Unges holdninger til stavefejl på Facebook

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges holdninger til stavefejl på Facebook"

Transkript

1 2013/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Unges holdninger til stavefejl på Facebook Af Anna Kristiansen Man hører ofte folk beklage sig over hvor dårligt især de unge staver på de nye medier. Bekymringerne går især på at de særskriver selv etablerede sammensætninger, glemmer eller fejlagtigt tilføjer præsens-r i verber der ender på -re, og undlader stort begyndelsesbogstav efter punktum og i proprier. En af konklusionerne på en holdningsundersøgelse som jeg lavede sammen med tre medstuderende i foråret 2012, var at det er en udbredt opfattelse at de nye sociale medier er den største trussel mod det danske skriftsprog der findes. 38 procent af de i alt 525 respondenter i undersøgelsen mente at sociale medier var en større trussel mod skriftsproget end fx ungdomssprog, påvirkning fra engelsk, ukorrekt sprogbrug i de traditionelle medier og mangelfuld undervisning i skolerne. Men er folk da helt ligeglade med hvordan de selv og andre staver på Facebook? Eller afhænger det måske af stavefejlstypen? Det er hvad jeg har undersøgt i mit speciale, Det er lidt dumt hvis man ikke kan stave, ik? Unges bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl i statusopdateringer på Facebook. Her fik jeg 352 danske gymnasieelever, handelsskoleelever og elever på teknisk skole i alderen år til at svare på en sprogmasketest (se nedenfor) og et spørgeskema. Sprogmasketesten skulle afsløre de unges ubevidste holdninger til en række udvalgte stavefejlstyper når de bliver lavet på Facebook, mens jeg i spørgeskemaet åbent spurgte til deres holdninger til disse stavefejlstyper for senere at kunne sammenligne de ubevidste holdninger med de bevidste. Når jeg ser på såvel bevidste som ubevidste holdninger, skyldes det at man ved tabuiseret sprogbrug ofte ser at folks bevidste og ubevidste sprogholdninger ikke stemmer overens (Kristiansen 1999, 2006). Man tror måske at man er mere tolerant over for >

2 folk der laver stavefejl, end man reelt er, eller måske mener man omvendt at man mister al respekt for folk der laver stavefejl på nettet, mens man måske i virkeligheden oftest overser fejlene. Når det er interessant at undersøge sprogholdninger, er det fordi man har en formodning om at sprogholdninger skaber sprogforandring: Hvis man synes at stavefejl er irriterende, vil man sandsynligvis gøre sig umage med at undgå at lave dem. Kun hvis de unge generelt er ligeglade med stavefejl eller måske ligefrem synes der er noget godt ved dem, er det sandsynligt at de vil ignorere retskrivningsnormerne i fremtiden (Kristiansen, Garrett & Coupland 2005). Sprogmasketesten Sprogmasketesten er en meget etableret metode til undersøgelser af ubevidste sprogholdninger til forskellige typer af talesprog, især inden for dialektforskning. Den går ud på at man giver et antal respondenter et afkrydsningsskema med forskellige antonyme skalaer og beder dem bedømme nogle personer på disse skalaer ud fra en lille sprogprøve. Respondenterne må ikke vide hvad det præcis er man undersøger, og man mener derfor at kunne nå ind til deres ubevidste sprogholdninger med denne metode. I min undersøgelse var sprogprøverne i masketesten autentiske eksempler på facebookopdateringer som jeg havde anonymiseret. Jeg havde to varianter af sprogmasketesten, hvoraf cirka halvdelen af respondenterne fik den ene og halvdelen den anden. De to varianter afveg kun fra hinanden ved at der i den ene var stavefejl i statusopdatering 2, 5, 6, 8, 10 og 11, og den anden havde stavefejl i statusopdatering 3, 4, 7, 9, 12 og 14. Således er der altså en korrekt og en ukorrekt version af statusopdateringerne. Fx lyder opdatering 8 i version A: Undskyld, men hvad sker der lige for mig og damer?, mens den i version B mangler det stumme h i hvad: Undskyld, men vad sker der lige for mig og damer?. På den måde har jeg kunnet sammenligne de unges holdninger til den samme statusopdatering med og uden stavefejl og se om de vurderede personen med stavefejl anderledes end personen uden. Ingen af de to sprogmaskevarianter havde stavefejl i statusopdatering 1 og 13. De unges bedømmelser af personerne bag disse to statusopdateringer skulle derfor nødigt adskille sig for meget fra hinanden da det ville indikere at der var for stor forskel på de to respondentgrupper, og man ville derfor ikke kunne regne med eventuelle forskellige holdninger til de øvrige statusopdateringer med og uden stavefejl. Jeg har begrænset mig til kun at undersøge holdninger til ortografiske fejl, altså afvigelser fra normen der kan formodes at være utilsigtede. Det er naturligvis altid problematisk at kategorisere på baggrund af hensigt, men kategorien skal ses som modsætning til tydeligt tilsigtede kreative staveformer som fx HVAD?!?!?!?!, knuzzer og 4real?. De stavefejlstyper som jeg har valgt at undersøge holdninger til, er sær- og sammenskrivningsfejl (møde pligt for mødepligt, enelleranden for en eller anden, røv hul for røvhul og matematik opgave amok for matematikopgaveamok), manglende præsens-r (køre for kører og score for scorer), fonologisk betingede vokalfejl (værden for verden og kvestet for kvæstet), fejl ved stumme bogstaver (vad for hvad og veninner for veninder) og fejl i 2 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

3 dobbelt- og enkeltkonsonant (stike for stikke og køtter for køter). I spørgeskemaet har jeg endvidere spurgt om holdninger til slåfejl og forkert brug af store og små bogstaver. Nedenfor har jeg indsat et eksempel fra sprogmasketesten hvoraf de skalaer som respondenterne skal bedømme personerne bag statusopdateringerne på, fremgår (eksemplet er uden stavefejl). Hvordan tror du denne dreng er? (sæt ét kryds per linje) klog usikker tjekket frembrusende spændende ikke til at stole på effektiv snobbet flink dum selvsikker utjekket genert kedelig til at stole på sløv nede på jorden usympatisk I spørgeskemaet stillede jeg de unge en række spørgsmål om hvor meget de gik op i stavning på Facebook, og om de generelt blev irriteret over stavefejl på siden. Derudover bad jeg dem anføre om en række stavefejlstyper var slemme når de blev lavet på Facebook, og derefter at rangere hvilke af typerne der ville være værst at lave her. Grafen viser fordelingen af respondenternes svar på spørgsmålet Hvor meget betyder det for dig hvordan du staver på Facebook? fordelt på en femtrinsskala, hvor 1 er Det betyder ingenting og 5 er Det betyder rigtig meget. > Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 3

4 De unge gør sig umage Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser at de adspurgte unge faktisk går temmelig højt op i deres stavning på Facebook. Som det fremgår af grafen, går respondenterne generelt højt op i hvordan de staver på Facebook: Hele 77 % har sat deres kryds ved enten 4 eller 5. Og det afspejler fint de holdninger de unge fremførte i de debatter vi havde efter spørgeskemaudfyldelsen. De unge fortalte her at de syntes det var pinligt at lave stavefejl på Facebook for som en af dem sagde: Man vil jo ikke have at folk skal tro at man er sådan en dum en der ikke kan stave. Fejl ved stumme bogstaver er de værste Resultaterne fra spørgeskemaet viser at de unge mener at fejl i stumme bogstaver er den værste af de udvalgte stavefejlstyper. 89 % svarede bekræftende på at det var slemt at lave denne type stavefejl på Facebook. Den næstværste stavefejlstype var ifølge de unge fejl i dobbelt- og enkeltkonsonanter som 80 % mente var slemme. Til sammenligning fandt blot 29 % fejl i sær- og sammenskrivning slemt, og 44 % mente at præsens-r-fejl var slemme. Diagrammet på side 5 viser den procentmæssige svarfordeling på spørgsmålet Er følgende stavefejl slemme hvis de skrives på Facebook? Som det fremgår af diagrammet, er det et fåtal af de unge der finder forkert brug af store og små bogstaver, slåfejl og sær- og sammenskrivningsfejl på Facebook slemme. Det er et interessant resultat fordi de to førstnævnte fejltyper må formodes at være de letteste at undgå. Resultatet antyder således at de unge finder det værre at være en dårlig staver end at være en doven staver. Statusopdatering En statusopdatering er på Facebook en kommentar man kan skrive som bliver vist på ens facebookvenners startside når de logger på Facebook. Der findes ikke noget afgrænset emne for statusopdateringer, men det er ofte en holdningstilkendegivelse, en lille anekdote om noget man har oplevet, eller nyheder om hvad der foregår i ens liv. Ingen fordele ved at stave dårligt Jeg har signifikanstestet alle forskelle på de unges vurderinger af sprogmasketesten. Ved alle signifikante forskelle er personen bag statusopdateringen med stavefejl blevet vurderet mere negativt end uden stavefejl. Der er således intet der tyder på at de unge på nogen af skalaerne oplever stavefejlene positivt. Der var ingen signifikante forskelle i vurderingerne af de to opdateringer der var ens i de to versioner af testen, hvilket altså indikerer at de to respondentgrupper er ens nok til at det er rimeligt at sammenligne deres vurderinger. Der var ligeledes ingen signifikante forskelle på nogen af statusopdateringerne på skalaerne frembrusende genert, til at stole på ikke til at stole på, nede på jorden snobbet og spændende kedelig hvilket tyder på at stavefejl ikke i sig selv har nogen indflydelse på hvordan man bliver opfattet på disse skalaer. Resultaterne viser at det derimod især er på de skalaer der har at gøre med kompetence, nemlig effektiv-sløv, selvsikker-usikker og især klog-dum, 4 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

5 Diagrammet viser den procentmæssige svarfordeling på spørgsmålet: Er følgende stavefejl slemme hvis de skrives på Facebook? man bliver nedvurderet når man laver stavefejl på Facebook. Som i spørgeskemaet er de stærkeste resultater i sprogmasketesten angående fejl ved stumme bogstaver. I begge testens statusopdateringer med fejl i stumme bogstaver bliver personen med stavefejl vurderet som signifikant dummere end personen der staver ordet korrekt. Personen der staver hvad uden h bliver desuden vurderet som signifikant mindre tjekket og signifikant mere sløv end når ordet er korrekt stavet. Sprogmasketesten underbygger således resultatet fra spørgeskemaet om at fejl i stumme bogstaver ifølge de unge er den værste af de udvalgte fejltyper man kan lave på Facebook. Andre resultater af sprogmasketesten er mindre entydige. Fx bliver personerne med køre i stedet for kører, køtter i stedet for køter og kvestet for kvæstet vurderet som signifikant dummere end personerne der staver disse ord korrekt, men der er ingen signifikante forskelle på de samme stave- fejlstyper score i stedet for scorer, stike for stikke og værden for verden. Der kan være mange grunde til dette, fx kan det være at respondenterne ikke har opdaget de sidstnævnte stavefejl. En anden mulighed er at de unge ikke, som jeg i denne undersøgelse er gået ud fra, nedvurderer bestemte typer af stavefejl, men i stedet bestemte ord, og at det konstruerede fejltypebegreb jeg bruger i min undersøgelse, ikke er gældende hos de unge. Måske vækker manglende præsens-r i køre stærke følelser hos de unge fordi det er et relativt ofte forekommende verbum, mens score ikke gør det fordi det ikke forekommer lige så hyppigt, eller måske fordi det er et engelsk låneord som man derfor har større tolerance for ikke følger de danske bøjningsmønstre. Sær- og sammenskrivningsfejl er klart den fejltype som de unge reagerede mindst på i de to sprogmaskeversioner på trods af at der var > fire eksempler på denne fejltype. Kun personen der skrev enelleranden blev vurderet Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 5

6 som signifikant mere sløv end personen der stavede det korrekt, hvorimod der ingen signifikante forskelle var på de øvrige skalaer. Også dette resultat stemmer altså meget godt overens med resultatet af spørgeskemaundersøgelsen. Der er ingen signifikante forskelle på hvordan piger og drenge vurderer stavefejlene i sprogmasketesten. Det mest iøjnefaldende, og for mig overraskende, resultat var at de unge ikke fandt præsens-r-fejl og sær- og sammenskrivningsfejl slemme. Dette resultat står nemlig i skarp kontrast til en undersøgelse som Carsten Elbro lavede i 2004 af Mål og Mæles læsere (Elbro 2004) om de mest irriterende stavefejl. Elbros respondenter mente at fejl i præsens-r var den mest irriterende stavefejlstype skarpt efterfulgt af fejl i sær- og sammenskrivning. De forskelle der er mellem Elbros og mine resultater, skyldes muligvis at Elbros respondenter var ældre og mere sprogligt bevidste end mine. I hvert fald er de yngre generationer mere tolerante overfor disse typer af stavefejl end de ældre. Påvirkning fra engelsk eller fra autokorrekturen? Men hvorfor mener de unge ikke at det er et stort problem at sær- og sammenskrive ord forkert og at lave præsens-r-fejl? Flere af de unge sagde at det sjældent var meningsforstyrrende fejl, og at man jo kunne regne meningen ud ud fra sammenhængen. Dette argument holder dog næppe, eftersom fejl i stumme bogstaver, som de unge jo fandt, var den værste stavefejlstype, som regel heller ikke er meningsforstyrrende. Min bedste forklaring på de unges afslappede holdning til sær- og sammenskrivningsfejl er den stadige indflydelse fra engelsk hvor man i høj grad særskriver ord og alligevel forstår meningen ud fra sammenhængen. En anden forklaring kan være at de unge til tider har for stor tiltro til computerens stavekontrol, som nogle gange sætter røde streger under helt legitime sammenskrivninger, mens den fint accepterer særskrivningsversionen. Således vildleder computeren de unge til at tro at deres rigtigt sammensatte ord er en fejl, ligesom den ikke retter fejlagtige særskrivninger. På samme måde retter stavekontrollen ikke præsens-r-fejl fordi den ikke kan foretage en tilstrækkelig god grammatisk sætningsanalyse. Hvordan ser det ud i de traditionelle medier? Spørgsmålet er så om disse holdninger er genrespecifikke for facebookmediet, eller om de unge har de samme holdninger til stavefejlstyperne i de traditionelle medier. Jeg har lavet en mindre tillægsundersøgelse med tre klasser på Brøndby Gymnasium som respondenter. Eleverne har fået det samme spørgeskema som mine øvrige respondenter, blot med den undtagelse at disse elever blev bedt om at tage stilling til stavefejlene hvis de var i fx en stil. Resultaterne af denne undersøgelse kan naturligvis ikke formodes at være repræsentative for unge danskere i samme grad som mine andre undersøgelser fordi der er så få respondenter, men de kan måske alligevel give et praj om hvordan de unges holdninger er. I undersøgelsen rangerede de unge stavefejlene næsten ligesom de unge i det oprindelige 6 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

7 spørgeskema. Dog mente de ikke overraskende at det generelt var lidt værre at lave stavefejl i en dansk stil end på Facebook. Et overraskende resultat var at forkert brug af store og små bogstaver i denne undersøgelse blev rangeret som den værste stavefejlstype hvis den skrives i en stil, hvor den var den mindst slemme stavefejl på Facebook. De øvrige stavefejlstyper blev rangeret i samme rækkefølge som i den tidligere undersøgelse. Resultatet tyder således på at forkert brug af store og små bogstaver er den eneste af stavefejlstyperne som de unge har genreafhængige holdninger til. Igen skal det dog pointeres at det vil kræve nye undersøgelser at fastslå dette fuldstændigt. Kan undersøgelsen sige noget om fremtiden? Hvis jeg ud fra min undersøgelse skal give et bud på udviklingen i ortografien, vil det være Anna Kristiansen er videnskabelig medarbejder i Dansk Sprognævn. at man i fremtiden skal forvente at de unge i stadig større grad vil lave fejl i sær- og sammenskrivning. De finder ikke denne fejltype særlig slem og dømmer ikke andre der laver den, og deres motivation for at stave disse ord korrekt kan derfor forventes at være temmelig lille. Det samme er muligvis gældende for præsens-r-fejl, dog i lidt mindre grad. Man skal dog ikke forvente at de unge bare vil stave som det passer dem. Min undersøgelse har vist at de generelt går højt op i at stave korrekt på Facebook, og de er fuldt be- Diagrammet viser respondenternes gennemsnitlige rangering af hvor slemme stavefejlstyperne er hvis de skrives i fx en stil. Et er værst, og seks er mindst slem. > Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 7

8 vidste om at de selv dømmer og bliver dømt på deres staveevner. Jeg mener derfor ikke at der er grund til bekymring for det danske skriftsprogs status. Skriftsproget skal ligesom talesproget udvikle sig. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre. Det betyder dog ikke at vi ikke skal forsøge at lære de unge at stave alle ord korrekt. Elbros undersøgelse (2004) tyder på at de unge endnu er alene om deres tilbagelænede holdning til fejl i præsens-r og sær- og sammenskrivning, og selvom de ikke dømmer hinanden når de laver disse stavefejl, kan man ikke forvente at det samme gælder de ældre generationer. De irriteres af disse stavefejlstyper, og for de fleste af os fremstår folk med fejlene stadig som usikre sprogbrugere. Litteratur Elbro, Carsten (2004): Irriterende stavefejl i Mål og Mæle, 27 (3), Kristiansen, Tore (1999): Unge sprogholdninger i Næstved 89 og 98. Danske Folkemål 41, Kristiansen, Tore (red.) (2006): Nordiske sprogholdninger. En masketest, Novus Forlag, Oslo. Kristiansen, Tore, Peter Garrett & Nikolas Coupland (2005): Introducing subjectivities in language variation and change. Acta Linguistica Hafniensia, vol. 37, g Holger Fortolker, klogeåge og Bikerjens eller er det Biker-Jens? Af Margrethe Heidemann Andersen I Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012, 12, stk. 3, står der at Navne på personer, herunder fornavne, mellemnavne, efternavne, øgenavne, kælenavne og tilnavne, skrives med stort: Else, Else Hansen, Anne Friis Jensen, Peter Overgård, Hansen, Fyrtårnet, Fy, Bivognen, Bi, Putte, Børge Braktud, Kirsten Giftekniv, Thorkil Livrem, PH, Storm P., Store Robert, Valdemar Sejr, Alexander den Store, Gorm den Gamle, Margrethe den Anden. Eksemplerne er alle enten almindelige danske personnavne (fx Else Hansen, Peter Overgård) eller navne (kælenavne, øgenavne eller tilnavne) på kendte danskere (fx PH, Thorkil Livrem, Valdemar Sejr, Margrethe den Anden). Undtagelserne er Kirsten Giftekniv der bruges om en person der forsøger at gøre to personer interesserede i hinanden (jf. Politikens Nudansk Ordbog, 2010) og Børge Braktud, der vistnok bruges som øgenavn for en person med braktud, altså 8 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

9 en fladtrykt næse. I de fleste af eksemplerne står propriet (egennavnet) først efterfulgt af et substantiv, et adjektiv e.l. der beskriver en egenskab ved den person der bærer fornavnet, fx Thorkil Livrem (om politikeren Thorkil Kristensen, der var forkæmper for flere spareprogrammer, jf. udtrykket at spænde livremmen ind ), og Valdemar Sejr (om Valdemar den Anden, der fik tilnavnet Sejr pga. sine mange erobringstogter). I et enkelt af eksemplerne står personnavnet dog på andenpladsen, mens det beskrivende adjektiv står på førstepladsen, nemlig Store Robert (om kunstneren Robert Jacobsen). Det er dog fælles for alle eksemplerne at de skrives i to ord, og at hvert ord skrives med stort. Det gælder også når propriet bliver brugt appellativisk, altså som fællesnavn, som Kirsten Giftekniv i eksemplet her: Jeg har altid været en Kirsten Giftekniv, og jeg elsker at se, når det hele går op, og det lykkes for mine medlemmer at finde den eneste ene (BT ). Lignende proprier der bruges appellativisk, som Holger Fortolker (om person der er tilbøjelig til at overfortolke), Karl Smart (om person der er (lovlig) smart) og Ole Opfinder (om person der er god til at opfinde ting), skal derfor alle skrives i to ord og med store begyndelsesbogstaver. Sådanne forbindelser adskiller sig altså ikke, hverken mht. udtale eller skrivemåde, fra toleddede personavne. Karl Smart skrives altså på samme måde som Karl Stegger, og Ole Opfinder skrives på samme måde som Ole Olsen. Klogeåge Sammensætninger som spørgejørgen og tudemarie er af en lidt anden type end Karl Smart og Kirsten Giftekniv. Betegnelserne spørgejørgen og tudemarie udtales begge med almindeligt sammensætningstryk, dvs. med hovedtryk på det første led og bitryk på det andet, og de skal derfor skrives i ét ord ligesom andre sammensætninger med hhv. spørge- og tude- som forled, fx spørgeskema og tudefjæs. Desuden bruges de begge normalt appellativisk og har således i almindelig sprogbrug mistet deres forbindelse til hovedpersonerne i børnebøgerne om den spørgelystne Jørgen og den tudevorne Marie. Derved ligner spørgejørgen og tudemarie de mange andre sammensætninger af denne type (se fx Nyt fra Sprognævnet 2010/4) der findes i dansk, fx kluddermikkel, sjuskedorte og dovenlars. Også klogeåge (der bruges om en person der er lidt for glad for at imponere andre med sin viden) skrives på denne måde, altså i ét ord og med lille begyndelsesbogstav. Bikerjens eller Biker-Jens? Derudover findes der en del eksempler på sammensætninger hvori der indgår et proprium, og som i sig selv fungerer som et proprium. Foruden Bikerjens (om en af de tidligere deltagere på Robinsonekspeditionen) er der fx Fattigcarina (om den enlige mor der af SF s Özlem Cekic blev fremhævet som et eksempel på en fattig person i Danmark) og Facebookditte (om Venstres tidligere pressekonsulent der på Facebook kom med sine uforbeholdne meninger om ansatte på Christiansborg) for blot at nævne nogle få, kendte eksempler. Alle de nævnte eksempler udtales med almindeligt sammensætningstryk og skal derfor skrives i ét ord. Men i modsætning til spørgejørgen > og tudemarie er der her tale om proprier, der ovenikøbet betegner nulevende danskere. Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 9

10 Sammensætninger som Fattigcarina og Bikerjens (altså sammensætninger der indeholder et proprium, og som i sig selv er et proprium) skal ifølge Retskrivningsordbogens skrives med stort begyndelsesbogstav, fx Nillermand, Annapige, Nazityskland og Udkantsdanmark. Reglen gælder altså både for de sammensætninger hvor propriet står på førstepladsen (Annapige), og for de sammensætninger hvori propriet kommer på andenpladsen (Nazityskland). Der står ganske vist ikke direkte noget om hvordan man skriver sammensætninger hvor det er et personnavn (og ikke et landenavn) der står på andenpladsen, men hvis man kan skrive Vestjylland, Sydsjælland og Nazityskland på denne måde, må man også kunne skrive Bikerjens, Fattigcarina og Facebookditte. Problemet er blot at disse skrivemåder strider mod den almindelige sprogbrug hvor man vist nærmest kun ser skrivemåder med bindestreg, altså Biker-Jens (evt. biker-jens), Fattig-Carina (evt. fattig-carina) og Facebook-Ditte (evt. facebook-ditte). Man kan også støde på skrivemåder uden bindestreg, altså BikerJens, FattigCarina og FacebookDitte, men disse skrivemåder er ikke korrekte ifølge de almindelige principper om brugen af små og store bogstaver i dansk og kan derfor ikke forsvares. Og da proprier altid skal skrives med stort begyndelsesbogstav, må stavemåden biker-jens også siges at være ukorrekt. Men da brugen af bindestreg er så udbredt som den er og da den i øvrigt ikke er i modstrid med de gældende regler - må stavemåden med bindestreg kunne forsvares. Det betyder at både Bikerjens og Biker-Jens (og tilsvarende Fattigcarina og Fattig-Carina og Facebookditte og Facebook-Ditte) er korrekte stavemåder. I øvrigt er dannelsen til- Margrethe Heidemann Andersen er seniorforsker i Dansk Sprognævn syneladende ret populær. Da partiet Høyre vandt det norske folketingsvalg i september 2013, kunne man i de danske medier læse om Norges Jern-Erna (en skrivemåde hvor bindestregen i øvrigt må være næsten obligatorisk af hensyn til læsbarheden), ligesom grundlæggeren af Jensens Bøfhus er kendt under tilnavnet Bøf-Jensen (eller Bøfjensen). Lille-Jørgen At det ikke altid er helt nemt at afgøre hvordan sammensætninger af den type der har været beskrevet i artiklen her, skal skrives, kan eksemplet Lille Jørgen (eller Lille-Jørgen eller Lillejørgen) illustrere. Udtales propriet med tryk på såvel Lille som på Jørgen, skal det skrives i to ord med stort begyndelsesbogstav (ligesom Store Robert eller Blå Bjarne, der bruges om en bestemt vælgertype der svinger mellem rød og blå blok), altså Lille Jørgen. Udtales det med sammensætningstryk, kan det skrives Lillejørgen eller Lille-Jørgen (ligesom Bikerjens og Biker-Jens). Og er Jørgen slet ikke lille, men derimod spørgelysten, taler vi om en spørgejørgen, der dermed slet ikke er et proprium. g 10 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

11 Spørgsmål og svar Virus, virusser, vira Spørgsmål: Pluralisformen af det oprindelig latinske ord virus har været genstand for debat i dagspressen med udgangspunkt i et spørgsmål til Dansk Sprognævn. Hvad er den korrekte form, og hvor kommer den egentlig fra? Svar: Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012, giver tre muligheder, nemlig virus, virusser og vira. De to første følger etablerede danske bøjningsmuligheder, nemlig nul eller -er som pluralisendelse. Den sidste er en nydannelse, måske under påvirkning af eller direkte lånt fra engelsk, hvor den også findes. Relativt ny, i hvert fald; den har stået i Retskrivningsordbogen siden 1955, og den findes også i andre ordbøger siden 50 erne. En af debattørerne ville afskaffe formen vira med henvisning til at virus på latin skulle være fjerde bøjning og flertalsformen derfor virus eller til nød fordansket som virusser. En anden mente at problemet var let at løse, med henvisning til at virus skulle være et intetkønsord af anden bøjning, og det skulle give formen vira som den eneste korrekte. Begge tager udgangspunkt i at ordet ikke bare er oprindelig latinsk, nu optaget i dansk, men at det skal behandles som et latinsk ord og derfor skal bøjes i overensstemmelse med den latinske grammatik. Men for det første er det ifølge sprognævnsbekendtgørelsen udtrykkelig Sprognævnets opgave at sørge for at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk, ikke at sørge for at låneord bøjes i overensstemmelse med forholdene i det långivende sprog. Det gælder især ord fra græsk, latin og fransk, mens ord fra andre sprog (fx engelsk) som hovedregel [skrives] i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis. Dette princip giver mulighederne virus og virusser. Et andet hovedprincip er at et ords skrivemåde kan justeres i overensstemmelse med den praksis som følges af gode og sikre sprogbrugere i deres skriftlige sprogbrug. Det åbner for vira. Hvis man søger efter de tre former på Ugeskrift for Lægers hjemmeside, så finder man 586 gange virus, som både kan være singularis og pluralis, 50 gange vira, som kun kan være pluralis, og 1 gang virusser, som også kun kan være pluralis. I de landsdækkende dagblade er tallene for de sidste to år 957 gange virus, 154 gange vira, og 20 gange virusser. Altså nogenlunde samme fordeling som i ugeskriftet, men relativt med lidt flere > vira og virusser. Både virus og vira er altså ret udbredt blandt gode og sikre brugere af Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 11

12 dansk sprog og dansk lægesprog, og derfor bør de også findes i Retskrivningsordbogen. Man kan følge udviklingen i lægesproget i Klinisk Ordbog. I 4. udgave fra 1951 står der: ordet har i klassisk latin ingen flertalsform; nu til dags benytter human- og veterinærpatologer gerne vira, plantepatologer virus som flertalsform ; i 5.udgave fra 1958 står der: nu til dags benytter nogle virus, andre vira som flertalsform ; og siden 7. udgave fra 1966 har formuleringen været som flertalsform benyttes nu almindeligt virus, tidligere ofte vira. For det andet er det på ingen måde ligetil at afgøre hvordan ordet skulle bøjes på (klassisk) latin. Problemet er at det latinske ord virus havde en helt anden betydning end det danske ord virus. På klassisk latin betød det slim eller gift, og derfor havde det, ligesom det danske ord slim, ikke nogen pluralisform. Ord der betegner noget der ikke kan tælles, kan ikke have pluralisformer. Derfor er det ikke mærkeligt at der ikke kendes en klassisk latinsk tekst med en pluralisform. Men på dansk og andre moderne sprog bruges ordet om en bestemt type af smitstoffer, altså om noget der kan tælles, og derfor opstår der behov for en pluralisform. Hvis denne udvikling havde fundet sted i oldtiden, ville de gamle romere sikkert have fundet pluralisformen i det bøjningsmønster ordet i øvrigt følger. Hvis ordet havde været fjerde bøjning, så havde det kunnet danne pluralisformen virus i analogi med andre ord af denne bøjning. Men ordbøgerne og grammatikkerne er enige om at virus er anden bøjning, så det går ikke. På nettet kan man finde en diskussion af muligheden for at virus er fjerde bøjning (http:// cervone.gmu.edu/etc/virus.html). Det viser sig at denne mulighed hviler på at ordet ét bestemt sted i én tekst af en forfatter der ikke havde latin som modersmål, fortolkes som en genitivform, men der er også andre fortolkningsmuligheder. Virus som pluralisform er med andre ord ikke god latin, men dansk. Men så anden bøjning da? Her finder vi pluralis på a ved intetkønsord som templum, templa, og virus er intetkøn. Men virus er en undtagelse fra reglen om at intetkønsord af anden bøjning ender på um, så der kan heller ikke her findes nogen analogi. Vira som pluralisform er derfor heller ikke god latin, men dansk (og engelsk), selv om den afviger fra de gængse danske bøjningsmønstre. Begrundelsen for de danske (og andre moderne) pluralisformer findes ikke i latin, men i den moderne sprogbrug. Det er egentlig ikke så sært, for indtil for ca. 150 år siden var der ikke brug for dem, og da der blev brug for dem, var latin for længst et dødt sprog. OR 12 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

13 Type-2-diabetes-behandling Spørgsmål: Det fremgår af 57.7 i Retskrivningsordbogen (4. udgave, 2012) at man bruger bindestreg i sammensætninger som formel 1-racer og type 2-diabetes. Men hvad gør man hvis man vil føje endnu et led til sådanne sammensætninger? Skal det skrives type 2-diabetes-behandling eller type 2-diabetesbehandling eller evt. noget helt tredje? Svar: Det skal skrives type 2-diabetes-behandling eller eventuelt type-2-diabetes-behandling. Forklaringen er at type 2-diabetes-behandling består af 3 led, nemlig type 2 + diabetes + behandling. Førsteleddet type 2 består af et substantiv og et taltegn og er skrevet i mere end ét ord. Når en sådan forbindelse sættes sammen med endnu et led, kræves der en bindestreg mellem sammensætningsdelene (jf om gruppesammensætninger), altså type 2-diabetes. Type 2-diabetes kan så være førsteled i en ny gruppesammensætning, nemlig type 2-diabetes-behandling, hvilket altså udløser endnu en bindestreg. Ifølge retskrivningsreglerne må man også sætte bindestreg mellem alle sammensætningsdelene i sådanne sammensætninger, og det vil sige at type-2-diabetes-behandling også er en korrekt skrivemåde. MHA Sagen er bøf Spørgsmål: Er det danske udtryk sagen er bøf mon lånt og omfortolket fra svensk? Svar: Det er lykkedes mig at finde frem til to udklip om at det danske udtryk sagen er bøf er lånt fra svensk saken er biff. I Kaj Boms Mere om slang (1950) står der om udtrykket: Det synes der jo ikke mening skabt i, men går man til svensk, finder man soldaterudtrykket»saken er biff«, opstået ved udlæsning av dokumentpåskriften»bif.«, forkortelse for»bifalles«. Og svensk»biff«betyder jo netop»bøf«. Ordet er sikkert kommet til Danmark lige efter kapitulationen 1945 med de hjemvendende danskere. I det andet udklip fra Politiken oplyser Poul Lillesø fra Dragør at: Det besynderlige udtryk «Sagen er bøf» er efter alt at dømme begyndt som lufthavns-slang i SAS. I Sverige godkendes ansøgninger med påtegning bif = bifaldet. (Saken er bifallen). Muligvis via lydligheden med engelsk beef er det gået over til «Sagen er bøf» som en humoristisk, madglad folkeetymologi. IEM Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 13

14 Piloter Spørgsmål: Kan ordet pilot bruges som betegnelse for guide, vejleder? Svar: Uden for sammensætninger bruges ordet pilot i dag næsten kun i betydningen person der styrer et luftfartøj. Det fremgår af opslaget i Den Danske Ordbog (http:// ordnet.dk/ddo/ordbog?query=pilot), som er den største ordbog der beskriver den aktuelle sprogbrug: person som (erhvervsmæssigt) flyver et luftfartøj synonym: flyver, se også trafikflyver Men i vores samlinger finder man også sammensatte ord som dragsterpilot, formel 1-pilot og speedbådspilot om personer der styrer andre (hurtige) befordringsmidler. I Ordbog over det danske Sprog (http:// ordnet.dk/ods/ordbog?query=pilot,1), som beskriver sprogbrugen fra omkring 1700 til omkring 1950, har ordet den overordnede betydning: 1) person, der styrer et med ror forsynet befordringsmiddel. Herunder hører så to underbetydninger: 1.1) (nu sj.) d. s. s. Lods 1. Lybekkerne toge (vejen gennem Storebælt) og komme med deres Skibe lykkeligen igiennem ved Hielp af erfarne Piloter. Holb. DH.II.817. VThist. B ) fører af luftskib (-ballon) ell. (især) f l y v e m a - skine. Meyer. 8 JVJens. SØ.36. jf. Pilotballon, (meteorol.) om en til meteorologiske iagttagelser opsendt, med fører (pilot) forsynet ballon. OrdbS. Fra 1960 bliver ordet udbredt som førsteled i sammensætninger som pilotforsøg, pilotprojekt i betydningen forsøgs-; prøve-; skitse-, senere også som andet led i ord som fartpilot (1978), parkpilot (2005) med betydningen automatisk styresystem, begge med afsæt i den gamle betydning af ordet: lods, måske under påvirkning fra engelsk hvor begge de betydninger som ODS giver, er levende. Supplementet til ODS har autopilot med et belæg fra 1930 erne. Også betydningen guide, vejleder, som er blevet udbredt når ordet anvendes som andet sammensætningsled, tager afsæt i den gamle betydning lods. Det tidligste ord af den type er sandsynligvis kaospilot, som vi har registreret første gang i 1991 da uddannelsen blev oprettet. Lidt senere dukker gadepilot og sexpilot op, begge fra 1996 og begge knyttet til kommunale projekter, det sidste med det formål at lære unge at bruge prævention. Kærlighedspilot (2005) er sandsynligvis en engangsdannelse. De ord spørgeren selv anfører som eksempler på den nye brug, stresspilot, helbredspilot, procespilot og sundhedspilot, viser også tydeligt at ordet pilot kan have betydningen lods, guide, vejleder når det bruges som andetled i sammensætninger. Når ordet bruges alene, forekommer det derimod sjældent eller aldrig i denne betydning. OR 14 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

15 Vy eller vue? Spørgsmål: Jeg har til min overraskelse opdaget at ordet vue (altså udsigt ) også kan skrives vy. Er det nogen særlig almindelig stavemåde? Svar: Nej, det er det ikke, men der er tale om en forholdsvist gammel dansk stavemåde af det franskeord vue. Ordet er første gang med i Saabys Retskrivningsordbog, 7. udgave, 1918, med stavemåderne vu eller vy. Disse to stavemåder bibeholdes indtil den første udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 1955, hvor ordet staves vue (altså som på fransk) eller vy. I Den Danske Netordbog på ordbogen.com kan man under opslagsordet vy læse at denne stavemåde ikke anbefales, og at man i stedet rådes til at bruge vue. Det er et tydeligt tegn på at stavemåden vy ikke er særligt udbredt i dansk, og det bekræftes da også af en søgning på Infomedia i august 2013: Her får et vue 1941 hits, mens et vy kun får 7 hits. Når begge stavemåder alligevel findes i Retskrivningsordbogen, skyldes det at man har ønsket at beholde en gammel fordanskning som vy i retskrivningen, også selvom den tilsyneladende kun sjældent bruges. I øvrigt ser det ud til at man ofte bruger det engelske ord view i betydningen udsigt som i dette citat fra Politiken : Bakketoppen midt i dalen tilbyder et view udover et panorama af besynderlige bjergformationer, der omkranser en frodig dal-eng bevokset med Californiske red-pines. Dette ord findes dog indtil videre kun i fremmedordbøgerne. MHA Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 15

16 Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V id.nr: Nyt fra 2013/4 december Unges holdninger til stavefejl på Facebook 1 Holger Fortolker, klogeåge og Bikerjens eller er det Biker-Jens? 8 s p ø r g s m å l o g s v a r Virus, virusser, vira 11 Type-2-diabetes-behandling 13 Sagen er bøf 13 Piloter 14 Vy eller vue? 15 Næste nummer udkommer i marts 2014 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Dtp: Jannerup A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Parallelsproglighed i teori og praksis

Parallelsproglighed i teori og praksis 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Exit poll eller valgstedsmåling?

Exit poll eller valgstedsmåling? 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk 2010/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Søren Christian Nissen

Søren Christian Nissen Fraværsprotokol Søren Christian Nissen www.sc-nissen.dk e-mail: sc.nissen@sc-nissen.dk Fraværsprotokol version 5.5-22-08-2010 Adobe InDesign CS4 2 Indholdsfortegnelse Makroer...3 Ændre makrosikkerhed...3

Læs mere

De styrer sproget for vildt

De styrer sproget for vildt De styrer sproget for vildt Af Kirsten Rask Jamen, sproget udvikler sig. Det er efterhånden en forslidt frase, især når den bliver brugt til at lukke for yderligere diskussion. Gang på gang hører vi at

Læs mere

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse 2012/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord.

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Øvelsen med afledninger og sammensætninger På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Vi lavede herefter øvelse, hvor I havde læst en lille idealtekst og studeret

Læs mere

Skriftlig opgave. Sproget i de nye medier

Skriftlig opgave. Sproget i de nye medier Skriftlig opgave Sproget i de nye medier Materiale Tekst 1. Anita Bay Bundegaard: Skrift og tale, Klumme i Politiken 9.3.2013 Tekst 2. Michael Halskov: Er du okay, Kronik i Fyens Stiftstidende 26.10. 2013.

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Odør eller odeur? Om skrivemåden af odør og andre franske låneord i dansk

Odør eller odeur? Om skrivemåden af odør og andre franske låneord i dansk 2013/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Retskrivningsordbogen 2012

Retskrivningsordbogen 2012 2013/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Unge og gamle holdninger til bandeord

Unge og gamle holdninger til bandeord 2011/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer 2012/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Kronik: Det skal kunne betale sig at tænke sig om!

Kronik: Det skal kunne betale sig at tænke sig om! Kronik: Det skal kunne betale sig at tænke sig om! Kristian Kreiner April 2008 I denne kronik vil jeg illustrere, hvordan man i byggeriet kan komme galt af sted, når man tænker sig om og gør sig umage.

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet og lægge nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Nye traditioner Nye ord

Nye traditioner Nye ord 2011/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere