ASF - Autismespektrumforstyrrelser. Lissen Tønnies Langagerskolen

Transkript

1 ASF - Autismespektrumforstyrrelser Lissen Tønnies Langagerskolen 1

2 Hvorfor er viden vigtig? Som fagpersoner og forældre har vi mulighed for at hjælpe ved at tilegne os viden og færdigheder på flere forskellige niveauer: Hvad ser vi? Hvorfor ser vi det? Hvad kan vi gøre? Hvordan kan vi gøre det? 2

3 Model Krav Fysiske omgivelser Adfærd Kommunikation? Gener Forudsætninger Fødsel Opvækst Graviditet 3

4 Autismespektrumforstyrrelser 4

5 Autismespektrumforstyrrelser - Forskellige betegnelser Der findes flere forskellige betegnelser for denne gruppe af forstyrrelser: Autismespektrumforstyrrelser (ASF) Autismespektrum tilstande (AST) Gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUF) Autisme 5

6 Autismespektrumforstyrrelser - Forskellige betegnelser De internationale diagnosesystemer (ICD-10 og DSM-IV) bruger betegnelsen Gennemgribende udviklingsforstyrrelser I Danmark benytter fagfolk og forældre primært betegnelsen Autismespektrumforstyrrelser (ASF) 6

7 ASF - Hvad er det? ASF er, som nævnt, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. En udviklingsforstyrrelse er en forstyrrelse/forsinkelse af udviklingen af en eller flere psykiske eller fysiske funktioner. Forstyrrelsen skyldes biologiske forhold i hjernen En gennemgribende udviklingsforstyrrelse er en udviklingsforstyrrelse, der præger individets udfoldelser i alle situationer 7

8 ASF er karakteriseret ved: ASF - Hvad er det? Svære og gennemgribende forringelser inden for tre domæner: - Social interaktion - Kommunikation - Stereotyp adfærd, interesse og aktivitet (forestillingsevnen) Der er tale om kvalitative forringelser, der er yderst afvigende i forhold til individets udviklingsmæssige niveau eller mentale alder. 8

9 ASF - den autistiske triade Forestillingsevne 9

10 ASF - den autistiske triade Personer med ASF kan f.eks. have svært ved, at: Forstå andre personer som sociale individer frem for objekter Relatere sig til andre Orientere sig mod social stimuli og sociale cues Imitere andre Forstå andres emotioner Udtrykke egne emotioner 10

11 ASF - den autistiske triade Personer med ASF kan f.eks. have svært ved, at: Kigge/lytte/reagere på andre Bruge lyde/tegn som social kommunikation Svare/imitere andre Skiftes til at tage tur i en samtale Time sin kommunikation Udveksle idéer/forestillinger/tanker Forstå abstrakte begreber og overførte betydninger 11

12 Personer med ASF udviser f.eks.: ASF - den autistiske triade Gentagende og stereotype bevægelser og adfærd (rutiner, ritualer, mannerismer) Snævre (ofte intense) interesseområder Optagethed af delelementer og detaljer Forestillingsevne 12

13 ASF - Den kognitive stil Man siger, at personer med ASF har en anderledes kognitiv stil - dvs., deres hjerne bearbejder sanseindtryk på en anderledes måde. Mange er enige om, at det særligt er følgende tre områder, hvor der ses en kvalitativ forringelse: Theory of Mind Central koheræns Eksekutive funktioner 13

14 ASF - Theory of Mind (mentaliseringsevnen) Handler om at forstå at andre mennesker har deres egne tanker, følelser og forestillinger, og at man ved at aflæse disse kan forstå/påvirke/forudsige andres adfærd 14

15 Øvelse Theory of Mind Forestil dig, at vi viser denne lille tegneserie til en person med ASF. Hvor vil denne person højst sandsynlig vis gætte på, at Sally vil lede efter sin marmorkugle?

16 Central koheræns: ASF - Den kognitive stil Henviser til en hos mennesket stærk tendens til at tolke stimuli på en relativ global måde (se meningen i sammenhængen), der tager højde for den bredere kontekst. Personer med ASF siges at have svag central koheræns og bearbejder derfor informationer i små bider. De ser detaljerne frem for at se det store billede. 16

17 Eksekutive funktioner De eksekutive funktioner er hjernens styrende og udførende funktioner. De er ansvarlige for målrettet og målbevidst adfærd. Betegnelsen eksekutive funktioner en et paraplybegreb, der inkluderer en samling processer, der håndterer, kontrollerer, integrerer og styrer de kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner, især i forbindelse med aktiv og ny problemløsning. De eksekutive funktioner er derfor særligt på hårdt arbejde, når vi skal udføre en adfærd, der endnu ikke er automatiseret. Man kan tænke på de eksekutive funktioner som hjernens direktør. 17

18 Eksekutive funktioner I litteraturen og forskningen beskrives flere forskellige: Impulshæmning Fleksibilitet Emotionel kontrol Initiering (igangsætning) Arbejdshukommelse Planlægning/Organisering Organisering af materialer Monitorering 18

19 Eksekutive funktioner Udvikling Nogle af de eksekutive funktionerne modnes allerede i 3-4- års alderen, mens andre først modnes senere (særligt i års alderen). De mest komplekse af funktionerne modnes først i puberteten eller senere. 19

20 Eksekutive funktioner Opdeling i Kolde og varme eksekutive funktioner: Kolde De kolde eksekutive funktioner er relateret til kognitive evner. Varme De varme eksekutive funktioner er relateret til sociale og kommunikative evner. De er afhængige af personens brug af input fra og interaktion med omgivelserne. De er ofte mere følelsesorienterede. 20

21 Eksekutive funktioner De kolde Kolde Opmærksomhed (herunder vedvarende opmærksomhed, selektiv opmærksomhed og impulshæmning) Målsætning (herunder initiering, planlægning, organisering, problemløsning, stratetisk adfærd) Kognitiv fleksibilitet (herunder arbejdshukommelse, opmærksomhedsskift, generalisering) 21

22 Eksekutive funktioner De varme Varme Opmærksomhed rettet mod sig selv (eng. self-awareness) Empatisk tænkning (Theory of Mind) Følelsesmæssig regulering Moralsk dømmekraft 22

23 Eksekutive funktioner De eksekutive funktioner er primært placeret i det præfrontale område, der ligger i hjernens forreste del, frontallapperne. 23

24 Kort historisk oprids Begrebet autisme blev oprindeligt brugt af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler. Han brugte betegnelsen om et symptom, problemer med at kontakte andre mennesker, i forbindelse med en skizofreni (en psykotisk tilstand) i voksenpsykiatrien. Autos kommer fra det græske selv ( i en selv ) 24

25 Kanner (1943): Kort historisk oprids Beskrev en gruppe børnepatienter med tidlig infantil autisme: - Manglende evne til at indgå i et naturligt forhold til andre personer - Forstyrret sproglig udvikling med ekkolali - Tvangsmæssigt krav om uforanderlighed - Overfølsomhed over for ydre stimuli - Begrænset spontan aktivitet - Stort kognitivt potentiale 25

26 Kort historisk oprids Asperger (midten af 1900-tallet): Benyttede betegnelse autistisk psykopati om en gruppe af sine patienter, han beskrev således: - Begrænsning i sociale situationer - Dårlig blikkontakt - Forstyrret sproglig udvikling - Verbale og motoriske stereotypier - Isolerede særinteresser - Spontan tænkning med originale orddannelser - Motorisk klodsethed - Forstyrret forhold til ting 26

27 Infantil autisme Diagnoser i ICD-10 Karakteriseres ved mangelfuld udvikling af socialt samspil, af kommunikationsfærdigheder og ved begrænset, stereotyp repetitiv adfærd. Tegn på forstyrrelsen ses før 3-års alderen inden for mindst ét af de tre områder. Forklares ikke ved skizofreni, specifik forstyrrelse af sprogopfattelsen eller tilknytningsforstyrrelse Mindst 6 af følgende symptomer, hvoraf mindst 2 fra (1), og mindst 1 fra både (2) og (3) (fortsættes) 27

28 Infantil autisme (fortsat) Diagnoser i ICD-10 (1) Afvigende socialt samspil med hensyn til (min. 2 symptomer): (fortsættes) (a) blikkontakt, mimik, kropsholdning, gestikulation (b) udvikling af fælles interesser, aktiviteter og emotioner med jævnaldrende (c) emotionel respons, situationsfornemmelse eller integration af social, emotionel og kommunikativ adfærd (d) spontan delagtiggørelse af andre i fornøjelser, interesser eller aktiviteter 28

29 Infantil autisme (fortsat): Diagnoser i ICD-10 (2) Kvalitativt afvigende kommunikation med hensyn til: (a) talesprog, som mangler eller er tilbagestående, uden forsøg på at kompensere herfor ved mimik eller gestikulation (b) evne til spontan samtale (c) brug af ord og sætninger, som er stereotype, repetitive eller ideosynkratiske (d) spontan deltagelse i varieret som-om leg eller for de yngste social imitationsleg (fortsættes) 29

30 Diagnoser i ICD-10 Infantil autisme (fortsat) (3) Indsnævrede repetitive og stereotype adfærdsinteresse- og aktivitetsmønstre: (a) udtalt optagethed af 1 eller flere stereotype, indsnævrede interesser, afvigende med hensyn til indhold eller fokus eller intensitet og afgrænsning (b) tvangspræge fastholden ved specifikke, formålsløse rutiner eller ritualer (c) stereotype, repetitive motoriske manerismer, omfattende hånd- eller finger-basken eller vriden eller komplekse kropsbevægelser (d) optagethed af delelementer eller detaljer uden funktionel betydning (så som legetøjets lugt, konsistens, berøringsfornemmelse eller lyde) 30

31 Atypisk autisme Diagnoser i ICD-10 Afviger fra Infantil autisme enten ved senere begyndelsestidspunkt eller/og ved ikke at udvise forstyrrelser fra alle de tre domæner. Atypisk autisme ses ofte ved dyb mental retardering eller svær impressiv sprogforstyrrelse 31

32 Aspergers syndrom Diagnoser i ICD-10 Afviger fra Infantil autisme ved, at der ikke ses generel forsinkelse af den sproglige eller kognitive udvikling 32

33 Diagnoser i ICD-10 Andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUA) Nogle børn opfylder nogle af kriterierne for autisme spektrum forstyrrelse, men afviger fra andre. GUA anvendes for at beskrive og forstå denne gruppe af børn og unge. Kriterierne for diagnosen GUA er ikke entydige, og der kan forekomme varierende diagnostiske beskrivelser. 33

34 Prævalens Prævalensen vurderes til at være ca. 0,6-1,2 % Kønsratioen (drenge pige) vurderes i dag til ca. 3:1 måske helt op til 10:1 blandt de højere fungerende personer med ASF Det vurderes, at ca. 25 % af personerne med ASF falder inden for kategorien Infantil autisme, og at resten falder inden for de andre autisme-kategorier primært Aspergers Syndrom 34

35 De nye diagnostiske kriterier Det forventes, at ICD-11 ligger klar til brug i DK i Kriterierne vil højst sandsynligt komme til at ligge tæt op af kriterierne i den nye DSM-5, der udkommer maj

36 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 Der benyttes nu betegnelsen Autismespektrumforstyrrelser Erfaringerne fra klinisk praksis tyder på, at det er klinisk svært at skelne mellem de forskellige typer af autisme, hvorfor det hele slås sammen til én kategori Der skal ud fra funktionsniveau (ikke kun IQ) foretages en vurdering af sværhedsgrad (svær-moderat-let) 36

37 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 Severity Level for ASD Social Communication Restricted interests & repetitive behaviors Level 3 Requiring very substantial support Level 2 Requiring substantial support Level 1 Requiring support Severe deficits in verbal and nonverbal social communication skills cause severe impairments in functioning; very limited initiation of social interactions and minimal response to social overtures from others. Marked deficits in verbal and nonverbal social communication skills; social impairments apparent even with supports in place; limited initiation of social interactions and reduced or abnormal response to social overtures from others. Without supports in place, deficits in social communication cause noticeable impairments. Has difficulty initiating social interactions and demonstrates clear examples of atypical or unsuccessful responses to social overtures of others. May appear to have decreased interest in social interactions. Preoccupations, fixated rituals and/or repetitive behaviors markedly interfere with functioning in all spheres. Marked distress when rituals or routines are interrupted; very difficult to redirect from fixated interest or returns to it quickly. RRBs and/or preoccupations or fixated interests appear frequently enough to be obvious to the casual observer and interfere with functioning in a variety of contexts. Distress or frustration is apparent when RRB s are interrupted; difficult to redirect from fixated interest. Rituals and repetitive behaviors (RRB s) cause significant interference with functioning in one or more contexts. Resists attempts by others to interrupt RRB s or to be redirected from fixated interest. 37

38 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 Noget tyder på, at kriteriet omkring tilstedeværelse før 3-års alderen frafalder, da det kan være svært at se så tidligt, at der er noget, der er anderledes. Dog beskrives det, at der skal være symptomer tilstede i tidlig barndom. Den sproglige og sociale komponent slås sandsynligvis sammen til social-kommunikation/socialinteraktionsdomæne 38

39 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 Sensoriske regulationsforstyrrelser kommer ind som et kriterium: Hyper-or hypo-reactivity to sensory input or unusual interest in sensory aspects of environment; (such as apparent indifference to pain/heat/cold, adverse response to specific sounds or textures, excessive smelling or touching of objects, fascination with lights or spinning objects). 39

40 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 Der skal registreres komorbiditet herunder f.eks. sproglige vanskeligheder ADHD forsvinder som eksklusionsdiagnose Ny eksklusionsdiagnose: Social Communication Disorder 40

41 Must meet criteria A, B, C, and D: De nye diagnostiske kriterier DSM-5 A. Persistent deficits in social communication and social interaction across contexts, not accounted for by general developmental delays, and manifest by all 3 of the following: 1. Deficits in social-emotional reciprocity; ranging from abnormal social approach and failure of normal back and forth conversation through reduced sharing of interests, emotions, and affect and response to total lack of initiation of social interaction, 2. Deficits in nonverbal communicative behaviors used for social interaction; ranging from poorly integrated- verbal and nonverbal communication, through abnormalities in eye contact and body-language, or deficits in understanding and use of nonverbal communication, to total lack of facial expression or gestures. 3. Deficits in developing and maintaining relationships, appropriate to developmental level (beyond those with caregivers); ranging from difficulties adjusting behavior to suit different social contexts through difficulties in sharing imaginative play and in making friends to an apparent absence of interest in people 41

42 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 B. Restricted, repetitive patterns of behavior, interests, or activities as manifested by at least two of the following: 1. Stereotyped or repetitive speech, motor movements, or use of objects; (such as simple motor stereotypies, echolalia, repetitive use of objects, or idiosyncratic phrases). 2. Excessive adherence to routines, ritualized patterns of verbal or nonverbal behavior, or excessive resistance to change; (such as motoric rituals, insistence on same route or food, repetitive questioning or extreme distress at small changes). 3. Highly restricted, fixated interests that are abnormal in intensity or focus; (such as strong attachment to or preoccupation with unusual objects, excessively circumscribed or perseverative interests). 4. Hyper-or hypo-reactivity to sensory input or unusual interest in sensory aspects of environment; (such as apparent indifference to pain/heat/cold, adverse response to specific sounds or textures, excessive smelling or touching of objects, fascination with lights or spinning objects). 42

43 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 C. Symptoms must be present in early childhood (but may not become fully manifest until social demands exceed limited capacities) D. Symptoms together limit and impair everyday functioning. 43

44 Forskellige forklaringsmodeller: Forklaringsteorier Psykoanalytiske (første halvdel af 1900-tallet) Kommunikationsteorier/relationsteorier ( erne) Perceptuelle og kognitive (fra 1960 erne og 1970 erne og frem) (f.eks. arousal-teorier, teorier om sproglig dysfunktion, ToM, Central Coherence) 44

45 Forklaringsteorier Fysiologiske/biologiske forklaringsteorier De fleste er i dag enige om, at autisme er biologisk baseret, men man har endnu ikke fundet én bestemt biologisk markør, der kan forklare, hvorfor nogle individer udvikler autisme. Man har i dag en formodning om, at der ses en anderledes udvikling af flere forskellige hjernestrukturer hos personer med autisme. 45

46 Frontallapperne/Pandelapperne Eksekutive funktioner 46

47 Temporallapperne/Tindingelapperne Sproglig bearbejdning Sanseindtryk (lugt, smag, hørelse Lagring af hukommelse 47

48 Involveret i emotionel regulering, indlæring og hukommelse Amygdala Den sociale hjerne, alle sanseindtryk bliver følelsesmæssigt farvet her Hippocampus Følelsesmæssig indlæring og hukommelse Det limbiske system 48

49 Cerebellum/Lillehjernen Motorisk koordination, holdning, ligevægt Involveret i sprog, indlæring, emotioner, tanker og opmærksomhed 49

50 Relaterede vanskeligheder Arten og graden af de relaterede vanskeligheder kan variere efter barnets funktionsniveau: Svagt til moderat fungerende børn med ASF: Oftere selvskadende adfærd, aggressiv adfærd, ødelæggelsestendenser, søvnforstyrrelser, og sanseforstyrrelser Normalt begavede børn med ASF: Lignende former for problemadfærd, men i mindre grad + ledsagende forstyrrelser som f.eks. OCD, depression, angstforstyrrelser og ADHD Kilde: Haracopoc (2009) 50

51 Relaterede vanskeligheder Eksekutive vanskeligheder Lavt selvværd Selvskadende adfærd Aggressiv adfærd Sproglige vanskeligheder Sociale vanskeligheder Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder Retardering og/eller skæv kognitiv profil 51

52 Sproglige vanskeligheder Nogle børn med ASF mangler verbalt sprog Nogle har enkelte ord Andre har et nogenlunde verbalt sprog Andre igen har et tilsyneladende alderssvarende sprogniveau, men har svært ved den mere pragmatiske del (= brugen af sproget i interaktionen med andre) 52

53 Sociale vanskeligheder 1) Den fjerne type 2) Den passive type 3) Den aktive, men mærkelige type 4) Den formelle type (senere tilføjelse) Kilde: Wing & Gould (1979) 53

54 Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder Opmærksomhed er udtryk for en relation mellem en begivenhed og organismens direkte reaktion på denne begivenhed med henblik på at opnå en umiddelbar ændring (et udfald eller en konsekvens) Citat, Barkley (1997) 54

55 Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder Der findes flere forskellige typer af opmærksomhed: Vedvarende opmærksomhed Selektiv opmærksomhed Delt/samtidig opmærksomhed Fleksibel opmærksomhed 55

56 Normalfordelingskurve - fordeling af personer med ASF (IQ) Ca. 50 % af ASF vurderes til at være mentalt retarderede Ca % af ASF har en høj IQ og udviser særlige mentale evner 56

57 Retardering og/eller skæv kognitiv profil Forskning peger på, at autistiske symptomer (især stereotype bevægelser) varierer som en funktion af kognitive funktioner, idet sværhedsgraden af symptomerne øges i takt med lavere IQ. 57

58 Skæv kognitiv profil Den mest anvendte intelligenstest (Wechlers) indbefatter 4 forskellige indeks: 1. Verbal Forståelse 2. Perceptuel Ræsonnering 3. Arbejdshukommelse 4. Forarbejdningshastighed Hos mange personer med ASF, vil man ofte se en kognitiv profil, hvor der er stor forskel på de fire indeks, mens man hos de fleste andre oftere vil se en mere jævn profil. 58

59 Hvad betyder komorbiditet? Komorbiditet Komorbiditet betyder, at der foruden den primære forstyrrelse er én eller flere andre forstyrrelser tilstede hos individet 59

60 Komorbiditet Typiske komorbide forstyrrelser hos personer med ASF: Søvnforstyrrelser Sansemotoriske forstyrrelser Angst og OCD (tvangstanker/-handlinger) Depression ADHD 60

61 Komorbiditet - Søvnforstyrrelser Forældre til børn med ADHD rapporterer 2-3 gange hyppigere om søvnvanskeligheder hos barnet, end forældre til klinisk normale børn. Det drejer sig primært om besvær med at falde i søvn, urolig søvn og øget morgentræthed % af børn med ADHD vurderes til at have søvnvanskeligheder. Kilde: Allan Hvolby 61

62 Komorbiditet - Sansemotoriske forstyrrelser Eksempler på sansemotoriske forstyrrelser hos børn med ASF, er: - Ujævnt sansemotorisk funktionsniveau - Nedsat udholdenhed og kondition - Svært ved at justere og afpasse kraft - Koordinations vanskeligheder (fin- og grovmotoriske) - Sansemæssig over- eller underreaktion Kilde: Kirsten Bundgaard 62

63 Panikangst Generaliseret angst Fobier OCD Komorbiditet - Angst og OCD 63

64 Symptomer kan f.eks. være - Nedtrykthed - Nedsat interesse - Nedsat energi - Nedsat selvtillid - Selvbebrejdelse - Tanker om død/selvmord Komorbiditet - Depression 64

65 Komorbiditet - ADHD For at få diagnosen Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, skal man opfylde følgende diagnostiske kriterier: Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 mdr. med 6 af de beskrevne symptomer (se liste senere) Hyperaktivitet gennem mindst 6 mdr. med 3 af de beskrevne symptomer (se liste senere) Impulsivitet gennem mindst 6 mdr. med 1 af de beskrevne symptomer (se liste senere) (fortsættes) 65

66 Komorbiditet - ADHD Begyndelse før 7 årsalderen Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, f.eks. Både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner Skyldes ikke affektive lidelser, angsttilstande og opfylder ikke kriterierne for gennemgribende udviklingsforstyrrelse 66

67 Komorbiditet - ADHD Forskning omkring overlap med ADHD-symptomer hos børn med ASF: Mellem % af børn med ASF møder de diagnostiske kriterier for ADHD De fleste af børnene med ASF + ADHD mødte kriterierne for ADHD-K eller ADHD-U Noget tyder på, at børn med højt fungerende ASF oftere møder kriterierne for ADHD-U, og at børn med lavt fungerende ASF og yngre børn med ASF oftere møder kriterierne for ADHD-K Kilde: bl.a. Sinzig, Walter & Doepfner, 2009; Gadow & De Vincent, 2009; Frazier et al.,

68 De forskellige elementer i diagnosticeringsprocessen Indledende samtale med forældre og barn Anamneseoptagelse Klinisk observation (leg, samtale m. barnet) Observation i skole/børnehave Samtale m. lærer/pædagog Besvarelse af spørgeskemaer (f.eks. BRIEF, SCQ) Psykologisk undersøgelse Lægeundersøgelse 68

69 Psykologisk undersøgelse Den psykologiske undersøgelse kan f.eks. bestå af: Opgørelse af spørgeskemaer Beskrivelse af klinisk indtryk WPPSY/WISC-IV/WAIS (test af kognitivt funktionsniveau) TEA-Ch (opmærksomhedstest) ADOS (Autism Diagnostic Observation Schedule) ADI (Autisme diagnostisk interview) 69

70 Uformel assessment Ved uformel assessment vurderer man færdigheder gennem interaktion med barnet. Vurderingen kan f.eks. omhandle: - Fag-faglige færdigheder - Kommunikation/sprog - Sociale færdigheder - Selvhjælpsfærdigheder - Huslige færdigheder - Fritids- og pausefærdigheder - Erhvervsfærdigheder 70

71 Uformel assessment 1. Først bestemmes fokusfærdigheden/-området (f.eks. at kunne spille brætspil med en anden person) 2. Dernæst vurderes, hvilke del-færdigheder, der er nødvendige for at kunne udføre fokusfærdigheden (f.eks. lære regler, huske regler, turtagning, vedholdende opmærksomhed) 3. Del-færdighederne vurderes efter mestringsniveau: Kan, Kan næsten og Kan ikke 4. Man har efterfølgende primært fokus på de delfærdigheder, der ligger i kategorien Kan næsten dvs. den nærmeste udviklingszone 71

72 Uformel assessment Eksempel på skema: Fokusfærdighed: At spille brætspil med en anden person Del-færdighed Kan Kan næsten Kan ikke Lære regler Huske regler Turtagning Vedholdende opmærksomhed X X X X 72

73 Behandling De mest almindelige former for behandling i dag er: Specialpædagogisk indsats Psykoedukation Vejledning af forældre (forældretræning) Vejledning af lærere/pædagoger 73

74 Litteraturliste til inspiration Growing up With Autism af Gabriels & Hill (eds.) (2007) Autism, Brain and Environment af Richard Lathe (2006) Abnormal Child Psychology af Mash og Wolfe (2005) Autisme en gådes afklaring (2. ed.) af Uta Frith (2003) Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis af Theo Peeters (1997) 74