Ægyptisk matematik. Problemorienteret projektarbejde i, om og med matematik. Afholdt af Morten Blomhøj og Tinne Hoff Kjeldsen, IMFUFA, RUC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ægyptisk matematik. Problemorienteret projektarbejde i, om og med matematik. Afholdt af Morten Blomhøj og Tinne Hoff Kjeldsen, IMFUFA, RUC"

Transkript

1 Ægyptisk matematik Rapport fra kursus i Problemorienteret projektarbejde i, om og med matematik Afholdt af Morten Blomhøj og Tinne Hoff Kjeldsen, IMFUFA, RUC Udarbejdet af: Peter Wulff, Rysensteen Gymnasium, 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse1 1 Indledning og projektets overordnede udviklingssigte 2 2 Intentionerne for elevernes udbytte af forløbet2 3 Design af forløbet4 4 Beskrivelse af forløbet hvordan gik det 5 5 Elevernes udbytte i forhold til intentionerne6 6 Forløbet set i forhold til det overordnede udviklingssigte 8 7 Hvordan kan erfaringerne integreres i praksis 8 Bilag: Forløbsbeskrivelse9 Side 1 af 10

2 1 Indledning og projektets overordnede udviklingssigte Dette projekt blev til i forbindelse med kurset: Problemorienteret projektarbejde i, om og med matematik, som blev arrangeret af RUC i efteråret 2004 Formålet med projektet var, at udvikle, afholde og evaluere et problemorienteret projektforløb i matematik i det almene gymnasium Forløbet blev afholdt i en 1g-klasse i efteråret, dvs svarende til gymnasiereformens grundforløb og der var derfor ud over det rent matematiske også nogle studietekniske aspekter Endelig var det aftalt med klassens historielærer, at vi skulle forsøge noget fællesfagligt om det gamle Ægypten og deres matematik Forløbet blev ikke egentlig tværfagligt, hertil var vores mål (kernefaglighed) for forskellig, men forløbet i matematik blev afholdt parallelt med et forløb i historie om det gamle Ægypten Jeg valgte, at udvikle et problemorienteret historisk projektforløb i matematik med paralleller til et tilsvarende forløb i historie, som ville kunne anvendes på grundforløbet i gymnasiet efter reformens ikrafttræden Personligt har jeg meget lidt erfaring med emneforløb/projektarbejde i matematikundervisningen, og således var der også for mig som lærer tale om et udviklingsarbejde 2 Intentionerne for elevernes udbytte af forløbet En af intentionerne med det kommende grundforløb er at udvikle eleverne fra folkeskoleelev til gymnasieelev i løbet af det første halve år Og dette har også langt hen ad vejen været sigtet med dette projektforløb Forløbet haft følgende studiekompetencer som mål for elevernes udbytte: a Øget bevidsthed omkring gruppearbejde, herunder gruppedagbog som værktøj b Øget selvstændighed c Forbedret mundtlig formidling d Erfaring med PowerPoint-præsentation Ovenstående er led i en overordnet projektprogressionsplan som anvendes på Rysensteen gymnasium Denne har dele af det kommende Almen studieforberedelse Matematiske mål: Eleverne skal: e Erfare at matematikken har været meget anderledes end i dag Side 2 af 10

3 f Bevidstgøres om, at matematikken er resultat af en udvikling og ikke er statisk, som den typisk fremstår g Blive opmærksom på at matematikken udvikles i et samspil mellem kultur og samfund Kommentarer til intentionerne for elevernes udbytte: a) Gruppearbejde er en undervisningsform, som alle elever har erfaringer med fra folkeskolen Dog ikke altid gode erfaringer Ved at bevidstgøre eleverne om arbejdsformens fordele og mulige faldgruber kan udbyttet øges markant En gruppedagbog er et redskab, der skal sikre elevernes refleksion over gruppearbejdet Ved at nedskrive lektien sikrer dagbogen at eleverne/gruppen kommer videre mellem møderne b) I matematikundervisningen er vi normalt bundet meget af det skriftlige pensum og vi kan sjældent lade eleverne arbejde fuldstændig selvstændigt Eleverne skal lære, at regne eksamensopgaverne og for at opnå dette, er undervisningen typisk meget lærerstyret Matematikkens historie skal indgå i undervisningen, men der er ikke et krav om at bestemte opgavetyper skal kunne regnes Det var derfor muligt at lade grupperne arbejde meget selvstændigt, da det ikke var afgørende om alle grupper kom lige langt Omvendt var eleverne ikke i tvivl om, at den indsigt i ægyptisk matematik, som de hver især opnåede, havde de selv skaffet sig De havde selv brudt koden For netop at fremme selvstændigheden var det vigtigt at alle grupper arbejdede med noget forskelligt c, d) Frem for en afsluttende rapport henvendt til mig/læreren, syntes jeg at en mundtlig fremstilling var at foretrække Her er det oplagt, at modtageren er en på ens eget faglige niveau, som netop ikke har læst de sider, som gruppen fremlægger Formidlingen bliver derved autentisk Dette er ikke tilfældet med rapporter, der kun læses af læreren, men har den uvidende elev som teoretisk målgruppe Desuden indgår den mundtlige formidling i skolens progressionsplan og styrkelsen heraf er blevet sat i gang med et egentligt retorikkursus PowerPoint er et værktøj, som fint understøtter og strukturerer en mundtlig fremlæggelse e, f) De rent matematiske mål er mindre konkrete De handler alle sammen om at opnå nogle erkendelser om nutidens matematik, netop ved at se på en andens tid matematik Udviklingsperspektivet bliver kun i ringe grad tilgodeset af dette forløb Det samme emne blev ikke belyst i flere perioder og udviklingen/opdagelsen af en konkret matematisk teori blev ikke præsenteret Målet vil kunne nås gennem flere historiske forløb i løbet af gymnasietiden, og dette projektforløb vil kunne indgå som en del heraf Side 3 af 10

4 g) Det sidste mål er hvor historieundervisningen inddrages Ud fra en generel viden om det gamle Ægypten og samfundsforholdene dengang kan eleverne forholde sig til, hvordan samfundsforhold og kultur har været styrende for datidens matematik Samtidig er historiefagets kildekritik et væsentlig værktøj, når man skal tolke ud fra tvetydige og mangelfulde papyruser 3 Design af forløbet Jeg havde valgt, at lave en kort introduktion, og derefter lade eleverne arbejde i grupper med 7 forskellige emner (kapitler) Hvert svarende til 4-6 sider fra Jesper Frandsens udmærkede bog: Ægyptisk matematik (Systime, 1996) Som produkt skulle hver gruppe fremlægge en PowerPoint-præsentation med gruppens svar på den overordnede problemformulering: Hvordan og hvorfor regnede ægypterne? Forløbet strakte sig over i alt 7 moduler, af 90 minutter hver 1 modul var en kort introduktion til ægyptisk matematik ud fra elevernes lærebog (Carstensen og Frandsen: Mat 1) Klassen havde haft de relevante sider for, fordoblingsmetoden for multiplikation blev gennemgået ved tavlen, og en række opgaver fra opgavebogen blev regnet af eleverne i timen Eleverne havde således et fælles udgangspunkt, hvor de kendte ægypternes tal, simple regnemetoder og var stødt på ægypternes lidt fremmede måde at formulere opgaverne på Dette fælles udgangspunkt var således også den viden, grupperne kunne forudsætte af hinanden ved fremlæggelserne Ligeledes var en introduktion nødvendig for at jeg kunne sætte en gruppe i gang med et vilkårligt kapitel i Frandsens bog 2-5 modul arbejdede grupperne selv Andet modul startede med at de fik udleveret forløbsbeskrivelse med problemformulering, formål, produktkrav, emner med sidetal og gruppeinddelinger, se bilaget: Forløbsbeskrivelse Jeg havde inddelt grupperne selv Dels for at sikre, at der var elever i hver gruppe, der kunne magte de sværere emner Dels af hensyn til progressionen i gruppearbejdet, hvor det er vigtigt eleverne arbejder sammen i mange forskellige konstellationer i de forskellige fag/forløb Jeg havde ligeledes valgt på forhånd, hvilket emne (hvilke sider) hver gruppe skulle arbejde med Nogle af grupperne havde supplerende ægyptiske regneopgaver, dvs autentiske opgaver, inden for deres emne, men dette gjaldt ikke alle grupper Der var lagt op til, at disse opgaver kunne inddrages, lige som det stod grupperne frit, at inddrage materiale fra nettet eller andre kilder Det var ligeledes op til grupperne selv at afgøre, hvad de ville medtage i den afsluttende præsentation Der var dog det krav, at Side 4 af 10

5 grupperne skulle give et svar på den overordnede problemformulering: Hvordan og hvorfor regnede ægypterne? Den første del, hvordan, var afgrænset af deres emne (sider), men den anden del, hvorfor, var meget mere åben Det var min intention, at grupperne her skulle inddrage supplerende opgaver, andet materiale og deres viden fra historie Dette var således et forsøg på at gøre forløbet mere problemorienteret og mere tværfagligt For at tvinge eleverne til at reflektere over gruppearbejdet og for at sikre forberedelse hjemme skulle grupperne efter hvert modul skrive en gruppedagbog, som blev lagt i Fronter Jeg gennemlæste og kommenterede dagbøgerne samme dag Der var reserveret computere til klassen i 4 og 5 modul, men der var også ledige computere at finde til de grupper, der ønskede computer før Der var således en høj grad af lærerstyring i oplægget, men en langt højere grad af frihed i selve gruppearbejdet Her var dagbøgerne og præsentationen de eneste rammer Som lærer var min rolle konsulentens Jeg gik rundt til grupperne, svarede på spørgsmål og kommenterede gruppedagbøger, men holdt mig i øvrigt bevidst i baggrunden Det skulle være elevernes eget projekt! De to sidste moduler (6 og 7) var henlagt til et lokale med videokanon, så det var nemt at fremvise PowerPoint-præsentationerne 4 Beskrivelse af forløbet hvordan gik det Generelt gik forløbet godt Med det meget lærerstyrede oplæg kunne man frygte, at eleverne ikke ville engagere sig i forløbet Men dette synes jeg generelt de gjorde Allerede under det første modul kom det klassiske spørgsmål, hvorfor skal vi lære det? Og vi fik nu en god snak om delmålene e, f og g, hvorunder klassen tilsyneladende accepterede, at historisk matematik ud over at være interessant i sig selv kunne bidrage til et mere nuanceret syn på nutidens matematik Eleverne accepterede gruppeinddelinger og emner uden videre De gik nu i gang med at læse og prøve at forstå teksten Dette voldte store problemer Jeg forsøgte bevist ikke at hjælpe, men kun opfordre dem til at dykke ned i teksten selv Jeg tror eleverne oplevede, at her var noget, de ikke forstod, men som de selv skulle finde ud af De følgende moduler arbejdede grupperne videre og frustrationen blev for de fleste efterhånden afløst af en tilfredsstillelse ved selv, at have tilegnet sig noget, brudt koden Udarbejdelsen af PowerPoint-præsentationerne gik godt Det viste sig, at der i alle grupper var nogen, der allerede kendte programmet Min opgave var primært at betone, at formidlingen skulle være i fokus frem for alle mulige smarte effekter Side 5 af 10

6 5 Elevernes udbytte i forhold til intentionerne Nedenstående punkter svarer til inddelingen i afsnit 2 om projektforløbets mål a) Elevernes arbejde i grupperne forløb uden problemer (konflikter), men eleverne tog ikke gruppedagbogen til sig Den var en sur pligt, som flere grupper undlod, og som ikke indeholdt andet end banaliteter som: I dag arbejdede vi godt og vi aftalte at arbejde videre hjemme Det kræver meget instruktion, motivation og øvelse, at få eleverne til at blive bevidste om gruppearbejdet og kunne reflektere over dette i en gruppedagbog Og når man samtidig har et matematikfagligt sigte, prioriteres arbejdet med gruppearbejdet ikke så højt, som er nødvendigt, hvis det virkeligt skal lykkes Men et lille skub i den rigtige retning har eleverne da fået, så hvis alle fag skubber på, lykkes det nok til sidst I kommende projektarbejder vil jeg gøre meget mere ud af at introducere formålet med dagbogen, stille flere krav til, hvad den skal indeholde og give eksempler på, hvad der kan stå i den b) Eleverne arbejdede selvstændigt med deres emner De tog emnerne til sig, påtog sig ansvaret for at få forstået teksten og formidle den Jeg optrådte kun som konsulent, ikke som indpisker Eleverne gav udtryk for, at det var en tilfredsstillelse selv at have tilegnet sig et matematisk emne, uden at læreren havde gennemgået det c) Elevoplæggene var generelt svære at forstå Grupperne havde tydeligvis hver især fået en forståelse af deres emner, men når de formidlede det, kunne de ikke sætte sig ned på de andres niveau Det blev for indforstået, hvilket nok er et udtryk for at deres forståelse var overfladisk Klassen var dog gode til at spørge, og få gentaget nogle af forklaringerne i et langsommere tempo Generelt var oplæggene kortere end der var lagt op til (knap 10 min, frem for min), hvilket jeg påpegede over for grupperne Det er mit håb, at eleverne har lært at formidling er svært og kræver forberedelse Det skal foregå på et lavere niveau og i et langsommere tempo, end man tror Dette burde de have lært, ved dels selv at prøve og dels ved at opleve, hvor svært de andre grupper havde ved at formidle deres emner, så det var til at forstå d) PowerPoint-præsentationerne var generelt udmærkede, men med for spraglede baggrunde og for mange effekter Typiske begynderfejl De virkede dog alle fint som disposition for oplæggene og støtte for tilhørerne Præsentationerne blev gemt og kan derfor anvendes af eleverne som repetition før en eksamen Til at begynde med, var nogle elever imod, at skulle lære et nyt program, men efterfølgende var alle enige om, at præsentationerne havde været Side 6 af 10

7 bedre, end hvis tavlen havde været brugt Desuden var den elementære brug af PowerPoint hurtigt lært e) Mange elever gav udtryk for en undren over, hvor dumme ægypterne var Hvorfor brugte de kun stambrøker? Hvorfor skulle et tal udtrykkes som en sum af forskellige stambrøker? Omvendt var metoderne meget svære at forstå, dvs temmelig avancerede, så på den måde var de jo ikke dumme Jeg tror mange elever fik en erkendelse af, at matematik ikke altid har været som i dag, men derimod er resultat af en langvarig udvikling, hvor mange ting er blevet forenklet med tiden Efter projektarbejde har jeg i den almindelige undervisning flere gange fået historiske spørgsmål: Hvornår fandt man på det?, Hvad blev udviklet først? osv Selv om jeg også tidligere har inddraget historiske aspekter i min undervisning, har dette projektforløb helt klart givet en større historisk bevidsthed, end jeg tidligere har set f) Den matematiske udvikling blev kun illustreret som to statiske punkter (ægypterne og nu) En egentlig udvikling fremgik ikke Men projektet har lavet en historisk ramme, som feks et forløb om differentialregningens opdagelse/udvikling kan fylde ud Men at matematikken har udviklet sig og gjort fremskridt var klart Dette blev også tydeligt ved at eleverne hele tiden omskrev fra ægyptisk notation til nutidig notation med x er, formler mm Efter en gennemgang af en ægyptisk udregning kom bemærkningen: Men det svarer jo bare til hvorefter der fulgte en nutidig ligningsløsning Det var således inspirerende at se, hvordan eleverne, der normalt virker lidt fremmedgjorte over for x er og ligninger, havde taget disse til sig og pludselig opfattede ligninger som en nem måde at løse problemer på Det blev således klart for eleverne, at moderne notation gør udregningerne meget nemmere end de ellers kunne være g) Sammenkædningen med historiefaget forløb ikke så godt Eleverne havde svært ved at forholde sig til hvorfor-delen af problemformuleringen Nogle opgaver var meget konkrete, men generelt havde eleverne svært ved at forholde sig til formålet med udregningerne Selv udregningen af rumfanget af en pyramidestub kunne de ikke umiddelbart se anvendelsen af! Historieundervisningen, der mere handlede om religion, dynastier mm end om dagligdagen, gav heller ikke baggrund for at forholde sig til skriverens hverdag og arbejdsopgaver Desuden lykkedes det ikke eleverne at finde andet supplerende materiale, end svarende til bogens udregninger og papyruser Jeg føler således, at denne sidste del af forløbet, som netop skulle være den mere frie og problemorienterede faldt til jorden Samtidig er det endnu en Side 7 af 10

8 gang blevet bekræftet, at tværfagligt samarbejde kræver meget mere end lidt løs snak hen over frokostbordet Skal 2 fag mødes og drage fordel af hinanden, kræver det et stort forarbejde Ellers bliver det bare parallellæsning 6 Forløbet set i forhold til det overordnede udviklingssigte Det overordnede mål, om at udvikle et stykke problemorienteret projektarbejde i matematik, mener jeg er lykkedes Det har været et meget lærerstyret projektarbejde, men eleverne har engageret sig i problemet alligevel Jeg var den eneste på kurset, der valgte at lave et historisk forløb frem for et modelforløb, selv om de var vægtet lige højt på kurset Dette skyldes nok problemer med at finde egnede tekster, der på den ene side er på et passende niveau og samtidig ikke så gennemarbejdede, at autenticiteten forsvinder Originale kilder bliver desværre typisk for svære, specielt i 1g Jeg mener, at eleverne har haft stort udbytte af at arbejde med ægyptisk matematik, netop som mere selvstændigt projektarbejde Emnet har passet godt til niveauet i 1g 7 Hvordan kan erfaringerne integreres i praksis Gymnasiereformen kræver at vi laver fællesfaglige forløb Men emnerne for disse skal ikke ligge perifert for fagene, men derimod i fagenes kerneområder Dette projekt har vist nogle af problemerne herved At opnå synergieffekten og samtidig bevare kernefagligheden er svært og kræver meget planlægning og nøje udvalgte emner og materialer Og et gensidigt kendskab til hinandens fag Desværre var ingen af delene i tilstrækkelig høj grad tilstede ved planlægningen af dette forløb Det historiske aspekt i matematikundervisningen er bevaret efter reformen, og jeg mener i høj grad med rette Jeg har oplevet at eleverne gennem dette projektarbejde har fået en mere reflekteret og moden tilgang til matematikken end før forløbet Matematik er ikke bare noget der er, men noget der er udviklet og som man kan forholde sig til Den selvstændighed projektet gav dem, har de overført på de efterfølgende emner Andre af klassens lærere har oplevet tilsvarende i deres fag, så jeg er overbevist om, at dette projektarbejde har været med til, at føre eleverne fra folkeskoleelev til gymnasieelev Side 8 af 10

9 Bilag: Forløbsbeskrivelse Ægyptisk Matematik I skal de næste 4 moduler (27/10, 1/11 4/11 og 5/11) arbejde i grupper med følgende overordnede problem: Hvordan og hvorfor regnede ægypterne? Formålet med forløbet er, at I skal: prøve at sætte jer ind i noget matematik på egen hånd se, at matematikken ikke er statisk, men har udviklet sig gennem århundrederne erfare, at matematik kan være meget anderledes end i dag opdage, at matematikken udvikles i et samspil med kulturen og samfundet Hver gruppe tildeles et delemne (nogle sider fra en bogen: Ægyptisk matematik af Jesper Frandsen, Systime, 1996) som I skal læse og forstå Herefter kan I supplere med løsning af opgaver eller anden litteratur I skal søge at besvare det overordnede problem, hvordan og hvorfor regnede ægypterne, ud fra jeres delemne og inddrage hvad I har lært i historie Produktkrav: 1 Hver gruppe fremlægges mundtligt for klassen 9 og 10 november Alle gruppens medlemmer deltager i fremlæggelsen (husk retorikken) Til fremlæggelsen skal gruppen have lavet en PowerPoint-præsentation (PPP), der understøtter fremlæggelsen Jeres PPP lægges i Fronter, og skal senere kunne bruges som støtte for en repetition 2 Hver dag føres en gruppedagbog i gruppe-mappen i Fronter, der beskriver, hvad der er foregået i det enkelte modul og hvilke aftaler gruppen har til næste gang Desuden anføres hvis Side 9 af 10

10 gruppen ønsker min hjælp til noget specielt næste gang Jeg læser og kommenterer dagbøgerne samme dag efter klokken 20 3 Efter fremlæggelsen laver gruppen en kort evaluering af gruppens arbejdsproces, der også lægges i Fronter-mappen Praktisk: Frontermappen: 1z (lærere+elever) / Projekter / Andre projekter / Ægyptisk matematik I har også datalokalet til rådighed 4/11 og 5/11 Grupper og sidetal 1 Division, brøkregning og de røde hjælpetal: s opgaverne ; 4 navne 2 Pesu (brød/øl-mål): s opgaverne ; 4 navne 3 Ligninger (komplettering og regula falsi): s opgaverne ; 4 navne 4 Arealbestemmelse: s 62-67; 4 navne 5 Cirklen og π: s 67-73; 4 navne 6 Rumfang af pyramidestub: s 75-79; 4 navne 7 Rumfang af cylinder eller halvkugle: s 79-83; 4 navne Side 10 af 10

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for matematik C

Undervisningsbeskrivelse for matematik C Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Matematik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 1.d Oversigt over

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Vestegnens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Jack

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Projekt "Design-et-hus"

Projekt Design-et-hus Projekt "Design-et-hus" Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse af projektet...1 Projektets overordnede udviklingssigte...1 Elevernes forudsætninger...2 Eleverne udbytte af projektet...2 Mulighed for

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2009 HTX

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - juni 2015, skoleåret 14/15 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2010 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 09/10 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Studieområdet

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Fag:matematik Hold:18 Lærer:ym Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hovedvægten er elevernes forståelse for matematiske begreber.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Flipped Classroom Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Præsentation Henning Romme Lund Gymnasie-lektor på Roskilde Gymnasium Fag: Samfundsfag og historie Pædagogisk IT-vejleder

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret 2014-15

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret 2014-15 Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Matematik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning

Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning 1 Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning Formalia Om undervisning i Almen Studieforberedelse, AT, se læreplan via https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507 (vælg

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Afsluttende: Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Matematik

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Kirsten

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29 Evaluering af grundforløbet -1- Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene lige før juleferien. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart efter prøverne i NV og AP. Det

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - juni 2014, skoleåret 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

Eksempel på AT- eksamen 2012

Eksempel på AT- eksamen 2012 Vidensmønstre Program Velkomst Professor Finn Collin (KU) foredrag Et nyt tværfagligt sprog oplæg Øvelser Al forståelse pararbejde med supplerende oplæg De tværfaglige begreber i forløb gruppearbejde med

Læs mere

Udskillelse af stoffer - et modelleringsprojekt på Christianshavns Gymnasium, April 2005

Udskillelse af stoffer - et modelleringsprojekt på Christianshavns Gymnasium, April 2005 Udskillelse af stoffer - et modelleringsprojekt på Christianshavns Gymnasium, April 2005 Af: Mette Mandrup, Københavns Universitet Projektet er planlagt og gennemført i forbindelse med kurset Problemorienteret

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015, skoleåret 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herning HF og VUC hf enkeltfag

Læs mere