Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics
|
|
- Freja Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler Kompetencer Faglige søjler Skema over semestertemaer Skema over modulernes placering Beskrivelse af 1. til 7. semester med værdiargumentation, kompetencemål og beskrivelse af de enkelte moduler.
2 1 Jobprofiler Mekatronikuddannelsen har en bred basis indenfor mekanik, elektronik og software. Uddannelsens sidste år giver den enkelte studerende mulighed for at tilrettelægge sit studium, så der opnås en personlig profil med særlige kvalifikationer f.eks. indenfor mekanik. Det giver jobmuligheder i virksomheder, som udvikler og sælger intelligente mekatroniske produkter. Med en sin brede basale viden og særlige spidskompetencer kan mekatronikingeniøren varetage forskellige funktioner i virksomheden. Følgende typiske jobprofiler kan nævnes: Udviklingsingeniør - mekanik - elektronik - software Projektleder Kunderådgivning Projektsalg 2 Uddannelsens kompetencebeskrivelse Målet med mekatronikuddannelsen er at uddanne en udviklingsingeniør, som har kompetencer indenfor mekanik, elektronik og software. Uddannelsen giver kvalifikationer til at deltage i og lede udviklingen af produkter med et komplekst fagligt indhold. Mekatronikingeniøren fra Syddansk Universitet er kendetegnet ved følgende kompetencer: At kunne designe og beregne og beregne mekaniske konstruktioner At kunne designe og beregne elektroniske kredsløb At kunne anvende fysiske teorier kreativt til udvikling af nye produkter At kunne udvikle software til intelligente produkter At være trænet i gennemførelse af udviklingsprojekter i teams At have faglige kvalifikationer som projektleder for projekter med et tværfagligt indhold
3 3 Uddannelsens faglige søjler Mekatronik ingeniørens kompetencer opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra 6 faglige søjler: - Matematik - Mekanisk fysik - Elektrofysik - Elektronisk databehandling - Produktudvikling - Personlige kompetencer De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer. Den studerende tilegner sig løbende op gennemstudiet den nødvendige faglige viden, samtidig med at personlige kompetencer tilegnes. Søjlen indeholder følgende discipliner: Matematik - Intrgrations og differentiationsteknik - 1. og 2. ordens differentialligninger - Komplekse tal - Matrixregning - Partiel differentiation - Rækkeudvikling - Laplace transformation - Z transformation - Sandsynlighedsregning og statistik Mekanisk fysik - Statik - Kinematik - Kinetik - Styrkeberegning - Termodynamik - Fluid statik og dynamik - Finite element (FEM) Elektrofysik: - Elektrostatik - Magnetiske kredse - Kredsløbsteori - Elektroniske komponenter - Simuleringsteknik Elektronisk databehandling - Programmeringssprog - Logikkomponenter - Mikrocontroller - Hukommelseskomponenter - Bussystemer Produktudvikling - Ide og konceptudvikling - 3D modellering - Materialer og processer
4 - Teknisk dokumentation - Rapid prototyping Personlige og læringsmæssige kompetencer Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed
5 4 Semestertemaer Semester SEMESTERTEMAER 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Intelligente mekatroniske systemer 4. Mekatronisk produktudvikling 3. Fra ide til produkt 2. Produktrealisering 1. Produktudvikling
6 5 Semestermodulerne Semester STRUKTUR 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. EXS5 Experts in teams og videnskabsteori DYN 5 M Dynamiske Systemer Valgfrit Valgfrit 4. MPU 4 M Mekatronisk Produktudvikling SWT 4 M Software og Termodynamik Valgfrit 3. MEU 3 M Mekanik og Elektronik Udvikling ERT 3 M Elektronik og Reguleringsteknik PKD 2 M Produktrealisering, Konstruktion og Dimensionering MMF 2 M Matematik, Mekanik og Fysik 1. PKM 1 M Produktudviklingsprocessen, Konstruktion og Materialer MOM 1 M Mekanik og Matematik ECTS POINT
7 6 Beskrivelse af 1. semester Temaet for 1. semester er Produktudvikling Det er vigtigt, at de nye studerende får en forståelse for produktudviklingsprocessen for senere at kunne se sammenhængen til produktionsforberedelse og forretningsudvikling. I projektet udvikler de studerende et mindre mekanisk produkt ved at tage udgangspunkt i et behov, et marked og en virksomhed. Derved bearbejdes alle faser i produktudviklingsprocessen under realistiske betingelser. Projektet understøttes af fagelementer som 3D konstruktion, materiale/proces valg, mekaniske beregninger og matematiske værktøjer. Den studerende skal kunne: Gennemføre en produktudvikling fra ide, markedsbehov, konceptfase, skitsering, materiale/proces valg til CAD modellering. Vurdere markeds- og forretningsmæssige konsekvenser. Beregne mekaniske elementer og redegøre for materiale/proces valg. Bidrage i team samarbejde og kunne vurdere og udvikle egen læringsproces. Semestrets moduler: Semesteret indeholder 2 moduler: PKM 1 M (produktudviklingsprocessen, Konstruktion og Materialer 20 ECTS) og MOM 1 M (Mekanik og Matematik 10 ECTS). Begge moduler er obligatoriske og udgør studieegnethedsprøven. Sammenhæng: Modulet MOM 1 M indeholder mekanik (statik) og matematik som anvendes til beregninger i projektet. Modulet PKM 1 M giver forståelse for produktudviklingsprocessen samt projektarbejdsformen. I projektet udvikler de studerende et mindre mekanisk produkt ved at tage udgangspunkt i et behov, marked og en virksomhed. Modulet indeholder også fagelementer som skitseringsteknik, 3D CAD konstruktion og materiale/proces valg. 7 Modulbeskrivelse 1. semester første semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud efterår
8 8 Beskrivelse af 2. semester Temaet for 2. semester er Produktrealisering I produktudviklingsprocessen er det vigtigt at realisere ideerne i en prototype, som kan bruges til at vurdere/teste løsningen, få kundernes vurdering, vurdere produktionsproblematikker, udføre produktmodning og bedre kunne sælge ideen. I projektet får de studerende mange lærerige oplevelser ved at komme frem til en funktionsduelig prototype. Projektet understøttes af fagelementer som maskinkonstruktion, styrkelære, maskinelementer og mekanisk fysik. Den studerende skal kunne: Realisere ideer frem til en funktionsduelig prototype ved at kunne identificere, løse og manøvrere udenom problemområder. Tage begrundede valg i produktudviklingsprocessen fra ide til konstruktion, materiale/procesvalg, fysisk struktur, formgivning, dimensionering, prototypefremstilling, test og produktionsvalg. Gennemføre nødvendige beregninger, simuleringer, dimensioneringer og dokumentere den endelige konstruktion. Semestrets moduler Semesteret indeholder 2 moduler: PKD 2 M (produktrealisering, konstruktion og dimensionering 15 ECTS) og MMF 2 M (Mekanik, Matematik og Fysik 15 ECTS). Begge moduler er obligatoriske Sammenhæng: Modulet MMF 2 M indeholder mekanik (styrkelære) og matematik samt fysik (kinematik og kinetik), som anvendes til beregninger i projektet. Modulet PKD 2 M giver forståelse for produktudviklingsprocessen fra ide til konstruktion, materiale/procesvalg, dimensionering, prototypefremstilling, test og produktionsvalg. Der lægges vægt på at nå frem til en funktionsduelig prototype, da denne proces viser nødvendigheden af en række velovervejede beslutninger for at kunne nå et realiserbart resultat. 9 Modulbeskrivelse for 2. semester andet semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud forår
9 10 Beskrivelse af 3. semester Fra ide til produkt. Formålet med temaet er, at give den studerende indsigt i centrale teknologier og problemstillinger i forbindelse med udvikling af mekatroniske produkter. Der sættes særligt fokus på elektronikken i forbindelse med typiske mekatroniske produkter og tilhørende komponenter. De studerende opnår indsigt i samspillet mellem disse, herunder også de dynamiske forhold. Der er i særlig grad fokus på: At de studerende opnår indsigt i, og forståelse for samspillet mellem mekanik og elektronik At de studerende bliver i stand til at forstå reguleringstekniske problemstillinger i forbindelse med mekatroniske systemer At de studerende kan specificere, designe og udvikle mekatroniske produkter, hvor et mekanisk system reguleres af et analogt elektronisk system. At den studerende behersker fysikken der danner grundlag for udvalgte transducere og aktuatorer De studerende opnår følgende faglige kompetencer på 3. semester: - Kan analysere, specificere og designe passive og aktive analoge elektroniske kredsløb. - Forstår de fysiske grundprincipper i aktuatorer og sensorer og kan anvende disse som komponenter i udviklingen af mekatroniske systemer. - Kan analysere et reguleringsteknisk system og kan konstruere klassiske regulatorer. Semestrets moduler: Semesteret består af to moduler, MEU 3M (Mekanik og Elektronik Udvikling 15 ECTS) og ERT 3M (Elektronik og Reguleringsteknik 15 ECTS). Begge moduler er obligatoriske. Sammenhæng: De studerende gennemfører et semesterprojekt, som omhandler konstruktion af et målesystem, startende med en mekaniske opbygning, via omsætningen af signaler til, i den sidste ende, et digitalt format. Projektarbejdet har et omfang på 10 ECTS. I tilknytning til projektet undervises der i elektromekaniske komponenter, med fokus på transducere og aktuatorer, i et omfang på 5 ECTS. Parallelt med ovenstående undervises der desuden i elektronik, elektroteknik og reguleringsteknik, i et samlet omfang på 15 ECTS, således at den studerende bliver i stand til at gennemføre et komplet udviklingsarbejde der omfatter hele spektret fra fysisk/mekanisk signal til digitalt signal. 11 Modulbeskrivelser 3. semester tredje semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud efterår
10 12 Beskrivelse af 4. semester Mekatronisk produktudvikling Formålet med temaet er: De studerende skal opnå grundlæggende indsigt i de discipliner, der anvendes ved konstruktion af små digitale systemer. Dette anvendes ved konstruktion af typiske mekatroniske produkter, hvor den digitale del ofte sørger for den intelligente håndtering af signaler. Temaet er således en naturlig fortsættelse af temaet fra 3. semester, hvor vejen fra mekanisk/fysisk signal til digitalt signal blev behandlet. Desuden arbejdes med teorimodulet termodynamik, for derved at opnå forståelse for de mekaniske/fysiske/termiske forhold der ofte gør sig gældende i systemer, hvor mekanik/elektronik indgår. De studerende opnår følgende faglige kompetencer på 4. semester: Praktisk og teoretisk indsigt i konstruktion af digitale systemer med hw, sw og kommunikation Indsigt i digitale komponenters virkemåde og anvendelse Indsigt i software udvikling til små indlejrede systemer Teoretisk ballast i termodynamiske forhold i forbindelse med mekatroniske systemer. Semestrets moduler: Semesteret består af tre moduler, MPU 4M (Mekanisk Produktudvikling 10 ECTS), SWT 4M (Software og Termodynamik 10 ECTS) og et valgfag på 5 ECTS. Sammenhæng: De studerende gennemfører et projektarbejde, hvor der bygges et lille digitalt system. Her behandles hardware og software konstruktion, samt metoder til kommunikation mellem flere enheder. Projektet har et omfang på 10 ECTS Parallelt med dette gennemføres der undervisning i programudvikling og konstruktion af digital elektronik i et omfang af 10 ECTS discipliner der afprøves i projektarbejdet. Desuden undervises der i termodynamik i et omfang af 5 ECTS. 13 Modulbeskrivelser 4. semester fjerde semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud forår
11 14 Beskrivelse af 5. semester Intelligente mekatroniske systemer Formålet med temaet er: De studerende skal opnå viden om, og evnen til, at udvikle komplicerede mekatroniske systemer (dynamiske), hvor der især er fokus på store krav til styring og regulering. Desuden skal de studerende opnå erfaring med gennemførelse af projektarbejde i en kontekst af innovation og iværksætteri. Projektarbejdet organiseres i en virtuel virksomhed, og de studerende skal gennemføre alle udviklingsfaser fra ide til fremstilling af en fuldt fungerende prototype, under hensyntagen til økonomi, eksterne leverandører m.m. De studerende opnår følgende faglige kompetencer på 5. semester: Kan modellere et reguleringssystem. Kan dimensionere en digital pole-placement regulator. Kan anvende elementanalyse til løsning af enkle plane, aksiale og rummelige konstruktioner. Erfaring med projektledelse, opbygning af nødvendig organisation, samt økonomistyring i et projekt. Hvordan man samarbejder i et større projekt med forskellige fagligheder. Være i stand til at forstå egne roller i projektarbejdet. Semestrets moduler: Semesteret består af tre moduler, EXS5 (Experts in Teams og videnskabsteori 10 ECTS), DYN 1M (Dynamiske Systemer 10 ECTS) og to valgfag på i alt 10 ECTS. Sammenhæng: De studerende gennemfører et projekt med en tværfaglig problemstilling. Det ingeniørvidenskabelige metodegrundlag er en integreret del af projektarbejdet og det lægges specielt vægt på projektledelse, organisation og roller i projektet. Der er fokus på anvendelse af forsknings- og videnskabsteoretiske metoder til løsning af nye problemstillinger. Projektet har et omfang af 10 ECTS. Desuden deltager de studerende i et kursus i udvidet reguleringsteknik omfang 5 ECTS og et kursus i elementanalyse med et omfang på 5 ECTS. 15 Modulbeskrivelser 5. semester femte semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud efterår
12 16 Beskrivelse af 6. semester Temaet på 6. semester er Integreret Ingeniørpraktik Her er der fokus på praktisk træning af kompetencer og udvidet virksomhedsforståelse. De studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens projekter og derved træne den indlærte teori og projektarbejdsform. Der opbygges personlige netværk som kan bruges ved søgning af afgangsprojekt og det første job. At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer: Kompetence til transformation af uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. Kompetence der kræver tilegnelse af ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter. Forståelse af en virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold. Indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø (kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner). Kompetence i at fremlægge arbejdsresultater i mundtlig såvel som skriftlig form i niveaumæssigt forskellige fora. Semestrets moduler: Semestret indeholder modulet IIP1 (Integreret Ingeniørpraktik 30 ECTS). 17 Modulbeskrivelse 6. semester sjette semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud forår
13 18 Beskrivelse af 7. semester Temaet på 7. semester er Afgangsprojekt Her er der fokus på problemorienteret projektarbejde med tilknytning til uddannelsens centrale emner. Afgangsprojektet skal demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Den studerende trænes, i samarbejde med en intern vejleder og den eksterne virksomhedsvejleder, i professionel problemløsning. Afgangsprojektet skal demonstrere den studerendes evne til selvstændigt at beskrive, analysere og udvikle løsninger til praktiske ingeniørmæssige problemstillinger. Den studerende skal ifølge undervisningsministeriets bekendtgørelse vise evne til at kunne: Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer Forholde sig kritisk reflekterende til erfaringer fra ingeniørpraktikken. Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og derigennem selvstændigt løse ingeniørmæssige problemstillinger Inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer Indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund Perspektivere projektets resultater til en bredere modtagergruppe. Semestrets moduler: Semestret indeholder modulet PRO-DIP (Afgangsprojekt 30 ECTS). 19 Modulbeskrivelse 7. semester syvende semester for studerende optaget i september 2007, vil ligge i Fagbasen under udbud efterår
Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereDiplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereDiplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2009 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Studieordning 2018, Version 1.0 Gældende for
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereDIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i
Læs mereDIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende
Læs mereKapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereDIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Robot Systems Studieordning 2017, Version 1.1 Gældende for studerende
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereDIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereDiplomingeniør i Maskinteknik Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: Diplomingeniør i Maskinteknik Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofiler Maskiningeniørens
Læs mereSVAGSTRØMSINGENIØR (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2007 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2006 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereDiplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofil Typiske professionsområder
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2011, Version 1.2
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 1 Jobprofiler
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereDIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studiestart september 2011,
Læs mereStudieordning. for diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum
Studieordning for diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Gældende for studerende optaget mellem september 2003 og februar 2006 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bestemmelserne
Læs mereSTÆRKSTRØMSINGENIØR (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til STÆRKSTRØMSINGENIØR (EP) BACHELOR OF ELECTRICAL ENGINEERING Studiestart september 2006 1 JOBPROFILER Stærkstrømsingeniører
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereDIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Software Technology Gældende for studerende optaget fra og med
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studieordning 2012, Version
Læs mereSVAGSTRØMSINGENIØR (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2006 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører
Læs mereStudieordning for IT-Teknolog uddannelsen
ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles
Læs mereBACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Physics and Technology) Studiestart september 2006,
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning
Læs mereELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP) BACHELOR OF ELECTRICAL ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2012, Version 1.0
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereUddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014
Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereOplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet:
Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet: Kandidatuddannelsens overordnede struktur foreslået af arbejdsgruppen: Sem Modul ECTS 1. Tema: Eksperimentel forskning
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereMøde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne
Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)
Læs mereSTÆRKSTRØMSTEKNOLOGI
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI Diploma of Engineering in Power Engineering Studiestart september 2010 Studieordningen
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (mekatronik) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Mechatronics)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (mekatronik) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Mechatronics) Studiestart september
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version
Læs mereM A S T E R I M AT E M AT I K
MASTER I MATEMATIK 2-årig masteruddannelse evu.aau.dk Master i Matematik Matematik er de naturvidenskabelige og tekniske videnskabers sprog, ligesom matematik spiller en stor rolle i økonomi og samfundsvidenskaber
Læs mereUddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016
Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2
Læs mereVi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde
Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, sommeren 2012 Kære kommende bachelor Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk
ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der
Læs mere1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL ENERGY TECHNOLOGY Studieordning 2016, Version
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mereBliv diplomjournalist
Bliv diplomjournalist - tag en hel uddannelse eller et enkelt modul XXXJOURNALISTIKXXXXDIGITALXK XXXANALYSEXXXWEBXXXXMOBILXXXXIDEUDVIKLINGXX KOMMUNIKATIONXXXXUDDANNELSEXXX GLOBALXXXJOURNALISTIKXXXXXXXXCORPORATEXCOMMUNICATIONXXXXXXXWEBX
Læs mereSTUDIEORDNING. erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) for. August (National del)
STUDIEORDNING for erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) (National del) August 2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 11 nationale fagelementer...
Læs mereDIPLOMINGENIØR I PRODUKTION
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereDiplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart 2008
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige søjler Skema
Læs mere