ISOBRO Betænkning om Indsamlingslov Moms

Transkript

1 ISOBRO Betænkning om Indsamlingslov Moms Informationsmøde 11. april 2012 Diakonissestiftelsen Generalsekretær Robert Hinnerskov Sekretariatschef Mette Holm

2 Program Kort om ISOBRO Indsamlingslov Indsamlingsnævn Indsamlingsetik Regeringens fokus på Frivilligcharter Moms i tre dimensioner Kompensation (købsmoms) Sag mod Danmark (salgsmoms) Grønbog (salgsmoms)

3 ISOBRO Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO oprettet d. 25. april En sammenslutning af indsamlingsorganisationer godkendt efter ligningslovens 8A. Repræsenterer 150 medlemsorganisationer, der omsætter ca. 6 mia. kr., heraf indsamler 2,6 mia. kr. invalide- og handicaporganisationer internationale hjælpeorganisationer, kirkelige organisationer, dvs. organisationer med tilknytning til folkekirke og frikirkerne natur, miljø- og dyreværnsorganisationer, sociale hjælpeorganisationer, sygdomsbekæmpende organisationer, almennyttige organisationer

4 Indsatsområder ISOBRO vil arbejde for udvikling af indsamlingssektoren ved at skabe bedre vilkår for medlemsorganisationernes fremskaffelse af ressourcer. ISOBRO vil indfri sin mission i tre skikkelser: som lobbyist, (lovgivning, moms, skat, indsamling) som entreprenør (uddannelse,kurser, rabataftaler) som kontrollant (indsamlingsetik)

5 Historik, indsamlingsloven SF beslutningsforslag december 2009 Folketingsdrøftelse februar 2010 Just. min. Brian Mikkelsen, kommissorium Just. min. Lars Barfoed, nedsætter udvalg Formand for ISOBROs Indsamlingsnævn bliver udvalgsformand (Sys Rovsing) ISOBRO får to udvalgspladser Udvalget færdiggør betænkning december 2011 Just. Min. Morten Bødskov, marts 2012 hurtigst muligt

6 Hovedlinjerne indsamlingsloven Processen i ISOBRO Indsamlingsudvalget Offentlig indsamling Krav til offentlige indsamlinger Overordnet ramme for indsamlingsloven Politiets rolle Gade og husindsamling Gadehvervning (F2F og TM) Indsamlingsnævn Nye indsamlingsformer

7 Processen ISOBRO Arbejdsgrupper og underarbejdsgrupper april 2010 > Etik- og lovudvalget Bestyrelsen Medlemsmøder: februar 2010; april, oktober og november 2011 Repræsentantskabet 2010 og 2011 Ekstraordinært december 2011 Justitsministeriet Indsamlingsudvalget oktober 2010 juni 2011 december 2011 Samarbejde med ISOBRO om forberedelse Retsudvalget Fmd. Peter Skaarup > Fmd. Anne Baastrup

8 Offentlige indsamlinger Gældende ret En indsamling er offentlig, såfremt opfordring til at yde bidrag rettes til andre end personer, der er indbyderne personlig bekendte, eller som har særlig tilknytning til de personer eller institutioner, til hvis fordel indsamlingen sker. Bestemmelsen beskriver ikke, hvornår der er tale om en indsamling, men hvornår en indsamling er offentlig.

9 Indsamlinger Betænkning Således vil alle indsamlinger som udgangspunkt være omfattet af loven, hvis der er tale om en opfordring til at yde bidrag til et forud angivet formål.

10 Politiets rolle Nuværende opgaver Udvalget finder imidlertid ikke, at modtagelse af anmeldelser om indsamlinger og kontrol af regnskaber mv. er opgaver, der nødvendigvis skal løses af politiet Indsamlingsnævnet (eller sekretariatet) bør derfor anmelde eventuelle strafbare forhold efter reglerne i retsplejeloven til politiet, som herefter iværksætter efterforskning, når der er en rimelig formodning om, at et strafbart forhold, der forfølges af det offentlige, er begået.

11 Hvidvask (!) Danmark er medlem af Financial Action Task Force (FATF), som er et mellemstatsligt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Justitsministeriet har i den forbindelse vurderet, at indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen lever op til FATFs rekommandationer vedrørende finansiering af terrorisme

12 Gade- og husindsamling Gældende liste

13 Gade- og husindsamling Objektive kriterier for afgrænsningen af, hvilke organisationer der fremover skal kunne afholde offentlige gade- og husindsamlinger. Dynamisk model, der sikrer, de organisationer adgang som opfylder de gældende kriterier under hensyntagen til det fastlagte antal indsamlingsdage. Hensigtsmæssigt ind- og udfasningsforløb. Indsamlingsnævnet tager stilling til organisationen opfylder kriterierne for at kunne foretage en gadeog/eller husindsamling. Godkendte organisationer tiltræder et udvalg, som fordeler de godkendte indsamlinger. Nævnet træffer afgørelse.

14 Gade- og husindsamling Niveau 1- indsamling En landsdækkende organisation, en eller flere landsdækkende organisationer i fællesskab, eller en eller flere organisationer med landsdækkende sigte, gennemfører én landsdækkende årlig gadeog husindsamling. Niveau 2- indsamling En landsdækkende organisation, en eller flere landsdækkende organisationer i fællesskab, eller en eller flere organisationer med landsdækkende sigte, gennemfører én årlig gade- og husindsamling på regionalt plan. Der er tale om et nærmere defineret geografisk område. Niveau 3- indsamling I forbindelse med mærkedage, hvor en organisation er til stede i gaderummet med en række forskellige aktiviteter, må samme organisation kontakte borgere i gaderummet om bidrag (indsamlingsbøsse). Der må ikke stemmes dørklokker.

15 Gade- og husindsamling Krav til organisationen Godkendt efter Ligningslovens 8a Et vist niveau af privatindsamlede midler / organisationens samlede omsætning Antal bidragsydere/ medlemmer/ frivillige Krav til indsamlingen Sandsynliggøre, at organisationen kan mønstre et tilstrækkeligt antal indsamlere, hvilket svarer til en dækningsgrad på omtrent 25 % Sandsynliggøre, at organisationen kan generere en tilstrækkelig overskudsgrad, svarende til 66,6 %

16 Gade- og husindsamling Indfasning af nye organisationer. Tidsfrist på 3 år for opfyldelse af de stillede krav. Udviklingsmuligheder: nye ansøgere kan få en Niveau 2- indsamling og sidenhen vokse sig til en størrelse, der gør det muligt at ansøge om en Niveau 1-indsamling. Organisationer med en størrelse og en struktur, der kan magte at gennemføre en Niveau 1-indsamling, vil etablere sig med en sådan. Samtlige niveauer bør vurderes i forbindelse med en periodisk ansøgning for at sikre opfyldelse af de gældende kriterier samt for at give mulighed for at vurdere, hvorvidt en given organisation eksempelvis kan indplaceres på et højere niveau.

17 Gade- og husindsamling Der skal udvikles en måde at kvalificere nye organisationer på. Hertil har arbejdsgruppen udviklet et redskab. Hvordan stilles en organisation, der over en given periode måtte ligge under de fastsatte kriterier? Skal den kunne søge om en ny periode på lige fod med andre organisationer, eller skal den vige pladsen? Anbefaler tidsperiode for godkendelse jfr. Ligningslovens 8A (3 år). Rotationssystem ikke hensigtsmæssigt Fokus på folkelig forankring.

18 F2F og TM Drøftelse af ny afgrænsning Desuden anmodes udvalget om at overveje, om der kan være anledning til at ændre den nuværende afgrænsning mellem lovlig medlemshvervning og den ulovlige gadehvervning. Medlemshvervningens betydning for indtægtsgrundlaget

19 F2F og TM ISOBROs oplæg Frivilligcharteret anno 2001 Civilsamfundsstrategien anno 2010, Indsamlingsdanmark positioneres og vigtigheden af den folkelige forankring betones. Regringen nyt frivilligcharter (!) Redegørelse for F2F og TM anno 2011 Teknologiens betydning for definitionen på mødet med borgerne samt på forskellige begreber. Afgrænsningsproblematikken og diskussion af potentialet i bekendtgørelsen om 8A og 12, stk. 3 Den nuværende retstilstand og de kontaktmæssige og indsamlingsøkonomiske konsekvenser heraf (først medlem og så bidragyder).

20 F2F og TM ISOBROs oplæg Konsolidere den nuværende retstilstand (medlemshvervning) Estimat: 60 % væksten i indtægter fra medlemsbidrag og gaver jfr. Indtægtsundersøgelsen tilskrives F2F og TM! Fokus på kvalitet og udvikling af F2F og TM for at fremtidssikre området samt for at lægge distance til andre former for henvendelser Diskutere overbygning med en ny typologi, kaldet Donoren, den borger der der gerne vil hjælpe ønsker passende indsigt i organisation, vedkommende støtter får visse modydelser Kommentarer til justitsministeriets notat forbud, frigivelse eller bibeholdelse af den nuværende retstilstand.

21 Indsamlingslov og etik i dag Institutioner eller aktører i dag? Indsamlingslov, nugældende Justitsministeriet Politikredsene Indsamlingsetik Indsamlingsetisk Nævn ISOBROs bestyrelse (kontrollant) Mødevirksomhed F2F, byer, kommuner, org. Instrukser under del B (F2F og TM).

22 Indsamlingsnævn (5 pers.) Oprettelsen af et nyt Indsamlingsnævn og hovedprincipperne for nævnets organisation og virksomhed bør efter udvalgets opfattelse reguleres i indsamlingsloven, mens den nærmere regulering bør fastsættes i administrative forskrifter.

23 Indsamlingsnævn Der bør efter udvalgets opfattelse være tale om et offentligt nævn, som i hele sin virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven samt forvaltningsretlige grundprincipper som f.eks. officialmaksimen (af egen drift skaffer oplysninger om en sag) og princippet om ligebehandling og proportionalitet (begrænset indgreb).

24 Indsamlingsnævn Der bør endvidere efter udvalgets opfattelse være tale om et uafhængigt nævn, som står uden for det sædvanlige administrative hierarki, og dermed ikke vil være underlagt instruktionsbeføjelser fra Justitsministeriet. Indsamlingsnævnets afgørelser vil derfor ikke kunne påklages til Justitsministeriet eller andre administrative myndigheder. Nævnet bør dog administrativt være underlagt Justitsministeriet.

25 Indsamlingsnævn Justitsministeriets opgaveliste (udkast) modtage anmeldelser af påtænkte indsamlinger. påse, at der er tale om indsamling til lovligt formål godkende organisationer, som kan foretage indsamlinger uden anmeldelse. meddele tilladelser til afholdelse af husindsamlinger. meddele tilladelser til afholdelse af gadeindsamlinger. behandle klager over overtrædelse af god indsamlingsskik. ajourføre hjemmeside med relevante oplysninger, herunder lister. modtage regnskab for indsamlinger.

26 Indsamlingsnævn (forts.) Justitsministeriets opgaveliste (udkast) kontrollere regnskaber. offentliggøre regnskaber. kontrollere, at kravene i indsamlingsbekendtgørelsen er opfyldt. melde overtrædelser af loven og bekendtgørelsen til politiet. meddele tilladelser til anvendelse af indsamlede midler til andre formål end angivet i anmeldelsen. vurdere om administrationsomkostningerne for indsamlinger har et rimeligt niveau. vurdere om der er tale om en indsamling, der er omfattet af loven.

27 Overtrædelse Især ved grove og måske gentagne overtrædelser af de etiske regler, kan det forekomme utilfredsstillende at skulle nøjes med den reaktion, der ligger i en offentliggørelse heraf. Udvalget finder imidlertid, at en organisations frygt for at få kritik og dermed risikere en væsentlig nedgang i omfanget af indsamlede midler, må antages at være tilstrækkelig sanktion for organisationen, der har stor præventiv effekt.

28 Sekretariat for Indsamlingsnævnet Indsamlingsnævnet, repræsentanter for Dansk Erhverv, Forbrugerrådet, ISOBRO. Nævnets sekretariat kan ligge to steder I justitsministeriet ISOBRO Bestyrelsen anbefaler, ISOBRO optager forhandling med Justitsministeriet om løsning af opgaven Præmisser: uden meromkostninger for Indsamlingsorganisationerne

29 Ikrafttræden Oprindelig plan, betænkning juni 2011 udskudt til januar 2012 Betænkningen indeholder lovforslag Høring 6 uger (efter påske) Høringssvar sammenfattes Lovforslag fremsættes efteråret 2012 Loven træder i kraft senest juli 2013

30 Public affairs Betænkning inkl. lovforslag og bekendtgørelse er på plads pr. marts Alle partier bakker op om en ny lov. Hvordan får ISOBRO lovforslaget øverst i bunken hos en presset regering? Hvilke konkrete aktiviteter planlægges hvornår? Folkemødet Hovedlinjerne i loven Hvorledes iagttages nutidens foreninger?

31 Public affairs Konsensus om hovedlinjerne i lovtekst PA-strategi klar Tidsvis pressekontakt om delelementer af loven Operation X 12. april 2012 MeningsMinisteriet, Folkemødet, juni 2012

32 Ny regering og ISOBRO Generelt om den politiske situaiton efter regeringsskiftet samt ISOBROs planer Revitalisering af charter for frivilligt arbejde Det danske foreningsliv og det frivillige Danmark som sådan er en del af fundamentet for vores demokrati. Regeringen vil give det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen frie udfoldelsesmuligheder og vil revitalisere chartret for samarbejde mellem det frivillige Danmark og det offentlige.

33 Købsmoms Kompensation Historik Potentiale Politisk realitet Kommissionen Rapporten VAT IN THE PUBLIC SECTOR AND EXEMPTIONS IN THE PUBLIC INTEREST

34 Salgsmoms Sagen mod Danmark

35 Moms - grønbogen Grønbogen Q3 Forhindringer Q 6 Bortfald af undtagelser Q 13 Forlade direktiv-niveauet? Q 14 Udgive vejledning, snarere end direktiver? Q 16 Bredere involvering af interessenter? Q 33 Emner, der mangler?

36 Skatteudvalget - grønbogen Flertallet opfordrer til, at hensynet til de almen velgørende foreningers virke inddrages i Kommissionens videre arbejde. Der skal sikres gode rammer for udfoldelsen af de almen velgørende foreningers virke, herunder f.eks. i forhold til hjælpeorganisationers drift af genbrugsbutikker og musikfestivaler, der uddeler overskud til almenvelgørende formål.

37 Parlamentet - grønbogen understreger, at almennyttige foreninger spiller en afgørende og meget positiv rolle for demokrati, vækst og velstand i Europa; opfordrer Kommissionen til at foreslå en mekanisme, der gør det muligt for medlemsstater, der ønsker at styrke civilsamfundet, generelt at fritage samtlige eller størstedelen af disse foreningers aktiviteter og transaktioner; mener, at i det mindste de små almennyttige foreninger bør være begunstiget af denne mekanisme;

38 Øvige emner rådgivning og strategi.... Moms Skat Kurser Uddannelse Presse CSR, Partnership 2012, Kofi Annan Opsamlet viden