Danmark i arbejde Vækstplan for fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark i arbejde Vækstplan for fødevarer"

Transkript

1 Danmark i arbejde Vækstplan for fødevarer December 2013

2

3 Danmark i arbejde Vækstplan for fødevarer December 2013

4

5 Indhold SAMMENFATNING... 7 Potentialer og udfordringer for vækst inden for fødevareområdet...13 Bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion...22 Løsningsorienteret regulering og kontrol...32 Talent, dynamik og eksport i fødevareerhvervet...40 Vækstorienteret fødevareforskning og -udvikling...49 Styrket adgang til finansiering...57

6

7 SAMMENFATNING Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst. Udviklingen drives af en voksende global befolkning og velstandsstigninger, særligt i de nye vækstøkonomier i Asien og Afrika. Det medfører et stigende behov for en øget og mangfoldig fødevareproduktion. Udviklingen i den globale efterspørgsel lægger pres på verdens knappe naturressourcer, såsom rent vand, dyrkbar jord og fiskebestande, og vil medføre stigende ressource- og fødevarepriser. Det er derfor nødvendigt med et øget fokus på bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion i såvel Danmark som globalt. Det er en udvikling, som Danmark har et godt udgangspunkt for at udnytte for at skabe vækst og arbejdspladser i de kommende år. Danske producenter af fødevarer og fødevareteknologi har en lang tradition for effektiv produktion samt for at afsætte fødevarer af høj kvalitet på de internationale markeder. De danske producenter er globalt orienterede og har de senere år øget eksporten og internationaliseringen markant. Fødevareerhvervet har stor betydning for dansk økonomi. I 2012 udgjorde eksporten 148 mia. kr., svarende til næsten en fjerdedel af den samlede danske vareeksport. I 2011 var der ca personer beskæftiget i fødevareerhvervet, svarende til ca. 9 pct. af den private beskæftigelse i Danmark. Der er således mange danske arbejdspladser i fødevareerhvervet for både ufaglærte, faglærte og medarbejdere med videregående uddannelser. Hvis Danmark fortsat skal have del i den fremtidige vækst på fødevareområdet, er der brug for en offensiv indsats. Konkurrenterne på de globale markeder bliver stadigt dygtigere til at håndtere de grundlæggende discipliner for moderne fødevareproduktion. Danske fødevarevirksomheder må derfor være klar til at opdyrke nye forretningsmodeller og finde veje til at sikre en øget værdiskabelse i produktionen. Ligeledes er landbrugets produktion og udviklingen af det danske råvaregrundlag væsentligt for vækstmulighederne i hele fødevareerhvervet. Det er nødvendigt at sikre gode generelle rammevilkår, der understøtter fødevarevirksomhedernes muligheder for at udnytte det internationale markedspotentiale. Regeringen har blandt andet med Aftaler om Vækstplan DK taget en række initiativer, der understøtter virksomhedernes konkurrenceevne, fx gennem lempelser af skatter og afgifter. I opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger ser regeringen desuden på mulighederne for at udvikle en mere målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget, som kan medvirke til at opfylde miljømål mere omkostningseffektivt og sikre den fortsatte udvikling i råvaregrundlaget. Vækstplan for Fødevarer udgør opfølgningen på anbefalingerne fra Vækstteam Fødevarer og understøtter samtidigt en række af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om vækst og udvikling i landbruget. Opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionen og denne vækstplan skal derfor også ses i sammenhæng, så der er balance mellem regeringens samlede vækst- og naturtiltag. 7

8 Danmark har med sin erhvervs- og forskningsmæssige viden om bæredygtig og ressource effektiv fødevareproduktion mulighed for at blive et internationalt kraftcenter på fødevareområdet, som kan tiltrække virksomheder, iværksættere, investorer og forskere. Ved at skabe gode rammer for nye investeringer samt udvikling af nye teknologier, løsninger og forretningsmodeller kan fødevareerhvervet fastholde og udvikle sin stærke position på de internationale markeder. Danmark kan ikke alene eksportere fødevarer af høj kvalitet, men også viden, rådgivning og bæredygtige løsninger til fødevareproduktion i andre lande. Grøn omstilling i fødevareerhvervet skal fortsat ske under hensyntagen til virksomhedernes konkurrenceevne, og målsætningerne kan ikke realiseres uden en fælles indsats. Det er nødvendigt med en stærk og konstruktiv dialog mellem myndigheder og erhverv for at sikre en fortsat udvikling af et konkurrencedygtigt dansk fødevareerhverv. Med vækstplanen for fødevarer vil regeringen, i samarbejde med fødevarevirksomhederne og andre aktører inden for fødevareerhvervet, styrke mulighederne for at skabe vækst og beskæftigelse på et område, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft, og hvor den globale efterspørgsel skaber nye muligheder. Med vækstplanen sættes der ind på fem områder: Bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion Løsningsorienteret regulering og kontrol Talent, dynamik og eksport i fødevareerhvervet Vækstorienteret fødevareforskning og -udvikling Styrket adgang til finansiering og fokuseret, strategisk eksportindsats Regeringens vækstplan for fødevarer er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra det af regeringen nedsatte vækstteam for fødevarer. Udvalgte initiativer i vækstplanen Fælles fortælling om bæredygtighed og ressourceeffektivitet En enklere og mere sammentænkt miljøregulering Støtte til udvikling og afsætning af økologiske produkter Forsøgsordning med medarbejderselskaber (M/S) Styrket vækst og beskæftigelse i fødevareerhvervet Samlet eksportstrategi på fødevareområdet Væksttjek af fødevarereguleringen Afvikle landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet Målrettet indsats for dansk deltagelse i Food-KIC Partnerskab om fremtidens fødevareuddannelser 8

9 Initiativer inden for bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion Den stigende globale fødevareefterspørgsel medfører et behov for at øge verdens fødevareproduktion. Samtidig medfører det stigende pres på verdens knappe ressourcer, som vand, energi og dyrkbar jord, et behov for en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion. Der iværksættes derfor en række initiativer, der skal understøtte fødevareerhvervets potentiale for at skabe vækst og beskæftigelse, samtidig med at ressourceeffektiviteten i fødevareproduktionen fortsat styrkes. Erhvervet skal stå sammen om at udvikle en fortælling om danske styrker inden for ressourceeffektivitet og bæredygtighed, både for at styrke samarbejdet i fødevareerhvervet og for at skabe grundlaget for en stærk identitet og genkendelighed på eksportmarkederne. Bioøkonomien rummer en række nye muligheder for at medvirke til løsningen af den overordnede bæredygtighedsudfordring og for at skabe et bredere indtjeningsgrundlag i fødevareerhvervet. Regeringen støtter derfor op om udviklingen af den biobaserede økonomi. Der skal ligeledes sikres gode rammer for, at danske fødevarevirksomheder fortsat kan effektivisere produktionen samt reducere spild og input af værdifulde ressourcer, som fx vand og energi. Der skal desuden arbejdes for, at danske interesser fremmes i relevante internationale fora. Der sættes ind på følgende områder: 1. En fælles fødevarefortælling om ressourceeffektivitet og bæredygtighed 2. Større tilgængelighed og bedre anvendelse af bæredygtig biomasse 3. Udvikling af nye forretningsmodeller, som begrænser madspild, og udnytter overskydende ressourcer 4. Sikre en bæredygtig og effektiv anvendelse af havets ressourcer 5. Skabe bæredygtig udvikling og vækst i akvakultursektoren 6. Mindre vandforbrug og bedre udnyttelse af alternative vandkilder i fødevareerhvervet 7. Fremme danske interesser og sikre et højt ambitionsniveau i internationale foras bæredygtighedsinitiativer 8. Fremme danske interesser i de europæiske miljøkrav til fødevarevirksomheder Initiativer inden for løsningsorienteret regulering og kontrol En intelligent og ansvarlig miljø- og fødevareregulering og -kontrol er afgørende for fødevarevirksomhedernes produktionsbetingelser og eksportmuligheder. Den danske fødevareproduktion skal også i fremtiden bygge på et højt niveau for miljøbeskyttelse og fødevaresikkerhed. Regeringen ønsker en offentlig regulering, der er løsningsorienteret, og som giver gode muligheder for vækst og udvikling i de danske fødevarevirksomheder. 9

10 Fødevareerhvervet er en væsentlig del af Danmark som produktionsland. Regeringen vil derfor forberede en omfattende forenkling af miljøgodkendelsesprocessen for virksom heder, der sigter på, at fire ud af fem godkendelser vil kunne undværes, og at sagsbehandlingstiden reduceres betragteligt. Regeringen fremlægger derfor en række initiativer, der skal gøre det lettere for virksomheder at starte og ændre produktionen ved at forenkle og effektivisere miljøgodkendelsesprocessen for virksomhed, uden at gå på kompromis med de danske miljøstandarder. Indsatsen vil bidrage til, at virksomhederne hurtigere kan udbygge og omstille deres produktion og øge produktiviteten. Da investeringer i nye produktionsanlæg og processer næsten altid er mere ressourceeffektive og miljøvenlige end de gamle, vil det også fremme den grønne omstilling. Indsatsen har væsentlig betydning for fødevarevirksomheder, men forenklingen vil også gavne en række andre industrier. Der opnås en yderligere samfundsøkonomisk gevinst, da virksomhederne får tilskyndelse til at investere mere i produktion og job i Danmark Ligeledes iværksættes en række initiativer, der skal sikre, at fødevarereguleringen giver gode muligheder for vækst og udvikling i danske fødevarevirksomheder. Det er væsentligt, at den konstruktive dialog mellem erhverv og myndigheder videreudvikles for at sikre en løsningsorienteret regulering, effektiv kontrol, gode rammevilkår og løsning af pludseligt opståede kriser på eksportmarkederne. Der sættes ind på følgende områder: 9. Styrke udbredelsen af rummelige miljøgodkendelser for fødevarevirksomheder m.m. reguleret af fastsatte emissionsgrænser og ikke produktionslofter 10. Fremme anvendelse af generelle standarder frem for individuelle krav 11. Enklere og hurtigere miljøgodkendelser for fødevarevirksomheder m.m. gennem en mere sammentænkt miljø regulering og effektiv, digital sagsbehandling 12. Foderoptimering giver mulighed for flere producerede slagtesvin 13. Væksttjek af væsentlig dansk fødevareregulering og -kontrol 14. Bedre vækstvilkår for erhvervet ved en styrket dialog om lovgivningen på fødevareområdet 15. Mere effektiv og dialogbaseret fødevarekontrol for at fremme innovation og iværksætteri Initiativer inden for talent, dynamik og eksport i fødevareerhvervet Danmark kan blive et internationalt kraftcenter på fødevareområdet, som kan tiltrække nye virksomheder, talenter og investorer og styrke danske muligheder for at udnytte den stigende globale efterspørgsel efter fødevarer af høj kvalitet, fødevaresikkerhed og bæredygtighed. Velkvalificerede medarbejdere og nye talenter er afgørende for fødevarevirksomhedernes konkurrenceevne og vækst. Fødevareerhvervet rummer mange jobmuligheder, blandt andet for unge med en erhvervsuddannelse, og der er behov for at sikre et stærkt rekrutteringsgrundlag gennem en målrettet uddannelsesindsats. For at bevare og videreudvikle den stærke position inden for fødevareområdet er der også behov for flere nye investeringer og nye succesfulde virksomheder, der kommer ind i solide vækstforløb. Iværksættere og nye virksomheder er med til at skabe vækst, fornyelse og arbejdspladser. Vækst hos mindre fødevareproducenter bidrager ikke mindst til beskæftigelse og indtjening i land- og yderområder, der er særligt udfordret af den strukturelle udvikling i de primære erhverv. 10

11 Regeringen igangsætter derfor en række initiativer, som skal bidrage til øget dynamik og innovation i fødevareerhvervet for at styrke vækst og beskæftigelse samt medvirke til en større mangfoldighed og kvalitet i fødevareudbuddet. Den globale efterspørgsel efter fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst, og der er derfor gode muligheder for at styrke eksporten og skabe øget vækst og flere arbejdspladser i Danmark. Det er vigtigt, at danske virksomheder har de bedste muligheder for at eksportere de produkter og løsninger, som efterspørges på de udenlandske markeder. Regeringen vil derfor styrke de handelspolitiske rammevilkår med henblik på at reducere markedsbarrierer, som kan være en udfordring for danske fødevarevirksomheder. Ligeledes tager regeringen initiativ til en målrettet og langsigtet eksportindsats på fødevareområdet. Initiativerne bygger videre på det betydelige arbejde, som allerede er iværksat, for at øge mulighederne for samhandel og eksport for danske virksomheder generelt, fx gennem regeringens vækstmarkedsstrategier. Der sættes ind på følgende områder: 16. Øge rekrutteringsgrundlaget og tiltrække talenter gennem mere attraktive fødevareuddannelser 17. Bedre sammenhæng mellem uddannelser og erhvervslivets kompetencebehov 18. Styrket iværksætteri gennem støtte til udvikling og afsætning af økologiske produkter 19. Støtte op om regional indsats for udvikling af kraftcenter for fødevareerhvervet 20. Flere og bedre fødevarer på markedet 21. Bedre markedsadgang for bæredygtige og lokalt producerede fødevarer 22. Fremme eksporten gennem bedre handelspolitiske rammevilkår 23. Strategisk udnyttelse af fødevareerhvervets internationale markedspotentiale gennem udvikling af en eksportstrategi Initiativer inden for vækstorienteret fødevareforskning og -udvikling Det er afgørende for danske virksomheders vækstmuligheder, at de har adgang til den nyeste viden, der kan omsættes til nye løsninger og produkter. Et vedvarende fokus på gode og stabile rammer for forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning er en vigtig forudsætning for, at virksomhederne også fremover kan konkurrere på de internationale markeder. Danmark har en stærk forskningstradition på fødevareområdet. Vi har forskning i international topklasse på universiteterne, de øvrige forskningsinstitutioner og i fødevarevirksomhederne. Den globale teknologiske udvikling går stærkt, og det er derfor vigtigt, at der er fokus på at udvikle nye produkter og løsninger, hvis Danmark fortsat skal være med helt fremme og skabe nye job inden for fødevareområdet. I den internationale konkurrence om at fastholde og tiltrække investeringer er det væsentligt med et stærkt og tæt samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner, og at danske forskere og fødevarevirksomheder deltager aktivt i de internationale samarbejder. 11

12 Der sættes ind på følgende områder: 24. Styrket dansk deltagelse i europæisk forsknings- og innovationssamarbejde 25. Målrettet indsats for en stærk dansk deltagelse i det kommende europæiske viden- og innovationsfællesskab Food-KIC 26. Fortsat stærkt fokus på fødevareforskning, herunder produktions- og procesteknologi 27. Styrket forskning og innovation i virksomhederne gennem revision af rådsstrukturen 28. Styrke innovationsindsatsen gennem samfundspartnerskaber om forskning og innovation på fødevareområdet 29. Mål for øget erhvervssamarbejde i universiteternes udviklingskontrakter 30. Mere innovation og større erhvervsinddragelse i den forskningsbaserede myndighedsbetjening Initiativer inden for styrket adgang til finansiering En forudsætning for vækst og arbejdspladser i det samlede danske fødevareerhverv er et stærkt dansk landbrug og et dansk råvaregrundlag til forsyning af de danske fødevarevirksomheder. For at realisere fødevareerhvervets potentiale er det væsentligt, at der tilvejebringes den nødvendige kapital til at finansiere nye investeringer i vækst og udvikling i landbruget og fødevarevirksomhederne. Det er nødvendigt at give mulighed for en ny kapitalstruktur i dansk landbrug, og derfor skal landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet afvikles. Det vil åbne op for alternative ejerskabsstrukturer og nye kanaler for finansiering i landbruget. Men der er også behov for her og nu at styrke landbrugets adgang til kapital og dermed sætte skub i ejerskifter og restruktureringer. Regeringen vil derfor åbne op for nye muligheder for at investere i blandt andet fødevareproduktion. Regeringen vil etablere en forsøgsordning, hvor medarbejdere kan investere lønmidler i vækst og arbejdspladser. Landbrugets FinansieringsBank vil sammen med Vækstfonden indgå i mere risikofyldte finansieringsløsninger til landbruget. Til gengæld skal banken have del i en eventuel upside, hvis det viser sig, at landbrugene klarer sig rigtig godt. Samtidig vil Land brugets FinansieringsBank tilbyde nye lånegarantier på op til 75 pct. af et pengeinstituts udlån til landbrug. Dermed bliver det mindre risikofyldt og mere attraktivt for pengeinstitutterne at låne penge til landmænd til fx nye investeringer. Endelig afsættes yderligere 45 mio. kr. i 2013 under Landdistriktsprogrammet til investeringer i miljøvenlige staldanlæg. Der sættes ind på følgende områder: 31. Afvikling af landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet 32. Nye finansieringsløsninger i Landbrugets FinansieringsBank 33. Medarbejderinvesteringsselskaber (M/S) som forsøgsordning 34. Tilskud til investeringer i miljøvenlige staldanlæg 12

13 Potentialer og udfordringer for vækst inden for fødevareområdet 13

14 Verden har et stigende behov for kvalitetsfødevarer Verdens befolkning forventes at vokse markant, fra de nuværende 7 milliarder mennesker til 8 milliarder i 2025 og mere end 9 milliarder i Samtidig vil milliarder af mennesker i verden blive løftet ud af fattigdom, hvilket vil få den globale middelklasse til at vokse fra knap 2 milliarder til næsten 5 milliarder allerede i Middelklassen har et særligt højt fødevareforbrug og stiller store krav til fødevarekvalitet. Verden har derfor brug for både flere og bedre fødevarer. Efterspørgslen efter fødevarer, foder og plantemateriale forventes at stige med 70 pct. på verdensplan frem mod Særligt forbruget af kød forventes at stige, når den globale velstand stiger. 4 Befolkningstilvæksten vil være størst i Afrika og i Asien. Asien skønnes at ville stå for over 80 pct. af den globale stigning i middelklassen og i forbruget. 5 En stigende fødevareproduktion lægger pres på verdens miljø og klima og på verdens knappe ressourcer, som er nødvendige for at producere fødevarer, herunder energi, rent vand og dyrkbar jord. Det har medvirket til stigende og mere ustabile fødevare- og energi priser, jf. figur 1. Figur 1. Verdensmarkedspriser for mælke-, korn- og sukkerprodukter samt råolie, Indeks (2003 = 100) Mælk Korn Sukker Råolie Kilde: FAO 2012 og BP world energy statistical review Udviklingen betyder, at verden i stigende grad vil efterspørge løsninger, som muliggør en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion, og som belaster miljøet mindst muligt. Der er således behov for en grøn omstilling af den globale fødevareproduktion. 1 World Population Prospects: the 2012 Revision, FN The Emerging Middle Class in Developing Countries, OECD 2010 og egne beregninger. 3 Meddelelse fra EU-Kommissionen., Roadmap to a Ressource Efficient Europe, COM (2011)571final, Livestock to 2020 the next food revolution, IFPRI, FAO, ILRI, The Emerging Middle Class in Developing Countries, OECD 2010 og egne beregninger. 14

15 Omstillingen indebærer en stigende efterspørgsel efter løsninger, der kan nedbringe spild af ressourcer i produktionen, og sikre en effektiv udnyttelse af de biologiske rest- og biprodukter fra fødevareproduktionen til fremstilling af biobaserede produkter og løsninger også kaldt bioøkonomien. Bioøkonomien er stadig i sin vorden, men biobaserede produkter og løsninger har potentiale for mange og forskelligartede formål, herunder inden for energi, plastik, tekstiler, kemikalier, medicin og biotek. Der er ikke mindst en stigende global interesse for at udnytte biobaseret energi som en vedvarende energiform. Den stigende globale velstand har i den industrialiserede verden medført en stigning i livsstilsrelaterede sygdomme, fx fedme og diabetes, i takt med at befolkningen både er blevet rigere og lever længere. Den voksende globale middelklasse kan på sigt øge efterspørgslen efter sundere og mere ernæringsrigtige fødevarer samt efter ny viden og knowhow inden for sundhed, kost og ernæring mv. Grøn omstilling af dansk fødevareproduktion Det danske fødevareerhverv har længe været i gang med en grøn omstilling for at kunne producere flere fødevarer med færre ressourcer og med mindre miljøbelastning. Omstillingen har på flere områder haft stor effekt. Udledningen af fosfor og kvælstof i landbrugsproduktionen er således begrænset væsentligt i Danmark, jf. figur 2. Figur 2. Landbrugets overskud af kvælstof og fosfor, ton ton Kvælstof (venstre akse) Fosfor (højre akse) Anm.: Overskuddet er opgjort som forskellen mellem til- og fraført af henholdsvis kvælstof og fosfor. Tre års glidende gennemsnit. Kilde: Redegørelsen om Vækst og konkurrenceevne 2013, DCE Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Der er ligeledes gode eksempler på, at de største fødevarevirksomheder herhjemme i høj grad har begrænset deres forbrug af vand og el i produktionen og også udleder væsentligt mindre CO 2 i dag, end de har gjort tidligere. Den grønne omstilling af fødevareerhvervet har forbedret den danske ressourceeffektivitet og skabt ressourceeffektive teknologier og løsninger inden for fødevareproduktion. Det høje niveau har styrket Danmark som produktionsland og er et godt udgangspunkt for Danmark til også i fremtiden at positionere sig i forhold til udlandets efterspørgsel efter ressourceeffektive, bæredygtige produktionsløsninger og fødevareprodukter. 15

16 Fødevareklyngen i Danmark Fødevareklyngen i Danmark har en lang tradition for produktion og eksport af fødevarer og er gennem de senere år blevet mere internationaliseret med stigende opkøb og investeringer i udlandet. Klyngen er den tredjestørste fødevareklynge i verden målt på beskæftigelse 6 og har ca fuldtidsbeskæftigede i 2011, hvilket svarer til ca. 9 pct. af den private beskæftigelse i Danmark. Fødevareerhvervet beskæftiger både ufaglært og faglært arbejdskraft samt medarbejdere med videregående uddannelser. En stor andel er beskæftiget i land- og yderkommuner. Fødevareerhvervet består af virksomheder inden for både produktion og forarbejdning af fødevarer, ingredienser, teknologi m.m. Beskæftigelsen er trods erhvervets position på de internationale markeder samlet set faldet, jf. figur 3. Tilbagegangen i beskæftigelsen kan blandt andet tilskrives en højere produktivitet i erhvervet, men den økonomiske krise har også ramt erhvervet i de seneste år. Figur 3. Beskæftigelse i fødevareerhvervets hovedområder 2011 samt gennemsnitlig årlig udvikling i beskæftigelsen, (-2,8 %) (-4,2 %) Maskiner, support m.m (-2,5 %) Vegetabilsk produktion Animalsk produktion Fiskeri og fiskeriproduktion (-4,3 %) (-6,3 %) (-2,0 %) Ferske fødevarer Andre forarbejdede føde- og drikkevarer Anm.: Engroshandel er medregnet. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Inden for ferske fødevarer og andre forarbejdede føde- og drikkevarer, som er de mest industritunge dele af fødevareerhvervet, står et mindre antal store og globale virksomheder for størstedelen af beskæftigelsen, jf. figur 4. Blandt disse virksomheder er blandt andet mejerier, slagterier, bryggerier og enzym/ingrediensvirksomheder. 6 Set i forhold til andre regioner i verden udgør den tætte samlokalisering af fødevareerhverv i Danmark den tredjestørste fødevareklynge i verden (FORA 2010). 16

17 Figur 4. Andel af beskæftigelse fordelt på virksomhedsstørrelse, 2011 Vegetabilsk og animalsk produktion Fiskeri og fiskeriproduktion Maskiner, support m.m. Andre forarbejdede føde- og drikkevarer Ferske fødevarer Danmark i alt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% >250 Anm.: Af diskretioneringshensyn er virksomheder med over 250 ansatte lagt sammen med kategorien for Maskiner, support m.m. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. De faglærte og ufaglærte medarbejdere udgør en forholdsvis stor andel af beskæftigelsen i fødevareerhvervet, samlet 86 pct., som ligger over landsgennemsnittet på 69 pct. I fødevareerhvervet har 14 pct. af medarbejderne en videregående uddannelse, jf. figur 5. Figur 5. Fordeling af uddannelse i fødevareerhvervet og samlede danske erhverv, % (31 %) 44 % (35 %) Videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Ikke erhvervskompetencegivende uddannelse 42 % (34 %) Anm.: Andele for samlede danske erhverv er angivet i parentes. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 17

18 Eksport Danmark er en stor fødevareeksportør, som er repræsenteret på over 150 forskellige udenlandske markeder. Hele to tredjedele af fødevareproduktionen går til eksport, hvilket er højt i forhold til de øvrige OECD-lande. 7 I 2012 udgør fødevareklyngens eksport samlet set ca. 148 mia. kr., hvilket svarer til 24 pct. af den samlede danske vareeksport. Halvdelen af fødevareeksporten består af landbrugsvarer, blandt andet kød, korn, mælk, ost og skind. Svinekød alene står for over 20 pct. af den samlede fødevareeksport. En fjerdedel udgøres af agroindustrielle levnedsmidler, hovedsageligt forarbejdede fødevarer, blandt andet øl, chokolade, fedtstoffer og enzymer. Den sidste fjerdedel fordeler sig på eksport af fisk og fiskeriprodukter samt maskiner mv. til anvendelse i agroindustrien, jf. figur 6. Figur 6. Dansk landbrugs- og fødevareeksport, Mia. kr Landbrug Agroindustri Maskiner m.m. Fisk Anm.: Angivet i inflationskorrigerede 2012-priser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fødevareeksporten er steget fra lidt mere end 120 mia. kr. i 2004 til 148 mia. kr. i 2012, når der er korrigeret for prisudviklingen, jf. figur 6. Det svarer til en stigning på 18 pct. Fødevareerhvervets andel af den samlede danske vareeksport har været nogenlunde konstant i perioden. 7 Egne beregninger på OECD International Trade by Commodity Statistics,

19 Det vigtigste marked for dansk fødevareeksport er Europa, som aftager for over 100 mia. kr., svarende til knap 70 pct. af den samlede fødevareeksport. Eksporten består hovedsageligt af svinekød, fisk og skaldyr samt mejeriprodukter. De største europæiske markeder er Tyskland, Storbritannien og Sverige. Svinekød til Tyskland udgør den største eksport af fødevarer i 2012 til over 8 mia. kr. Blandt de mest eksporterede fødevarer har eksporten af drikkevarer til Tyskland opnået den største fremgang med en stigning fra godt 700 mio. kr. i 2008 til 2 mia. kr. i 2012, svarende til en årlig stigning på 26 pct. i faste priser. Det næstvigtigste marked er Asien, som aftager for knap 30 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede fødevareeksport. Det asiatiske marked er i stor vækst med en årlig stigning på 10 pct. siden 2008 i faste priser, jf. figur 4. Svinekød til Japan udgør den største eksport af fødevarer i Asien i 2012 til knap 4 mia. kr. Blandt de mest eksporterede produkter har svinekød til Kina og Hong Kong opnået størst fremgang siden 2008 fra godt 900 mio. kr. til 2 mia. kr. i 2012, svarende til en årlig stigning på 22 pct. i faste priser. På det asiatiske marked udgør pelsskind til Kina og Hong Kong desuden næsten 10 mia. kr. af eksporten og er siden 2008 steget med 21 pct. om året. Pelsskind til Kina og Hong Kong udgør næsten 90 pct. af den samlede danske pelsskindseksport. Regeringens indsats målrettet eksporten af pelsskind er beskrevet i Vækstplan for kreative erhverv design, som regeringen lancerede i februar Ud over Asien er de største vækstmarkeder for fødevareeksporten Afrika og Mellemøsten. Eksporten til Afrika er på knap 2 mia. kr. i 2012 og på niveau med eksporten til Oceanien og Sydamerika. Eksporten til Mellemøsten er på godt 5 mia. kr. i 2012 og på niveau med eksporten til Nordamerika. Eksporten på vækstmarkederne adskiller sig dog ved, at de over de seneste fire år er øget ganske markant, jf. figur 7. Danmark har således et godt udgangspunkt i forhold til forventningen om en fortsat stigende efterspørgsel på vækstmarkederne i de kommende mange år. 19

20 Figur 7. Dansk fødevareeksport (mia. kr.), 2012 og årlig vækst i faste priser, ,8 10,0% 5,4 1,1% Nordamerika 14,8% 1,0% Europa 14,3% 29,5 Asien 1,4 1,4% Sydamerika 5,2 Mellemøsten 1,9 Afrika 2,1 4,0% Oceanien Eksport Vækst Anm.: Væksten er angivet i inflationskorrigerede 2012-priser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den stigende internationale efterspørgsel efter dansk svinekød og mælk er udtryk for, at der er en voksende international efterspørgsel efter produkter af høj kvalitet og med en høj fødevaresikkerhed. Ligeledes er efterspørgslen efter danske økologiske kvalitetsprodukter mere end tredoblet siden Den økologiske eksport udgør dog en mindre del af den samlede danske fødevareeksport. 8 Danske virksomheder er globalt førende i forhold til at producere og udvikle ingredienser, enzymer og kulturer, som indgår i fødevarer, foder og andre biobaserede produkter. Denne styrkeposition indebærer store potentialer i forhold til forventningen om en stigende global efterspørgsel efter sunde fødevarer, herunder for eksport af ny viden og knowhow inden for sundhed, kost og ernæring mv. Samme styrkeposition har stort potentiale i forhold til den internationale forventning om en betydelig global efterspørgsel efter biomasse til industrielle formål, som materialer og energi baseret på biologiske materialer fra rest- og biprodukter fra fødevareproduktionen. EU-Kommissionen har i den forbindelse udarbejdet en strategi for udrulning af bioøkonomien i Europa, hvor Danmark kunne spille en stor rolle. Et område med stort eksportpotentiale er fødevareteknologi og agroindustrielle produkter, som hjælpestoffer, maskiner, inventar og lignende hjælpemidler til landbruget. Den økonomiske fremgang på verdens vækstmarkeder giver store forventninger til udviklingen i eksporten af fødevareteknologi, som ellers har været hårdt ramt af den økonomiske krise. 8 I 2012 rundede den økologiske eksport 1 mia. kr., og den forventes fortsat at stige. 20

NOTAT. 16. december 2013. Fakta: Vækstplan for fødevarer. Indholdsfortegnelse

NOTAT. 16. december 2013. Fakta: Vækstplan for fødevarer. Indholdsfortegnelse NOTAT Fakta: Vækstplan for fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi 2. Finansieringsudfordringer og -initiativer 3. Afvikling af landbrugslovens barrierer for at

Læs mere

Vækstteamet har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet får skabt vækst og øget beskæftigelse.

Vækstteamet har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet får skabt vækst og øget beskæftigelse. Side 1 af 8 Notat Dato 25. april 2013 Vækstteam for Fødevarer Vækstteam for Fødevarer blev nedsat som led i regeringens nytænkning af erhvervspolitikken, og har siden august 2012 foretaget et servicetjek

Læs mere

I. En bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion i vækst... 11. II. Løsningsorienteret regulering og kontrol... 17

I. En bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion i vækst... 11. II. Løsningsorienteret regulering og kontrol... 17 Vækstteam for fødevarer ANBEFALINGER April 2013 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Fødevareklyngen: Styrker og potentialer...4 2. Vækstteamets vision...8 3. Overblik over vækstteamets anbefalinger... 10

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Aftale om Vækstplan for Fødevarer

Aftale om Vækstplan for Fødevarer 2. april 2014 Aftale om Vækstplan for Fødevarer Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative er med denne aftale enige om at gennemføre

Læs mere

Det er en jungle at finde rundt i de mange finansieringsmuligheder Kontakt: Stig Lundø Sørensen Tlf. 4063 8190 Stig@lundoconsulting.

Det er en jungle at finde rundt i de mange finansieringsmuligheder Kontakt: Stig Lundø Sørensen Tlf. 4063 8190 Stig@lundoconsulting. LC Guide 2014-2020 Aldrig tidligere har Danmark og EU afsat så mange penge i form af tilskud, lån og garantier til Små og Mellemstore virksomheder til skabelse af udvikling, vækst og indtjening som i perioden

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

2. Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget. 9. Treårig forsøgsordning med Medarbejderinvesteringsselskaber

2. Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget. 9. Treårig forsøgsordning med Medarbejderinvesteringsselskaber NOTAT 2. april 2014 Fakta: Aftale om en Vækstplan for fødevarer 1. Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi 2. Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget 3. Opdatering af

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ZENZOR Sensorer i andre brancher

ZENZOR Sensorer i andre brancher ZENZOR Sensorer i Af: Chefkonsulent Christian, DI ITEK For: Eksperter i vandteknologi Hos: Vandsektorens Teknologiudviklingsfond Dato: 16. januar 2014 Sensorer åbner verden se, lugt, smag, hør, føl, balance

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen

Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen Hub North den 21. januar 2014 v./ Malene Baunsgaard Hvorfor? Derfor! promising opportunity for the Nordic countries to stimulate growth and generate new jobs,

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: CFI /LBO/LASJUU/MORBLO/KABINI Sagsnr.: 13-835-000032 Dato: 7. marts 2014 Sammenfatning fra 2. møde i bioøkonomipanelet,

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere