Forretningsmodeller til fremtiden?

Transkript

1 07. jun. 13? Lars DI

2 Disposition Hvad skal vi leve af Business as usual Forny eller forsvind Produktivitet med hensyn til knappe/dyre ressourcer Bæredygtighed på dagsordenen Adgang til viden Bemyndigende ledelse Det offentliges forretningsmodel 2

3 Oplevet værdi i en foranderlig verden Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden Arbejdspladser forudsætter konkurrencekraft KK = S * Rb * Rs / O Snedighed Rammebetingelser Råstyrke Omkostninger 3

4 Forandringsøkonomi De globale forandringsdagsordner Kriseøkonomi Klima Urbanisering og demografi Knappe ressourcer Markedsbalancerne Voldsom global viden- og kompetenceproduktion Skaber grænseløst marked for nye produkter og serviceydelser og afliver de gamle Forny eller forsvind 4

5 Translationskompetence i vidensamfundet Viden skaber værdi når den møder kunden og udløser effekt og betaling. Hvis Danmark lykkes vil derfor være fortsat høj efterspørgsel efter medarbejdere med faglærte / proffessions kompetencer i de eksporterende erhverv, fordi faglært kompetence er central i transformationen fra ide og teoretisk viden til de fysiske produkter og den service der udløser betaling fra kunderne 5

6 Værdikæder fra ide til produkt Maskinindustri Ide koncept design prototype testserie massetilpasning masseproduktion bottom of the pyramid produktion Medicinalindustri Ide laboratorieudvikling test myndighedsinteraktion pilot produktion opskalering masseproduktion under patentbeskyttelse masseproduktion efter patentudløb Byggeri Ide tegning detaljeret design konstruktion idriftsætning drift nedtagning Underholdning Ide organisering produktion - formidling 6

7 Konsekvens Danmark kan lade sig gøre Forny eller forsvind Adgang til viden og tempo er afgørende Produkter og serviceydelser vil få meget korte levetider Det vi ved - vores mentale modeller- får stadig kortere gyldighed Grøn vækst er mulig men forudsætter at grøn viden omsættes til produkter og service der produceres i Danmark

8 Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: : : 85 Overskud på betalingsbalancen Underskud på de offentlige finanser 1.6% 2014 Det Økonomiske Råd: Det står ikke meget værre til end i resten af Europa 8

9 Produktiviteten driver vores samfund 1960 erne I dag Beskæftigelse: 2,4 mio. personer 2,8 mio. personer Antal timer: 4,8 mio. 4,3 mio. 9

10 Vores høje produktivitet giver plads til høj løn og velstand 10

11 Men hvordan er det gået på det seneste? 11

12 Vi kan ikke følge med de andre lande Sydkorea Slovakiet Polen Irland Tjekkiet Island Ungarn Storbritannien USA Sverige Grækenland Portugal Finland Østrig Australien Japan Tyskland Frankrig Holland Canada Israel Schweiz Norge New Zealand Mexico Belgien Spanien Luxembourg Danmark Italien Svag dansk produktivitetsudvikling Gns. årlig vækst i BNP. pr. arbejdstime , pct. 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Anm.: OECD ekskl. Chile, Estland, Slovenien og Tyrkiet Kilde: OECD 12

13 Store forskelle på sektorerne Globalt konkurrenceudsatte følger konkurrenterne Lokale serviceerhverv udvikler sig langsommere Byggeriet har i perioder haft negativ produktivitetsudvikling Regionerne har haft en god produktionsudvikling Kommunerne skåret over en kam noget svagere udvikling 13

14 Hvor kommer produktiviteten fra? 14

15 Omstilling, produktivitet og investering Produktiviteten skal forbedres med hensyn til alle knappe/dyre ressourcer: Arbejde Energi Vand, metaller og andre råstoffer Viden Arealer og naturværdier Investeringer i nye teknologier er en forudsætning for omstilling af Danmark til eksempelvis et grønt viden- og produktionssamfund 15

16 Danmarks kapitalbeholdning per medarbejder er blandt verdens højeste Nettokapitalbeholdning per præsteret time i private erhverv*, kapital primo 2010, 2010 priser USA* Danmark Østrig Sverige Holland Italien Tyskland Slovakiet Finland Slovenien Tjekkiet Estland Cypern Litauen Skibsfart Anm.: USA er i faste priser og præsterede timer er beregnet ud fra, at et fuldtidsjob er 2080 timer om året, private erhverv er ekskl. ejendomsaktiviteter, kultur og fritid Kilde: Eurostat Euro per time 16

17 ... men investeringsniveauet er meget lavt Gns. årlig vækst i nettokapitalbeholdningen i private erhverv, Kædede værdier, kapital primo året, 2005 priser Estland Litauen Cypern Sverige Slovenien Polen Tjekkiet USA* Østrig Italien Danmark Tyskland Finland Holland Skibsfart Pct. Anm.: USA er i faste priser, private erhverv er ekskl. ejendomsaktiviteter, kultur og fritid Kilde: Eurostat 17

18 Danmarks investeringsniveau sat 15 år tilbage Faste bruttoinvesteringer som andel af bruttokapitalbeholdning, 2005-priser, kædede værdier, kapital primo året Pct. 4,5 Pct. 4, ,5 3, ,5 2, ,5 1, Kilde: Danmarks statistik 18

19 Pilen på os selv Ja vi skal have et bedre investeringsklima Men Potentialerne ved eksempelvis robotisering, procesoptimering, anden digitalisering er så store at vi ikke kan være bekendt at rykke så langsomt som vi gør. Lad hver enkelt pege på sig selv Jeg på DI Bør vi tale med alle vore medlemmer om potentialerne? Bør vi i samarbejde med relevante medlemmer tilbyde medlemsservices på nye områder? 19

20 Hvad kan vi selv gøre Forny eller forsvind - Undersøg dine kerneantagelser Sæt overliggeren op Lean, robust og adræt Bemyndigende ledelse Vær synlig og aktiv på uddannelsesområdet Hyperautomatisering - lønsum ned under 10% Sourcing med omtanke Reducer investeringsbehovet Fleksibel intelligens i alle dele af proces og produkter 20

21 Bæredygtighed på dagsordenen Ressourceproduktivitet Usikker markedsudvikling Det offentlige som markedsudvikler Cirkulær økonomi Affald som ressource Konkurrence om de biologiske ressourcer 21

22 Adgang til viden Heterogene vidennetværk Samarbejde med videninstitutioner er stadig kulturudfordret Innovation med kunder og leverandører Åben innovation Spilindustrien 22

23 Bemyndigende ledelse Den professionelle som semiautonom aktør Tillid som grundlag for ledelse Loyal civil ulydighed Begejstring som håndværk 23

24 Tillid som grundlag for ledelse Tillid dannes i relationen mellem den enkelte og arbejdspladsens øvrige aktører, - ledelse og kolleger og forekommer som gensidige positive forventninger om, at den anden part handler med forståelse for ens egne synspunkter og behov (Arbejdsmiljørådet) Begrundet tillid Værdi- og målfællesskab Viden om kompetencer og ressourcer hos modparten Erfaringer med handlinger hvor svigt havde været lettere Tillid i ledelse bør være begrundet Professionelle må som udgangspunkt antages at have egne værdisystemer! 24

25 Tillid mellem fagprofessionelle Fagprofessionelle er medarbejdere med en dyb faglig indsigt - som oftest erhvervet gennem længere videregående uddannelse. (Videnmedarbejdere) Eget sprog og normer for sandhed, kvalitet og værdi Egen tavs viden Identitet og selvopfattelse tæt knyttet til professionen I en professionskultur med stærke professionelle er god ledelse i almindelighed og forandringsledelse i særdeleshed kun muligt hvis medarbejderne bidrager aktivt til at det finder sted

26 Tillid til professionelle Kan man forvente at en socialrådgiver vil stramme arbejdsmarkedspolitikken? Kan man forvente at en folkeskolelærer vil samarbejde med en socialpædagog? Hvordan spiller embedsmandsidentitet sammen med professionsidentitet? 26

27 På vej mod tillidsbaseret ledelse Sæt ord på mål og værdier Arbejd med de vanskelige værdikonflikter Etabler forløb med målepunkter der understøtter opbygningen af erfaringsbaseret tillid En ny chef har intet på tillidskontoen, det har medarbejderne heller ikke Forventningsafstemning for så vidt angår: Beslutninger, konsensus, konsultation, konflikt Sanktionering positiv som negativ Kommunikation 27

28 Efterspørgsel efter arbejdskraft Begejstrede medarbejdere, der gør det, der skal til, i en turbulent virkelighed Medarbejdere der kan og vil skabe værdi for andre Alle fag og uddannelser - men nogle mere end andre Medarbejdere, der kan forstå og arbejde fornyende i krydsfeltet mellem den sociale og fysiske virkelighed Markant underskud af teknisk, naturvidenskabeligt, og sundhedsvidenskabeligt kvalificerede på alle uddannelsesniveauer Markant underskud af tekniske faglærte 28

29 Begejstring? Glæde ved mål og proces Oplevelse af betydning og potens En social følelse, der kan rive med/forføre Opbygges af sejre efter modstand Smerteundertrykkende Bemyndigende refleksiv begejstring

30 Loyal civil ulydighed At gøre det der skal til ikke kun det man skal Forudsætter værdi og målfællesskab Kræver bemyndigelse i fredstid En særlig dansk kompetence 30

31 Det offentliges aktiviteter som rammebetingelser Skatter og afgifter Planmyndighed Miljø- og tilsvarende forvaltning og kontrol Forskning og udannelse Infrastruktur Arbejdsmarkedsservice Indkøber Der er fremragende eksempler på alle områder Hvad kan få flere til at beslutte sig for at ville være fremragende? 31

32 Lovgivning & regulering, produktivitet & vækst Understøttes erhvervslivet af det offentliges lovgivning og infrastruktur på en fornuftig måde, eller kvæler unødvendigt bureaukrati og regulering den gode idé? Hvis ikke samfundet giver borgere, virksomheder og organisationer mulighed for at udvikle sig og tænke nyt, så sker det ikke. Citat fra Produktivitetskommissionens debatoplæg oktober