Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret?"

Transkript

1 Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret? Denne opgave er udarbejdet af: Tina Rosten Jacobsen Michella Lytzen Vivi Lottenburger Gert M. Laustsen Omsorgsorganisationernes Samråd / Holmegårdsparken Hold nr. Holmegårdsparken. 07 Projektet er afleveret Vejleder ved opgaven er : Mette Søndergaard Birgitte Vølund

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Baggrund og overvejelse... s. 3 Afgrænsning af emnet... s. 6 Problemformulering... s. 6 Metodebeskrivelse... s. 6 Målgruppe... s. 6 Kapitel 2 Præsentation af data... s. 7 Om demens... s. 7 Hvad siger loven... s. 8 Demens omsorg ifølge Tom Kitwood... s. 10 Resultater af de 4 interviewede medarbejder... s interview med social og sundhedshjælper i aftenvagt... s interview med social og sundhedshjælper i dagvagt... s interview med social og sundhedshjælper i aftenvagt... s interview med ufaglært sygehjælper i dagvagt... s. 19 Undervisning og vejledning... s. 20 Holmegårdsparkens målsætning... s. 21 Kapitel 3 Diskussion... s. 22 Loven... s. 22 Ud fra litteraturen i data... s. 22 Interviews... s. 23 Hvordan får vi belyst selvbestemmelsesretten i medarbejdergruppen... s. 24 Kapitel 4 Konklusion... s. 26 Digt... s. 27 Litteraturliste... s. 28 Bilag

3 Kapitel 1 Baggrund: Vi er fire medarbejdere der alle er ansat på 2 forskellige plejehjemsafdelinger, hvor størstedelen af beboerne har en demensdiagnose. Vi har valgt et for os meget aktuelt emne, omkring selvbestemmelsesret, for mennesker med demens. Vi oplever i hverdagen små konflikter mellem beboere og medarbejdere, mange af disse konflikter opleves eksempelvis ved morgen toilette, tøjvalg, træning, gå ture på egen hånd, mad-situationer m.m. I forbindelse med brug af beboernes egne ressourcer, kan der i nogle tilfælde opstå konflikter mellem beboere og medarbejdere. Det bygger ofte på modstridende holdninger og medarbejdernes normer, om hvorledes dagligdagen på afdelingerne bør forløbe. Eks. Er det i orden at fru. Hansen ikke vil have ordnet fødder, når vi måned efter måned må opgive hvornår skal vi som personale skride ind, over for nedgroede negle m.m. Hvornår er der tale om at vi overskrider beboerens egen selvbestemmelse i for hold til beboerens eget valg og fornuften i at få klippet negle, hvornår er det os, der som medarbejder tager over og er det magtanvendelse? Eks. En beboer ligger stadig i sengen da kl. slår 12:00 og frokosten er klar. Beboeren er en smule forkølet, tung i hovedet og vil gerne blive liggende. Kontaktpersonen har accepteret dette ønske. En anden medarbejder opdager dette og tager over, inden for det næste kvarter er beboeren vasket, påklædt og på vej i spisestuen. Blev beboerens selvbestemmelsesret tilsidesat i denne situation, i forhold til medarbejderens holdning? Vi er: Tina Charlotte Rostén Jakobsen. Jeg er uddannet plejehjemsassistent og ansat som afdelingsleder på Holmegårdsparken. I mit daglige arbejde, sætter jeg fokus på den enkelte beboers individuelle behov og ressourcer. Jeg er ofte i dialog med de pårørende, og dette er 3

4 med til at skabe grundlaget for et godt samarbejde. På medarbejdersiden, ser jeg det som en force, at jeg er rollemodel og en del af nye tiltag på afdelingen. Michella Linda Lytzen. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent, jeg er blevet uddannet for 3 måneder siden. Jeg er tidligere uddannet social- og sundhedshjælper, og tog assistenten umiddelbart herefter. Jeg har været elev på Holmegårdsparken, afd. F, og blev ansat efter endt uddannelse ansat som gruppeleder på afdelingen. Jeg har før min uddannelse arbejdet som ufaglært ferieafløser i beskyttede boliger. Vivi Belinda Pagels Lottenburger. Jeg er uddannet sygehjælper i 1985 og opskolet til social- og sundhedsassistent i Jeg har arbejdet på Holmegårdsparken i 4 år, de første 3 år som gruppeleder og det sidste som souschef. Jeg har altid været ansat på plejehjem og altid beskæftiget mig med ældre demente borgere. Jeg har valgt at arbejde med ældre demente, da det er her mit hjerte er og jeg mener, at jeg her kan gøre en forskel for de demente beboere. Gert Mølgaard Laustsen. Jeg er uddannet plejehjemsassistent, ansat som afdelingsleder på Holmegårdsparken på 15. år. Mine arbejdsopgaver går ud på at lede og fordele arbejdet for mine medarbejdere, mit arbejde går desuden også ud på at supervisere og coache medarbejderne. Jeg har en stor og vigtig kontakt med pårørende omkring beboernes hverdag og deres almentilstand. Overvejelser: I forhold til vores emne, har vi gjort os mange overvejelser. Hvad kan vi gøre for at medarbejderne får en større forståelse for, at den enkelte beboer har sin egen fri vilje til at bestemme over de små/store ting i hverdagen, inden for de rammer der er fastsat i loven? Hvordan giver vi plads til at beboerne får størst mulig selvbestemmelse i hverdagen? 4

5 Hvordan arbejder medarbejderne ud fra at beboere har en selvbestemmelsesret, og i hvilket omfang kan beboere med demens på plejehjem leve i vante rytmer og rutiner, og selv bestemme hvordan hverdagen skal forløbe? Vi ser ofte at selvbestemmelsesretten bliver overskredet og vi undrer os over, hvor i hverdagen det er det går galt. Hvordan forbedrer vi plejen og omsorgen i hverdagen, så vi sikrer selvbestemmelsen bedst muligt? Kan/skal hverdagen ændres?, kan det lade sig gøre? og hvordan kan vi gøre det, med de ressourcer vi har? Kan medarbejderne tilsidesætte egne holdninger, i forhold til beboernes selvbestemmelsesret? Hvordan kan man skabe en fælles holdning i medarbejder gruppen? Er det manglende menneskelig indsigt, etik, moral og ansvar? Eller er det fordi vi har for travlt i hverdagen? Vi oplever til tider, at vores beboeres selvbestemmelsesret kommer beboeren til gode, når de udstyres med en elektronisk overvågningsbrik/gps, da de på denne måde kan forlade plejehjemmet når de selv ønsker det. Men også her kan medarbejdernes modstridende holdninger komme til syne. Eks. Nogle mener det er i orden at hr. Andersen forlader afdelingen han er jo udstyret med en GPS, andre mener ikke at det er forsvarligt han kan jo blive væk og komme til skade. Da vi er opmærksomme på at vores beboere ikke skal være tvunget til, at spise havregrød hver morgen resten af deres liv, har vi lavet morgenbuffet. Her har vi sørget for, at beboerne selv kan vælge, hvad de gerne vil have til morgenmad. De kan se udvalget, sanserne bliver stimuleret, og vi har fjernet madkortene. MEN problemet er så, at medarbejderne i sig selv er et madkort, de kan huske i hovedet, hvad 26 forskellige mennesker plejer at spise til morgenmad. 5

6 Hvad kan vi som medarbejdere gøre for, at opretholde denne ret til at, beboere selv kan bestemme over de små/store ting i hverdagen, med hensynstagen til individuelle normer og holdninger, både hos beboer og medarbejder? Afgrænsning: Vi kunne tænke os, at finde ud af hvordan beboerne har selvbestemmelsesret og om de har en? Hvis ikke, hvordan vi så giver beboeren denne tilbage i dagligdagen. Hvordan får vi håndhævet beboernes selvbestemmelsesret i hverdagen imellem beboer og medarbejderne, med hensynstagen til alles individuelle holdninger og normer? Det vi egentlig gerne vil vide er: Har vores beboere med demens på Holmegårdsparken selvbestemmelsesret? Problemformulering: Hvordan har beboerne med demens på Holmegårdsparken selvbestemmelsesret? Hvor ligger vores opgave i forhold til personalet, i at synliggøre selvbestemmelsesretten? Metodebeskrivelse: Vi vil interviewe to medarbejdere på hver afdeling, både en dag- og aftenvagt. Det kan give os indblik i, hvordan dagligdagen opleves af de forskellige interviewede personer og hvordan holdningen / viden opleves på nuværende tidspunkt. Vi vil bruge serviceloven paragraffer om magtanvendelse ( 6 og 7) for at få belyst en sammenhæng mellem lov og holdninger. Vi vil søge litteratur om menneskerettigheder og selvbestemmelsesret hos mennesker med demens. Målgruppen: Personalet på Holmegårdsparken 6

7 Kapitel 2 Præsentation af data Om demens: For at få en forståelse for, hvordan et menneske med demens kan have svært ved at opretholde selv ganske almindelige hverdagsgøremål, forklarer vi, hvordan de to hyppigste former for demens påvirker mennesket både cerebralt og i handling. Det anslås at mennesker i Danmark har en demenssygdom. På baggrund af undersøgelser og beregninger viser det sig, at ca har Alzheimers sygdom og har en Frontallapsdemens. Alzheimers er en langsom sygdom med fremadskridende nedbrydning af hjernecellerne. Mennesket med denne form for demens mister som noget af det første, korttidshukommelsen - eks. aftaler og navne på personer, man før har kunnet. Senere kommer der problemer med at huske hændelser der ligger længere tilbage - eks. hvor man før har boet. Man trækker sig ofte fra sociale aktiviteter og personligheden ændres med tendens til vredesudbrud og der kan forekomme tegn på depression. Evnen til at formulere sig svækkes og tidligt i forløbet kan der observeres problemer med navneord. Senere udvikler sprogproblemerne sig, til at modtage en besked og forstå en mundtlig beskrevet opgave. Bearbejdning af sanseindtryk bliver svære for den demensramte og gradvist forsvinder evnen til at genkende selv et nært familiemedlem. Handlinger, man har udført hele sit liv, f.eks. tandbørstning og påklædning, bliver ugenkendelige og må afhjælpes af fremmede mennesker. Frontallapsdemens rammer især pande- og tindingelapperne. Modsat Alzheimers sygdommen er hukommelsen relativ god langt hen i sygdomsforløbet. For mennesket med en frontallapsdemens sker der en stor personlighedsændring. Deres indlevelsesevne forsvinder og de bliver meget selvoptagede. Interessen for familien indskrænkes og de bliver hæmningsløse og kan ikke overskue konsekvensen af deres gøremål - eks. uden omtanke højlydt kommentere sidemandens bluse i uvenlige vendinger. Deres evne til at 7

8 formulere sig bliver fattig og ofte grov. De bliver asociale og aggressivitet kan forekomme. Der opstår problemer med at tænke abstrakt og udfører handlinger - eks. der står et glas saftevand på bordet foran den demens ramte men det er ikke en selvfølge, at det er til at drikke. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kommer den frontallapsdemente til at ligne de andre demenssygdomme og her bliver det også fremmede der må træde til. Med disse faktorer i rygsækken er det indlysende, at der er behov for en Servicelov, der hjælper disse mennesker med at bibeholde deres selvbestemmelsesret og en medarbejderstab med en stor kompetence, til at få denne til at fungere i hverdagen. Hvad siger loven: Grundloven siger i 71 stk. 1. at den personlige frihed er ukrænkelig. I vejledningen til bekendtgørelse nr.665 af 14. september 1998, om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. står der: Formålet med denne bekendtgørelse, er at patienters værdighed, integritet og selvbestemmelsesret bliver respekteret. Indholdet siger også noget om, hvordan sundhedspersonalet har pligt til at give information og hente samtykke til denne. I loven om patienters retstilling kap. 2 selvbestemmelsesret, 6 står der, at der ikke må opstartes nogen behandling eller fortsættes nogen behandling, hvis ikke patienten har givet klart samtykke. Med mindre det er en person, der går ind under 9, hvor der tales om patienter, der varigt ikke kan give klart samtykke. Dog kan de nærmeste pårørende, give dette samtykke i stedet. Hvis der er en værge, kan den tildelte værge give samtykke. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kap Dette afsnit af bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, hvordan reglementet er for brug af ting og systemer til at sikre, begrænse, beskytte, fastholde beboere og særlige botilbud. Dette er for, at undgå patienter kommer til skade, eller gør skade på andre. Dette er alle ting der går ind og begrænser i selvbestemmelsesretten. I 109 j gives der mulighed for, at klage over de ting, der er blevet sat i gang under en eller anden form for magtanvendelse. Det giver 8

9 patienten mulighed for, at stille spørgsmålstegn ved en behandling og for at få en uvildig instans til at se på de foranstaltninger der er iværksat. I socialministeriets informationspjece Omsorg og magt er det en hovedregel, at der ikke må udøves magt, når mennesker skal hjælpes til at blive plejet. De har mulighed for, at sige nej tak til et tilbud om hjælp eller støtte. Det kan være svært at undgå situationer, hvor der udøves magt, eller at selvbestemmelsesretten bliver tilsidesat, ved arbejdet med svært demente borgere. Serviceloven kap. 21 om magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten, sætter fokus på de områder, hvor der kan gøres undtagelser, fra de lovmæssige regler der beskrives, her hvilke former for særlige omstændigheder, der skal være for at udnytte de gældende regler. Afgrænsningen af omsorgspligt og omsorgssvigt kan være svær at vurdere. Det er medarbejderne, der står med problemerne og ikke mindst dilemmaerne. Serviceloven forpligter til, at der ydes en særlig hjælp til mennesker, der lider af svær demens. Derudover er der pligt til, at der ikke sker omsorgssvigt. Som plejepersonale kommer vi, ofte ud i mange dilemmaer, hvor vi står i en problematik hvor vi kan svigte vores omsorgspligt, hvis en person med svær demens vælger personlig hygiejne fra. Langt hen af vejen må man som plejepersonale, respektere retten til selvbestemmelse, men i 67 a, beskrives pligten til at undgå omsorgssvigt. Det er vigtigt, at tage udgangspunkt i menneskets ønsker, behov og den livshistorie der ligger bag ethvert menneske. Der skal være forsøgt alle muligheder for at, undgå magt og indgriben i selvbestemmelsesretten. Reglerne omkring menneskets ret til at bestemme selv, er beskrevet i Serviceloven kap. 21. Det er altid kommunen, aldrig en medarbejder, der tager beslutning om der skal anvendes magt. De indgreb der foretages, skal altid registreres og indberettes, og det skal løbende vurderes om det stadig er nødvendigt. Indgrebene skal der følges op på, i en handlingsplan hvor i det er beskrevet, hvad det er der er nødvendigt og hvorfor. Før man tager bestemmelserne i brug er det vigtigt at være opmærksom på en del punkter så som: 9

10 At anvendelse af magt aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. 1 At anvendelse af magt altid forudsætter, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. At man altid først har forsøgt, hvad der er muligt for at få personen til at medvirke frivilligt. At anvendelse af magt skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået. At de mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes. At anvendelse af magt skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. At magt ikke må anvendes, med mindre lovens bestemmelser er opfyldt og der er truffet afgørelse om det. Demensomsorg ifølge Tom Kitwood. Find personen ikke sygdommen. Dette er et af de stærkeste budskaber, psykologen Tom Kitwood gjorde meget ud af at viderebringe til de mennesker, der arbejder med ældre med demens. Tom Kitwood var leder af Bradford Dementia Group ved the university of Bradford i Nordengland. Han mente, der var mange muligheder for, at man kunne bevare den personlige integritet hos mennesker med demens i form af positiv interaktion. Interaktion: kommunikation mellem mennesker i en gruppe, af minimum 2 personer. Både verbalt og nonverbalt. Interaktionen er, at man har samme mål i gruppen, eks mellem omsorgsgiver og den demente. Det samme mål kunne eksempelvis være, at den ældre skal have tøj på. Interaktionen er den måde vi påvirker hinanden på, både i positiv men også i negativ retning. Der findes mange måder, hvor den omsorgsgivende kan forhindre, at interaktionen bliver 1 Socialministeriets Omsorg og Magt side 9 10

11 udført på en positiv måde. Tom Kitwood mente, at det var manglende nødvendige kvalifikationer og indsigt. Han mente, at det er meget almindeligt i hverdagen på institutioner. Han beskrev dem på følgende måde. 1. Ikke at anerkende et forsøg på handling fra den ældre, men i stedet at den omsorgsgivende opfatter det som ophidselse, stædighed og uartighed. 2. At arbejde overdrevent på en fornuftbetinget måde, ikke at være følsom og anerkendende på den diffuse bevidstheds niveau. 3. At påtvinge den ældre egne og institutionens holdninger. 4. At den omsorgsgivende har fastsat en kurs når interaktionen først er i gang. 5. At fremskynde interaktionen, i stedet for at lade den fortsætte i naturligt tempo. 6. At den omsorgsgivende trækker sig fra interaktionen, før den er blevet fuldført. 7. At afbryde den dementes anstrengelser for at kommunikere. Eks fra bogen " En revurdering af demens": " En ung mandlig sygehjælper skubber en ældre kvinde på omtrent 75 år igennem rummet. Hun protesterer, men uden brug af ord. Gradvis manøvrerer han hende hen mod en sækkestol, og det lykkedes ham at få damen ned i den. Stolen er lav, den støtter hende i ryggen, men der er ikke mulighed for at hun kan hvile hovedet. Den ældre dame har ikke kræfter til selv at rejse sig. Tom Kitwood oplevede, at den måde den ældre dame kiggede på ham på, udtrykte "psykisk tortur og at det var sådan de gjorde hele tiden. Tom Kitwood skriver, at denne episode var et indgreb i selvbestemmelsesretten, den indeholder elementer af umyndiggørelse, intimidering, underkendelse, forvisning, objektificering, indgreb og negligering. Kitwood skrev, at den unge sygehjælper handlede ud fra at gøre sit arbejde venligt. 11

12 Tom Kitwood beskrev 12 typer af positiv interaktion = god omsorg for demente. 1. Anerkendelse Som mand og kvinde, som person ikke kun verbalt, men også nonverbalt, men det handler meget om øjenkontakt, og at lytte i længere perioder til den der taler. 2. Forhandling At acceptere personens behov og ønsker, at arbejdet tilpasses den ældre og ikke omvendt. Denne del findes i almindelige dagligdags ting, som måltider, ud i det fri og hvornår det ønskes at komme op om morgen. 3. Samarbejde Ønsker af ens mål, arbejde sammen om det at få et bad, komme i tøjet eller omkring huslige gøremål. 4. Leg Leg er ikke arbejde med et mål. Det eneste formål er, at det er en aktivitet. Det er en øvelse i spontanitet og selvudtrykkelse. 5. Timalering Betydningen af denne er kontakt - beroligelse - og velbehag uden krav. Den er sanselig og sensuel gennem massage og aromaterapi, uden overskridelse af personlige og moralske grænser. 6. At feste Et hvert øjeblik hvor oplevelsen er glædelig. Hos mennesker med demens kan denne evne til at feste forstærkes, efter ansvarets byrder langsomt forsvinder mere og mere. 7. Afslapning Af alle de 12 typer af positiv interaktion, er denne den der foregår mest roligt. Mange demente kan kun slappe helt af i andres selskab. Grunden til dette er stærke sociale behov. 8. Validering Denne indeholder en stor del af empati. Det at validere andres oplevelse, at anerkende personens følelser og reagere på det 12

13 følelsesmæssige plan, også selvom den evt. er paranoid - kaotisk eller hallucineret. Dette gør at det enkelte menneske føler sig levende. 9. Omfavnelse I psykologisk forstand betyder det at tilbyde et trygt rum, derfor er tillid her en meget vigtig del, da det er tillid der giver et trygt rum. 10. Facilitering At gøre det muligt at han/hun kan gøre det personen har lyst til, ved at hjælpe med de dele som mangler = samarbejde. Når følelsen af at handle næsten er væk, er det den omsorgsgivende der skal hjælpe. 11. Skabelse Når mennesket med demens, tilbyder noget til det sociale miljø og med opfordring til deltagelse fra alle andre, og anerkendelse af dette. 12. Given Når mennesket med demens, udtrykker omtanke og taknemmelighed overfor den omsorgsgivendes varme og oprigtighed. Resultater af interview med 4 medarbejdere Interview med social- og sundhedshjælper aftenvagt. 1) Kender du serviceloven, omkring omsorg og magt? Ja, hvis du tænker at der er en lov om magt, og at vi skal skrive utilsigtede hændelser. 1a) Hvis ja, hvad kan du bruge indholdet til, og bruger du den i dagligdagen? Ja, der var en beboer der havde slået en kollega og vi skrev en utilsigtet hændelse. Omsorg er almindelige daglige gøremål, mad vask mm. Det handler om hvordan vi møder beboeren, og kommer igen hvis der bliver sagt nej. 2 kopi af interview skema findes som bilag nr. 1 Kopi af refleksionsmodel bilag 2. 13

14 2) Har vores beboere på Holmegårdsparken selvbestemmelsesret? Ja, Hvis en beboer går fra afdelingen, kan vi prøve at lave en aftale om at komme tilbage om 1 time. Hvis beboeren ikke kommer tilbage, tager jeg ud og leder, dette kan lade sig gøre hvis beboeren selv kan forvalte deres frihed. 2a) Hvis ja hvordan? Hvis en beboer ligger/sidder med afføring og ikke vil skiftes, og beboeren forvalter sin egen frihed og siger nej, vil jeg prøve at snakke med beboeren, bruge god tid, skabe fortrolighed så beboeren kan komme på toilettet. Da dette ikke altid går for 1 person, lader vi gå lidt tid og prøver herefter med en kollega nr 2, og igen med nr.3. Hvis vi har en beboer der er bange for eller tager afstand fra mandlige kollegaer eller kolleger med anden etnisk baggrund, og derfor ikke vil tage imod hjælp fra disse kolleger så efterkommer vi dette ønske og sender en anden kollega, dansk dame osv. Det er da selvbestemmelse. 3) Hvordan kommer vores beboeres selvbestemmelsesret til udtryk i hverdagen, kan du give et eksempel? Hvis en beboer ikke vil spise, sætter jeg mig gerne ved siden af og spiser selv, for at se om beboeren kopierer mig og derved begynder at spise. Hvis ikke det hjælper er det helt i orden. Jeg vil dog prøve at finde ud af hvorfor beboeren ikke vil spise, er der nogle særlige ønsker. Det gør mig dybt frustreret at beboeren ikke vil spise, de er nød til at spise ellers dør de - man kan nå så langt i sin demens, at man ikke kan finde ud af at spise. Vi snakker i gruppen om hvad vi skal gøre for at få beboeren til at spise, faglig snak, det kunne være en god ide at snakke om den frustration det er for mig. Er det mig der takler det forkert, og derfor ikke falder i hak med beboeren, magtesløs situation. 4) Du får nu et eksempel fra hverdagen, som vi beder dig reflekterer over. Vi er på afdelingen ved at dele mad ud, en kollega ser Ester der har taget overtøj på og er på vej ud af døren. Vi ved alle, at hun har pejlesystem på. Din kollega forsøger at stoppe Ester, men hun vil ud. Ester forlader nu afdelingen, hvad gør du? 14

15 En kollega går med beboeren, en tur rundt om huset, da det ikke er altid vi kan tale beboeren fra at gå, men man kan redde situationen ved at gå den tur. Jeg bliver ikke frustreret over at beboeren går, jeg har det godt med at beboeren går, men jeg har det ikke godt med at beboeren går når vejret er dårligt og om vinteren hvor det er tidligt mørkt, her kan det være svært for beboeren at se kantstene, og de kan derfor komme til skade. Vi er enige om at vi går med beboere der ønsker at gå. Vi betragter det ikke som en konflikt, men et behov for beboeren at gå, det er vigtigt at det er den person der starter snakken der også går med. Om sommeren kommer det an på tidspunktet er det først i vagten, ønsker jeg beboeren god tur, laver eventuelt aftale om en times tid, er det senere går vi med og prøver at finde noget der interessere beboeren - det kan være biler, høns i hønsehuset eller andet. Hvis en beboer er gået og ikke kan findes, er blevet sådan rigtigt væk, bliver jeg bange, bange for at der skal ske noget, også selvom der er GPS, det er nemlig ikke altid den virker. Jeg kan være bange for at beboeren får et klart øjeblik, hvis beboeren står foran sit barndomshjem, sidder i en taxa, der forgæves køre til forskellige adresser med beboeren og opdager at beboeren ikke har nogen penge på sig, at taxachaufføren bliver vred, og ikke kontakter politiet, hvad kan der ikke ske. For min skyld må beboerne gerne gå, men jeg har det bedst hvis jeg har et øje på dem. Jeg kunne da ønske mig en ligusterhæk omkring plejehjemmet, da vores beboere er så demente at de ikke selv kan tage konsekvensen af deres handlinger, ja det er magtanvendelse, men vi passer på dem. Jeg vil gerne skåne beboerne for omverden, men hvis en pårørende vælger at tage deres demente med på pizzeria og den demente ikke har nogle hæmninger over at prutte og bøvse i offentligt rum, syntes jeg det er helt i orden, det syntes jeg bare er en fed oplevelse for den demente. 5) Hvordan sikrer vi at beboerne har selvbestemmelsesret i hverdagen? Maden? Hvor meget er der af selvbestemmelse her, at vælge mellem 2 retter dagligt, eller dem der får mos og hakket både til frokost og middagsmad. Jeg vil gerne tilbyde frit valg hvis beboeren ønsker selv at vælge plads ved middagsbordet er det fint med mig, der behøver ikke være faste pladser. Vil en beboer have nattøj på kl. 20. er det i orden, hvis en beboer ikke vil i seng er det helt fint med mig. Vil en beboer have børstet 15

16 tænder kl.15. så bliver der børstet tænder. Vil en beboer gerne i bad om aftenen, så kommer de i bad. At efterkomme beboernes ønske er helt fint for mig. 2. Interview med social og sundhedshjælper dagvagt. 1) Kender du serviceloven, omkring omsorg og magt? Kan ikke lige huske den, med hensyn til omsorg og magt, ja det synes jeg, vi må ikke spænde beboerne fast, det er overgreb. 1a) Hvis ja, hvad kan du bruge indholdet til, og bruger du den i dagligdagen? Ja, et eksempel: hvis en beboer ikke vil have børstet tænder, bider i tandbørsten eller ikke vil skylle mund, prøver jeg med at overtale beboeren på en sådan måde, at beboeren kan få fornemmelsen af, at det er beboeren der selv bestemmer. Eller der kan indkøbes speciel tandpasta beboeren ikke bliver dårlige af at spise og det er derfor ikke er nødvendigt at skylle mund. Et andet eksempel: en beboer kan ikke komme af med afføring, og vi er nødt til at fastholde beboeren, så er det magtanvendelse, men hvis vi ikke gør noget bliver beboeren dårlig og så er det omsorgssvigt. 2) Har vores beboere på Holmegårdsparken selvbestemmelsesret? Ja, det synes jeg, vil du have et bad og svaret er nej fra beboeren, så prøver jeg igen i morgen. Beboerens selvbestemmelsesret er at, de har lov at sige nej. 2a) Hvis ja hvordan? Hvis beboeren ikke vil i bad, respekterer jeg et nej, men jeg har også den mulighed at spørge på en anden måde: Jeg har tid til at give dig et bad i dag, lyder det ikke dejligt. Det er altid en fordel at personalet kender beboerne, så ved vi hvordan vi skal spørge. 3) Hvordan kommer vores beboeres selvbestemmelsesret til udtryk i hverdagen, kan du give et eksempel? Ja, vi har en beboer der gerne vil gå. Før vi fik GPS, gik vi hele tiden efter beboeren, nogle gange i det skjulte, for så at dukke op tilfældigt, hej eller nej hvor pudsigt er du også her, har du ikke lyst til at gå med mig hjem til en kop kaffe. Det var værst når vi var for få på arbejde, og der altid skulle sendes en medarbejder ud efter beboeren. Jeg havde 16

17 det godt med at vi fik GPS, det er en dejlig sikkerhed, at vi nu kan finde beboeren. Det ligger dog stadig dybt i nogle kolleger, at de skal ud og lede efter beboere. Det kan være svært at fastholde alle i personalegruppen om at beboeren har sin frihed til at gå, og derfor kan forlade afdelingen efter eget ønske og behov. Vores ansvarshavende ringede ofte for at gøre opmærksom på at beboeren var gået, det var svært at forklare at vi vidste det, men ikke skulle ud og løbe efter beboeren. Det er en frihed ikke kun for beboeren, men også for personalet at vi ikke hele tiden skal ud og lede. Jeg sørger altid for at GPS er tændt i min vagt også selvom det ikke er mig der har brugeren af denne, men for at være sikker på at det personale der kommer der ind ved hvad de skal gøre. Jeg tror det er familiens (bestemmelsesret) der har bestemt at beboeren skal have GPS, men beboeren affinder sig med den, spørger en gang imellem hvad det er og får så besked om at det er en lille maskine, der kan hjælpe os med at finde ham, hvis det skulle ske en dag beboeren ikke selv ville kunne finde hjem, så er det almindeligvis ikke noget problem, men det kan en sjælden gang hænde at vi pålægger ham at have den på. 4) Du får nu et eksempel fra hverdagen, som vi beder dig reflekterer over. Vi er på afdelingen ved at dele mad ud, en kollega ser Ester, der har taget overtøj på og er på vej ud af døren. Vi ved alle at hun har pejlesystem på. Din kollega forsøger at stoppe Ester, men hun vil ud, Ester forlader nu afdelingen, hvad gør du? Vi bruger igen refleksions modellen til de svar der kommer fra den interviewede. Det er noget møg, hvis vi er for få på arbejde. Var vi nok, ville jeg selv tage en frakke på og gå den tur med beboeren. Hvis det er en type som i vores afdeling, vil jeg ønske beboeren en god tur og prøve at lave en aftale: Der er mad til dig om en halv time. Jeg kan godt forstå at beboerne har frihedstrang, vores beboere kommer ofte fra store huse med have, har måske også haft sommerhus, og de er vant til at gå ud når de har lyst, her har vi bare en lille svalegang. 5) Hvordan sikrer vi at beboerne har selvbestemmelsesret i hverdagen? Vi skal lade dem bestemme selv, ingen vask/bad jeg prøver igen i morgen, men vi kan blive nødt til at dreje samtalen - at overtage. Hvis beboeren ikke vil til fys/træning i dag, 17

18 ringer jeg og aflyser, herved sikre jeg at beboeren selv har fået lov at vælge. Vi kan dog alle komme ud for at blive nødt til at foretage overgreb, hvis det går ud over beboerens helbred, dårlig pleje. Jeg kender dog kommandovejen, jeg ved at der skal skrives på et grønt plejekort i kardex, og jeg ved at jeg altid kan slå op i vores hvide bibler, der er svar på alt der. 3. Interview med social- og sundhedshjælper aftenvagt. 1) Kender du serviceloven, omkring omsorg og magt? Ved den er der, de hvide bibler, der kan man altid slå op hvis man er i tvivl. 1a) Hvis ja, hvad kan du bruge indholdet til, og bruger du den i dagligdagen? Helt ærligt har jeg ikke brugt dem, jeg ved dog der skal udfyldes skema ved magtanvendelse. 2) Har vores beboere på Holmegårdsparken selvbestemmelsesret? Ikke 100 %, jeg mener ikke der bliver anvendt magt. 2a) Hvis ja hvordan? Hvis en beboer ikke vil have børstet tænder, skriver jeg det i kardex. Jeg tænker en tanke om en beboer der gerne vil se film til efter kl. 23, da beboeren skal liftes, kan det ikke lade sig gøre, da der skal være 2 personaler til at lifte. 3) Hvordan kommer vores beboeres selvbestemmelsesret til udtryk i hverdagen, kan du give et eksempel? Jeg tvinger ingen til at spise, jeg bruger lokke-metoden for at få beboeren til at spise, hvis beboeren siger nej til at spise, har jeg det dårligt med at de siger nej, det er jo vigtigt at beboeren spiser mad, men jeg prøver igen, måske har beboeren glemt at han eller hun har sagt nej tidligere. Jeg synes ikke mine kolleger ser negativt på denne lokken. Hvis beboeren gentagne gange siger nej accepterer jeg dette. Jeg er nød til at stole på de valg der bliver truffet. 4) Du får nu et eksempel fra hverdagen, som vi beder dig reflekterer over. Vi er på afdelingen ved at dele mad ud, en kollega ser Ester der har taget overtøj på og er på vej ud af døren. Vi ved alle at hun har pejlesystem på. Din kollega forsøger at stoppe Ester, men hun vil ud. Ester forlader nu afdelingen, hvad gør du? Jeg vil prøve at overtale beboeren til at blive. Jeg vil gå efter Ester, jeg har det dårligt med at beboerne forlader afdelingen. Trafik og dement gør mig utryg, ja jeg vil gå efter beboeren eller følges med beboeren, og prøve at skabe dialog. Hvis en beboer går ud foran en bil hvad så? Jeg føler ansvar for beboerne, når de er her og det er meget svært at 18

19 lade dem gå, jeg kan ikke holde øje, når de er væk og ude af syne, det gør mig utryk, at de kommer langt væk fra mig, det er mit ansvar når jeg er på arbejde. 5) Hvordan sikrer vi at beboerne har selvbestemmelsesret i hverdagen? At man overholder regler, lytter til beboerne og efterkommer deres svar. Jeg stiller aldrig ledende spørgsmål, spørger direkte. Tonefaldet skal ikke være hårdt og som ordre, men blidt og blødt - situationen og beboeren taget i betragtning. 4. Interview med ny ansat ufaglært sygehjælper i dagvagt. 1) kender du serviceloven, omkring omsorg og magt? Nej. 1b) Hvis nej, ved du hvor du kan finde oplysninger om den? Jeg har lånt nogle bøger, fra nogle social- og sundheds hjælpere, der står vel noget? 2) Har vores beboere på Holmegårdsparken selvbestemmelsesret? Ja, det tror jeg de har. 2a) Hvis ja hvordan. Det ved jeg bare de har. Jeg får det af vide hele tiden af lederen og gruppelederen. Altså respektere når de siger nej, og hvis ikke det hjælper så omformulere det, og siger de stadig nej så er det bare sådan det er. 3) Hvordan kommer vores beboeres selvbestemmelsesret til udtryk i hverdagen, kan du give et eksempel? Feks. når man skal hjælpe en i bad, og de så siger nej. Det kommer an på hvordan man spørger, jeg kan jo prøve at spørge en kollega om hun vil prøve, eller jeg må prøve igen i morgen, hvis det heller ikke hjælper så er det bare sådan. Jeg kan jo finde en faglært og spørge til råds. Man kan jo også prøve at finde de positive ting ved et bad, og fortælle om dem - det er jo dejligt at komme i bad Jeg ved altså ikke hvor den gyldne vej er, det er jo ikke i orden at de aldrig kommer i bad. Jo altså det er jo i orden med etagevask. 19

20 4) Du får nu et eksempel fra hverdagen, som vi beder dig om at reflektere over. Vi er på afdelingen ved at dele mad ud, en kollega ser Ester der har taget overtøj på og er på vej ud af døren. Vi ved alle at hun har pejlesystem på, din kollega forsøger at stoppe Ester, men hun vil ud. Ester forlader nu afdelingen, hvad gør du? Jeg går med hende, og så overtaler jeg hende til at gå med tilbage. En tur rundt om huset, også håber jeg at jeg har lokket hende til at gå med op, når vi når tilbage. Selvom hun har pejlesystem, så kan der jo ske noget, jeg kan ikke bare lade hende gå. Nej det er jo egentlig ikke selvbestemmelsesret, men jeg kan da ikke bare lade hende gå. Selvom man kan finde hende på computeren, kan der jo ske hende noget. Tænke pause. Hendes egen selvbestemmelsesret, hun må jo gå, og så må jeg gå med hende. Altså, jeg bliver da utryg når hun går, det er jo mine beboere, mig der har ansvaret. Med hendes egen selvbestemmelsesret skal jeg jo egentlig lade hende gå. 5) Hvordan sikre vi beboernes selvbestemmelsesret i hverdagen? Ja`aaaa, det ved jeg faktisk ikke. Altså respektere et nej, hvis de ikke vil have mad, jeg kan jo ikke tvinge noget i dem. De må gå sultne i seng hvis det er det de vil, eller jeg kan tilbyde noget senere, eller aften vagten kan. Det er jo deres eget valg. Undervisning og vejledning: I en medarbejdergruppe, skal vejlederen altid være opmærksom på flere ting. Den enkelte medarbejders kompetencer, uddannelse og forskellige indlæringsmetoder. Der skal være tid i vejledningen til refleksion, da refleksionen er en tanke tilbage med overvejelser om ændring/forandring eller succes. Undervisningen skal være nøje planlagt og man skal være opmærksom på, at indholdet stemmer overens med, den faggruppe der skal vejledes. Omgivelserne skal være af en sådan karakter, at indlæring er i højsædet. Det kan derfor være en fordel, at overveje indemiljøet i det rum der skal undervises i. 20

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Procedure Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Indholdsfortegnelse: side 1. Generelle forholdsregler Serviceloven 124-129... 2 2. Alarmsystemer Serviceloven 125...

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med voksne med et svært psykisk handicap Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Der findes altid en løsning problemet er at finde den (Poul Erik Larsen, 2001: Magt og afmagt en bog om det pædagogiske arbejde uden at anvende

Læs mere

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med mennesker med svær demens Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre indgreb

Læs mere

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse Procedurebeskrivelse for magtanvendelse 2014 Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus, Ulla Rosager Dokkedahl og Michael Graff Dato: 28.02.14 Sagsid.: dawel Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for magtanvendelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 83 Offentligt Fremsat den xx. Januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service. (Magtanvendelse

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til borgere og pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.«

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.« Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af Karen Ellemann Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Magtanvendelse over for voksne) 1 I lov om social service, jf.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af beboernes udsagn, oplysninger fra plejepersonalet og gruppeleder, samt tilsynets egne observationer. Under konklusionen

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Dagligdagen med Alzheimers Sygdom Det tidlige stadium: Kan have besvær med koncentration, hukommelse og tidsfornemmelse Kan have svært ved at tage beslutninger

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Velkommen Akaciegården byder dig velkommen. På Akaciegården har vi 5 midlertidige Flexpladser. Hver bolig består af et dobbeltværelse indrettet

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret Bo & Støtte Rapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang Marts 2013 Bilag 2 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Køreplan for pædagogisk personale

Køreplan for pædagogisk personale Køreplan for pædagogisk personale 1 Formål: - At medarbejderne bliver fortrolige med fortrinsvis nye regler for magtanvendelse herunder hvornår de kan anvendes. - At medarbejderne diskuterer dilemmaer

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion 2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende og netværk er en vigtig del af menneskers liv og vi

Læs mere

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for personlig pleje 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3.Hvad er formålet med 71 lov om social service

Læs mere