4. Påvirkning ved naboer
|
|
- Georg Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4. Påvirkning ved naboer I det følgende afsnit vurderes påvirkningen ved ejendomme, som vil blive naboer til de nye vindmøller ved gennemførelse af projektet. Vurdering af visuelle forhold baserer sig på rekognoscering og visualiseringer. Støj- og skyggeforhold er belyst på grundlag af beregninger, som viser den forventede påvirkning ved hver enkelt nabo. 4.1 Afstande og visuelle forhold AFSTAND MELLEM MØLLER OG BOLIGER Vindmøllecirkulæret fastlægger, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobeboelse skal være minimum fire gange totalhøjden for vindmøllerne. Det betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 506 meter for hovedforslaget og 524 meter for det alternative forslag. Afstandskravet er opfyldt for alle ejendomme, idet der for hovedforslaget er 510 meter mellem vindmølle nr. 4 og nabo D. For det alternative forslag er der 536 meter mellem vindmølle nr. 3 og nærmeste nabo AC. VISUEL PÅVIRKNING For at vurdere den visuelle påvirkning for de nærmeste naboejendomme til møllerne er det undersøgt, hvordan ejendommene er retningsorienteret i forhold til vindmøllerne samt, om der er afskærmende elementer som bygninger, træer eller andet mellem beboelsesbygningerne og vindmøllerne. Generelt gælder det, at en bygning, et læhegn eller lignende på omkring 6 meters højde, placeret indenfor en afstand af 18 meter, vil kunne skærme for udsynet til en vindmølle på 125 meters højde på afstande over 500 meter fra vindmøllen, forudsat at vindmøllen og betragteren er placeret i samme terrænkote (øjenhøjde = 1,7 m). De fleste naboer vil - i større eller mindre grad - kunne se møllerne på eller omkring ejendommen. For hovedforslaget gælder, at for omkring 1/3 af naboerne er boligen og de primære udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende bevoksning. For næsten 2/3 af naboerne vil bevoksning og/eller øvrige bygninger mellem boligen og møllerne skærme for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan områder af ejendommen godt have helt eller delvist frit udsyn mod møllerne. For enkelte naboer vil stort set hele ejendommen være afdækket fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand dog stadig have betydning, som for eksempel ved ankomsten til ejendommen. Den visuelle påvirkning ved naboer vil være en anelse mindre ved det alternative forslag end for hovedforslaget, idet den nordligst placerede mølle i hovedforslaget til en vis grad vil øge den visuelle dominans for naboejendomme, der står tæt på denne. Det skal understreges, at der her er tale om et skøn baseret på kortanalyse, rekognoscering og eksempel-visualiseringer, og ikke på visualiseringer for hver enkelt nabo. Den ovenstående beskrivelse giver dog et overblik over den samlede visuelle påvirkning ved naboer, som situationen omkring den enkelte ejendom kan forholdes til. 0-ALTERNATIV Ved 0-alternativet vil de 12 eksisterende møller blive stående nogle år endnu og have en visuel påvirkning ved naboerne, som svarer til den nutidige. 136
2 A D AC AB AA B C E F G H I J K L M O P N R S T U V X Y Z Q Nærmeste naboer Mål 1:
3 4. Påvirkning ved naboer 4.2 Støjniveau STØJ OG VIBRATIONER I ANLÆGSFASEN I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Støjen kommer primært fra tung trafik, gravning, betonstøbning og kraner. I forbindelse med eventuel pælefundering af fundamenter kan der i nærområdet kortvarigt forekomme støjgener og, særligt på våd eller blød jord, vibrationer i en vis afstand fra projektet. Det forventes ikke at blive nødvendigt med pælefundering af fundamenter, og skulle en nærmere undersøgelse af funderingsforholdene vise, at dette vil være påkrævet for enkelte placeringer, vil der blive foretaget en konkret vurdering for de berørte naboer med henblik på, at funderingen kan udføres med størst mulig hensyntagen til de nærmest beboere. På grund af afstanden forventes eventuelle vibrationer i den forbindelse ikke at give gener hos naboer. DRIFTSFASEN De lovmæssige krav til støj og -beregninger fra vindmøller er nærmere behandlet i afsnit 1.7. For beboelser i landzone betyder reglerne, at vindmøllerne ikke må støje mere end 44 db(a) ved 8 m/s og 42 db(a) ved 6 m/s ved nærmeste nabos udendørs opholdsareal. Områder, der er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, er underlagt skærpede støjkrav, som betyder, at vindmøllerne ikke må støje mere end 39 db(a) ved 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Boliger beliggende i Dræby er underlagt disse skærpede støjkrav, da området er udlagt som boligområde i den gældende kommuneplan. Forhold mellem decibel og kendte støjsituationer Det er væsentligt, at man allerede i planlægningsprocessen har mulighed for at give præcise vurderinger af den fremtidige støjbelastning fra et vindmølleprojekt. Derfor udarbejdes der støjberegninger, som viser den forventede støjbelastning ved nærmeste naboer, når møllerne sættes i drift. Støjniveauet afhænger af afstanden til vindmøllerne, men også af klimatiske forhold som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt tekniske forhold ved vindmøllen. Flere forskellige forhold kan derfor have betydning for de beregnede støjniveauer, og derfor foretages støjberegninger på grund- lag af støjbekendtgørelsen, som indeholder et nøje defineret regelsæt for, hvordan beregningerne skal udføres. Det er muligt at dæmpe støjen ved blandt andet at nedsætte vindmøllernes omdrejningshastighed. Det har dog konsekvens for produktionen, idet en justering til lavere omdrejningshastighed medfører en mindre produktion. Det beregnede - eller det målte - støjniveau for en vindmølle fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Skaber møllen eksempelvis en tydelig hørbar tone, en såkaldt rentone, vil den normalt være meget generende, og støjberegningen tillægges så yderligere 5 db(a) for den pågældende mølle. Der er ikke konstateret rentoner ved drift for de anvendte mølletyper i projektforslagene. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Selv om støjen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, når vindhastigheden kommer op i intervallet mellem 8 12 m/s. Det svarer til frisk til hård vind. Baggrundsstøjen afhænger dog af, om der er mange elementer som for eksempel beplantning i området, som medvirker til at skabe vindstøj, og i meget åbne og nøgne områder kan forholdene være anderledes. 138
4 4. Påvirkning ved naboer BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER OG METODE Beregningerne er udført af Siemens Windpower og foretaget efter retningslinierne i Støjbekendtgørelsen (Ref /4.1/). Støjberegninger er udført i beregningsprogrammet Wind-PRO 2 version , som er udviklet af EMD, Energi- og Miljødata, og godkendt af Miljøstyrelsen til beregning af støj fra vindmøller. De beregnede støjniveauer og beregningsforudsætninger fremgår af tabel og kort s I beregningerne er det forudsat, at der foretages reguleringer af kildestøjen ved at nedsætte omdrejningshastigheden på den enkelte mølle med henblik på at kunne overholde gældende støjkrav. BEREGNEDE STØJNIVEAUER Beregninger viser, at støjniveauet er overholdt for både hovedforslag og alternativ. Højest beregnede støjniveau for hovedforslaget er 36,8 db(a) ved 6 m/s og 38,5 db(a) ved 8 m/s ved nabo T, som er beliggende i Dræby, hvor kravet er 37, db(a) ved 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Højest beregnede støjniveau for alternativet er 36,9 db(a) ved 6 m/s og 38,6 db(a) ved 8 m/s ved nabo T som er beliggende i Dræby, hvor kravet er 37, db(a) ved 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Da begge forslag forudsætter en nedregulering af kildestøjen vil dette medføre et mindre produktionstab i forhold til drift ved maksimal omdrejningshastighed. Ved anmeldelse af møllerne kan kommunen kræve en støjmåling efter den fysiske opstilling af vindmøllerne. 0-ALTERNATIV Ved 0-alternativet vil de 12 eksisterende møller i nogle år endnu medføre støjpåvirkninger i et omfang svarende til det nutidige niveau. Støjberegninger viser, at støjbidraget for de eksisterende vindmøller er højst 41,8 db(a) ved 6 m/s og 44,5 db(a) ved 8 m/s. Tallene er dog ikke direkte sammenlignelige med beregninger for nye mølletyper, da der er en række konstruktionsmæssige forskellige, som beregningerne ikke kan tage højde for. Generelt vil ældre mølletyper forårsage øgede støjpåvirkninger over tid, da komponentstøj fra ældre, mindre møller ofte vil øges pga. slid. Kildestøjen fra nye mølletyper stammer i mindre omfang fra komponentstøj, da man med ny teknologi og isolering har reduceret komponentstøjen i nye møller væsentligt. Øgede støjgener pga. slid er således også reduceret væsentligt for dette projektforslag, hvorfor de beregnede støjniveauer efter en årrække fortsat kan forventes at være gældende. Ældre møller kan - selvom møllen ikke er i drift - støje, fordi møllehuset vil stå og dreje i forhold til vinden, og friktionen mellem de forskellige mølledele kan opleves som en kraftig skarp lyd. For nye mølletyper er denne støj elimineret, da møllen er designet er med pitch-regulering, så den ikke bevæger sig, når den er ude af drift. KUMULATIVE EFFEKTER Der findes flere andre støjende anlæg i nærheden af Dræby Fed, der ligesom vindmølleopstillingerne har betydning for støjniveauet i forhold til beboelserne i området. I Regionplan 2005 er der således udpeget støjzoner omkring motorbanen i Munkebo, skydepladser ved Munkebo og nordvest for Agedrup samt en støjzone langs Rute 165, se kort side 140. Generelt stiller lovgivningen stiller kun krav til støjbidraget fra den enkelte lydkilde og ikke til eventuelle samlede, kumulative påvirkninger, da sådanne beregninger anses for at være yderst komplekse og uoverskuelige og derfor reelt set er teknisk umulige at gennemføre. På grundlag af støjberegningerne for henholdsvis hovedforslag, alternativ og 0-alternativ kan det dog vurderes, at den samlede støjpåvirkning i området omkring Dræby Fed næppe vil forøges som følge af projektforslagene, da den samlede støjpåvirkning af området fra hovedforslag og alternativ ikke er væsentlig forskellig fra den nutidige støjpåvirkning fra de 12 eksisterende møller i området. 139
5 4. Påvirkning ved naboer INFRALYD Infralyd er lyd med frekvenser under 20 Hz, og dermed lyd under det hørbare for mennesker. Menneskets øre er generelt ikke ret følsomt overfor dybe toner, og undersøgelser har vist, at infralyd skal have en styrke på db for at kunne opfattes af mennesker. Det antages dog, at 2 3 % af befolkningen er særligt følsomme og kan høre lyde, som ligger 10 db under den normale høretærskel. Målinger i rapporten Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale elproducerende anlæg, Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet 2005, har vist, at vindmøller udsender infralyd, men ved så lav en styrke, at det ikke kan opfattes med en normal høretærskel. LAVFREKVENT STØJ Hørbar lavfrekvent lyd ligger mellem 20 og 160 Hz. Vurdering af eventuelle gener fra lavfrekvent støj er mere kompliceret, idet undersøgelser fortsat er under udarbejdelse. Foreløbige resultater giver dog ikke grund til at frygte øget lavfrekvent støj fra nye, større mølletyper. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de gældende grænseværdier for støj fra vindmøller er tilstrækkelige til at forhindre eventuelle særlige gener i form af infralyd og lavfrekvent støj, se i øvrigt afsnit 6.8 (Andre forhold). Støjzoner for skydebaner Støjzone forskydebane Støjzone for motorbane Støjzone for rute 165 Støjende anlæg i nærområdet (Regionplan 2005) Mål 1:
6 4. Påvirkning ved naboer AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Støj fra en moderne vindmølle kommer fra vingerne, hvorimod maskinstøj ikke regnes som et problem. På baggrund af hidtidige erfaringer og udvikling af nye, støjreducerende komponenter i moderne mølletyper forventes det ikke, at de faktiske støjforhold vil overskride de på forhånd beregnede støjniveauer. Bliver det efter møllernes opstilling konstateret, at de alligevel ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan kildestøjen dæmpes yderligere ved at regulere møllerne. Dette vil dog også medføre en nedsat produktion. Alternativt kan udskiftning af komponenter i møllen være med til at reducere støjniveauet, så støjkrav kan overholdes. Hvis det viser sig, at vindmøllen støjer mere end det tilladelige, kan kommunen kræve den standset og støjforholdene udbedret, indtil møllen kan overholde støjkravene. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER: Hovedforslag Mølle nr. 1 Mølle nr. 2 Mølle nr. 3 Mølle nr. 4 Antal møller Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Reguleret kildestøj ved 6 / 8 m/s 4 80 m 90 m 126,5 m 101,8 / 103,5 db(a) 102,3 / 104,0 db(a) 102,8 / 104,5 db(a) 102,8 / 104,5 db(a) Alternativt forslag Mølle nr. 1 Mølle nr. 2 Mølle nr. 3 Eksisterende møller 3 80 m 101 m 131 m 101,8 / 103,5 db(a) 102,8 / 104,5 db(a) 104,8 / 106,5 db(a) m 25 m 42,5 m 95,3 / 98 db(a) 141
7 4. Påvirkning ved naboer HOVEDFORSLAG ALTERNATIV * 0-ALTERNATIV ** Oversigt over BEREGNET STØJNIVEAU: Nabo 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s db(a) A 35,9 37,6 33,8 35,5 34,3 37,0 B 35,2 36,9 33,3 35,1 33,3 35,9 C 38,1 39,8 36,0 37,7 35,6 38,2 D 39,8 41,5 36,5 38,2 39,8 42,4 E 40,0 41,7 37,8 39,5 36,7 39,4 F 41,3 43,0 39,9 41,6 37,4 40,1 G 39,9 41,6 39,3 41,0 36,2 38,9 H 40,2 41,9 39,8 41,5 36,6 39,2 I 39,5 41,2 39,2 40,9 35,9 38,6 J 38,9 40,6 38,8 40,5 35,3 37,7 K 39,6 41,3 39,6 41,3 36,0 38,7 L 38,6 40,3 38,7 40,4 34,6 37,2 M 37,7 39,4 37,8 39,5 33,5 36,2 * Den anvendte møllemodel er fortsat en konceptmodel, og der foreligger derfor ikke dokumenterede støjmålinger af møllens kildestøj. Det må dog forudsættes, at møllens større vinger vil medvirke en forøget maximal kildestøj - her skønnet til højst 108 db(a) ved 8 m/s (Ref /4.1/). Beregninger for det alternative forslag er derfor baseret på erfaringsmæssige skøn af kildestøj og forbundet med en vis usikkerhed. Det er dog under alle omstændigheder et krav, at kildestøj og beregninger er dokumenterede, inden møllen kan typegodkendes og opstilles. ** Beregnet støjniveau for eksisterende forhold er ikke direkte sammenligneligt med det beregnede støjniveau for hovedforslag og alternativ. Støjniveauet for 0-alternativ er baseret på en generisk beregning, da det datagrundlag som kræves efter den nye støjbekendtgørelse, ikke findes for de ældre, eksisterende møller. Reelt må forskellen i støjniveau mellem eksisterende møller og nye møller anslås at være mindre, end det fremgår af beregningen. N 37,7 39,4 37,9 39,6 33,4 36,0 O 37,1 38,8 37,2 38,9 32,6 35,2 P 36,0 37,7 36,1 37,8 31,2 33,9 Q 34,7 36,4 34,8 36,5 29,6 32,3 R 36,7 38,4 36,8 38,5 30,4 33,0 S 36,7 38,4 36,8 38,5 30,3 33,0 T 36,8 38,5 36,9 38,6 30,4 33,0 U 36,2 37,9 36,3 38,0 29,8 32,5 V 36,2 37,9 36,3 38,0 29,8 32,4 X 36,1 37,8 36,2 37,9 29,7 32,4 Y 35,2 36,9 35,3 37,0 29,0 31,7 Z 34,6 36,3 34,7 36,4 28,6 31,3 AA 39,8 41,5 39,7 41,4 39,3 42,0 AB 40,0 41,7 39,8 41,5 39,6 42,3 AC 41,9 43,6 41,1 42,8 41,8 44,5 142
8 4. Påvirkning ved naboer Linie for støjgrænser 39 db(a) ved 8 m/s 44 db(a) ved 8 m/s Kort over beregnet støjniveau for hovedforslag 1:
9 4. Påvirkning ved naboer Linie for støjgrænser 39 db(a) ved 8 m/s 44 db(a) ved 8 m/s Kort over beregnet støjniveau for alternativt forslag 1:
10 4. Påvirkning ved naboer 4.3 Skyggekast Skyggekast er genevirkningen fra roterende vindmøllevinger, der kaster en skygge, som passerer henover et opholdsareal. Med 3 vinger og en rotorhastighed på eksempelvis 10 omdrejninger pr minut svarer dette til, at en skygge passerer forbi hver 2. sekund. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men den er også generende, hvis den falder på udendørs opholdsarealer. Genernes omfang afhænger - udover sol og vind - især af antallet af møller i en gruppe og deres retningsorientering i forhold til nabobeboelserne, samt af de topografiske forhold og af møllernes rotordiameter. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER OG METODE Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. I beregningerne skelnes der mellem værste tilfælde og reel værdi. Værste tilfælde svarer til det antal timer, der - ud fra en rent geometrisk betragtning - maksimalt kan være skyggekast; det vil sige det antal timer, hvor solen står bag ved møllens rotor. For at der kan ske skyggekast, kræver det midlertidigt, at solen skinner, og det ikke er overskyet. Samtidig har vindretningen også stor betydning, idet rotoren skal være vendt mod (eller med ryggen til) solen for at kaste skygger i et større område. Endelig kræves det, at det ikke er vindstille, for at møllen er i drift og vingerne roterer. Alt dette medvirker til at reducere det reelle antal af timer med skyggekast væsentligt. Den reelle værdi beregnes ved at sammenholde beregninger for værste tilfælde med normtal for fremherskende vindretninger, antallet af soltimer og driftstimer i løbet af et år. Danmarks Meteorologiske Instituts landstal for soltimer benyttes her som baggrund for beregning af de reelle værdier. Da der er tale om normtal, er beregningerne af reel værdi derfor et udtryk for det forventede antal timer med skyggekast set i gennemsnit over en årrække. I et år med særlige meteorologiske forhold kan der derfor godt forekomme væsentlig flere eller væsentlig færre timer med skyggekast end det beregnede. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen være uden betydning for nogle, mens eftermiddagssolen, hvor man måske sidder på terrassen og nyder vejret, er kritisk for mange især i sommermånederne. Typisk vil de fleste timer med skyggekast afvikles i løbet af vinterhalvåret, hvor solen står lavt på himlen, hvorimod omfanget er væsentligt mindre i sommerhalvåret. Der er beregnet skyggelinjer, der viser, hvordan de karakteristiske linier dannes af primært den lavtstående sol morgen og aften. Kortene giver overblik over, hvor de udsatte områder ligger, samt hvor tæt naboerne ligger på grænseværdierne, se kort side Der er udarbejdet skyggeberegninger for begge forslag. Beregningerne er udført i programmet WindPRO SHADOW i henhold til retningslinierne i Vejledning om planlægning for og zonetilladelse til opstilling af vindmøller. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer og/eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne. Alle beregninger er her foretaget for et lodret vindue på 1 x 1 m vendt mod vindmøllerne. For terrasser eller lignende vendt mod vindmøllerne vil skyggetiden være forøget. En kritisk forudsætning ved skyggekast er, hvor højt solen skal op i forhold til horisontlinien, før man begynder at tælle. I Tyskland benyttes tre grader, idet dels solens manglende skarphed, dels bundbevoksning gør, at effekten i skyggekastet, skiftet mellem lys og skygge, opfattes som uproblematisk med en solhøjde under tre grader. I beregningerne er det forudsat, at solen står over tre grader. BEREGNET SKYGGEKAST Tabellen viser beregninger for det reelle antal timer pr år, hvor skyggekast vil forekomme. Der er ikke taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet mellem møllen og beboelsesejendom, som vil medvirke til at reducere belastningen yderligere. Hvis flere møller giver skyggekast ved en nabo på forskellige tidspunkter, er det det samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er angivet her. Retningslinierne fra Miljø- og Energiministeriet og kravene i regionplanen for gener fra skyggekast er med undtagelse af 4 naboer overholdt i begge forslag, idet øvrige naboer ifølge beregningerne ikke belastes med mere end 10 timer årlige reelle skyggegener. 145
11 4. Påvirkning ved naboer For hovedforslaget vil der ske en overskridelse af retningslinierne for skyggegener ved ejendomme E, G, H og I. Den største overskridelse er på omkring 11 timer årligt ved ejendom E. For det alternative forslag vil der ske en overskridelse af retningslinierne ved ejendomme F, G, H og I, med den største overskridelse på omkring 7 timer årligt ved ejendom G. For begge forslag kan det derfor være nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i forhold til de pågældende ejendomme. AFVÆRGEFORANSTALTNING FOR SKYGGEKAST Hvis skyggekast giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver generne. Det drejer sig om et såkaldt miljøstop, som gør møllen i stand til selv at afbryde driften, når retningslinierne for maksimalt antal skyggetimer er nået. Hermed kan retningslinierne om maksimalt 10 timers skyggekast overholdes, hvis en efterfølgende fysisk måling bekræfter overskridelserne. Kommunen kan i VVM-tilladelsen stille krav om, at programmet bliver installeret. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et mindre produktionstab. 0-ALTERNATIV Beregninger viser, at alle krav til skyggekast er overholdt for de 12 eksisterende møller. Oversigt over BEREGNET SKYGGEKAST timer:minutter pr år Nabo Hovedforslag Alternativ 0-Alternativ A 3:20 1:23 0:15 B 2:52 1:14 0:03 C 8:09 2:55 0:07 D 7:21 2:25 2:38 E 20:49 4:52 0:17 F 9:54 11:41 0:26 G 15:20 17:02 0:25 H 13:15 14:46 0:52 I 10:09 11:15 0:53 J 6:11 7:15 0:06 K 0:31 8:43 0:15 L 0:26 4:03 0:00 M 0:25 4:20 0:00 N 0:28 9:16 0:00 O 0:27 6:53 0:00 P 0:00 0:00 0:00 Q 0:00 0:00 0:00 R 0:00 0:00 0:00 S 0:00 0:00 0:00 T 0:00 0:00 0:00 U 0:00 0:00 0:00 V 0:00 0:00 0:00 X 0:00 0:00 0:00 Y 0:00 0:00 0:00 Z 0:00 0:00 0:00 AA 0:35 3:35 0:55 AB 0:35 4:01 1:08 AC 0:45 3:54 1:08 146
12 4. Påvirkning ved naboer Linie for skyggekast 0 timer pr år 10 timer pr år 25 timer pr år Kort over beregnet skyggekast for hovedforslag 1:
13 4. Påvirkning ved naboer Linie for skyggekast 0 timer pr år 10 timer pr år 25 timer pr år Kort over beregnet skyggekast for alternativt forslag 1:
14 4. Påvirkning ved naboer 4.4 Reflekser Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger til meget lave glanstal under 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af møllens første leveår halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Reflekser fra de nye møller forventes dermed ikke at give væsentlige gener. 0-ALTERNATIVET De eksisterende møller har mindre krumme vinger, hvilket gør, at reflekser ikke spredes tilsvarende. Til gengæld forventes vingerne at være blevet mere matte med tiden pga vejrpåvirkninger. Samlet vurderes refleksgener fra de eksisterende vindmøller at være størst, da vingernes udformning ikke mindsker spredning af evt. lys fra reflekser. 4.5 Samlet vurdering AFSTANDSKRAV Møllerne overholder de påbudte afstande til nærmeste nabobeboelse på minimum fire gange møllens totalhøjde. VISUEL PÅVIRKNING For de fleste naboer omkring projektområdet vil det - i større eller mindre grad være muligt at se møllerne fra eller omkring ejendommen. Det skønnes for hovedforslaget, at - omkring 1/3 naboerne vil have boligen og udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende bevoksning. - knap 2/3 af naboerne vil have bevoksning og/eller driftsbygninger mellem boligen og møllerne, som helt eller delvist skærmer for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan områder af ejendommen godt have helt eller delvist frit udsyn mod møllerne. - enkelte af naboerne vil have stort set hele ejendommen afdækket fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan det fortrinsvis være ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand, der kan have betydning. Den visuelle påvirkning ved nærmeste naboer vil være en anelse mindre ved det alternative forslag end for hovedforslaget. STØJPÅVIRKNING Kravene i støjbekendtgørelsen er overholdt for begge forslag. SKYGGEKAST Retningslinierne for gener fra skyggekast er med undtagelse af 4 naboer overholdt i begge forslag, idet øvrige naboer ifølge beregningerne ikke belastes med mere end 10 timer årlige reelle skyggegener. For hovedforslaget vil der ske en overskridelse af retningslinierne for skyggegener ved ejendomme E, G, H og I. Den største overskridelse er på omkring 11 timer årligt ved ejendom E. For det alternative forslag vil der ske en overskridelse af retningslinierne ved ejendomme F, G, H og I, med den største overskridelse på omkring 7 timer årligt ved ejendom G. Kommunen har det overordnede miljøtilsyn og såfremt kravene med de 10 timer overskrides, har kommunen mulighed for at kræve miljøstop. REFLEKSER Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes ikke at være et problem. 149
15 5. Naturbeskyttelse I det følgende gennemgås de øvrige miljømæssige hensyn og mulige konsekvenser, herunder de natur- og beskyttelsesinteresser, der findes i og omkring området. Der er foretaget fagkyndig besigtigelse af området, og indhentet oplysninger fra diverse kilder, herunder myndigheder med kendskab til området. 5.1 Luftforurening og klima Vind er en vedvarende energikilde, og udnyttelsen af vindenergi til produktion af elektricitet er forbundet med betydelige miljømæssige fordele. Elektricitet produceret på kraft- og kraftvarmeværker ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og naturgas er forbundet med udledning af drivhusgassen CO2, der er medvirkende til den globale opvarmning, samt årsag til udledning af luftforurenende stoffer som SO2 og NOx, der medvirker til forsuring og eutrofiering af naturen og har sundhedsmæssige effekter. Produktionen af elektricitet ved vindmøller er fri for sådanne udledninger, og kan derfor ved erstatning af ikke-vedvarende energikilder spare miljø og mennesker for de skadelige virkninger heraf. Energinet.dk s seneste opgørelse viser, at omkring 75% af elproduktionen i Jylland- Fyn området i 2006 skete på basis af ikkevedvarende energikilder, hvoraf afbrænding af kul tegnede sig for hovedparten (Ref /5.1/). Med udgangspunkt i tallene for de gennemsnitlige udledninger pr. kwh produceret ved ikke-vedvarende energikilder i 2006, kan det estimeres hvor store udledninger de foreliggende projektforslag potentielt kan spare miljøet for, se tabel. Tallene skal tages med et vist forbehold, specielt i forhold til fremskrivningen over projektets forventede levetid, men kan tjene til at give et indtryk af størrelsesordenen af de sparede udledninger. Ved beregningen af projektets produktion er den forventede produktion for de nedtagne møller i deres restlevetid op til 20 år modregnet, på årsbasis og gennem projektets forventede 20- årige levetid. 5.2 Ressourcer og affald Livscyklusanalyser af vindmøller viser, at energibalancen ved vindkraft er særdeles god. På tre - seks måneder har en mølle produceret en energimængde, der svarer til, hvad der medgår til produktion, vedligeholdelse og nedtagning af møllen. Forholdet mellem energiforbrug og produktion i møllens levetid er ca. 1:80. Forbruget af ressourcer ud over materialer til selve møllen er beskedent og består primært af sand og grus til veje og fundamenter, samt cement og jern til armering. Til hvert fundament medgår i alt m3 armeret beton. En betydelig del vil kunne genanvendes efter afvikling af anlægget. Efter idriftsættelse vil alt overskydende materiale og udstyr, der ikke er nødvendigt for vindmøllernes drift eller det øvrige beskrevne anlæg, blive ryddet og fjernet. Øvrigt affald fjernes og bortskaffes i henhold til gældende lovgivning. Omkring nedtagning af møllerne efter endt levetid, og genanvendelse af materialer i den forbindelse, henvises til afsnit 2.7 vedrørende retablering af området efter endt drift. 150
16 Oversigt over MILJØ-BESPARELSER Beregnet årlig og total besparelse på udledning af emissioner og restprodukter ved gennemførelse af hovedforslag eller alternativ i forhold til 0-alternativ. Tons Hovedforslag Alternativ 0-Alternativ Pr. år Samlet levetid Pr. år Samlet levetid Pr. år * restlevetid Sparede emisioner: CO SO2 2,9 57 2,4 47 0,06 1,2 NOx ,6 11 * Fordelt over 20 år Beregnede besparelser er baseret på tal fra Energistatistikken 2006: CO2: 610 g pr kwh SO2: 0,12 g pr kwh NOx: 1,05 g pr kwh
17 5. Påvirkning af natur og miljø 5.3 Geologi og grundvand GRUNDVANDSINTERESSER Dræby Fed er beliggende i et område med såkaldt almindelige drikkevandsinteresser (OD), der er betegnelsen for områder med mellemst prioritet for drikkevand. Nærmeste vandværk ligger mere end 1 km fra anlægsområdet, og nærmeste private aktive vandindvindingsboring meter væk i Dræby, i henhold til JUPITER databasen. Det vurderes ikke, at etablering og drift af vindmøllerne vil udgøre nogen forureningstrussel i forhold til drikkevandsinteresserne i området, dels på grund af afstanden fra de påtænkte møller til indvindingsboringerne, og dels på grund af den minimale risiko for forurening forbundet med aktiviteten. Forureningsrisikoen består i spild af smøreolie fra møllerne, og tab af olie eller brændstof fra køretøjer. Der er systemer til opsamling af olie inde i møllerne, og omfanget af sandsynlige spild fra køretøjerne er lille, og vil hurtigt kunne opdages, og bortgraves. 5.4 Naturbeskyttelse Møllerne opstilles på dyrkede landbrugsarealer, der ikke i sig selv rummer større naturinteresser. Der findes dog store naturbeskyttelsesinteresser i nærområdet, først og fremmest i form af Natura 2000 områder, ligesom de pågældende marker benyttes af blandt andet en række fuglearter til fødesøgning og rast. I det følgende vurderes projektets mulige indvirkning på naturinteresser, kategoriseret efter deres beskyttelsesmæssige status. For fuglene tager vurderingen udgangspunkt i en beskrivelse af Dræby Feds fugleliv udarbejdet af Kurt Due Johansen til formålet, og baseret på mere end 30 års iagttagelser og personlig erfaring med området (Ref. /5.2/). For den resterende del baseres beskrivelsen på tilgængelige informationer fra Arealinformation, besigtigelse af området, og informationer stillet til rådighed af myndigheder og andre med kendskab til området. Anlægsfasen, der vil strække sig over ca. 6 måneder inkl. nedtagning af eksisterende møller, er karakteriseret ved et i perioder større aktivitetsniveau end under driftsfasen og dermed potentielt også en større forstyrrende effekt i forhold til områdets dyreliv - for nærmere beskrivelse af aktiviteter se afsnit 2.5 og 2.6. Tilsvarende vil gælde for afviklingsfasen. Da der er tale om forholdsvis kortvarige påvirkninger, der ikke forventes at medføre vedvarende effekter, er anlægs- og driftsfaserne ikke vurderet nærmere i denne sammenhæng. Vurderingen vil i stedet fokusere på effekterne i projektets forventede 20-årige driftsfase. Hvor ikke andet er angivet gælder vurderingerne for både hovedforslag og alternativ. Da der er tale om en udskiftning af eksisterende møller med nye, vil vurderingen fokusere på den samlede ændring i påvirkningen fra vindmøller i området, hvilken i væsentlighed knytter sig til, at møllerne koncentreres på en linie centralt på feddet, at delvis nye arealer tages i brug, og at møllerne bliver væsentligt større. INTERNATIONALE BESKYTTELSES- INTERESSER Dræby Fed ligger som en kile ind i Natura 2000 området Odense Fjord, der består af Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og Habitatområde nr. 94 (Figur 5-1). Grænsen til disse områder går i strandkanten til Dræby Fed, og mindste afstand fra projektets mølleplaceringer er ca. 450 og 600 meter for henholdsvis hovedforslag og alternativ. Fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag udgøres af ynglende rørhøg, klyde, fjordterne, havterne og splitterne, samt store rasteforekomster af knopsvane, sangsvane, blishøne og toppet skallesluger. Derudover opfylder antallet af rastende hjejler i fjorden kriteriet for forekomster af international betydning, og hjejlen kan derfor forventes at blive inkluderet i udpegningsgrundlaget ved næste revision. Forstyrrelsesafstande for vindmøller varierer med fugleart og tidspunkt på året. De største forstyrrelsesafstande er fundet for rastende vandfugle, mens ynglefugle generelt ikke virker til at være forstyrret i særlig 152
18 Mølleområde EF Fuglebeskyttelsesområde EF Habitatsområde Vådområder Internationale naturbeskyttelsesinteresser 1:
19 5. Påvirkning af natur og miljø stor afstand (Ref /5.3/). Erfaringer fra danske parker viser, at rastende svaner og gæs typisk påvirkes i en afstand af meter (Ref /5.4/,/5.5/). For rastende vadefugle er der for visse arter indikationer af større forstyrrelsesafstande, op til meter (Ref /5.3/). Det betyder, at det potentielle påvirkningsområde for de nye møller, selv i værste fald, kun vil berøre fuglebeskyttelsesområdet helt perifert. Ved nedtagningen af de eksisterende møller, hvor fire er placeret m fra fuglebeskyttelsesområdet, og fire andre meter fra området, vil vindmøllerne på Dræby Fed samlet set rykke væk fra fuglebeskyttelsesområdet. Projektets potentielle påvirkning af interesserne i fuglebeskyttelsesområdet vil primært knytte sig til rastefuglenes brug af Dræby Fed som fødesøgnings- og rasteområde, samt til arternes passage af området, på vej mellem forskellige dele af fjorden, og mellem fjorden og omkringliggende områder. Knopsvane, sangsvane og hjejle optræder almindeligt på de dyrkede arealer på feddet. Gennem de sidste ca. 20 år er der typisk registreret op til knopsvaner, sangsvaner og hjejler årligt maksimumforekomsterne er henholdsvis 144, 265 og 3600 individer. Der er generelt tale om moderate antal, men feddet må dog vurderes at have en vis betydning som fødesøgningsområde for svaner og hjejler tilknyttet fuglebeskyttelsesområdet. Det er opfattelsen, og i overensstemmelse med erfaringer andre steder fra, at rastefuglenes nuværende udnyttelse af feddet er påvirket af de tilstedeværende vindmøller og andre landskabsstrukturer som hegn, der medvirker til at opdele området og nedsætte det frie udsyn. Det er en generel erfaring omkring rastende vandfugle, at de foretrækker store marker med vidt udsyn. Ved at de eksisterende møller nedtages, og de nye møller koncentreres centralt på feddet, vil den inddæmmede nordlige del af feddet i større grad blive åbnet op for rastefuglene. Samtidig vil det, at opstillingsmønstret overgår fra et parkagtigt layout til en enkelt række, formentligt være en fordel det vides for gæs, at de er mindre forstyrrede af sidstnævnte (Ref /5.6/). Det betyder, alt andet lige, at projektet ikke vurderes at have nogen negativ indvirkning på udnyttelsen af Dræby Fed, og måske endda en positiv effekt sidstnævnte i større grad for alternativet end for hovedforslaget. Sang- og knopsvanerne, der fouragerer på Dræby Fed, bevæger sig - som minimum - morgen og aften til og fra overnatningspladser på fjorden, primært Seden Strand og Lumby Middelgrund. Hjejlernes overnatningspladser er ikke kendt, men antages primært at findes på Vigelsø. Derudover er det sandsynligt, at der sker passager af feddet for de pågældende arter, og måske især hjejle, i forbindelse med udvekslinger mellem forskellige raste- og fødesøgningsområder i og omkring fjorden. Ved udskiftningen vil møllernes udstrækning på langs af feddet ikke ændres væsentlig, men møllerne vil blive rykket tilbage fra kysten. Samtidig vil de nye møller stå mere spredt og operere i et noget højere luftlag end de nuværende, ca meter mod meter i dag. Hvordan dette samlet set vil påvirke kollisionsrisikoen er vanskeligt at forudsige. Der er kun registreret enkelte kolliderede fugle omkring de eksisterende møller, og den eksisterende viden peger entydigt på, at vandfugle er særdeles gode til at undgå kollisioner med såvel små som store vindmøller (Ref /5.3/,/5.7/). Projektet vurderes samlet set ikke have nogen betydning for muligheden for at opnå eller opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75. Rørhøg, som er en af ynglefuglene, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, findes også ynglende på Dræby Fed aktuelt med 2 par. Derudover har klyden ynglet tilbage i Projektet vurderes ikke at ville påvirke rørhøgens mulighed for fortsat at yngle på fedet, ligesom det ikke vil påvirke klydens mulighed for eventuelt at returnere til området. Habitatområdets udpegningsgrundlag udgøres af en række prioriterede naturtyper. Projektet vil med sin beliggenhed udenfor habitatområdet ikke medføre indgreb i, eller i øvrigt påvirke muligheden for at opnå en gunstig bevaringsstatus, for naturtyperne, der indgår i området. Bilag IV-arter Der er ikke nærmere kendskab til forekomster af plante- og dyrearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. For disse arter gælder, at de er omfattet af streng beskyttelse af både levesteder og vandringsveje. Det må antages, at der kan forekomme bilag IV arter af padder og krybdyr i tilknytning til de mindre vådområder og åbne, tørre partier på udyrkede arealer og langs vejkanter, ligesom det er sandsyn- 154
20 Nye vindmøller Skovbyggelinier Beskyttede naturtyper 3 Beskyttede sten- og jorddige 3 Beskyttede vandløb Naturbeskyttelsesinteresser i projektets nærområde 1:50.000
21 5. Påvirkning af natur og miljø ligt, at der kan optræde bilag IV arter af flagermus i forbindelse med bebyggelser, vådområder og beplantninger. Der er ikke informationer om eller indikationer af større ynglekolonier af flagermus. Da projektet anlægges på dyrkede arealer, vil det ikke medføre indgreb i vigtige levesteder for disse arter, eller forringe deres bevægelsesmuligheder i området afgørende. Det er kendt, at flagermus kan kollidere med vindmøller, særligt fra USA og Tyskland, og specielt i forbindelse med vindmølleparker lokaliseret i skovområder med store koncentrationer af trækkende flagermus. Der vurderes ikke at være en stor, eller væsentlig forøget, risiko for flagermuskollisioner forbundet med det aktuelle projekt. NATIONALE BESKYTTELSES- INTERESSER Dræby Fed er i sin helhed stort set opdyrket, på nær enkelte mindre naturområder, hvoraf nogle kvalificerer sig som 3 områder, der er beskyttet mod indgreb i henhold til i Naturbeskyttelsesloven, se kort side 155. Det nærmeste 3 område til en mølleplacering er et mindre moseområde beliggende godt 200 meter syd for den sydligste mølle. Etablering og drift af møllerne vil ske på en sådan måde, at det ikke vil medføre indgreb i beskyttede naturområder, ligesom kabelføringer og adgangsveje vil blive etableret, så de pågældende 3-områder ikke berøres. I forbindelse med etablering af adgangsveje vil det være nødvendigt at etablere en ny bro skråt over den afvandingskanal, der løber langs den sydvestlige udkant af Lindøværftets område se opstillingskort side 15 og 17. Broen forventes at blive etableret som en rørforbindelse med jordoverdækning, med tilstrækkelig kapacitet til at sikre afvandingen fra Dræby Fed. Afvandingskanalen har ikke status af -3 vandløb, og der er derfor ingen fredningsmæssige komplikationer forbundet med etableringen af en bro over denne. Ingen af de planlagte møller er placeret indenfor gældende bygge- eller beskyttelseslinier. Derimod er fire af de eksisterende møller (de fire nordligste) placeret indenfor strandbeskyttelseslinien. Udover rastefuglearterne der optræder i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, så udgøres de vigtigste rastefugleforekomster på Dræby Fed af flokke af fouragerende grå- og bramgæs. Maksimumforekomsterne registreret gennem de sidste ca. 20 år er for begge arter på 1200 individer. Vurderingen af projektets påvirkning af gæssenes mulighed for at udnytte feddet er tilsvarende den ovenfor beskrevne for svaner og hjejler. Hele Odense Fjord - vandarealet inkl. de fleste øer - er udlagt som vildtreservat med henblik på at beskytte forekomsten af rastende vandfugle samt ynglende kyst- og engfugle. Dræby Fed er ikke inkluderet i dette reservat, og projektet vil ikke have nogen større betydning for fuglene her, jf. ovenstående vurderinger. Der er ikke kendskab til faste forekomster af fredede arter eller arter opført på den danske Rødliste som truede. Rødlisten er en liste, der indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra landet. Der må dog tages forbehold for at listen pt. er under revision, blandt andet for fugle. ØVRIGE NATURINTERESSER Områdets øvrige dyreliv omfatter en række mere almindelige arter tilknyttet mindre vådområder og det dyrkede agerland. Det vil for fuglene primært sige almindelige arter af vadefugle og vandhøns, ugler og spurvefugle. Derudover forekommer en række almindelige arter af pattedyr, herunder arter af interesse i jagtsammenhæng. Områdets dyreliv er ikke ubekendt med vindmøller, og der er ikke noget, der tyder på, at store vindmøller skulle være væsentlige mere forstyrrende for bl.a. vildtet end mindre møller. Projektets eventuelle påvirkning af disse arter vurderes derfor samlet set at være neutral til positiv - som følge af det mindre areal påvirket af vindmøller og koncentrationen af møllerne centralt på feddet. 156
22 5. Påvirkning af natur og miljø Alternativet Den nordlige inddæmmede og lavest liggende del af Dræby Fed er udpeget som lavbundsareal. De eksisterende møller er alle placeret indenfor dette område. Stort set hele feddet er udpeget som Særligt Følsomt Landbrugsområde (SFL). Ved udskiftningen vil møllerne blive koncentreret langs den vestlige kant af lavbundsarealet. Der er ikke nogen eksisterende planlægning for vådområdeprojekter eller lignende, der berører dette område. Et område på den nordlige del af Dræby Fed er udpeget som såkaldt Biologisk interesseområde i den gamle regionplan, ligesom et område omkring Geels Å, se kort side 155. Projektet vil ikke berøre disse områder. Ved 0-alternativet vil de 12 eksisterende vindmøller blive stående en årrække endnu, og derefter gradvist blive nedtaget i takt med at de enkelte møller sætter ud. Det antages, at møllerne har en gennemsnitlig restlevetid på omkring 3 år. Reduktionen i udledningen af drivhusgassen CO2 og de luftforurenende stoffer SO2 og NOx, ved gennemførsel af hovedforslaget eller alternativet vil udeblive, og dermed også det positive bidrag til opbremsning af drivhuseffekten og forbedring af menneskers sundhed, som dette ville indebære. Vindmøllernes forstyrrelseseffekt i forhold til områdets dyreliv vil være uændret, indtil de eksisterende møller ophører med at producere strøm og er nedtaget. Det betyder, at en del af området på feddet forsat i en årrække vil være mindre tilgængeligt for svaner, gæs og hjejler. Kollisionsrisikoen forbundet med de eksisterende vindmøller, for de fugle, der bevæger sig rundt i og passerer gennem området, vil være uændret, og formentligt ikke væsentlig forskellig fra det foreliggende projekt. Når de eksisterende møller efter en årrække nedtages, vil der ikke længere være en kollisionsproblematik. Fire vindmøller vil fortsat være placerede indenfor strandbeskyttelseslinien, indtil de er udtjent og nedtages. 157
23 5. Påvirkning af natur og miljø 5.6 Samlet vurdering Vind er en vedvarende energikilde, og udnyttelse af vindenergi indebærer betydelige miljømæssige gevinster sammenlignet med produktion af elektricitet ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. Ved at erstatte elproduktion ved fossile brændsler med vindenergi spares miljøet for store udledninger af drivhusgassen CO2, der er medvirkende til den globale opvarmning, samt udledninger af luftforurenende stoffer som SO2 og NOx. Det kan beregnes, at projektet i hele dets levetid, afhængigt af, om det er alternativet eller hovedforslaget, der vælges, kan spare miljøet for udledning af i størrelsesordenen tons CO2, tons SO2 og tons NOx. GRUNDVAND Projektet etableres i et område med almene drikkevandsinteresser, og vil ikke udgøre nogen trussel for grundvand eller drikkevandsindvinding. NATURBESKYTTELSESINTERESSER Der er betydelige naturbeskyttelsesinteresser i nærområdet i form af Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og Habitatområde nr. 94. Mindste afstand til disse områder er ca. 450 og 600 meter for henholdsvis hovedforslag og alternativ. Projektet vil ikke indebære fysiske indgreb i disse områder, og der vil ikke være væsentlige forstyrrende effekter ind i områderne. For knopsvane, sangsvane og hjejle, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet og som gør brug af Dræby Fed til fødesøgning, vil udskiftningen af de eksisterende møller forventes at forbedre deres mulighed for at udnytte området. Der vurderes ikke at være nogen væsentlig kollisionsrisiko forbundet med projektet i forbindelse med fuglenes bevægelser i tilknytning til fuglebeskyttelsesområdet. Samlet set vurderes projektet ikke have væsentlige indvirkninger på udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder eller på arter omfattet af Bilag IV til Habitatdirektivet. Projektet vil ikke lægge beslag på naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. ØVRIGE NATURINTERESSER Områdets dyreliv er ikke ubekendt med vindmøller, og der er ikke noget, der tyder på, at store vindmøller skulle være væsentlige mere forstyrrende for bl.a. vildtet end mindre møller. Projektets eventuelle påvirkning af disse arter vurderes derfor samlet set at være neutral til positiv - som følge af det mindre areal berørt af vindmøller og koncentrationen af møllerne centralt på Dræby Fed. FORSKELLE MELLEM HOVEDFORSLAG OG ALTERNATIV Alternativet vil, som følge af sin omtrent 30% mindre produktion, indebære en mindre reduktion i udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffer sammenlignet med hovedforslaget. Forskellen i påvirkning af naturbeskyttelsesinteresserne i området vurderes at være lille. Alternativet vil, ved udelukkelse af den yderste mølle, trække vindmøllerne endnu længere tilbage på feddet, og dermed også i højere grad åbne området op for potentiel yderligere udnyttelse af svaner, gæs og hjejler. Set i forhold til den forventelige positive effekt ved udskiftningen af de eksisterende møller vurderes denne forskel dog at være relativt mindre. MILJØPÅVIRKNING VED 0-ALTERNATIVET Den vigtigste miljøeffekt ved valget af 0-alternativet i forhold til hovedforslaget og alternativet vil være, at de miljø- og sundhedsmæssige fordele ved en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgassen CO2 og de luftforurenende stoffer SO2 og NOx vil udeblive nærmere bestemt en reduktion i størrelsesordenen tons CO2, tons SO2 og tons NOx. Påvirkningen af de internationale naturbeskyttelsesinteresser i området vil være uændret lille og ikke væsentligt forskelligt fra, hvordan situationen vurderes at ville være ved det foreliggende projekt. Dog vil svaner, gæs og hjejlers adgang til at udnytte Dræby Fed til fødesøgning og rast formentligt være mindre ved 0-alternativet, indtil de eksisterende møller nedtages. De eksisterende vindmøller indenfor strandbeskyttelseslinien vil blive stående en årrække endnu. 158
24 5. Påvirkning af natur og miljø 159
25 6. Andre forhold 6.1 Arealanvendelse De berørte arealer, hvor vindmøllerne vil blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt. Vindmøllerne vil ikke være til hindring for en fortsat landbrugsmæssig drift af de omgivende arealer. Arealer til fundamenter og arbejdspladser kan dog udstykkes. Etablering og ret til brug af adgangsveje kan ske ved en tinglysning. Der redegøres for disse forhold i den tilhørende lokalplan. Ved opstilling af vindmøller, hvor der udarbejdes forslag til lokalplan, gælder reglerne i CIR nr 35 af 3. juni 2005 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægning. Cirkulæret foreskriver, at vindmøller skal opstilles på en måde, så de er til mindst mulig gene for den fortsatte landbrugsmæssige drift af arealerne. For at opfylde disse krav, er der ved udarbejdelsen af lokalplanen lagt vægt på, at vejadgang så vidt muligt etableres ad eksisterende markveje eller langs eksisterende læhegn. 6.2 Lufttrafik Vindmøller med en totalhøjde på over 100 m skal anmeldes til Statens Lufthavnsvæsen (SLV). Opførelsen må ikke påbegyndes, før Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed jf Lov om luftfart, 67a, stk 1, Statens Luftfartsvæsen er blevet forespurgt vedrørende evt afmærkning af vindmøllerne og har stillet følgende krav for begge projektforslag (ref /6.1/): 1) Alle vindmøller skal markeres med lavintensivt fast rødt lys, minimum 10 candela. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. De lavintensive lys skal opfylde specifikationerne, der er angivet i ICAO s Annex 14, Volume I, tabel 6-3, low-intensity, Type A. 2) Lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. 3) Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet Belysningens forventede visuelle påvirkning er beskrevet i afsnit Radiokæder Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer overordnede radiokæde- og telefonforbindelser. Normalt skal der friholdes en afstand på 200 m på hver side af sigtelinjen for at sikre gode sendeforhold. Der er forespurgt hos mobiloperatøren Telia, som ikke har indvendinger mod projektforslaget (Ref /6.2/). 6.4 Højspændingsledninger Vindmøller virker generelt ikke forstyrrende for driften af højspændingsledninger eller -kabler, og omvendt har ledningerne heller ingen betydning for vindmøllernes drift. Det lokale el-selskab Ravdex er blevet informeret om projektforslaget og har ikke haft yderligere bemærkninger til dette, om nettilslutning se afsnit
Oversigt over NABOAFSTANDE
4. P Å V I R K N I N G V E D N A B O E R 4.1 Afstande og visuelle forhold Afstand mellem møller og boliger Vindmøllecirkulæret fastlægger, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobeboelse skal være
Læs mere3. Påvirkning ved naboejendomme
3. Påvirkning ved naboejendomme 3.1 Afstande og visuelle forhold Vindmøller kan have betydning for omkringliggende beboelser i forhold til visuelle påvirkninger, støj- og skyggebelastninger. Møllernes
Læs merePåvirkning ved naboejendomme
Påvirkning ved naboejendomme 3.1 Afstande og visuelle forhold Vindmøller kan have betydning for omkringliggende boliger i forhold til synlighed, støj- og skyggebelastninger. Møllernes påvirkning er derfor
Læs mere4. Påvirkning ved naboer
4. Påvirkning ved naboer I det følgende afsnit vurderes påvirkningen ved ejendomme, som vil blive naboer til de nye vindmøller ved gennemførelse af projektet. Vurdering af visuelle forhold baserer sig
Læs mereVindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo
Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250
Læs mereProjektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende
Projektbeskrivelse Vindmøller vest for Birkende Februar 2014 1 Projektansøger: Wind1 A/S Jesper Houe Projektleder Holgersgade 1 7900 Nykøbing Mors Mobil: 22 52 30 11 E-mail: jh@wind1.dk På vegne af lodsejeren
Læs mereForlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse
Byer J.nr. ode-200-00026 Ref. xsizi Den 5. januar 2010 Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse Ved en fejl er det udstedte kommuneplantillæg for vindmøller ved Rens Hedegård
Læs mereBrændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232
Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn
Læs mereBILAG 5 SKYGGEKAST. Fra side 103 nederst (fra afsnit 6.3) til 106 (til afsnit 6.3.4.) i VVM-rapporten
BILAG 5 SKYGGEKAST Fra side 103 nederst (fra afsnit 6.3) til 106 (til afsnit 6.3.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Hvis en støjmåling efter opstilling af
Læs mereDEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby
DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor
Læs mereKOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33
KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 Varde Kommune September 2007 Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2004-2016, Gl. Varde Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske om at
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 10.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Novej 10, 6950 Ringkøbing som følge af opstilling af vindmøller ved Nørhede-Hjortmose i henhold til lokalplan nr. 283 for Ringkøbing-Skjern
Læs mereSpørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014.
Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Omkring 200 borgere fra lokalområdet deltog i mødet sammen med både politikere, embedsmænd fra kommunen, eksperter
Læs mereDEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.
DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,
Læs mereNovember 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk
Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser
Læs mereVVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune
VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune Oktober 2016 Indhold 1. VVM-tilladelse til testvindmølle ved Drantum, Ikast-Brande Kommune 3 1.1 Indledning 3 1.2 Baggrund 3 1.3 Beskrivelse
Læs mereVindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.
Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens
Læs mereScopingsnotat. Hjørring Kommune
Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed
Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af husstandsmølle (Gaia-Wind
Læs mereMILJØRAPPORT. Vindmøller på Dræby Fed IKKE-TEKNISK RESUMÉ. - Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) - Miljø-Vurdering (MV)
MILJØRAPPORT Vindmøller på Dræby Fed IKKE-TEKNISK RESUMÉ - Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) - Miljø-Vurdering (MV) Januar 2009 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 BAGGRUND 1.1 Planlægning for
Læs mereForslag til Lokalplan nr. 543
PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 29. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 26.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Novej 26, 6950 Ringkøbing som følge af opstilling af vindmøller ved Nørhede-Hjortmose i henhold til lokalplan nr. 283 for Ringkøbing-Skjern
Læs mereSolid Wind Power, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing, ,
Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-19-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 13. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af en SWP 10
Læs merevindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde
1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. beboelsesejendommen Fladhedevej 10, 7620 Lemvig som følge af opstilling af vindmøller ved Volder Mark i henhold til lokalplan nr. 165 for Lemvig Kommune
Læs mereVindmøller syd for Østrup
Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder
Læs mereDebatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Debatoplæg VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Debatoplæg Testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Muldbjergvej 8, 4733 Tappernøje, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune
Læs mereTillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup
Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg
Læs mereSide 1 af 12. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11. november Basis oplysninger
Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-9-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11. november 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af en 10 kw
Læs mereAnmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup.
Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-14-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11-11 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Muldbjergvej 4, 4733 Tappernøje, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune
Læs mereSammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup
Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering
Læs mere5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger
5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboboliger med bygninger og bevoksning. Til brug for vurderingen er der udarbejdet en
Læs mereProjektbeskrivelse. Vindmøller ved Broholm
Projektbeskrivelse Vindmøller ved Broholm Maj 2018 1 Projektansøger: Lars Kronshage Ødemark Gods 4190 Munke Bjergby Tlf. 40 75 35 35 www.oedemark.dk På vegne af lodsejer: Anders Sehested Broholm Gods Broholmsvej
Læs mereVVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.
VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...
Læs mereAnmeldelse af vindmøller
Anmeldelse af vindmøller Vindmølleområde T18 ved Fonvad i Herning Kommune Visualisering af 4 nye møller ved Fonvad set fra Odinsvej 21. oktober 2013 Ansøger og baggrund Erik Fiedler Jensen, Helstrupvej
Læs mereN O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:
N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,
Læs mereVÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE
VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE INFORMATIONSMØDE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP Frederikshavn Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) (kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014)
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) (kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014) VVM Myndighed Basis oplysninger Sorø Kommune Husstandsvindmølle Vildmosevej 5,
Læs mereVindmøller Blaksmark Nord
Vindmøller Blaksmark Nord Præsentation Niels Mejlholm Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15 9382 Tylstrup Dansk Vindenergi ApS ejer og driver vindmøller i Danmark og har p.t. 39 vindmøller i drift. Vores
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Søndervej 48, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. februar 2014 samledes Taksationsmyndigheden på Skrosbjergvej 15C.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Skrosbjergvej 15C, 4682 Tureby som følge af opstilling af vindmøller ved Turebylille i henhold til lokalplan nr. 1200-36 for Faxe Kommune 8.
Læs mereVVM og Miljøvurdering
Borgermøde 10. januar 2016 i Halvrimmen VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Nørre Økse Sø Miljørapport VVM, Vurdering af virkninger på miljøet Miljøvurdering November 2016 Ansvarlig for miljørapport:
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Lars Bracht Andersen og ejendomsmægler Heidi Hansen.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Neesvej 117, 7570 Vemb som følge af opstilling af vindmøller ved Nees Vest i henhold til lokalplan nr. 168 for Lemvig Kommune 8. 3. juni
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Lars Bracht Andersen og ejendomsmægler Heidi Hansen.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Neesvej 99, 7570 Vemb som følge af opstilling af vindmøller ved Nees Vest i henhold til lokalplan nr. 168 for Lemvig Kommune 8. 3. juni
Læs mere4. PÅVIRKNING AF NABOER
4. PÅVIRKNING AF NABOER 4.1. Afstand og visuelle forhold A B Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Odder Kommune Team miljø. Basis oplysninger
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Odder Kommune Team miljø Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af 10 kw husstandsvindmølle af mærket Gaia-Wind
Læs mere5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger
5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved nabobeboelser med de eksisterende bygninger og den eksisterende bevoksning. Til brug for
Læs mereAnsøgning og projektbeskrivelse. Vindmøller og solceller ved Marsvinslund
Ansøgning og projektbeskrivelse Vindmøller og solceller ved Marsvinslund August 2018 1 Projektansøger: SFP Wind Denmark ApS Nordmandshave 2 8700 Horsens Peter Nielsen Telefon: 25397972 og Vindpark Marsvinslund
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Purhusvej 4, Ørrild, 8990 Fårup.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Purhusvej 4, Ørrild, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.
Læs mereDebatoplæg Vindmøller ved Torrild
Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i
Læs mereVVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.
VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen St. Røttingevej 10, 4733 Tappernøje som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved
Læs mereVindmøller på Avedøre Holme
Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs
Læs mereAfgørelsen er truffet af formanden, professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup og ejendomsmægler Niels Vinther.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Bonkenvej 108, 9493 Saltum som følge af opstilling af vindmøller ved Østrup i henhold til lokalplan nr. 24-003 for Jammerbugt Kommune
Læs mereN11 INDSYN FRA VEJRUMSTAD
Fotostandpunkt N11 INDSYN FRA VEJRUMSTAD 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1:50.000 Vejrumstad ligger som den nærmeste landsby i forhold til møllerområdet,
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. april 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Tim Kirkevej 13, 6980 Tim.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Tim Kirkevej 13, 6980 Tim som følge af opstilling af vindmøller ved Tim i henhold til lokalplan nr. 281 for Ringkøbing-Skjern Kommune sagsnr.
Læs mereDet godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Trædemarkvej 9, 7200 Grindsted som følge af opstilling af vindmøller ved Klink i henhold til lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune sagsnr. 13/81553
Læs mereNotat om VVM Screening af. Projektændring af vindmøller ved Skiffard
1 of 17 Notat om VVM Screening af Projektændring af vindmøller ved Skiffard Side 1 2 of 17 INDHOLDSFORTEGNELSE Projektet...3 Sagens dokumenter...4 Screening efter bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen...5 1. Anlæggets
Læs mereNotat. VVM-screening. Den 20. november 2012. Planlægning og Byggeri
Notat VVM-screening i henhold til bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Den
Læs mere5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger
5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboboliger. Til brug for vurderingen er der udarbejdet en visualisering af de fremtidige
Læs mereFoto: Fyns Amt. Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg Naturgasanlæg
19-12-2005 19:23 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.1 Vindmłller.qxd Kapitel 6 - Tekniske anlæg 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg
Læs mereORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED VIDEBÆK MOSE
ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED VIDEBÆK MOSE Ringkøbing-Skjern Kommune har den 29. marts 2011 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 7A (hovedforslag) og nr. 7B (alternativ) samt lokalplan
Læs mereFor opstilleren mødte Lauge Gjedbo, samt Christina Klein og Maja Rasmussen fra European Energy A/S.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hodsagervej 42, 7490 Aulum som følge af opstilling af vindmøller ved Tvis i henhold til lokalplan nr. 1077 for Holstebro Kommune 8. 27. juni
Læs mereVindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller
Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 93, 7800 Skive.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Vestre Skivevej 93, 7800 Skive, matrikel nr. 7t, Vester Børsting By som følge af opstilling af vindmøller ved Øster Børsting i henhold til
Læs mereBilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21
Læs mereSpørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus
Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Bistrupvej 5, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.
Læs mereHusstandsvindmølle på landbrugsejendom. Cirkel Energi, Henrik Olsen. Telefon Valby Overdrev 9, matr. nr. 6 c Valby By, Valby
VVM-screeningsskema Vejledning til udfyldning af screeningsskema Skemaet udfyldes med blanding af tekst og afkrydsninger. Nogle punkter skal udelukkende besvares i tekstfeltet. Alle punkter SKAL ledsages
Læs mere5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger
5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Tabel 5.1 Forhold for naboboliger Afstand til nærmeste bolig, meter 601 Nærmeste nabobolig, nr. 2 Antal enkeltboliger inden for en kilometer 1 25 Kapitel 5 indeholder
Læs mereORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL
ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL Norddjurs Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 19 samt lokalplan nr. 047-707 med tilhørende VVM-redegørelse
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. februar 2014 samledes Taksationsmyndigheden på Skrodsbjergvej 1a.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Skrodsbjergvej 1a, 4682 Tureby som følge af opstilling af vindmøller ved Turebylille i henhold til lokalplan nr. 1200-36 for Faxe Kommune 8.
Læs mereLandzonetilladelse - Holstebrovej 13, 6990 Ulfborg - Husstandsmølle
Side 1/6 VICTOR ENERGY ApS mvp@victor-energy.dk Møllegårdsvej 22 6893 Hemmet Dato: 12-05-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-92-15 Henv. til: Rikke Rasmussen Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.:9611
Læs mereEnergipark ved St. Soels. Bilag 3 Sammenfattende redegørelse for kommuneplantillæg nr. 66 til Herning Kommuneplan samt lokalplan 09.T43.
Energipark ved St. Soels. Bilag 3 Sammenfattende redegørelse for kommuneplantillæg nr. 66 til Herning Kommuneplan 2017-2028 samt lokalplan 09.T43.1 Sammenfattende redegørelse for kommuneplantillæg nr.
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 29. januar 2014 samledes Taksationsmyndigheden på Mallehøjevej 8, 7323 Give.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Mallehøjevej 8, 7323 Give som følge af opstilling af vindmøller ved Klink i henhold til lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune sagsnr. 13/81406
Læs mereDer afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.
Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og
Læs merePlanlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads
Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn
Læs mereDebatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III
Debatoplæg 8 vindmøller ved Rødby Fjord III September 2016 DEBATOPLÆG TIL 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Vindmøller ved Rødby Fjord III Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt
Læs mereOPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT
OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:
Læs mereSammenfattende redegørelse
Vindmølleområde Døstrup Vest Indholdsfortegnelse Sammenfattende redegørelse... 5 1. Indledning og baggrund...6 2. Planvedtagelse...7 3. Integrering af miljøhensyn i planerne...7 4. Miljørapportens betydning
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. august 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Paarupvej 42.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Paarupvej 42, 6933 Kibæk som følge af opstilling af vindmøller ved Assing i henhold til lokalplan nr. 99.T21.1 for Herning Kommune sagsnr.
Læs mereAFGØRELSE i sag om Viborg Kommunes tilladelse til husstandsvindmølle på ejendommen Skovbrynet 60, Aalestrup
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 21. juni 2013 J.nr.: NMK-31-00900 Ref.: MARMA AFGØRELSE i sag om Viborg Kommunes tilladelse til husstandsvindmølle på ejendommen
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Lars Bracht Andersen og ejendomsmægler Heidi Hansen.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Neesvej 125, 7570 Vemb som følge af opstilling af vindmøller ved Nees Vest i henhold til lokalplan nr. 168 for Lemvig Kommune 8. 3. juni
Læs mereVindmøller ved Elløv Enge i Syddjurs kommune Input til Kommuneplanrevision 2013 projektforslag
Vindmøller ved Elløv Enge i Syddjurs kommune Input til Kommuneplanrevision 2013 projektforslag August 2012 // Vindmøller ved Elløv Enge Syddjurs Kommune // KE Vind A/S Side 2 0 INDLEDNING... 3 1 VINDMØLLEOMRÅDET...
Læs mereAnmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig
30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig
Læs mereTillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 for Lemvig Kommune EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDE 8 IFØLGE KOMMUNEPLAN 2009 2021
FORSLAG Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet med henblik på: - at ændre afgrænsningen af det fremtidige rammeområde vindmølleområde 8 kommuneplanområde
Læs mereVVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.
Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening
Læs mereDebatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg
Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann
Læs mereIndkaldelse af forslag og ideer
Indkaldelse af forslag og ideer Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord TEKNIK OG MILJØ 2 INDKALDELSE AF FORSLAG OG IDEER Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord Danish Crown A/S
Læs mereProjektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro
Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige
Læs mereIdéoplæg. Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej, Ikast-Brande Kommune og Vejle Kommune
Idéoplæg Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej, Ikast-Brande Kommune og Vejle Kommune INDHOLD INDLEDNING HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? MILJØPÅVIRKNINGER MYNDIGHEDSBEHAND- LING VE-LOVEN HØRINGSPERIODE OG
Læs mereBILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller
BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller De kumulative effekter ved etablering af den kystnære havmøllepark Omø Syd er nedenfor vurderet
Læs mereVindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer
Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest
Læs mereVindmøller ved Hollandsbjerg
Projekt forslag Vindmøller ved Hollandsbjerg Projekt holder: Vattenfall Vindkraft A/S Jupitervej 6 6000 Kolding Att.: Jan Vindahl Hermann Tlf.: 27 87 59 80 E-mail: janvindahl.hermann@vattenfall.com Indhold
Læs mereHørt om store vindmøller
Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end
Læs mereDebatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune
Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i
Læs mere