ASF - Autismespektrumforstyrrelser. Lissen Tønnies Langagerskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ASF - Autismespektrumforstyrrelser. Lissen Tønnies Langagerskolen"

Transkript

1 ASF - Autismespektrumforstyrrelser Lissen Tønnies Langagerskolen 1

2 Hvorfor er viden vigtig? Som fagpersoner og forældre har vi mulighed for at hjælpe ved at tilegne os viden og færdigheder på flere forskellige niveauer: Hvad ser vi? Hvorfor ser vi det? Hvad kan vi gøre? Hvordan kan vi gøre det? 2

3 Model Krav Fysiske omgivelser Adfærd Kommunikation? Gener Forudsætninger Fødsel Opvækst Graviditet 3

4 Autismespektrumforstyrrelser 4

5 Autismespektrumforstyrrelser - Forskellige betegnelser Der findes flere forskellige betegnelser for denne gruppe af forstyrrelser: Autismespektrumforstyrrelser (ASF) Autismespektrum tilstande (AST) Gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUF) Autisme 5

6 Autismespektrumforstyrrelser - Forskellige betegnelser De internationale diagnosesystemer (ICD-10 og DSM-IV) bruger betegnelsen Gennemgribende udviklingsforstyrrelser I Danmark benytter fagfolk og forældre primært betegnelsen Autismespektrumforstyrrelser (ASF) 6

7 ASF - Hvad er det? ASF er, som nævnt, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. En udviklingsforstyrrelse er en forstyrrelse/forsinkelse af udviklingen af en eller flere psykiske eller fysiske funktioner. Forstyrrelsen skyldes biologiske forhold i hjernen En gennemgribende udviklingsforstyrrelse er en udviklingsforstyrrelse, der præger individets udfoldelser i alle situationer 7

8 ASF er karakteriseret ved: ASF - Hvad er det? Svære og gennemgribende forringelser inden for tre domæner: - Social interaktion - Kommunikation - Stereotyp adfærd, interesse og aktivitet (forestillingsevnen) Der er tale om kvalitative forringelser, der er yderst afvigende i forhold til individets udviklingsmæssige niveau eller mentale alder. 8

9 ASF - den autistiske triade Forestillingsevne 9

10 ASF - den autistiske triade Personer med ASF kan f.eks. have svært ved, at: Forstå andre personer som sociale individer frem for objekter Relatere sig til andre Orientere sig mod social stimuli og sociale cues Imitere andre Forstå andres emotioner Udtrykke egne emotioner 10

11 ASF - den autistiske triade Personer med ASF kan f.eks. have svært ved, at: Kigge/lytte/reagere på andre Bruge lyde/tegn som social kommunikation Svare/imitere andre Skiftes til at tage tur i en samtale Time sin kommunikation Udveksle idéer/forestillinger/tanker Forstå abstrakte begreber og overførte betydninger 11

12 Personer med ASF udviser f.eks.: ASF - den autistiske triade Gentagende og stereotype bevægelser og adfærd (rutiner, ritualer, mannerismer) Snævre (ofte intense) interesseområder Optagethed af delelementer og detaljer Forestillingsevne 12

13 ASF - Den kognitive stil Man siger, at personer med ASF har en anderledes kognitiv stil - dvs., deres hjerne bearbejder sanseindtryk på en anderledes måde. Mange er enige om, at det særligt er følgende tre områder, hvor der ses en kvalitativ forringelse: Theory of Mind Central koheræns Eksekutive funktioner 13

14 ASF - Theory of Mind (mentaliseringsevnen) Handler om at forstå at andre mennesker har deres egne tanker, følelser og forestillinger, og at man ved at aflæse disse kan forstå/påvirke/forudsige andres adfærd 14

15 Øvelse Theory of Mind Forestil dig, at vi viser denne lille tegneserie til en person med ASF. Hvor vil denne person højst sandsynlig vis gætte på, at Sally vil lede efter sin marmorkugle?

16 Central koheræns: ASF - Den kognitive stil Henviser til en hos mennesket stærk tendens til at tolke stimuli på en relativ global måde (se meningen i sammenhængen), der tager højde for den bredere kontekst. Personer med ASF siges at have svag central koheræns og bearbejder derfor informationer i små bider. De ser detaljerne frem for at se det store billede. 16

17 Eksekutive funktioner De eksekutive funktioner er hjernens styrende og udførende funktioner. De er ansvarlige for målrettet og målbevidst adfærd. Betegnelsen eksekutive funktioner en et paraplybegreb, der inkluderer en samling processer, der håndterer, kontrollerer, integrerer og styrer de kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner, især i forbindelse med aktiv og ny problemløsning. De eksekutive funktioner er derfor særligt på hårdt arbejde, når vi skal udføre en adfærd, der endnu ikke er automatiseret. Man kan tænke på de eksekutive funktioner som hjernens direktør. 17

18 Eksekutive funktioner I litteraturen og forskningen beskrives flere forskellige: Impulshæmning Fleksibilitet Emotionel kontrol Initiering (igangsætning) Arbejdshukommelse Planlægning/Organisering Organisering af materialer Monitorering 18

19 Eksekutive funktioner Udvikling Nogle af de eksekutive funktionerne modnes allerede i 3-4- års alderen, mens andre først modnes senere (særligt i års alderen). De mest komplekse af funktionerne modnes først i puberteten eller senere. 19

20 Eksekutive funktioner Opdeling i Kolde og varme eksekutive funktioner: Kolde De kolde eksekutive funktioner er relateret til kognitive evner. Varme De varme eksekutive funktioner er relateret til sociale og kommunikative evner. De er afhængige af personens brug af input fra og interaktion med omgivelserne. De er ofte mere følelsesorienterede. 20

21 Eksekutive funktioner De kolde Kolde Opmærksomhed (herunder vedvarende opmærksomhed, selektiv opmærksomhed og impulshæmning) Målsætning (herunder initiering, planlægning, organisering, problemløsning, stratetisk adfærd) Kognitiv fleksibilitet (herunder arbejdshukommelse, opmærksomhedsskift, generalisering) 21

22 Eksekutive funktioner De varme Varme Opmærksomhed rettet mod sig selv (eng. self-awareness) Empatisk tænkning (Theory of Mind) Følelsesmæssig regulering Moralsk dømmekraft 22

23 Eksekutive funktioner De eksekutive funktioner er primært placeret i det præfrontale område, der ligger i hjernens forreste del, frontallapperne. 23

24 Kort historisk oprids Begrebet autisme blev oprindeligt brugt af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler. Han brugte betegnelsen om et symptom, problemer med at kontakte andre mennesker, i forbindelse med en skizofreni (en psykotisk tilstand) i voksenpsykiatrien. Autos kommer fra det græske selv ( i en selv ) 24

25 Kanner (1943): Kort historisk oprids Beskrev en gruppe børnepatienter med tidlig infantil autisme: - Manglende evne til at indgå i et naturligt forhold til andre personer - Forstyrret sproglig udvikling med ekkolali - Tvangsmæssigt krav om uforanderlighed - Overfølsomhed over for ydre stimuli - Begrænset spontan aktivitet - Stort kognitivt potentiale 25

26 Kort historisk oprids Asperger (midten af 1900-tallet): Benyttede betegnelse autistisk psykopati om en gruppe af sine patienter, han beskrev således: - Begrænsning i sociale situationer - Dårlig blikkontakt - Forstyrret sproglig udvikling - Verbale og motoriske stereotypier - Isolerede særinteresser - Spontan tænkning med originale orddannelser - Motorisk klodsethed - Forstyrret forhold til ting 26

27 Infantil autisme Diagnoser i ICD-10 Karakteriseres ved mangelfuld udvikling af socialt samspil, af kommunikationsfærdigheder og ved begrænset, stereotyp repetitiv adfærd. Tegn på forstyrrelsen ses før 3-års alderen inden for mindst ét af de tre områder. Forklares ikke ved skizofreni, specifik forstyrrelse af sprogopfattelsen eller tilknytningsforstyrrelse Mindst 6 af følgende symptomer, hvoraf mindst 2 fra (1), og mindst 1 fra både (2) og (3) (fortsættes) 27

28 Infantil autisme (fortsat) Diagnoser i ICD-10 (1) Afvigende socialt samspil med hensyn til (min. 2 symptomer): (fortsættes) (a) blikkontakt, mimik, kropsholdning, gestikulation (b) udvikling af fælles interesser, aktiviteter og emotioner med jævnaldrende (c) emotionel respons, situationsfornemmelse eller integration af social, emotionel og kommunikativ adfærd (d) spontan delagtiggørelse af andre i fornøjelser, interesser eller aktiviteter 28

29 Infantil autisme (fortsat): Diagnoser i ICD-10 (2) Kvalitativt afvigende kommunikation med hensyn til: (a) talesprog, som mangler eller er tilbagestående, uden forsøg på at kompensere herfor ved mimik eller gestikulation (b) evne til spontan samtale (c) brug af ord og sætninger, som er stereotype, repetitive eller ideosynkratiske (d) spontan deltagelse i varieret som-om leg eller for de yngste social imitationsleg (fortsættes) 29

30 Diagnoser i ICD-10 Infantil autisme (fortsat) (3) Indsnævrede repetitive og stereotype adfærdsinteresse- og aktivitetsmønstre: (a) udtalt optagethed af 1 eller flere stereotype, indsnævrede interesser, afvigende med hensyn til indhold eller fokus eller intensitet og afgrænsning (b) tvangspræge fastholden ved specifikke, formålsløse rutiner eller ritualer (c) stereotype, repetitive motoriske manerismer, omfattende hånd- eller finger-basken eller vriden eller komplekse kropsbevægelser (d) optagethed af delelementer eller detaljer uden funktionel betydning (så som legetøjets lugt, konsistens, berøringsfornemmelse eller lyde) 30

31 Atypisk autisme Diagnoser i ICD-10 Afviger fra Infantil autisme enten ved senere begyndelsestidspunkt eller/og ved ikke at udvise forstyrrelser fra alle de tre domæner. Atypisk autisme ses ofte ved dyb mental retardering eller svær impressiv sprogforstyrrelse 31

32 Aspergers syndrom Diagnoser i ICD-10 Afviger fra Infantil autisme ved, at der ikke ses generel forsinkelse af den sproglige eller kognitive udvikling 32

33 Diagnoser i ICD-10 Andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUA) Nogle børn opfylder nogle af kriterierne for autisme spektrum forstyrrelse, men afviger fra andre. GUA anvendes for at beskrive og forstå denne gruppe af børn og unge. Kriterierne for diagnosen GUA er ikke entydige, og der kan forekomme varierende diagnostiske beskrivelser. 33

34 Prævalens Prævalensen vurderes til at være ca. 0,6-1,2 % Kønsratioen (drenge pige) vurderes i dag til ca. 3:1 måske helt op til 10:1 blandt de højere fungerende personer med ASF Det vurderes, at ca. 25 % af personerne med ASF falder inden for kategorien Infantil autisme, og at resten falder inden for de andre autisme-kategorier primært Aspergers Syndrom 34

35 De nye diagnostiske kriterier Det forventes, at ICD-11 ligger klar til brug i DK i Kriterierne vil højst sandsynligt komme til at ligge tæt op af kriterierne i den nye DSM-5, der udkommer maj

36 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 Der benyttes nu betegnelsen Autismespektrumforstyrrelser Erfaringerne fra klinisk praksis tyder på, at det er klinisk svært at skelne mellem de forskellige typer af autisme, hvorfor det hele slås sammen til én kategori Der skal ud fra funktionsniveau (ikke kun IQ) foretages en vurdering af sværhedsgrad (svær-moderat-let) 36

37 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 Severity Level for ASD Social Communication Restricted interests & repetitive behaviors Level 3 Requiring very substantial support Level 2 Requiring substantial support Level 1 Requiring support Severe deficits in verbal and nonverbal social communication skills cause severe impairments in functioning; very limited initiation of social interactions and minimal response to social overtures from others. Marked deficits in verbal and nonverbal social communication skills; social impairments apparent even with supports in place; limited initiation of social interactions and reduced or abnormal response to social overtures from others. Without supports in place, deficits in social communication cause noticeable impairments. Has difficulty initiating social interactions and demonstrates clear examples of atypical or unsuccessful responses to social overtures of others. May appear to have decreased interest in social interactions. Preoccupations, fixated rituals and/or repetitive behaviors markedly interfere with functioning in all spheres. Marked distress when rituals or routines are interrupted; very difficult to redirect from fixated interest or returns to it quickly. RRBs and/or preoccupations or fixated interests appear frequently enough to be obvious to the casual observer and interfere with functioning in a variety of contexts. Distress or frustration is apparent when RRB s are interrupted; difficult to redirect from fixated interest. Rituals and repetitive behaviors (RRB s) cause significant interference with functioning in one or more contexts. Resists attempts by others to interrupt RRB s or to be redirected from fixated interest. 37

38 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 Noget tyder på, at kriteriet omkring tilstedeværelse før 3-års alderen frafalder, da det kan være svært at se så tidligt, at der er noget, der er anderledes. Dog beskrives det, at der skal være symptomer tilstede i tidlig barndom. Den sproglige og sociale komponent slås sandsynligvis sammen til social-kommunikation/socialinteraktionsdomæne 38

39 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 Sensoriske regulationsforstyrrelser kommer ind som et kriterium: Hyper-or hypo-reactivity to sensory input or unusual interest in sensory aspects of environment; (such as apparent indifference to pain/heat/cold, adverse response to specific sounds or textures, excessive smelling or touching of objects, fascination with lights or spinning objects). 39

40 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 Der skal registreres komorbiditet herunder f.eks. sproglige vanskeligheder ADHD forsvinder som eksklusionsdiagnose Ny eksklusionsdiagnose: Social Communication Disorder 40

41 Must meet criteria A, B, C, and D: De nye diagnostiske kriterier DSM-5 A. Persistent deficits in social communication and social interaction across contexts, not accounted for by general developmental delays, and manifest by all 3 of the following: 1. Deficits in social-emotional reciprocity; ranging from abnormal social approach and failure of normal back and forth conversation through reduced sharing of interests, emotions, and affect and response to total lack of initiation of social interaction, 2. Deficits in nonverbal communicative behaviors used for social interaction; ranging from poorly integrated- verbal and nonverbal communication, through abnormalities in eye contact and body-language, or deficits in understanding and use of nonverbal communication, to total lack of facial expression or gestures. 3. Deficits in developing and maintaining relationships, appropriate to developmental level (beyond those with caregivers); ranging from difficulties adjusting behavior to suit different social contexts through difficulties in sharing imaginative play and in making friends to an apparent absence of interest in people 41

42 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 B. Restricted, repetitive patterns of behavior, interests, or activities as manifested by at least two of the following: 1. Stereotyped or repetitive speech, motor movements, or use of objects; (such as simple motor stereotypies, echolalia, repetitive use of objects, or idiosyncratic phrases). 2. Excessive adherence to routines, ritualized patterns of verbal or nonverbal behavior, or excessive resistance to change; (such as motoric rituals, insistence on same route or food, repetitive questioning or extreme distress at small changes). 3. Highly restricted, fixated interests that are abnormal in intensity or focus; (such as strong attachment to or preoccupation with unusual objects, excessively circumscribed or perseverative interests). 4. Hyper-or hypo-reactivity to sensory input or unusual interest in sensory aspects of environment; (such as apparent indifference to pain/heat/cold, adverse response to specific sounds or textures, excessive smelling or touching of objects, fascination with lights or spinning objects). 42

43 De nye diagnostiske kriterier DSM-5 C. Symptoms must be present in early childhood (but may not become fully manifest until social demands exceed limited capacities) D. Symptoms together limit and impair everyday functioning. 43

44 Forskellige forklaringsmodeller: Forklaringsteorier Psykoanalytiske (første halvdel af 1900-tallet) Kommunikationsteorier/relationsteorier ( erne) Perceptuelle og kognitive (fra 1960 erne og 1970 erne og frem) (f.eks. arousal-teorier, teorier om sproglig dysfunktion, ToM, Central Coherence) 44

45 Forklaringsteorier Fysiologiske/biologiske forklaringsteorier De fleste er i dag enige om, at autisme er biologisk baseret, men man har endnu ikke fundet én bestemt biologisk markør, der kan forklare, hvorfor nogle individer udvikler autisme. Man har i dag en formodning om, at der ses en anderledes udvikling af flere forskellige hjernestrukturer hos personer med autisme. 45

46 Frontallapperne/Pandelapperne Eksekutive funktioner 46

47 Temporallapperne/Tindingelapperne Sproglig bearbejdning Sanseindtryk (lugt, smag, hørelse Lagring af hukommelse 47

48 Involveret i emotionel regulering, indlæring og hukommelse Amygdala Den sociale hjerne, alle sanseindtryk bliver følelsesmæssigt farvet her Hippocampus Følelsesmæssig indlæring og hukommelse Det limbiske system 48

49 Cerebellum/Lillehjernen Motorisk koordination, holdning, ligevægt Involveret i sprog, indlæring, emotioner, tanker og opmærksomhed 49

50 Relaterede vanskeligheder Arten og graden af de relaterede vanskeligheder kan variere efter barnets funktionsniveau: Svagt til moderat fungerende børn med ASF: Oftere selvskadende adfærd, aggressiv adfærd, ødelæggelsestendenser, søvnforstyrrelser, og sanseforstyrrelser Normalt begavede børn med ASF: Lignende former for problemadfærd, men i mindre grad + ledsagende forstyrrelser som f.eks. OCD, depression, angstforstyrrelser og ADHD Kilde: Haracopoc (2009) 50

51 Relaterede vanskeligheder Eksekutive vanskeligheder Lavt selvværd Selvskadende adfærd Aggressiv adfærd Sproglige vanskeligheder Sociale vanskeligheder Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder Retardering og/eller skæv kognitiv profil 51

52 Sproglige vanskeligheder Nogle børn med ASF mangler verbalt sprog Nogle har enkelte ord Andre har et nogenlunde verbalt sprog Andre igen har et tilsyneladende alderssvarende sprogniveau, men har svært ved den mere pragmatiske del (= brugen af sproget i interaktionen med andre) 52

53 Sociale vanskeligheder 1) Den fjerne type 2) Den passive type 3) Den aktive, men mærkelige type 4) Den formelle type (senere tilføjelse) Kilde: Wing & Gould (1979) 53

54 Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder Opmærksomhed er udtryk for en relation mellem en begivenhed og organismens direkte reaktion på denne begivenhed med henblik på at opnå en umiddelbar ændring (et udfald eller en konsekvens) Citat, Barkley (1997) 54

55 Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder Der findes flere forskellige typer af opmærksomhed: Vedvarende opmærksomhed Selektiv opmærksomhed Delt/samtidig opmærksomhed Fleksibel opmærksomhed 55

56 Normalfordelingskurve - fordeling af personer med ASF (IQ) Ca. 50 % af ASF vurderes til at være mentalt retarderede Ca % af ASF har en høj IQ og udviser særlige mentale evner 56

57 Retardering og/eller skæv kognitiv profil Forskning peger på, at autistiske symptomer (især stereotype bevægelser) varierer som en funktion af kognitive funktioner, idet sværhedsgraden af symptomerne øges i takt med lavere IQ. 57

58 Skæv kognitiv profil Den mest anvendte intelligenstest (Wechlers) indbefatter 4 forskellige indeks: 1. Verbal Forståelse 2. Perceptuel Ræsonnering 3. Arbejdshukommelse 4. Forarbejdningshastighed Hos mange personer med ASF, vil man ofte se en kognitiv profil, hvor der er stor forskel på de fire indeks, mens man hos de fleste andre oftere vil se en mere jævn profil. 58

59 Hvad betyder komorbiditet? Komorbiditet Komorbiditet betyder, at der foruden den primære forstyrrelse er én eller flere andre forstyrrelser tilstede hos individet 59

60 Komorbiditet Typiske komorbide forstyrrelser hos personer med ASF: Søvnforstyrrelser Sansemotoriske forstyrrelser Angst og OCD (tvangstanker/-handlinger) Depression ADHD 60

61 Komorbiditet - Søvnforstyrrelser Forældre til børn med ADHD rapporterer 2-3 gange hyppigere om søvnvanskeligheder hos barnet, end forældre til klinisk normale børn. Det drejer sig primært om besvær med at falde i søvn, urolig søvn og øget morgentræthed % af børn med ADHD vurderes til at have søvnvanskeligheder. Kilde: Allan Hvolby 61

62 Komorbiditet - Sansemotoriske forstyrrelser Eksempler på sansemotoriske forstyrrelser hos børn med ASF, er: - Ujævnt sansemotorisk funktionsniveau - Nedsat udholdenhed og kondition - Svært ved at justere og afpasse kraft - Koordinations vanskeligheder (fin- og grovmotoriske) - Sansemæssig over- eller underreaktion Kilde: Kirsten Bundgaard 62

63 Panikangst Generaliseret angst Fobier OCD Komorbiditet - Angst og OCD 63

64 Symptomer kan f.eks. være - Nedtrykthed - Nedsat interesse - Nedsat energi - Nedsat selvtillid - Selvbebrejdelse - Tanker om død/selvmord Komorbiditet - Depression 64

65 Komorbiditet - ADHD For at få diagnosen Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, skal man opfylde følgende diagnostiske kriterier: Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 mdr. med 6 af de beskrevne symptomer (se liste senere) Hyperaktivitet gennem mindst 6 mdr. med 3 af de beskrevne symptomer (se liste senere) Impulsivitet gennem mindst 6 mdr. med 1 af de beskrevne symptomer (se liste senere) (fortsættes) 65

66 Komorbiditet - ADHD Begyndelse før 7 årsalderen Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, f.eks. Både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner Skyldes ikke affektive lidelser, angsttilstande og opfylder ikke kriterierne for gennemgribende udviklingsforstyrrelse 66

67 Komorbiditet - ADHD Forskning omkring overlap med ADHD-symptomer hos børn med ASF: Mellem % af børn med ASF møder de diagnostiske kriterier for ADHD De fleste af børnene med ASF + ADHD mødte kriterierne for ADHD-K eller ADHD-U Noget tyder på, at børn med højt fungerende ASF oftere møder kriterierne for ADHD-U, og at børn med lavt fungerende ASF og yngre børn med ASF oftere møder kriterierne for ADHD-K Kilde: bl.a. Sinzig, Walter & Doepfner, 2009; Gadow & De Vincent, 2009; Frazier et al.,

68 De forskellige elementer i diagnosticeringsprocessen Indledende samtale med forældre og barn Anamneseoptagelse Klinisk observation (leg, samtale m. barnet) Observation i skole/børnehave Samtale m. lærer/pædagog Besvarelse af spørgeskemaer (f.eks. BRIEF, SCQ) Psykologisk undersøgelse Lægeundersøgelse 68

69 Psykologisk undersøgelse Den psykologiske undersøgelse kan f.eks. bestå af: Opgørelse af spørgeskemaer Beskrivelse af klinisk indtryk WPPSY/WISC-IV/WAIS (test af kognitivt funktionsniveau) TEA-Ch (opmærksomhedstest) ADOS (Autism Diagnostic Observation Schedule) ADI (Autisme diagnostisk interview) 69

70 Uformel assessment Ved uformel assessment vurderer man færdigheder gennem interaktion med barnet. Vurderingen kan f.eks. omhandle: - Fag-faglige færdigheder - Kommunikation/sprog - Sociale færdigheder - Selvhjælpsfærdigheder - Huslige færdigheder - Fritids- og pausefærdigheder - Erhvervsfærdigheder 70

71 Uformel assessment 1. Først bestemmes fokusfærdigheden/-området (f.eks. at kunne spille brætspil med en anden person) 2. Dernæst vurderes, hvilke del-færdigheder, der er nødvendige for at kunne udføre fokusfærdigheden (f.eks. lære regler, huske regler, turtagning, vedholdende opmærksomhed) 3. Del-færdighederne vurderes efter mestringsniveau: Kan, Kan næsten og Kan ikke 4. Man har efterfølgende primært fokus på de delfærdigheder, der ligger i kategorien Kan næsten dvs. den nærmeste udviklingszone 71

72 Uformel assessment Eksempel på skema: Fokusfærdighed: At spille brætspil med en anden person Del-færdighed Kan Kan næsten Kan ikke Lære regler Huske regler Turtagning Vedholdende opmærksomhed X X X X 72

73 Behandling De mest almindelige former for behandling i dag er: Specialpædagogisk indsats Psykoedukation Vejledning af forældre (forældretræning) Vejledning af lærere/pædagoger 73

74 Litteraturliste til inspiration Growing up With Autism af Gabriels & Hill (eds.) (2007) Autism, Brain and Environment af Richard Lathe (2006) Abnormal Child Psychology af Mash og Wolfe (2005) Autisme en gådes afklaring (2. ed.) af Uta Frith (2003) Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis af Theo Peeters (1997) 74

Autismespektret og nyt diagnosesystem. Før og efter

Autismespektret og nyt diagnosesystem. Før og efter Autismespektret og nyt diagnosesystem Før og efter Indtil 1971 blandes autisme med skizofreni Childhood schizophrenia Infantile psychosis Autism/Autistic disorder ICD-10 1990/95 og DSM-IV 1994 : Gennemgribende

Læs mere

Det nye diagnosesystem DSM-5. 21. november 2013 LOS Torsten Warrer

Det nye diagnosesystem DSM-5. 21. november 2013 LOS Torsten Warrer Det nye diagnosesystem DSM-5 21. november 2013 LOS Torsten Warrer 1 ud af 176 diagnoser har ens kriterier: Forbigående tics DSM-IV Vs. ICD-10 Moderne diagnoser "looking forward, laying the groundwork

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

De nye diagnosekriterier

De nye diagnosekriterier De nye diagnosekriterier Au8sme personale træf 2015 Psykolog og ph.d.- studerende 1 Leo Kanner (1943) Historisk rids Hans Asperger (1944) 3 Diagnosesystemer ICD WHO Gælder for hele verden Anvendes som

Læs mere

Behov for et system, der kigger på flere niveauer!

Behov for et system, der kigger på flere niveauer! Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret

Læs mere

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne, autisme og de andre i praksis Psykiatriformidlingen Frederiksberg (Børne-ungdomspsykiatrisk Center Glostrup) Uddannelsesforbundet Svendborg Onsdag d. 29. januar 0.00.00

Læs mere

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser

Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelser Handlemuligheder hos unge og voksne Torben Isager Psykiatriformidlingen, Frederiksberg 3-5 % ADHD 1 % ASF Uddannelsesforbundet

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Autisme spektrum forstyrrelse

Autisme spektrum forstyrrelse Autisme spektrum forstyrrelse Ved DSI Hedehuset modtager vi i botilbuddene Fuglsang og Harlekin Opgang borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). De borgere med ASF som vi typisk modtager, har ikke

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

WORKSHOP 3 Forståelsen af Unge med neuropsykiatriske udfordringer - ADHD og/eller

WORKSHOP 3 Forståelsen af Unge med neuropsykiatriske udfordringer - ADHD og/eller WORKSHOP 3 Forståelsen af Unge med neuropsykiatriske udfordringer - ADHD og/eller Autismespektrumforstyrrelser. Program Hvad kan vi gøre Den neuropsykologiske værktøjskasse Hvad er ADHD og ASF Pernille

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Udviklingsforstyrrelser Generelle udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Ud af 430 børn har forældrene til 262 givet tilsagn om, at deres børn må deltage.. hos 31 fandt man adfærdsmæssige risikotegn, der ville kunne føre

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Autisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2. Indledning... 2

Autisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2. Indledning... 2 Bragt i Autismebladet, 2010, nr. 1. Indhold Autisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2 Indledning... 2 ADOS og ADI-R i den diagnostiske proces... 2

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Advarselssignal! Han er altid uforberedt. Han er tydeligvis ligeglad. Hun gør det kun, hvis hun interesserer sig for det.

Advarselssignal! Han er altid uforberedt. Han er tydeligvis ligeglad. Hun gør det kun, hvis hun interesserer sig for det. ADHD Han er doven. Advarselssignal! Han er altid uforberedt. Han er tydeligvis ligeglad. Hun gør det kun, hvis hun interesserer sig for det. Hun ville være bedre til det, hvis hun viste større interesse.

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt

Læs mere

STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse?

STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse? STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse? Autoriseret psykolog Ditte Rose Andersen Intensive Interaction Danmark AARHUSKONFERENCEN OM AUTISME OG ADHD

Læs mere

Problemer med autismebegrebet?

Problemer med autismebegrebet? Thomas Hvid Thingstrup, filosof, lærer på Fjordskolen i Roskilde Problemer med autismebegrebet? I en række sammenhænge nævnes det, at autismebegrebet ikke er entydigt, at der ikke er nogen endelig forklaring

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Screening af adfærd indenfor spektret hos børn / unge

Screening af adfærd indenfor spektret hos børn / unge Autisme Spektrum Forstyrrelser Screening og Diagnostik AUTISME PERSONALETRÆF Cand.Psych., ph.d.-studerende Cathriona Cantio Screening af adfærd indenfor spektret hos børn / unge SRS (SCQ & M-CHAT) 1 Social

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder.! Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen

Unge med psykiske vanskeligheder.! Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen Unge med psykiske vanskeligheder Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen Dagens program. Diagnoserne autisme og ADHD. Erfaringer fra gymnasier og HF med specialtilbud. Den gode undervisning eksempler.

Læs mere

Modediagnoser og indikationsskred smart markedsføring eller oversete behandlingsbehov?

Modediagnoser og indikationsskred smart markedsføring eller oversete behandlingsbehov? Modediagnoser og indikationsskred smart markedsføring eller oversete behandlingsbehov? Er 25.000 børn, unge og voksne i medicinsk behandling for ADHD for få, tilpas eller for mange? Lisbeth Kortegaard,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Autisme spektrum forstyrrelser (ASF) herunder Aspergers Syndrom (AS)

Autisme spektrum forstyrrelser (ASF) herunder Aspergers Syndrom (AS) Autisme spektrum forstyrrelser (ASF) herunder Aspergers Syndrom (AS) Historie Autisme og Asperger diagnosen Funktionsforstyrrelse kontra handicap Komorbiditet Forekomst og årsager Hjernens opbygning og

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Unge og ADHD UUVF, d.4.11.2014 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rhl@live.dk. Mobil: 40 94 19 22 ADHD-

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel Familier med handikappede børn En forældrevinkel Introduktion Lidt om autisme De pårørendes udfordringer i hverdagen Sagsbehandlerens vinkel Forventninger Opsamling Hvem er jeg Winnie Skjødt Mor til 2

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg Unges trivsel Et neuropsykiatrisk perspektiv Overlæge Jakob Ørnberg Ideologisk programerklæring Det enkelte menneske skal have mulighed for at udfolde sig og sine drømme i en gensidig forpligtigelse med

Læs mere

Læring hos børn med autisme

Læring hos børn med autisme Læring hos børn med autisme 7 semester PV10S3 Gruppe 51 Udarbejdet af: PV10521 PV10531 Vejleder: Camilla Nielsen Trine Ahrenkiel Haulrik Finn Holm Dato: Anslag 71.941 Udarbejdet af: Gruppe 51 PV10S3 Camilla

Læs mere

Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys

Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys af Lennart Pedersen, faglig leder og specialist i børneneuropsykolog Offentliggjort i Autismebladet nr. 3 1998 Indledning

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014 Autisme hos voksne AUTISME HOS VOKSNE Infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, GUA, GUU, NLD m.fl. Autismeområdet

Læs mere

Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9

Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9 Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9 Aftenens program 19.00-19.15 Præsentation 19.15 19.30 Forventningerne til aftenen 19.30

Læs mere

Årsagsmodel Der er behov for at kende de underliggende årsager for at finde de rigtige adfærdsmæssige mål!

Årsagsmodel Der er behov for at kende de underliggende årsager for at finde de rigtige adfærdsmæssige mål! Miljø Årsagsmodel Der er behov for at kende de underliggende årsager for at finde de rigtige adfærdsmæssige mål! Neurologiske forskelle Hjerne Kognitive vanskeligheder Tænkning Adfærdsmæssige symptomer

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

børn med ADHD f o r e n i n g e n

børn med ADHD f o r e n i n g e n børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Autismespektrum forstyrrelser (ASD) - definition, diagnostik og behandling

Autismespektrum forstyrrelser (ASD) - definition, diagnostik og behandling Autismespektrum forstyrrelser (ASD) - definition, diagnostik og behandling Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

U-guide 5/10/2016. Jannik Beyer. Jannik Beyer. 00 erne MRC Rapporten Lov om social service1998 Fra statisk til dynamisk handicapforståelse

U-guide 5/10/2016. Jannik Beyer. Jannik Beyer. 00 erne MRC Rapporten Lov om social service1998 Fra statisk til dynamisk handicapforståelse Veje og vildveje i forståelsen af autisme: Det bio-psyko-sociale Sammensat og dynamisk udviklingsproblematik, Faktorer i omgivelserne. Kontekstens betydning Hvorfor får ungdomsårene en så central betydning?

Læs mere

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med

Læs mere

Oplæg til Høje Taastrup Gymnasium d. 16/9-2013.

Oplæg til Høje Taastrup Gymnasium d. 16/9-2013. Oplæg til Høje Taastrup Gymnasium d. 16/9-2013. 1 You Tube: Special Education Social Attribution Task http://www.youtube.com/watch?v=jr5bc5ia BLs Klip på 1 min. 06 sek. 2 Oversigt over oplægget, Hvad er

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder)

Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) jf. DSM-5 (Udkommet 2013): 1 A. Et vedvarende mønster af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet som forstyrrer funktion

Læs mere

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne LANDSFORENINGEN AUTISME Aspergers syndrom hos voksne Landsforeningen Autisme April 2011 Aspergers syndrom hos voksne Aspergers syndrom (AS) er en ret ny diagnose, der blev taget i brug i Danmark i 1994,

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

ADHD fra barndom til voksenalder

ADHD fra barndom til voksenalder ADHD fra barndom til voksenalder Temadag i Dansk Psykolog Forenings Selskab for Misbrugspsykologi Fredericia d. 18. november 2009 Psykolog Glennie Marie Almer Københavns Universitet, Universitetsklinikken

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Forord Dette materiale er samlet set et fælles udgangspunkt for arbejdet med livsduelighed som begreb og disciplin.

Forord Dette materiale er samlet set et fælles udgangspunkt for arbejdet med livsduelighed som begreb og disciplin. LIVSDUELIGHED Forord Dette materiale er samlet set et fælles udgangspunkt for arbejdet med livsduelighed som begreb og disciplin. Denne publikation er et resultat af et længere udviklingsprojekt på Storåskolens

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind"

Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - Theory of Mind De grundlæggende psykologiske forstyrrelser Klinisk børneneuropsykolog Lennart Pedersen og psykolog Demetrious Haracopos (fra bogen "Aspergers syndrom - Fra diagnose til behandling) - ISBN: 87-90479-40-8)

Læs mere