Unges holdninger til stavefejl på Facebook

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges holdninger til stavefejl på Facebook"

Transkript

1 2013/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Unges holdninger til stavefejl på Facebook Af Anna Kristiansen Man hører ofte folk beklage sig over hvor dårligt især de unge staver på de nye medier. Bekymringerne går især på at de særskriver selv etablerede sammensætninger, glemmer eller fejlagtigt tilføjer præsens-r i verber der ender på -re, og undlader stort begyndelsesbogstav efter punktum og i proprier. En af konklusionerne på en holdningsundersøgelse som jeg lavede sammen med tre medstuderende i foråret 2012, var at det er en udbredt opfattelse at de nye sociale medier er den største trussel mod det danske skriftsprog der findes. 38 procent af de i alt 525 respondenter i undersøgelsen mente at sociale medier var en større trussel mod skriftsproget end fx ungdomssprog, påvirkning fra engelsk, ukorrekt sprogbrug i de traditionelle medier og mangelfuld undervisning i skolerne. Men er folk da helt ligeglade med hvordan de selv og andre staver på Facebook? Eller afhænger det måske af stavefejlstypen? Det er hvad jeg har undersøgt i mit speciale, Det er lidt dumt hvis man ikke kan stave, ik? Unges bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl i statusopdateringer på Facebook. Her fik jeg 352 danske gymnasieelever, handelsskoleelever og elever på teknisk skole i alderen år til at svare på en sprogmasketest (se nedenfor) og et spørgeskema. Sprogmasketesten skulle afsløre de unges ubevidste holdninger til en række udvalgte stavefejlstyper når de bliver lavet på Facebook, mens jeg i spørgeskemaet åbent spurgte til deres holdninger til disse stavefejlstyper for senere at kunne sammenligne de ubevidste holdninger med de bevidste. Når jeg ser på såvel bevidste som ubevidste holdninger, skyldes det at man ved tabuiseret sprogbrug ofte ser at folks bevidste og ubevidste sprogholdninger ikke stemmer overens (Kristiansen 1999, 2006). Man tror måske at man er mere tolerant over for >

2 folk der laver stavefejl, end man reelt er, eller måske mener man omvendt at man mister al respekt for folk der laver stavefejl på nettet, mens man måske i virkeligheden oftest overser fejlene. Når det er interessant at undersøge sprogholdninger, er det fordi man har en formodning om at sprogholdninger skaber sprogforandring: Hvis man synes at stavefejl er irriterende, vil man sandsynligvis gøre sig umage med at undgå at lave dem. Kun hvis de unge generelt er ligeglade med stavefejl eller måske ligefrem synes der er noget godt ved dem, er det sandsynligt at de vil ignorere retskrivningsnormerne i fremtiden (Kristiansen, Garrett & Coupland 2005). Sprogmasketesten Sprogmasketesten er en meget etableret metode til undersøgelser af ubevidste sprogholdninger til forskellige typer af talesprog, især inden for dialektforskning. Den går ud på at man giver et antal respondenter et afkrydsningsskema med forskellige antonyme skalaer og beder dem bedømme nogle personer på disse skalaer ud fra en lille sprogprøve. Respondenterne må ikke vide hvad det præcis er man undersøger, og man mener derfor at kunne nå ind til deres ubevidste sprogholdninger med denne metode. I min undersøgelse var sprogprøverne i masketesten autentiske eksempler på facebookopdateringer som jeg havde anonymiseret. Jeg havde to varianter af sprogmasketesten, hvoraf cirka halvdelen af respondenterne fik den ene og halvdelen den anden. De to varianter afveg kun fra hinanden ved at der i den ene var stavefejl i statusopdatering 2, 5, 6, 8, 10 og 11, og den anden havde stavefejl i statusopdatering 3, 4, 7, 9, 12 og 14. Således er der altså en korrekt og en ukorrekt version af statusopdateringerne. Fx lyder opdatering 8 i version A: Undskyld, men hvad sker der lige for mig og damer?, mens den i version B mangler det stumme h i hvad: Undskyld, men vad sker der lige for mig og damer?. På den måde har jeg kunnet sammenligne de unges holdninger til den samme statusopdatering med og uden stavefejl og se om de vurderede personen med stavefejl anderledes end personen uden. Ingen af de to sprogmaskevarianter havde stavefejl i statusopdatering 1 og 13. De unges bedømmelser af personerne bag disse to statusopdateringer skulle derfor nødigt adskille sig for meget fra hinanden da det ville indikere at der var for stor forskel på de to respondentgrupper, og man ville derfor ikke kunne regne med eventuelle forskellige holdninger til de øvrige statusopdateringer med og uden stavefejl. Jeg har begrænset mig til kun at undersøge holdninger til ortografiske fejl, altså afvigelser fra normen der kan formodes at være utilsigtede. Det er naturligvis altid problematisk at kategorisere på baggrund af hensigt, men kategorien skal ses som modsætning til tydeligt tilsigtede kreative staveformer som fx HVAD?!?!?!?!, knuzzer og 4real?. De stavefejlstyper som jeg har valgt at undersøge holdninger til, er sær- og sammenskrivningsfejl (møde pligt for mødepligt, enelleranden for en eller anden, røv hul for røvhul og matematik opgave amok for matematikopgaveamok), manglende præsens-r (køre for kører og score for scorer), fonologisk betingede vokalfejl (værden for verden og kvestet for kvæstet), fejl ved stumme bogstaver (vad for hvad og veninner for veninder) og fejl i 2 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

3 dobbelt- og enkeltkonsonant (stike for stikke og køtter for køter). I spørgeskemaet har jeg endvidere spurgt om holdninger til slåfejl og forkert brug af store og små bogstaver. Nedenfor har jeg indsat et eksempel fra sprogmasketesten hvoraf de skalaer som respondenterne skal bedømme personerne bag statusopdateringerne på, fremgår (eksemplet er uden stavefejl). Hvordan tror du denne dreng er? (sæt ét kryds per linje) klog usikker tjekket frembrusende spændende ikke til at stole på effektiv snobbet flink dum selvsikker utjekket genert kedelig til at stole på sløv nede på jorden usympatisk I spørgeskemaet stillede jeg de unge en række spørgsmål om hvor meget de gik op i stavning på Facebook, og om de generelt blev irriteret over stavefejl på siden. Derudover bad jeg dem anføre om en række stavefejlstyper var slemme når de blev lavet på Facebook, og derefter at rangere hvilke af typerne der ville være værst at lave her. Grafen viser fordelingen af respondenternes svar på spørgsmålet Hvor meget betyder det for dig hvordan du staver på Facebook? fordelt på en femtrinsskala, hvor 1 er Det betyder ingenting og 5 er Det betyder rigtig meget. > Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 3

4 De unge gør sig umage Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser at de adspurgte unge faktisk går temmelig højt op i deres stavning på Facebook. Som det fremgår af grafen, går respondenterne generelt højt op i hvordan de staver på Facebook: Hele 77 % har sat deres kryds ved enten 4 eller 5. Og det afspejler fint de holdninger de unge fremførte i de debatter vi havde efter spørgeskemaudfyldelsen. De unge fortalte her at de syntes det var pinligt at lave stavefejl på Facebook for som en af dem sagde: Man vil jo ikke have at folk skal tro at man er sådan en dum en der ikke kan stave. Fejl ved stumme bogstaver er de værste Resultaterne fra spørgeskemaet viser at de unge mener at fejl i stumme bogstaver er den værste af de udvalgte stavefejlstyper. 89 % svarede bekræftende på at det var slemt at lave denne type stavefejl på Facebook. Den næstværste stavefejlstype var ifølge de unge fejl i dobbelt- og enkeltkonsonanter som 80 % mente var slemme. Til sammenligning fandt blot 29 % fejl i sær- og sammenskrivning slemt, og 44 % mente at præsens-r-fejl var slemme. Diagrammet på side 5 viser den procentmæssige svarfordeling på spørgsmålet Er følgende stavefejl slemme hvis de skrives på Facebook? Som det fremgår af diagrammet, er det et fåtal af de unge der finder forkert brug af store og små bogstaver, slåfejl og sær- og sammenskrivningsfejl på Facebook slemme. Det er et interessant resultat fordi de to førstnævnte fejltyper må formodes at være de letteste at undgå. Resultatet antyder således at de unge finder det værre at være en dårlig staver end at være en doven staver. Statusopdatering En statusopdatering er på Facebook en kommentar man kan skrive som bliver vist på ens facebookvenners startside når de logger på Facebook. Der findes ikke noget afgrænset emne for statusopdateringer, men det er ofte en holdningstilkendegivelse, en lille anekdote om noget man har oplevet, eller nyheder om hvad der foregår i ens liv. Ingen fordele ved at stave dårligt Jeg har signifikanstestet alle forskelle på de unges vurderinger af sprogmasketesten. Ved alle signifikante forskelle er personen bag statusopdateringen med stavefejl blevet vurderet mere negativt end uden stavefejl. Der er således intet der tyder på at de unge på nogen af skalaerne oplever stavefejlene positivt. Der var ingen signifikante forskelle i vurderingerne af de to opdateringer der var ens i de to versioner af testen, hvilket altså indikerer at de to respondentgrupper er ens nok til at det er rimeligt at sammenligne deres vurderinger. Der var ligeledes ingen signifikante forskelle på nogen af statusopdateringerne på skalaerne frembrusende genert, til at stole på ikke til at stole på, nede på jorden snobbet og spændende kedelig hvilket tyder på at stavefejl ikke i sig selv har nogen indflydelse på hvordan man bliver opfattet på disse skalaer. Resultaterne viser at det derimod især er på de skalaer der har at gøre med kompetence, nemlig effektiv-sløv, selvsikker-usikker og især klog-dum, 4 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

5 Diagrammet viser den procentmæssige svarfordeling på spørgsmålet: Er følgende stavefejl slemme hvis de skrives på Facebook? man bliver nedvurderet når man laver stavefejl på Facebook. Som i spørgeskemaet er de stærkeste resultater i sprogmasketesten angående fejl ved stumme bogstaver. I begge testens statusopdateringer med fejl i stumme bogstaver bliver personen med stavefejl vurderet som signifikant dummere end personen der staver ordet korrekt. Personen der staver hvad uden h bliver desuden vurderet som signifikant mindre tjekket og signifikant mere sløv end når ordet er korrekt stavet. Sprogmasketesten underbygger således resultatet fra spørgeskemaet om at fejl i stumme bogstaver ifølge de unge er den værste af de udvalgte fejltyper man kan lave på Facebook. Andre resultater af sprogmasketesten er mindre entydige. Fx bliver personerne med køre i stedet for kører, køtter i stedet for køter og kvestet for kvæstet vurderet som signifikant dummere end personerne der staver disse ord korrekt, men der er ingen signifikante forskelle på de samme stave- fejlstyper score i stedet for scorer, stike for stikke og værden for verden. Der kan være mange grunde til dette, fx kan det være at respondenterne ikke har opdaget de sidstnævnte stavefejl. En anden mulighed er at de unge ikke, som jeg i denne undersøgelse er gået ud fra, nedvurderer bestemte typer af stavefejl, men i stedet bestemte ord, og at det konstruerede fejltypebegreb jeg bruger i min undersøgelse, ikke er gældende hos de unge. Måske vækker manglende præsens-r i køre stærke følelser hos de unge fordi det er et relativt ofte forekommende verbum, mens score ikke gør det fordi det ikke forekommer lige så hyppigt, eller måske fordi det er et engelsk låneord som man derfor har større tolerance for ikke følger de danske bøjningsmønstre. Sær- og sammenskrivningsfejl er klart den fejltype som de unge reagerede mindst på i de to sprogmaskeversioner på trods af at der var > fire eksempler på denne fejltype. Kun personen der skrev enelleranden blev vurderet Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 5

6 som signifikant mere sløv end personen der stavede det korrekt, hvorimod der ingen signifikante forskelle var på de øvrige skalaer. Også dette resultat stemmer altså meget godt overens med resultatet af spørgeskemaundersøgelsen. Der er ingen signifikante forskelle på hvordan piger og drenge vurderer stavefejlene i sprogmasketesten. Det mest iøjnefaldende, og for mig overraskende, resultat var at de unge ikke fandt præsens-r-fejl og sær- og sammenskrivningsfejl slemme. Dette resultat står nemlig i skarp kontrast til en undersøgelse som Carsten Elbro lavede i 2004 af Mål og Mæles læsere (Elbro 2004) om de mest irriterende stavefejl. Elbros respondenter mente at fejl i præsens-r var den mest irriterende stavefejlstype skarpt efterfulgt af fejl i sær- og sammenskrivning. De forskelle der er mellem Elbros og mine resultater, skyldes muligvis at Elbros respondenter var ældre og mere sprogligt bevidste end mine. I hvert fald er de yngre generationer mere tolerante overfor disse typer af stavefejl end de ældre. Påvirkning fra engelsk eller fra autokorrekturen? Men hvorfor mener de unge ikke at det er et stort problem at sær- og sammenskrive ord forkert og at lave præsens-r-fejl? Flere af de unge sagde at det sjældent var meningsforstyrrende fejl, og at man jo kunne regne meningen ud ud fra sammenhængen. Dette argument holder dog næppe, eftersom fejl i stumme bogstaver, som de unge jo fandt, var den værste stavefejlstype, som regel heller ikke er meningsforstyrrende. Min bedste forklaring på de unges afslappede holdning til sær- og sammenskrivningsfejl er den stadige indflydelse fra engelsk hvor man i høj grad særskriver ord og alligevel forstår meningen ud fra sammenhængen. En anden forklaring kan være at de unge til tider har for stor tiltro til computerens stavekontrol, som nogle gange sætter røde streger under helt legitime sammenskrivninger, mens den fint accepterer særskrivningsversionen. Således vildleder computeren de unge til at tro at deres rigtigt sammensatte ord er en fejl, ligesom den ikke retter fejlagtige særskrivninger. På samme måde retter stavekontrollen ikke præsens-r-fejl fordi den ikke kan foretage en tilstrækkelig god grammatisk sætningsanalyse. Hvordan ser det ud i de traditionelle medier? Spørgsmålet er så om disse holdninger er genrespecifikke for facebookmediet, eller om de unge har de samme holdninger til stavefejlstyperne i de traditionelle medier. Jeg har lavet en mindre tillægsundersøgelse med tre klasser på Brøndby Gymnasium som respondenter. Eleverne har fået det samme spørgeskema som mine øvrige respondenter, blot med den undtagelse at disse elever blev bedt om at tage stilling til stavefejlene hvis de var i fx en stil. Resultaterne af denne undersøgelse kan naturligvis ikke formodes at være repræsentative for unge danskere i samme grad som mine andre undersøgelser fordi der er så få respondenter, men de kan måske alligevel give et praj om hvordan de unges holdninger er. I undersøgelsen rangerede de unge stavefejlene næsten ligesom de unge i det oprindelige 6 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

7 spørgeskema. Dog mente de ikke overraskende at det generelt var lidt værre at lave stavefejl i en dansk stil end på Facebook. Et overraskende resultat var at forkert brug af store og små bogstaver i denne undersøgelse blev rangeret som den værste stavefejlstype hvis den skrives i en stil, hvor den var den mindst slemme stavefejl på Facebook. De øvrige stavefejlstyper blev rangeret i samme rækkefølge som i den tidligere undersøgelse. Resultatet tyder således på at forkert brug af store og små bogstaver er den eneste af stavefejlstyperne som de unge har genreafhængige holdninger til. Igen skal det dog pointeres at det vil kræve nye undersøgelser at fastslå dette fuldstændigt. Kan undersøgelsen sige noget om fremtiden? Hvis jeg ud fra min undersøgelse skal give et bud på udviklingen i ortografien, vil det være Anna Kristiansen er videnskabelig medarbejder i Dansk Sprognævn. at man i fremtiden skal forvente at de unge i stadig større grad vil lave fejl i sær- og sammenskrivning. De finder ikke denne fejltype særlig slem og dømmer ikke andre der laver den, og deres motivation for at stave disse ord korrekt kan derfor forventes at være temmelig lille. Det samme er muligvis gældende for præsens-r-fejl, dog i lidt mindre grad. Man skal dog ikke forvente at de unge bare vil stave som det passer dem. Min undersøgelse har vist at de generelt går højt op i at stave korrekt på Facebook, og de er fuldt be- Diagrammet viser respondenternes gennemsnitlige rangering af hvor slemme stavefejlstyperne er hvis de skrives i fx en stil. Et er værst, og seks er mindst slem. > Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 7

8 vidste om at de selv dømmer og bliver dømt på deres staveevner. Jeg mener derfor ikke at der er grund til bekymring for det danske skriftsprogs status. Skriftsproget skal ligesom talesproget udvikle sig. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre. Det betyder dog ikke at vi ikke skal forsøge at lære de unge at stave alle ord korrekt. Elbros undersøgelse (2004) tyder på at de unge endnu er alene om deres tilbagelænede holdning til fejl i præsens-r og sær- og sammenskrivning, og selvom de ikke dømmer hinanden når de laver disse stavefejl, kan man ikke forvente at det samme gælder de ældre generationer. De irriteres af disse stavefejlstyper, og for de fleste af os fremstår folk med fejlene stadig som usikre sprogbrugere. Litteratur Elbro, Carsten (2004): Irriterende stavefejl i Mål og Mæle, 27 (3), Kristiansen, Tore (1999): Unge sprogholdninger i Næstved 89 og 98. Danske Folkemål 41, Kristiansen, Tore (red.) (2006): Nordiske sprogholdninger. En masketest, Novus Forlag, Oslo. Kristiansen, Tore, Peter Garrett & Nikolas Coupland (2005): Introducing subjectivities in language variation and change. Acta Linguistica Hafniensia, vol. 37, g Holger Fortolker, klogeåge og Bikerjens eller er det Biker-Jens? Af Margrethe Heidemann Andersen I Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012, 12, stk. 3, står der at Navne på personer, herunder fornavne, mellemnavne, efternavne, øgenavne, kælenavne og tilnavne, skrives med stort: Else, Else Hansen, Anne Friis Jensen, Peter Overgård, Hansen, Fyrtårnet, Fy, Bivognen, Bi, Putte, Børge Braktud, Kirsten Giftekniv, Thorkil Livrem, PH, Storm P., Store Robert, Valdemar Sejr, Alexander den Store, Gorm den Gamle, Margrethe den Anden. Eksemplerne er alle enten almindelige danske personnavne (fx Else Hansen, Peter Overgård) eller navne (kælenavne, øgenavne eller tilnavne) på kendte danskere (fx PH, Thorkil Livrem, Valdemar Sejr, Margrethe den Anden). Undtagelserne er Kirsten Giftekniv der bruges om en person der forsøger at gøre to personer interesserede i hinanden (jf. Politikens Nudansk Ordbog, 2010) og Børge Braktud, der vistnok bruges som øgenavn for en person med braktud, altså 8 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

9 en fladtrykt næse. I de fleste af eksemplerne står propriet (egennavnet) først efterfulgt af et substantiv, et adjektiv e.l. der beskriver en egenskab ved den person der bærer fornavnet, fx Thorkil Livrem (om politikeren Thorkil Kristensen, der var forkæmper for flere spareprogrammer, jf. udtrykket at spænde livremmen ind ), og Valdemar Sejr (om Valdemar den Anden, der fik tilnavnet Sejr pga. sine mange erobringstogter). I et enkelt af eksemplerne står personnavnet dog på andenpladsen, mens det beskrivende adjektiv står på førstepladsen, nemlig Store Robert (om kunstneren Robert Jacobsen). Det er dog fælles for alle eksemplerne at de skrives i to ord, og at hvert ord skrives med stort. Det gælder også når propriet bliver brugt appellativisk, altså som fællesnavn, som Kirsten Giftekniv i eksemplet her: Jeg har altid været en Kirsten Giftekniv, og jeg elsker at se, når det hele går op, og det lykkes for mine medlemmer at finde den eneste ene (BT ). Lignende proprier der bruges appellativisk, som Holger Fortolker (om person der er tilbøjelig til at overfortolke), Karl Smart (om person der er (lovlig) smart) og Ole Opfinder (om person der er god til at opfinde ting), skal derfor alle skrives i to ord og med store begyndelsesbogstaver. Sådanne forbindelser adskiller sig altså ikke, hverken mht. udtale eller skrivemåde, fra toleddede personavne. Karl Smart skrives altså på samme måde som Karl Stegger, og Ole Opfinder skrives på samme måde som Ole Olsen. Klogeåge Sammensætninger som spørgejørgen og tudemarie er af en lidt anden type end Karl Smart og Kirsten Giftekniv. Betegnelserne spørgejørgen og tudemarie udtales begge med almindeligt sammensætningstryk, dvs. med hovedtryk på det første led og bitryk på det andet, og de skal derfor skrives i ét ord ligesom andre sammensætninger med hhv. spørge- og tude- som forled, fx spørgeskema og tudefjæs. Desuden bruges de begge normalt appellativisk og har således i almindelig sprogbrug mistet deres forbindelse til hovedpersonerne i børnebøgerne om den spørgelystne Jørgen og den tudevorne Marie. Derved ligner spørgejørgen og tudemarie de mange andre sammensætninger af denne type (se fx Nyt fra Sprognævnet 2010/4) der findes i dansk, fx kluddermikkel, sjuskedorte og dovenlars. Også klogeåge (der bruges om en person der er lidt for glad for at imponere andre med sin viden) skrives på denne måde, altså i ét ord og med lille begyndelsesbogstav. Bikerjens eller Biker-Jens? Derudover findes der en del eksempler på sammensætninger hvori der indgår et proprium, og som i sig selv fungerer som et proprium. Foruden Bikerjens (om en af de tidligere deltagere på Robinsonekspeditionen) er der fx Fattigcarina (om den enlige mor der af SF s Özlem Cekic blev fremhævet som et eksempel på en fattig person i Danmark) og Facebookditte (om Venstres tidligere pressekonsulent der på Facebook kom med sine uforbeholdne meninger om ansatte på Christiansborg) for blot at nævne nogle få, kendte eksempler. Alle de nævnte eksempler udtales med almindeligt sammensætningstryk og skal derfor skrives i ét ord. Men i modsætning til spørgejørgen > og tudemarie er der her tale om proprier, der ovenikøbet betegner nulevende danskere. Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 9

10 Sammensætninger som Fattigcarina og Bikerjens (altså sammensætninger der indeholder et proprium, og som i sig selv er et proprium) skal ifølge Retskrivningsordbogens skrives med stort begyndelsesbogstav, fx Nillermand, Annapige, Nazityskland og Udkantsdanmark. Reglen gælder altså både for de sammensætninger hvor propriet står på førstepladsen (Annapige), og for de sammensætninger hvori propriet kommer på andenpladsen (Nazityskland). Der står ganske vist ikke direkte noget om hvordan man skriver sammensætninger hvor det er et personnavn (og ikke et landenavn) der står på andenpladsen, men hvis man kan skrive Vestjylland, Sydsjælland og Nazityskland på denne måde, må man også kunne skrive Bikerjens, Fattigcarina og Facebookditte. Problemet er blot at disse skrivemåder strider mod den almindelige sprogbrug hvor man vist nærmest kun ser skrivemåder med bindestreg, altså Biker-Jens (evt. biker-jens), Fattig-Carina (evt. fattig-carina) og Facebook-Ditte (evt. facebook-ditte). Man kan også støde på skrivemåder uden bindestreg, altså BikerJens, FattigCarina og FacebookDitte, men disse skrivemåder er ikke korrekte ifølge de almindelige principper om brugen af små og store bogstaver i dansk og kan derfor ikke forsvares. Og da proprier altid skal skrives med stort begyndelsesbogstav, må stavemåden biker-jens også siges at være ukorrekt. Men da brugen af bindestreg er så udbredt som den er og da den i øvrigt ikke er i modstrid med de gældende regler - må stavemåden med bindestreg kunne forsvares. Det betyder at både Bikerjens og Biker-Jens (og tilsvarende Fattigcarina og Fattig-Carina og Facebookditte og Facebook-Ditte) er korrekte stavemåder. I øvrigt er dannelsen til- Margrethe Heidemann Andersen er seniorforsker i Dansk Sprognævn syneladende ret populær. Da partiet Høyre vandt det norske folketingsvalg i september 2013, kunne man i de danske medier læse om Norges Jern-Erna (en skrivemåde hvor bindestregen i øvrigt må være næsten obligatorisk af hensyn til læsbarheden), ligesom grundlæggeren af Jensens Bøfhus er kendt under tilnavnet Bøf-Jensen (eller Bøfjensen). Lille-Jørgen At det ikke altid er helt nemt at afgøre hvordan sammensætninger af den type der har været beskrevet i artiklen her, skal skrives, kan eksemplet Lille Jørgen (eller Lille-Jørgen eller Lillejørgen) illustrere. Udtales propriet med tryk på såvel Lille som på Jørgen, skal det skrives i to ord med stort begyndelsesbogstav (ligesom Store Robert eller Blå Bjarne, der bruges om en bestemt vælgertype der svinger mellem rød og blå blok), altså Lille Jørgen. Udtales det med sammensætningstryk, kan det skrives Lillejørgen eller Lille-Jørgen (ligesom Bikerjens og Biker-Jens). Og er Jørgen slet ikke lille, men derimod spørgelysten, taler vi om en spørgejørgen, der dermed slet ikke er et proprium. g 10 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

11 Spørgsmål og svar Virus, virusser, vira Spørgsmål: Pluralisformen af det oprindelig latinske ord virus har været genstand for debat i dagspressen med udgangspunkt i et spørgsmål til Dansk Sprognævn. Hvad er den korrekte form, og hvor kommer den egentlig fra? Svar: Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012, giver tre muligheder, nemlig virus, virusser og vira. De to første følger etablerede danske bøjningsmuligheder, nemlig nul eller -er som pluralisendelse. Den sidste er en nydannelse, måske under påvirkning af eller direkte lånt fra engelsk, hvor den også findes. Relativt ny, i hvert fald; den har stået i Retskrivningsordbogen siden 1955, og den findes også i andre ordbøger siden 50 erne. En af debattørerne ville afskaffe formen vira med henvisning til at virus på latin skulle være fjerde bøjning og flertalsformen derfor virus eller til nød fordansket som virusser. En anden mente at problemet var let at løse, med henvisning til at virus skulle være et intetkønsord af anden bøjning, og det skulle give formen vira som den eneste korrekte. Begge tager udgangspunkt i at ordet ikke bare er oprindelig latinsk, nu optaget i dansk, men at det skal behandles som et latinsk ord og derfor skal bøjes i overensstemmelse med den latinske grammatik. Men for det første er det ifølge sprognævnsbekendtgørelsen udtrykkelig Sprognævnets opgave at sørge for at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk, ikke at sørge for at låneord bøjes i overensstemmelse med forholdene i det långivende sprog. Det gælder især ord fra græsk, latin og fransk, mens ord fra andre sprog (fx engelsk) som hovedregel [skrives] i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis. Dette princip giver mulighederne virus og virusser. Et andet hovedprincip er at et ords skrivemåde kan justeres i overensstemmelse med den praksis som følges af gode og sikre sprogbrugere i deres skriftlige sprogbrug. Det åbner for vira. Hvis man søger efter de tre former på Ugeskrift for Lægers hjemmeside, så finder man 586 gange virus, som både kan være singularis og pluralis, 50 gange vira, som kun kan være pluralis, og 1 gang virusser, som også kun kan være pluralis. I de landsdækkende dagblade er tallene for de sidste to år 957 gange virus, 154 gange vira, og 20 gange virusser. Altså nogenlunde samme fordeling som i ugeskriftet, men relativt med lidt flere > vira og virusser. Både virus og vira er altså ret udbredt blandt gode og sikre brugere af Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 11

12 dansk sprog og dansk lægesprog, og derfor bør de også findes i Retskrivningsordbogen. Man kan følge udviklingen i lægesproget i Klinisk Ordbog. I 4. udgave fra 1951 står der: ordet har i klassisk latin ingen flertalsform; nu til dags benytter human- og veterinærpatologer gerne vira, plantepatologer virus som flertalsform ; i 5.udgave fra 1958 står der: nu til dags benytter nogle virus, andre vira som flertalsform ; og siden 7. udgave fra 1966 har formuleringen været som flertalsform benyttes nu almindeligt virus, tidligere ofte vira. For det andet er det på ingen måde ligetil at afgøre hvordan ordet skulle bøjes på (klassisk) latin. Problemet er at det latinske ord virus havde en helt anden betydning end det danske ord virus. På klassisk latin betød det slim eller gift, og derfor havde det, ligesom det danske ord slim, ikke nogen pluralisform. Ord der betegner noget der ikke kan tælles, kan ikke have pluralisformer. Derfor er det ikke mærkeligt at der ikke kendes en klassisk latinsk tekst med en pluralisform. Men på dansk og andre moderne sprog bruges ordet om en bestemt type af smitstoffer, altså om noget der kan tælles, og derfor opstår der behov for en pluralisform. Hvis denne udvikling havde fundet sted i oldtiden, ville de gamle romere sikkert have fundet pluralisformen i det bøjningsmønster ordet i øvrigt følger. Hvis ordet havde været fjerde bøjning, så havde det kunnet danne pluralisformen virus i analogi med andre ord af denne bøjning. Men ordbøgerne og grammatikkerne er enige om at virus er anden bøjning, så det går ikke. På nettet kan man finde en diskussion af muligheden for at virus er fjerde bøjning (http:// cervone.gmu.edu/etc/virus.html). Det viser sig at denne mulighed hviler på at ordet ét bestemt sted i én tekst af en forfatter der ikke havde latin som modersmål, fortolkes som en genitivform, men der er også andre fortolkningsmuligheder. Virus som pluralisform er med andre ord ikke god latin, men dansk. Men så anden bøjning da? Her finder vi pluralis på a ved intetkønsord som templum, templa, og virus er intetkøn. Men virus er en undtagelse fra reglen om at intetkønsord af anden bøjning ender på um, så der kan heller ikke her findes nogen analogi. Vira som pluralisform er derfor heller ikke god latin, men dansk (og engelsk), selv om den afviger fra de gængse danske bøjningsmønstre. Begrundelsen for de danske (og andre moderne) pluralisformer findes ikke i latin, men i den moderne sprogbrug. Det er egentlig ikke så sært, for indtil for ca. 150 år siden var der ikke brug for dem, og da der blev brug for dem, var latin for længst et dødt sprog. OR 12 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

13 Type-2-diabetes-behandling Spørgsmål: Det fremgår af 57.7 i Retskrivningsordbogen (4. udgave, 2012) at man bruger bindestreg i sammensætninger som formel 1-racer og type 2-diabetes. Men hvad gør man hvis man vil føje endnu et led til sådanne sammensætninger? Skal det skrives type 2-diabetes-behandling eller type 2-diabetesbehandling eller evt. noget helt tredje? Svar: Det skal skrives type 2-diabetes-behandling eller eventuelt type-2-diabetes-behandling. Forklaringen er at type 2-diabetes-behandling består af 3 led, nemlig type 2 + diabetes + behandling. Førsteleddet type 2 består af et substantiv og et taltegn og er skrevet i mere end ét ord. Når en sådan forbindelse sættes sammen med endnu et led, kræves der en bindestreg mellem sammensætningsdelene (jf om gruppesammensætninger), altså type 2-diabetes. Type 2-diabetes kan så være førsteled i en ny gruppesammensætning, nemlig type 2-diabetes-behandling, hvilket altså udløser endnu en bindestreg. Ifølge retskrivningsreglerne må man også sætte bindestreg mellem alle sammensætningsdelene i sådanne sammensætninger, og det vil sige at type-2-diabetes-behandling også er en korrekt skrivemåde. MHA Sagen er bøf Spørgsmål: Er det danske udtryk sagen er bøf mon lånt og omfortolket fra svensk? Svar: Det er lykkedes mig at finde frem til to udklip om at det danske udtryk sagen er bøf er lånt fra svensk saken er biff. I Kaj Boms Mere om slang (1950) står der om udtrykket: Det synes der jo ikke mening skabt i, men går man til svensk, finder man soldaterudtrykket»saken er biff«, opstået ved udlæsning av dokumentpåskriften»bif.«, forkortelse for»bifalles«. Og svensk»biff«betyder jo netop»bøf«. Ordet er sikkert kommet til Danmark lige efter kapitulationen 1945 med de hjemvendende danskere. I det andet udklip fra Politiken oplyser Poul Lillesø fra Dragør at: Det besynderlige udtryk «Sagen er bøf» er efter alt at dømme begyndt som lufthavns-slang i SAS. I Sverige godkendes ansøgninger med påtegning bif = bifaldet. (Saken er bifallen). Muligvis via lydligheden med engelsk beef er det gået over til «Sagen er bøf» som en humoristisk, madglad folkeetymologi. IEM Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 13

14 Piloter Spørgsmål: Kan ordet pilot bruges som betegnelse for guide, vejleder? Svar: Uden for sammensætninger bruges ordet pilot i dag næsten kun i betydningen person der styrer et luftfartøj. Det fremgår af opslaget i Den Danske Ordbog (http:// ordnet.dk/ddo/ordbog?query=pilot), som er den største ordbog der beskriver den aktuelle sprogbrug: person som (erhvervsmæssigt) flyver et luftfartøj synonym: flyver, se også trafikflyver Men i vores samlinger finder man også sammensatte ord som dragsterpilot, formel 1-pilot og speedbådspilot om personer der styrer andre (hurtige) befordringsmidler. I Ordbog over det danske Sprog (http:// ordnet.dk/ods/ordbog?query=pilot,1), som beskriver sprogbrugen fra omkring 1700 til omkring 1950, har ordet den overordnede betydning: 1) person, der styrer et med ror forsynet befordringsmiddel. Herunder hører så to underbetydninger: 1.1) (nu sj.) d. s. s. Lods 1. Lybekkerne toge (vejen gennem Storebælt) og komme med deres Skibe lykkeligen igiennem ved Hielp af erfarne Piloter. Holb. DH.II.817. VThist. B ) fører af luftskib (-ballon) ell. (især) f l y v e m a - skine. Meyer. 8 JVJens. SØ.36. jf. Pilotballon, (meteorol.) om en til meteorologiske iagttagelser opsendt, med fører (pilot) forsynet ballon. OrdbS. Fra 1960 bliver ordet udbredt som førsteled i sammensætninger som pilotforsøg, pilotprojekt i betydningen forsøgs-; prøve-; skitse-, senere også som andet led i ord som fartpilot (1978), parkpilot (2005) med betydningen automatisk styresystem, begge med afsæt i den gamle betydning af ordet: lods, måske under påvirkning fra engelsk hvor begge de betydninger som ODS giver, er levende. Supplementet til ODS har autopilot med et belæg fra 1930 erne. Også betydningen guide, vejleder, som er blevet udbredt når ordet anvendes som andet sammensætningsled, tager afsæt i den gamle betydning lods. Det tidligste ord af den type er sandsynligvis kaospilot, som vi har registreret første gang i 1991 da uddannelsen blev oprettet. Lidt senere dukker gadepilot og sexpilot op, begge fra 1996 og begge knyttet til kommunale projekter, det sidste med det formål at lære unge at bruge prævention. Kærlighedspilot (2005) er sandsynligvis en engangsdannelse. De ord spørgeren selv anfører som eksempler på den nye brug, stresspilot, helbredspilot, procespilot og sundhedspilot, viser også tydeligt at ordet pilot kan have betydningen lods, guide, vejleder når det bruges som andetled i sammensætninger. Når ordet bruges alene, forekommer det derimod sjældent eller aldrig i denne betydning. OR 14 Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december

15 Vy eller vue? Spørgsmål: Jeg har til min overraskelse opdaget at ordet vue (altså udsigt ) også kan skrives vy. Er det nogen særlig almindelig stavemåde? Svar: Nej, det er det ikke, men der er tale om en forholdsvist gammel dansk stavemåde af det franskeord vue. Ordet er første gang med i Saabys Retskrivningsordbog, 7. udgave, 1918, med stavemåderne vu eller vy. Disse to stavemåder bibeholdes indtil den første udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 1955, hvor ordet staves vue (altså som på fransk) eller vy. I Den Danske Netordbog på ordbogen.com kan man under opslagsordet vy læse at denne stavemåde ikke anbefales, og at man i stedet rådes til at bruge vue. Det er et tydeligt tegn på at stavemåden vy ikke er særligt udbredt i dansk, og det bekræftes da også af en søgning på Infomedia i august 2013: Her får et vue 1941 hits, mens et vy kun får 7 hits. Når begge stavemåder alligevel findes i Retskrivningsordbogen, skyldes det at man har ønsket at beholde en gammel fordanskning som vy i retskrivningen, også selvom den tilsyneladende kun sjældent bruges. I øvrigt ser det ud til at man ofte bruger det engelske ord view i betydningen udsigt som i dette citat fra Politiken : Bakketoppen midt i dalen tilbyder et view udover et panorama af besynderlige bjergformationer, der omkranser en frodig dal-eng bevokset med Californiske red-pines. Dette ord findes dog indtil videre kun i fremmedordbøgerne. MHA Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2013/4 december 15

16 Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V id.nr: Nyt fra 2013/4 december Unges holdninger til stavefejl på Facebook 1 Holger Fortolker, klogeåge og Bikerjens eller er det Biker-Jens? 8 s p ø r g s m å l o g s v a r Virus, virusser, vira 11 Type-2-diabetes-behandling 13 Sagen er bøf 13 Piloter 14 Vy eller vue? 15 Næste nummer udkommer i marts 2014 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Dtp: Jannerup A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Det kommer an på hvilken stavefejl det er. Unges holdninger til stavefejl i nye medier Anna Kristiansen og Marianne Rathje Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 46, 2014, s. 103-131 Udgivet

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Test din sprogholdning

Test din sprogholdning 2014/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Lidt historisk om chancelære i grundskolen

Lidt historisk om chancelære i grundskolen Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Abstract. Side 2 af 56

Abstract. Side 2 af 56 Abstract We are often confronted with spelling mistakes in both social and conventional media. But how do we judge spelling mistakes in general and to what degree do other people judge us when we spell

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

sådan helt farligt men også statusopdateringer skrive noget, på Facebook. jeg ved ik det tror jeg man

sådan helt farligt men også statusopdateringer skrive noget, på Facebook. jeg ved ik det tror jeg man stadigvæk en kommunikation hvor modtageren forstår det jo, altså man skal virkelig stave slemt hvis det skal være fuldstændig sådan utydeligt og ulæseligt som man overhovedet ikke forstår så jeg ved ikke

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Retskrivningsordbøger gennem historien følg retskrivningens udvikling ord for ord på http://rohist.dsn.dk

Retskrivningsordbøger gennem historien følg retskrivningens udvikling ord for ord på http://rohist.dsn.dk 2014/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Parallelsproglighed i teori og praksis

Parallelsproglighed i teori og praksis 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere