Evaluering af Online KOL-rehabilitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Online KOL-rehabilitering"

Transkript

1 Hospital Bispebjerg Hospital Lungemedicinsk Ambulatorium Evaluering af Online KOL-rehabilitering et pilotprojekt med tilbud om online KOL-rehabilitering til patienter, som ikke har mulighed for at komme til KOL-rehabilitering på hospitalet Af Lisbeth Østergaard, sygeplejerske 19. december 2012

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé Baggrund Formål Projektøkonomi Metode Målgruppe og rekruttering Beskrivelse af rehabiliteringsforløbet... 6 Forsamtale... 7 Træning og undervisning online... 7 Slutsamtale... 8 Opfølgning efter 1 måned Det tekniske udstyr Dataindsamling og målemetoder Analyse Interviews Resultater Baggrundsoplysninger om patienterne Funktionsniveau Fysiske symptomer Patienternes evaluering af forløbet Interviews med patienter og personale Diskussion Fordele og udfordringer Eksterne aktører Perspektivering Konklusion Bilag Skema forsamtale Skema slutsamtale Skema opfølgning 1 måned Evalueringsskema Svar på åbne spørgsmål i evalueringen Patientpjece (folder)

3 Forord Jeg har gennem mine år som sygeplejerske i lungeambulatoriet og i KOL-rehabiliteringen på Bispebjerg Hospital (BBH) talt med mange patienter, som gerne ville tilbydes KOL-rehabilitering, men som ikke kunne klare at møde op til tilbuddet på hospitalet. Det var derfor oplagt, da muligheden bød sig, at søge midler til et telemedicinsk projekt, hvor patienterne kunne få KOL-rehabilitering i eget hjem via en skærm med online forbindelse til hospitalets personale. Projektet har fået stor opmærksomhed. Projektet blev omtalt på BBHs hjemmeside Ærgerligt at det er slut! 1 en artikel, der efterfølgende blev gengivet på Lungeforeningens hjemmeside. Dagens Medicin d. 16. november 2012 havde en omtale af projektet: Bispebjerg træner KOL-patienter via TV. Avisen fra Fremtidskonferencen d. 25. oktober 2012 indeholder artiklen Online KOL-træning 2, og jeg blev inviteret til at præsentere projektet og vores erfaringer på selve konferencen. Da projektet således blev kendt i en bredere kreds har der været en række henvendelser fra studerende, der ville høre om projektet samt kommuner og hospitalsafdelinger, der enten var i gang med eller skulle i gang med tilsvarende projekter. Der er holdt oplæg for henholdsvis fysio- og ergoterapeuter på BBH, oplæg på en temaeftermiddag for personalet i afdeling L og senere et morgenmøde for lægerne i afdeling L. En af patienterne, som har deltaget i projektet, har holdt oplæg på konferencen Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet d. 30. oktober Tak for støtte og opbakning til dette projekt. Især en stor tak til projektleder af Kronikerpuljen projekt 1 Anette Melin, for uundværlig hjælp til at klare forhindringer i opstartsfasen og vedholdende støtte til projektet gennem hele forløbet. Tak for et godt samarbejde til fysioterapeut Christina Nielsen, som har deltaget i hjemmesamtaler og træning og har inspireret til et godt forløb. Tak til kandidatstuderende stud. scient. san. pub. Malene Bødker, som skriver speciale om online KOL-rehabilitering og bidraget med en foreløbig analyse. Tak til cand. scient. san. publ. Pernille Würtz Lyngbye, Afdeling for Sammenhængende Patientforløb for hjælp med dataarbejdet og bidrag til udfærdigelse af denne rapport. Endelig en stor tak til alle de dejlige patienter der har været med i projektet og for deres flotte tilbagemeldinger om projektet. Det er tilfredsstillende, at Region Hovedstaden og ledelsen i afdeling L ser perspektiver i en fortsættelse af projektet og at der derfor er bevilget midler til at projektet kan fortsætte 2013 med et større patientgrundlag. Det er min overbevisning, at telemedicinske projekter som dette er et af svarene på de udfordringer sundhedsvæsenet står overfor. Resumé Online KOL-rehabilitering er et pilotprojekt, der har kørt på Bispebjerg Hospital i perioden 1. juni til 30. november Projektet er finansieret af Kronikerpuljens Projekt 1 ved Bispebjerg Hospital, med undertegnede Lisbeth Østergaard, KOL sygeplejerske i Lungemedicinsk Ambulatorium, som initiativtager og projektleder. Det er et tilbud om rehabilitering i hjemmet via en skærm med internetforbindelse, til patienter der ikke kan deltage i et standardiseret forløb på hospitalet, da de har svært ved at forlade hjemmet. Elleve patienter valgte at deltage i et forløb med træning 2x1 time om ugen i 7-8 uger. Fra hospitalet underviser en sygeplejerske og en fysioterapeut 4 patienter ad gangen med online forbindelse til patienternes hjem. Alle patienter og underviser - kan se hinanden på skærmene

4 Pilotprojektet har opnået 100 % gennemførsel af rehabiliteringsforløbet, mod normalt 70 % på hospitalet, med et samlet fremmøde på 95 %. Alle patienterne har været meget glade for forløbet og har udtrykt glæde ved at møde andre patienter samt at have en motivation for at træne. 64 % har angivet deres livskvalitet ved afslutningen til at være bedre eller meget bedre end ved start. Patienterne har ved start og slut deltaget i en række fysiske tests samt udfyldt spørgeskemaer. Ud fra disse ses, at nogle patienter har forbedret sig gennem forløbet, andre har uændret status, mens endnu andre udviser et dårligt resultat. På grund af det lille antal deltagere, er det ikke muligt at konkludere statistisk ud fra en række af disse resultater, da de kan være udtryk for statistisk tilfældighed. I modsætning til rehabilitering på hospitalet, har dette projekt dog data fra alle deltagere ved slut 3, på trods af at nogle har været syge undervejs. Sygdom under rehabiliteringsforløbet kan være medvirkende til, at nogle patienter har oplevet en forværring undervejs. Fordele for patienten ved online KOL-rehabilitering er blandt andet at patienten sparer tid på transport og i det hele taget har mulighed for at deltage i rehabilitering uden at forlade hjemmet, samt at træningen foregår i vante omgivelser. En ulempe kan være de tekniske udfordringer der kan opstå, samt at alle lytter med, når en patient taler med personalet. Personalet kommer på et hjemmebesøg inden og efter online forløbet. Det det er en fordel at se patienten i egne omgivelser og at man dermed kan vejlede i forhold hertil. Teknisk set giver udstyret mulighed for en nem og hurtig kobling mellem patient og hospital, men der er stadig plads til forbedringer, hvad angår udstyr og internetforbindelse. Det skal dog bemærkes, at patienterne hurtigt lærte at betjene udstyret. 1. Baggrund Dette projekt er blevet til med midler fra Kronikerpuljens Projekt 1, Implementerings- og samarbejdsprojektet, ved Bispebjerg Hospital. På temaeftermiddagen d. 31. oktober 2011 Patientforløb og hvad så? blev der udbudt en projektkonkurrence. Jeg indsendte et projektoplæg og vandt midler til dækning af løn til personale, leje af udstyr samt forsikring, i alt kr. Der er dokumenteret effekt af rehabilitering til patienter med KOL, men i et standardiseret KOLrehabiliteringsforløb i hospitalsregi er der i gennemsnit 30 %, som ikke gennemfører forløbet. Blandt patienter som gennemfører, er fremmødeprocenten omkring 70 %. Der er evidens for, at KOL-rehabilitering har størst effekt hos patienter med svær eller meget svær KOL. En del af disse patienter kan imidlertid ikke gennemføre den standardiserede KOL-rehabilitering, da de ikke magter at komme til undervisning og træning 2 gange om ugen på hospitalet pga. træthed, meget svær åndenød, at de er iltbruger, kørestolsbruger eller af andre årsager. Dette til trods for at der tilbydes kørsel, hvis patienten ikke selv har mulighed for at transportere sig til hospitalet. Der er således grund til at tro, at en patientgruppe ikke modtager dette tilbud, som de er berettiget til og som de ofte er motiveret for. I de 3 første måneder af 2011 var der i NIP data på Bispebjerg Hospital (BBH) 40 patienter ud af 229 patienter, som opfyldte betingelserne for KOL-rehabilitering, men hvor der var sat kryds ved Kan ikke deltage pga. helbredsmæssige årsager. Der er ikke spurgt nærmere ind til disse årsager, men for et antal af disse patienter må det forventes, at de gerne vil deltage i KOL-rehabilitering. KOL-rehabilitering på BBH får ofte henvist patienter til et forløb, som, når de kontaktes, meddeler, at de ikke kan klare at deltage i rehabiliteringen. Projektideen var at nogle af disse patienter med ny brugervenlig teknologi kunne gennemføre et forløb ved hjælp af telerehabilitering i form af et online forløb i eget hjem, hvor de modtog undervisning i grupper på 4 via skærm, kamera og internetforbindelse. På denne måde kunne patienten få 3 Bortset fra at den sidste fysiske test ikke kunne gennemføres for en enkelt deltager 4

5 hjælp og vejledning til træning, og dermed indgå i et rehabiliteringsforløb, uden at forlade hjemmet. KOL-rehabilitering kommer dermed til patienten, når patienten ikke kan komme til KOL-rehabilitering. Der foreligger megen dokumentation for, at standardiseret KOL-rehabilitering virker, men umiddelbart er der ikke dokumentation at finde på online KOL-rehabilitering i Pubmed 4. Derfor er dette, om end patientmæssige beskedne, pilotprojekt et startskud til at indsamle dokumentation ved denne form for intervention. Denne rapport beskriver erfaringerne fra projektet inklusiv de resultater der er opnået blandt de medvirkende patienter. 1.1 Formål Formålet med projekt var at benytte erfaringerne fra KOL-rehabilitering i hospitalsregi i online KOLrehabilitering henvendt til den svageste del af patientgruppen med KOL, som ikke har mulighed for at komme til KOL-rehabilitering uden for hjemmet. Dette skulle gerne mindske frafald og lav fremmødeprocent og i øvrigt give erfaringer, der kan bruges i fremtidig tele-rehabilitering. Målet var at reducere fysiske symptomer, forbedre funktionsniveauet og øge egenomsorgen hos de medvirkende patienter. Succeskriterier I projektansøgningen blev opstillet følgende succeskriterier. Patienterne skulle opnå forbedringer i de fysiske test samt en øget livskvalitet. Gennemførelsesprocenten skulle være mindst 75 %. 1.2 Projektøkonomi Projektet blev som nævnt igangsat med en samlet ekstern bevilling på kr ,-. Det endelige regnskab opgøres først primo 2013, men fordeler sig ca. med følgende beløb (hele tusinder) på hovedposter: Leje af udstyr hos Welfare Solutions ,- Forsikring af udstyr 2.000,- Lønudgifter sygeplejerske, projektledelse træning m.v ,- Lønudgifter fysioterapeut ,- Diverse - (ikke opgjort) 4.000,- Udgifter til sygeplejerske er for ca. halvdelens vedkommende anvendt til frikøb af personaletimer fra L- AMB. 4 PubMed er en international artikeldatabase med ca referencer fra ca medicinske og odontologiske videnskabelige tidsskrifter. 5

6 2. Metode 2.1 Målgruppe og rekruttering Inklusionskriterier: KOL og MRC 5 3 Været indlagt i lungemedicinsk sengeafsnit BBH, eller Kommer til kontrol i lungeambulatoriet BBH, eller Ikke kunnet gennemføre KOL-rehabilitering på BBH, eller Patienterne skal have takket nej til at deltage i KOL-rehabilitering på hospitalet, fordi de ikke magter det. Eksklusionskriterier: Meget nedsat hørelse og syn Kognitive vanskeligheder Manglende danskfærdigheder Konkurrerende lidelser/sygdomme som umuliggør udbytte af deltagelse Personalet i lungemedicinske sengeafdelinger, lungeambulatoriet og KOL-rehabilitering på BBH fandt patienter, der opfyldte inklusionskriterierne. Patienterne blev kontaktet senest 14 dage efter henvisning og der blev aftalt dato til forsamtale i patientens hjem med deltagelse af sygeplejersken og/eller fysioterapeuten fra online KOL-rehabiliteringen. I alt 11 patienter deltog i projektet. Der skulle have været 12 deltagere. En af patienterne ventede på en lungetransplantation og havde lungebetændelse 1½ måned i starten af sit online træningsforløb. Han fik derfor forlænget sin træning, så han fik i alt 34 træningsgange i stedet for 14, hvilket betød, at han optog pladsen for den 12. patient. Projektet strakte sig over perioden 1. juni til 30. november Der blev afviklet 3 hold med 4 deltagere på hvert hold og forløbet var på 14 til 16 træningsgange. Deltagerne kom på hold i den rækkefølge, som de blev henvist. 2.2 Beskrivelse af rehabiliteringsforløbet Forløbet udgør for den enkelte patient en forsamtale og en slutsamtale i hjemmet. I perioden mellem disse samtaler bliver patienten ringet op på skærmen 1 time 2 gange om ugen i 7-8 uger. Ved disse online sessioner er der træning og undervisning, hvor ca. 45 minutter er til træning og ca. 15 minutter er til undervisning eller samtale i et planlagt eller spontant emne. Træning og undervisning varetages på skift af enten en sygeplejerske eller en fysioterapeut, som også fungerer som facilitator for at sikre, at ingen kommer til at snakke i munden på hinanden, at der er fokus på emnet og at alle patienter kommer til orde. Online KOL-rehabiliteringsforløbet foregår i grupper på 4 patienter. Udstyret består af en touch-skærm med indbygget webcam, software og internetforbindelse via et eksternt modem. Teknologien giver mulighed for, at alle kan se og høre hinanden og på den måde får patienten fornemmelsen af at være med på et hold. Gruppen kan danne netværk og har mulighed for at ringe hinanden op udenfor træningssessionerne via et tryk på touch-skærmen samt udveksle adresser og telefonnr. 5 MRC er et mål for graden af åndenød relateret til aktivitet. Grad 1: Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget. Grad 2: Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig op ad en lille bakke. Grad 3: Jeg går langsommere end andre på min alder, pga. min åndenød, eller jeg er nødt til at stoppe for at få vejret, når jeg går frem og tilbage (i min egen hastighed). Grad4: Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 meter eller få minutters gang på stedet. Grad 5: Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når jeg tager mit tøj af eller på 6

7 Forsamtale Inden patienten stater forløbet er der en forsamtale, hvor sygeplejersken og/eller fysioterapeuten kommer hjem til patienten. Patienten opfordres også til at have en pårørende eller en kontaktperson fra primær sektor til at deltage i samtalen. Patienten besvarer spørgeskemaer og udfører relevante tests. Dette giver et godt indblik i patientens fysiske, psykiske og sociale situation. Patienten sætter sig mål for forløbet og plan for daglig hjemmetræning. I udstyret ligger bl.a. en træningsvideo, som patienten kan starte ved et enkelt tryk på skærmen. Sygeplejersken og/eller fysioterapeuten sætter udstyret op og instruerer patienten i brugen af dette. Skemaet der anvendes ved forsamtalen kan ses i bilag. Træning og undervisning online Online træning og undervisning består i fysisk træning i ca. 45 min og snak om et relevant emne i ca. 15 minutter. Der startes med en runde, hvor sygeplejersken /fysioterapeuten spørger alle, hvordan de har det. Dette fortæller om den enkeltes dagsform, så træningen kan justeres derefter både individuelt og i forhold til gruppen. Runden kan også give anledning til at tale om emner som fx hvorfor det er svært at klare brusebad, symptomer på lungebetændelse eller anvendelse af PEP-fløjte. Det tilstræbes at komme omkring de samme emner som i KOL-rehabiliteringen på hospitalet, men da både tiden for skærmtræningen er kortere end træning på hospitalet og det forhold at det foregår via skærm gør, at undervisningen ikke bliver lige så omfattende. Emner i undervisningen er bl.a.: Sygdommen KOL Inhalationsmedicin Kost Vejrtrækningsteknikker, hvilestillinger og brug af PEP-fløjte Angst og åndenød Osteoporose, kalk og D-vitaminer Bækkenbundstræning Afspændingsøvelser Fysisk aktivitet de dage der ikke er online træning Anden fagperson fx diætist eller læge Træningen består af bl.a.: Øvelser for nakke, skuldre, arme og ben (stående og siddende) Elastiktræning af arme Balancetræning stående Udspænding Træning af korrekt vejrtrækning ved åndenød 7

8 Billeder fra hospitalet Billeder hjemme hos patienten Slutsamtale Ved afslutning på forløbet kommer sygeplejersken og/eller fysioterapeuten hjem til patienten igen. Patienten opfordres til at have en pårørende eller en kontaktperson fra primær sektor til at være med. Patienten og personale udfylder igen spørgeskemaer og test fra forsamtalen gentages. Der spørges til, om de mål patienten har sat sig er nået og hvordan patienten vil holde sig fysisk aktiv fremover. Skemaet til slutsamtalen kan ses i bilag. Opfølgning efter 1 måned En måned efter at forløbet er afsluttet bliver patienterne ringet op og der bliver spurgt til livskvalitet, daglig fysisk aktivitet, og hvordan det går i forhold til de mål de satte sig ved start af forløbet. Data fra 1 måneds opfølgningen er ikke gjort op. Skemaet til 1 måneds opfølgning kan ses i bilag. 8

9 2.3 Det tekniske udstyr Forud for ansøgningen til dette projekt blev der taget kontakt til forskellige leverandører af apparatur til teletræning for at få oplysninger om priser og faciliteter. Følgende firmaer blev kontaktet: Viewcare Medisat Welfare Solutions KMD Da projektet havde fået bevilling blev de relevante løsninger vurderet efter indhentning af yderligere informationer og referencer, vurdering af teknologien m.v. Valget faldt på løsningen fra Welfare Solutions, der som de eneste var i stand til at levere en acceptabel teknisk og funktionel løsning indenfor projektets økonomiske ramme med tilhørende support i projektforløbet. Løsningen kunne håndtere 1:8 brugere. Lyd og billedkvaliteten på hospitalsskærmen og patientskærmene var klart bedst blandt de vurderede skærme og det var muligt at anvende mobilt bredbånd, således at patienter uden egen internetforbindelse også kunne deltage i projektet. 2.4 Dataindsamling og målemetoder Ved de to samtaler i patientens hjem, forsamtale og slutsamtale, besvarer patienten følgende spørgeskemaer, som er tilsendt på forhånd se bilag. 15D. 15 spørgsmål om den generelle helbredsituation. Når alle spørgsmål er besvaret beregnes en score på en værdi mellem 0 1, hvor 1 er det bedste. VAS skala for patientens helbredstilstand i dag, hvor den bedste helbredsstilstand patienten kan forestille sig er 100 og den værste er 0. CAT som er et sygdomsspecifikt skema med 8 spørgsmål. Her beregnes en score, der kan antage en værdi mellem 0 og 40, hvor 0 er bedst. Der henvises til litteraturen eller opslag på internettet for at se de spørgsmål, der anvendes i ovennævnte. Der blev projektspecifikt udarbejdet et spørgeskema til henholdsvis forsamtalen og slutsamtalen. Disse skemaer giver et godt indblik i patientens fysiske, psykiske og sociale situation. Slutskemaet er lidt kortere end skemaet ved forsamtalen. Skemaerne er med som bilag. Via besvarelsen af skemaet afdækkes bl.a. comorbiditeter 6, screenes for depression, eksacerbationer 7, medicin, rygning, kost, lungefunktion, daglig fysiske aktivitet, hvordan hverdagen klares samt socialt netværk. Desuden sætter patienten sig et eller flere mål for, hvad der ønskes opnået med online KOL-rehabilitering og handlinger til at opnå målene. Der udføres følgende 2 tests: 1. Rejse/sætte sig; Patienten skal rejse og sætte sig så mange gange som muligt på 30 sekunder. 2. TUG (Timed Up and Go 2,45 meter); Patienten skal fra siddende på stol rejse sig og gå hen til et punkt 2,45 meter længere fremme, vende rundt og gå tilbage og sætte sig på stolen. Resultatet angives som tiden i sekunder. 6 Definition comorbiditet: Andre eksisterende sygdomme ud over de(n) lidelse(r), det ellers handler om i en bestemt sammenhæng. 7 Definition eksacerbation: Symptomforværring, som er akut indsættende. Karakteriseres ved øget åndenød, hoste, øget ekspektoration og feber. Symptomerne kan også omfatte tiltagende træthed på grund af øget respirationsarbejde samt angst og uro på grund af den udtalte åndenød. Eksacerbationer kræver en akut ændring i behandlingen (bronkodilatatorer, antibiotika, kortikosteroider, iltbehandling). 9

10 Ved slutsamtalen afdækkes bl.a. om målet er nået, hvordan patienten vil holde sig fysiske aktiv og hvordan livskvaliteten bedømmes nu sammenlignet med tiden inden start på online KOL-rehabilitering. De 2 tests udføres igen. Der blev også specifikt til projektet udarbejdet et evalueringsskema om forløbet som patienterne udfyldte efter deres træningsforløb indsendte til BBH. Efter 1 måned blev patienten ringet op og udspurgt om livskvalitet sammenlignet med livskvalitet før starten af forløbet, mål og daglig fysisk aktivitet. Disse data er som tidligere nævnt ikke opgjort endnu. 2.5 Analyse De indsamlede data er indtastet delvist i et excel-ark og delvist i online KOL-databasen KOALA. Herfra er data udtrukket og indført i statistikprogrammet SAS 9.3, hvorfra de kvantitative data er behandlet. På grund af det lille antal deltagere i projektet, er det ikke muligt at konkludere noget om årsager og sammenhænge, og det er ikke muligt at opnå statistisk signifikante resultater. De angivne resultater kan være udtryk for tilfældigheder og skal derfor tolkes med forsigtighed. 2.6 Interviews I forbindelse med udarbejdelsen af speciale ved kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, har kandidatstuderende Malene Bødker interviewet 3 af patienterne, sygeplejersken og fysioterapeuten. Hun har endvidere været observatør ved to forsamtaler og to slutsamtaler. Desuden har hun overværet online træning på hospitalet, online træning hjemme hos 3 af patienterne samt set træning på et KOL-rehabiliteringshold på hospitalet. Hendes speciale er først færdig til foråret, men en kort sammenfatning fra hendes interviews er at finde under punkt Resultater 3.1 Baggrundsoplysninger om patienterne I alt 11 KOL-patienter har deltaget i online KOL rehabilitering, 7 kvinder (63,6 %) og 4 mænd. Gennemsnitsalderen er 72,5 år (58-84 år). Alle 11 patienter gennemførte forløbet dvs. en gennemførelsesprocent på 100, hvilket var langt over det succeskriterium, der var opstillet ved projektansøgningen. Fremmødeprocenten har været høj, da 7 af de 11 patienter har haft 100 % fremmøde. Den gennemsnitlige fremmødeprocent er 95 % ( %). Årsagerne til manglende fremmøde er enten ferie eller sygdom. Ved opstart har én patient moderat KOL (FEV1 8 >50 %), 2 har svær KOL (FEV %) og 8 (72,7 %) har meget svær KOL (FEV1 <30 %). Lungefunktionen blandt deltagerne ved start spænder fra FEV1 11,6 % til 58,2 % af forventet. Lungefunktionen er enten målt ved forsamtalen i hjemmet eller er målt ved en umiddelbart forudgående ambulant kontrol i lungeambulatoriet i forbindelse med start af online KOLrehabilitering. Fire deltagere (36,4 %) ryger både ved start og slut, mens de resterende 7 alle er tidligere rygere. Deltagerne har et BMI gennemsnit på 22,2 (16,1-32,0) ved start. Ni patienter har haft eksacerbationer i det sidste år. En tredjedel (3 patienter) har haft 5 eksacerbationer, mens resten har haft mellem 1 og 4. 8 Definition FEV1:Den mængde luft målt i liter, som kan eksspireres i det første sekund efter en maksimal inspiration. Dette er målt i forventet værdi i forhold til højde, alder og køn, hvor 100 % er normalt. 10

11 Antal Procent Min. Max Gennemsnit N=11 Køn - Mand 4 36,4 % Kvinde 7 63,6 % Alder ,5 FEV1 % af forventet 11-11,6 58,2 27,5 KOL sværhedsgrad - Moderat (FEV1 >50%) - Svær (FEV %) - Meget svær (FEV1 <30%) Ryger - Ja - Tidligere ryger - Aldrig ryger Pakkeår (20 cig/dag i 1 år = 1 pakkeår) Ilt i hjemmet - Ja - Nej ,1 % 18,2 % 72,7 % 36,4 % 63,6 % 0 % , ,6 3 27,3 % ,7 % Eksacerbationer det sidste år 9 81,8 % 1 5 3,6 Comorbiditeter - Hjertesygdom - Depression - Osteoporose - Diabetes Ovenfor comorbiditet (ud over KOL) - 0 sygdomme - 1 sygdom - 2 sygdomme - 3 sygdomme ,5 % 27,3 % 27,3 % 9,1 % 27,3 % 45,5 % 18,2 % 9,1 % Funktionsniveau Bemærk, at kurverne i figurerne i dette afsnit i visse tilfælde repræsenterer et forskelligt antal patienter og at samme farve på tværs af kurverne ikke repræsenterer den samme patient. MRC MRC graden for deltagerne fordeler sig ved start således, at 1 har MRC3, 3 har MRC4 og 7 har MRC5. Ved afslutning har de 7 af patienterne stadig MRC5, mens de tre patienter har forbedret fra MRC4 til MRC3. MRC-grad ved start MRC-grad ved afslutning MRC3 MRC4 MRC MRC3 MRC4 MRC5 11

12 Tid sekunder Antal rejse-sætte sig Rejse-sætte sig Figuren nedenfor illustrerer udviklingen i rejse-sætte sig testen fra før til efter rehabilitering. En stigning i antallet er udtryk for forbedring. Én patient har ikke udført testen anden gang og er derfor ikke med i analysen. Den ene af de patienter der har et uændret resultat, har forbedret sig fra at skulle bruge hjælp til nu at kunne rejse og sætte sig uden brug af støtte. Den gennemsnitlige stigning er på 1,5, fra et gennemsnit på 8,1 til 9,6. De individuelle ændringer spænder fra et fald på 4 til en stigning på 6. Hver streg illustrerer en patient, og det ses, at: 6 patienter har forbedret sig 3 patienter har uændret resultat 1 patient har et dårligere resultat Rejse-sætte sig før og efter rehabilitering RS før RS efter TUG (Timed Up and Go 2,45 meter) Figuren nedenfor viser resultaterne fra TUG testen før og efter rehabilitering, samt ændringen imellem de to tests. Et fald i tiden er udtryk for forbedring i testen. Det gennemsnitlige fald i sekunder er 1,4, fra et gennemsnit på 9,2 til 7,8. Individuelt varierer ændringerne fra en stigning på 0,4 til et fald på 4,7. Én patient har ikke udført testen anden gang og er derfor ikke med i analysen. 9 har oplevet et fald i den brugte tid til testen. 1 patient har oplevet en lille stigning TUG før og efter rehabilitering TUG før TUG efter 12

13 15 d score Samlet CAT score 3.3 Fysiske symptomer CAT 9 score Nedenfor ses resultater fra CAT-testen henholdsvis før og efter rehabiliteringen. Et fald i scoren er en forbedring. Der er et gennemsnitligt fald i CAT scoren på 3,2, fra 24,8 til 21,6. Ændringen fordeler sig individuelt fra en stigning på 6 til et fald på patienter oplever et fald i scoren 1 har en uændret score mens 3 patienter oplever en stigning CAT score før og efter rehabilitering CAT før 15D Figuren viser patienternes 15D score før og efter rehabilitering. En stigning i scoren beskriver en forbedring. Gennemsnitligt er der sket en stigning på 0,04, fra 0,68 til 0,72. Individuelt spænder ændringerne fra et fald på 0,09 til en stigning på 0,34. 6 patienter oplever en stigning 1 har uændret score 4 patienter har et fald i deres score. 15d score før og efter rehabilitering CAT efter 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 15d før 15d efter 9 En lavere CAT værdi tages her som udtryk for at patienterne har færre fysiske symptomer efter forløbet, men Poul Jones, der har udviklet CAT skriver selv at man i modsætning til SGRQ (som han også har udviklet) ikke kan bruge den til at måle effekt af behandling/interventioner. 13

14 VAS score VAS score for helbredstilstand i dag. På figuren nedenfor ses patienternes VAS score for helbredstilstand før og efter rehabilitering. En stigning i scoren er udtryk for forbedring. Den gennemsnitlige stigning er 2,7, fra 47,1 til 49,8, mens de individuelle ændringer ligger fra et fald på 20 til en stigning på patienter har en stigning 5 patienter har uændret score 1 patient har et fald i scoren VAS score før og efter rehabilitering VAS score før VAS score efter Patienternes selvrapporterede livskvalitet ved slutsamtalen Ved slutsamtalen er alle patienter blevet stillet spørgsmålet: Sammenlignet med tiden før forløbet er livskvaliteten så blevet: meget bedre, bedre, uændret, værre, meget værre? Selvrapporteret livskvalitet ved slutsamtalen sammenlignet med livskvaliteten inden de startede forløbet meget bedre 2 18% meget værre 1 9% uændret 3 27% bedre 5 46% Som det fremgår af figuren har 64 % svaret at de har fået bedre eller meget bedre livskvalitet. 14

15 3.4 Patienternes evaluering af forløbet Ved den afsluttende samtale har patienterne fået udleveret et evalueringsskema. 10 af de 11 patienter har returneret skemaet og tilbagemeldingerne er generelt meget positive. Patienterne er alle meget tilfredse med den første information om forløbet, som for de fleste vedkommendes blev givet over telefon af sygeplejersken. Den første samtale i hjemmet har alle været meget tilfreds med. Sygeplejersken har været med til 10 af forsamtalerne og fysioterapeuten har været med til 10 af forsamtalerne. Dvs. at 9 af patienterne har haft deltagelse af både sygeplejerske og fysioterapeut og 2 af patienterne kun har haft deltagelse af sygeplejerske eller fysioterapeut. De afsluttende samtaler har ligeledes været meget tilfreds (10) eller noget tilfreds (1). Her har sygeplejersken deltaget i 10 af samtalerne og fysioterapeuten i 5 af samtalerne. Dvs. at 4 af patienterne har haft deltagelse af både fysioterapeut og sygeplejerske. Trænings- og undervisningsgangene har været ligeligt afholdt af sygeplejerske og fysioterapeut. Alle patienter har været meget tilfredse med indholdet og længden pr. træningsgang samt med træningsformen, hvor de får instruktion via skærm. Patienterne har også fundet antallet af deltagere passende. Tre ud af 10 mener dog, at der har været for få træningsgange. De så gerne et forløb på uger. Adspurgt hvad patienterne finder som det bedste ved træningsforløbet, svarer 5 ud af de 10 i fritekst, at den sociale kontakt og muligheden for at tale med andre i samme situation har været det bedste. Andre svar lyder på at få rørt sig ( tvungent ) og at det foregik i hjemmet. Patienterne mener at der er plads til forbedringer med teknikken (hvilket dog blev lidt bedre under forløbet), og forbedring i form af flere træningsgange. Desuden ønsker en patient mere information om hvad øvelserne træner. Alle patienter fandt at det i høj grad (8) eller i nogen grad (2) var nemt at se sygeplejersken og fysioterapeuten. De tilsvarende tal for lydkvaliteten om det var nemt at høre var i høj grad (9) eller i nogen grad (1). Alt i alt er billed- og lydkvaliteten således blevet oplevet som værende god. På udstyret ligger en træningsvideo, som kan aktiveres ved et enkelt tryk på skærmen. Træningsvideoen er desuden udleveret på en dvd til patienterne ved forsamtalen. Ca. halvdelen har ikke benyttet sig af denne, hvilket de forklarer med, at dette ikke er en måde, de har lyst til at træne på eller ikke lige har kunnet finde ud af at starte den. To af patienterne, der har benyttet sig af dvd en, er blevet tilsendt yderligere 2 andre trænings-dvd er, da de gerne vil have lidt forskelligt at træne til. 6 af patienterne er i høj grad blevet motiveret for at træne efter at forløbet er afsluttet og 4 er i nogen grad blevet motiveret for at træne. Halvdelen vil benytte sig af trænings-dvd en efter forløbet. 3.5 Interviews med patienter og personale I det følgende opsummeres nogle af de betragtninger, som er fremkommet gennem interviews med patienter og personale af Malene Bødker - studerende på Folkesundhedsvidenskab jvf. punkt 2.6. Nogle patienter synes, at online træning via skærm er det samme som at træne sammen på hospitalet, mens andre synes, at det er en lidt anderledes måde, man er sammen på. Dog er alle enige om, at det er noget helt andet end at træne med trænings-dvd en, og online træningen sidestilles generelt mere med træning på hospitalet end med dvd-træning. Dette peger på, at det interaktive i online-træning har stor betydning for patienterne. Det skaber en fællesskabsfølelse, og patienterne kan relatere sig til hinanden og udveksler tips til, hvordan hverdagen med KOL gøres nemmere. Endelig har online-træning den fordel sammenlignet med en trænings-dvd, at der er personer, som forventer, at man møder op. 15

16 Det er af fundamental betydning for patienterne, at de sparer tid ved at træne hjemme og ikke skal bruge det meste af en dag på ventetid før afhentning, kørsel til træning, træning, ventetid ved hjemkørsel og kørsel hjem. Online-træning er dermed i høj grad tidsbesparende for patienterne, selvom det skal anerkendes, at de bruger mere end selve online-tiden på træning, da de forbereder sig i god tid, for at få pusten igen inden start. Det er derimod svært at vurdere, hvorvidt der generelt er tale om en tidsbesparelse for personalet, da der bruges en del tid på start- og slutsamtalerne i hjemmet. Selvom det er kroppen, der trænes, er ansigtet og overkroppen (om muligt) af central betydning for personalets vurdering af patienterne. Da det ikke er muligt at se hele patienten ordentligt på skærmen, er det nedprioriteret at kunne se underkroppen. I online-træningen ser deltagerne hinanden ansigt-til-ansigt i samtaleposition med alle kiggende på alle, og for at opnå ordentlig lyd, er det nødvendigt at personalet besidder en ordstyrerrolle. Lydens præmisser betyder derfor, at samtalerne bliver mindre flydende, men dette kan have den positive effekt, at træningstimerne gøres mere fokuserede om selve træningen. Patienterne angiver ikke at føle sig begrænsede af at være adskilt fra sygehuset. Derimod kan det være udfordrende for personalet. De kan ikke berøre patienterne fysisk for at demonstrere en øvelse eller tjekke deres vejrtræningsteknik. Og selvom de både kan se og høre patienterne, er det sværere at vide, hvordan patienterne har det. Personalet udtrykker, at det uden denne fornemmelse er lidt sværere at presse patienterne på samme måde som på hospitalet, hvilket forstærkes af frygten for, at patienterne overanstrenges og falder om pga. åndenød, selvom der kun er lille risiko for dette hos KOL-patienter. En fordel ved at patienterne befinder sig i eget hjem er, at det skaber et mere virkelighedstro billede af patienterne for personalet, samtidig med at det kan skabe tryghed for patienterne. Desuden giver det mulighed for en mere individuel vejledning af patienterne, da deres vante omgivelser kan tages i betragtning. Herudover er der mulighed for at patienten kan fremvise f.eks. medicin på skærmen, hvis personalet har brug for at se dette. Hjemmebesøgene har desuden en vigtig funktion i etableringen af nærhed og dermed skabe gode personlige relationer. Dette vil nok ikke forekomme, hvis for- og slutsamtalerne blev udført via skærmen. 4. Diskussion Online KOL-rehabilitering ser ud til at have sin plads som tilbud til svært syge KOL-patienter, som ikke kan komme til KOL-rehabilitering på hospitalet. Dette pilotprojekt med 11 patienter har dog et for lille patientgrundlag til at komme med et entydigt statistisk svar på de målte parametre. To af patienterne i online fik svær lungebetændelse i forløbet og for begges vedkommende måtte de have 2 forskellige kure med antibiotika inden lungebetændelsen var behandlet. Under og efter lungebetændelsen blev de fysisk afkræftet, men de deltog alligevel i træningen 2 gange om ugen og lavede lidt egen-træning de øvrige dage. Havde disse patienter gået til rehabilitering på hospitalet, ville de formentlig ikke være kommet i perioden med lungebetændelse og deres fysiske form ville være blevet reduceret betydeligt mere end tilfældet blev og måske ville de have stoppet forløbet. En af patienterne fik en depression og deltog ikke de sidste 3 mødegange. Slutsamtalen blev trods dette afholdt, dog uden at gennemføre de fysiske test, da han stort set ikke kunne andet end at ligge eller sidde på sengekanten. Det er også patienten, som scorer sin livskvalitet som meget værre i slutsamtalen. Han blev hurtig sat i behandling og har det humørmæssigt og fysisk meget bedre her et par måneder efter. To af patienterne blev indlagt få dage efter slutsamtalen, så deres livskvalitet ved slutsamtalen bar måske præg af, at der var optræk til ændring i deres tilstand. Resultaterne giver således ikke et entydig statistisk svar på effekt. Mere end halvdelen af patienterne forbedrer sig på de fleste parametre, nogle scorer uændret og enkelte får det får det værre. 16

17 Det må forventes, at de patienter, som scorer bedre i sluttestene nok ville have scoret uændret, hvis de ikke havde deltaget i projektet, da de ikke umiddelbart havde planer for ændringer i deres hverdag. Hos disse ser det derfor ud til, at online forløbet har rykket dem positivt. Patienterne, som fik anden sygdom i forløbet, kan ikke forventes at score bedre ved slut end før start. På hospitalet er der et gennemsnitligt frafald på 30 % og frafaldet er ofte pga. eksacerbationer og andre sygdomme. Disse patienter besvarer ikke de afsluttende spørgeskemaer og der laves ikke test på dem. Hvis der blev lavet slutdata på disse patienter, må det forventes, at denne gruppe vil fremkomme med et uændret eller dårligere resultater ved slut sammenlignet med startresultatet, og dermed ændre på det samlede billede af effekten af KOL-rehabilitering i hospitalsregi. I dette pilotprojekt gennemfører alle, hvorfor der også er slutresultater på alle patienter dog ikke fysiske tests på patienten som fik depression. Der er dog ikke garanti for, at dette også vil gøre sig gældende for alle fremtidige deltagere i online KOL-rehabilitering. Alle patienter har udtrykt stor tilfredshed med at deltage i projektet og flere har spurgt om de må deltage igen. 17

18 4.1 Fordele og udfordringer Terapeut administration Terapeut hjemmebesøg Terapeut online træning og undervisning Patient Tekniske udstyr hospital Fordele Ikke skulle bruge tid på at bestille/afbestille kørsel til patienten God motion, vi cykler til hjemmebesøg Hjemmebesøget giver et godt billede af patienten fysisk, psykisk, socialt og de fysiske rammer. Kan videokontakte den enkelte eller beholde patienten online efter en træning og drøfte individuelle emner. Mulighed for at få andre faggrupper med i en videosamtale fx diætist eller læge Ikke skulle bruge tid på transport Træningen foregår i vante omgivelser og efterfølgende selvtræning i samme omgivelser. Mulighed for at have samtale med den enkelte før eller efter de andre er logget på. Patienten er en del af et socialt fællesskab. God billed- og lydkvalitet på storskærmen Nem og hurtig kobling mellem hospital og hjem Udfordringer Informationen inden inkludering mere omfattende end rehabilitering på hospitalet Koordinering af udbringning/afhentning af skærm. Hjemmebesøg tager længere tid end samtaler på hospitalet. Alle lytter med, skal sikre sig der ikke brydes patientfortrolighed Patienterne skal lige vænne sig til teknikken og til at optræde på en skærm IT afdelingen glemmer at checke forbindelserne ved omlægninger i Firewall, hvilket har blokeret for undervisning. Generelle netudfald på BBHs net. 3G/4G forbindelsen har i perioder været ustabil. Billedkvaliteten har ved ustabil netforbindelse været let tåget eller frosset eller i værste fald er forbindelsen faldet ud. Kræver opringning til patienterne og gode vejledninger i problemløsning. Det har været svært at få teknisk hjælp til personalet Teknisk udstyr hos patient Nem og hurtig kobling mellem hospital og hjem. Det har generelt været nemt for patienterne at betjene udstyret. Billedet skifter, hvis flere snakker på samme tid eller der hostes/skramles med møbler. 3G/4G forbindelser er ind imellem ustabile. Hvis forbindelsen ryger kan patienterne blive frustrerede, hvis den ikke kommer hurtigt igen. 18

19 4.2 Eksterne aktører Der har været mange aktører på banen i dette projekt. Nogle opgaver er hurtigt blevet løst og andre har der været store udfordringer med. Der kan bl.a. nævnes: 1. De Videnskabsetiske Komitéer for Region Hovedstaden. De blev informeret om projektet og havde ingen indvendinger. 2. KOALA-databasen Det var et større arbejde at få lov til at taste ind i KOALA, da Region Hovedstaden skulle give lov til at data blev tastet ind i den. Lungeforeningen, som ejer databasen, og en medarbejder på BBH, som arbejder med datagodkendelse fik efter længere tid ok til at taste ind i KOALA. 3. Anmeldelse til Datatilsynet Adskillige skemaer skulle udfyldes og det blev de med stor hjælp fra medarbejder på BBH som arbejder med datagodkendelse. 4. Ydelseskoder En omfattende korrespondance og søgning på nettet var nødvendigt inden de rette ydelseskoder blev fundet. De blev først oprettet i patientregistreringssystemet efter at patienterne var startet i forløbet med deraf følgende behov for omkodning. 5. Lokale til udstyr og træning Der blev hurtig fundet lokale af rette størrelse til online træningen. Terapeuten skal sidde 3 meter fra skærmen ved træningen. 6. Fysioterapeut til projektet Det var helt frem til kort før første træningsforløb uklart hvilken fysioterapeut der skulle deltage. 7. Udbringning af skærm til patienten Skærme blev bragt ud og hentet af hospitalets eksterne transport. Det giver en bøvlet sagsgang, hvor der først skal aftales med både den patient, der skal afgive skærmen og den næste patient, der skal overtage skærmen. Derefter skal kørslen bestilles i Grønt System. For at være sikker på at aftalerne holder, har det været en nødvendig procedure at ringe til chaufføren, da det er erfaringen at chaufførerne ikke altid modtager kørselssedlerne. 8. Forsikring af udstyr Anette Melin har skaffet forsikring af udstyret hos Alm Brand. 9. Leverandør I december 2011 peger alt på at projektet skal gennemføres med KMD som leverandør. Deres løsning demonstreres hos KMD i februar, men der er enkelte forhold, der skal afklares mellem KMD og IMT. Den efterfølgende proces er meget træg og da der nærmest er tavshed hos både firmaet og IMT trods gentagne rykkere. KMD kan alligevel heller ikke køre på mobilt bredbånd som var et krav. Efter at jeg havde set en kørende KMD løsning i Hundige kommune står det mig klart, at projektet ikke vil kunne få succes med en sådan løsning, og jeg tager kontakt til Welfare Solutions i april. Jeg har tidligere fået tilbud fra dem, men den økonomiske ramme i deres tilbud rakte ikke til et helt år. Nu er halvdelen af året desværre gået og derfor kan deres tilbud godt passes ind i budgettet. I Gribskov bruges også tilsvarende system fra Welfare Solutions til skuldertræning og træning af KOL. Der blev arrangeret et besøg i Gribskov og var meget tilfredse med både lyd og billedkvalitet. Det har været en stor hjælp i projektet at leverandøren Jesper Mathies Jørgensen, Welfare Solutions har været tilgængelig pr. telefon, eller mail, når vi havde brug for det også selvom det var udenfor normal arbejdstid. Han har også besøgt patienter, der havde oplevet særlige problemer. Det har været meget tilfredsstillende, at jeg som i hvert fald i starten af projektet ikke havde den store tekniske indsigt, kunne stole på hans råd desangående. 19

20 10. IMT-afdelingen Det har generelt været meget tungt at få relevant hjælp fra IMT. De har været svært tilgængelige, selvom jeg har brugt at ringe og sende mails i stedet for den vanlige procedure med at sende en rekvisition. De deltog ved besøget hos KMD, som jeg forventede at vi skulle leje udstyret af. Efterfølgende skulle IMT og KMD bare lige finde ud af det it-mæssige. Men der var nærmest ingen kommunikation mellem dem trods jeg rykkede begge parter rigtig mange gange. KMD kunne alligevel ikke kunne køre på mobilt, så slap it-afdelingen for at kigge mere på den sag. Denne manglende kommunikation forsinkede hele projektet. Herefter etablerede jeg et samarbejde med Welfare Solutions. Her skulle IMT stort set bare åbne de rette porte i BBHs firewall så der kunne foregå videokommunikation ind og ud af BBH. IMT meddelte flere gange, at nu havde de åbnet porte, men det var ikke korrekt om end det var svært for en sygeplejeske at løfte bevisbyrden. Heldigvis stillede firmaet vederlagsfrit et mobilt net til rådighed, så vi kunne komme i gang indtil der kom hul gennem BBHs firewall. Det gav også problemer at fremskaffe en bærbar computer med web-cam. Hverken Afd. L eller BBH har sådanne låne-pc er og IMT ej heller. Ann Ketil, lederen af IT Frederiksberg Hospital og BBH blev kontaktet og problemet blev først løst, da hun mødte op hos IMT og blev siddende der til hun havde fået en låne-pc. Så skulle der lige installeres software herunder Adobe Flash på computeren igen en banal sag, der kostede adskillige opringninger og s. Vi har flere gange i forløbet oplevet at en online træningssession er blevet afbrudt eller forhindret fordi der var sket ændringer i firewall og blevet blokeret porte, der var nødvendige for vores videokommunikation. Det normale svar fra IMT i starten var, at det var Welfare Solutions problem. Som projektleder uden forstand på dette område er det svært at gennemskue hvem der har ret i sådanne situationer, men erfaringen viste at jeg stod mig bedst ved at stole på leverandørens diagnose af problemerne. Tak til Ann Ketil, der har været hurtig til at få sat IMT-medarbejder på sagen, når det hele så håbløst ud for mig. Hun har været en hjælp, når IMT var helt umulige at få i tale. IMT krævede midt i forløbet, at der skulle udfyldes en månedsrapport over ydelser leveret af dem. Jeg fik derfor et personligt møde med medarbejder i IMT og vi fandt frem til, at det ikke var nødvendigt, da der nok ikke ville komme flere opgaver til IMT, da online løsningen kørte uden brug for deres support bare firewall en var åben. 5. Perspektivering Online KOL-rehabilitering et vigtigt alternativt tilbud til de svageste patienter, der ikke kan møde fysisk op i de standardiserede forløb på hospitalet eller i kommunen. De tekniske og organisatoriske udfordringer har været mange, men teknikken skal nok blive bedre og organisation skal nok lære at håndtere de særlige udfordringer i sådanne nye telemedicinske projekter. Erfaringer fra dette projekt giver et godt afsæt for at videreføre projektet i 2013 uden den række af opstartsproblemer der nu er løst. Det er nødvendigt med klare skriftlige aftaler på forhånd mellem parter, som projektet er afhængige af. Her tænker jeg især nødvendigheden af skriftlige aftaler med IMT afdelingen, som har været svære at få til hurtigt at klare opgaverne. Det er ikke er acceptabelt, da der er tidsrammer, økonomiske rammer og personaleresurser, som skal overholdes. Allerbedst og måske nødvendigt, er at projektet kun i beskedent omfang er afhængig fx IMT. 20

21 3G/4G forbindelsen har i perioder været ustabil. Vi har dog lært, at banale løsninger, som at placere modem i patienternes vindueskarme i visse tilfælde kan hjælpe. Vi vil fortsat også anvende patienternes evt. egne faste internetforbindelser, når det er muligt. Welfare Solutions har etableret et samarbejde med Telia om at monitorere 3G forbindelserne for at finde løsninger på problemet med lejlighedsvise udfald. Ingen patienter er sprunget fra, men det har givet afbrydelser i træningen og givet uro hos den patient, som er faldet ud. Trods disse lejlighedsvise netproblemer vurderes dette ikke at ville udgøre et særligt problem i online KOL-rehabilitering i G/4G forbindelser er nødvendigt og nemt, da mange ældre borgere ikke har faste ADSL forbindelser og det vil være fordyrende og bureaukratisk at skulle etablere midlertidige faste forbindelser til patienterne. Desværre er det et landskendt fænomen med ustabile 3G forbindelser - se fx hjemmesiden Version2 10. Netop det forhold giver dog også håb om, at der kommer forbedringer i teknologien. Det er vigtigt, at der i det videre forløb etableres en styregruppe for projektet med deltagelse af de centrale interessenter og personer med beslutningskompetence. Som projektleder er det svært, at have tilstrækkelig pondus til at overvinde forhindringer, hvor andre skal ændre i deres egne prioriteringer for at bidrage til løsningen. Det skal afsættes tilstrækkelig personaletimer til orientering om projektet til de afdelinger og læger, der skal rekruttere patienter til online KOL-rehabilitering. Test, skema- og vejledningsmateriale kan forbedres. Det vil også være oplagt, at få udviklet nye KOL-træning videoer, der kan tilbydes patienterne til deres hjemme træning. Der er stor ekstern interesse for projektet og det er vigtigt at projektlederen har tid til at fortælle om projektet, dets resultater og formidle/udveksle erfaringer med andre tilsvarende telemedicinske projekter. Den eventuelle værdi af at patienterne har mulighed at for at kontakte hinanden via skærmen udenom hospitalet mellem træningssessionerne, og på den måde kan holde kontakt med andre i samme situation bør undersøges nærmere i det videre projektforløb. Hvad sker der med patienterne når de stopper online træningen. Holder de sig i gang? Skal der være mere opfølgning eller Hvordan måler man langtidseffekten. En mulighed kan være mere opfølgning at hjemmeplejen sætter ind med hverdagstræning og følger op. Teknologisk kan en IPAD med træningsprogrammer og træningsdagbog tilrettet den enkelte være en mulighed. Patienterne er meget indstillet på træning i forløbet, men udfordringen er for nogle svær at holde sig i gang, når der ikke er nogle som overvåger at de træner. De fleste patienter har haft stor glæde af de sociale fællesskab, så der er udfordringer i at honorere disse, når skærmtræningen er slut. Der skal ske en mere systematisk vurdering af den samlede business case i det nye projekt, hvor alle omkostninger og besparelser udenfor projektet indregnes. Det er også vigtigt, at der fortsat opsamles resultater til at belyse effekterne af forløbet og til brug for forskning og forbedret patientbehandling. Det bør overvejes at inddrage fx en specialestuderende til analyse af forløb og data, når der kommer flere patienter med i næste fase. Der etableres et konferencesite i Facebook for professionelle 11, der arbejder med online træning af KOL patienter. Det kan bruges til at udveksle erfaringer om kommunikation via skærm og teknik, ideer til effektive patient engagerende øvelser m.v

22 6. Konklusion Formålet med dette projekt var at reducere patienternes fysiske symptomer, forbedre deres funktionsniveau og øge egenomsorgen. Fremmødet skulle være mindst 75 %. Reducere fysiske symptomer Resultaterne i CAT viser, at de fleste scorer bedre ved slut, hvilket er et udtryk for at de har færre fysiske symptomer. Tilsvarende viser ca. halvdelen forbedringer i 15D og VAS score for helbredstilstand. Forbedret funktionsniveau De fleste patienter har forbedret sig i de fysiske tests rejse/sætte sig (6) og TUG (9). Øge egenomsorgen Egenomsorg har jeg ikke specifik undersøgt på, men flere er blevet mere fysisk aktive efter forløbet og scorer deres livskvalitet bedre. Nogle patienter, som havde behov for at tage på, har også formået at tage lidt på. Langt de fleste svarer i det afsluttende spørgeskema, at de er mere motiverede til selv at fortsætte træningen efter forløbet. Gennemførelsesprocent Alle patienter har gennemført forløbet og der har været et fremmøde 95 %. Dette tolker jeg som udtryk for at motivation hos patienterne har været stor for at yde en indsats for at få det bedre. Alle har deltaget i træningsøvelserne i det omfang de har kunnet ingen har siddet og loppet den af. Øvelserne der er lavet er relevante for at klare hverdagen hjemme, hvor de lettere kan gå omkring rejse og sætte sig gå på trapper og styrket balancen. Der er blevet talt om emner til hvordan hverdagen klares, fx indkøb og bad. Set ud fra disse parametre kan forhåbentlig positivt bruges til at de klarer hverdagen bedre. --- ooo Er igangsat. 22

23 Bilag Skema forsamtale 23

24 24

25 Skema slutsamtale 25

26 26

27 Skema opfølgning 1 måned 27

28 Evalueringsskema 28

29 29

30 Svar på åbne spørgsmål i evalueringen Hvordan vil du træne? Begynde at gå på gangen og lave de øvelser, der er lavet ved træningen Ved brug af DVD og elastik DVD og flere gåture med rollator Flere gåture Balance, elastik, nakke/skuldre Følge DVD-programmet Evt. styrketræning i center, hjemmetræning Med det jeg har lært Rejse/sætte, elastik, gang, DVD Hvad var det bedste ved forløbet? Den sociale kontakt til de andre En der svinger pisken, så man får trænet Godt med de samme øvelser Sociale samvær Meget søde mennesker, meget søde og kompetente terapeuter Social kontakt At komme i gang Var tvunget 2 x ugentligt At møde andre i samme situation At det foregik hjemme og ikke skulle bruge tid på transport At få sig rørt Man fik en tilfredsstillelse ved at man havde gjort noget gavnligt Entusiasmen hos de deltagende Det hele At komme i gang Tale med andre i samme situation Tale med sygeplejerske, terapeut og diætist Hvad kan vi gøre bedre i Online KOL-rehabilitering? Det er svært at sige. Jeg synes, at det var rigtig godt Der var tekniske begynderproblemer Perioden bør være meget længere Ideen og gennemførelsen var perfekt Der var mange udfald rent teknisk Fortæl hvad den enkelte øvelse træner længere tid fx 3 måneder Jeg synes ikke det kan gøres bedre Sikre online virker bedre Længere tidsforløb evt. 10 uger og evt. hjemmebesøg midt i forløbet Forlænge træningsperioden, måske x 3 gange om ugen i 14 uger Har du andre kommentarer kan du skrive dem her Mange tak Stor tak fordi jeg fik lov at være med - det var virkelig været godt og tak fordi I er så søde Den orange DVD er bedre opdelt, så den er lettere at følge Jeg er meget tilfreds og syntes det er et godt initiativ Jeg savner jer 30

31 Patientpjece (folder) 31

32 32

33 33

34 34

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter

Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter Lungemedicinsk Afdeling Fysio- og Ergoterapiafdelingen Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter Titel: Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

KOL Online Rehabilitering

KOL Online Rehabilitering KOL Online Rehabilitering WHINN Odense 5. oktober 2016 Lisbeth Østergaard, sygeplejerske lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk Henrik Hansen, fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d.-studerende Henrik.hansen.09@regionh.dk

Læs mere

Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter

Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter Juni 214 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Lungemedicinsk Afdeling Fysio- og Ergoterapiafdelingen Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter

Læs mere

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer

Læs mere

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen

Læs mere

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde 1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT LÆS OM PROJEKTET OG DINE MULIGHEDER FOR DELTAGELSE PATIENTINFORMATION TELECARE NORD

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE GENOPTRÆNING KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE GENOPTRÆNING KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE GENOPTRÆNING 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Indhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total

Indhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Hvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL

Hvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL Hvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL Lene Nissen, sygeplejerske Lungemedicinsk ambulatorium Bispebjerg hospital Net-KOL var et randomiseret projekt på 4 hospitaler

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere,

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik Den 12. september 2014 Notat: Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik 1. Indledning I forlængelse af Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Projekt Skejby verdens sundeste erhvervsområde

Projekt Skejby verdens sundeste erhvervsområde Baggrund Skejby erhvervsområde har i løbet af få år ca. 25.000 vidensmedarbejdere og studerende på et relativt lille geografisk område. Som uddannelsesinstitution med beliggenhed midt i dette område giver

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Afrapportering til Indenrigs- og Socialministeriet for tilskud fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP Projektets j.nr.

Afrapportering til Indenrigs- og Socialministeriet for tilskud fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP Projektets j.nr. SOLRØD KOMMUNE Afrapportering til Indenrigs- og Socialministeriet for tilskud fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Projektets j.nr.: 9591-2532-01 Projekt: Oprettelse af motionshold for

Læs mere

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

2. Håndtering af situationer i undervisningen

2. Håndtering af situationer i undervisningen 2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Business case Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Projekttitel Virtuel holdtræning Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2020 store forskydninger i alderssammensætningen.

Læs mere

Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis. CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm

Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis. CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Patienternes oplevelser

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg

Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme Årsrapport 2013 Lovgrundlag Lov om social service 79 a Målsætning

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Evaluering af Hold Hjernen Frisk

Evaluering af Hold Hjernen Frisk Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns

Læs mere

Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.

Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Resultater: Samlet set stemmer resultaterne fra projektet overens med resultaterne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige

Læs mere

Audit af KOL-rehabilitering

Audit af KOL-rehabilitering Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,

Læs mere

Overvejelser før du går i gang

Overvejelser før du går i gang VEJLEDNING TIL SELVHJÆLPSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE Vejledningen giver forslag til hvilke overvejelser og konkrete tiltag, der kan udføres, når en selvhjælpsplan startes sammen med en borger. Kompetencecenter

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever

Læs mere

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Baggrund... 1 Holdtræning i Fitness World... 1 Formål:... 1 Målgruppe:... 1 Indsats:... 2 Registrering i projektperioden:... 2 Evaluering:...

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack. Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack. Vi vil spørge om du vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Det er frivilligt at deltage

Læs mere

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital Undersøgelsen er blandt 400 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset

LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere