Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om:
|
|
- Marie Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om: Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik 12. juni
2 Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Dansk Folkeparti og Enhedslisten har den 1. marts 2012 indgået en rammeaftale om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik. Med aftalen er parterne enige om at nedsætte taksterne i den kollektive trafik med 500 mio. kr. årligt samt afsætte en årlig pulje på 500 mio. kr. til investeringer i forbedringer af den kollektive trafik. Med denne aftale sker første udmøntning af rammeaftalen. Aftalen er ikke tidsbegrænset. Midlerne til takstnedsættelser og puljen til investeringer i forbedring af den kollektive trafik udmøntes efter aftale, og når der er midler til udmøntningen. Parterne er indforstået med, at udmøntningen af midler skal ramme en balance mellem på den ene side at efterlade et rimeligt udisponeret provenu til kommende runder og på den anden side hensynet til at igangsætte fornuftige investeringer på transportområdet, der i sin natur oftest har et flerårigt afløb. Takstnedsættelser Parterne er enige om, at takstnedsættelserne i den kollektive skal kunne administreres inden for den eksisterende struktur og ansvarsdeling i den kollektive trafik. Det betyder, at de konkrete takstnedsættelser skal besluttes af trafikselskaberne og togoperatørerne, som efter lovgivningen har kompetencen hertil. Udmøntningen af takstnedsættelserne aftales mellem trafikselskaberne og Trafikstyrelsen. Med rammeaftalen er der afsat et årligt beløb på 500 mio. kr. til takstnedsættelser. Kollektiv transport er momsfri og de midler, kunderne i den kollektive trafik sparer ved takstnedsættelser, antages efter sædvanlig praksis i stedet at blive anvendt på moms- og afgiftspligtige varer. Derved genereres en merindtægt for staten. Korrigeret herfor udgør puljen til takstnedsættelse 662 mio. kr. årligt. Parterne er enige om, at i lokaltrafikken (dvs. inden for et takstområde i et trafikselskab), vil takstnedsættelser uden for myldretiden give de største incitamenter til at overflytte folk fra bil til kollektiv transport, ligesom sådanne takstnedsættelser også vil være til gavn for borgere, der kan benytte den kollektive trafik uden for myldretiden, fordi de er uden for arbejdsmarkedet. Introduktionen af rejsekortet giver nye teknologiske muligheder for at gennemføre en sådan differentieret prissætning på en enkel måde. Der afsættes derfor 300 mio. kr. til takstnedsættelser uden for myldretiden, stigende til 315 mio. kr. fra 2018, som en konsekvens af tilvæksten af kunder i Cityringen, der åbner i Målsætningen er, at takstnedsættelserne fokuseres på hverdage mellem og samt hele lørdagen og søndagen. Den konkrete udmøntning af takstnedsættelserne skal dog forhandles med trafikselskaberne. Takstnedsættelserne svarer til en nedsættelse på ca. 20 pct. Parterne noterer sig, at målrettede takstnedsættelser uden for myldretiden kan implementeres på rejsekortet og dermed være tilgængeligt for brugerne i de områder, hvor rejsekortet er udrullet. Parterne er endvidere enige om at afsætte en reserve til de trafikselskaber, der endnu ikke har tilsluttet sig rejsekortet, så midlerne kan udmøntes, når der i samarbejde med trafikselskaberne er fundet en løsning for, hvordan takstnedsættelserne kan implementeres på en hensigtsmæssig og gennemskuelig måde med de nuværende billetteringssystemer. Der indgås en særlig aftale med Bornholm, da Bornholms Trafikselskab (BAT) som et lille og geografisk isoleret trafikselskab ikke kan forventes at tilslutte sig rejsekortet. Såfremt disse midler i stedet blev anvendt til at nedsætte alle takster i den kollektive trafik lige 2
3 meget, ville det kunne give en prisreduktion på ca. 4 pct., når der tages hensyn til nødvendige investeringer i øget kapacitet som direkte følge af prisreduktionen. En målrettet takstnedsættelse uden for myldretiden vurderes at tiltrække tre gange så mange passagerer til den kollektive trafik som en generel takstnedsættelse. I 2013 og 2014 forventes ikke fuld udgift til takstnedsættelserne i lokaltrafikken, da udgifterne følger udbredelsen af rejsekortet. De resterende midler anvendes til en introrabat på rejsekortet i 2013 og 2014, således at prisen for anskaffelse af personligt rejsekort på 50 kr. tilskrives kontoen på rejsekortet, og det dermed bliver gratis at erhverve et rejsekort. Introrabat på rejsekortet ydes til 1 mio. købere af rejsekortet, således at udgiften maksimalt kan udgøre 50 mio. kr. Parterne noterer sig, at i Sverige har den statslige togoperatør SJ, som er landets største togoperatør, haft særdeles gode erfaringer med en dynamisk prismodel, hvor man udbyder billige billetter i perioder, hvor der er tilstrækkelig med kapacitet. Prismodellen i Sverige har på 5 år medført ca. 50 % flere passagerer uden det har kostet indtægter. I denne model benyttes betydelig prisdifferentiering. Parterne er derfor enige om, at togoperatører på kontrakt med staten gives mulighed for at benytte en større prisdiffentiering, således at der vil komme et større udbud af billigere billetter. Parterne forudsætter, at dette ikke indebærer en prisstigning for standardbilletetter udover de almindelige prisstigninger, og lægger vægt på, at den større prisdifferentiering ledsages af et enkelt og gennemskueligt priskatalog for togpassagererne. Parterne er enige om at afsætte 5 mio. kr. årligt til en fortsættelse af ordningen med rabatter for særlige grupper af passagerer i fjernbusserne. Ordningen sikrer, at der ydes rabat til pensionister, studerende og børn, der rejser med fjernbusserne. Nyt ungdomskort Forsøgsordningen med et Hypercard, der giver meget billig kollektiv transport til elever på ungdomsuddannelser, har været en succes. Ordningen har gjort det både billigere og mere attraktivt for de unge at benytte den kollektive trafik, og Hypercard er blevet meget populær blandt eleverne, og der er blevet solgt flere kort end forventet. Ordningen har været en særlig succes i yderområderne, hvor de unge, der bor længst væk fra de større byer, i højere grad benytter sig af Hypercard. Trafikstyrelsens tal viser således, at der generelt sælges 2-4 gange så mange Hypercard i områder uden for de større byer sammenliget med de større byer. Et nyt ungdomskort vil give en bred gruppe nem og billig adgang til den kollektive trafik. Unge er fremtidens kunder i den kollektive trafik og alle unge skal have lige adgang til uddannelse. Det er derfor vigtigt, at studerende både på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser samt gruppen af 16 til 19-årige har adgang til billig kollektiv transport. Parterne noterer sig, at indførelsen af det nye ungdomskort understøtter målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Parterne er derfor enige om at indføre et nyt ungdomskort, som viderefører og udvider tilbudene fra Hypercardet. Erfaringerne fra Hypercardet viser, at kortet især benyttes af unge, som bor uden for de større byer, og derfor har en vis transporttid til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktiviteter, som oftest findes i de større bycentre. Med det nye ungdomskort sikres, at elever på ungdomsuddannelser, studerende på de videregående 3
4 uddannelser og alle unge i gruppen af 16 til 19-årige får mulighed for fri kollektiv trafik i hele takstområdet, som indehaveren bor i og at kunne rejse til meget fordelagtige priser i den øvrige lokaltrafik og landsdelstrafikken. Der afsættes 300 mio. kr. hertil. Parterne er enige om, at egenbetalingen til det nye ungdomskort vil være 330 kr. pr. måned for elever på ungdomsuddannelser, 578 kr. pr. måned til studerende på videregående uddannelser og 578 kr. pr. måned for øvrige årige. Egenbetalingen reguleres med det årlige takststigningsloft. Yderligere initiativer til fremme af den kollektive trafik i yderområder Det er vigtigt, at der også i yderområderne i Danmark er et godt tilbud om kollektiv trafik. Parterne er derfor enige om, at der afsættes midler til en pakke af initiativer, som skal fremme den kollektive trafik i yderområderne. Pakken består af en række indsatsområder. For det første oprettes en pulje på 57 mio. kr. årligt til forbedringer af den kollektive trafik i yderområderne. For det andet oprettes en pulje på 50 mio. kr. til forbedring af jernbaneinfrastrukturen på sidebaner m.v. For det tredje afsættes 54 mio. kr. til at opgradere overkørsler på Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel og endelig gennemføres en analyse af de fremtidige investeringer i forhold til færger til småøerne. Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder Der er behov for at styrke den kollektive trafik i yderområderne, hvor passagergrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at opretholde samme rutenet og betjeningsomfang som i resten af landet. Det er vigtigt, at der er et tilbud om kollektiv trafik også i områder, hvor der ofte ikke er alternativer til den lokale bus, f.eks. når elever på ungdomsuddannelserne skal i skole. Parterne er derfor enige om at afsætte en pulje på i alt 57 mio. kr. i hvert af årene til kollektiv trafik i yderområderne. Støtten ydes med henblik på at understøtte udviklingen af nye ruter m.v. Der kan derfor fra puljen søges om midler til driftsstøtte, herunder opstartsomkostninger. Det statslige tilskud til drift kan dog højest ydes i en periode på op til 2 år. Der kan endvidere søges om midler til investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre. Ansøgeren skal bidrage med samme beløb, som der søges om. Der er ansøgningsfrist 1. februar i hvert af årene Ansøgningsberettigede er kommuner, regioner og trafikselskaber. Ved vurderingen af ansøgninger prioriteres efter kommunernes beliggenhed, således at projekter i tyndt befolkede områder prioriteres højest. Endvidere lægges ved vurderingen vægt på, at der søges om midler til nye aktiviteter og innovative tiltag samt omfanget af medfinansiering fra den eller de ansøgende parter. Hurtigere og mere rettidige tog på sidebanerne Hurtigere rejsetider og færre forsinkelser er vigtigt for passagerne i den kollektive trafik. For at skabe hurtigere rejsetider for passagerene og en mere robust køreplan, men færre forsinkelser kan en række mindre knaster på banenettet fjernes. Mindre sporforbedringer ved f.eks. ind- og udkørsler ved stationer kan have en stor effekt på rejsetid og kapacitet. For forholdsvis få midler kan der på en række sidebaner i Jylland laves mindre tiltag, som vil have relativ stor effekt for passagerne ved at forbedre kapaciteten og rejsetiderne. Kunderne i den kollektive trafik vil med disse forbedringer og tilretninger opleve hurtigere tog og færre forsinkelser. 4
5 Parterne er enige om at afsætte 50 mio. kr. i 2013 til investeringer i infrastrukturen på sidebanerne. Fornyelse af overkørsler på Vestbanen De lokale parter har besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at opretholde en fortsat høj sikkerhed samt sikre en stabil drift på strækningen er der imidlertid behov for at opgradere og udskifte en lang række af de i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane krydser. Parterne er derfor enige om at afsætte i alt 54 mio. kr. til en opgradering af de sikrede overkørsler på Vestbanen. Analyse af færgedriften til småøer Parterne er enige om, at der gennemføres en analyse af de fremtidige investeringer i færgedriften til småøerne, herunder mulighederne for standardisering. Analysen drøftes i forligskredsen i En fremtidssikret strategi for mere eldrift på jernbanen Fremtidens moderne jernbane vil være baseret på eldrift. Eldrift er billigere og mere driftssikker end dieseldrift og samtidig gavner det klima og miljø. Størstedelen af jernbanetrafikken i Danmark er i dag baseret på brugen af fossile brændstoffer og en forudsætning for gøre jernbanen uafhængig af fossile brændstoffer er at påbegynde overgangen til eldrift. Øget anvendelse af eldrift vil endvidere mindske forureningen fra dieselmateriel bl.a. i form af mindre partikelforurening og CO2-udslip. Det er derfor ambitionen, at jernbanedriften i Danmark i fremtiden i markant højere grad skal baseres på el-drift. I første omgang elektrificeres strækningen til Esbjerg i 2015, og derefter den ny bane mellem København og Ringsted i Endelig bliver strækningen mellem Ringsted og Rødby elektrificeret i forbindelse med Femernprojektet. Parterne er derfor enige om at igangsætte en række initiativer, der på materielsiden også fremmer jernbanens overgang til el-drift. Fremtidens nye el-materiel Danmarks togvalg Skandalen omkring anskaffelse af IC4- og IC2 togene og den fortsatte usikkerhed herom har store negative konsekvenser for passagererne. Parterne er derfor enige om, at fremtidige materielanskaffelser skal bygge på en fundamentalt anderledes strategi, således at lignende situationer undgås i fremtiden. Parterne er i den forbindelse enige om, at strategien for investeringer i fremtidens materielindkøb baseres på velafprøvede tog, som allerede er i drift andre steder. Nye el-togsæt til landsdelstrafikken vil skulle opfylde en række krav med hensyn til køreegenskaber, driftsikkerhed, komfort og serviceniveau. Hvilken eksisterende togtype, som bedst opfylder de danske behov lader sig bedst afgøre ved faktisk at have 2-3 forskellige typer togsæt i passagerdrift i Danmark og registrere togenes tekniske egenskaber og passagerernes tilfredshed med togene. Prøvedriften af de anskaffede togsæt, skal opbygge de fornødne driftserfaringer, som kan danne grundlag for, hvilken togtype der efterfølgende indkøbes til at betjene den nye elektrificerede strækning til Esbjerg og evt. på længere sigt den øvrige landsdelstrafik. Parterne er derfor enige om, at der skal findes en model for prøvedrift af nye togsæt med henblik på 5
6 indsættelse i dansk passagertrafik. Det kunne f.eks. ske gennem leje eller køb af nyt materiel, hvor der forhandles med togleverandøren om en hensigtsmæssig model om tilbagelevering eller tilbagekøbsoption. På baggrund af prøvedriften og erfaringerne med de 2-3 el-togsæt indkøbes i alt 15 el-togsæt, som således vil være testet og klar til drift. Parterne er enige om at afsætte1,2 mia. kr. til 15 nye eltogsæt. Udskiftning af inventar i de nuværende IR4-togsæt DSB råder over 44 IR4-togsæt, som i store træk er en 4.vogns udgave af et IC3-tog kørende på el. IR4 togsættene har en anden indretning end IC3-togene. Parterne er enige om at modernisere indretningen af IR4-togsættene, således at de får en indretning, som i højere grad svarer til IC3, og dermed er mere egnede til anvendelse i fjerntrafikken. Parterne er derfor enige om at afsætte 25 mio. kr. til udskiftningen af inventar i IR4-togsættene. Forbedring af de nuværende el-lokomotiver I den sjællandske regionaltogstrafik anvendes der i dag primært dobbeltdækkervogne, som trækkes af de ældre ME-lokomotiver. ME-lokomotiverne kører på diesel. Med dobbeltdækkervognene har man mulighed for at anvende el-drevne lokomotiver. DSB råder over 6 el-drevne lokomotiver de såkaldte EA lokomotiver, som ved en ombygning og forbedring vil kunne trække de nuværende dobbeltdækkervogne. En ombygning af af EA lokomotiver giver sammen med dobbeltdækkervognene lidt ekstra kapacitet på Kystbanen og på Sjælland og frigiver IR4-materiel, som fra 2015 kan bruges i både regional- og fjerntrafikken, herunder til Esbjerg. Parterne er derfor enige om at afsætte 50 mio. kr. til forbedring af de nuværende el-lokomotiver og således påbegynde en overgang til el-drift i den sjællandske regionaltogstrafik. Parterne noterer sig endvidere, at indkøbet af 55 dobbeltdækkervogne betyder at overgangen til fuld el-drift i den sjællandske regionaltrafik kan foretages gradvist. Det forhold, at dobbeltvognene er lokomotivtrukne gør, at flere el-lokomotiver gradvist kan anvendes som trækkraft til dobbeltdækkervognene. Yderligere investeringer i forbedringer af den kollektive trafik En markant og afgørende barriere for udviklingen af togtrafikken er behovet for nyt materiel. Passagerudviklingen i jernbanetrafikken har de seneste år været inde i en positiv udvikling, hvilket medfører et forøget behov for materiel og endvidere har forsinkelsen af IC4 betydet, at den aktuelle materielsituation er presset. Parterne er derfor enige om, at materielsituationen skal forbedres. Samtidig er der en risiko for, at IC4 forsinkes yderligere eller slet ikke sættes i drift i landsdelstrafikken som forudsat. For at imødekomme materieludfordringer i disse situationer, bør der investeres i nyt togmateriel. Passagerudviklingen i den sjællandske regionaltrafik har været større end forudsat, og hvis denne udvikling skal fortsætte, er det en forudsætning, at der er tilstrækkelig med siddepladser til de mange nye passager. Der er i dag akut mangel på siddepladser i den sjællandske regionaltrafik til og 6
7 fra København. Dobbeltdækkervogne til den sjællandske regionaltrafik Den sjællandske regionaltrafik betjenes i dag af lejet materiel i form af dobbeltdækkervogne. Parterne noterer sig, at dobbeltdækkervognene er populære hos passagererne. Tilfredshedsmålinger viser, at passagererne vurderer vognene på linie med de velkendte og populære IC3-tog. Vognene har derudover en stor kapacitet og er derfor oplagte til anvendelse i de store pendlerstrømme. Vognene har endvidere lavt gulv, hvilket gør passagerudvekslingen hurtigere og nemmere. Togene er handikapvenlige og giver gode muligheder for at medtage cyklen i toget. Parterene noterer sig endvidere, at efter den oprindelige plan skulle den sjællandske regionaltrafik betjenes af IC3 tog. Som en konsekvens af forsinkelsen af IC4 har det imidlertid været nødvendigt at ændre strategi og sikre kapaciteten med leje i form af dobbeltdækkervogne. De nuværende lejede dobbeltdækkervogne, som DSB i dag råder over, anvendes til betjening af den sjællandske regionaltrafik. Lejeaftalerne udløber gradvist fra 2013 til Dobbeltdækkervogne er en standardvare, som der er produceret mange tusinde af i Europa. Parterne er enige om at et køb af de lejede dobbeltdækkervogne vil fremtidssikre kapaciteten i den sjællandske regionaltogstrafik. Parterne er derfor enige om nu at købe 45 dobbeltdækkervogne svarende til det antal vogne, der ellers snart skal tilbageleveres til udlejer. Herudover købes yderligere 10 nye vogne til at håndtere den øgede efterspørgsel. Det forventes, at anskaffelsesprisen for indkøb af 55 dobbeltdækkervogne vil være 660 mio. kr. Med et kontantindskud til DSB på 200 mio. kr. i 2012 vil den resterende finansiering af indkøbet, baseret på et 20 årigt lån, være i størrelsesordenen 30 mio. kr. årligt fra Med denne anskaffelse gives det nødvendige kapacitetsløft til den del af togtrafikken, hvor flest passagerer i dag må stå op. Parterne er endvidere enige om, at der inden udløbet af lejeaftalerne på de yderligere 67 dobbeltdækkervogne, som DSB i øjeblikket lejer, skal tages stilling til, om der er behov for yderligere materiel. Materielreserve Der er stor usikkerhed om den fremtidige materielsituation. For at sikre det nødvendige materiel til de forventede antal passagerer er parterne enige om at afsætte en materielreserve, der kan bidrage til at håndtere de fremtidige udfordringer med mangel på togmateriel. Den nærmere udmøntning af denne materielreserve skal aftales blandt forligspartierne, når der er opnået klarhed om den fremtidige materielsituation. Forligspartierne er derfor enige om, at der med den aktuelle udmøntning skal være økonomisk råderum til materielreserven. Flere afgange i metroen Metroen har hvert år siden den åbnede oplevet et stigende passagertal. Denne udvikling vil fortsætte med åbningen af Cityringen i 2018 også for den eksisterende metro. Der er derfor behov for at øge metroens kapacitet. Parterne er derfor enige om at afsætte 200 mio. kr. til opgradering af den eksisterende metro, så det bliver muligt at øge kapaciteten i metroen. Med opgraderingen vil kapaciteten i metroen øges med ca. 20 pct. i øvrigt med anvendelse af eksisterende infrastruktur og materiel. Som en del af opgraderingen opsættes perrondøre, som det kendes fra de underjordiske stationer, på de stationer der ligger over jorden. Med perrondørene bliver det muligt at køre flere tog i myldretiden samt øge driftsstabiliteten i hele metrosystemet. 7
8 Ombygning af Hillerød station Hillerød Station er i dag endestation for fire toglinjer: S-tog fra København og lokalbanen fra Hundested ankommer fra syd, mens lokalbanerne fra Snekkersten/Helsingør og Gilleleje/Tidsvildeleje ankommer fra nord. Stationens spornet er i dag indrettet, så lokalbanens tog fra Hundested ikke kan køre direkte videre mod Snekkersten/Helsingør samt Gilleleje/Tidsvildeleje. Der ligger fysisk en perron i vejen "på tværs". For at skabe bedre forhold for de kollektive rejsende på Lokalbanen reserveres midler til at sikre, at der kan etableres direkte sporforbindelse mellem Frederiksværkbanen og Lokalbanens nordlige linjer. Hillerød Kommune har vurderet ombygningen til at koste 29 mio. kr. Parterne har noteret sig, at Movia og Hillerød Kommune har vist stor interesse i projektet. Projektet forudsættes medfinansieret af Movia og Hillerød Kommune. Parterne er enige om at reservere 15 mio. kr. til ombygning af Hillerød station. Supercykelstier i de større byer Cyklen er et velfungerende og grønt alternativ til bilen. Parterne er derfor enige om at prioritere forholdene for cyklisterne, så flere pendlere vælger cyklen frem for bilen. Parterne har noteret sig, at bl.a. kommunerne i hovedstadsområdet arbejder på at skabe et højklasset cykelrutenet, som skal forbinde hovedstadsregionens kommuner. Også andre kommuner arbejder med pendlercykelstier af en høj kvalitet, herunder Aalborg og Aarhus. I andre større byer vil man med fordel kunne fokusere på pendling fra omegnsbyerne med en tværgående kommunal koordinering af anlæg og drift, hvor det er relevant. Supercykelstierne kan forbedre infrastrukturen for folk, der pendler over længere afstande ved at sikre en hurtig og direkte cykelrute mellem bolig og arbejde/uddannelse, gerne med tilknytning til kollektive trafikknudepunkter. Parterne er derfor enige om at afsætte i alt 189 mio. kr. i 2012 til etablering af supercykelstier i de større byer. Midlerne skal fungere som medfinansiering til kommunernes planer om etablering af supercykelstier. Parterne ønsker, at en kommende national cykelhandlingsplan skal kunne danne grundlag for fremtidig prioritering af midler til fremme af cyklisme herunder til yderligere udbygning af supercykelstier. Letbaner og metro Parterne er enige om, at letbaner er en attraktiv kollektiv transportform, som kan bidrage til en moderne og grøn kollektiv transport i større byer. Parterne lægger vægt på, at der etableres letbaner i byer, hvor der er et befolknings- og bymæssigt grundlag for at anlægge højklasset kollektiv trafik. Parterne ser positivt på mulighederne for fremover at prioritere midler fra puljen til letbaner. Parterne er endvidere enige om, at der ved fremtidige anlæg af letbaner i udgangspunktet benyttes samme fremgangsmåde, som bl.a. kendes fra letbaneprojekterne i Aarhus og Ring 3. Letbaner i et strategisk perspektiv Etablering af letbaner kan være en god idé i de største byer, hvor der er befolkningsmæssigt 8
9 grundlag for højklasset kollektiv transport. En letbanestrategi skal bidrage til at synliggøre fordele og ulemper ved letbaner herunder potentialer for byudvikling. Parterne er enige om at afsætte 2 mio. kr. til en analyse af potentialerne ved letbaner. Letbane i Odense Letbanen i Odense skal bidrage til at binde centrale dele af byen sammen og skal både styrke bylivet og erhvervsudviklingen i Odense. Letbanen vil bl.a. betjene den centrale bydel, det kommende universitetshospital, Syddansk Universitet samt forsker- og videnparken. Parterne noterer sig, at Odense Kommune i samarbejde med staten gennemfører en VVMundersøgelse på en letbane i Odense. VVM-undersøgelsen forventes færdig ultimo Det er Odense Kommunes mål, at den nye letbane skal stå færdigt, når det kommende universitetshospital åbner i Dette giver derfor projektet en skarp tidsplan. Parterne er derfor enige om, at det vil være hensigtsmæssigt at optimere den kommende undersøgelses- og planlægningsproces. Parterne er derfor enige om at afsætte yderligere 15 mio. kr. til en optimering og forcering af de kommende undersøgelser herunder gennemførelse af VVM-redegørelse, således at grundlaget for en beslutning om letbanen kan tages hurtigt, så projektering, udbud og anlægsarbejdet kan kan komme i gang i tide i forhold til målet om projektets færdiggørelse i Sammenhængende kollektivt net i hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har i dag få centrale trafikknudepunkter, hvor de kollektivt rejsende kan skifte fra en linje til en anden og dermed komme hurtigt til deres endelige rejsemål. Flere kollektive trafikknudepunkter med gode omstigningsmuligheder giver flere passagerer helt nye direkte rejsemuligheder. Samtidig opnås et mere robust kollektivt transportsystem, hvor rejsende får alternative rejsemuligheder. Parterne er enige om at afsætte 5 mio. kr. til en analyse af et sammenhængende kollektivt trafiknet i hovedstadsområdet med fokus på nye trafikknudepunkter samt en analyse af mulige metro- og letbaneudbygninger. Beliggenheden af Ny Ellebjerg station og Glostrup station gør det oplagt, at de udvikles til fremtidige centrale knudepunkter for den kollektive trafik i København. I relation til Ny Ellebjerg indgår en metroafgrening fra Cityringen til Ny Ellebjerg (Sydhavnsmetro) i analysen, der gennemføres på samme niveau som analysen af Nordhavnsmetroen. Samtidig vil analysen belyse forskellige letbaneudbygninger f.eks. en sydlig letbane afgrening fra Glostrup til Ny Ellebjerg og en nordlig letbanelinje fra Herlev/Gladsaxe til Nørrebro. Undersøgelsen vil endvidere inddrage de allerede igangværende analyser af udbygning af kapaciteten ved Kastrup og ved Københavns Hovedbanegård. Herudover vil undersøgelsen afdække behovet for yderligere infrastrukturinvesteringer, som er hensigtsmæssige for at realisere målet om et sammenhængende kollektiv trafiknet i hovedstadsområdet - f.eks. en niveaufri udfletning af København-Køge-Ringsted-banen ved Ny Ellebjerg. Letbane/BRT i Aalborg I Aalborg planlægges nye store udviklingsprojekter, bl.a. et nyt universitetssygehus og nyt 9
10 campusområde ved Aalborg banegård. Udviklingen kan understøttes med høj-klassede kollektive trafikløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling, både miljømæssigt, socialt og økonomisk - i byen og i oplandet. Parterne noterer sig, at Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab er gået i gang med en indledende forundersøgelse af potentialerne for en letbane/brt (Bus Rapid Transport) i Aalborg. En ny højklasset kollektivt transport vil kunne bidrage til at understøtte udviklingen i Aalborg. Forundersøgelsen forventes afsluttet sommeren 2013, hvorefter det er planen at der skal gennemføres en VVM-undersøgelse af en letbane/brt-løsning i Aalborg. En VVM-undersøgelse af en letbane/brt løsning vurderes at koste 12 mio. kr. Det er planen,at VVM-undersøgelsen påbegyndes primo Parterne er enige om at reservere 6 mio. kr. som et statsligt bidrag til VVM-undersøgelsen af en letbane/brt løsning i Aalborg. Aarhus Letbane Med etableringen af Aarhus Letbane skabes et nyt regionalt togsystem, hvor bl.a. Grenaabanen og Odderbanen bindes sammen med den nye letbanestrækning fra Aarhus H. til Lystrup. Letbanen i Aarhus giver dermed helt nye rejsemuligheder i og omkring Aarhus. Parterne er enige om, at en fremtidig driftsøkonomisk løsning for Aarhus Letbane er en elektrificering af Grenaabanen. Elektrificeringen sikrer, at Aarhus Letbane kan indkøbe afprøvet standardmateriel til hele letbanen. Parterne noterer sig, at en elektrificering af Grenaabanen skaber mulighed for, at driftsselskabet for Aarhus Letbane kan minimere omkostningerne til drift. På nuværende tidspunkt er Aarhus Letbane i gang med udbud af letbanen og har derfor endnu ikke den endelige pris på en elektrificering af Grenaabanen. Parterne er enige om at reservere 100 mio. kr. til at dække nettoomkostningerne ved en evt. elektrificering af Grenaabanen, idet parterne hermed vil sikre, at Grenaabanen kan elektrificeres, hvis elektrificeringen ikke fuldt ud kan dækkes af lavere driftsomkostninger, jf. ovenfor. Parterne noterer sig, at elektrificering af Odderbanen forventes håndteret af Region Midtjylland og Aarhus Kommune inden for den nuværende økonomiske ramme af anlægsselskabet for Aarhus Letbane. En opgørelse af de endelige statslige udgifter ved tilkøb af elektrificering vil kunne ske, når der foreligger endelige anlægspriser for letbanen, herunder udgifter til en yderligere elektrificering. Indkøb af materiel til samdrift på Odder- og Grenaabanen Samdrift mellem Grenaabanen og Odderbanen er blevet muligt med en etableringen af en ny sporforbindelse på Århus H, der gør det muligt at køre direkte tog mellem den statslige Grenaabane og Odderbanen, som er en privatbane under regionens ansvar. Region Midtjylland anvender i dag ca. 40 år gamle Y-tog på Odderbanen og ønsker derfor at indsætte nye moderne Desirotog på strækningen. Når letbanen i Århus står færdig i 2016 skal strækningen betjenes med letbanetog. DSB betjener Grenaabanen med Desirotog. Parterne er enige om, at der bør skabes samdrift mellem Grenaabanen og Odderbanen, således at Odderbanen kan betjenes med nye tog frem til letbanen åbner i
11 Parterne er derfor enige om, at staten indkøber 4 nye Desirotog, som vederlagsfrit stilles til rådighed til Region Midtjylland frem til letbanen åbner. Når letbanen åbner kan materiellet anvendes på andre strækninger. Der afsættes i alt 140 mio. kr. til indkøb af 4 Desirotog. Trængselskommissionen Parterne er enige om, at den nedsatte kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet (Trængselskommissionen) skal have mulighed for at gennemføre analyser efter behov. Derfor afsættes 4 mio. kr. til det kommende arbejde i Trængselskommissionen. Samlet udmøntning Med denne aftale er parterne således enige om, at udmønte i alt 662 mio. kr. til takstnedsættelser jf. tabel 1. Tabel 1: Udmøntningen af takstnedsættelser (mio. kr. årligt, 2012 PL) Årlig udgift Takstnedsættelser på ca. 20 % uden for myldretiden i lokaltrafikken 300 Nyt Ungdomskort 300 Flere billige billetter i landsdelstrafikken gennem mere fleksibel prissætning 0 Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder ( ) 57 Permanentgørelse af sociale rabatter i fjernbusser 5 I alt 662 Note: Fra 2018 resterer i alt 42 mio. kr. til udmøntning af takstnedsættelser. Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i yderområder ophører 2017, hvorefter der resterer 57 mio. kr. - herfra skal der fra 2018 afholdes 15 mio. kr. til kompensation af Metroselskabet for indtægtstab på Cityringen samt metroafgrening til Nordhavn. 11
12 Samtidig udmøntes i alt 2,6 mia. kr. til investeringer i forbedringer af den kollektive trafik og forbedrede vilkår for cyklister jf. tabel 2. Tabel 2: Udmøntning af pulje til investeringer i forbedringer af den kollektive trafik og frem i alt Totaludgift Ramme Indkøb af 55 dobbeltdækkervogne til regionaltrafik ) Indkøb af nye eltogsæt ) Udskiftning af inventar i de nuværende IR4- togsæt Flere afgange i metroen Forbedring af de nuværende el-lokomotiver Supercykelstier i større byer Hurtigere og mere rettidige tog Ombygning af Hillerød station Fornyelse af overkørsler på Vestbanen Bidrag til VVM-undersøgelse af Odense Letbane Bidrag til VVM-undersøgelse af BRT/letbane i Aalborg Indkøb af materiel til samdrift på Odder- og Grenaabanen Trængselskommission Sammenhængende kollektivt net i hovedstadsområdet Letbaner i et strategisk perspektiv Disponeret ) Totaludgiften er anskaffelsesprisen for DSB, ekskl. finansieringsomkostninger, som også er finansieret af puljemidler. 2) Eksklusiv driftsudgifter, som også er finansieret af puljemidler Parterne noterer sig at, nærværende aftale modsvarer den forventede beskæftigelseseffekt fra den del af kickstart-pakken, der vedrørte betalingsringen. 12
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)
Læs mereAftaler om Bedre og billigere kollektiv trafik
Aftaler om Bedre og billigere kollektiv trafik 2012-2015 Aftaler om Bedre og billigere kollektiv trafik 2012-2015 Aftaler om Bedre og billigere kollektiv trafik 2012-2015 Udgivet af: Transportministeriet
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 262 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 262 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 29. marts 2017 2017-791 Notat om Hypercard, Ungdomskort og DSB Ung Kort Som forespurgt på samråd om Takst
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs merePolitisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013
Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereVejdirektoratet gennemfører forberedende arbejder frem til og med udbud for tre skibsstødssikringsprojekter.
Aktstykke nr. 41 Folketinget 2013-14 41 Transportministeriet. København, den 4. december 2013. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til der foretages følgende bevillingsoverførsler
Læs mereDer overføres 1,0 mio. kr. til Anlægsprojekter på jernbanen til anlæg af Stilling og Laurbjerg stationer.
Aktstykke nr. 88 Folketinget 2018-19 Afgjort den 28. februar 2019 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. København, den 20. februar 2019. 88 a. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anmoder hermed
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereÅben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg
Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Forslag til takstnedsættelser 1 1 1-25-1-11
Læs mereDe seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet
De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren Lasse Winterberg, De seneste aftaler Aftalerne bygger i vid udstrækning oven på En Grøn Transportpolitik En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereStatslig trafikplan
Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af
Læs mereDen fremtidige færgebetjening af Bornholm
Dato J. nr. 11. decemer 2014 2014-3228 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
Læs mere8 udbudspakker til fremtidens jernbane
8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk
Læs mereDen fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND
Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereForelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)
O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,
Læs mere- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI
- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive
Læs mereBRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia
BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 5. november 2015 2015-6435 Frederiksholms Kanal
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereInfrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013
Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK
Læs mereTalepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12
Læs mereTrafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk
Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk
Læs mereMobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018
Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018 Trafikplan 2016 - highlights Trafikplan 2016 indeholder bl.a.: Aftale om et nyt strategisk busnet - Nyt bynet
Læs mereEvaluering af takstnedsættelsen uden for myldretid. Trafikstyrelsens rapport for året 2013
Evaluering af takstnedsættelsen uden for myldretid Trafikstyrelsens rapport for året 2013 April 2014 3 Evaluering af takstnedsættelsen uden for myldretid Indhold Indhold 1 Forord 4 2 Konklusion 4 3 Hvordan
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereTimemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi
Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereKøbenhavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Overborgmesteren 16-11-2016 Sagsnr. 2016-0351802 Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016 Dokumentnr. 2016-0351802-1 Københavns Kommune har d. 19. september modtaget Movias
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereKravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereFinansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter
Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte
Læs mereNotat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen
Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring
Læs mereGenudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om: Genudbud af togtrafikken
Læs mereNOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening
NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium
Læs mereFremtidens Transport VI
Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs merea. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til følgende:
Aktstykke nr. 101 Folketinget 2017-18 Afgjort den 24. maj 2018 101 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. København, den 8. maj 2018. a. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anmoder hermed om
Læs merePuljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområder. Samlet ansøgningsmateriale
Puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Samlet ansøgningsmateriale 24. januar 2014 3 Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Indhold Puljen til forbedring af den
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereBekendtgørelse om pulje til busfremkommelighed
BEK nr 65 af 21/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Trafikmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS5060006-0001 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereMovia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner
Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner Udkast 1 Indholdsfortegnelse 1. Status... 3 2. Udviklingsmuligheder... 5 3. Scenarier... 7 Fra Trafikplan til Mobilitetsplan
Læs mereRegeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport
Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport Med regionernes udtræden af den kollektive trafik justeres organiseringen af de kollektive trafikselskaber i hele landet, således at trafikselskaberne
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereDSF s transportnotat 2013
DSF s transportnotat 2013 Transportnotatet beskriver den kollektive transport i hovedtræk, samt studerendes brug heraf og prisudviklingen i de seneste år. Desuden beskrives de ændringer det medfører, at
Læs mereKommuner og regioner i Movias område. 16. september Høringsbrev: Forslag til Trafikplan 2016 politisk høring
Kommuner og regioner i Movias område Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 16. september 2016 Høringsbrev: Forslag til
Læs mereOrientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S
Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester
Læs mereTrafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden
Trafik- og mobilitetsplan Aalborg Trafikdage 2018 Søren Bom, Regional Udvikling soeren.bom@regionh.dk 1 Jeg vil fortælle om. 1. Hovedstadsregionen og de trafikale udfordringer 2. Hvad gør vi selv indsatser
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereFælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur
Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region i 2013 og opdateret i januar 2019 Indledning Region Midtjylland
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereI det følgende refereres de modtagne høringssvar efter emne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens kommentarer følger i kursiv.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Bekendtgørelse om kompensation til pendlere inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område
Læs mereFokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen
Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe
Læs mereDette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereHovedstadsområdets Trafikselskab
Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog. Januar 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog Januar 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereLetbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik
Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed
Læs mereRapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011
Rapportering om udviklingen i - April 2011 1. april 2011 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2011 vedrørende udviklingen i takster,
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereSagsnummer 108099-167903 THECA. Til. Region Hovedstaden. Sagsbehandler TN Direkte 36 13 16 03 Fax 36 13 16 93 TN@movia.dk. 30. oktober 2007.
Notat Til Region Hovedstaden 1/5 Sagsnummer 30. oktober 2007. Sagsbehandler TN Direkte 36 13 16 03 Fax 36 13 16 93 TN@movia.dk Investeringer i Region Hovedstaden. CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: Baggrund.
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereAt bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne
Læs mereRegionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber
25 10 2010 Sag nr. 10/1141 Dokumentnr. 40414/10 Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber Revision af Lov om Trafikselskaber Transportministeren har igangsat en evaluering af lovgivningen
Læs mereTRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018
TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der
Læs mereThe Danish Short Story!
The Danish Short Story! Det er ikke fordi vi ingen sporvogne har i Danmark Men disse fire historier har intet med museer at gøre Hvis der var nogen der var i tvivl Aalborg Letbane/BRT Drivere for projektet
Læs mereEvaluering af HyperCard. Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen
Evaluering af HyperCard Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen Marts 2013 3 Evaluering af HyperCard Indhold Indhold 1 Forord 4 2 Konklusion 4 3 Hvad er HyperCard 5 4 HyperCard
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder
Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereTogfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September
Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på
Læs mereMetro, letbane, nærbane og cykler
Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Metro, letbane, nærbane og cykler 12. juni 2014 1 Reservation til afgreningskammer
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby
Læs mereEn jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009
En jernbane i vækst - debatoplæg 23. September 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport med kunden i centrum
Læs mereUdkast. Ansøgning om tilsagn om tilskud
Udkast Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 at@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til projekter, der kan forbedre bussernes fremkommelighed og
Læs mereTransportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?
Aalborg Universitet 24. august 2015 Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? SO 2 NO x CO Antal støjbelastede boliger i Danmark 2012 sammenlignet med 2007 (=100)
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen
Læs mereAalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport
Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias
Læs mereØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040
ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mere