Hvordan lærer man sprog?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan lærer man sprog?"

Transkript

1 Hvordan lærer man sprog? Om ordforrådstilegnelse, tekstarbejde og læreplanens krav Fagdidaktisk kursus i tysk September 2012

2 Indhold Del 1 Intro: Sprogsyn, tilegnelsessyn, læringssyn Tre hypoteser om sprogtilegnelse: Input, output og interaktion Forskellige arbejdsformers indlæringspotentiale Den sociale tilgang: Stilladsering Del 2 Ordforrådstilegnelse Hvor meget ordforråd er nødvendigt? Hvor meget ordforråd tilegnes ved at læse og lytte? Hvordan bliver ordforråd produktivt? Præsentation af opgavetypologi og demonstration af, hvordan man som en integreret del af tekstarbejde og emnelæsning kan arbejde med ordforrådstilegnelse Del 3 Hands-on: Produktion af didaktiseringer til medbragte tekster.

3 Den måde vi underviser på afhænger af vores sprogsyn, tilegnelsessyn og læringssyn Sprogsyn: Hvad er sprog? Strukturelt eller funktionelt? Tilegnelsessyn: Hvordan lærer man sprog? Input, output, interaktion? Læringssyn: Strukturalistisk eller konstruktivistisk?

4 Læreplanen (STX B) Strukturelt eller funktionelt sprogsyn? Funktionelt sprogsyn, hvor fokus er sproget i anvendelse. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning, evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge. ( 1.1)

5 Læreplanen (STX B) Vidensorienteret eller brugsorienteret? Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning, evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge. ( 1.1) Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. ( 1.1) Primært vidensorienteret i forhold til kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold, men er brugsorienteret, hvad angår det sproglige.

6 Læreplanen (STX B) Vægtningen af receptive og produktive kompetencer

7 Læreplanen (STX B) Hvilke komponenter af kommunikativ kompetence er nævnt i målene? Lingvistisk kompetence Eleverne tilegner sig i tyskfaget sproglig kunnen, viden og bevidsthed samt kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge, og derigennem udvikler eleverne deres kommunikative kompetencer. ( 1.2) [ ]benytter et nuanceret ordforråd samt anvender elementær morfologi og syntaks korrekt ( 2.1) Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning [ ] ( 1.1) Den sproglige dimension kobles i læreplanen hele tiden til læsning, analyse og formidling tysksprogede tekster, litterære og ikke-litterære samt arbejdet med andre medier, dvs. der foretages en tydelig kobling mellem fagets discipliner.

8 Læreplanen (STX B) Hvilke komponenter af kommunikativ kompetence er nævnt i målene? Diskurskompetence: (Kohæsion og kohærens) [ ] føre en samtale på et sammenhængende og nogenlunde flydende tysk ( 2.1) Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning [ ] ( 1.1)

9 Læreplanen (STX B) Hvilke komponenter af kommunikativ kompetence er nævnt i målene? Pragmatisk kompetence [ ] kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge [ ] ( 1.2) udtrykke sig mundtligt på tysk om ikke-gennemgåede tysksprogede tekster og emner med anvendelse af et enkelt ordforråd og ofte forekommende faste vendinger og udtryk ( 2.1)

10 Læreplanen (STX B) Hvilke komponenter af kommunikativ kompetence er nævnt i målene? Strategisk kompetence [ ] anvende relevante lytte- og læsestrategier samt relevante mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier ( 2.1) Strategiske kompetencer i reception og produktion Produktion: Kommunikationsstrategier, fx omskrivning Reception: Gættestrategier

11 Læreplanen (STX B) Integration af de sproglige komponenter Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med stadigt henblik på sproget i anvendelse. ( 3.1) Dvs. at den sproglige dimension i udgangspunktet kobles til læsning, analyse og formidling af tysksprogede tekster, litterære og ikke-litterære, samt arbejdet med andre medier.

12 Læreplanen (STX B) Principper for læreplansstruktur Multidimensional læreplan, der både indeholder komponenter af: Det strukturelle, grammatiske, lingvistiske Det situationelle Det funktionelt-kommunikative Funktionel læreplan Udbytte: Kommunikative kompetencer

13 Input, output og interaktion Tre hypoteser om sprogtilegnelse Hvad har størst betydning for udviklingen af intersproget? Hvilken indflydelse har de tre hypoteser på vores undervisningspraksis? Hvilke opgavetyper? (Malene Bjerre og Uffe Ladegaard (2007) Veje til et nyt sprog, kapitel 3)

14 Stephen Krashen: Inputhypotesen Antagelser: Sprog tilegnes ved modtagelse af tilstrækkeligt input Sprogtilegnelse foregår i en bestemt rækkefølge Læring sker af sig selv, hvis sprogindlæreren hører eller læser sproget i en forståelig udgave Output er et resultat af sprogtilegnelsen Inputtets optimale sværhedsgrad er i +1 ( i står for det niveau, som lørnerens intersprog befinder sig på. Under alle omstændigheder er det ikke lige meget, hvad der læses, hvorfor der læses eller hvordan der læses

15 Michael Long: Interaktionshypotesen Antagelser:: Sprogtilegnelse sker ved at deltage i sproglig interaktion Forståeligt input opnås ved interaktiv betydningsafklaring og forståeligt input fører til sprogtilegnelse (Fx forståelsescheck, omformulering) Giver mulighed for at bearbejde sprogligt input Giver mulighed for sproglig stilladsering Eksempel: Forståeligt input: apron a piece of clothing that you wear in the kitchen Men! Forskel på optag for forståelse og optag for indlæring/produktion Indflydelse på undervisningen: Kommunikativ undervisning med anvendelse af samtaleaktiviter, hvor sprogindlærerne tvinges forhandling og interaktiv betydningsafklaring (sker når samtalepartnerne i fællesskab forsøger at løse et kommunikativt problem) Dermed gøres nyt input forståeligt i samspil mellem kommunikationsparterne. Undervisning i kommunikationsstrategier

16 Merril Swain: Output-hypotesen Antagelser: Læring sker ikke kun ved input, men også ved interaktion og output Sproglig produktion kan føre til sprogtilegnelse i det øjeblik, sprogindlæreren bliver presset (pushed output) Fejl ses som en del af tilegnelsesprocessen Outputtet har tre funktioner: Noticing, dvs. at bemærke indlæringshul (gaps). Ved at bruge sproget bliver eleverne klar over huller i deres viden om sproget - Hypotesedannelse og afprøvning Eleverne afprøver om deres bud på sproget er det rigtige bud. Respons i interaktionen med andre sprogbrugere. - Metalingvistisk funktion. Bevidst refleksion Denne funktion forudsætter, at eleverne bliver sat i situationer, hvor fokus i forhandlingen er form snarere end betydning Fokus på semantik som betydningsbærende modsat form, fx syntaks og morfologi

17 Merril Swain: Output-hypotesen Betydning for undervisningen Anvende interaktive tasks, der fremmer produktion og fører til pushed output. Når output presses, fås ordet/frasen fx af samtalepartner eller eleven motiveres til selv at slå ordet op. Bevidstgørelse om huller. Organisering i par, da der her forekommer mest sprogproduktion og betydningsafklaring Elever skal bevidstgøres om fordelene ved interaktiv betydningsafklaring, da dette ikke er en strategi, som elever benytter sig ubevidst af. Man bør undervise i kommunikationsstrategier Men! Sproget kan fossillere pga. indlæringsmæssig tilfredshed.

18 Fælles for Long og Swain Anvendelse af elevcentrerede arbejdsformer - Elevsamtaler rummer flere træk af en autentisk samtale - Eleven får mere produktionstid og dermed bedre mulighed for hypoteseafprøvning og automatisering af målsproget - Øget medbestemmelse og indflydelse større ansvar for egen læring øget aktivitet øget læring?

19 Opsummering 1. Alle tre dimensioner skal tænkes ind i undervisningen 2. Input skal ligge en smule over niveau, så der udløses hypotesedannelse om eget intersprog 3. Anvende opgaver baseret på interaktion, forhandling og betydningsafklaring 4. Anvende opgaver, der fasciliterer produktion af output og hermed hypotesedannelse og -afklaring.

20 Den sociale tilgang Stilladsering Antagelser: 1. Indlæreren er et socialt væsen, der lærer sprog i samspil med andre 2. Elever kan mere, når de lærer og arbejder sammen. Man trækker på forskellige styrker og producerer mere. Kollektiv stilladsering kan føre til individuel sprogtilegnelse. Læring finder sted uanset hvilket niveau eleverne befinder sig på 3. Udvikling af sprog er bestemt af andet end sprog, fx kultur som fælles udgangspunkt. Det vil sige, at teorier om output og input ikke er nok. Definition af stilladsering Bygger på Vygotzkys ide om zone for nærmeste læring, der ligger mellem niveauet for opgaver, der kan klares selv og de opgaver, der kan klares ved hjælp fra andre. Ved at bygge et stillads op omkring den lærende, hjælpes vedkommende til at flytte sig fra sin nuværende zone ud i zonen for nærmeste læring, hvor læring finder sted Zonen skal aktiveres for at der sker indlæring. Sproglig forhandling som eksempel på stilladsering. Kollektiv stilladsering kan føre til sprogtilegnelse Processen, hvor eksperten hjælper novicen med et problem. (Malene Bjerre og Uffe Ladegaard (2007) Veje til et nyt sprog, kapitel 6)

21 Stilladsering Fordele ved stilladsering og hvordan det kommer til udtryk skaber og fastholder den andens interesse i opgaven gør opgaven nemmere markerer problemer i det sagte, der kan føre til betydningsafklaring demonstrerer en model af det sagte recasts færdiggør og hjælper med at konstruere ytringer roser og opmuntrer minimerer frustration og skaber en god stemning sker bevidst og ubevidst Fire hovedstrategier inden for interaktiv betydningsafklaring Forståelsescheck Anmodning om afklaring Bekræftelsescheck Recasts

22 Stilladsering Betydning for undervisningen Indflydelse på anvendte organisationsformer Pararbjede Gruppearbejde Inddragelse af flere kollaborative aktivitetstyper og organisationsformer, fx CL, Stationsundervisning Øget sekvensering Ændrede lærer- og elevroller

23 Forskellige arbejdsformers indlæringspotentiale

24 Summepause 1. Er din undervisning tilrettelagt ud fra en brugsorienteret eller vidensorienteret tilgang? Hvad er vigtigst for dig i din formidling af tyskfaget? 2. Hvilke organisationsformer anvender du typisk i din undervisning? Og hvorfor? 3. Hvad afgør dit valg af materialevalg i undervisningen? Og hvilken rolle spiller din viden sprogtilegnelse i denne forbindelse? 4. Hvordan arbejder du med input, output og interaktion? (bevidst eller ubevidst) 5. Hvilken rolle spiller sekvensering og stilladsering i din undervisning?

25 Ordforrådstilegnelse Hvorfor er ordforråd vigtigt? 1. Læse- og lytteforståelse korrelerer med ordforrådsstørrelse og dybdeviden (kvantitet) 2. Dybdeviden fører til, at et ord er produktivt tilgængeligt i tale og skrift. (kvalitet) Men hvor meget ordforråd er nødvendigt? Hvor meget ordforråd tilegnes ved at læse og lytte? Hvordan bliver ordforråd produktivt?

26 Definition af leksikalsk kompetence 1. Kvantitet (Bredde) Hvor mange ord kender vi? 2. Kvalitet (Dybde) Hvor godt kender vi et ord? Form: Udtale, stavemåde, orddele Betydning: Semantiske relationer Brug: Grammatik, kollokationer, brugsrestriktioner Høj grad af dybdeviden er en forudsætning for at ord kan anvendes produktivt (Henriksen, 1995)

27 Ordforrådstilegnelse Hvor meget ordforråd? Kendskab til %: Ubesværet læsning Kendskab til 95 98%: Muliggør at eleven potentielt kan gætte sig til ukendte ord ud fra betydningen Gælder både for læsning og lytning.

28 Fat City (95% coverage) In December, to the delight of many and the of many doughnut lovers, the New York City Board of Health voted to ban artificial trans fats from restaurants, school cafeterias, pushcarts, and almost every other food-service establishment it oversees, which includes most everything except hospitals. Trans fats don t occur naturally in the things people like but feel guilty eating, or at least not at high levels (there are small proportions in the fat in meat and dairy products). But artificial ones are plentiful in commercial foods, because they are easy to use, cheaper than natural fats, and keep practically forever. Trans fats are made by pumping gas into liquid fats usually in the presence of so that they will remain solid at room temperature, like butter and ; and they have the same wonderful properties in pie crusts, cookies, and cakes. Crisco, still for solid shortening made by partial (of cottonseed oil), soon became the choice for pie crust and fried chicken, making pastry almost as flaky and skin almost as crisp as does. (Norbert Schmitt, oplæg på KU 2008)

29 Fat City (95% coverage) In December, to the delight of many cardiologists and the dismay of many doughnut lovers, the New York City Board of Health voted to ban artificial trans fats from restaurants, school cafeterias, pushcarts, and almost every other food-service establishment it oversees, which includes most everything except hospitals. Trans fats don t occur naturally in the things people like but feel guilty eating, or at least not at high levels (there are small proportions in the fat in meat and dairy products). But artificial ones are plentiful in commercial foods, because they are easy to use, cheaper than natural fats, and keep practically forever. Trans fats are made by pumping hydrogen gas into liquid fats usually in the presence of nickel so that they will remain solid at room temperature, like butter and lard; and they have the same wonderful properties in pie crusts, cookies, and cakes. Crisco, still generic for solid shortening made by partial hydrogenation (of cottonseed oil), soon became the sanitary choice for pie crust and fried chicken, making pastry almost as flaky and skin almost as crisp as lard does. (Norbert Schmitt, oplæg på KU 2008)

30 The Truth About Beauty (98% coverage) Cosmetics makers have always sold hope in a jar creams and that promise youth, beauty, sex appeal, and even love for the women who use them. Over the last few years, the marketers at Dove have added some new-and-improved. They re now promising self-esteem and cultural transformation. Dove s Campaign for Real Beauty, declares a press release, is a global effort that is intended to serve as a starting point for societal change and act as a for widening the definition and discussion of beauty. Along with its thigh-firming creams, self-tanners, and hair conditioners, Dove is peddling the crowd-pleasing notions that beauty is a media creation, that recognizing plural forms of beauty is the same as declaring every woman beautiful, and that self-esteem means ignoring imperfections (Norbert Schmitt, oplæg på KU 2008)

31 The Truth About Beauty (98% coverage) Cosmetics makers have always sold hope in a jar creams and potions that promise youth, beauty, sex appeal, and even love for the women who use them. Over the last few years, the marketers at Dove have added some new-and-improved enticements. They re now promising self-esteem and cultural transformation. Dove s Campaign for Real Beauty, declares a press release, is a global effort that is intended to serve as a starting point for societal change and act as a catalyst for widening the definition and discussion of beauty. Along with its thigh-firming creams, self-tanners, and hair conditioners, Dove is peddling the crowd-pleasing notions that beauty is a media creation, that recognizing plural forms of beauty is the same as declaring every woman beautiful, and that self-esteem means ignoring imperfections. (Norbert Schmitt, oplæg på KU 2008)

32 Hvordan man tilegner ordforråd 1. Læsning, lytning 2. Integration af tekstlæsning og ordforrådsbearbejdning 3. Undervisning i emner med fokus på centralt ordforråd, gerne inden for emner 4. Progression i opgavetyperne fra en receptiv fase til en produktiv fase fra fokus på forståelse til gradvis indarbejdelse af nyt ordforråd

33 Hvordan man husker ord Variation i præsentationsformer (forskellige opgavetyper) Hyppighed: 6 10 konfrontationer Arbejde med mentale betydningsnetværk Iøjnefaldende træk ved ordet Elevens følelse af at have behov for ordet

34 Undervisning i ordforråd Tre relaterede processer i ordindlæringsprocessen 1. Fra genkendelse over delvis forståelse til præcis forståelse af ordets betydning 2. Dybdekendskab: Grader af kendskab til ordets paradigmatiske og syntagmatiske relationer ordet integreres i det mentale leksikon (Network building) 3. Fra receptiv til produktiv kontrol af ordet i skrift og tale (Automatisering) Model for ordforrådstilegnelse Model for undervisning i ordforrådstilegnelse Birgit Henriksen (1999). Three Dimension of Vocabulary Development

35 Undervisning i ordforråd Fra teori til praksis Trinvis bearbejdning af ordforråd: 1. Recognition: Matching, synonymer, kategorisering 2. Manipultation: Orddannelse 3. Interpretation: The odd done out Ubevidst sprogtilegnelse ved læsning, men øget sprogtilegnelse, hvis læsningen understøttes af ordforrådsøvelser

36 To undervisnings- og læringsfaser Inputfasen: Bemærke, forstå, bearbejde input intake L2 knowledge output træning (Model efter Rod Ellis)

37 To undervisnings- og læringsfaser Outputfasen: Konsolidere, automatisere input intake L2 knowledge output træning (Model efter Rod Ellis)

38 Forskellige opgavetyper ( Ord og tekst, 2000) 1. Problemløsningsopgaver 1. Krydsord 2. Udfyldningsopgaver 3a Sortering uden distraktorer 3b Odd one out 3c Sortering med distraktorer 4. Matching 5. Pusleopgaver(jigsaw) 6. Klassificering 7. Gradering 8. Ordassociation 9. Word tree/ word-map/ network 1o.a Wordbuilding 10.b Affixer 11. Informationskløft 2. Holdningsopgaver 1. Stillingtagen til sandt/ falsk udsagn 2. Ranking/ prioritering af udsagn 3. Pålagt holdning 4. Egen holdning 3. Social interaktion Dramatisering, hot chair, interview etc. 4. Omskrivning til anden genre eller andet medium og andre typer transformationsopgaver

39 Faser i tekstlæsningen 1. Pre-reading - Einstieg 2. While-reading Während des Lesens 3. Post-reading Nach dem Lesen (Svendsen Pedersen, 2001)

40 Faser i tekstlæsningen (Ord og tekst, 2000) Einstiegsübungen aktivere forhåndsviden, genrekendskab følelser, forventninger, scenarier ordforråd til at forstå teksten ordforråd til at tale om teksten ordforråd til at tale om emnet Ordforråd til at tale om genren

41 Faser i tekstlæsningen (Ord og tekst, 2000) Während des Lesens opfølgning på forudsigelser, forudsigelser undervejs forståelse, anvendelse, analyse scanning, nøgleord, træning i inferering opsummering tekstens centrale ordforråd: setting, plot, structure, style ord i teksten, som lægger op til tolkning

42 Faser i tekstlæsningen (Ord og tekst, 2000) Nach dem Lesen syntese (fortolkning) vurdering diskussion af personer, temaer, budskab, genre repetition og konsolidering af ordforråd, extension ordforråd: understanding/ interpretation of the total text

43 Model for udarbejdelse af opgaver (Ord og tekst, 2000) A Målsætning: - sprogligt - litterært B Planlægning Markering og udvælgelse af de ord, klassen skal arbejde med Ord, som er vanskelige at forstå Ord, som er centrale for teksten Ord, som er centrale for emnet, genren, forfatteren mm. C Plan for anvendelsen: Opgavetyper: Einstieg, Während des Lesens, Nach dem Lesen Valg af organisationsformer D Gennemførelse E Evaluering

44 Tekstlæsning og ordforråd Die Macht des Vorurteils

45 Tekstlæsning og ordforråd Die Macht des Vorurteils

46 Tekstlæsning og ordforråd Die Macht des Vorurteils

47 Tekstlæsning og ordforråd Die Macht des Vorurteils

48 Tekstlæsning og ordforråd Mir ist heute so türkisch zu Mute

49 Tekstlæsning og ordforråd über die heimat I + II

50 Wortschatzübungen über die heimat I + II

51 Tekstlæsning og ordforråd über die heimat I + II

52 Tekstlæsning og ordforråd über die heimat I + II

53 Tekstlæsning og ordforråd Eine Familie zwei Welten

54 Tekstlæsning og ordforråd Eine Familie zwei Welten

55 Tekstlæsning og ordforråd Eine Familie zwei Welten

56 Tekstlæsning og ordforråd Offenbarungen im Supermarkt

57 Tekstlæsning og ordforråd Offenbarungen im Supermarkt

58 Emnelæsning og ordforråd

59 Emnelæsning og ordforråd

60 Emnelæsning og ordforråd

61 Emnelæsning og ordforråd

62 Emnelæsning og ordforråd

63 Hands-on Vælg en tekst eller et emne og producer egne ordforrådsøvelser med fokus på: 1. Faser i tekstlæsningen (Einstieg, Während des Lesens, Nach dem Lesen) 2. Undervisnings- og læringsfaseren med fokus på input og output 3. Fra receptiv til produktiv kontrol (fra genkendelse til anvendelse) 4. Opgavetyper

64 Mere inspiration

65 Litteraturliste Bjargum, Nanna, Geist, Hanne og Vonsbæk, Merete (2003) Opgave og tekst, Tyskforlagt 2003 Bjerre, Malene og Ladegaard, Uffe (2007) Veje til et nyt sprog, Dansklærerforeningens Forlag Christensen, Birthe, Engeberg-Pedersen, Jonna, Grønvold, Mette og Henriksen, Birgit (2000) Ord og tekst, Undervisningsministeriets forlag Ellis, Rod (1994) The Study of Second Language Acquisition, Oxford University Press Henriksen, B. (1995) Hvordan husker man ord? Fokus på forskellige opgavetyper, Sprogforum nr. 3 Henriksen, B. (1995) Hvad vil det sige at kunne et ord? Ordforståelse og ordbeherskelse, Sprogforum nr. 3 Henriksen, B. (1999) Three dimensions of vocabulary development. Studies in Second Language Acquisition 21: Lund, Karen (2009) Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer for undervisningen. I: Michael Byram (forord), Anne Holmen, Karen Lund, Annette Søndergaard Gregersen, Lars Stenius Stæhr, Birgitte Henriksen og Merete Olsen (2009) Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur Stæhr, Lars Stenius (2009) Tilegnelse og testning af ordforråd tilegnelse og testning af ordforråd. I: Michael Byram (forord), Anne Holmen, Karen Lund, Annette Søndergaard Gregersen, Lars Stenius Stæhr, Birgitte Henriksen og Merete Olsen (2009) Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur Svendsen Pedersen, Michael: Task Force. Et bud på kommunikativ sprogundervisning, Sprogforum 2001

66 Materiale i konferencen 1. Power Point: Hvordan lærer man sprog? 2. Eksempler på ordforrådsøvelser 3. Ord og tekst v/ Christensen, Birthe, Engeberg-Pedersen, Jonna, Grønvold, Mette og Henriksen, Birgit (2000) 4. Læreplan tysk stx b fortsættersprog 5. Læreplansanalyse 6. Bilag: Forskellige arbejdsformers indlæringspotentiale 7. Bilag: Vægtningen af receptive og produktive færdigheder

Fra input til output. Om tekstarbejde og ordforrådstilegnelse. Fagdidaktisk kursus i tysk 8.9.2015. Mette Hermann

Fra input til output. Om tekstarbejde og ordforrådstilegnelse. Fagdidaktisk kursus i tysk 8.9.2015. Mette Hermann Fra input til output Om tekstarbejde og ordforrådstilegnelse Fagdidaktisk kursus i tysk 8.9.2015 Indhold Del 1 Det kommunikative sprogsyn i læreplanen Del 2 Ordforrådstilegnelse Hvor meget ordforråd er

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU

Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU 1. Richard s og Rodger s model (2001) 2. Patsy Lightbown og Nina Spada (1999): Seks bud

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1 Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 15 EUC Vest,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Brobygning Projekt i TYSK AG - FS Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Hvorfor er brobygning så vigtig? sikre, at eleverne har de nødvendige, faglige kompetencer til det næste trin i uddannelsesforløbet

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

10.2.1 1. semester. Sprog og sprogbrug

10.2.1 1. semester. Sprog og sprogbrug 10.2 Engelsk Fagets identitet Kernen i linjefaget engelsk er sprog, tekster, kultur, sprogtilegnelse og sprogundervisning i et fremmedsprogligt perspektiv. Linjefaget engelsk kvalificerer til varetagelse

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart

Læs mere

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb Sproglæring kræver sproglig opmærksomhed intersprog Task-baseret undervisning er et bud på en sammenhængende og principiel kommunikativ undervisningstilrettelæggelse.

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk A Johnny Reyes

Læs mere

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Europaskolerne Ref.: 2007-0-192-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 - Lisboa

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Brug af tasks i begynderundervisning

Brug af tasks i begynderundervisning Brug af tasks i begynderundervisning i kinesisk Artiklen beskriver, analyserer og diskuterer, hvordan brug af tasks i begynderundervisning i kinesisk kan afhjælpe problemer med studerendes manglende motivation

Læs mere

Et konkret bud: Taskbaseret undervisning

Et konkret bud: Taskbaseret undervisning Et konkret bud: Taskbaseret undervisning Task-baseret læring i sprogfagene 2 HVAD ER TBL? Kommunikativ tilgang til sprogundervisning som oprindeligt stammer fra andetsprog: kopiering af sproghandlinger

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Dansk som andetsprog, basis

Dansk som andetsprog, basis avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog Basis, G-FED Dansk som andetsprog, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Det ajourførte sprogsyn Sprogdag for spansk-, tysk- og franskkolleger på Nyborg Gymnasium 16.4.2012

Det ajourførte sprogsyn Sprogdag for spansk-, tysk- og franskkolleger på Nyborg Gymnasium 16.4.2012 Det ajourførte sprogsyn Sprogdag for spansk-, tysk- og franskkolleger på Nyborg Gymnasium 16.4.2012 Mariann Brandt Pia Brøgger Annette Bau Øvelse 1: Sprogfærdighed Beskriv for naboen: Hvordan din 2.fremmedsprogfærdighedsstørrelse

Læs mere

Årsplan for 0.Y i Engelsk

Årsplan for 0.Y i Engelsk Årsplan for 0.Y i Engelsk Lærer Ole Erdmann Hold 0.Y Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Nationalities Uge 33-34 2 New Zealand Uge 35 43 3 Fame

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. ITinddragelse (ordbøger).

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. ITinddragelse (ordbøger). Fag:Tysk 31-36 Hold: 9 Lærer: Malene Clante Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Task-baseret læring i sprogfagene

Task-baseret læring i sprogfagene Task-baseret læring i sprogfagene 1 HVAD ER TBL? Kommunikativ tilgang til sprogundervisning som stammer fra andetsprog: kopiering af sproghandlinger kendt fra dagligdags sprog Fokus på sprog til praktisk

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Årsplan 7-8. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7-8. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 8. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med forskellige emner og det skriftlige arbejde får større fokus

Læs mere

! ÅRSPLAN!!2015/2016!!TYSK!10.klasse!! UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38. Berlin! Mein Leben in Kreuzberg (1,4 ns) 38 Studietur

! ÅRSPLAN!!2015/2016!!TYSK!10.klasse!! UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38. Berlin! Mein Leben in Kreuzberg (1,4 ns) 38 Studietur ÅRSPLAN2015/2016 TYSK10.klasse UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 Berlin Mein Leben in Kreuzberg (1,4 38 Studietur Dänen in Berlin (1,0 Junge Obdachlose (0,7 Freibad (1,9 Berlinische Sprach Verwirrung (1,4

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Tidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk

Tidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?

Læs mere

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes

Læs mere

Professionshøjsk olen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Professionshøjsk olen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Eksamenstermin Professionshøjsk olen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til BA Titel skal oplyses med maksimalt 80 anslag. Maj- juni 2015 Titel: Tilegnelse af fluency Navn Andreas Holm Jensen

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

EVALUERING AF ORDFORRÅD TIL UDVIKLING AF KOMMUNIKATIVE FÆRDIGHEDER I ENGELSK

EVALUERING AF ORDFORRÅD TIL UDVIKLING AF KOMMUNIKATIVE FÆRDIGHEDER I ENGELSK EVALUERING AF ORDFORRÅD TIL UDVIKLING AF KOMMUNIKATIVE FÆRDIGHEDER I ENGELSK Et projekt om ordforråd, ordforrådstilegnelse og evaluering i engelsk Navn Lea Hinrup Studie nr. A110091 Fag Engelsk Faglig

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Læseplan for tilbudsfaget tysk. 10. klasse

Læseplan for tilbudsfaget tysk. 10. klasse Læseplan for tilbudsfaget tysk 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 5 Kultur og samfund 6 Tværgående temaer It og medier 7 Innovation

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Uge 33-35 Uge 36-37 Uge 36-43 Uge 38-43 Uge 44-45 Uge 46-2 Uge 2-7 Uge 2-7 Uge 7-8 Uge 9 Uge 11-15 Uge 17 Uge 18-26 Profiles. Going Places/Travelling. ESTA

Læs mere

Udvikling af sprogfagene i de gymnasiale uddannelser

Udvikling af sprogfagene i de gymnasiale uddannelser Udvikling af sprogfagene i de gymnasiale uddannelser Uddannelsesstyrelsens konference om sprog 14. december 2011 Hanne Leth Andersen RUC Analytisk kompetence Personlig udvikling Retorisk skarphed Sprogfag

Læs mere

Årsplan tysk 8.klasse

Årsplan tysk 8.klasse Årsplan tysk 8.klasse Årsplan 1. forløb Samtale (1. fase efter 9. kl.) kan indgå i, fastholde og afslutte enkle samtaler om nære emner har viden om relationsbundne udtryk Sprogligt fokus (3. fase efter

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Årsplan tysk 6. klasse

Årsplan tysk 6. klasse Årsplan tysk 6. klasse Årsplan 1. forløb Mundtlig kommunikation Ferienaktivitäten Samtale kan stille og besvare enkle spørgsmål om nære emner har viden om relevante spørgeord og svarstrategier Lytning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14-15 EUC

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Tysk (2. fremmedsprog)

Tysk (2. fremmedsprog) Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget

Læs mere

Tosprogethed hos børn og voksne

Tosprogethed hos børn og voksne Tosprogethed hos børn og voksne D. 30. marts 2016 Birgitte Albæk Henriksen Definition af tosprogethed Kompetencekriterie Ideel, fuldstændig eller balanceret tosprogethed Funktionskriterie En person der

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. VIA University College Skive Linda Kristine Levin studienr. 270038 ENGELSK SOM CLASSROOM LANGUAGE

Indholdsfortegnelse. VIA University College Skive Linda Kristine Levin studienr. 270038 ENGELSK SOM CLASSROOM LANGUAGE 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Problemformulering... 3 2. Læsevejledning... 3 3. Formålsbeskrivelse og mål for faget engelsk... 5 4. Teori... 7 4.1. Sprogtilegnelse... 7 4.2. Læringens tre

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Tysk fortsættersprog A. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Tysk fortsættersprog A. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Tysk fortsættersprog A Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010 Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 54 Tysk fortsættersprog A 1 Tysk fortsættersprog

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere