SYSTEMISK OG NARRATIV TEORI OG METODE ANVENDT I FORSTÅELSEN AF FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER OG BØRNENE AFHÆNGIGHED; DEFINITIONER

Transkript

1 ALKOHOLPROBLEMER, FORÆLDRE, BØRN OG GRUPPEMETODE Barnets blå Hus. Kursus den 9.5 og I alkoholens/rusens skygge Det er kun den, der drikker, der kan Det er problemet - og ikke personen der er problemet Alkoholmonstre og livshistorier Aldrig mere! Tegninger; Illustrator Claes Movin. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel SYSTEMISK OG NARRATIV TEORI OG METODE ANVENDT I FORSTÅELSEN AF FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER OG BØRNENE AFHÆNGIGHED; DEFINITIONER WHO (ICD10) Afhængighedssyndrom, hvis man kan sige ja til tre af følgende symptomer: (3 af symptomerne i mere en én måned eller gentagne gange inden for ét år.) Trang til alkohol (craving) Stigende forbrug (tolerans) Abstinenser; uro, angst, rastløshed, hjertebanken, sved, søvnløshed Drikker videre trods viden om negative konsekvenser Mindsket interesse i den sociale omverden Kontroltab fortsætter med at drikke trods beslutning om at lade være SYSTEMISK Når en person bruger rusmidler på en måde, så det går ud over de opgaver og funktioner, som skal gøres i familien og Når de følelsesmæssige bånd mellem familiemedlemmerne belastes og forstyrres af alkohol(rus)brugen (Frid Hansen) 1

2 FORSVARS- BENÆGTNING (Det er svært at se i øjnene) MEKANISMER PROJEKTION (Splinten hos andre ) BAGATELLISERING (Svært at se i øjnene) MANIPULERING (Alkohol bliver styrende) IDYLLISERING (Jeg lader som om) REGRESSION (Hjælp mig. Pas på mig) 1 SVINGE MED AFHÆNGIGHED at svinge med afhængighedens svingninger (Louise Østergaard) - at tillade, at et andet menneskes opførsel påvirker og præger ens liv i urimelig grad og at være optaget af at kontrollere den anden og reagere mere end agere - at overtage arbejde, der ikke bliver gjort af den, der har rusproblemet - at undskylde og dække over og dermed hindre den der har et rusproblem i selv at opleve følgerne af sin adfærd - at drikke sammen med den, der drikker MOBILEN OG INTEGRERET SYSTEMISK TERAPI Kommunikation, sprog, tænkning Relationer Hierarki Subsystemer Rammer Regler Narrativer Beslutningsbalance, motivation 2

3 SYSTEMISK ÅRSAGSFORSTÅELSE ÅRSAGER Den sociale arv Familieproblemer Traumer Lavt selvværd Krise Angst Depression Ensomhed og isolation Fysiske skavanker Skyld og skamfølelser Problemet KONSEKVENSER Den sociale arv Familieproblemer Traumer Lavt selvværd Krise Angst Depression Ensomhed og isolation Fysiske skavanker Skyld og skamfølelser RUSPROBLEMETS INDFLYDELSE PÅ FORÆLDRE OG PÅ BØRN SAMT HVORDAN STØTTE BØRNENE? Regler ændrer sig tit Kaos Uvished Der sker nok snart noget forfærdeligt Jeg bliver nødt til at have kontrol Fortæl om dine fantasier Prøv at slække lidt på jeg skal nok 3

4 Regler ændrer sig tit Kaos Uvished Der sker nok snart noget forfærdeligt Jeg bliver nødt til at have kontrol Fortæl om dine fantasier Prøv at slække lidt på jeg skal nok Uforudsigelighed Beruselse skaber egocentricitet Mon ikke det er min skyld? Jeg må gemme mine behov og følelser Dine behov og følelser er vigtige Det er aldrig et barns skyld, at Det er en hemmelighed jeg må ikke tale Jeg er alene og må klare mig selv Lad os tale om det Du er ikke alene (almengørelse) 4

5 I morgen holder jeg op Nu kan jeg godt finde ud af at styre det Svigtet tillid igen og igen Man kan ikke regne med, hvad der bliver sagt Generaliseret mistillid Jeg vil være en pålidelig voksen Der findes mennesker, du kan stole på Jeg hader og foragter min mor/far! Eksternaliserende tænkning og metode RESILIENS er medfødt men bliver også udviklet og skærpet i modvind mm Ukuelighed Modstandskraft Mønsterbrydere Mælkebøttebørn Sej og udholdende Elasticitet Charme Gåpåmod At være aktiv Rimelig intelligens Kreativitet Mening og sammenhæng Minus skyldfølelser 5

6 OPSUMMERING RISIKOFAKTORER OG BESKYTTELSESFAKTORER Forælder/familie Utilstrækkelig indlevelse Tabu og tavshed Uforudsigelighed Højt konfliktniveau Barn Skyldfølelser Skamfølelser Lavt selvværd Generaliseret mistillid Ensomhed Katastrofefantasier Kontrol- og styringsbehov Kompenserende voksne Indlevelse at sætte ord på Forudsigelighed Lavt konfliktniveau Det er ikke din skyld Du er ok Fokus på ressourcer Pålidelighed Almengørelse Lad mig høre Det er ok og forståeligt Nu skal jeg tage over, hjælpe, strukturere VEJEN TIL BØRNENE GÅR GENNEM FORÆLDRENE Forståelse - anerkendelse respekt ligeværdighed RELATIONEN OG DE NONSPECIFIKKE FAKTORER (E.Hovgaard) Behandler/terapeut/pædagog: engagement pålidelighed autencitet Forælder/barn: tillid engagement tro på, at det kan hjælpe Blandt andet ved at være i overensstemmelse med sit eget værdisæt 6

7 FORANDRINGSTEORI OG MOTIVATIONSSAMTALEN STABIL ÆNDRING TILBAGEFALD IKKE LIGE NU INTERESSERET I ÆNDRING MOTIVATION FOR FORANDRING Opstår når: der er en diskrepans (uoverensstemmelse) mellem det, man ønsker i livet, det billede man har om sig selv, og det der rent faktisk sker/viser sig der er flere ulemper end fordele ved problemet der er flere fordele end ulemper ved løsningen man mener, at have en realistisk mulighed for at skabe ændringen (tro på egen formåen) DE TRE K ER AT SKABE EN PASSENDE FORSTYRRELSE AT STYRKE DISKREPANS At skabe en passende forstyrrelse hos den person, man taler med: Undersøg fx hvilke værdier, ønsker, forestillinger personen har (eller har haft) om sig selv, sit liv Sammenhold dette med den faktiske livssituation; effekten af problemets indflydelse på personen, situationen, livet En øget diskrepans mellem det ønskværdige og det faktiske kan skabe bevægelse hen imod forandring 7

8 AT ARBEJDE MED AMBIVALENS Først afdækkes problemets positive sider Hvad hjælper problemet med? Hvilke gode sider er der ved? Dernæst undersøges de negative sider ved problemet Opsummering: På den ene side er det godt for dig, fordi og på den anden side er det dårligt, fordi Valg, ansvar og tempo overlades til X: Hvor er du i forhold til at gøre noget ved problemet? Hvad tænker du om det? HVIS BARNET IKKE KAN VENTE PÅ, AT FORÆLDEREN BLIVER MOTIVERET HVORDAN HJÆLPE BARNET? DE SMÅ KONTRAKTER Er det ok for dig/jer, hvis vi bevæger os ind på det område? Kan vi tale videre om x? Er det noget du/i ønsker at have fokus på? Jeg ser noget uhensigtsmæssigt i Hvad ser du/i? Hvis der ikke er fælles opfattelse, og der bliver sagt nej til at gå videre, må man acceptere, at X ikke ser det som uhensigtsmæssigt MODSTAND OG REFLEKSIV LYTNING Udtryk: Afbryder argumenterer skifter emne er uopmærksom bagatelliserer undgår undskylder giver andre skylden osv. Årsager: Ambivalens, forsvar, usikkerhed, utilstrækkelig indsigt, beskyttelse, at føle sig udsat Refleksiv lytning: Gentagelse af ord, sætninger Gentagelse med følelsesindhold Gentagelse med meningsindhold 8

9 AT AFDÆKKE FORÆLDRES INDLEVELSE (først nysgerrighed, dernæst informationer) Har du tænkt over, hvordan dit barn opfatter situationen? Hvilken indflydelse tror du, det har på x, at? Kender du selv til det at være tæt på en, der drikker eller har drukket for meget? Hvordan har du forsøgt at passe på x, når du har drukket? Hvad tror du x har brug for, når? At give informationer: hvis forælderen ikke kan se, at alkoholproblemet har indflydelse på barnet, kan spørges, om det er ok at fortælle lidt om, hvad man ved DET EKSTERNALISERENDE PERSPEKTIV DE VOKSNE En måde at forholde sig/tale på, hvor man adskiller personen fra problemet: Jeg ved, at du ikke har ønsket/haft nogle intentioner om, at gøre dine børn ondt; at skade dine børn, din familie, men alkoholen/alkoholproblemet har fået dig til at gå imod dine egne normer, holdninger, ønsker. Vil du fortælle lidt om, hvad du tror, dit alkoholforbrug har haft af konsekvenser for dine børn/din familie. (At skelne mellem intention og alkoholproblemets konsekvenser) fortsættes DET EKSTERNALISERENDE PERSPEKTIV I forhold til voksne Kan du forestille dig, at alkoholproblemet (svinge-med-afhængigheden) er en selvstændig størrelse noget der kommer til at styre dig? Hvilke karakteristika, tillægsord kan du sætte på problemet. Hvis du skulle finde et navn, et billede? Hvilken indflydelse har problemet på dig, dit liv, din familie? Hvilken indflydelse har du på problemet (undtagelser, perioder, situationer)? Hvad kendetegnede den periode etc.? Er der noget af dette der giver dig nogle ideer til, hvordan du kan begynde at få mere indflydelse på problemet? 9

10 DET EKSTERNALISERENDE PERSPEKTIV I forhold til børn/unge: Er der forskel på din mor/far, når hun/han drikker og ikke drikker (er ædru)? Det er som om, der kommer en helt anden personlighed frem, når mor/far drikker Hvordan synes du din mor/far er (karakteristika, tillægsord), når der bliver drukket? og i de perioder, hvor der ikke bliver drukket? Hvis du skulle finde et navn, et billede? Hvilken indflydelse har problemet på dig, dit liv, din familie? Det er ok at sige ja til mor og nej til alkoholmonstret NB: Man spørger aldrig et barn/en ung om, hvilken indflydelse han/hun har på problemet! (for at undgå at pålægge skyld) BØRNEGRUPPER; STRUKTUR, PROCES OG INDHOLD Er en samling af individer, der befinder sig i lignende situationer (fælles tema, fælles målsætning) Gruppeprocessen, de indbyrdes relationer mellem deltagerne og gruppeledernes interaktioner med deltagerne anvendes som udgangspunkt for at støtte deltagerne i en afklarings-, støttende- og/eller psykosocial udviklingsproces Vi konstruerer vores egen historie og den sociale virkelighed vhja samspil, forventninger og fortolkninger Indhold, struktur, varighed, omfang, hyppighed og målsætning skal defineres FORSKELLIGE SLAGS GRUPPER (1) Helle Formål: At give deltagerne et rum, hvor de kan lege, være ubekymrede for en stund, få gode oplevelser med jævnaldrende Metoder: Aktiviteter. Omsorg Pædagogisk orienteret indhold Formål: At give deltagerne mulighed for, via leg og aktiviteter at kommunikere om og bearbejde deres oplevelser Metoder: Øvelser, sang, historiefortælling, video 10

11 FORSKELLIGE SLAGS GRUPPER (2) Læringsorienteret indhold Formål: at give børnene viden og indsigt i karakteristika i forbindelse med deres særlige situation Metoder: Leg, øvelser, undervisning Terapeutisk orienteret indhold Formål: At bearbejde børns oplevelser. At styrke selvværd og at fremme børnenes psykosociale udviklingsproces Teori og metoder: Psykodynamiske-, gestaltterapeutiske-, adfærdsterapeutiske-, systemiske-, narrative- osv. Leg, øvelser, samtaler mm AT FOKUSERE PÅ GRUPPENS RESSOURCER Al kommunikation går gennem gruppeleder Gruppelederens brug af sig selv: Råd, vejledning, nysgerrighed, antagelser, tolkninger Børnenes indbyrdes udveksling af: tanker, oplevelser, erfaringer, problemer, sammenligninger, nysgerrighed, associationer mm Gruppelederens brug af de andre børn: Hvad tænker/føler I? Hvilke oplevelser? Overvejelser? Kender I selv til? Nysgerrighed? Evt. ideer, råd? Cand. psych. Birgit Trembacz AT INDDRAGE DELTAGERNE Gruppelederen taler med et barn i forhold til en speciel problematik. Inddragelse af gruppen: Kender I selv til? Hvilke spørgsmål? Hvilke tanker, oplevelser, følelser, tilkendegivelser? Hvilke ideer, råd? (varsom med!) Fortæl X det? Tale om hovedperson (reflekterende team) Tag det, du kan bruge, smid resten væk. Tale til hovedperson Tage ansvar for egne tolkninger, løsninger etc. Cand. psych. Birgit Trembacz 11

12 GRUPPEPROCES I starten: Fokus på det fælles (identifikation, tryghed) Runde om Hvorfor er jeg her? Anerkendelse/understregning af, at deltagerne ligner hinanden - Er der nogle, der kender til det, som x lige har fortalt? Efterhånden. Fokus på det forskellige (individuation, utryghed) Runde ud fra er der nogle, der har det anderledes, oplever anderledes? Anerkendelse af forskellighed GRUPPEPROCES Struktur på forløb: Tidspunkt, hyppighed, varighed Struktur på det enkelte møde: Ex.:hygge-runde-tema-runde-afslutningsritual Regler: Explicitte tavshedspligt - at starte og slutte til tiden - at melde fravær at lade hinanden tale færdig osv. Implicitte regler/værdier GRUPPEPROCES Alles oplevelser er gyldige Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på Man lytter til hinanden og er åbne overfor at forstå den anden Vi påvirker gensidigt hinanden Man må tage ansvar for egne tanker, følelser, tolkninger Mennesker er fælles og unikke Alle har ressourcer. Positive intentioner bag en hvilken som helst adfærd Mennesker udvikler sig bl.a. ved at se sig selv og sit samspil med andre på nye måder og ved at gøre noget andet. 12

13 GRUPPELEDEREN Klar kompetent faglig ledelse. Lederen: Styrer processerne og har ansvar for rammerne Skal være bevidst om, at han/hun, via sine holdninger og handlinger og værdier bliver en rollemodel Skal være autentisk ( walk as you talk ) Relationen mellem leder og deltagere er præget af, at man er lige - værdige men ikke lige stillede Lederen kan være personlig, men ikke privat. Kan bruge egne erfaringer, oplevelser til gavn for gruppedeltagerne Man skal ikke bidrage med personligt materiale for egen skyld Skal finde sin egen stil i overensstemmelse med temperament, erfaringer etc. Fortsættes TO GRUPPELEDERE Samarbejde (rollemodeller for samarbejde, konfliktløsning, etc.): Ansvar for styring på skift den anden er reflekterende co leder Fælles ansvar for styring evt. med særlige ansvarsområder, -perioder MÅLSÆTNING FOR GRUPPEN/DELTAGERNE Deltagerens begrænsende livstemaer udfordres At blive set, anerkendt, at være ok Almengørelse. Fællesskabsfølelse. Tryghed Bearbejdning af skyldfølelser Behov og følelser er legitime Ressourcefokus Skæve reaktioner er naturlige set i lyset af oplevelserne Støtte til at finde mening og opnå sammenhæng i historien Eksternaliserende tænkning og metode Grænsesætning Krav til terapeuten/pædagogen Struktur, forudsigelighed Pålidelig, til at stole på 13

14 PROCES OG TEMAER I EN BØRNEGRUPPE 1. Det sociale stadie - venner, interesser, kompenserende voksne - regler i gruppen, tavshedspligt, underretningspligt 2. Alkohol. Hash. Stoffer. Hvad er det? Virkninger på de voksne 3. Det eksternaliserende perspektiv fortsættes PROCES OG TEMAER I EN BØRNEGRUPPE 4. Voksnes alkoholforbrug/mors alkoholmonster. Hvad gør det ved barnet? - jeg må tilpasse mig - jeg bliver bange - jeg må passe på far/mor - det er nok min skyld - jeg må styre og have tjek på - svært ved at koncentrere sig - osv fortsættes PROCES OG TEMAER I EN BØRNEGRUPPE 5. Hvordan kan barnet bedst forholde sig i situationen - tale med forældre? - tale med gode andre voksne? - få nogle gode venner? - dyrke fritidsinteresser? - osv 6. Tilbagefald. Tillid. Mistillid. - konkret handleplan i samarbejde med forældre - at håbe det bedste men også indstille sig på det værste 7. Afslutning 14

15 AFSLUTNING Forberede afslutning Nu er der x antal gange til Hvordan er det, at Gruppens feedback Afskedsritual. Bevidning. Jeg kan lide dig, fordi Terapeuternes feedback Fokus på ændring. En forskel, der gør en forskel. Gøre en tynd historie tykkere. Fremtidsfokus I morgen, næste uge, ferie, jul etc.? TEMAER I EN BØRNEGRUPPE DET GRØNNE ALKOHOLMONSTER Kapitel 1. Dengang alt var bedre Kapitel 2. Alkoholafhængighed som et monster Kapitel 3. Flaskerne og lugtene Kapitel 4. At tilpasse sig og tie stille Kapitel 5. At lede efter flasker Kapitel 6. Lyde og lugte Kapitel 7. Brudte løfter. Tillid/mistillid Kapitel 8. At have fokus på den voksnes behov Kapitel 9. Voldsomme oplevelser Kapitel 10. Børnemusen Musilét Kapitel 11. Kun far kan få monstret til at forsvinde Kapitel 12. At holde op med at lede efter flasker og lege med de andre børn Kapitel 13. At lade far/mor klare sit eget monster Kapitel 14. At bede andre om hjælp Kapitel 15. At finde en god voksen Kapitel 16. Når alkoholmonstret skal ud af fars krop Kapitel 17. Musilét tager afsked BØRNESAMTALER I VÆRESTEDSDELEN DILEMMAER. ANONYMITET. TAVSHEDSPLIGT. SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT. SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OG ANDRE INSTANSER 15

16 DE FIRE FASER 1. Alkoholproblemets indflydelse i barnets liv 2. Eksternaliserende tænkning 3. Tilbagefaldsovervejelser og mestring/ hvordan forholde sig til berusede forældre? Kompenserende voksne? Underretning/kontakt til Socialforvaltning 4. Afslutning/fremtid ALKOHOLENS INDFLYDELSE I BARNETS LIV Almengørelse Jeg kender mange der, Der er nogle, der I en klasse Generalisering Det er ofte sådan, at Mange vil føle, at Det er ret almindeligt, at Åbne, konkrete, nysgerrige spørgsmål Hvem, hvor, hvad, hvordan, hvor meget, hvorhenne, hvortil Tegne, lege, se film, læse historie AT EKSTERNALISERE PROBLEMET Kan du kende forskel på din mor, når hun drikker og når hun ikke drikker? Det kan næsten nogle gange opfattes som om, det er to forskellige mennesker. Kan du forestille dig, at din mor følges med et alkoholmonster, når hun drikker? At det ligesom er alkoholmonstret, der tager over? At billedliggøre, gestalte, levendegøre problemet: Hvad kendetegner din mor? Hvad er det særlige ved din mor, når?" Hvis du skulle finde et navn, et billede? fortsættes 16

17 Problemets indflydelse på dig, dit liv, din familie? Din indflydelse på problemet. Kun hvordan passe på sig selv? Ingen børn har ansvar for, at mor følges med et alkoholmonster. Er der perioder, hvor det er mor og ikke alkoholmonstret, der styrer? Hvordan ser de perioder ud? Hvem, hvad kan hjælpe dig? Hvordan passe på sig selv TILBAGEFALDSOVERVEJELSER OG BERUSEDE FORÆLDRE Tilbagefald: Ved du, hvornår det sker? Hvad forestiller du dig? Hvad er du allermest bange for? Hvem kan hjælpe dig. Hvem kan du tale med? Det er ikke godt for et barn at være sammen med voksne, der drikker Berusede forældre: Hvilke voksne kan hjælpe og hvordan? Hvordan passe på sig selv? Konkret redningsplan for barnet UNDERRETNING, LOVGRUNDLAG Servicelovens 153 Når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp - Den der er bekymret for et barn eller ung, har pligt til at handle på det. - Har man mistanke eller kendskab til, at forældre udsætter barnet eller den unge for fysisk og/eller psykisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, skal man lave en underretning. - Har man mistanke eller kendskab til, at et barn eller ung har særlige problemer, skal man forsøge at få af- eller bekræftet dette. - Som udgangspunkt skal forældrene inddrages og orienteres, inden man sender en underretning, så de ved, hvad der sker i.f.t deres barn. - Det er vigtigt, at man sender en underretning, hvis der er behov for det, også selv om forældrene ikke ønsker det. - Underretningen er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lign. situationer. Det er tilstrækkeligt, at barnet/den unge har vanskeligheder, som man ikke selv kan gøre noget ved. 17

18 UNDERRETNING; NOGLE FORSLAG (1) Man skal kigge på egen (og andre professionelles) rolle i processen. Er der noget i gang behandlingsmæssigt? Går det ok med alkohol-/rusproblemet? Er familien inddraget? Har barnet/den unge det ok? Hvis ja, er man i gang med det, som familieafdelingen sandsynligvis ville sætte i værk. Udeblivelse /dukker ikke op: Første brev: Hvad handler fraværet om. Kom ind til en samtale. Du har et barn. Vi har pligt til, at. vil gerne hjælpe og have et samarbejde med dig. Næste brev. Vi er så bekymret, at vi vil kontakte familieafdelingen m.h.p. Kom ind og hør, hvad vi skriver, inden vi sender brevet. 18