Deltager-foredrag. I Aalborg-delen af kurset skal stort set alle bidrage med miniforedrag (ca. 7 slides på ca min. til diskussion).

Transkript

1 Deltager-foredrag I Aalborg-delen af kurset skal stort set alle bidrage med miniforedrag (ca. 7 slides på ca min. til diskussion). Der er i alt 11 foredrag, som er tildelt ansvarlige. Disse er valgt nogenlunde jævnt fordelt i forhold til deltagernes geografiske oprindelse. Hensigten er, at den ansvarlige for foredraget skal finde en makker at samarbejde med, så der bliver to forfattere til hvert foredrag. De to forfattere behøver ikke nødvendigvis komme fra samme afdeling. Samarbejdet kan selvfølgelig også foregå via . I finder også selv ud af, hvem der skal præsentere. Det behøver ikke være den ansvarlige. Et simpelt regnestykke viser, at der bliver tre deltager tilovers, når alt er fordelt. Dem kan vi evt. koble på som tredje part ved kursets første del i Århus, hvis ikke vi i mellemtiden finder på andre mulige opgaver...

2 Ansvarlige for et foredrag Biokompatibilitet Dialysevand Bettina Jørgensen Stolle Tina Berg Jensen Single-needle-HD Anne Mette Frederiksen HDF Dialysedosis Antikoagulation CRRT Dysækvilibrium B2M-Amyloidose Plasmaferese Hæmoperfusion Galina Lamkova Sessa Rie Io Glerup Dorthe Mørck Mortensen Jesper Moesgaard Rantanen Marija Kristina Novosel Casper Rydahl Mahshid Pourarsalan Vibeke Rømming Sørensen Mulige makkere Der vælges en enkelt, som derefter er optaget. Men vær gerne lidt smidige med at finde/bytte partnere. Birgitte Godskesen Tougaard Subagini Nagarajah Maria Sorokina-Grube Marie Frimodt-Møller Cecilie Lyngsø Giedre Martuseviciene Rizwan Butt Majbritt Knudsen Julie Nellemann Bang Mads Hornum Mir Hassan Sarwary Kathrine Skaaning Laursen Patrick Schjelderup Anna Oczachowska-Kulik

3 Foredrag Biokompatibilitet Bettina Jørgensen Stolle og? Foredraget skal vare 7 min. plus ca. 3 min. diskussion. Følgende bør indgå: Forskellige membranmaterialer (cuprophan, celluloseactat, polysulfon etc.) Komplementaktivering Hvad er det? Forskelle mellem membranmaterialer? Leukocytdegranulering Vis f.eks. figur og forskelle mellem membrantyper. Kliniske korrelater til inkompatibilitet, reaktion på membraner. Akutte symptomer? Problemer ved langtidsbrug? Andre problemer, som relaterer til membranmateriale? (ACE-hæmmer + polyacrylonitril? Heparinforbrug og membranstørrelse? Der er andre foredrag om antikoagulation ved HD og beta-2-mikroglobulinamyloidose, så dette skal stort set kun nævnes, hvor det er relevant. Søgeord, som kan benyttes for at finde litteratur/illustrationer: hemodialysis membrane types, hemodialysis + biocompatibility, hemodialyses complement activation, hemodialysis granulocyte degranulation. Emnet er også omtalt i de fleste gængse lærebøger om hæmodialyse og i Uptodate.com, hvis dit sygehus har adgang.

4 Foredrag Vand til dialyse Tina Berg Jensen og? Foredraget skal vare 7 min. plus ca. 3 min. diskussion. udsendt uddelingskopier til kursusdeltagerne Følgende bør indgå: Hvorfor er det nødvendigt at rense vand til dialysebrug? Nogle idéer kan måske hentes i ældre artikler, før problemerne blev opdaget, f.eks. Opbygning af vandanlæg (hvilke dele indgår) Princippet for omvendt osmose (revers osmose) Hovedprincipperne for kemisk og bakteriologisk kontrol af dialysevandet Vandkvalitet-rapport-Marts05.pdf Yderligere mikrobiologisk rensning af dialysevandet i selve dialysemaskinen med særlige filtre. Prøv at søge Google/Pubmed på ultrapure dialysis/ultrapure dialysate, om der er nogen fordele ved generelt på f.eks. morbiditet/mortalitet ved at bruge ultrarent dialysat. Alle kursusdeltagere skal lave en hjemmeopgave om vandanlæg (se denne). Foredraget skal fungere som oplæg til diskussion på basis af denne opgave. Bagefter følger en rundvisning, hvor vi vil se, hvordan vandanlæg og centralt dialysekoncentratsystem er implementeret i Aalborg.

5 Foredrag Single-Needle-Dialyse Anne Mette Frederiksen og? Foredraget skal vare 7 min. plus ca. 3 min. diskussion. Følgende bør indgå: De almindeligste måder at udføre single-needle-dialyse på, illustreret med f.eks. figurer skannet ind fra lærebøger. Hvad kræves der mht. specielle slangesæt etc. til de forskellige setups. Hvad er de almindeligste indikationer for denne behandlingstype? Hvor effektiv er SND i praksis? (Hør f.eks. med sygeplejersker på din afdeling, hvor stort effektivt blodflow, der kan opnås. Og hvilken metode de bruger). Hvad siger litteraturen om clearance? Fordele og ulemper med SND i øvrigt? (Hør også med dialysesygeplejersker om dette, set fra deres synspunkt). Emnet er omtalt i de fleste gængse lærebøger om hæmodialyse. Der er et udmærket kapitel i Nissenson og Fine, som f.eks. kan bruges som udgangspunkt. Desværre ser det ud til at knibe med at finde gode illustrationer på Internettet. Hvis du ikke selv har mulighed, kan jeg skanne billeder fra dette kapitel efter -anmodning i god tid.

6 Foredrag Hæmodiafiltration (HDF) Galina Lamkova Sessa og? Foredraget skal vare 7 min. plus ca. 3 min. diskussion. Følgende bør indgå: De almindeligste måder at udføre HDF på, illustreret med f.eks. figurer skannet ind fra lærebøger eller downloadet fra nettet. Prædilution og postdilution bør nævnes. Hvad kræves der mht. særlig udrustning etc. til de forskellige setups. Koster det ekstra? Mere arbejdstid? Er der særlige forudsætning/indikationer for HDF? Er der nogen dokumenteret fordel med HDF (find f.eks. en nyere oversigtsartikel) Fordele og ulemper med HDF i øvrigt? (Hør også med dialysesygeplejersker om dette, set fra deres synspunkt). Emnet er omtalt i de fleste gængse lærebøger om hæmodialyse. Der står bl.a. lidt i Nissenson & Fine - ikke meget, men nok til et kort foredrag. Der ligger en del illustrationer på Internettet, som kan stjæles.

7 Foredrag Rekommanderet dialysedosis for HD Rie Io Glerup og? Foredraget skal vare 7 min. med plads til ca. 3 min. diskussion. Den gældende rekommandation kan du finde her: de4.htm Den teoretiske baggrund for Kt/V og URR vil blive gennemgået af Tom Buur, før dette foredrag. Så dette behøver du ikke gå i dybden med at forklare.. Følgende bør indgå i foredraget: KDOQI s rekommandationer, og under hvilke omstændigheder de gælder. Hvad er baggrunden for disse gældende rekommandationer (svar HEMO-studiet, men uddyb) Forskellen mellem minimums-kt/v og mål-kt/v (target Kt/V) og hvorfor mål-kt/v er højere. Findes der rekommandationer for dialyse x 2/uge eller x 6/uge (hjemme- HD). Stort set alle væsentlige oplysninger står lige under KDOQIrekommandationerne. Men prøv evt. at søge på HEMO-studiet for evt. at finde de vigtigste konklusioner fra dette. Der er flere oversigtsartikler, som har analyseret dette studie. Lidt kurver med mortalitet/morbiditet e.l. kan sikkert også gøre foredraget smukkere.

8 Foredrag Antikoagulation ved HD Dorthe Mørck Mortensen og? Foredraget skal vare 7-10 min.. Regn derfor med ca slides i Powerpoint. Følgende bør indgå i foredraget: Antikoagulation ved første dialyse Antikoagulation ved fortsat dialyse og almindelig metoder til justering heraf Forskellige metoder til antikoagulation ved blødningskomplikationer Evt. særlige metoder ved hjemme-hæmodialyse og kontinuerlige HD/HF-behandlinger Der er f.eks. et kapitel om antikoagulation i Nissenson & Fine. Men tag gerne udgangspunkt i de metoder, som anvendes på din egen afdeling. Foredraget skal fungere som oplæg til diskussion af de cases, alle deltagere har fået som hjemmeopgave.

9 Foredrag CRRT (Continuous Renal Replacement Therapy) Jesper Moesgaard Rantanen og? Foredraget skal vare 7-10 min.. Regn derfor med ca slides i Powerpoint. Følgende bør indgå i foredraget: Princippet for CRRT (CVVHD, CVVHDF og så videre) Apparatur, væsker m.m. Hvor effektiv er disse behandlinger (clearance)? Indikationer? Herunder, hvornår foretrækkes disse behandlingstyper fremfor intermittent hæmodialyse. Er der medicinske årsager, eller drejer det sig mere om personalebetinget organisation? Er der videnskabelige holdepunkter for værdien af disse kontinuerlige behandlingsformer sammenlignet med intermittent hæmodialyse? Se f.eks. dette: Evt. kan du finde andre publikationer, som sammenligner? Prøv bare at google CRRT, der ser ud til allerede at ligge flere foredrag derude, hvor f.eks. figurer kan lånes.

10 Foredrag Dialyse-dysækvilibrium Marija Kristina Novosel og? Foredraget skal vare 7 min. med plads til ca. 3 min. diskussion. Dysækvilibrium bruges ofte i fejlagtigt om forskellige uspecifikke symptomer under dialyse. Foredragets hovedformål er at klargøre, hvad dialyse-dysækvilibrium egentlig er. Følgende bør indgå i foredraget:. Patogenesen til dialyse-dysækvilibrium Symptomer/diagnose Behandling af syndromet Profylakse En kort beskrivelse findes i Nissenson & Fine, eller her: Marija, jeg har valgt dig til dette foredrag, fordi jeg kan se, du har publiceret en case med dialyse ved meget højt carbamid, hvor der opstod bivirkninger. Du må gerne medtage denne case, hvis det kan gøres på 1-2 slides.

11 Foredrag Beta-2-Mikroglobulinamyloidose Casper Rydahl og? Foredraget skal vare 7 min. med plads til ca. 3 min. diskussion. Følgende bør indgå i foredraget: Patogenesen til B2MA Symptomer/diagnose Behandling af B2MA Profylakse? Det skulle ikke være så svært at finde noget om dette i gængse bøger eller på nettet: Få også gerne nogle illustrationer med. F.eks.: Casper, du har fået dette foredrag pga. din publikation om Gadolinium. Der er jo som bekendt lidt overlap af symptomer.

12 Foredrag Plasmaferese Mahshid Pourarsalan og? Foredraget skal vare 7 min. plus ca. 3 min. diskussion. Følgende bør indgå: Apparatur og opsætning heraf (filter, centrifuge bør lige nævnes) Vigtigste indikationer i nefrologisk regi Antal behandlinger, volumen af skift, albumin/plasma? Tilførsel af immunglobuliner? Problemer? Emnet er omtalt i de fleste gængse lærebøger om hæmodialyse. Der står bl.a. lidt i Nissenson & Fine. Ellers kan der googles på Plasmapheresis og Plasma Exchange.

13 Foredrag Hæmoperfusion Vibeke Rømming Sørensen og? Foredraget skal vare 7 min. plus ca. 3 min. diskussion. Følgende bør indgå: Apparatur og særlig opsætning heraf Forskellige patron-typer (cartridge)? Problemer? Vigtigste indikationer Aluminiumforgiftning? Emnet er omtalt i de fleste gængse lærebøger om hæmodialyse. Der står bl.a. lidt i Nissenson & Fine. Spørg gerne afdelingssygeplejersken på din dialyseafd.., måske har hun vejledninger for opsætning, eller en brochure som denne: Hemoperfuzyon_seti.pdf Der er mere på nettet, forklaringer, illustrationer etc.: Søg selv videre.