Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi"

Transkript

1 Centre for Economic and Business Research Analyserapport Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi Henrik Barslund Fosse Rasmus Højbjerg Jacobsen Johan Moritz Kuhn Centre for Economic and Business Research CEBR Porcelænshaven 16A, 2. sal 2000 Frederiksberg Danmark ISBN juni 2012

2 Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi 29. juni 2012 Forfattere: Henrik Barslund Fosse, seniorrådgiver, ph.d. kandidat Rasmus Højbjerg Jacobsen, seniorrådgiver, ph.d. Johan Moritz Kuhn, seniorrådgiver, ph.d. CEBR Centre for Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: W: 1

3 2

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Opgaven 4 Sammenfatning 5 1 Indledning 9 2 Boligmarkedet i DREAM og ADAM Historik og opbygning Tidligere modelanalyser af det danske boligmarked 26 3 Opstilling af forudsætninger Gennemgang af politikområder Specifikation af kørsler 39 4 Modelresultater Sådan læses graferne Boligmarkedsvariable Udlandsforudsætninger Indkomstskat og pensioner Overholdelse af EU s finanspagt Samlet billede Opsamling på resultater af kørslerne 67 5 Konklusion 69 Bibliografi 72 Appendiks A: Udviklingen i BNP 75 Appendiks B: Ordforklaringer 78 3

5 Opgaven I perioden november 2011 til juni 2012 har CEBR udført et analyseprojekt for Boligøkonomisk Videncenter i Realdania. Projektet har haft til formål at sammenligne såvel to danske økonomiske modeller som forskellige mulige scenarier for dansk økonomi. Projektet har undervejs været fulgt af en forskergruppe bestående af professor Nikolaj Malchow-Møller, Syddansk Universitet, professor Jan Rose Skaksen, CBS, og professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet. Forfatterne vil gerne takke medlemmerne af forskergruppen for mange gode og relevante kommentarer. Herudover vil forfatterne gerne takke sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter, for kommentarer til tidligere udgaver af rapporten. Ansvaret for eventuelle tilbageblevne fejl ligger dog alene hos CEBR. Frederiksberg, juni

6 Sammenfatning Sammenfatning Hovedformålet med denne rapport har været at foretage sammenligninger på to planer: For det første at sammenligne de økonomiske modeller ADAM og DREAM, og for det andet at sammenligne to mulige scenarier for danske økonomi. Hovedvægten er lagt på at undersøge, hvordan udviklingen i boligpriserne og de offentlige finanser varierer på tværs af de økonomiske forudsætninger og de økonomiske modeller. Vi arbejder i hovedtræk med tre forløb: Et reform- og genopretningsforløb, et laden-stå-til-forløb med negativ udvikling i udlandet og et grundforløb i de to modeller, som vi bruger til at sammenligne de øvrige forløb med. Ved direkte at sammenligne det negative laden-stå-til-forløb, som forklares nærmere i det følgende, og reform- og genopretningsforløbet ses det: Stød til modellernes grundforløb Modellerne tager udgangspunkt i et grundforløb. Grundforløbet er et eksperiment i sig selv, fordi det skønner fremtidige udviklinger i økonomiske størrelser. Grundforløbet er en alt-andet-lige-fremskrivning af dansk økonomi. Forløbet tager udgangspunkt i, at den politik, der er vedtaget og de politiske aftaler, der er indgået, gennemføres, men ellers afhænger forløbet af modellernes egenskaber og design. - at det på kort sigt kan være Når vi ønsker at vurdere implementeringen af politiske betydeligt værre for boligpriserne at se passivt til end at modellens grundforløb. Vi forslag, siger vi, at vi støder til tilfører modellen en udefra gennemføre en genopretning, kommende ændring (f.eks. der indeholder en kontraktiv justerer en skattesats) og observerer, hvorledes modellen finanspolitik, herunder stigende reagerer på dette stød boligskatter sammenlignet med grundforløbet. - at reform- og genopretningstiltagene i begge modeller medfører et fald i boligprisen på mellemlangt sigt - at de negative midlertidige effekter på boligmarkedet i ladenstå-til-forløbet helt forsvinder efter, at påvirkningen fra den midlertidige udenlandske krise ophører Grundforløbene i DREAM og ADAM svarer tilnærmelsesvis til en videreførelse af den økonomiske politik, der allerede er gennemført, og til den fremtidige økonomiske politik, som er aftalt. Disse forløb er 5

7 Sammenfatning referenceforløb for de efterfølgende sammenligninger med en række forskellige alternativforløb. Reform- og genopretningsforløbet består af en række politiske ændringer og reformer, heriblandt en finanspolitisk stramning, der vil sikre, at EU s finanspagt overholdes. De enkelte tiltag gennemgås i de efterfølgende kapitler. I det negative laden-stå-til-forløb gennemfører Danmark ligesom i grundforløbet ikke yderligere politiske tiltag. Også EU-landene lader stå til, og danske eksportmarkeder rammes af lav vækst. I kølvandet følger stigende renter på grund af usikkerheden om fremtiden og den økonomisk-politiske kurs. Til sammenligning kan vi opfatte grundforløbet som et positivt laden-stå-til-forløb. De to modeller forudsiger forskellige reaktionsmønstre, hvad der ikke kan overraske. De to modeller er udviklet til forskellige formål. Hvor DREAM-modellen er udviklet til langsigtede prognoser for dansk økonomi vedrørende strukturelle og demografiske udfordringer, er ADAM-modellen udviklet til kortsigtede økonomiske forudsigelser, især af økonomiske konjunkturer. Der er tre væsentlige årsager til, at DREAM-modellen og ADAMmodellen leverer forskellige overordnede forudsigelser: 1. Modsat ADAM opererer DREAM med et fast udbud af byggegrunde. Det betyder, at en stigning i boligprisen modsvares på længere sigt af en stigende boligmasse i ADAM, hvilket fører prisen tilbage til udgangsniveauet 1. I DREAM vil en stigning tendere mod at være permanent, fordi udbuddet af boliger ikke kan vokse væsentligt. 2. Forudsætningen om perfekt forudseenhed blandt modellernes repræsentative aktører i DREAM kontra aktørernes manglende forudseenhed i ADAM. 3. Opbygningen og tilpasningen til data er bestemt af, at de to modeller er udviklet til forskellige formål. 1 Omvendt dæmper et mindre udbud af boliger på længere sigt de kortsigtede prisfald. 6

8 Sammenfatning FIGUR A og FIGUR B viser effekterne på boligpriserne af de to hovedforløb. Nærmere beskrivelse følger i kapitel 4. FIGUR A SAMLET EFFEKT PÅ KONTANTPRISEN VED REFORM- OG GENOPRETNINGSFORLØBET (GRUNDFORLØB = 100) ADAM Genopretning Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. Som nævnt er DREAM-modellen udviklet til langsigtet strukturanalyse. Kalibreringen, det vil sige tilpasningen til data, og modelleringen tager udgangspunkt i økonomisk vækstteori på langt sigt. Derfor renses Kalibrering tallene til kalibreringen for Kalibrering af en model betyder konjunkturmæssige påvirkninger. kort sagt, at modellens parametre skal tildeles en Herudover er DREAM-modellen værdi, som sikrer, at modellen centreret om en grundig modellering passer på kendt data. Se appendiks B for en mere af fremtidige demografiske trends og detaljeret beskrivelse. de offentlige indtægter og udgifter. 7

9 Sammenfatning FIGUR B SAMLET EFFEKT PÅ KONTANTPRISEN VED LADEN-STÅ-TIL- FORLØBET (GRUNDFORLØB = 100) ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. ADAM-modellen er udviklet til analyse på kort- og mellemlangt sigt. Modellens ligninger er estimeret over en lang årrække på årlige data. Det betyder, at de parametre, som danner adfærdsmønstre i modellen, afhænger af tidligere års sammenhænge i data, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med nutidens økonomiske rammebetingelser. Mest bemærkelsesværdigt i forhold til denne tilpasning er ADAMmodellens markante forudsigelse af ændrede boligpriser, når renten stiger. En årsag hertil er netop, at ADAM-modellen er estimeret på bl.a. perioden i nullerne, hvor renteniveauet var lavt, mens boligpriserne voksede kraftigt. Kørslerne viser, at modellernes forudsigelser er vidt forskellige, og at de har hver deres styrker og svagheder afhængig af analytikerens ønsker. 8

10 Indledning 1 Indledning I perioden fra tredje kvartal 2007 til tredje kvartal 2011 faldt den gennemsnitlige kvadratmeterpris på enfamilie- og rækkehuse fra kr. til kr., altså med ca. 17 procent. Hvis man ganger med det gennemsnitlige antal kvadratmetre for danske huse, som er ca. 140, betyder det, at de ca hussalg i tredje kvartal 2011 i alt indbragte omtrentligt 1,6 mia. kr. mindre end, de ville have gjort 16 kvartaler tidligere. Derudover steg antallet af huse til salg i samme periode fra godt til knap , hvilket svarer til 66 procent. De tidligere nævnte eksempler illustrerer, at ændringerne på boligmarkedet i de senere år har haft en stor effekt ikke blot på aggregeret plan, men også for de familier, der vil købe og sælge deres boliger. Boligmarkedet har således en stor betydning for almindelige danske familiers økonomiske situation på både kort og lang sigt. Samtidig har en del undersøgelser påpeget, at den danske finanspolitik ikke nødvendigvis er holdbar på længere sigt. For eksempel fastslog De Økonomiske Råd (2011), at den årlige offentlige saldo permanent skal forbedres med ca. 9 mia. kr. (i 2011-niveau) for at sikre en holdbar finanspolitik. Selvom De Økonomiske Råd (2012) i deres seneste opgørelse har konkluderet, at finanspolitikken er holdbar, påpeges det også, at der fortsat hersker stor usikkerhed om, hvorvidt de opstillede forudsætninger kan holde stik. Med Danmarks forventede indtræden i EU s finanspagt vil der ud over kravet om langsigtet holdbarhed også være eksplicitte krav til finanspolitikken om, at underskud på den strukturelle saldo på de offentlige finanser ikke må overstige en ½ procent af BNP. Genopretning og reformering af finanspolitikken har haft og vil også i de kommende år have forskelligt indhold. De to fløje i Folketinget har da også foreslået en række politiske tiltag, der kan medvirke hertil. Nogle af tiltagene vil påvirke boligmarkedet i mere eller mindre omfang. Når man skal vurdere, hvordan de forskellige tiltag kan forventes at virke, både kvalitativt og kvantitativt, er det væsentligt at kunne støtte sig til velfunderede økonomiske modeller. Det samme gør sig gældende, hvis der ikke gøres noget for at rette økonomien op. 9

11 Indledning I øjeblikket er renten på danske statsobligationer på et historisk lavt niveau, fordi de internationale finansmarkeder vurderer, at den danske økonomi er sund, og forventer, at den danske stat vil være i stand til at tilbagebetale gælden. Denne rapport vil derfor belyse effekten af to forskellige scenarier ved at anvende to forskellige økonomiske modeltyper. De to scenarier er: - Et reform- og genopretningsscenarie, hvor der gennemføres en række ændringer af den økonomiske politik, og hvor det endvidere er en forudsætning, at finanspolitikken overholder finanspagtens krav om et strukturelt underskud på maksimalt en ½ procent af BNP. - Et laden-stå-til-scenarie, hvor der ikke sker yderligere ændringer i den økonomiske politik. Dertil kommer en stigning i det internationale renteniveau som følge af usikkerhed på det internationale finansmarked. I rapporten vil der være særlig fokus på de to scenariers betydning for boligmarkedet. Scenariet med reformer og genopretning vil indeholde en række politiske ændringer, der kan påvirke boligmarkedet negativt, herunder en ophævelse af skattestoppet for ejendomsværdiskatten. På den anden side vil laden-stå-til-scenariet også indeholde elementer, der kan influere på boligpriserne. F.eks. vil et forhøjet renteniveau i Danmark have en negativ indvirkning på boligmarkedet. De to makroøkonomisk modeller, der anvendes, er ADAM og DREAM. 2 De to modeller har længe været anvendt bredt i forbindelse med analyser af både konjunkturer og økonomisk politik i Danmark, og i dag bruges de af bl.a. Finansministerieriet, De Økonomiske Råd, forskningsinstitutioner samt private og offentlige interesseorganisationer. Rapporten er opbygget på følgende måde: Kapitel 2 indeholder en præsentation af modelleringen af boligmarkedet i DREAM og ADAM samt en gennemgang af tidligere undersøgelser på dette område. Kapitel 3 specificerer og diskuterer de modelkørsler, vi foretager i 2 Se kapitel 2.1 for en nærmere beskrivelse af ADAM og DREAM samt ordforklaringer i appendiks B. 10

12 Indledning DREAM og ADAM, og forklarer, hvordan de implementeres. Kapitel 4 beskriver hovedresultaterne, mens kapitel 5 konkluderer. Derudover indeholder rapporten et appendiks, hvor modelforudsigelserne for nogle af de variable, der ikke var med i kapitel 4, bliver præsenteret (se appendiks A). Endelig i appendiks B findes en oversigt over og forklaring af forskellige fagtekniske begreber og udtryk, som er anvendt i rapporten. Nogle af forklaringerne er gengivet i faktabokse i selve rapporten. 11

13 Boligmarkedet i DREAM og ADAM 2 Boligmarkedet i DREAM og ADAM Dette kapitel er opdelt i to dele. Den første del indeholder en beskrivelse af, hvordan boligmarkedet optræder i de to økonomiske modeller DREAM og ADAM, mens den anden del indeholder en beskrivelse af en række studier, der tidligere har undersøgt de emner, der analyseres i denne rapport. Kapitlet indeholder en række tekniske beskrivelser af såvel ligninger som teoretiske økonomiske begreber, og den ikke-teknisk interesserede læser anbefales at gå videre til kapitel Historik og opbygning De to modeller er udviklet over de seneste tre årtier og har til formål at forudsige konsekvenser af udefrakommende økonomiske udviklinger (f.eks. demografiske) og politiske indgreb på økonomiske variable som f.eks. finanspolitisk holdbarhed eller lønniveau. ADAM vedligeholdes og opdateres af Danmarks Statistik, mens DREAM-gruppen er en uafhængig forskningsinstitution, som især støttes af Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet. En overordnet beskrivelse af ADAM findes i Danmarks Statistik (1995), mens en detaljeret dokumentation af DREAM findes på DREAM-gruppens hjemmeside. DREAM er tidligere blevet anvendt til fremskrivning af boligefterspørgslen af Joachim Borg Kristensen i 2011 (Kristensen, 2011). Skattekommissionen (2009) fremskriver boligpriser på basis af bl.a. ADAM og en model, som i vidt omfang ligner DREAM (Skattekommissionen 2009a, 2009b). 3 Opbygning Modellerne ADAM og DREAM har det tilfælles, at de identificer en række aktører i nationaløkonomien, f.eks. husholdninger, producenter og den offentlige sektor. I ADAM betragtes husholdninger og virksomheder ikke som selvstændige enheder, da modellen kun ser på 3 Skattekommissionen ser bl.a. på et scenarie, hvor rentefradraget sænkes fra 33,5 til 25,5 procent. 12

14 Boligmarkedet i DREAM og ADAM aggregerede størrelser for den danske økonomi. DREAM derimod specificerer økonomien som bestående af repræsentative agenter (som personer og virksomheder). For begge modeller gælder, at når de enkelte dele af økonomien er defineret, specificeres sammenhængene mellem dem ved omfangsrige ligningssystemer. Mens ADAM prøver at give en beskrivelse af økonomien, som bedst muligt passer til sammenhængene i danske data over de sidste årtier, er DREAM baseret på økonomisk-teoretiske modeller. Forenklet kan det altså siges, at DREAM beskriver en økonomi bestående af agenter, som opfører sig som de burde ifølge økonomisk teori. I ADAM opfører agenterne sig derimod, som de har vist sig at gøre i det danske datamateriale. Og mens de specifikke sammenhænge mellem variablene i DREAM er valgt således, at de er i stand til at beskrive data på et givet tidspunkt, er relationerne i ADAM i vidt omfang baseret på empiriske relationer i data. Dermed er ADAM erfaringsbaseret, og fremskrivningerne er baseret på antagelsen om, at agenterne har samme adfærd i fremtiden, som de har haft over de sidste årtier. Dermed er det muligt, at agenterne ikke tager højde for fremtidige ændringer i de økonomiske rammebetingelser, lige som de kan tage systematisk fejl i deres skøn for fremtiden. I DREAM derimod tager agenterne ikke systematisk fejl i deres forventningsdannelse (har rational expectations). Det betyder, at de kan gennemskue ændringer i de økonomiske rammebetingelser med det samme, og ændrer adfærd og priser i samme øjeblik rammebetingelserne ændres. I ADAM er tilpasningerne dermed normalt langsommere, idet erfaringen typisk viser, at priser ikke tidligere har tilpasset sig med det samme i lignende situationer. 4 I tilfælde af stød, som f.eks. ændringer i skattelovgivningen, konvergerer begge modeller hen mod nye langsigtede økonomiske ligevægte. Tilpasningshastigheden og selve ligevægtene afhænger 4 Denne langsommere tilpasningsmekanisme beskrives også i Skattekommissionen, 2009b. 13

15 Boligmarkedet i DREAM og ADAM dog af modelparametrene, som af åbenlyse årsager ikke er ens i de to modeller. Når DREAM identificerer modelparametrene ved at anvende modellen for et givet år, betyder det, at modellen er bedre til at beskrive langsigtsligevægtene end tilpasningen hertil. 5 Modellering af boligmarkedet I dette analyseprojekt er det vigtigt, hvordan boligmarkedet er specificeret i hhv. ADAM og DREAM. De frihedsgrader, som findes i de forskellige modellers specifikationer, gælder også for boligmarkedet. Dog må der specificeres udtryk for udbud af og efterspørgslen efter boliger i begge modeller. Mens efterspørgslen hurtigt kan ændre sig, er udbuddet fast på kort sigt, idet det tager tid at justere boligmængden (boligkapitalen). Dermed medfører ændringer i de økonomiske rammebetingelser ændringer i prisen på boliger (kontantprisen) på kort sigt, og ændringer i boligkapitalen på langt sigt. Hvordan specificeres så efterspørgslen efter boliger? Her er det typisk, at f.eks. skattelovgivningen og ændringer i renten indgår i modellerne. Derfor vil vi senere se nærmere på, hvordan efterspørgselsligningerne er specificeret i de to modeller. Ændrede økonomiske rammevilkår har betydning for kontantprisen. Sammen med andre faktorer bestemmer kontantprisen, hvorvidt der på længere sigt investeres i nye boliger eller hvorvidt mængden af boliger (boligkapitalen) reduceres. F.eks. vil et politisk indgreb, som reducerer efterspørgslen og dermed kontantprisen på boliger, gøre det mindre attraktivt at investere i nye boliger. I den situation vil boligkapitalen blive reduceret på sigt, hvilket i sig selv fører til stigende priser, og modvirker det oprindelige fald i kontantprisen. 5 DREAM er en anvendt generel ligevægtsmodel (på engelsk computable general equilibrium model, CGE-model), hvor alle markeder finder deres stabile ligevægte i det lange løb. Da modelparametrene er beregnet uden hensyntagen til eventuelle tilpasningsprocesser, er DREAM bedst egnet til prognoser med en lang tidshorisont. Se Haagen Pedersen og Rasmussen (2000) for at sammenligne langtsigtsmultiplikatorerne i de to modeller. 14

16 Boligmarkedet i DREAM og ADAM Afgørende for, hvordan modellerne virker, er altså, hvordan de specificerer sammenhængene mellem kontantprisen, investeringerne, og investeringsomkostningerne. 6 Boligmarkedet i ADAM Boligligningerne i ADAM er indgående beskrevet i afsnit 5.1. i Danmarks Statistik (1995) og en række notater fra Danmarks Statistiks Modelgruppe (Bocian, 1994; Jensen, 2011; Knudsen, 2009a,b; Olsen og Larsen, 1997). De er i tidernes løb blevet justeret, så Jensens (2011) beskrivelse er den mest aktuelle modelversion. I ADAM er sammenhængen mellem boligprisen og forklarende faktorer baseret på en statistisk model. Modellen er formuleret som en såkaldt simultan ligningsmodel 7. En sådan model beregner modelparametrene på en sådan måde, at de bedst muligt beskriver flere sammenhænge i data på samme tid. Det skal dog nævnes, at modellen er pålagt restriktioner ved at binde enkelte parametre til bestemte værdier. Det sikrer, at modellen finder en langsigtet ligevægt. 8 Hovedligningerne ADAM s modellering af boligmarkedet består af to ligninger for boligefterspørgslen og en ligning for boligudbuddet. Efterspørgslen efter boliger er specificeret ved følgende ligninger: 1. En langsigtsligning, som beskriver sammenhængen mellem den ønskede boligmængde og (i) privatforbruget (uden boligomkostninger), (ii) prisniveauet, (iii) bolig- 6 Makromodeller som ADAM og DREAM er kendetegnet ved, at nogle variable er eksogene, dvs. bestemt udenfor for modellen, og andre er endogene, dvs. afhængig af andre variable i modellen. Dermed er det også af betydning, hvilke variable, der specificeres som eksogene, og hvilke der specificeres som endogene. Det gør f.eks. en forskel for modellernes konklusioner, hvis det antages, at rentesatsen er afhængig af den finanspolitiske holdbarhed. 7 Det betyder, at estimering af de enkelte ligninger i ADAM skal ske på samme tid, da de er indbyrdes afhængige. 8 Se f.eks. Knudsen (2009a,b) for en diskussion af, hvordan forskellige værdier for en priselasticitet i modellen medfører forskellige konklusioner. 15

17 Boligmarkedet i DREAM og ADAM omkostningerne og (iv) prisen på enfamiliehuse. 2. En prisligning, som specificerer prisen på enfamiliehuse som afhængig af (i) tidligere års forhold mellem den faktiske og den ønskede kapitalmængde af huse og bygninger og (ii) sidste års prisniveau. Yderligere tages højde for (iii) boligomkostningerne, (iv) privatforbrug og (v) prisniveau. Modellen estimeres ved hjælp af statistiske metoder, der er udviklet til simultane ligningssystemer. Modellens opbygning tillader bevægelser i boligpriser i takt med, at udbuddet bevæger sig omkring den langsigtede efterspørgsel, der er ønsket. Bevægelserne omkring ligevægten gør, at modellen kan fortolkes som en såkaldt fejlkorrektions-model, hvor f.eks. en for lav boligkapital medfører, at kontantprisen for boliger stiger. En høj kontantpris er forbundet med en høj investeringsaktivitet, som skaber en gradvis tilpasning af boligkapitalen (og dermed prisen) til en ligevægt, hvor den faktiske boligkapital igen svarer til den ønskede boligkapital. 9 Selve boligkapitalen skabes altså gennem investeringer på udbudssiden af boligmarkedet. Selve udbuddet afhænger i ADAM af (i) prisen på enfamiliehuse, (ii) prisen på investeringer i boliger, (iii) kontantprisen på byggegrunde, (iv) antallet af boliger under opførelse med offentlig støtte og (v) sidste års kapitalmængde af huse og bygninger. Modellen er specificeret på en sådan måde, at så længe kontantprisen på boliger er højere end, hvad det koster at bygge nye boliger, vil boligkapitalen øges. Endelig skal det bemærkes, at ADAM ikke kan beskrive spekulationsbobler på boligmarkedet. Det skyldes, at forventninger til fremtidige kontantpriser ikke indgår i modellen Så længe boligkapitalen er mindre end den ønskede mængde boligkapital vil kontantprisen i ADAM stige, og dermed øge udbuddet af boliger. 10 I DREAM er det modsat. Her indgår forventningerne, men de er pr. definition gennemsnitlig korrekte, og orienterer sig mod det lange løb. Dermed kan denne model heller ikke generere 16

18 Boligmarkedet i DREAM og ADAM Den økonomiske politiks betydning for boligprisen i ADAM Hvordan finder politiske tiltag vej ind i modellen? Det gør de ved at påvirke f.eks. antallet af boliger under opførelse med offentlig støtte, og ved at have betydning for lønninger, prisniveau og forbrug. Renter og skattemæssige ændringer indgår i kontantprisrelationerne gennem indflydelse på boligomkostningerne (user cost) og privatforbruget (gennem indkomst), som igen har betydning for efterspørgslen på boliger. Eksempler på variable, som indgår i ADAM s beskrivelser af boligomkostninger med betydning for boligefterspørgslen, er flekslånsrente, ejendomsværdiskat, afdragsrate og prisindeks for investeringer i boliger. Flere af disse variable er genstand for politisk indflydelse, og bliver fremhævet i den følgende analyse. Bemærk også, at der antages kreditrationering ved at inkludere afdragsraten som en omkostning i modellen. 11 Dermed er ADAM s boligmodel altså en hybrid mellem modeller uden kreditrationering, som f.eks. DREAM, og de modeller, som anvendes i ejendomsmæglerbranchen og som beregner efterspørgslen til at være næsten udelukkende betinget af første årsydelsen. Kvantitative implikationer i ADAM Relationerne i ADAM bygger delvist på identiteter, dvs. ligninger, som ikke behøver antagelser, men tager direkte udgangspunkt i faktiske sammenhænge. De kan f.eks. være baseret på skattelovgivning og nationalregnskabsidentiteter. Andre sammenhænge er baseret på økonomiske ræsonnementer, mens andre igen er defineret ud fra en konkret problemstilling for at binde modellen sammen. spekulationsbobler. Det kan Nationalbankens model, MONA (Danmarks Nationalbank, 2003) derimod. Den inkluderer ikke-rationelle forventninger med selvforstærkende effekter. F.eks. øger denne model forventede stigninger i kontantprisen efterspørgslen efter boliger ved at reducere de samlede boligomkostninger (Pedersen, 2004). 11 Ved ubegrænset adgang til kredit ville afdraget på lån være neutral, idet boligens friværdi stiger tilsvarende, så afdraget svarer til opsparing i egen bolig. Med den givne opsætning kunne man i ADAM forholdsvis nemt analysere sig frem til ændringer i bankernes risikovillighed. 17

19 Boligmarkedet i DREAM og ADAM I forhold til denne analyse er det relevant, at boligomkostninger (user cost) er beregnet som et gennemsnit af rene boligomkostninger (rente, skat, inflation og afskrivning) og første års ydelse (Jensen, 2011). 12 Stiger boligomkostningerne 1 procent har ADAM fastsat, at det vil reducere efterspørgslen efter boliger med 0,3 procent i det lange løb. Tallet er ikke empirisk forankret, men skal sikre modellens stabilitet. Hermed undgås det f.eks., at den ønskede mængde boligkapital vokser til uendelig eller falder til nul i modellen. Empiriske undersøgelser peger på, at boligmarkedet har vist sig at være mindre stabilt end den konvergensantagelse, vi tidligere har omtalt for boligmarkedet i ADAM. Boligomkostninger har ikke kun effekt for den efterspurgte mængde boliger i det lange løb. I ADAM medfører en kortsigtet stigning i boligomkostningerne på 1 procentpoint et umiddelbart fald i kontantprisen på ca. 6 procent. 13 Dermed må ADAM siges at prognosticere forholdsvis store prisfald i forbindelse med f.eks. stigninger i boligbeskatningen eller i renten. 14 Udover boligomkostningerne er det samlede privatforbrug (eksklusiv boligomkostningerne) en af de centrale variable i ADAM s boligmodel. På langt sigt antages (i lighed med f.eks. MONA), at en 1 procents stigning i forbruget medfører en 1 procents stigning i den ønskede mængde boligkapital. På kort sigt medfører en 1 procents stigning i forbruget en stigning i kontantprisen på 1,4 procent. 12 Ændringer i kreditrationeringen, f.eks. gennem ændringer af bankernes eller individers risikovillighed eller markedet for forskellige finansieringsinstrumenter ville i ADAM kunne modelleres ved at justere gennemsnitsberegningen. 13 Parametrene i ADAM s boligmodel er baseret på data i perioden 1973 til Det er ikke sikkert, at sammenhængene er de samme i perioder med stigende boligpriser eller boligomkostninger som i perioder, hvor boligpriser og omkostninger falder. 14 Kontantprisrelationen i Nationalbankens MONA-model specificerer effekten til at være på ca. 4,5 procent, dog på en user cost definition, hvor der ikke indgår kreditrationering (Pedersen, 2004). 18

20 Boligmarkedet i DREAM og ADAM Endelig estimeres en udbudsligning i forbindelse med formuleringen af ADAM s boligmarkedsmodel. Ligningen beskriver den procentvise vækst i boligkapitalen som afhængig af blandt andet forholdet mellem boligprisen og omkostningerne ved at bygge nyt. Dette forhold svarer til finansieringsverdens Tobin s q, der beskriver forholdet mellem boligkapitalens faktiske og nominelle værdi. Store værdier af Tobin s q medfører større investeringer, og væksten medfører ligeledes stigende investeringsaktivitet. 15 Faktorer uden for ADAM Tobin s q Tobin s q er navnet på en teoretisk funderet størrelse i økonomisk litteratur. Den er opkaldt efter James Tobin. q er en variabel i mange makroøkonomiske modeller, som beskriver forholdet mellem markedsværdien af kapital og genanskaffelsesværdien (den bogførte værdi). Er markedsværdien højere end den bogførte værdi, vil det være attraktivt at investere i ny kapital, fordi omkostningen ved at skaffe den er lavere end markedsværdien. I ADAM er den tilsvarende anvendelse af Tobin s q, at hvis boligerne koster mere, end det koster at bygge nyt, er der grobund for nybyggeri. Givet, at ADAM er en stiliseret model af dansk økonomi og ikke økonomien selv, er der selvfølgelig forenklinger i modellen. De kan kort beskrives på følgende måde: 1. Forholdet mellem væksten i privatforbrug (fraregnet boligforbrug) og efterspørgslen efter boliger er 1:1. Hvis privatforbruget stiger med 1 procent, stiger den ønskede mængde boligkapital altså med 1 procent. Dermed tager modellen ikke hensyn til ændrede efterspørgselsmønstre eller demografiske trends, som ikke kommer til udtryk i ændringer i privatforbruget. 2. Modellen tager ikke hensyn til forventninger, selvom de har betydning for prisdannelsen (Pedersen, 2004) og er kendetegnede ved betydelige ændringer over tid (Pedersen, 2004, og Liliegreen, 2011). 3. I modellen er enkelte parametre justeret på en sådan måde, at modellen konvergerer hurtigere til ligevægt, end det var 15 I ADAM S specifikation bindes koefficienten på Tobin s q dog på en større værdi, end der er grundlag for på basis af en empirisk estimering. Det sikrer, at modellen hurtigere finder sin langsigtede ligevægt end det ellers ville være tilfældet. En 1 procents stigning i Tobin s q medfører i ADAM en stigning i boligkapitalen på 0,025 procent. 19

21 Boligmarkedet i DREAM og ADAM tilfældet, hvis den brugte resultaterne fra de empiriske sammenhænge i danske data. 4. Kreditrationering er indbygget i modellen på en måde, der er ad hoc og konstant over tid. Dermed tager modellen ikke højde for ændringer i agenternes risikovillighed eller på markedet for finansieringsinstrumenter. 5. Udbuddet af boliger afhænger af det generelle forbrugsniveau (og ikke af den demografiske udvikling) og er dermed i princippet ubegrænset. Boligmarkedet i DREAM Boligmarkedsmodellen i DREAM er beskrevet på DREAM-gruppens hjemmeside (kapitel 5). Modellen adskiller sig fra ADAM og andre empiriske danske makromodeller (som f.eks. SMEC eller MONA) bl.a. ved: perfekt forudseenhed og rationelle forventninger fuldt fleksible kontantpriser, som sørger for, at omkostningerne ved at have bolig til enhver tid modsvarer den tilsvarende nytteværdi en opdeling af kontantprisen i (a) værdien på selve bygningen og (b) værdien af grunden Tilpasningen til ligevægten på boligmarkedet sker gennem investeringen i nye byggegrunde og bygninger. Samtidig tager agenterne højde for de forventede fremtidige ændringer i boligkapitalen, når de bestemmer den aktuelle kontantpris. 16 I modsætning til ADAM kan DREAM altså betegnes som fremadskuende i tid. Mens ADAM finder gradvise tilpasninger af kontantprisen over tid, bestemt af forskellen mellem den faktiske og ønskede boligkapital, medfører forudseende agenter i DREAM, at kontantprisen tilpasser sig i samme øjeblik rammebetingelserne ændres. Den samlede pris for en bolig beregnes i DREAM som et vægtet gennemsnit af prisen for grunde og prisen for bygninger. Opdelingen i 16 Givet, at forventningerne i DREAM baseres på økonomisk konsistente modeller, levner modellen ikke plads til bobler på boligmarkedet. 20

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analyserapport. Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi HOVEDKONKLUSIONER

Analyserapport. Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi HOVEDKONKLUSIONER Analyserapport Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi HOVEDKONKLUSIONER Rasmus Højbjerg Jacobsen Henrik Barslund Fosse Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Bilag 1. Projektbeskrivelse. Rasmus Højbjerg Jacobsen, CEBR Centre for Economic and Business Research. Copenhagen Business School

Bilag 1. Projektbeskrivelse. Rasmus Højbjerg Jacobsen, CEBR Centre for Economic and Business Research. Copenhagen Business School Bilag 1 Projektbeskrivelse Rasmus Højbjerg Jacobsen, rhj.cebr@cbs.dk CEBR Centre for Economic and Business Research Copenhagen Business School 15. november 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet De lave renter har løftet boligpriserne, men der er ikke tegn på en dansk boligboble. En stigning i renterne må dog ventes at medføre

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd. 30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt?

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? 21. marts 2013 Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? Et af de mest omdiskuterede emner i boligdebatten gennem efterhånden en længere årrække har været om boligmarkedet er billigt,

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere