At knække koden er ikke nok - Hvad med læseforståelsen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At knække koden er ikke nok - Hvad med læseforståelsen?"

Transkript

1 At knække koden er ikke nok - Hvad med læseforståelsen? Præsentation af kurset Hvad er funktionel læsning den udvidede formel At læse med bevidsthed At undervise i læseforståelse / delkomponenter i læseforståelsen Genrebevidsthed Læseforståelsesstrategier : før-, under- og efterlæsning Tjek læseforståelsen: Dialogisk oplæsning Læseteater Løb og læs Bogkassen Digitale tekster Læsevenner Rollelæsning Læsedagbog Afrunding af dagen

2 Hvad er læsning? Hvad er læsning? At læse er ikke bare at aflæse indholdet af teksten. At læse er en aktiv proces, hvor vi genskaber indholdet af teksten ved at identificere de enkelte ord i teksten og ved at aktivere vores forhåndsviden om teksters indhold. Tekster fungerer som en slags skitser med huller eller indforståede elementer, og vi må gå teksten i møde med vores viden om tekstens emne og skabe mening og sammenhæng i tekstens informationer. Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Gyldendal 2005, s.21

3 At knække koden er ikke nok hvad med Funktionel læsefærdighed At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet Kilde: OECD /PISA

4 Den nye læseformel v/ Jeppe Bundgaard, DPU Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelsle x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt Læsepædagogen nr. 5, 2010: Den nye læseformel, Jeppe Bundsgaard Forlæsning En fem hundrede og femoghalvfjerdsenstydende gang boede jeg i en kuffert, hvor der også var et ansigt af sukker. Det var et prinsesseansigt, og jeg spiste et lille stykke hver dag: Lidt af øret, lidt af næsen, en morgen en smule hage. Til aftensmad et sukkerhår. Til sidst tungen, hvor alle de søde ord bor. Så gjorde jeg mig tynd og gled ud gennem nøglehullet!

5 Medlæsning Medlæsning er der vi gør, når vi læser tegn, der ikke er skriftlige, dvs. billeder, layout, figurer, typografier, ikoner osv.

6 Aflæsning Afkodning Lydere/stave: s / o / m / m / e / r / f / u / g / l Ordbilleder: Iøfgle en uerndsøeglse på cmabrigde uinvertisy, bteyedr det ikke noegt i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et ord, dte vgitgie er, at det frøtse og sdiste bgosatv i odret er på de rtete padlser. rseten kan lngie vloaypk, men du vil satdig vræe i snatd til at lsæe det. Det er frodi, den mnenesekilge ejrne ikke lesær hetvr bgotsav, men odret som en hleehd. Så belv man så mgeet klogree...

7 Resume (aflæst anvendes til forlæsningen) Typografien (medlæsning) Nye analyser anbefaler variable elpriser Svingende nettariffer og elafgifter får nu det blå stempel som middel til at indpasse mere vindkraft i elsystemet. Det fremgår af to nye rapporter, som udkom midt i sommervarmen. Ingeniøren den 3. august 2010 Det må handle om vindenergi - medlæsning

8 Ordforståelse at forbinde skrifttegnene med mening Net - tariffer Tekstforståelse Tekststruktur Genrekendskab viden om tekster Inferenser

9 Inferenser

10 Scenarieforståelse Den mere pragmatisk - semantiske forståelse Det billede vi danner af sagområdet den situation vi skaber i forestillingen den indre film Opstilling af et scenarie er en fortolkningsaktivitet, som forudsætter både viden og indlevelsesevne Oplæsning: at genskabe talesprogets prosodi forudsætter, at man forstår teksten Scenarier er altid ufuldendte og foreløbige

11 Peterskælder Søren ud. Han var sur. Forståelsen af konteksten er således afgørende for forståelsen af teksten. Konteksten for en tekst er alle de faktorer, der har betydning for, hvad den betyder.

12 Prøv at læse denne tekst hvilket scenarie danner du? "Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det var forbistret mørkt og koldt. Manden tog sin frakke af, rullede vinduet ned og kom i en fart ud af bilen. Han brugte alle kræfter på at bevæge sig så hurtigt som muligt. Han var lettet, da han endelig så byens lys, også selvom de var langt væk". "Mand kørt i vandet i bil"

13 Læseform Handler om læseren selv. Læseformen medbestemmer såvel scenarieforståelsen som ordforståelse. Eleven skal have erfaringer med mange læseformer. Den fælles opgave At tilrettelægge en undervisning, der giver eleverne mulighed for at lære at: Læse for at lære Læse for at gøre Læse for at opleve

14 Synliggørelse af læseformål

15 Læserens eget projekt Handler om læseren selv. Vi læser altid med et projekt for øje Den følelsesmæssig dimension - læsningens begær

16 Hvad ved vi om undervisning rettet mod læseforståelse? (RAND Reading Study Group 2002) Vi ved (forskningsbaseret indsigt) at undervisning i brug af læsestrategier giver bedre læseforståelse at eksplicit undervisning i læsestrategier er bedre end implicit undervisning at der er en klar sammenhæng mellem elevernes ordforråd og læseforståelse at undervisning i læseforståelse bør integreres i de fag hvor der læses tekster et kursus fx i begyndelsen af skoleåret af to-tre ugers varighed vil ikke være nok at viden om forskellige tekstgenrer og tekststrukturer letter forståelsen af en tekst at det er positivt for elevernes læsemotivation og læseforståelse at de får valgmuligheder at undervisning i læseforståelse handler om meget mere end bestemte metoder at der sjældent undervises i læseforståelse i skolen (men at det nu er ved at ændre sig!)

17 Delkomponenter - Læseforståelse at have en god sprogforståelse - viden om sprog at have baggrundsviden - viden om verden at have et godt genrekendskab - viden om tekster at kunne danne inferenser at danne indre forestillingsbilleder at have en aktiv læseindstilling, at tjekke egen forståelse GENREBEVIDSTHED

18 Hvad er genre? En genre er: 1. En tekststruktur, der bevidst eller ubevidst anerkendes af de fleste sprogbrugere i en given kulturel kontekst, og som tjener et bestemt formål. Dermed bliver genren også en 2. Forventningskontraktmellem afsender og modtager i en bestemt kultur og en bestemt kommunikationssituation (Mette Kirk Mailand, 2007, s ) Genrebrud HEY JULIE FUCK DIG, HVIS DU IKKE RYSTER OP MED KR. 3015,- INDEN DEN 1. JULI VI SMADRER DIG DIN TABERNAR! TOLD OG SKAT

19 Genreforventningerne indfries. KÆRE JULIE PETERSEN I HENHOLD TIL SKRIVELSE AF 1. MARTS 2009 VEDR. MANGLENDE BETALING AF RESTSKAT FOR 2008, ANMODES DE OM SNAREST OG SENEST INDEN DEN 1. JUNI 2009 AT BRINGE DETTE FORHOLD I ORDEN VENLIG HILSEN TOLD OG SKAT Hvad er genre? At skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, man er heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men risikoen for det modsatte er for høj ikke mindst når det gælder de elever, som har ringe eller ingen genreviden med sig hjemmefra. I den australske genrepædagogik undervises der derfor direktei sammenhængen mellem genre, tekstformål, afsender-modtager forhold, tekststrukturer og sproglige virkemidler ( ) (Mette Kirk Mailand, 2007, s. 36)

20 Fremstillingsformer/ genrer Mette Mailand: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007 Snak med din sidemakker - Hvad kendetegner de to genrer? - Hvad er forskellen på skønlitteratur og faglitteratur?

21 41 Betty Folino og Christina Hellensberg: Projektklar 1, s. 17 Forskellen mellem faglig- og skønlitterær læsning Faglig læsning: At læse for at få viden Læse for at lære Formålet med fagtekster er at informere om faglige begreber og om sammenhænge. Skønlitterær læsning: At læse for at få en god oplevelse Læse for at opleve Formålet med skønlitterære tekster er at underholde og måske give indsigt i hvordan andre mennesker tænker 42

22 Fra Elsebeth Otzen: Skriv op og ned, Gyldendal 2010 Fra Elsebeth Otzen: Skriv op og ned, Gyldendal 2010

23 Hvordan skal man systematisere tekstgenrer? Type Formål med teksten Berettende Instruerende Beskrivende at genfortælle begivenheder for at informere evt. underholde. Hændelsesforløb, kronologisk, tid, personer, datid, hverdagssprog at beskrive hvordan noget skal udføres i trinvis rækkefølge Fremgangsmåde, kronologisk rækkefølge, punktvis (1.2.3.) bydeform, korte sætninger at beskrive hvordan noget er indrettet Ofte klassificeringer, arter, udseende, kropsdele, indretning nutid Hvordan skal man systematisere tekstgenrer? Type Formål med teksten Forklarende Diskuterende Overtalende at forklare processer eller hvordan noget fungerer Indledes ofte med en introduktion, logisk rækkefølge, nutid, tidsbindeord (så, dernæst), årsagsbindeord (fordi, derfor) at argumentere for synspunkter Forskellige synspunkter, argumentationsmodel, slutter ofte konkluderende, upersonlige pronominer (man, folk, de) at være fortaler for synspunkter eller argumenter et synspunkt, argumentationsmodel, personlige pronominer (jeg, vi)

24 Genrer i 1. klasse

25 Læseplan for faget dansk 1. forløb: klasse Det skrevne sprog læse Centralt står elevens tilegnelse af læsestrategier, herunder såvel afkodnings som læseforståelsesstrategier Efterhånden beskæftiger elever sig med flere detaljer i læseforståelsen Den faglige læsning prioriteres gennem en begyndende anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under- læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter Bruge enkelte læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold En læseforståelsesstrategi skal forstås som en bevidst målstyret handling der kan udføres før, under og efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. Den læser der er strategisk bevidst lader sit formål med læsningen styre valget af hensigtsmæssige strategier. (Brudholm s. 72)

26 Merete Brudhold skriver, at når vi skal arbejde med litteratur bør 40 % af undervisningstiden ligge før en tekst udleveres og læses, 50 % under selve tekstlæsningen og 10 % efter teksten er læst. Før teksten læses, skal vi tilgodese elevernes: Baggrundsviden og viden om genrekendskabb en viden om forskellige teksters særpræg, deres fortællerstruktur (fiktionstekster) og om fagteksters særlige argumentationsform og virkemidler. s. 70 Før læsning at skabe forforståelse

27 Baggrundsviden - viden om verden Der er ingen anden enkeltfaktor, som har så stor betydning for hvad personer forstår og husker af det de læser, som de forkundskaber de bringer med sig til teksten (Bråten 2007) Gode læsere bruger forkundskaberne som kompensation for manglende eller mangelfuld information i teksten, til at fylde huller og skabe tekstsammenhæng, der hvor sammenhængen i teksten er dårlig Gode læsere drager inferenser Gode læsere forudgriber på baggrund af tekstens indhold og tema

28 Baggrundsviden/ forforståelse før-læsning Bogen om ny-lus Førlæsefasen I førlæsefasen handler det om: At gøre eleverne nysgerrige efter at læse teksten At ruste dem til at møde teksten Aktiviteterne kan dreje sig om indhold, genre eller sproglige forhold. Læseforståelsesstrategien: At foregribe/ forudsige hvad teksten handler om

29 Førlæsefasen (indskoling) Lær eleverne teknikker som de selv kan bruge senere f.eks.: 1. Se på overskrifter (både hoved- og underoverskrifter) 2. Se på illustrationer og diagrammer for at forberede sig på hvad man skal læse 3. Tænk igennem: hvad ved jeg på forhånd? Førlæsefasen (for de større børn) 4. Skriv overskrifterne på et stykke papir. Hvad tror du teksten handler om? Noter stikord på dit papir. Diskuter evt. med klassen/din læsemakker. 5. Lav en mindmap over centrale ord 6. de 10 vigtigste ord 7. to minutters gennemsyn

30

31 At aktivere baggrundsviden Katrine sad med en konge. Hun overvejede, om hun skulle smide den Katrine sad med en konge. Hun overvejede, om hun skulle rykke den tættere på tårnet Katrine sad med en konge. Hun overvejede, om hun skulle sige Deres majestæt eller bare De Til hver af de tre scener hører et vidensfelt og en forestillingsverden Forforståelsen

32 Forforståelsens betydning Fremgangsmåden er ganske enkel. Først anbringes genstandene i bestemte grupper. Selvfølgelig kan en stabel være tilstrækkelig afhængig af, hvor meget der er at gøre. Måske må du gå et andet sted hen, da der mangler faciliteter der, hvor du er. Pas på, du ikke laver fejl, det kan blive dyrt. Først vil det hele nok forekomme kompliceret, men senere vil det blive en anden måde at leve på. Det er svært at se, hvordan dette arbejde kan undgås i fremtiden, men man kan jo aldrig vide. Efter at opgaven er fuldført, anbringer man igen materialet i forskellige grupper, så det kan anbringes på passende pladser. Sandsynligvis vil det blive brugt igen, og hele processen må gentages, men det er jo en del af livet. (Bransfordog Johnson, 1972, efter Moore, Readanceog Rickelman, Oversat af T.K. Heiberg) 64

33 VØSL Strukturere sit læseformål Ved Ønsker at lære Sådan vil jeg lære Har Lært 5.klasse

34 Tankekort/ Brainstorm

35 Grafiske rammer til støtte for elevernes forståelse og hukommelse Tankekort

36 Kategoriseret tankekort Summeopgave Førlæsefasen At arbejde med før-, under og efterlæsning Hvor meget gør I idet daglige arbejde ud af førlæsefasen? Sæt jeres egne ord på: Hvorfor er denne fase meget vigtig for læseprocessen? Hvordan kunne I gøre mere ud af denne fase?

37 Under læsning At forstå teksten nøgleordet er aktiv læsning

38 Læsefasen (indskolingen) I læsefasen handler det om læseforståelsesstrategierne: 1. At stille spørgsmål til teksten 2. At løse forståelsesproblemer i svære eller uklare dele af teksten 3. At opsummere tekstens hovedpunkter undervejs 4. At forudsige hvad den næste del af teksten handler om Læsefasen (for de større børn) 5. Stop op undervejs. Hvad har du læst opsummer med udgangspunkt i overskrifterne. Hvad mon næste afsnit handler om? 6. Gør notater undervejs skriv nøgleord lav understregninger udfylde forståelsesmodeller 7. Læs mellem linjerne! Fælleslæsning sæt ord på de informationer som læseren trækker ud af teksten

39 Fakta Informerende tekster Mette Mailand: Genreskrivning 78 i skolen, Gyldendal, 2007

40 Informerende tekster Information ( En lære tekst at informere om noget) Tørresnor: Først en klassifikation, derefter faktuelle informationer om emnet ordnet i kategorier fx udseende, føde, adfærd osv. Ikke som i fortællingen og beretningen struktureret efter tid. Handlingsverber fx lever, spiser, jager osv Eksempler på tekster: Leksikonartikler (fx klassens leksikon om vilde dyr) Små fagbøger 79 Tørresnoren

41 Information Rammenotater til informerende tekster

42 Fiktion Fortællende tekster Mette Mailand: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007

43 Fortælling Fortælling ( En opleve tekst - noget der er opdigtet) 3. persons fortæller (han/ hun) Begyndelse, midte og slutning (foldebog) Verber i datid(der var en gang en mand. Han var bange for drager.) Mange tidsadverbialer:så, da, når, mens, endnu, engang, allerede, efter, bagefter - der får handlingen til at skride frem. Eksempler på tekster: Eventyr Myter Gysere Noveller 85 Den udvidede handlingsbro

44

45 Fortællingens bro (Karen Lise Søndergaard: Vilde veje Børnelitteratur og litteraturundervisning, Alinea, 2006 ) 89 (http://hval.dk/web/bruger/eraun/iwb/ressourcer/dansk/)

46 Læseforståelsesmodeller Eventyrbroen til fortællende tekster (10) (http://www.emu.dk/elever4-6/humfag/eventyr/eventyrbro.html) Verden er fuld af ord

47

48

49 Sejling og Carlsen: Læsepaletten Fabeldyret (jf. fortællingens bro) Fra Merete Brudholm: 98Læseforståelse hvorfor og hvordan(s )

50

51 Læsefidusens kapitelbøger 1. Læsefasen Aktivere forforståelsen Lærerens højtlæsning Samtalespørgsmål 2. Overbliksfasen Handlingsrækkefølge / spændingskurve Udseende og karaktertræk 3. Fordybelsesfasen Svaret står i bogen - spørgsmål Tænk og undersøg - spørgsmål I læserens hoved - spørgsmål

52

53

54 Download Pædagogisk litteratur

55 Læseforståelsesmodeller til fortællende tekster (2) Fra Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan(s ) Dorte Kamstrup 109 Dorte Kamstrup Fra Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan (s. 112)

56 Fra Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan(s ) Opsummering Fortællende tekst Indskoling

57 Opsummering Fortællende tekst mellemtrin

58 Læseforståelses - strategikort

59 Efter læsning At bruge sin viden - en form for evaluering

60 Efterlæsning Efterarbejdet med en tekst bør kobles til de foregående to faser: 1. Handlede teksten om det du forventede? Lærte du noget nyt? Hvordan stemmer det med det, du vidste i forvejen? Lærte du nye ord og begreber? Er der stadig afsnit/dele af teksten som du ikke forstår? 2. Hvordan passer den enkelte tekst/afsnit/ kapitel ind i tekstens helhed? Hvad er den centrale information? Find de vigtigste informationer og sammenlign med elever Efterlæsning (2) 3. Se på tekstens opbygning i afsnit, overskrifter osv. Stemmer det overens med det du mener er det vigtige? 4. Lav et resumé 5. Udform forståelsesspørgsmål vær opmærksom på såvel bogstaveligt som infererende forståelsesniveau 6. Giv din viden en ny indpakning! 7. Vurdere egen læsning

61 Nu skal der gøres status over udbyttet af det læste: Overvej hvad der er lært ved at udfylde sidste kolonne i VØL modellen Lav evt. et ultrakort referat af teksten mundtligt eller skriftligt

62 Summeopgave Efterlæsning At arbejde med før-, under og efterlæsning Hvor mange af de efterlæsnings-aktiviteterder står på inspirationspapiret arbejder I med til hverdag? Hvordan kunne I gøre mere ud af denne fase?

63 Tjek læseforståelsen En læsedatabase, der holder styr på bøgerne for børn og lærere Bogkassen.dk ligger i Elevintra

64 I "Elevdelen" kan man... svare på spørgsmål over alle oprettede bøger i bogkassen.dk og få umiddelbar respons på antallet af rigtige og forkerte svar skrive og udskrive boganmeldelser over de bøger man har læst læse andres boganmeldelser se en liste over hvilke bøger man har læst og med hvilket resultat se hvor mange sider man har læst udskrive en liste over alle oplysningerne Udskrive et diplom til hver bog hvor man har besvaret spørgsmål. I Lærerdelen kan man... oprette/slette/redigere egne bøger i en database med 10 ja/nej spørgsmål se hvilke bøger, hvor mange sider eleverne man selv har oprettet har læst og deres svarresultater, slette elevresultater sende beskeder til sine elever oprette og oprykke egne klasser og elever uploade forsidebilleder af bøger

65

66

67 Læsehuset skoleaftalen fra Mikrov.

68

69

70 Dialogisk oplæsning At læse med børn dialogisk oplæsning Mål At udfordre børnene til at bruge sproget og blive aktive medfortællere af historien 1. Spørgsmål før læsningen 2. Spørgsmål undervejs i oplæsningen Mange åbne spørgsmål hv-ord Forståelses- og fortolkningsspørgsmål Fuldende en sætning 3. Spørgsmål efter oplæsning Genkaldelsesspørgsmål (huske spørgsmål) Relatere bogens indhold til egen verden

71 Feedback og støtte fra den voksne 1. Hjælp børnene med at svare Hvordan se munken ud eller Prøv at kigge på munkens tøj, hvordan ser det ud, hvilken farve har det, prøv at kigge på deres hoveder. 2. Stil uddybende spørgsmål.ja, det er rigtigt, og hvad så de mere 3. Udvid barnets svar Hvem kommer nu, mand, ja det er dyrepasseren Ja, det er en elefant, kan du sige elefant? 4. Følg barnets interesser 5. Opmuntre børnene til selv at stille spørgsmål 6. Anerkend og ros, at alle synes, det er sjovt at være med Der er stor forskel på børns læseudvikling, men for alle børn gælder det, at når først koden er knækket, skal barnet til at læse rigtig mange lette bøger, for at læsningen kan blive automatiseret. Der skal læses i skolen og i fritiden helst hver dag. For at barnet får lyst til at læse og bliver en gladere læser er det vigtigt at give mulighed for: at barnet får læst mange historier højt at barnet får gode oplevelser med gode historier at barnet læser mange små lette bøger at der bliver lyttet til barnets læsning at barnet er sammen med andre, der oplever glæde ved at læse at omgivelserne viser interesse for barnets læsning at barnet oplever gode læse-rollemodeller

72 Læseteater

73 Hvad kan du opnå ved at bruge LT? Blandt andet: At motivere svage læsere. At forbedre elevernes talefærdigheder. At træne eleverne i at tale i forsamlinger. At lære eleverne at sætte pris på den gode historie. At øge elevernes interesse for nye ord og korrekt udtale. At øge elevernes evner til at formulere sig skriftligt At skabe en glæde ved at læse. At stimulere elevernes fantasi At fremme evnen til samarbejde og koncentration At øge elevernes selvtillid og selvværd At øge elevernes almene kompetencer Forslag til skriftlige arbejder: Omskriv historien set ud fra de forskellige roller. Skriv en livshistorie på en af rollerne. Lav en dagbog over historien ud fra en af rollerne. Skriv en ny afslutning til historien. Skriv om historien, som var det en artikel til en avis. Skriv en anbefaling af din favoritrolle. Skriv et brev fra en af rollerne til en af de andre roller. Skriv historien om til et hørespil med lydeffekter og musikunderlægning. Skriv en anmeldelse af historien. Bed eleverne om, hver især, på skrift at genfortælle historien med deres egne ord (efter at I har arbejdet med et manuskript i klassen)

74

75

76

77

78 Implementeringen af Læseteater Cirkel læsning i klassen Her og nu læsning med en gruppen Gruppelæsning Iscenesættelse af LT Skriftligt arbejde med LT Rollelæsning Der er fire roller: -Oplæseren -Referenten -Overskriftsmesteren -Sammenhængsmesteren

79 trin 1. Oplæseren læser første afsnit. trin 2 Referenten giver et referat af det vigtigste indhold trin 3 Overskriftsmesteren finder en dækkende overskrift til afsnittet som han, eller alle i teamet, skriver ned trin 4 Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige hvad der følger trin 5 rollerne roterer med uret, og næste afsnit læses op. Historie, biologi, N/T: Eleverne rollelæser vigtige afsnit i en tekst, de allerede har læst hjemme, så de er varmet op til at arbejde med den Samfundsfag, dansk eller geografi: Dansk: Sprogfagene: Eleverne læser en frisk tekst fra dagens avis eller Internettet, som de bagefter arbejder med i klasssen Eleverne arbejder med analyse af en sagprosatekst og bruger rollelæsningen til at afdække principper for tekstens opbygning Eleverne læser tekster, hvor en eller flere roller fokuserer på ordforråd eller grammatik

80 Læse-venner hvordan? Læreren eller eleven vælger en læse-ven. Læse-vennerne behøver ikke læse samme bog. Hvis de læser forskellige bøger, kan de starte med at give et kort resume af det allerede læste. Læse-vennerne mødes 5 minutter i begyndelsen af timen for at fortælle, hvad de læste aftenen før. Så går de hver for sig og læser i ca. 30 min. I slutningen af timen mødes de igen og fortæller hinanden, hvad de har læst i løbet af timen. De udfylder en læsevenseddel og sætter sig et mål for det de vil læse samme aften derhjemme. I slutningen af ugen udfylder eleven et evalueringsskema. Eleven snakker med læreren om evalueringen Læse venner Navn Læse-ven Titel Dato I dag startede jeg på side og læste til side og det er i alt sider. I aften vil jeg læse til side og det er i alt flere sider. Jeg læste til side. Jeg vil snakke med min læse-ven om

81 Hvordan læste jeg med min læse-ven? Navn: Min læse-vens navn Dato Skriv de bøger du har læst i denne uge. Titler: Tænk på hvor mange sider du har læst derhjemme og i skolen og tænk på hvor godt du har arbejdet sammen med din læse-ven. Giv dig selv point, når du svarer på følgende spørgsmål: Meget Lidt Hvor meget arbejdede du med læsning i skolen? Hvor meget arbejdede du med læsning hjemme? Hvor mange point fortjener du for dit arbejde med din læse-ven i denne uge? Lærerens Fortæl hvorfor kommentarer du har fortjent dine point

82 Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte for jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle glæder findes. Astrid Lindgren God arbejdslyst

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

IDA ScienceCup Lær at få en god idé

IDA ScienceCup Lær at få en god idé IDA ScienceCup Lær at få en god idé! PS. For tips og tricks til innovationsprocesser følg os på Facebook: Delendorff Advisory!!!!! Jacob Høj Jørgensen Seniorkonsulent, Ph.D. Tlf. 51244544 CONNECT PÅ: linkedin.com/in/jacobhojjorgensen

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

>>Det er li som med Lynet McQueen<<

>>Det er li som med Lynet McQueen<< >>Det er li som med Lynet McQueen

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Resumé af fagtekst forløbsvejledning

Resumé af fagtekst forløbsvejledning Resumé af fagtekst forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Forberedelse: 4 temakufferter: Eventyr, Natur, Familie og Kæledyr. Gennemførelse (fase 1 4 kufferter):

Forberedelse: 4 temakufferter: Eventyr, Natur, Familie og Kæledyr. Gennemførelse (fase 1 4 kufferter): Forberedelse: Vi startede med at indkøbe små kufferter og tasker med vidt forskelligt udseende og så vidt muligt med et udseende i tråd med de udvalgte temaer:eks. Mariehønekuffert til naturemne, Kuffert

Læs mere

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et

Læs mere

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com Introduktion Formålet med dette undervisningsforløb er at arbejde med elever på mellemtrinet på en ny og spændende måde. Elevmaterialet består af en wikispace, som er en 2.0 baseret hjemmeside, hvor samarbejde

Læs mere

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik Årsplan Dansk 5. klasse 2015/2016 1. Læsning læse til i. Forberedelse orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Jeg kan tale om tekstens indhold Jeg kan give en personkarakteristik

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 2. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Sølystskolens læsehandleplan

Sølystskolens læsehandleplan Sølystskolens læsehandleplan 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2-3 Læsevejledning... 4 Indledning Overordnet mål... 5 Vision og værdigrundlag... 5 Formål med en læseplan... 6 Sprog og læsning

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5.

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere