At knække koden er ikke nok - Hvad med læseforståelsen?
|
|
- Margrethe Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At knække koden er ikke nok - Hvad med læseforståelsen? Præsentation af kurset Hvad er funktionel læsning den udvidede formel At læse med bevidsthed At undervise i læseforståelse / delkomponenter i læseforståelsen Genrebevidsthed Læseforståelsesstrategier : før-, under- og efterlæsning Tjek læseforståelsen: Dialogisk oplæsning Læseteater Løb og læs Bogkassen Digitale tekster Læsevenner Rollelæsning Læsedagbog Afrunding af dagen
2 Hvad er læsning? Hvad er læsning? At læse er ikke bare at aflæse indholdet af teksten. At læse er en aktiv proces, hvor vi genskaber indholdet af teksten ved at identificere de enkelte ord i teksten og ved at aktivere vores forhåndsviden om teksters indhold. Tekster fungerer som en slags skitser med huller eller indforståede elementer, og vi må gå teksten i møde med vores viden om tekstens emne og skabe mening og sammenhæng i tekstens informationer. Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Gyldendal 2005, s.21
3 At knække koden er ikke nok hvad med Funktionel læsefærdighed At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet Kilde: OECD /PISA
4 Den nye læseformel v/ Jeppe Bundgaard, DPU Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelsle x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt Læsepædagogen nr. 5, 2010: Den nye læseformel, Jeppe Bundsgaard Forlæsning En fem hundrede og femoghalvfjerdsenstydende gang boede jeg i en kuffert, hvor der også var et ansigt af sukker. Det var et prinsesseansigt, og jeg spiste et lille stykke hver dag: Lidt af øret, lidt af næsen, en morgen en smule hage. Til aftensmad et sukkerhår. Til sidst tungen, hvor alle de søde ord bor. Så gjorde jeg mig tynd og gled ud gennem nøglehullet!
5 Medlæsning Medlæsning er der vi gør, når vi læser tegn, der ikke er skriftlige, dvs. billeder, layout, figurer, typografier, ikoner osv.
6 Aflæsning Afkodning Lydere/stave: s / o / m / m / e / r / f / u / g / l Ordbilleder: Iøfgle en uerndsøeglse på cmabrigde uinvertisy, bteyedr det ikke noegt i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et ord, dte vgitgie er, at det frøtse og sdiste bgosatv i odret er på de rtete padlser. rseten kan lngie vloaypk, men du vil satdig vræe i snatd til at lsæe det. Det er frodi, den mnenesekilge ejrne ikke lesær hetvr bgotsav, men odret som en hleehd. Så belv man så mgeet klogree...
7 Resume (aflæst anvendes til forlæsningen) Typografien (medlæsning) Nye analyser anbefaler variable elpriser Svingende nettariffer og elafgifter får nu det blå stempel som middel til at indpasse mere vindkraft i elsystemet. Det fremgår af to nye rapporter, som udkom midt i sommervarmen. Ingeniøren den 3. august 2010 Det må handle om vindenergi - medlæsning
8 Ordforståelse at forbinde skrifttegnene med mening Net - tariffer Tekstforståelse Tekststruktur Genrekendskab viden om tekster Inferenser
9 Inferenser
10 Scenarieforståelse Den mere pragmatisk - semantiske forståelse Det billede vi danner af sagområdet den situation vi skaber i forestillingen den indre film Opstilling af et scenarie er en fortolkningsaktivitet, som forudsætter både viden og indlevelsesevne Oplæsning: at genskabe talesprogets prosodi forudsætter, at man forstår teksten Scenarier er altid ufuldendte og foreløbige
11 Peterskælder Søren ud. Han var sur. Forståelsen af konteksten er således afgørende for forståelsen af teksten. Konteksten for en tekst er alle de faktorer, der har betydning for, hvad den betyder.
12 Prøv at læse denne tekst hvilket scenarie danner du? "Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det var forbistret mørkt og koldt. Manden tog sin frakke af, rullede vinduet ned og kom i en fart ud af bilen. Han brugte alle kræfter på at bevæge sig så hurtigt som muligt. Han var lettet, da han endelig så byens lys, også selvom de var langt væk". "Mand kørt i vandet i bil"
13 Læseform Handler om læseren selv. Læseformen medbestemmer såvel scenarieforståelsen som ordforståelse. Eleven skal have erfaringer med mange læseformer. Den fælles opgave At tilrettelægge en undervisning, der giver eleverne mulighed for at lære at: Læse for at lære Læse for at gøre Læse for at opleve
14 Synliggørelse af læseformål
15 Læserens eget projekt Handler om læseren selv. Vi læser altid med et projekt for øje Den følelsesmæssig dimension - læsningens begær
16 Hvad ved vi om undervisning rettet mod læseforståelse? (RAND Reading Study Group 2002) Vi ved (forskningsbaseret indsigt) at undervisning i brug af læsestrategier giver bedre læseforståelse at eksplicit undervisning i læsestrategier er bedre end implicit undervisning at der er en klar sammenhæng mellem elevernes ordforråd og læseforståelse at undervisning i læseforståelse bør integreres i de fag hvor der læses tekster et kursus fx i begyndelsen af skoleåret af to-tre ugers varighed vil ikke være nok at viden om forskellige tekstgenrer og tekststrukturer letter forståelsen af en tekst at det er positivt for elevernes læsemotivation og læseforståelse at de får valgmuligheder at undervisning i læseforståelse handler om meget mere end bestemte metoder at der sjældent undervises i læseforståelse i skolen (men at det nu er ved at ændre sig!)
17 Delkomponenter - Læseforståelse at have en god sprogforståelse - viden om sprog at have baggrundsviden - viden om verden at have et godt genrekendskab - viden om tekster at kunne danne inferenser at danne indre forestillingsbilleder at have en aktiv læseindstilling, at tjekke egen forståelse GENREBEVIDSTHED
18 Hvad er genre? En genre er: 1. En tekststruktur, der bevidst eller ubevidst anerkendes af de fleste sprogbrugere i en given kulturel kontekst, og som tjener et bestemt formål. Dermed bliver genren også en 2. Forventningskontraktmellem afsender og modtager i en bestemt kultur og en bestemt kommunikationssituation (Mette Kirk Mailand, 2007, s ) Genrebrud HEY JULIE FUCK DIG, HVIS DU IKKE RYSTER OP MED KR. 3015,- INDEN DEN 1. JULI VI SMADRER DIG DIN TABERNAR! TOLD OG SKAT
19 Genreforventningerne indfries. KÆRE JULIE PETERSEN I HENHOLD TIL SKRIVELSE AF 1. MARTS 2009 VEDR. MANGLENDE BETALING AF RESTSKAT FOR 2008, ANMODES DE OM SNAREST OG SENEST INDEN DEN 1. JUNI 2009 AT BRINGE DETTE FORHOLD I ORDEN VENLIG HILSEN TOLD OG SKAT Hvad er genre? At skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, man er heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men risikoen for det modsatte er for høj ikke mindst når det gælder de elever, som har ringe eller ingen genreviden med sig hjemmefra. I den australske genrepædagogik undervises der derfor direktei sammenhængen mellem genre, tekstformål, afsender-modtager forhold, tekststrukturer og sproglige virkemidler ( ) (Mette Kirk Mailand, 2007, s. 36)
20 Fremstillingsformer/ genrer Mette Mailand: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007 Snak med din sidemakker - Hvad kendetegner de to genrer? - Hvad er forskellen på skønlitteratur og faglitteratur?
21 41 Betty Folino og Christina Hellensberg: Projektklar 1, s. 17 Forskellen mellem faglig- og skønlitterær læsning Faglig læsning: At læse for at få viden Læse for at lære Formålet med fagtekster er at informere om faglige begreber og om sammenhænge. Skønlitterær læsning: At læse for at få en god oplevelse Læse for at opleve Formålet med skønlitterære tekster er at underholde og måske give indsigt i hvordan andre mennesker tænker 42
22 Fra Elsebeth Otzen: Skriv op og ned, Gyldendal 2010 Fra Elsebeth Otzen: Skriv op og ned, Gyldendal 2010
23 Hvordan skal man systematisere tekstgenrer? Type Formål med teksten Berettende Instruerende Beskrivende at genfortælle begivenheder for at informere evt. underholde. Hændelsesforløb, kronologisk, tid, personer, datid, hverdagssprog at beskrive hvordan noget skal udføres i trinvis rækkefølge Fremgangsmåde, kronologisk rækkefølge, punktvis (1.2.3.) bydeform, korte sætninger at beskrive hvordan noget er indrettet Ofte klassificeringer, arter, udseende, kropsdele, indretning nutid Hvordan skal man systematisere tekstgenrer? Type Formål med teksten Forklarende Diskuterende Overtalende at forklare processer eller hvordan noget fungerer Indledes ofte med en introduktion, logisk rækkefølge, nutid, tidsbindeord (så, dernæst), årsagsbindeord (fordi, derfor) at argumentere for synspunkter Forskellige synspunkter, argumentationsmodel, slutter ofte konkluderende, upersonlige pronominer (man, folk, de) at være fortaler for synspunkter eller argumenter et synspunkt, argumentationsmodel, personlige pronominer (jeg, vi)
24 Genrer i 1. klasse
25 Læseplan for faget dansk 1. forløb: klasse Det skrevne sprog læse Centralt står elevens tilegnelse af læsestrategier, herunder såvel afkodnings som læseforståelsesstrategier Efterhånden beskæftiger elever sig med flere detaljer i læseforståelsen Den faglige læsning prioriteres gennem en begyndende anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under- læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter Bruge enkelte læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold En læseforståelsesstrategi skal forstås som en bevidst målstyret handling der kan udføres før, under og efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. Den læser der er strategisk bevidst lader sit formål med læsningen styre valget af hensigtsmæssige strategier. (Brudholm s. 72)
26 Merete Brudhold skriver, at når vi skal arbejde med litteratur bør 40 % af undervisningstiden ligge før en tekst udleveres og læses, 50 % under selve tekstlæsningen og 10 % efter teksten er læst. Før teksten læses, skal vi tilgodese elevernes: Baggrundsviden og viden om genrekendskabb en viden om forskellige teksters særpræg, deres fortællerstruktur (fiktionstekster) og om fagteksters særlige argumentationsform og virkemidler. s. 70 Før læsning at skabe forforståelse
27 Baggrundsviden - viden om verden Der er ingen anden enkeltfaktor, som har så stor betydning for hvad personer forstår og husker af det de læser, som de forkundskaber de bringer med sig til teksten (Bråten 2007) Gode læsere bruger forkundskaberne som kompensation for manglende eller mangelfuld information i teksten, til at fylde huller og skabe tekstsammenhæng, der hvor sammenhængen i teksten er dårlig Gode læsere drager inferenser Gode læsere forudgriber på baggrund af tekstens indhold og tema
28 Baggrundsviden/ forforståelse før-læsning Bogen om ny-lus Førlæsefasen I førlæsefasen handler det om: At gøre eleverne nysgerrige efter at læse teksten At ruste dem til at møde teksten Aktiviteterne kan dreje sig om indhold, genre eller sproglige forhold. Læseforståelsesstrategien: At foregribe/ forudsige hvad teksten handler om
29 Førlæsefasen (indskoling) Lær eleverne teknikker som de selv kan bruge senere f.eks.: 1. Se på overskrifter (både hoved- og underoverskrifter) 2. Se på illustrationer og diagrammer for at forberede sig på hvad man skal læse 3. Tænk igennem: hvad ved jeg på forhånd? Førlæsefasen (for de større børn) 4. Skriv overskrifterne på et stykke papir. Hvad tror du teksten handler om? Noter stikord på dit papir. Diskuter evt. med klassen/din læsemakker. 5. Lav en mindmap over centrale ord 6. de 10 vigtigste ord 7. to minutters gennemsyn
30
31 At aktivere baggrundsviden Katrine sad med en konge. Hun overvejede, om hun skulle smide den Katrine sad med en konge. Hun overvejede, om hun skulle rykke den tættere på tårnet Katrine sad med en konge. Hun overvejede, om hun skulle sige Deres majestæt eller bare De Til hver af de tre scener hører et vidensfelt og en forestillingsverden Forforståelsen
32 Forforståelsens betydning Fremgangsmåden er ganske enkel. Først anbringes genstandene i bestemte grupper. Selvfølgelig kan en stabel være tilstrækkelig afhængig af, hvor meget der er at gøre. Måske må du gå et andet sted hen, da der mangler faciliteter der, hvor du er. Pas på, du ikke laver fejl, det kan blive dyrt. Først vil det hele nok forekomme kompliceret, men senere vil det blive en anden måde at leve på. Det er svært at se, hvordan dette arbejde kan undgås i fremtiden, men man kan jo aldrig vide. Efter at opgaven er fuldført, anbringer man igen materialet i forskellige grupper, så det kan anbringes på passende pladser. Sandsynligvis vil det blive brugt igen, og hele processen må gentages, men det er jo en del af livet. (Bransfordog Johnson, 1972, efter Moore, Readanceog Rickelman, Oversat af T.K. Heiberg) 64
33 VØSL Strukturere sit læseformål Ved Ønsker at lære Sådan vil jeg lære Har Lært 5.klasse
34 Tankekort/ Brainstorm
35 Grafiske rammer til støtte for elevernes forståelse og hukommelse Tankekort
36 Kategoriseret tankekort Summeopgave Førlæsefasen At arbejde med før-, under og efterlæsning Hvor meget gør I idet daglige arbejde ud af førlæsefasen? Sæt jeres egne ord på: Hvorfor er denne fase meget vigtig for læseprocessen? Hvordan kunne I gøre mere ud af denne fase?
37 Under læsning At forstå teksten nøgleordet er aktiv læsning
38 Læsefasen (indskolingen) I læsefasen handler det om læseforståelsesstrategierne: 1. At stille spørgsmål til teksten 2. At løse forståelsesproblemer i svære eller uklare dele af teksten 3. At opsummere tekstens hovedpunkter undervejs 4. At forudsige hvad den næste del af teksten handler om Læsefasen (for de større børn) 5. Stop op undervejs. Hvad har du læst opsummer med udgangspunkt i overskrifterne. Hvad mon næste afsnit handler om? 6. Gør notater undervejs skriv nøgleord lav understregninger udfylde forståelsesmodeller 7. Læs mellem linjerne! Fælleslæsning sæt ord på de informationer som læseren trækker ud af teksten
39 Fakta Informerende tekster Mette Mailand: Genreskrivning 78 i skolen, Gyldendal, 2007
40 Informerende tekster Information ( En lære tekst at informere om noget) Tørresnor: Først en klassifikation, derefter faktuelle informationer om emnet ordnet i kategorier fx udseende, føde, adfærd osv. Ikke som i fortællingen og beretningen struktureret efter tid. Handlingsverber fx lever, spiser, jager osv Eksempler på tekster: Leksikonartikler (fx klassens leksikon om vilde dyr) Små fagbøger 79 Tørresnoren
41 Information Rammenotater til informerende tekster
42 Fiktion Fortællende tekster Mette Mailand: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007
43 Fortælling Fortælling ( En opleve tekst - noget der er opdigtet) 3. persons fortæller (han/ hun) Begyndelse, midte og slutning (foldebog) Verber i datid(der var en gang en mand. Han var bange for drager.) Mange tidsadverbialer:så, da, når, mens, endnu, engang, allerede, efter, bagefter - der får handlingen til at skride frem. Eksempler på tekster: Eventyr Myter Gysere Noveller 85 Den udvidede handlingsbro
44
45 Fortællingens bro (Karen Lise Søndergaard: Vilde veje Børnelitteratur og litteraturundervisning, Alinea, 2006 ) 89 (
46 Læseforståelsesmodeller Eventyrbroen til fortællende tekster (10) ( Verden er fuld af ord
47
48
49 Sejling og Carlsen: Læsepaletten Fabeldyret (jf. fortællingens bro) Fra Merete Brudholm: 98Læseforståelse hvorfor og hvordan(s )
50
51 Læsefidusens kapitelbøger 1. Læsefasen Aktivere forforståelsen Lærerens højtlæsning Samtalespørgsmål 2. Overbliksfasen Handlingsrækkefølge / spændingskurve Udseende og karaktertræk 3. Fordybelsesfasen Svaret står i bogen - spørgsmål Tænk og undersøg - spørgsmål I læserens hoved - spørgsmål
52
53
54 Download Pædagogisk litteratur
55 Læseforståelsesmodeller til fortællende tekster (2) Fra Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan(s ) Dorte Kamstrup 109 Dorte Kamstrup Fra Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan (s. 112)
56 Fra Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan(s ) Opsummering Fortællende tekst Indskoling
57 Opsummering Fortællende tekst mellemtrin
58 Læseforståelses - strategikort
59 Efter læsning At bruge sin viden - en form for evaluering
60 Efterlæsning Efterarbejdet med en tekst bør kobles til de foregående to faser: 1. Handlede teksten om det du forventede? Lærte du noget nyt? Hvordan stemmer det med det, du vidste i forvejen? Lærte du nye ord og begreber? Er der stadig afsnit/dele af teksten som du ikke forstår? 2. Hvordan passer den enkelte tekst/afsnit/ kapitel ind i tekstens helhed? Hvad er den centrale information? Find de vigtigste informationer og sammenlign med elever Efterlæsning (2) 3. Se på tekstens opbygning i afsnit, overskrifter osv. Stemmer det overens med det du mener er det vigtige? 4. Lav et resumé 5. Udform forståelsesspørgsmål vær opmærksom på såvel bogstaveligt som infererende forståelsesniveau 6. Giv din viden en ny indpakning! 7. Vurdere egen læsning
61 Nu skal der gøres status over udbyttet af det læste: Overvej hvad der er lært ved at udfylde sidste kolonne i VØL modellen Lav evt. et ultrakort referat af teksten mundtligt eller skriftligt
62 Summeopgave Efterlæsning At arbejde med før-, under og efterlæsning Hvor mange af de efterlæsnings-aktiviteterder står på inspirationspapiret arbejder I med til hverdag? Hvordan kunne I gøre mere ud af denne fase?
63 Tjek læseforståelsen En læsedatabase, der holder styr på bøgerne for børn og lærere Bogkassen.dk ligger i Elevintra
64 I "Elevdelen" kan man... svare på spørgsmål over alle oprettede bøger i bogkassen.dk og få umiddelbar respons på antallet af rigtige og forkerte svar skrive og udskrive boganmeldelser over de bøger man har læst læse andres boganmeldelser se en liste over hvilke bøger man har læst og med hvilket resultat se hvor mange sider man har læst udskrive en liste over alle oplysningerne Udskrive et diplom til hver bog hvor man har besvaret spørgsmål. I Lærerdelen kan man... oprette/slette/redigere egne bøger i en database med 10 ja/nej spørgsmål se hvilke bøger, hvor mange sider eleverne man selv har oprettet har læst og deres svarresultater, slette elevresultater sende beskeder til sine elever oprette og oprykke egne klasser og elever uploade forsidebilleder af bøger
65
66
67 Læsehuset skoleaftalen fra Mikrov.
68
69
70 Dialogisk oplæsning At læse med børn dialogisk oplæsning Mål At udfordre børnene til at bruge sproget og blive aktive medfortællere af historien 1. Spørgsmål før læsningen 2. Spørgsmål undervejs i oplæsningen Mange åbne spørgsmål hv-ord Forståelses- og fortolkningsspørgsmål Fuldende en sætning 3. Spørgsmål efter oplæsning Genkaldelsesspørgsmål (huske spørgsmål) Relatere bogens indhold til egen verden
71 Feedback og støtte fra den voksne 1. Hjælp børnene med at svare Hvordan se munken ud eller Prøv at kigge på munkens tøj, hvordan ser det ud, hvilken farve har det, prøv at kigge på deres hoveder. 2. Stil uddybende spørgsmål.ja, det er rigtigt, og hvad så de mere 3. Udvid barnets svar Hvem kommer nu, mand, ja det er dyrepasseren Ja, det er en elefant, kan du sige elefant? 4. Følg barnets interesser 5. Opmuntre børnene til selv at stille spørgsmål 6. Anerkend og ros, at alle synes, det er sjovt at være med Der er stor forskel på børns læseudvikling, men for alle børn gælder det, at når først koden er knækket, skal barnet til at læse rigtig mange lette bøger, for at læsningen kan blive automatiseret. Der skal læses i skolen og i fritiden helst hver dag. For at barnet får lyst til at læse og bliver en gladere læser er det vigtigt at give mulighed for: at barnet får læst mange historier højt at barnet får gode oplevelser med gode historier at barnet læser mange små lette bøger at der bliver lyttet til barnets læsning at barnet er sammen med andre, der oplever glæde ved at læse at omgivelserne viser interesse for barnets læsning at barnet oplever gode læse-rollemodeller
72 Læseteater
73 Hvad kan du opnå ved at bruge LT? Blandt andet: At motivere svage læsere. At forbedre elevernes talefærdigheder. At træne eleverne i at tale i forsamlinger. At lære eleverne at sætte pris på den gode historie. At øge elevernes interesse for nye ord og korrekt udtale. At øge elevernes evner til at formulere sig skriftligt At skabe en glæde ved at læse. At stimulere elevernes fantasi At fremme evnen til samarbejde og koncentration At øge elevernes selvtillid og selvværd At øge elevernes almene kompetencer Forslag til skriftlige arbejder: Omskriv historien set ud fra de forskellige roller. Skriv en livshistorie på en af rollerne. Lav en dagbog over historien ud fra en af rollerne. Skriv en ny afslutning til historien. Skriv om historien, som var det en artikel til en avis. Skriv en anbefaling af din favoritrolle. Skriv et brev fra en af rollerne til en af de andre roller. Skriv historien om til et hørespil med lydeffekter og musikunderlægning. Skriv en anmeldelse af historien. Bed eleverne om, hver især, på skrift at genfortælle historien med deres egne ord (efter at I har arbejdet med et manuskript i klassen)
74
75
76
77
78 Implementeringen af Læseteater Cirkel læsning i klassen Her og nu læsning med en gruppen Gruppelæsning Iscenesættelse af LT Skriftligt arbejde med LT Rollelæsning Der er fire roller: -Oplæseren -Referenten -Overskriftsmesteren -Sammenhængsmesteren
79 trin 1. Oplæseren læser første afsnit. trin 2 Referenten giver et referat af det vigtigste indhold trin 3 Overskriftsmesteren finder en dækkende overskrift til afsnittet som han, eller alle i teamet, skriver ned trin 4 Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige hvad der følger trin 5 rollerne roterer med uret, og næste afsnit læses op. Historie, biologi, N/T: Eleverne rollelæser vigtige afsnit i en tekst, de allerede har læst hjemme, så de er varmet op til at arbejde med den Samfundsfag, dansk eller geografi: Dansk: Sprogfagene: Eleverne læser en frisk tekst fra dagens avis eller Internettet, som de bagefter arbejder med i klasssen Eleverne arbejder med analyse af en sagprosatekst og bruger rollelæsningen til at afdække principper for tekstens opbygning Eleverne læser tekster, hvor en eller flere roller fokuserer på ordforråd eller grammatik
80 Læse-venner hvordan? Læreren eller eleven vælger en læse-ven. Læse-vennerne behøver ikke læse samme bog. Hvis de læser forskellige bøger, kan de starte med at give et kort resume af det allerede læste. Læse-vennerne mødes 5 minutter i begyndelsen af timen for at fortælle, hvad de læste aftenen før. Så går de hver for sig og læser i ca. 30 min. I slutningen af timen mødes de igen og fortæller hinanden, hvad de har læst i løbet af timen. De udfylder en læsevenseddel og sætter sig et mål for det de vil læse samme aften derhjemme. I slutningen af ugen udfylder eleven et evalueringsskema. Eleven snakker med læreren om evalueringen Læse venner Navn Læse-ven Titel Dato I dag startede jeg på side og læste til side og det er i alt sider. I aften vil jeg læse til side og det er i alt flere sider. Jeg læste til side. Jeg vil snakke med min læse-ven om
81 Hvordan læste jeg med min læse-ven? Navn: Min læse-vens navn Dato Skriv de bøger du har læst i denne uge. Titler: Tænk på hvor mange sider du har læst derhjemme og i skolen og tænk på hvor godt du har arbejdet sammen med din læse-ven. Giv dig selv point, når du svarer på følgende spørgsmål: Meget Lidt Hvor meget arbejdede du med læsning i skolen? Hvor meget arbejdede du med læsning hjemme? Hvor mange point fortjener du for dit arbejde med din læse-ven i denne uge? Lærerens Fortæl hvorfor kommentarer du har fortjent dine point
82 Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte for jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle glæder findes. Astrid Lindgren God arbejdslyst
Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereUndervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereHVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget
Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Præsentation af projektet Et stort kompetenceløft af dansk og faglærere i Hvidovre kommune i årene 2006-2008 og senere
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mere(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til
Læs mereDen kompetente læser
Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereLæsning er en aktiv proces!
Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse
Læs mereFaglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereOpgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereDansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense
Mundtlig fortælling Fortæller for hele klassen Begyndende arbejde med Fortælle forståeligt og Identitet genrer: eventyr, gyser, sammenhængende for Opmærksomhed Fabulere Fantaserer og digter referat mv.
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereLæsning til mellemtrinnet
Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas
Læs mereLæsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS
Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger
Læs mereÅrsplan for dansk i 6.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereIntroduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
Læs mereMerete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning
Merete Brudholm 2017 1 GODE OVERGANGE 2017 At sikre kontinuitet i sprog og læsning Læsforståelse bygger på mange forskellige færdigheder? 2 Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereÅrsplan for 8. klasse i dansk
Årsplan for 8. klasse i dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Herunder styrkes elevernes skriftlighed,
Læs mereIndskoling et legende og lærende univers
Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning
Læs mereLæseforståelse 3. årgang
Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereJeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt
Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereHvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?
Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs merePlan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog
Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereD A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.
D A N S K Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende. Fælles, fordi der i vores måde at kommunikere på, ligger spor af den verdensforståelse, det livssyn og den etik,
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereDybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015
Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereÅrsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering
Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne
Læs mereTekstarbejde i skolestarten
Tekstarbejde i skolestarten CFU Odense Mandag d. 23. september 2013 v/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole, Slagelse 2 Genreskrivning i indskolingen Eleverne skal, også før de behersker den
Læs mereDet gode læseforløb. Opfølgning..
Det gode læseforløb Opfølgning.. Det gode læseforløb Har det været effektivt som evaluering? Hvordan har du brugt det? Det gode læseforløb Hvordan har du organiseret det i forhold til at finde tid? Hvor
Læs mereÅrsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012
Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at
Læs mereÅrsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling
Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs merev/ Niels Zibrandtsen 1
v/ Niels Zibrandtsen 1 Introduktion Udvikling af Forskningsnettet i fbm GlobalConnect Danmark Tele- og dataforskning og -udvikling Forskningsnettet s rolle nu og i fremtiden Samarbejde mellem forskere
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereJeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.
Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereUndervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Randulf. Bogen består af to dele, en
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mereÅrsplan for 4. klasse (dansk)
Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad
Læs mere16.11.2011. Dialogisk oplæg. Som udgangspunkt for resten af mit oplæg laver vi nu en undervisningssituation I er eleverne, og jeg er lærer
Dialogisk oplæg At bidrage til øget refleksion over læseundervisningen i danskfaget At skitsere en procesorienteret tilgang til læsning af tekster At præsentere førlæsningsaktiviteter At argumentere for
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereOrdblind i matematikundervisningen
Ordblind i matematikundervisningen I denne boble vil vi kigge på, hvilken betydning ordblindhed har for elevernes læringsmuligheder i matematik. Herunder hvordan vi lærere kan hjælpe og støtte eleverne
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereHvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen
Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen Program Skab læselyst Struktur i læsebåndet Læseaktiviteter Læsning og PLC Bøger, der skaber læselyst Danske børn og unge læser for lidt for langsomt
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereÅrsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog
Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012 Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Bruge talesproget til
Læs mereIntro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse
Intro Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Tekstforståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan få øje på sproglige træk sproglige, lydlige
Læs mereMål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse
Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Emne: Folk og røvere i Kardemommeby Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen måder til at skabe
Læs mereHelle Bonderup 2
Helle Bonderup hebs@via.dk 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 3 Helle Bonderup hebs@via.dk 5 Helle Bonderup hebs@via.dk 6 Helle Bonderup hebs@via.dk 7 Helle Bonderup hebs@via.dk 8 Helle Bonderup hebs@via.dk
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs merePå Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Læs mereÅrsplan for 4. klasse (dansk)
Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet
Læs mereLæseUdviklingsSkema. til forældre
LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereDansk 5. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Social Star 19 33 (fase 2) 34 Kommunikation Dialog (fase 2) It og kommunikation (fase 1) It og kommunikation
Læs mereTværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereSamtaleark SPOR A og A1
Samtaleark SPOR A og A1 Del 1: Opgaver Begynd f.eks. med at sige til eleven: Du har tidligere fortalt, at du ikke kan læse og skrive så meget endnu, men du har måske set en del skrift og kan en del alligevel.
Læs mereLokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk
0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mere