Udviklingshjælp. til Danmark. Vækstudredning 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingshjælp. til Danmark. Vækstudredning 2010"

Transkript

1 Udviklingshjælp til Danmark Vækstudredning 2010

2 Udgivet af DI Redaktion: Kent Damsgaard m.fl. Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

3 SIDE 1 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE forord Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Det er nutidens afgørende spørgsmål. I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med øget købekraft år efter år, samt en god offentlig service med børnepasning, ældrepleje og sundhedsvæsen i verdensklasse. Men alt dette kan dog kun lade sig gøre, hvis vi skaber attraktive private arbejdspladser. I årene frem til krisen havde Danmark lavere velstandsmæssig vækst end andre sammenlignelige lande og fremadrettet vil vi være et af de lande, hvis velstand vokser mindst. Samtidig har vi på bagkant af krisen store underskud på de offentlige finanser. På den baggrund har Vækstforum netop fremlagt 10 konkrete udfordringer, der skal løses, for at skabe ny fremgang i Danmark. Og de skal løses. Nærværende vækstudredning illustrerer med udgangspunkt i Danmarks aktuelle udfordringer, hvilke veje vi skal betræde for at skabe ny fremgang og udvikling. Det drejer sig om at skabe et fundament med sund økonomi, at have dygtige medarbejdere, at kunne tiltrække investeringer og udvikle viden. Og så om at gribe de muligheder, som verden byder. Vækstudredningen er suppleret med et inspirationskatalog med 100 konkrete og gennemførbare politiske forslag, der baner vejen for et Danmark i ny vækst. Danmark skal være et land i konstant udvikling, hvor vi gennem nytænkning, vilje og kreativitet skaber ny vækst og nye arbejdspladser. Og erhvervslivet skal være større, hvis velfærden ikke må blive mindre. September 2010 DI Organisation for Erhvervslivet

4 DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 2 INDhold Veje til ny vækst og attraktive arbejdspladser Indledning 5 DI s vækstmodel 5 Uden vækst ingen velstandsløft 7 Den gode cirkel 7 Mere eller smartere? 8 Virksomhedernes fokus 13 UdfordringeN Indledning 19 Krisen 19 Før krisen 21 Efter krisen 28 Sund økonomi som fundamentet for vækst Indledning 35 Sunde offentlige finanser 35 Den offentlige sektor finansieres af den private 37 Lindring af krisen ikke ensbetydende med vækst 38 Lavere offentlige udgifter gennem OPS 41 Behov for økonomisk konsolidering i hele EU 46 Stor og kompetent arbejdsstyrke Indledning 49 Arbejdsmarkedspolitiske veje til vækst 49 Skattepolitiske veje til vækst 60 Uddannelsespolitiske veje til vækst 62 Investeringer Indledning 77 Investeringer og vækst 77 En konkurrencedygtig selskabsskat 78 Digitale investeringer 82 Investeringer i infrastruktur 83 Planlovens rammer for investeringer 86 Klima-, energi- og miljøinvesteringer 87

5 SIDE 3 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE Viden og innovation Indledning 91 Den innovationspolitiske vej til vækst 91 Det offentlige innovationssystem 98 Forskning og udvikling 99 Patentrettigheder 102 Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne Indledning 105 Produktivitetsvækst driver samfundsudviklingen 105 Ledelse påvirker produktiviteten 108 Innovation og produktivitet : Hvad gør virksomhederne? 110 Inddragelse af ekstern viden påvirker produktiviteten 111 Administrative bindinger for vækst 113 Styrket iværksætteri 114 Globale udfordringer og muligheder Indledning 117 Slidt konkurrenceevne og høje omkostninger 117 Fremtidens vækstmarkeder 121 Danske muligheder i globale udfordringer 126 Klimapolitiske udfordringer 127 Energipolitiske udfordringer 129 Miljøpolitiske udfordringer 131 Fødevarepolitiske udfordringer 133 Velfærdspolitiske muligheder 134

6 DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 4 5 INDLEDNING 5 DI'S VÆKSTMODEL 7 UDEN VÆKST INGEN VELSTANDSLØFT 7 DEN GODE CIRKEL 8 MERE ELLER SMARTERE? 13 VIRKSOMHEDERNES FOKUS

7 SIDE 5 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE Veje til ny vækst og attraktive arbejdspladser Indledning I Danmark lever vi over evne. Alene i 2009, 2010 og 2011 har vi et samlet offentligt underskud på over 200 mia. kr. svarende til næsten kr. pr. husstand. Denne gældsætning kan naturligvis ikke fortsætte. Ikke desto mindre viser Finansministeriets seneste fremskrivning, at med undtagelse af 2015, så vil Danmark have underskud på de offentlige finanser de næste 70 år. For mange kan dette synes uvirkeligt, da Danmark i årene frem til krisen havde meget store overskud på de offentlige finanser især skabt gennem en række midlertidige indtægter fra bl.a. Nordsøen. Samtidig var ledigheden meget lav og løn-, aktie- og boligprisstigningerne meget høje. Derfor fik vi et indtryk af, at vi ville ende med at eje hele verden. Men vores økonomi var grundlæggende ikke sund. Konkurrenceevnen blev år for år kraftigt forværret. Vores produktivitetsstigninger stod ikke mål med lønstigningerne. Trods højkonjunktur var den økonomiske vækst beskeden, både når der sammenlignes med tidligere højkonjunkturer og med væksten i andre lande. Arbejdskraftmanglen var fatal og voksende og kostede tabte ordrer for tocifrede milliardbeløb. Uddannelsesniveauet voksede mindre end i andre lande. Og de offentlige udgifter var og er ude af kontrol med massive budget overskridelser i kommunerne, uden at hverken borgere eller de offentligt ansatte synes at have oplevet et serviceløft. Forhåbentlig har krisen fået os til at vågne op. I hvert fald har krisen skærpet mange af de udfordringer, vi havde allerede inden krisen. Den internationale priskonkurrence er blevet skærpet, og der er nu mange lande i verden, der kan levere højkvalitetsprodukter som os. Det kræver derfor en ganske betydelig indsats, hvis Danmark igen skal blive et land i vækst og udvikling. Kravet er kort og godt, at vi som virksomheder, borgere og samfund skal gøre os i stand til at kunne levere fremtidens produkter til markeder, der stadigt hastigere efterspørger nyt og bedre og til en lavere pris. Og vi har ingen anden udvej. Hvis ikke erhvervslivet bliver større, bliver velfærden mindre. Eller sagt direkte: Hvis ikke den private sektor skal betale for den offentlige sektor hvem skal så? Danmark har derfor et grundlæggende valg mellem udvikling og vækst på den ene side eller afvikling på den anden side. Afviklingen kan ske af sig selv det kan udviklingen og vækst ikke. Men Danmark kan, hvis Danmark vil. I det følgende præsenterer vi DI s vækstmodel og anviser mulige veje til ny vækst og udvikling. Målet er klart: Danmark som udviklingsland. DI s vækstmodel Et samfunds velstandsniveau defineres af dets evne til at producere. Populært sagt, skal velstanden skabes før den kan fordeles. Landets samlede produktion og dermed velstand bestemmes af den samlede arbejdskraft, den tilstedeværende kapital samt den viden og de forskningsresultater, som samfundet har kendskab til. En optimal udnyttelse af disse tre typer ressourcer giver den højest mulige produktion og velstand. Kapitel 2 viser, at Danmark frem til krisen, under krisen og også fremover vil have en langt lavere vækst end sammenlignelige lande. Det skyldes dels, at Danmark ikke har nok af de nødvendige ressourcer, dels at udnyttelsen af ressourcerne ikke er god nok.

8 DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 6 Ny vækst i Danmark forudsætter derfor, at vi får gennemført reformer, der øger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, tiltrækker investeringer og styrker den erhvervsrettede forskning. Derudover skal vi styrke vores konkurrencekraft ved at få mere ud af ressourcerne gennem en produktiv og innovativ anvendelse. Målet for denne publikation er at vise vejene til dette. DI s Vækstmodel Økonomisk vækst Globale udfordringer og muligheder Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne Stor og kompetent arbejdsstyrke Investeringer Viden og innovation Sunde og stabile økonomiske rammer Kapitel 3 viser derfor, hvorfor sunde og stabile økonomiske rammer er det nødvendige fundament for, at Danmark også i fremtiden har noget at leve af. De tre ressourcer Uden tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kvalifikationer, kan der ikke produceres konkurrencedygtigt. Derfor er det afgørende med et effektivt uddannelsessystem fra folkeskole til forskeruddannelse, og det er afgørende med en arbejdsstyrke, der ikke skrumper. Kapitel 4 viser, hvordan udbuddet af kvalificeret arbejdskraft er en nødvendig ressource for fremtidens vækst. En anden vigtig ressource er gennemførelsen af investeringer såvel private som offentlige. Uden midler til investeringer internt i virksomhederne til den nyeste teknologi og det nyeste udstyr, kan der ikke produceres konkurrencedygtigt og uden en velfungerende offentlig infrastruktur, vil mange typer virksomhed ligeledes heller ikke kunne eksistere succesfuldt. Det er temaet for kapitel 5. For et højomkostningsland er det vigtigt at have adgang og overblik over den nyeste teknologi og kunnen og samtidig ligge i front med hensyn til fortsat udvikling. Det gælder med andre ord om at have det størst mulige udbud af viden til rådighed og være bedst til innovation. Det er temaet for kapitel 6. DI s vækstmodel tager udgangspunkt i de grundlæggende økonomiske ressourcer og den optimale anvendelse af disse. Fundamentet Fundamentet for succesfuldt at kunne drive virksomhed er, at der er sunde og stabile økonomiske rammebetingelser. Usikkerhed om regler og om det økonomiske klima gør det svært for virksomhederne at planlægge, gør det svært at foretage de rette investeringer og gør det vanskeligt at tiltrække samarbejdspartnere og finansiering. Anvendelsen af ressourcerne Udbuddet af ressourcer i økonomien er afgørende for, på hvilket niveau, der kan produceres og skabes velstand. Ligeså afgørende er det dog, at de tilstedeværende ressourcer udnyttes bedst muligt. Den danske produktivitetsudvikling har siden midten af 1990 erne ligget i den internationale bund. Ligeledes er Danmarks innovationsvækst den ringeste i Europa. Fortsat velstandsudbygning er derfor afhængig af, at vi fremadrettet bliver mere produktive gennem udvikling af produkter og processer med høj værditilvækst, og det kræver, at vi som samfund bliver langt stærkere til at være nytænkende og innovative. Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne er derfor temaet for kapitel 7.

9 SIDE 7 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE De asiatiske økonomier har også gennem krisen vist høje vækstrater, og fremtiden byder på store afsætningsmuligheder i disse lande for danske virksomheder. Men omvendt har mange nye økonomier en særdeles konkurrencedygtig produktion også af mere komplicerede produkter, og det vil lægge et stadigt højere pres på danske virksomheder. Men også på de nære områder kan Danmark få mere ud af eksportmulighederne. Dertil kommer en række globale udfordringer indenfor bl.a. velfærd, miljø og klima, hvor Danmark ved at udnytte sine styrkepositioner kan vinde ny eksportfremgang. Kapitel 8 diskuterer, om rammevilkårerne i Danmark er tilstrækkeligt understøttende til, at danske virksomheder for alvor kan byde ind med løsninger på de globale udfordringer. Uden vækst ingen velstandsløft I den danske økonomiske debat er der ofte et betydeligt fokus på, hvordan goderne fordeles og hvad velstanden skal anvendes til. Der er derimod ikke så meget fokus på, hvordan velstanden skabes og hvor meget velstand, der samlet set er til rådighed. Der er et behov for at fokusere mere på, hvordan vi kan få skabt mere vækst og velstand. Indirekte er der et betydeligt fokus på vækst, idet de fleste lønmodtagere har klare forventninger om stigende reallønninger. Det er dog kun muligt at have stigende reallønninger, hvis der er vækst i produktiviteten og i samfundet generelt. På kort sigt varierer reallønnen ikke meget, men på blot lidt længere sigt er der en ret nøje sammenhæng mellem reallønnen og de samlede indkomster i samfundet. Uden vækst i økonomien bliver der ingen stigninger i den gennemsnitlige realløn, hvorfor der ikke bliver muligheder for at øge hverken det private eller det offentlige forbrug. Den gode cirkel Der er en tæt gensidig afhængighed mellem den private og offentlige sektor, som kan illustreres med den gode cirkel. Den gode cirkel er, når erhvervslivet skaber attraktive arbejdspladser og dermed privat velstand. Denne velstand danner grundlaget for at finansiere den offentlige sektor, som til gengæld uddanner kvalificerede medarbejdere, tiltrækker kvalificerede udlændinge, udbygger infrastrukturen til analog og digital transport og øger erhvervsfrekvensen gennem børnepasning, ældrepleje, jobcentre, sundhedsvæsen mv. Værditilvækst og realløn Bruttoværditilvækst i faste priser Indeks, 2000= Realløn Bruttoværditilvækst 80 Kilde : Danmarks Statistik

10 DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 8 Velstand Indtægtsgrundlag Arbejde mere og bedre i global verden Privat erhvervsliv Offentlig sektor Sund økonomi med OPS og holdbare finanser Kvalificeret arbejdskraft Uddannelse, forskning, infrastruktur mv. Børnepasning, sygepleje mv. Alle politiske forslag skal kunne vejes på den gode cirkel. Hvis et forslag bidrager positivt, gør det cirklen større. Det private vil vokse, så velstanden og skattegrundlaget øges. Hvis et forslag bidrager negativt, bliver det private mindre, og til sidst kan størrelsesforholdet blive så skævt, at den gode cirkel bliver en ond spiral, som selvforstærkende trækker landet ned ved gældsætning. Vores fælles opgave er at styrke den gode cirkel. Hvis det skulle lykkes Danmark at hæve den gennemsnitlige vækstrate frem til 2025 fra OECD s vurdering på en pct. op til tre pct. i gennemsnit, vil det betyde over kr. mere til privat forbrug for en gennemsnitlig dansk husstand og det vel at mærke om året og efter skat. Samtidig vil der kunne være over 100 mia. kr. mere til offentlig service til sygehuse, folkeskole, børnepasning og ældrepleje. Mere eller smartere? Helt overordnet er der tre veje til vækst : Vi kan få flere i beskæftigelse, vi kan få de beskæftigede til at arbejde noget mere og vi kan arbejde mere produktivt. Vækstregnskab Årlig gennemsnitlig vækst fra BNP 1,8 heraf indirekte skatter 0,1 Bruttoværditilvækst 1,7 heraf beskæftigelse 0,7 heraf timer pr. beskæftiget 0,0 heraf produktivitet 1,0 Note : Perioden er valgt fordi 2009 er et meget atypisk år med et betydeligt tilbageslag. Det anses derfor mest retvisende også at medtage et år i den anden ende med en betydelig fremgang, hvilket der var tale om i Det største vækstbidrag har vi altid fået via stigende produktivitet og innovation. Derudover har vi i perioden siden 1993 haft held med at nedbringe især ledigheden og antallet af personer på efterløn. Dette har bidraget positivt til væksten. Antal arbejdstimer per beskæftiget var nærmest uændret fra 1993 til 2009, så arbejdstimerne bidrog ikke til væksten. Fremadrettet er der ikke udsigt til, at beskæftigelsen vil være stigende. Ledigheden har ikke tilnærmelsesvist samme omfang som i 1993 og fremadrettet bliver der færre danskere i de arbejdsaktive

11 SIDE 9 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE aldersgrupper. Uden betydelige reformer er der dermed ikke udsigt til stigende beskæftigelse, hvorfor produktivitetsstigningerne bliver helt afgørende for væksten og udviklingen i reallønnen. Når tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft anføres som en begrænsning for væksten, så tales der om væksten i den danske økonomi. Arbejdskraftsbegrænsningen gør sig ikke på samme måde gældende for en internationalt orienteret virksomhed. Hvis der mangler kvalificeret arbejdskraft i Danmark, kan virksomheden blot lægge (dele af) produktionen i andre lande, hvor det er nemmere at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det er således kun egentlige hjemmemarkedsvirksomheder (hvor produktionen ikke kan foregå et andet sted), der bliver ramt af den hårde form for begrænsning på grund af mangel på arbejdskraft i Danmark. For virksomheder med produktion flere forskellige steder i verden kan mangel på dansk arbejdskraft næppe blive et større problem for virksomheden. Men det kan det i høj grad for Danmark. Der foreligger ikke systematiske mål for produktiviteten for offentlige tjenesteydelser, idet der ikke findes et mål for, hvor meget service, der produceres i offentlig regi. Vi ved kun hvor mange ressourcer, der anvendes på at producere offentlige serviceydelser. Når der alligevel optræder tal for væksten i produktiviteten i det offentlige, kan dette alene henføres til stigende uddannelsesniveau og køb af ydelser hos private. Produktivitetsvækst Årlig vækst i BVT pr. præsteret time, kædede værdier Landbrug og fiskeri 1,8 Råstofudvinding 3,4 Fremstillingsvirksomhed 2,5 Energi- og vandforsyning 0,2 Bygge- og anlægsvirksomhed -0,4 Engros- og agenturhandel undt. m. biler 1,8 Detailhandel, hotel- og restauration mv. 0,0 Vækst i produktivitet afgørende Væksten i produktiviteten varierer betydeligt mellem forskellige erhverv. Sammenlignes med andre lande har der dog generelt været tale om en skuffende udvikling i produktiviteten, hvilket er baggrunden for, at væksten i velstandsniveauet har haltet langt efter udviklingen i de fleste andre lande. Udviklingen i produktiviteten har i særlig grad været skuffende inden for byggeriet, forretningsservice 1, detailhandel og diverse tjenesteydelser. Samlet set er produktiviteten inden for disse områder direkte faldet i de seneste 16 år. Udviklingen står i skarp kontrast til udviklingen i USA, hvor især handel og erhvervsservice har vist pæn fremgang i produktiviteten de seneste årtier. Transportvirksomhed, post og telekommunikation 2,9 Finansieringsvirksomhed mv. 1,4 Forretningsservice mv. -1,1 Offentlige tjenesteydelser 0,5 Diverse tjenesteydelser -0,9 Hele økonomien 1,0 Private erhverv 1,1 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger 1 Der kan være særlige problemer med at opgøre udviklingen i produktiviteten inden for forretningsservice.

12 DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 10 Uddannelse og produktivitet Også de beskæftigedes uddannelsesbaggrund er afgørende for produktiviteten. Jo bedre uddannede de beskæftigede er, jo højere vil produktiviteten normalt være. Uddannelsesniveauet er generelt stigende for alle erhverv med undtagelse af detailhandel, der anvender stadig flere ufaglærte, hvilket kan være med til at forklare den svage udvikling i produktiviteten for detailhandel. Der er en klar sammenhæng mellem produktivitetsniveauet og uddannelsesbaggrunden for de beskæftigede. Sammenhængen mellem vækst i produktiviteten og vækst i uddannelsesniveauet er dog umiddelbart lidt vanskelig at fastslå ved at se på udviklingen i de forskellige brancher. Dette skyldes især, at forretningsservice og diverse tjenesteydelser har et højt og kraftigt stigende uddannelsesniveau for de beskæftigede. Men produktiviteten er trods dette faldende for forretningsservice og diverse tjenesteydelser. Hvis man estimerer bidraget fra uddannelse på et mere detaljeret niveau, kan det dog vises, at et øget uddannelsesniveau har løftet produktiviteten med omkring 0,2 pct. om året i de sidste omkring 20 år. I de kommende år vil de årgange, der trækker sig ud af arbejdsstyrken, være langt bedre uddannet end de tidligere pensionistårgange. Dette vil føre til, at bedre uddannelse i fremtiden vil bidrage mindre til væksten end hidtil, medmindre det lykkes at hæve de unges uddannelsesniveau væsentligt. Automatisering gennem investeringer En stor del af fremgangen i produktiviteten drives af, at en række arbejdsprocesser automatiseres. Væksten er dermed helt afhængig af, at der er et godt investeringsklima, hvor virksomhederne har god tilskyndelse til at investere i fysisk kapital. Der er imidlertid meget store forskelle på, hvor meget kapital, der anvendes i forskellige sektorer, ligesom der er stor variation i udviklingen for kapitalanvendelsen. Detailhandel, forretningsservice og diverse tjenesteydelser udmærker sig ved at bruge stadig mindre kapital per beskæftiget, hvilket også kan være med til at forklare den faldende produktivitet. Generelt er produktivitetsstigningerne størst på områder, hvor der anvendes meget og et stigende omfang af kapital per beskæftiget. Uddannelsesniveau for de beskæftigede Andele af alle beskæftigede og gns. årlig ændring, Faglært og kort videregående Længere videregående Niveau Ændring Niveau Ændring Landbrug og fiskeri 43,4 1,04 5,3 0,14 Råstofudvinding 48,9 0,63 19,1 0,22 Fremstillingsvirksomhed 50,0 0,35 12,1 0,32 Energi- og vandforsyning 55,1 0,24 29,0 0,68 Bygge- og anlægsvirksomhed 62,4 0,19 4,6 0,01 Engros- og agenturhandel undt. m. biler 53,8 0,11 10,8 0,18 Detailhandel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 37,4-0,31 3,0 0,06 Transportvirksomhed, post og telekommunikation 41,9 0,29 8,6 0,15 Finansieringsvirksomhed mv. 55,5-0,14 16,2 0,45 Forretningsservice mv. 36,2 0,01 30,2 0,40 Offentlige tjenesteydelser 46,7-0,01 30,5 0,74 Diverse tjenesteydelser 31,2 0,22 41,2 0,41 Kilde : Danmarks Statistik

13 SIDE 11 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE Kapitalapparatet per beskæftiget Niveau 2009 og årlig ændring fra Mio. kr. Gennemsnitlig årlig ændring (pct.) Landbrug og fiskeri 3,1 2,30 Råstofudvinding 25,8 3,31 Fremstillingsvirksomhed 1,0 2,82 Energi- og vandforsyning 14,1 1,38 Bygge- og anlægsvirksomhed 0,3 1,21 Engros- og agenturhandel undt. m. biler 0,6 0,69 Detailhandel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 0,4-0,76 Transportvirksomhed, post og telekommunikation 3,0 3,28 Finansieringsvirksomhed mv. 19,2 0,21 Forretningsservice mv. 0,3-0,48 Offentlige tjenesteydelser 0,4-0,96 Diverse tjenesteydelser 3,4-0,79 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger Viden og vækst Produktiviteten kan øges ved at øge vidensindholdet i produkterne og produktionsprocesserne. Forskning og udvikling er således klart med til at drive væksten i produktiviteten. Det er vanskeligt at bedømme betydningen af forskning og udvikling ved at se på, hvilke brancher, der har mest forskning og udvikling. Her er det især vigtigt at være opmærksom på, at erhvervsservice udfører forskning og udvikling som Produktivitet fordelt på virksomhedernes forsknings-, udviklingsog innovationsaktivitet Gennemsnitlig værditilvækst per medarbejder kr Kilde : CFA særkørsel på data fra forsknings- og udviklingsstatistikkerne , innovationsstatistikkerne 2000, 2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne fra Danmarks Statistik. 0 FoU Aktive Innovation, ej FoU Ej Innovative

14 DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 12 en serviceopgave, hvor forskningsresultaterne imidlertid ikke anvendes af erhvervsservice, men af bestilleren. Udgifter til forskning og udvikling Mia. kr Vi er gode, men hvor længe? Innovations performance Innovationsvækst Schweiz Rumænien Sverige Bulgarien Finland Cypern Industri 15,4 Bygge og anlæg 0,1 Handel 2,4 Transport 0,2 Hotel, restauration 0,1 Information og kommunikation 5,1 Finansiering og forskning 2,4 Erhvervsservice 8,6 Øvrige brancher 0,7 Kilde : Danmarks Statistik Alle undersøgelser peger dog klart i retning af, at forskning og udvikling er med til at øge produktiviteten i virksomhederne, og der er tegn på betydelige afkast af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Innovation og ledelse En stor del af væksten i produktiviteten kan ikke umiddelbart henføres til forhold, som kan kvantificeres på samme måde som kapital, de beskæftigedes kvalifikationer eller udgifter til forskning og udvikling. Men en række øvrige faktorer som eksempelvis effektiv arbejdstilrettelæggelse og løbende innovation er helt afgørende for udviklingen i produktiviteten. Innovation er således afgørende for virksomhedens evne til at forny sig selv og følge med eller endnu bedre : Sætte dagordenen for efterspørgslen på det globale marked. Tyskland Storbritannien Danmark Østrig Luxembourg Belgien Irland Frankrig Holland Estland Island Cypern EU27 Slovenien Tjekkiet Portugal Norge Spanien Grækenland Italien Malta Slovakiet Ungarn Polen Litauen Rumænien Kroatien Letland Malta Estland Tyrkiet Grækenland Portugal Letland Tjekkiet Slovenien Slovakiet Schweiz Litauen Polen Island Tyskland Finland Ungarn Kroatien EU27 Belgien Irland Østrig Spanien Luxembourg Holland Italien Frankrig Norge Sverige Enhver virksomhed, der over tid ikke fornyer sig selv og de produkter eller ydelser, den sælger, vil tabe konkurrencekraft og dermed omsætning og indtjening. Der findes ikke mange eksempler på konkurrenceudsatte virksomheder, der har overlevet ved at sælge de samme produkter på den samme måde over længere tid. Bulgarien Tyrkiet Storbritannien Danmark Kilde : European Innovation Scoreboard EU-kommisionen 2010.

15 SIDE 13 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE Danmark taber desværre tempo på innovationsområdet. Vi står stille, mens de fleste af vores konkurrenter bliver bedre. Derfor er der både behov for, at flere danske virksomheder får fokus på at innovere, men også at Danmark får en ny innovationspolitisk forståelse og tilgang, der skaber bedre rammer for virksomhedernes innovation. Seneste European Innovation Scoreboard viser, at vi er gode til innovation, men at det går ned ad bakke. Vi skal op i et noget højere innovationsgear, hvis vi fremadrettet skal skabe vækst og sikre velstand. Nødvendigt fokus på eksport Når samfundets velstand stiger, anvendes en væsentlig del af den øgede velstand til at købe importvarer. Hvis vedvarende betalingsbalanceproblemer skal undgås, er det derfor nødvendigt, at eksporten øges i samme takt som importen. Et holdbart opsving kræver således sunde eksporterhverv. Erfaringsmæssigt stiger importen ca. dobbelt så hurtigt som fremgangen i produktionen og i indkomsterne. Eksporten skal derfor stige omkring dobbelt så meget som BNP, hvis balancen i forhold til udlandet skal opretholdes. Eksporten bidrager dog også væsentligt til væksten. Produktivitetsstigningerne er typisk væsentligt større i eksporterhvervene end i hjemmemarkedserhvervene. Virksomhedernes fokus Danske virksomheder har som virksomheder overalt i verden trimmet omkostningerne ganske voldsomt gennem krisen. Men fokus har ikke alene været på omkostningstrimning, men i høj grad også på en meget aktiv indsats for at erobre det tabte tilbage. Uanset om man er kommet hurtigt eller sent ud af krisen, så svarer virksomhederne i DI s Virksomhedspanel, at de er meget aktive medio 2010 med hensyn til at opsøge nye markeder, introducere nye produkter og til i det hele taget at optimere produktsammensætningen. Samtidig er der meget stor aktivitet med hensyn til at indgå nye samarbejder. Når det gælder de rigtigt omkostningstunge aktiviteter som investeringer i ny teknologi og opstart eller flytning af aktiviteter, så er strategierne mere Eksportandele og vækst i produktivitet Pct. Eksportandel 2005 Gennemsnitlig årlig ændring Råstofudvinding 81,6 4,0 Fremstilling 70,4 2,2 Landbrug mv. 67,5 1,1 Transport, post og telekommunikation 66,4 2,5 Engros- og agenturhandel undt. biler 58,7 2,3 Forretningsservice 42,5-1,3 Energi og vandforsyning 32,8 1,5 Bygge og anlæg 19,3-0,9 Finansieringsvirksomhed mv. 12,9 0,7 Handel, hotel og restaurationsvirks. mv. 11,1-0,5 Anmærkning : Inden for offentlige og private tjenesteydelser er det ikke muligt at lave en meningsfuld opgørelse af produktiviteten Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger

16 DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 14 Virksomhedernes planer for at gennemføre strategiske ændringer i det kommende halve år Gå ind på nye markeder Introducere nye produkter på markedet Ændre i produktsammensætning Opstart af nye aktiviteter i Danmark Opstart af nye aktiviteter i udlandet Mindre omfang Øget omfang Outsourcing til udlandet Indgå nye samarbejder Investeringer i ny teknologi Nettotal Forventning om negativ vækst i omsætningen Forventning om positiv vækst i omsætningen Anmærkning : Figuren viser nettotal (øget omfang mindre omfang). Kilde : DI s Virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemsvirksomheder, afsluttet primo april 2010 delte. Virksomheder med fornyet fremgang eller forventninger om snarlig fremgang er i overvejende grad også meget aktive på disse felter, mens virksomheder, der forventer fortsat tilbagegang er tilbageholdende. Sidstnævnte kan der være flere årsager til. Hvis man i virksomheden f.eks. har forventninger om fortsat betydelig overkapacitet i et tidssvarende produktionsanlæg, er det næppe rentabelt med nyinvesteringer. Ligeledes kan en presset økonomi nødvendiggøre, at omkostningstunge aktiviteter droppes eller udskydes. Og endelig kan det være vanskeligt at skaffe den nødvendige finansiering eller medinvestorer til selv meget rentable projekter, hvis der endnu ikke er tegn på ny fremgang. I første del af krisen stod dagsordenen for mange virksomheder på krisestyring med fokus på likviditet, cashflow og omkostningsminimering. Herefter er fokus i stigende grad kommet på styring ud af krisen og at få øget indtjeningen igen. Fire fokusområder for at komme styrket ud af krisen 1. Første trin har for mange virksomheder været et gennemsyn af forretningskonceptet. Præcis hvor er det, at virksomheden har værditilvæksten, og hvordan sikres den fremover? 2. Når forretningskonceptet er klart, foreligger grundlaget for yderligere omkostningstrimning på de områder, hvor der ikke er direkte afkast til de aktiviteter, der giver værditilvæksten. Samtidig er der skabt grundlag for at prioritere netop de investeringer, der kan øge mulighederne for øget værditilvækst fremadrettet. 3. Innovation og evnen til at kunne differentiere sine produkter fra konkurrenternes har været en vigtig del af de økonomiske lærebøger i snart et århundrede og en vigtig del af al godt købmandskab gennem menneskets historie. Men måske er denne evne vigtigere i dag end nogen sinde før for de danske virksomheder. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande, hvorfor slutproduktet ofte vil være dyrere end konkurrenternes, med mindre vi er særligt innovative og produktive i fremstillingsprocessen. Et dyrere slutprodukt kræver særlige karakteristika enten i form af objektiv konstaterbar forskel i egenskaberne og/eller i form af oplevet forskel hos slutbrugerne.

17 SIDE 15 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE 4. Skal Danmark være i toppen fremadrettet kræver det derfor et stærkt fokus på innovation og udvikling i virksomhederne. Og særligt evnen til at forny sig hele tiden og i et stadigt hurtigere tempo. Det ved virksomhederne godt. Blandt de innovative virksomheder mener 68 pct., at innovation har stor eller afgørende betydning for virksomhedens overlevelse i fremtiden. Blandt eksportvirksomhederne er andelen endnu større. Yderligere viste DI s innovationsundersøgelse i januar 2010 blandt mindre og mellemstore virksomheder, at der selv i krisen er flere virksomheder, der skruer op for innovationsinvesteringerne, end der er virksomheder, der skruer ned. Samlet set investerer danske virksomheder cirka 50 mia. kr. om året i innovation. Danmark er det land i Europa, hvor andelen af virksomhedsledere, der er villige til at investere mere end fem pct. af omsætningen i innovation er tredje højest 2. Desværre tyder det på, at resultaterne ikke helt kan følge med indsatsen. Danmark er blot nummer 17 i EU, når vi måler på andelen af virksomheder, der har introduceret nye innovationer og vi ligger under gennemsnittet for EU. Værre er det, at også en gruppe af især mindre og mellemstore virksomheder slet ikke er kommet i gang med konkrete innovationsaktiviteter, der kan sikre udvikling og fornyelse af produkter, services og forretningsgange. De risikerer om få år at blive overhalet af engagerede og ambitiøse virksomheder i for eksempel Asien. Hastighed bliver stadig vigtigere, da den internationale konkurrence bliver stadig stærkere. Virksomhedernes innovationsaktivitet Slovenien Finland Schweiz Sverige Tyskland Grækenland Slovakiet Irland Cypern Tjekkiet Norge Litauen Østrig Italien Spanien Frankrig EU27 Danmark Polen Nederlandene Storbritannien Rumænien Portugal Malta Letland Estland Luxembourg Belgien Bulgarien Ungarn Pct. Har innoveret Har ikke innoveret Kilde : Innobarometer 2009, EU-kommissionen Innobarometer EU-kommissionen 2009.

18 DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 16 Innovationens betydning for vækst i virksomheden Pct. af respondender Ingen betydning Nogen betydning Stor betydning Helst afgørende betydning Ved ikke Kilde : DI s virksomhedspanel 2010 Der er hele tiden flere og flere konkurrenter, der melder sig på banen. Med nye produktvarianter til nye priser. Det giver flere og bedre produkter og øget velstand for borgerne og rummer tillige mange muligheder for danske virksomheder i form af underleverancer. Men det stiller også krav til hele tiden at udvikle og forny sig for at være konkurrencedygtig. Den globale konkurrence stiller således stærke krav til danske virksomheder om at kunne levere nye og bedre produkter i et stadigt højere tempo til en lavere pris. Den mission kan kun lykkes med stærke rammevilkår.

19 SIDE 17 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE

20 19 INDLEDNING 19 KRISEN 21 FØR KRISEN 28 EFTER KRISEN

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer 1 I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med øget købekraft år efter år samt en

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere