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen Hvem er Videncenter for Energibesparelser i Bygninger? Udvikler og formidler viden om energibesparelser i bygninger til byggebranchen 29-01-2018 2 Udviklingsaktiviteter,
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereVelkommen til UCN Bygningskonstruktør. Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger
Velkommen til UCN Bygningskonstruktør Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger 1 Vent. i Etageboliger: Indhold Indhold 1. Ventilationsprincipper 2. Opbygning 3. Luftmængder 4. Beregning
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereGuide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke
Guide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke Dette installationseksempel skal forstås som et eksempel på, hvordan man med fordel kan opbygge rørsystemet. Eksemplet er baseret på 140 m2 pakken.
Læs mereKinetic Varmegenvinding
Kinetic Varmegenvinding Bor du i en plastikpose? Et ventilationsanlæg tager frisk luft udefra. Den selvsamme luft som vi indånder når vi er ude i naturen. Inden luften føres ind i boligen overføres varmen
Læs mereDecentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!
lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger
Læs mereMiljørigtigt byggeri i praksis
Miljørigtigt byggeri i praksis Præsentation ArkitektGruppen Hvorfor gik AG ind i lavenergibyggeri? Erfaringer lavenergibyggeri Stenløse Syd AGs holdning til lavenergibyggeri NU! Hvordan sikres lavenergibyggeris
Læs mereVidencentret er sparringspartneren for de professionelle aktører, brugere og bygningsejere
Videncentret er sparringspartneren for de professionelle aktører, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser i bygninger Udvikler konkrete
Læs mere» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi
Læs mereModstrøms Varmevekslere
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.
BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige
Læs mereGRØN FORNUFT BETALER SIG
GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser
Læs mereBlowerdoortest: XXXXX
Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereBeslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020
Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mereHÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE
HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK
Læs mereGod luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?
God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereRumventilation i autoværksteder
Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat
Læs mereTilbudsliste E-(H) Boligkontoret Fredericia, afd. 318, Hans de Hofman gården Dato: 2014-02-20
Boligkontoret Fredericia, afd. 318, Hans de Hofman gården Dato: 2014-02-20 Renovering Rev. dato: Version: 00 Sag nr: 07785113A Jour.nr.: KC00402-1-LGJ.xlsm Bygherre: Boligkontoret Fredericia Vesterbrogade
Læs mereForslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S
Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs mereTrykprøvning af eksisterende byggeri
Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning
Læs mereTæthed september 2007
Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav
Læs mereEksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.
Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mere29-03-2011 COAT HOUSE
29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter
Læs mereFutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler
FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid
Læs mereSundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø
Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2
Læs mereOUH Ventilation KGA idéoplæg. Etablering af øget ventilationskapacitet til KGA
OUH Ventilation KGA idéoplæg Etablering af øget ventilationskapacitet til KGA Dato: 06. juni 2014 IDÉOPLÆG Etablering af øget ventilationskapacitet til KGA på OUH ORIENTERING På OUH i afsnit for KGA (Klinisk
Læs mereInkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef
Drift af indeklima Inkie Holst, Projektleder, driftschef Mine arbejdsområder - Vedligehold af ejendomme - Renoveringsopgaver - Kontakt og information til beboere om renovering - Ikke tekniker Signalement
Læs mereØLAND Design-emhætter HIT Funktionelt og eksklusivt design
ØLAND -emhætter HIT Funktionelt og eksklusivt design Indgår i Ølands behovsstyret boligventilationssystem BTV - BF Anvendes i flerfamilieboliger tilkoblet centralt ventilationsanlæg Etageejendomme Kæde/rækkehuse
Læs mereBygningsreglement 2015 02-07-2015 1
BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse
Læs mereEksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen
Læs mereSTEVNS KOMMUNE HOTHERSKOLEN I HÅRLEV
Til ner Stevns Kommune Hotherskolen i Hårlev Dokumenttype Ventilation i bygning H Dato Maj 2018 STEVNS KOMMUNE HOTHERSKOLEN I HÅRLEV VENTILATION I BYGNINGE H HOTHERSKOLEN I HÅRLEV VENTILATION I BYGNINGE
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereBR15 og kommende krav til varmepumpe
BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs merePRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s
... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET AUGUST 2017 Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding
Læs mere