On the road 10/14. praksisbioanalytiker tog et sving i karrieren. Bert Asbild fortsat med i spidsen. SuPAR advarer om sygdom og død.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "On the road 10/14. praksisbioanalytiker tog et sving i karrieren. Bert Asbild fortsat med i spidsen. SuPAR advarer om sygdom og død."

Transkript

1 10/14 On the road praksisbioanalytiker tog et sving i karrieren // side 18 Bert Asbild fortsat med i spidsen // side 14 SuPAR advarer om sygdom og død // side 18

2 Visit our booth during CPH LabMed Exhibition, booth 9 Lokomotivværkstedet Copenhagen, Denmark 7-9 October 2014 Microtomy at the touch of a button Building on the success and principles of SMART Automation, Sakura Finetek proudly introduces the next step in Total Laboratory Automation. It is called Tissue-Tek AutoSection. The first of its kind, this fully-automated and programmable microtome aligns and trims blocks with optimal precision,section after section. AutoAlign, the core technology behind AutoSection, automatically orients blocks and dramatically reduces the risk of losing tissue; revolutionary for re-cuts. In addition, with the Autotrim technology, blocks are faced and trimmed in only 10 seconds, and ready for sectioning. Optimized for use with Tissue-Tek Paraform Cassettes, as well as all other conventional tissue cassettes. AutoSection sets the standard ensuring: Consistent high-quality sectioning Preservation of valuable tissue from re-cuts Improved efficiency and speed Minimal repetitive motions Sakura Finetek Denmark ApS

3 VIND IPAD // side 34 OKTOBER 2014 OK 15 OK 15: Medlemmerne har indsendt deres krav Næste skridt er, at kravene prioriteres i dbio, Sundhedskartellet og som noget nyt i Forhandlingsfællesskabet. Bert fortsat med i spidsen dbio-formanden er netop genvalgt som næstformand i Sundhedskartellet. // side 14 Skiftede lægepraksis ud med landevejen Bioanalytiker Monica Snedker Rotbøll ønskede en mere varieret hverdag, så hun sagde farvel til jobbet i lægepraksis og kører nu rundt og sælger udstyr til selv samme. // side 08 SuPAR advarer om sygdom og død Ny test indført i rutinen på Hvidovre Hospitals akutafdeling. // side 18 10/14 On the road praksisbioanalytiker tog et sving i karrieren // side 18 Bert Asbild fortsat med i spidsen // side 14 SuPAR advarer om sygdom og død // side _dbio_10_14.indd 1 17/09/ Korte nyheder 08 Skiftede lægepraksis ud med landevejen 13 Praksissymposium 14 OK 15 Medlemmerne har indsendt deres krav Bert fortsat med i spidsen 16 Sygeplejefaglig kandidatuddannelse er populær Cand. cur. har nu eksisteret i 23 år 17 Hvad er det med jer bioanalytikere? Boom i antallet af medlemmer, der rapporterer deres arbejdsskader, udløser invitation fra arbejdsmedicinere 18 SuPAR advarer om sygdom og død 20 Fagligt: Skyder vi gråspurve med kanoner? Bioanalytikerunderviser har undersøgt studerendes holdning til uddannelsens blanding af teori og praktik 23 Maskinelskerne 24 Nyt fra Hovedbestyrelsen 26 Stort & småt Diagnostisk samarbejdspartner hitter i Europa Ny kurs for arrangementer 28 Anmeldelser 29 Spørg dbio 29 Mindeord 30 Lokalnyt og aktiviteter Din kalender er med i blad nr. 11 De medlemmer, som har bestilt en dbio-kalender 2015, får den sammen med bladet næste gang. Bladet udkommer 31. oktober. dbio NR september 2014 udgiver Danske Bioanalytikere Skindergade København K. Tlf.: REDAKTION Jytte Kristensen, ansvarshavende redaktør tlf STILLINGSANNONCER Pia Vinther Christensen, tlf FORSIDE Anders Brohus TEKSTSIDEANNONCER Dansk Mediaforsyning tlf DESIGN, PRODUKTION OG TRYK Datagraf Communications Trykt på Miljøpapir OPLAG Udkommer 11 gange årligt Tilsluttet Dansk Fagpresseforening og Fagpressens Medie Kontrol. Artikler i danske bio analytikere dækker ikke nødvendigvis redaktionens/ Danske Bioanalytikeres synspunkter. Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse, dog ikke i erhvervsmæssig sammenhæng. AFLEVERINGSFRISTER Sidste frist for aflevering af redaktionelt stof og annoncer er klokken på dagen for deadline. Denne frist kan ikke overskrides. Nr. 11 udkommer 31. oktober frist: 14. oktober 2014 Nr. 12 udkommer 28. november frist: 11. november 2014 Nr. 1 udkommer 10. januar 2015 frist: 16. december 2014 DANSKE BIOANALYTIKERE 9//14 3

4 Få mere sul på pensionen... Se hvilken forskel en supplerende pensionsopsparing kan gøre

5 Hjælp os med at gøre dbio mere dynamisk // LEDER På forrige HB-møde skulle vi forsøge at opstille en række kriterier for sammensætningen af en arbejdsgruppe, der skal skitsere bioanalytikernes fremtidige fagprofil. Vi skal have deltagere med udefra; nogen, der ikke nødvendigvis tænker nøjagtigt som os selv, lød det blandt andet. Senere samme dag; da vi skulle pege på kandidater til dbio s nye Lederpanel et mail-baseret netværk, hvor ledere kan give deres besyv var det også en pointe, at vi skal bestræbe os på at knytte nogle af dem til os, vi ikke sædvanligvis hører fra. Kritik, om end allerhelst af den konstruktive slags, er intet mindre end sin vægt værd i ellers dyrt indkøbt professionel rådgivning. Får vi ikke kritiske input fra egne rækker og formår at indtænke dem i arbejdet i tide, går det galt - på et eller andet tidspunkt. Og så har overhørt kritik det med at gøre meget mere skade i form af modvilje, misforståelser, mytedannelse og manglende medlemsopbakning. Fagbevægelsen har efterhånden i mange år fået berettiget og uberettiget skyld for at være for selvfed og for virkelighedsfjern. Sandt er det, at man nok kan miste noget af overblikket over, hvor medlemmerne og samfundet allerede er suset hen, hvis man har gravet sig for dybt ned i sin egen business as usual-logik. Det er baggrunden for, at vi nu for anden gang beder jer om at hjælpe os med at opdatere og kvalificere vores viden om JER. Om kort tid modtager I en mail med et spørgeskema, som jeg mindeligt vil bede jer besvare. Jo flere besvarelser, jo mere præcist kan vi identificere jeres tilfredshed/ utilfredshed, jeres forventninger/skuffelser samt jeres helt konkrete ønsker og behov. Vi tager medlemsundersøgelsens resultater meget alvorligt. De vil udgøre vigtige pejlemærker, både når vi udtænker ny politik og løser de kerneopgaver, der til enhver tid er en fagforenings opgave. Det er ikke sådan, at vi lover at give jer alle sammen alt, hvad I måtte ønsker jer. Men vi lover at lytte rigtigt godt efter. Også til jer, der er uenige i nogle af de ting, vi prioriterer højere end andet. I er også med til at gøre dbio mere dynamisk. Som det hedder i indledningen på dbio s visionspapir, så arbejder vi for alle medlemmer med alle medlemmer. Af Bert Asbild, formand for Danske Bioanalytikere DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14 5

6 NOTER DNA-PRØVER PEGER PÅ JACK THE RIPPERS IDENTITET. HMM... Efterhånden er det kun mordet i 1286 på kong Erik Klipping i Finderup Lade, der får lov til at forblive hyldet i historiens tågebanker. En britisk amatørdetektiv og forfatter til den seneste af en lang, lang række udgivelser om den notoriske Jack the Ripper, påstår, at han med sikkerhed kan udpege den polske immigrant Aaron Kosminski som seriemorderen. Ripper myrdede og opsprættede mindst fem prostituerede i Londons East End omkring Den dengang 23-årige Kosminski var ganske vist en af de hovedmistænkte, men blev aldrig sigtet og dømt. Han døde som 53- årig på et sindssygehospital. Russell Edwards, den bedstsælgende forfatter in spe, fortæller, at han i 2007 på en auktion erhvervede sig et sjal, der angiveligt skulle have tilhørt en af de maltrakterede kvinder. Det blev i alt fald fundet på gerningsstedet. Der eksisterer et skriftligt vidnesbyrd, der skulle garantere ægtheden. En af datidens politifolk fik det i sin tid med hjem meget mærkelig omgang med bevismateriale! og gav til sin hustru. Hun følte sig imidlertid frastødt og hverken vaskede eller bar nogensinde det plettede sjal. I stedet blev det nedarvet i familien som et særligt morbidt klenodie. Altså til at det blev sat på auktion. Edwards lokaliserede blod- og sædpletter på det gamle stykke tekstil. Dem fik han dna-testet og sammenholdt med dna-sekvenser fra de efterkommere i såvel Kosminkis som den prostituerede Catharine Eddowes familier, som det lykkedes ham at opspore. Jari Louhalainen, den molekylærbiolog, der har foretaget analyserne, er ansat på John Mores University i Liverpool, men har endnu ikke publiceret en videnskabelig, peer reviewed artikel om sin del af identifikationsindsatsen. Derfor er det STENO FIK DEN GYLDNE SKALPEL ikke muligt at kigge ham over skulderen med hensyn til metodologi og hvad er børnelærdom på feltet hvorvidt og hvordan, han har sikret sig tilstrækkeligt mod kontamination af prøvematerialet. Specielt når han selv har foretaget analyserne af såvel det fysiske som det humanbiologiske materiale. Og, vel at mærke, selv har haft en interesse i at kunne medvirke til opklaring af et af kriminalhistoriens mest spektakulære mysterier. Skeptikerne venter derfor på, at materialet bliver underkastet granskning fra andre forskere. De finder det heller ikke bevist, at sjalet ikke kan have være blevet vasket og befamlet af mange andre menneskehænder i de forgangne 126 år. To be continued Steno Patient Center fik den 11. september overrakt Dagens Medicins initiativpris, Den Gyldne Skalpel, som hvert år tildeles et initiativ, der demonstrerer nytænkning og engagement i Sundhedssektoren til gavn for patienter og sundhedspersonale. Prisen er et symbol på, at klinikken de seneste år har arbejdet målrettet på at forbedre behandlingen af deres díabetespatienter og styrke det tværfaglige samarbejde mellem klinikkens forskellige personalegrupper. Der er 26 bioanalytikere ansat på Steno. Hvad sagde vi? BIOANALYTIKERE ER BEDST TIL AT TAGE BLODPRØVER Et norsk bachelorprojekt beviser, at bioanalytikere faktisk er bedre end sygeplejersker, i hvert fald når det handler om at tage blodprøver, skriver norske Bioingeniøren. De bachelorstuderende observerede 11 norske bioanalytikere og 11 svenske sygeplejersker tage blodprøver under stuegang. Konklusionen er klar, sygeplejerskerne lavede flest fejl. Observationen tog udgangspunkt i fire punkter Identifikation af patienten Korrekt brug af stase Rigtig rækkefølge af prøverør Vending af prøverør Identifikation af patienten blev gennemført korrekt ved alle prøvetagninger, men kun i cirka 50 procent af tilfældene brugte sygepleje stase korrekt, hvorimod bioanalytikere brugte stase korrekt i 99 procent af tilfældene. Bioanalytikerne havde ligeledes den rigtige rækkefølge af prøverør i 99 procent af tilfældene, mens det samme kun var gældende for 71 procent af sygeplejerskers prøvetagninger. Læs hele projektet på: RETTELSE I sidste nummer af fagbladet skrev vi på side 6 om den ekspertgruppe i dbio, som har arbejdet med et forslag til et diplommodul i diagnostisk samarbejdspartner. Alle i gruppen var nævnt, undtagen formanden, som er næstformand i dbio Martina Jürs. Vi beklager. 6 DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14

7 DNA-AFKODER PÅ STØRRELSE MED DIN MOBIL De første sekventeringsmaskiner til at have med på fødevarebesøg eller i en lille lægepraksis er nu på markedet, skriver Ingeniøren. Det er det amerikanske firma Oxford Nanopore, som har udsendt en testversion af sekventeringsmaskinen MinION til forskere. Maskinen er en box på størrelse med en mobiltelefon, der kan kobles til computeren med et USB-stik. Maskinen bruger såkaldte nanopore som biologiske sensorer. Nanopore er groft sagt en kanal på få nanometer gennem cellers membraner, der transporterer molekyler eller ioner. Kanalerne kan skabes kunstigt, f.eks. ved brug af bakterier. Oxford Nanopores har skabt nanokanaler af proteiner, der er hæftet på et tyndt lag polymer. Nanokanalerne er samlet i et netværk af fordybninger eller brønde på en overflade i den bærbare MinION, og hver brønd er sin egen uafhængige sensor. Med nanokanaler som biologisk sensor kan forskerne sætte strøm til kanalen og bruge ændringerne i spændingen til at afgøre, hvad der passerer gennem den. Samtidig kan de styre, hvad der får lov til at passere gennem kanalen. Det gør de ved at skabe en slags dørvogtere i form af f.eks. enzymer på toppen af nanokanalen. Enzymer tillader kun bestemte molekyler at passere. En anden mulighed er at hæfte en dnakode på nanokanalen, så det kun er organismer med en matchende kode, der kan passere. I praksis kan Oxford Nanopore altså konfigurere, om maskinen skal skanne efter bakterier, DNA, RNA, proteiner eller kemikalier. Læs mere på HIV I 2013 BLEV 177 MÆND OG 54 KVINDER DIAGNOSTICERET MED HIV. ANTALLET AF NYSMITTEDE HAR LIGGET STABILT SIDEN 2005, OG DET GÆLDER SÅVEL DET ABSOLUTTE ANTAL, SOM FORDELINGEN PÅ SMITTEGRUPPER. DER ER STADIG FLEST MÆND SOM HAR SEX MED MÆND BLANDT DE NYDIAGNOSTICEREDE. KILDE: EPI-NYT, UGE 37 FIRE TIMER OG VIRUS ER SPREDT TIL HELE KONTORET A merikanske forskere placerede den harmløse, men sporbare virus MS-2, på to ofte berørte flader i et kontorlandskab Blot fire timer efter kunne virus spores på mellem 40 og 60 procent af de smittetransmitterende overflader i bygningen. Forskerne fandt den bl.a. på dørhåndtag, trappegelændere og elevatorknapper i bygningen. Størstedelen af de ansatte og besøgende på et kontor eller et hospital kan således blive smittet med en virus inden for to til fire timer, efter at den for første gang dukker op i en bygning. Det viser ny forskning, der for nylig blev præsenteret på en konference hos American Society for Microbiology, skriver fagbladet Ingeniøren. Forsøgspersonerne fik i øvrigt ingen symptomer. Virussen MS-2 er symptomfri, men den minder om norovirus, der giver roskildesyge, på den måde, at den har omtrent samme form, størrelse og modstandsdygtighed overfor desinficerende midler. Forskningen viser også, at korrekt brug af renseservietter med ammoniumforbindelser dagligt reducerer antallet af kontaminerede overflader med 80 procent og mindsker virussens koncentration med 99 procent eller mere. DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14 7

8 Monica tilbringer cirka 2/3 af sin tid i bilen på landevejen og med kundebesøg. Hun har Nordjylland og dele af Midtjylland som salgsområder. Skiftede lægepraksis ud med landevejen Bioanalytiker Monica Snedker Rotbøll ønskede en mere varieret hverdag, så hun sagde farvel til jobbet i lægepraksis og kører nu rundt og sælger udstyr til selv samme. Hun er den første bioanalytiker, firmaet har ansat som salgskonsulent Lyden af den brummende motor og hjulene mod vejen blander sig med GPS-damens bløde stemme, der dirigerer nordpå mod Hjørring. Bilen tilhører bioanalytiker Monica Snedker Rotbøll, som i dag er på vej til et lægehus i den nordjyske by. Hun skal undervise personalet i et nyt EKG-apparat, som hun også installerer og integrerer i deres patientjournalsystem. Hun har selv solgt dem apparatet. Sådan er hendes nye liv, hvor der tilbringes mange timer i bilen på landevejen. 1. januar 2014 skiftede hun nemlig til jobbet som konsulent for virksomheden Abena, hvor hun sælger udstyr til lægepraksisser. Efter 11 1 /2 år i Hedensted Lægehus ville hun gerne prøve noget andet, og nu kører hun så rundt med alt fra små urinstix til store leucodiff-apparater. Jeg elsker det her job. Flere har sagt: Det skulle du have gjort for lang tid siden. Men jeg skulle netop IKKE have gjort det for lang tid siden, for jeg har fået så meget basisviden fra lægehuset, som jeg kan bruge i mit nye job, siger Monica Snedker Rotbøll. Faglighed på en ny måde Selv om hun ikke længere har fingrene dybt nede i bioanalytikerfaget, synes 8 DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14

9 Tekst // Kirsten Gregers Jørgensen, journalist Foto // Anders Brohus Man skal kunne lide at træde ind ad en dør og sige: Hej, her er jeg. Hvis ikke man bryder sig om det, skal man nok ikke have det her job Monica Snedker Rotbølls karriere Født Uddannet bioanalytiker i 1999 i Aarhus. Flyttede herefter til København og arbejdede hos Radiometer indtil Flyttede tilbage til Jylland for at arbejde i Hedensted Lægehus, hvor hun var i 11½ år. Startede hos Abena 1. januar 2014, hvor hun sælger udstyr til lægepraksisser. hun, at fagligheden er sat i spil på en anden måde. Jeg bruger min faglighed meget bredere nu, især i lægehuse, som ikke har bioanalytikere ansat. Jeg kan fortælle, hvordan man lever op til de krav, der er. Og det hjælper også, at jeg ved noget om korrekt prøvetagning. At jeg for eksempel ved, at det er vigtigt at holde INR-apparatet tæt på fingeren, når man måler en INR. Så hvis der er mange fejl, kan det være noget med måden, de tager prøver på. Som den første bioanalytiker-salgskonsulent hos Abena er denne lidt fagnørdede tilgang til jobbet også nyt for kollegerne. De driller mig lidt med det, griner hun og fortsætter: Men jeg ved bare, hvordan det er i lægepraksis. Og hvor travl en hverdag man har. Derfor vil jeg også hellere have, at kunderne ringer og spørger om udstyret i stedet for at gå og blive irriteret, hvis de ikke kan finde ud af det. Jeg kan selv huske, hvordan det var. Hej, her er jeg Selv om hun betragter sig som konsulent, er man først og fremmest sælger i jobbet. Hun har ikke været på sælgerkursus, men tror, at det med at sparke døre ind bare ligger godt til hende som type. Man skal kunne lide at træde ind ad en dør og sige: Hej, her er jeg. Hvis ikke man bryder sig om det, skal man nok ikke have det her job. Men selv om jobbet er udfarende, indeholder det også fordybelse. Når der dykkes ned i Excel-ark og grubles over, hvordan det bedste tilbud kan strikkes sammen, så både omsætning, overskud og glade kunder går op i en højere enhed. Det er også udfordrende at skulle regne tilbud ud. Som bioanalytiker elsker jeg jo skemaer og statistik; at sidde DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14 9

10 Fagligheden som bioanalytiker bruges, når Monica rådgiver kunderne i lægepraksis om brug af apparatur. Her hos hendes gamle arbejdsplads Hedensted Lægehus, som nu er kunde. Lægehuset har i dag fire bioanalytikere ansat. Den første startede i 1975, det år, Monica blev født. og nørde med det. Og det bruger jeg heldigvis stadig, ler Monica Snedker Rotbøll. De fleste produkter kan Monica Snedker Rotbøll have med rundt i bilen. Hun sælger flest laboratorievarer, såsom urinstix og CRP-reagenser. Større apparater henter hun enten selv på Abenas hovedkontor eller får sendt. Varieret hverdag Da hun sidste år besluttede sig for at skifte job, var det for at få en lidt mere varieret hverdag. Jeg synes, at jeg manglede nye udfordringer. Lægehuset, hvor jeg var ansat, er stort, så faggrupperne havde ikke så forskellige opgaver. Som bioanalytiker lavede man kun bioanalytikeropgaver, ligesom sekretærerne og sygeplejerskerne beskæftigede sig med deres opgaver. Og ønsket om en varieret og anderledes hverdag er nu til fulde opfyldt, fortæller hun. Min hverdag er meget anderledes end før. Jeg kan ikke lige sidde og snakke med kollegerne i pauserne på samme måde, men til gengæld sparrer vi en del over telefonen. Man planlægger også meget mere sin egen arbejdsdag. Jeg er selvfølgelig til rådighed fra klokken 8 til 16, men jeg skal jo ikke køre hjemmefra hver dag klokken Hun tilbringer omkring 2/3 af sin arbejdstid på landevejen og med kundebesøg og resten af tiden på hjemmekontoret. Cirka to gange om måneden er hun på Abenas hovedkontor i Aabenraa. Ikke på grund af lønnen Selv om det nye job giver mere frihed end det tidligere job, så tager man det samtidig mere med hjem, forklarer Monica Snedker Rotbøll. Her har jeg ikke rigtig fri. Jeg kan godt gå og tænke over et tilbud, eller hvis mine kunder har ringet og spurgt om et eller andet. Så jeg tænker mere på job i fritiden, end jeg gjorde i lægehuset. Så det fylder helt sikkert mere men på den gode måde. Jeg synes, at det er fantastisk at arbejde på den her måde. Det er heller ikke, fordi det nye job giver mere i lønningsposen, fortæller hun. I forhold til at arbejde i praksis er min løn ikke bedre. Jeg har selvfølgelig nogle goder, såsom firmabil. Men det er ikke for lønnen, at jeg har gjort det. Både udfordringer og rutiner På spørgsmålet om, hvad der er så spændende i det nye job, svarer hun: Hver dag er forskellig. Det, jeg skal i dag, har jeg ikke prøvet så mange gange før, så der bliver jeg udfordret. Og så kan jeg godt lide, at jeg andre dage skal lave noget, som jeg har lidt mere på rygraden. Tror du godt, at du kan komme tilbage til et traditionelt bioanalytikerjob, når du har været væk fra faget? Det tænker jeg da nok. Det har jeg ikke spekuleret så meget over Det er jeg slet ikke nervøs for, svarer Monica Snedker Rotbøll, der om 14 dage igen sætter kursen mod lægehuset i Hjørring og deres nye EKG-apparat. Mange gange har kunderne jo masser af spørgsmål efterfølgende. Så vi har en aftale om, at jeg kommer derop igen. 10 DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14

11 En stærk kombination til måling af akutparametre ABL90 FLEX 17 målte parametre, inklusive laktat og bilirubin Op til 30 prøver i timen Måler på kun 65 µl blod Prøveresultat på bare 35 sekunder 2 forbrugsvarer, minimal vedligeholdelse Maksimal oppetid - altid klar Fuld dataudveksling Fuld remote support AQT90 FLEX Analyse af hjerte-, koagulations-, infektionsog graviditetsmarkører fra en enkelt prøve Op til 30 prøver i timen Overlegen analytisk præcision Automatiseret opblanding og måling Ingen kontakt med blod eller affald Fuld dataudveksling Fuld remote support Radiometer Danmark, Åkandevej 21, DK-2700 Brønshøj, Tel: , Fax: ,

12 Ku det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Som medlem af Danske Bioanalytikere kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge. LSBprivat Løn giver dig 5% i rente på de første kr. og 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar. Sådan får du 5% på din lønkonto Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Danske Bioanalytikere og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Du behøver ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og låneændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på eller gå på lsb.dk/dbio og vælg book møde, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser. Ring til Lån & Spar: eller book møde på: lsb.dk/dbio

13 Foto // Henrik Kastenskov Hvor er det dejligt at mødes igen Den 5. og 6. september mødtes bioanalytikere ansat i lægepraksis til det 17. praksissymposium. I år på Hotel Comwell i Middelfart. dbio-delen af symposiet startede om formiddagen, hvor formand Bert Asbild og forhandlingschef Joy Strunck orienterede om dbio og dsr s OK-forhandlinger med de praktiserende lægers arbejdsgiverorganisation, PLA. Forhandlingerne er endt i Forligsinstitutionen, da parterne ikke kan blive enige om den økonomiske ramme. Næste møde i Forligsinstitutionen var den 16. september. Efter dette fagblads deadline. De godt 70 bioanalytikere, som deltog i dbio s formøde, trænede derefter i en workshop med skuespiller og instruktør Jens Arentzen. Vær nærværende og målrettede, når I kommunikerer, var budskabet fra den garvede skuespiller. Workshoppen er en del af dbio s kampagne Brug os, vi stikker ikke, som skal få alle bioanalytikere til at byde ind med deres viden, der hvor de ser et behov. Symposiets faglige program står Leo Rømer, arrangør og produktchef i Alere for. Emnerne i år var akkreditering af praksis, kost og kræft og årets Skupevalueringer. Lørdagen stod i hæmatologiens tegn. DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14 13

14 OK 15 Medlemmerne Bert fortsat med i spidsen har indsendt krav til ny overenskomst for ansatte på sygehusene. Næste skridt er, at kravene prioriteres i dbio, Sundhedskartellet og som noget nyt i Forhandlingsfællesskabet Følg med i OK 15 korturl.dk/tpk Tekst // Jytte Kristensen, redaktør Bert Asbild er netop genvalgt som næstformand i Sundhedskartellet. En post han har siddet på de seneste to år OK 15 Jeg ser det som en ære at få lov til at være næstformand i Sundhedskartellet, og jeg er rigtig glad over at de andre organisationer har vist mig den tillid at pege på mig igen, siger Bert Asbild, formand for Danske Bioanalytikere. Han er netop blevet genvalgt som næstformand i Sundhedskartellet. En post han har siden 2013, og som de andre 10 organisationer i Sundhedskartellet er enige om, at han skal fortsætte i. Med næstformandsposten sidder Bert Asbild med direkte ved bordet, både i forhandlingerne med arbejdsgiverne og i de politiske drøftelser mellem overenskomstforhandlingerne. Sundhedskartellets formand Grete Christensen og jeg mødes direkte med de øverste politiske aktører, og det giver indflydelse at sidde så tæt på beslutningerne. Både når vi arbejder i udvalg fx i Sundhedsministeriets regi, og selvfølgelig når vi møder chefforhandlerne Anders Kühnau fra Danske Regioner og Michael Ziegler fra KL mellem forhandlingerne. Ved disse møder er det oplagt også at drøfte temaer som TR s betydning, god ledelse, supersygehuse og lignende. Næstformandsposten betyder også, at forhandlingschef i dbio, Joy Strunck sidder med i de centrale sekretariatsudvalg, hvor bl.a. sager gennemarbejdes, inden de forelægges i Forhandlingsfællesskabet. Taler for en halv mio. medlemmer Næstformandsposten er ikke blevet mindre betydningsfuld, efter at Sundhedskartellet har valgt at indgå i Forhandlingsfællesskabet, som består af 53 organisationer. Tilsammen repræsenterer de mere end en halv mio. medlemmer. 10 af formændene fra de 53 organisationer er udpeget til forhandlingsudvalget, der er en slags forretningsudvalg for Forhandlingsfællesskabet. Sundhedskartellets formandskab sidder på to af de 10 pladser. Bert Asbild er således en af de 10. I forhandlingsudvalget har vi lige adgang til at argumentere, uanset hvor stor den organisation, vi repræsenterer, er. Så hvis vi kan komme med de gode argumenter, har vi mulighed for stor indflydelse. Og når vi samtidig i Sundhedskartellet har en fælles dagsorden omkring OK, vurderer jeg, at Sundhedskartellet kan få en god portion indflydelse i de kommende forhandlinger, siger Bert Asbild. dbio-formanden er desuden fortsat i forhandlingsdelegationen, når de møder Danske Regioner. Gunnar Gamborg fra Ergoterapeutforeningen har samme post på det kommunale område. 14 DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14

15 Tekst // Tina Groth-Andersen, konsulent i Danske Bioanalytikere FORHANDLINGSFORLØBET 31. AUGUST 1. oktober 10. november december 1. marts dbio HB behandler Sundheds- Forhandlings- Forhandlingsfælles- Forhandling Forlig kravindsamling dbio krav kartellet fællesskabet skabet udveksler krav kravindsamling kravindsamling med Danske Regioner Forhandlingerne rykker nærmere. Mere end 50 % af arbejdspladserne og derudover enkeltpersoner og ledere har indsendt deres krav til dbio s hovedbestyrelse. Medlemmerne ønsker mere i løn og pension, men også arbejdstidsreglerne og frokostpausen får kommentarer med på vejen. Danske Bioanalytikere forhandler om ny overenskomst for ansatte på sygehusene i vinteren 2014/15 sammen med Sundhedskartellet, som dækker 11 organisationer for bl.a. fysioterapeuter, sygeplejersker, farmakonomer og selvfølgelig bioanalytikere. Men som noget nyt forhandler Danske Bioanalytikere også sammen med Forhandlingsfællesskabet, som omfatter 53 organisationer med ca ansatte i kommuner og regioner, bl.a. lærere, pædagoger, hjemmehjælpere, læger og kontorpersonale. Forhandlingsfællesskabet er et stærkt fælles modsvar til arbejdsgiverne. Forhandlingsfællesskabet forhandler de generelle aftaler, bl.a. lønstigninger, ferie, pension mv. Sundhedskartellet fortsætter som selvstændig organisation og forhandler stadig selv de organisationsspecifikke aftaler som overenskomsten og aftaler om bl.a. arbejdstid og lokalløn. Næste skridt er, at Hovedbestyrelsen prioriterer medlemmernes krav. Danske Bioanalytikere fremsender krav til Sundhedskartellet den 1. oktober, og Sundhedskartellet fremsender krav til Forhandlingsfællesskabet den 10. november. Kravene udveksles med Danske Regioner den 15. december. Formand Bert Asbild er godt repræsenteret ved forhandlingerne som næstformand i Sundhedskartellet og som en del af forhandlingsdelegationen på det regionale område i Forhandlingsfællesskabet. Medlemmer ansat i staten er i gang med en tilsvarende kravproces. CPH LabMed Danmarks nye fagmesse for laboratorieteknik Diagnostik Forskning Bioteknologi Kvalitetskontrol Laboratorieudstyr Fagkonferencer + DEKS-Brugermøde og LSB s Årskongres oktober cphlabmed.dk Lokomotivværkstedet oktober 2014 DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14 15

16 Hvad kan en monofaglig kandidatuddannelse bruges til? Danske Bioanalytikere og Syddansk Universitet samarbejder p.t. om oprettelse af en kandidat i bioanalyse for bioanalytikere. Sygeplejerskerne har siden 1991 kunnet videreuddanne sig til cand.cur., som er en monofaglig kandidatuddannelse i sygepleje. Tekst // Jytte Kristensen, redaktør Men hvad bliver der af cand.cur.erne efter uddannelsen? Hvor ansættes de, bliver de i faget, og hvad betyder det for kvaliteten af patientbehandlingen? Fagbladet har spurgt chefkonsulent i profession i Dansk Sygeplejeråd Birgitte Grube Monofaglig kandidatuddannelse CAND.CUR. ER POPULÆR BLANDT SYGEPLEJERSKER Hovedparten med den monofaglige kandidatuddannelse cand.cur. får stillinger inden for faget, mener chefkonsulent, profession i DSR Birgitte Grube Sygeplejerskerne har haft en monofaglig kandidatuddannelse, cand.cur., i 23 år. Uddannelsen blev oprettet ved Aarhus Universitet i 1991, i 2012 i København og i 2014 også i Odense. Sygeplejerådets statistik pr. december 2013 viser, at 464 sygeplejersker har taget en cand.cur. efter deres grunduddannelse. 192 har taget en cand.scient.san., mens 136 har fuldført en Master i Public Health. Af de mulige sundhedsfaglige kandidat- og masteruddannelser er cand.cur. således den mest populære. Birgitte Grube, der er chefkonsulent i DSR, peger på den tætte tilknytning til sygeplejefaget som årsagen. Job i udvikling, uddannelse og forskning Når Birgitte Grube udtaler sig om, hvor sygeplejersker med en cand.cur. får job efter videreuddannelsen, er det ud fra personlig erfaring og via Dansk Sygeplejeråds analyse fra Det er svært at indhente statistik fra arbejdspladserne. Men vi ved, at mange ansættes som udviklings- og uddannelsessygeplejersker. Kravet til evidens i sygeplejen vokser i disse år, og udviklingssygeplejersker arbejder bl.a. med implementering af evidensbaseret pleje og behandling. De er med til at indføre det nyeste inden for kliniske procedurer, og de kan arbejde ud fra forskningsbaseret viden. Forskningsmetodikken er stærk hos cand.cur.erne, forklarer Birgitte Grube. Stillingen som udviklings- og uddannelsessygeplejerske fandtes også, før de første kandidater blev færdiguddannet, men Birgitte Grube vurderer, at der er blevet oprettet flere stillinger af den type. De hedder imidlertid noget forskelligt rundtomkring. Nogle steder kaldes de stadig for klinisk oversygeplejerske. Så det er svært at få et overblik, siger Birgitte Grube. Et andet kendt arbejdsområde for sygeplejersker med kandidatuddannelse er professionshøjskolerne, hvor kandidaterne ansættes i såvel deltids- som fuldtidsstillinger. Typisk inden for undervisning og udviklingsopgaver. En del bliver desuden ansat i hospitalernes forskningsenheder, hvor de bliver en del af et forskningsprojekt og ofte går videre med en ph.d. Og det er jo også en fin karrierevej, siger DSR-chefkonsulenten. Endelig anslår hun, at nogle få arbejder videre i den kliniske sygepleje. På sigt vil de dog gerne videre. Med en kandidatuddannelse i hånden får de fleste en anden type stilling, konstaterer Birgitte Grube. Patienternes udbytte Dansk Sygeplejeråd har ikke selv undersøgt, hvad det betyder for patienterne, at der nu findes sygeplejersker, som har bygget ovenpå med en kandidatuddannelse i sygepleje. Birgitte Grube henviser derfor til udenlandske undersøgelser, de fleste fra Nordamerika, Storbritannien og Australien, som angiveligt viser, at sygeplejersker med en kandidat- eller mastergrad har betydning for patientsikkerhed, kvalitet og effektivitet (Stanik- Hutt m.fl. 2010). I nogle undersøgelser en direkte betydning for ventetider og kortere indlæggelse (Jennings 2008). De viser, at der er en positiv sammenhæng mellem niveauet i behandlingen og tilstedeværelsen af sygeplejersker med en kandidatuddannelse i afdelingen. Disse rapporter siger også, at det kan løfte hele afdelingen og sygeplejefaget som sådan. 16 DANSKE BIOANALYTIKERE 9//14

17 Tekst // Helle Broberg Nielsen, journalist HVAD FOREGÅR DER MED JER BIOANALYTIKERE? Indsatsen for at få medlemmerne til at rapportere deres arbejdsskader bonner nu ud: Arbejdsmedicinere har fået øjnene op for faggruppen og inviterer dbio til et samarbejde om at definere og kategorisere belastnings- graden af rutinerne i ambulatorier og laboratorier Næstformand Camilla Bjerre er glad over, at medlemmerne har fulgt dbio s opfordring til at anmelde deres arbejdsskader. Et gennembrud i kampen for at få anerkendt bioanalytikeres arbejdsskader i bevægeapparatet er måske på vej; dbio har i slutningen af august haft et møde med tre overlæger fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital for at drøfte et muligt samarbejde. Antallet af henviste og undersøgte bioanalytikere er nemlig steget markant, og det har skabt en faglig nysgerrighed i enheden, der fungerer som arbejdsmedicinsk klinik for hele Region Hovedstaden. Hvad sker der egentlig? Forhistorien for mødet starter netop med det spørgsmål. På en temadag om arbejdsskader for fagbevægelsen den 26. marts gennemgik professor og overlæge Hans Peter Bonde fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling i et oplæg udviklingen inden for feltet. Ikke så meget påfaldende, kunne han rapportere. På nær Effekt af indsats Så spurgte han ud i salen: Er næstformanden for Danske Bioanalytikere til stede? Han vidste nok fra deltagerlisten, at det var jeg, siger selvsamme Camilla Bjerre, der som næstformand i dbio har arbejdsmiljø som et af sine ansvarsområde. Jeg markerede, og han spurgte: Hvad foregår der med jer bioanalytikere? Hans klinik havde fået så mange henvisninger af bioanalytikere med skader i bevægeapparatet. Jeg svarede, at vi i dbio har haft det som en bevidst strategi at få medlemmerne til at anmelde deres arbejdsskader. Også selvom de ved, at de ikke bliver anerkendt, sådan som sagerne bliver vurderet i dag. Det er den indsats, man nu kan se effekten af, forklarer Camilla Bjerre. Fra hver deres plads i salen enedes Bonde og Bjerre om at stikke hovederne sammen i pausen. Der var basis for at fortsætte samtalen, og et egentlig møde blev aftalt. Arbejdsmedicinerne har også blik for det paradoks, bioanalytikere står i, når de bliver ramt af skader i hænder, arme, skuldre og ryg. Arbejdsskadestyrelsen opererer med begrebet kraftfuldhed, når sagsbehandlerne skal afgøre, om et vist arbejdsmæssigt bevægemønster ligger til grund for en skade. Bedømmelserne tager afsæt i, at bioanalytikerarbejdets rutiner ganske vist nok er ensidige, gentagne præcisionsbevægelser, men altså ikke kraftfulde i klassisk forstand. Derfor afvises de rutinemæssigt og giver ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Det er dét, vi har været oppe imod altid, og dét, vi har håbet at kunne rykke ved at blive ved med at anmelde skaderne. Stor ros til medlemmerne, at de har taget det på sig. Behandlingen af en arbejdsskadessag tager mellem 2 og 3 år, så det er også personligt krævende for dem. Jeg er stolt over, at de har udvist den solidaritet over for faget og deres kolleger, siger Camilla Bjerre. Skala til skadesvurdering Og måske kommer der noget endnu mere konkret ud af kampagnen; arbejdsmedicinerne lægger nemlig op til et samarbejde, hvor dbio kan være med til at beskrive og kategorisere arbejdsrutinerne for bioanalytikere. En sådan kortlægning forventer Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling at bruge til at udvikle en skala til vurdering af belastningsgraden ved forskellige typer arbejdsopgaver. Bioanalytikere kommer ikke i en kategori for sig, men det er idéen at kortlægge alle faggrupper og klumpe sammenlignelige jobtyper sammen efter risiko for arbejdsskader, så der vil være 160 kategorier, siger dbio s næstformand, der forventer, at der nok går 4-5 år, inden værktøjet kan anvendes. I den seneste årsrapport fra Arbejdsog Miljømedicinsk Afdeling i Region Hovedstaden er der noteret 62 henviste i fagkategorien laborant mod 37 i Tallene dækker over forskellige typer arbejdsskader og er altså ikke udelukkende ergonomisk betingede. Det er den skadelidtes praktiserende læge, speciallæge eller fagforening, der kan henvise til udredning på en arbejdsmedicinsk klinik. DANSKE BIOANALYTIKERE 9//14 17

18 SuPAR EN NY ADVARSELSLAMPE NU I RUTINEN På Hvidovre Hospitals akutafdeling får alle medicinske patienter taget en SuPAR test, som kan afsløre, om patienten er alvorligt syg. Jo højere SuPAR niveau, des mere alvorlig er tilstanden SuPar testen er udviklet på Hvidovre Hospital, hvor de som første danske hospital har taget den i brug. Alle medicinske patienter i akutafdelingen får taget testen som del af en analysepakke. Testen kan ikke stille en eneste diagnose, men den er en sikker prognostisk markør for, hvor syg patienten er. SuPAR finder de patienter, som har en dårlig prognose, forklarer Ove Andersen, forskningschef ved Hvidovre Hospital. Sammen med forskningsleder ved samme hospital, Jesper Eugen-Olsen har han udviklet og afprøvet testen, som fornylig er sat i produktion af firmaet Viro-Gates. Jesper Eugen-Olsen sidder i bestyrelsen og er medejer af firmaet. Alt over normalområdet er sygdom SuPAR er en meget følsom analyse. Et nanogram, ng blod pr. ml. er tilstrækkeligt materiale til at kunne påvise en patients SuPAR niveau. Normalområdet går op til 5,5 ng/ml. Ved enhver stigning derudover er patienten syg. Jo højere Su- PAR desto højere niveau af kronisk inflammation og desto hurtigere sygdomsudvikling. Vi har påvist helt op til 70 ng/ml. hos patienter, og så er patienten meget al- 18 DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14

19 Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital undersøger og behandler mennesker, der er kommet alvorligt til skade eller er alvorligt syge. Tekst // Jytte Kristensen, redaktør Foto // Ulrik Jantzen vorligt syg. Allerede ved 10 ng/ml er patienten svært syg og ved 20 ng/ml er vedkommende meget syg. Den højest målte værdi på 70 ng/ml fandt vi hos en indlagt patient i intensivafdelingen, kort før han døde med multiorgansvigt, forklarer Ove Andersen. Køres med Elisa Der tages 5 ml. blod til en prøve, som køres i Klinisk Biokemisk afdeling ved hjælp af Elisa-metoden. Analysetiden er i øjeblikket to timer, og efter at afdelingen fornyligt har fået et ekstra automatiseret Elisa-udstyr, køres den to gange i døgnet. SuPAR SuPAR, soluble urokinase plasminogen activating receptor er et protein i blodet. Det forekommer som en opløselig form af receptorer, som sidder på alle leukocytter og endothelceller. Receptoren frigives, når et menneske får en betændelsesreaktion i kroppen. Analysen skal flyttes over på Cobas, og Klinisk Biokemisk Afdeling er i øjeblikket ved at sætte den op til Cobas, fortæller Ove Andersen. Pengene dertil kommer fra Markedsudviklingsfonden. Alle medicinske patienter i akutafdelingen får taget en SuPAR. Med omkring patienter årligt, løber det op i ca. 40 analyser pr. dag i snit. Prisen er 75 til 150 kroner pr. test. Kan mere end CRP Ved mistanke om infektion hos en patient, vil lægen normalt rekvirere en CRP. Den udelukker med stor sikkerhed en infektiøs proces, hvis prøven er negativ. I modsætning til CRP er SuPAR ikke så følsom for infektioner. Den er mere velegnet til at sige noget om sværhedsgraden af patientens sygdom og er uafhængig af, hvilket organ patienten er syg i. Der er ingen andre analyser, der kan vise samme universelle stigning, og det er den eneste som ligger så konstant og er uafhængig af døgnvariationer, faste eller hvile, forklarer Ove Andersen. 20 procent over 5,5 ng/ml Hos 20 procent af alle patienter i akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital påvises en SuPAR over normalområdet på 5,5 ng/ml. Så kan man jo spørge: Er 20 procent mange eller få? Det er jo et spørgsmål om, hvor testen adderer værdi til behandlingen af patienten. Er der noget vi skal gøre for patienten? Noget som den praktiserende læge skal følge op på?, spørger Ove Andersen. Ud over at fungere som indikator for sværhedsgraden af en patients sygdom, ligger nytteværdien af testen nemlig i den forebyggende indsats. Forskningschefen forklarer, at patient og læge ved hjælp af SuPAR resultatet kan arbejde på, hvordan patienten kan forbedre sin prognose ved at følge et sygdomsforløb hos den enkelte patient. Få falsk-negative Ove Andersen mener ikke, at falsk-negative eller falsk-positive svar er et større problem ved testen. Ud af de 6000 personer, som er blevet testet, har vi kendskab til 5 personer, hvor SuPAR testen ikke har påvist deres sygdom. Det drejer sig om kræftpatienter, hvor vi havde forventet, at SuPAR var højere end de aktuelle resultater viste, siger han. Antallet af falsk-positive har forskningschefen ikke noget tal for. Endnu. Tallene er pt ved at blive gjort op, forklarer han. Poct på vej Der eksisterer endnu ikke noget POCTudstyr til testen, men patientnært udstyr er på projektpapiret. Vi vil have POCT-udstyr. Det er en del af vores kommende forskning., og jeg kan sagtens forestille mig, at testen i fremtiden kan have værdi i praksissektoren, siger Ove Andersen. I slutningen af 2014 starter han et projekt sammen med privat praktiserende læger i Region Syd. De skal afprøve Su- PAR testens værdi i praksis på patienter, som led i et undersøgelsesprogram. DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14 19

20 FAGLIG // metode Skyder vi gråspurve med kanoner? Bioanalytikerunderviser har brugt en humanvidenskabelig metode til at undersøge, hvad det betyder for de studerende, at deres uddannelse er teoretisk funderet i en udpræget praktisk kontekst Af Lasse Jacobsen Bioanalytikerunderviser FBE Klinisk Biokemi Syd Aalborg Universitetshospital Når man som klinisk underviser skal i gang med sin klinisk underviseruddannelse, er der mange overvejelser, man skal gøre sig. En af de første og vigtigste er, hvorvidt man vil gå vejen ad et bioanalytikerfagligt projekt, altså et projekt omhandlende en validering af en ny analyse eller procedure, eller om man vil forsøge sig med et læringsbaseret projekt, altså et projekt, der tager sit udgangspunkt i teorier og redskaber til at skabe læring hos de studerende. Efter mit klinisk vejleder -modul på VIA i Aarhus gik det op for mig, at den bioanalytikerfaglige vej ikke nødvendigvis ville være den mest spændende, da den uddannelse, jeg skulle i gang, med rummede masser af andre spændende områder. Samtidig havde jeg jo skrevet bachelorprojekt én gang, så tanken om at skulle lave noget tilsvarende igen var ikke befordrende. Derfor fattede jeg interesse for andre videnskabsformer end naturvidenskaben. Her syntes jeg, at humanvidenskaben, som har menneskets handlinger og motiver som genstandsområde, var meget spændende. Hvorfor gør vi, som vi gør, og hvad ligger til grund for dette? Jeg valgte derfor, at mine efterfølgende moduler skulle være i den blødere afdeling. Mit afsluttende diplomprojekt skulle derfor også tage afsæt i én af disse blødere videnskabsformer. Da de studerende fylder rigtig meget i min hverdag, ville det være oplagt, at mit projekt skulle handle om dem, på en eller anden måde. Jeg er, ligesom alle andre bioanalytikere, meget opmærksom på kvaliteten af mit arbejde, så hvad ville være mere oplagt end at undersøge, hvorvidt bioanalytikeruddannelsen klæder de nyuddannede ordentligt på? Fungerer de i den praksis, de kommer ud i, og anvender de deres praktiske og teoretiske færdigheder fra uddannelsen i hverdagen? Yderligere ville jeg også se på, om det, at uddannelsen er adskilt fra praksis, har betydning for socialiseringen på afdelingen bagefter, altså når de blev ansat. Min problemformulering kom til at lyde således: Hvilken betydning tillægger de nyuddannede bioanalytikere, at deres uddannelse er teoretisk funderet i en udpræget praktisk kontekst? Hvilken betydning har det for den nyuddannede at blive inkluderet i praksisfællesskabet? At jeg tog udgangspunkt i de studerende, skyldes jo, at det er dem, jeg beskæftiger mig med til hverdag. Et lignende projekt ville også med fordel kunne laves med udgangspunkt i de allerede ansatte bioanalytikere, praksisfællesskabet. Det vil helt sikkert give nogle andre aspekter i besvarelsen af min problemformulering. Ikke nødvendigvis modsatrettede svar, men andre svar med et andet perspektiv. Strukturen og afviklingen At have en humanvidenskabelig tilgang til et projekt åbner op for nogle helt nye vinkler at lave sin undersøgelse på for en bioanalytiker. Humanvidenskaben er normalt ikke en videnskabsform, vi beskæftiger os med, da den går ud på at forklare og forstå vores gøren og laden. Eksempelvis fænomenologien, som er en gren inden for humanvidenskaben. Denne tager sit udgangspunkt i de fænomener, den enkelte person oplever, og måden, denne person oplever dette fænomen på. Eksempelvis får vi ikke den samme oplevelse, selvom vi er til den samme koncert. Vi får en oplevelse på baggrund af, hvad der er sket inden koncerten, hvordan den sidste koncert var, hvem vi er sammen med osv. Fænomenologi er derfor yderst anvendelig i undersøgelsen af konkrete menneskelige hverdagsfænomener, såsom anvendelse af sin uddannelse. Til måden, hvorpå man så kan bearbejde og fortolke sine data, kan en hermeneutisk tilgang bruges. Dette er den praktiske kunnen at fortolke og forstå fænomenerne og samtidig den teoretiske refleksion over forståelsens betingelser (Hyldgaard). Man skaber altså viden via dialog og forståelse af hinanden. Eksempelvis kan 20 DANSKE BIOANALYTIKERE 10//14

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får taget en blodprøve Af: Martina Jürs Martina Jürs Maria og Bioanalytikeren Copyright 2010 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.:

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

SYMPOSIUM PRAKSIS 2013

SYMPOSIUM PRAKSIS 2013 Praksissymposium holdes en gang om året. I år for 16. gang. Arrangøren har siden starten i 1997 været Medinor, som efter en fusion nu bærer virksomhedsnavnet Alere. Symposiet samler omkring 120 af landets

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

OK15 på vej mod OK18 Hvad ville I gerne høre om?

OK15 på vej mod OK18 Hvad ville I gerne høre om? OK15 på vej mod OK18 Hvad ville I gerne høre om? 1 Program: OK15 resultat og politiske tendenser v. formand Bert Asbild OK15 for TR v. forhandlingschef Joy Strunck OK15 for ledere v. formand Bert Asbild

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Tilbagemelding på drøftelser ved bordene på generalforsamlingen d. 19. marts 2013.

Tilbagemelding på drøftelser ved bordene på generalforsamlingen d. 19. marts 2013. Fremtidens bioanalytikere hvilke opgaver løser de? 1 9 Kunstigt blod erstatter donortapninger Genetiske test/profil, nye slags laboratorier Forskning livstilssygdomme, alderdomssygdomme (vi lever længere)

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Hvordan vurderer du 4. semesters relevans for dig? Hvordan vurderer du 4. semesters faglige

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Af: Anette Riis og Martina Jürs Anette Riis og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Copyright 2015 Danske Bioanalytikere

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

3. Kommunikationsstrategi 2013

3. Kommunikationsstrategi 2013 1 Referat fra 20. ordinære møde i Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråd Tirsdag d. 10. december, 2013 kl. 11.00 15.00 Sted Mødeleder Referent Tove Lindhardt Leanne Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Binta Diallo. Rejsebrev fra Malaga modul 11. Perioden: 27 januar til den 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga

Binta Diallo. Rejsebrev fra Malaga modul 11. Perioden: 27 januar til den 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga Binta Diallo Rejsebrev fra Malaga modul 11 Perioden: 27 januar til den 28 april 2014 Rejsebrev fra Malaga -Hvorfor jeg valgte at tage på udveksling i Malaga Jeg valgte at tage af sted fordi jeg elsker,

Læs mere

Referat fra FS 27 general forsamling

Referat fra FS 27 general forsamling Referat fra FS 27 general forsamling Fagligt Selskab for Infektionsmedicinske Sygeplejersker Afholder generalforsamling 6. november 2014 klokken 16.00-16.45 Dansk Sygepleje Råd, Sankt Annæ Plads 30, 1250

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

FRA FAMILIEFIRMA til landsdækkende rengøringsvirksomhed VORES STYRKE ER VORES ERFARING

FRA FAMILIEFIRMA til landsdækkende rengøringsvirksomhed VORES STYRKE ER VORES ERFARING FRA FAMILIEFIRMA til landsdækkende rengøringsvirksomhed KN Rengøring blev en realitet, da den jyske vinduespolerer Kaj Nielsen i 1983 valgte at udvide sin forretning til også at omfatte rengøring. Tilliden

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse

Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse Præsentation Lone Nørgaard Møller Diplom i ledelse Master of Public Management, Syddansk Universitet Ledende sygeplejerske, Århus Universitets

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere