Opnå evig fred gennem evig sandhed. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opnå evig fred gennem evig sandhed. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba"

Transkript

1 Dato : 25. december 2006 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Julen. Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Opnå evig fred gennem evig sandhed af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Den opblæste person med et uafklaret sind, hvilken mulighed har han for at erkende sit sande selv? Alene et rent intellekt er i stand til at forstå Selvets sande princip. Mere er der ikke at sige om den sag. Alt er indeholdt i bevidsthedens renhed. Her i denne sal er der en duft af blomster. Udadtil forekommer duften at stamme fra en enkelt blomst. Men der er en række blomster indeholdt i denne duft. Tilsvarende forekommer verden at være en enkelt entitet. Men den består af mange individer med forskellige navne og former. Alle disse individer skal forene sig som blomsterne forener sig i én duft. Panchabhutha erne (de fem elementer: Jord, vand, ild, luft og æter) er verdens vigtigste kendetegn. Verden er en sammenhobning af individer. Alle er én. Der findes ikke sådant noget, som at Jeg er Deva (Gud), og I er jiva er (individualiserede sjæle). I og Jeg er én. Hvis I ikke erkender dette, så opfatter I enhed som forskellighed. Legemliggørelser af kærlighed! Kærlighed er én. Den samme kærlighedsfølelse gennemtrænger alle mennesker. Afhængig af en persons mentale beskaffenhed, tilstand og skæbne antager forskellige mennesker forskellige former. Et barn bliver kaldt en baby. Når hun vokser op, bliver hun kaldt en pige. Senere, når hun bliver gift og drager til sine svigerforældres hjem, bliver hun omtalt som svigerdatter. Efter at have født børn bliver den samme kvinde kaldt moder. Med tiden bliver hun også bedstemoder. Er det ikke sandt, at den kvinde, der bliver omtalt med så mange navne, blot er én? På samme måde tilhører alle mennesker, der lever i denne verden, kun én kategori. Jesus Kristus formanede: Alle er én, vær ens over for alle.. I bør elske alle. I bør tage alle ind i jeres fold. I virkeligheden er det det, Jeg gør. Men nogle mennesker er muligvis ikke enige i dette. Det skyldes mangel på modenhed hos disse mennesker; det skyldes, at deres indre følelser ikke bliver reflekteret. Gud antager forskellige former i overensstemmelse med de hengivnes indre følelser. For eksempel er det sådan, at når nogen kalder Mig for thatha (bedstefader), så fremstår Jeg som sådan over for dem. Nogle mennesker kalder Mig for fader, og så fremstår Jeg som fader over for dem. Andre tiltaler Mig som Swami (Sai Baba omtaler ofte Sig selv som Swami; guru eller 1

2 mand af visdom), og for dem vil Jeg være Swami. Uanset hvilket navn og hvilken form mennesker anvender, når de kontemplerer på Gud, så vil Han fremstå for dem med det samme navn og i den samme form. I denne Kali-tidsalder (den fjerde i cyklusen af i alt fire tidsaldre; benævnes den mørke og onde tidsalder ) forekommer selv det gode at være dårligt. Det samme individ elsker en person og hader en anden. Et sådant menneske udvikler fjendskab mod én person og venskab med en anden. Den form for venskab eller fjendskab er ikke noget, som han har tilegnet sig udefra. Sådanne følelser stammer fra hans indre. Når I opfatter et andet menneske som jeres fjende, så bliver han det også. På den anden side er det sådan, at når I opfatter et andet menneske som jeres ven, så bliver han en ven. Når en ung mand møder en pige, kalder han hende for en college-pige. År efter, når han har giftet sig med hende, kalder han hende for hustru. Den hustru, han nu har og college-pigen fra før i tiden, er den samme. Er det ikke et faktum? Således udvikler mennesket mange forhold baseret på navne og former. I virkeligheden er det sindet, der er ansvarlig for mange af forandringerne i verden. Mennesket er per definition fejlfrit. Det er kærlighed, der gennemtrænger alle mennesker. Det er sandt, at mennesker sommetider udviser kvaliteter som vrede, had, jalousi, forfængelighed og så videre. Men Gud bliver ikke påvirket af dem. Gud er hinsides guna er (kvaliteter eller egenskaber), men mennesket indeholder kvaliteter. Disse guna er kan være positive eller negative. Godt og ondt er udelukkende i mennesket, ikke i Gud. Vi støder ofte på mennesker, der af natur er vrede, og som engang imellem udviser følelser af intens kærlighed. I denne Kali-tidsalder finder vi mange sådanne mennesker med denne paradoksale adfærd. Når I er vidne til disse forandringer i et menneskes adfærd, tænker I, at Gud fremkalder disse forandringer. Nej, Gud er blot et vidne. Gud er ikke ansvarlig for disse forandringer. Gud er som mælk, der, når den bliver tilsat kaffeekstrakten, bliver til den kaffe, som vi drikker. (I Indien drikker man kaffe med megen mælk). Den samme mælk bliver også til en sød budding. Alle de forandringer, der finder sted i menneskers adfærd, skyldes udelukkende deres kvaliteter. En person ved navn Peter (apostlen Peter; på engelsk Paul) var i begyndelsen fjendtlig over for Jesus. Den samme person blev senere en begejstret hengiven. Kvaliteterne i et menneske fremkalder mange forandringer. For eksempel har denne afrikanske hengivne været hengiven over for Mig siden barndommen. (Sai Baba henviser til fader Charles Ogada fra Nigeria, der netop har holdt tale). Lige fra begyndelsen elskede han Mig intenst. Eftersom han stadig var ung, rådede Jeg ham til at vende tilbage til sit land og følge sit kald. Idet han bøjede sig for Swami s ønske, vendte han tilbage til sit hjemland. Men der er overhovedet ingen forandring i hans hengivenhed. Konstant har han bedt til Mig og kaldt: Baba, Baba! For år tilbage, da Jeg rejste til Østafrika, kom mange afrikanere for at få Min darshan (synet af en hellig person). Hver eneste af dem bad: Swami! Vil du ikke nok tilbringe nogen tid sammen med os. (Ordet Swami betyder guru eller mand af visdom og anvendes som en yderst respektfuld tiltale. Sai Baba omtaler ofte Sig Selv som Swami). Iblandt dem var der nogle hundrede børn. Alle børnene havde deres øjne klæbet til Min form. (Den 30. juni 1968 rejste Sai Baba til Afrika. Rejsen varede til den 14. juli). I kender Idi Amin, der senere blev Ugandas præsident. Da Jeg besøgte landet, var han officer i militæret. På det tidspunkt var han ung og meget handlekraftig. Han var høj og muskuløs. Han havde en række hustruer. Han var meget glad for Swami. Både morgen og aften plejede han at få Swami s darshan. Jeg er meget lille i forhold til denne kæmpe. Synet af Mig ved siden af ham var som synet af en hjort ved siden af en kamel. Folk var overrasket over Amin s kærlighed og hengivenhed over for Swami. Han var veluddannet, og senere blev han sit lands, Ugandas, præsident. Han var kendt for sin hårde og 2

3 barske personlighed. (Idi Amin var militær diktator i Uganda fra den 25. januar 1971 til den 13. april Mellem og mennesker blev i denne periode tortureret eller myrdet). En sådan person græd, da Jeg påbegyndte Min hjemrejse. Han fortale Mig følgende: Swami! Jeg har ikke grædt én eneste gang, siden jeg blev født. I dag er jeg meget ked af det, og jeg har en følelse af adskillelse, fordi Swami nu forlader os. Han skjulte sit ansigt med et lommetørklæde, da ingen andre skulle se hans følelser. Han havde meget stærke hænder. Han holdt fast om Mine hænder og udtrykte sin tak for Mit besøg. Han faldt også på knæ foran Mig. Han holdt så fast om Mine fødder, at det senere blev vanskeligt for Mig at gå op ad trappen, da vi skulle ombord på flyet. Da det var tid for Min afrejse, bønfaldt han Mig: Swami! Inden længe vil Jeg helt sikkert komme og få Din darshan. Ellers beder jeg Dig, om Du ikke nok vil besøge vores land igen. Jeg kan ikke udholde adskillelsen fra Dig. Dengang var situationen i Uganda således, at han ikke kunne forlade landet. Under Mit ophold i Uganda påtænkte han at være vært for en middag i sit hjem til ære for Mig. Derfor kom han til Dr. Patel s hjem for personligt at forhøre sig om de arrangementer, der skulle gennemføres i denne anledning. (Dr. Patel var en kendt og betydningsfuld Sai Babahengiven). Han indsamlede alle mulige informationer om, hvordan han skulle organisere middagen: Hvad skulle menuen bestå af, hvem skulle inviteres som gæster og så videre. Han sørgede for helt nye køkkenredskaber til tilberedningen af de forskellige retter. Han sørgede også for nye glas til gæsterne. Da Jeg besøgte hans palads i forbindelse med middagen, stod alle hans hustruer i to rækker og hilste Mig med ærbødighed. En efter en introducerede han sine hustruer for Mig. Jeg boede i Kampala, Ugandas hovedstad. Den sidste dag af Mit planlagte ophold var Guru Purnima (dagen, hvor man ærer sin guru; i 1968 var det Guru Purnima den 10. juli), der er en vigtig begivenhed for Sai-hengivne. Jeg havde tidligere lovet at vende tilbage til Mumbay på denne dato. Men afrikanerne tillod Mig ikke at gøre det. De faldt for Mine fødder og bad: Bhagavan! Vær så god at tilbringe denne hellige dag sammen med os. De bad med tårer i øjnene. Som svar på deres bønner blev Jeg og tilbragte Guru Purnima med dem. På denne dag ønskede de at blive fotograferet sammen med Mig. Jeg fortalte dem, at de i stilhed kunne bede i deres hjerte, så deres ønske kunne blive opfyldt. Til deres store glæde fandt hver eneste af dem et fotografi, hvor Swami står ved siden af dem. Afrikanernes hengivenhed er ubeskrivelig. Selv i dag føler Jeg Mig lykkelig, når Jeg tænker på deres hengivenhed. Mit næste besøg gjaldt Tanzania. Også her følte alle, der kom for at få Min darshan, sig meget lykkelig. Kvinder og mænd kom i stort antal for at byde Mig velkommen. Alle var de iført deres traditionelle klædedragter. De dansede i begejstring over at se Mig. Den dag, Jeg skulle forlade landet, lige før flyet skulle lette, stod de alle foran flyvemaskinen og bønfaldt Mig: Swami! Du bør ikke tage herfra. Du skal udelukkende være her. Hvordan kunne Jeg imødekomme deres anmodning? Jeg var nødt til at tage af sted. Piloterne og andre officerer i lufthavnen rådede dem ved at sige: I bør ikke blokere for Swami s fly på denne måde. Det er ikke godt. Derefter flyttede de sig. Jeg iagttog alt dette gennem et at flyets vinduer. Til sidst skete der det, at da flyet begav sig af sted, var der mange af dem, der næsten besvimede. Denne scene stod frisk i Min erindring lige til Jeg ankom til Mumbay. På denne rejse besøgte Jeg tre lande: Kenya, Uganda og Tanzania. De er alle nabolande. Jeg var meget lykkelig og følte Mig dybt rørt over det afrikanske folks hengivenhed. På Min hjemrejse var flyet fyldt til randen med gaver, som Jeg havde fået af de afrikanske hengivne. Hvilke gaver var det så? De kom med alle mulige slags gaver så som spisestel og testel i gyldne farver. Jeg har dem stadig. Vi bruger dem, når vi er værter for højtstående notabiliteter som premierministre og guvernører. Mange hengivne i fremmede lande elsker Swami. Deres kærlighed til Swami er uforlignelig. De hengivne i Østafrika nød virkelig Mit besøg hos dem. 3

4 Dengang traf Jeg beslutningen om, at Jeg ikke ville foretage yderligere rejser til udlandet. Siden da har Jeg ikke besøgt noget fremmed land. Selv med hensyn til Mit besøg i Østafrika var der en årsag. Fra sit hjertes dyb bønfaldt Dr. Patel Mig om, at Jeg skulle aflægge Afrika et besøg. Han bønfaldt: Swami! Dit besøg vil ikke udelukkende være for vores skyld. Der findes mange vilde dyr i disse egne. Giv venligst disse dyr den lykke at få Din darshan. Jeg beder Dig også velsigne dem. Da Jeg kom til dette sted, havde han sørget for små fly til vores videre rejse gennem den vilde natur. Han sørgede for, at der kun sad to personer i hvert fly, så der var god plads til at bevæge sig rundt i flyet. Mens vi sad i disse små fly, så vi en række steder, der var rig på landskabelig skønhed. Den kæmpestore Victoria Sø dækker et vældigt område. Det tog os halvanden time at krydse den med disse fly. I denne sø findes der mange krokodiller, der er ekstraordinært store. Da de er ude af stand til at finde plads nok til at bevæge sig omkring, faldt de over hinanden. Senere tog vi en sejltur på søen. Mens vi sejlede på søen, så krokodillerne på os med deres gab vidt åbent. Vi smed æbler hen til dem. Overraskende nok spiste de ikke æblerne, før vi havde afsluttet vores sejltur. De holdt æblerne i deres gab og stirrede på os. Der var også mange flodheste i denne sø. Nogle af dem var i færd med at die deres babyer. Det var et charmerende syn at se de vilde dyr på deres naturlige levested. Det smukke landskab var et pragtfuldt syn. Dyr har også ønsker, som mennesker har det. Men dyrenes kærlighed over for os var uden sidestykke. Da vi nåede søens bred, kunne vi se flere store flokke af elefanter, der bevægede sig omkring. De afrikanske elefanter har kæmpestore vifter som ører. Et vindstød fra en viften med deres ører er nok til at få en person til at vælte omkuld. I bil kørte Jeg ind midt iblandt dem. Da de så Mig sidde i bilen, løftede de deres snabler i ærbødighed og hyldede Mig. De ædle kvaliteter i disse vilde dyr findes end ikke i mennesker. Der findes overhovedet ingen følelse af had i disse dyr! Alle dyrene lever lykkeligt sammen. Normal frygter en elefant en løve. Men i disse skove lever løver og elefanter lykkeligt sammen. Vi kom til en lille høj, hvor der befandt sig en gruppe på ti løver. Uden nogen som helst frygt bevægede elefanterne sig omkring i løvernes nærhed. Vi kørte tæt på dem og tog billeder. Nu og da føler mennesket frygt og ængstelse, men ikke så meget som ét vildt dyr udviste nogen frygt, da det så os. På højen var der nogle løver, der lå og slappede af. Vores jeep kørte let hen over deres haler, men det generede dem ikke. Tværtimod trak de deres haler hen til deres mund og kyssede dem. Jeg var virkelig rørt over deres kærlighed og hengivenhed. Jeg havde svært ved at forlade dette sted. En sådan intens følelse af kærlighed findes end ikke blandt mennesker i dag. Mennesker hader hinanden. Selv mor og barn hader hinanden. Mand og hustru hader hinanden. Men vi kunne ikke finde så meget som en smule had i disse vilde dyr. I disse vilde dyr oplevede Jeg en intens følelse af kærlighed og ligeværdighed, der er helt uden sidestykke. Tiden kom, hvor vi skulle forlade dette vidunderlige sted og disse vidunderlige mennesker. Adskillelsens smerte, der pinte disse mennesker, da vi rejste hjem, er ubeskrivelig. Det gjaldt specielt de Sai-hengivne i disse lande. Faktisk følte Jeg Mig også bedrøvet over at forlade disse kærlige hengivne. Vores fly nåede Mumbay meget sent. Sri K.M. Munshi ventede på, at vi skulle ankomme. Ved I, hvem Munshi var? Han var formand for Bharatiya Vidya Bhavan. (K.M. Munshi var en patriotisk statsmand, der under Gandhi s ledelse kæmpede for Indiens uafhængighed. I forsøget på igen at få den indiske kultur til at blomstre blandt den indiske ungdom oprettede han instituttet Bharatiya Vidya Bhavan). Han led af en lammelse af sin højre side og mund. I det øjeblik han fik Min darshan, da Jeg steg ud af flyet, kunne han løfte sin højre hånd. I grænseløs glæde råbte han: Bhagavan Sri Sathya Sai Babaji ki jai! (Dette råb udtrykker en 4

5 ærbødig hyldest til Sai Baba. Babaji betyder elskede Baba, ki jai udtrykker glæde og en afslutning på ens bønner). De folk der stod rundt omkring, blev forbløffet over at se og høre, at Munshi kunne løfte sin hånd og tale. Munshi førte Mig direkte fra lufthavnen til Bharatiya Vidya Bhavan. Sathya Sai Organisationens verdenskonference skulle afholdes der. Et stort antal hengivne og mange af byens borgere havde forsamlet sig der. Uden nogen vanskeligheder eller problemer talte Munshi til forsamlingen. Han erklærede: Den usynlige Herre står i dag lige foran os og taler til os. Han fremkom med en lille bøn. Han spurgte, om Jeg ikke ville bo i hans hus i tre dage. For at efterkomme hans bøn boede Jeg i hans hus de næste tre dage. For ham gik de tre dage, som var der tale om tre sekunder. Han var meget lykkelig. Efter Jeg var kommet hjem fra turen til Østafrika, forsøgte Jeg at forklare folk om det afrikanske folks og de vilde dyrs intense kærlighed og hengivenhed. Hvis dyr kan udvikle en sådan intens kærlighed, hvorfor skulle mennesket så ikke kunne gøre det? Dyr besidder ingen prajnana (guddommelig visdom), vijnana (åndelig visdom, der er hinsides det materielle plan) og sujnana (evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert). Men mennesket, der er udstyret med alle disse ophøjede kvaliteter og læser mange hellige skrifter, er blottet for så meget som en smule kærlighed. Derfor oh menneske! Jeg ønsker, at I alle kommer til at leve et liv i gensidig kærlighed. Elsk alle! Tjen alle!. Det er Min formaning til jer. Hvis der blot er kærlighed, så kan I opnå alt. Kærlighed er alt. Kærlighed er liv; liv er kærlighed. Livet er forbundet med kærlighed, ikke med had. Hvorhen I ser i dag, finder I had, had og had! Det er ikke noget godt tegn. Når I er født som menneske, er det ikke passende, at I besidder dyriske kvaliteter og lader hånt om de menneskelige kvaliteter. I den henseende forekommer dyr nogen gange at være bedre end mennesker. Dyrene synes at besidde menneskelige kvaliteter. I dag transformerer dyrene sig til mennesker, og menneskene degenererer til dyr. Det er ikke passende. Mennesker bør leve et liv som menneske. De bør styrke deres menneskelige kvaliteter. Den person, der talte for lidt siden, er fra Afrika. Han er beskæftiget med at udbrede kendskabet til de menneskelige værdier. (Fader Charles Ogada underviser på Sathya Sai Skolen i Zambia). Verden er fuld af sådanne mennesker. Men mennesker, der er besjælet af menneskelige værdier, er meget sjældne. Faktisk er det sådan, at nogle mennesker ikke ved, hvordan de skal tale høfligt til andre. Selv hvis nogen venligt spørger: Hvor kommer De fra?, så vil de give et kort og afmålt svar: Jeg kommer et eller andet sted fra. Uanset hvad de siger, så vil det være uhøfligt og skarpt. Det er ikke rigtigt at sige sådan. Et menneske bør tale blidt og venligt. Ordene skal være gennemtrængt af kærlighed. Udelukkende da vil I opleve fred. Når jeres opførsel og tale er dårlig, hvordan kan I så forvente, at freden skal regere i jeres hjerte? Fred befinder sig ikke i den ydre verden. Den er i høj grad i jeres eget hjerte. I den ydre verden er der kun pieces (dele, stykker), ikke peace (fred). I siger: Jeg ønsker fred. Sørg for, at jeres opførsel er god og høflig. Så vil freden udspringe fra jer. Hvor får I sathya (Sandhed) fra? (Det, der er det samme i fortid, nutid og fremtid, er sathya. Det er altså det, der er uforanderligt, der er sathya. Det betyder, at intet i universet, eller selve universet som sådan, er sathya. Sai Baba siger: Sandhed er Gud; Gud er sandhed). Kan I skaffe jer Sandheden fra de lærebøger, I læser? Nej! Sandheden er i høj grad inde i jer. Sandhed, rigtig handling, fred, kærlighed og ikke-vold er et menneskes medfødte kvaliteter. Kærlighed er selve Guds form! Udelukkende ved selv at udvise kærlighed kan I opleve og erfare Guds kærlighed. Kærlighed og fred er de mest essentielle kvaliteter i et menneske. En millionær kan muligvis bygge mange palæer, anskaffe sig en række biler og have forskellige moderne bekvemmeligheder. Men hvem end I møder, så fortæller de, at de ikke har fred i sindet. Til hvilken gavn er al denne rigdom og komfort og alle disse moderne bekvemmeligheder, hvis der ikke er fred i det indre? 5

6 Nu til dags bygges der som aldrig før boliger over hele landet. Hvor meget jord behøver et menneske? Kun seks fod (ca. 183 cm)! Ikke mere. Engang var der en rig godsejer, der drog ud for at lede efter noget jord. Han ønskede at erhverve sig et ekstra stykke jord. Efter at have fået kendskab til godsejerens bestræbelser, henvendte en mand sig til ham med følgende råd: Herre! Du kan med fordel tage til Himalaya området. Der er masser af jord til rådighed, og det koster ikke noget. Godsejeren rejste til Himalaya-bjergene og kontaktede områdets konge. Kongen fortalte ham følgende: Jeg lover at give dig alt den jord, som du kan krydse ved at gå fra solnedgang til solopgang. Godsejeren blev meget lykkelig. Fuld af begejstring påbegyndte han næste morgen sin ekspedition. Ved udsigten til at erhverve endnu mere jord begyndte han rent faktisk i sin grådighed at løbe. Således løb han uafbrudt fra morgen til aften. Det blev solnedgang. Han var meget træt og svag. Alligevel opgav han ikke sin grådighed. Lige da han var seks fod fra sit endelige mål, besvimede han og faldt omkuld. Kongen kom til stedet. Han så godsejerens tilstand og bemærkede: Ak! Det, denne mand har brug for nu, er blot seks fods jord! I virkeligheden er det blot så meget jord, ethvert menneske behøver! Kong Alexander den Store erobrede en række lande, og til sidst satte han fod på Bharath (indien). Da han en dag var i færd med at krydse en flod, blev han ramt af et hjerteanfald. De læger, der undersøgte ham, bekræftede, at han nærmede sig døden, og at ingen medicin ville kunne hjælpe ham. Nu jamrede kong Alexander: Jeg er konge over et sådant umådeligt stort kongerige. Jeg har anskaffet mig guld i massevis. Ved min side har jeg en stor hærstyrke. Er der ingen, der kan frelse mig fra dødens kløer? Han kaldte straks sine ministre til sig og fortalte dem følgende: Oh ministre! Efter min død skal I bringe mit livløse legeme til mit hjemland. Svøb det ind i et hvidt klæde og placer mine hænder i en løftet position. Før mig derefter i procession gennem samtlige gader. I henhold til kongens ønske blev hans livløse legeme ført i procession gennem gaderne. Folk blev temmelig overrasket over denne mærkværdige procession. De forhørte sig: Hvorfor fører I kongens livløse legeme i procession med hans hænder løftet? Ministrene svarede: Alexander den Store, der væltede sig i store rigdomme, forlod denne verden tomhændet. Det er udelukkende for at bringe denne kendsgerning til folkets kendskab. Det er i henhold til kongens sidste ønske, at hans livløse legeme bliver ført i procession på denne måde. Ikke blot Alexander den Store, men ethvert menneske må i sidste ende trække sig tomhændet tilbage fra denne verden. Er person erhverver sig muligvis umådelige rigdomme, han har muligvis en stor hær bag sig, og muligvis har han en række venner og slægtninge, men ingen vil ledsage ham på hans sidste rejse. På den tid udbredte en del konger og store sjæle denne sandhed, og de tilskyndede folk til at opgive tilknytningen til kroppen. Uheldigvis læser I ikke beretningerne om sådanne store mennesker. Hvad I lærer nu, er ikke history (historie), men hysteria (hysteri)! Nutidens menneske stræber efter en høj uddannelse. Det lærer om videnskab og teknologi. Men nutidens technology (teknologi) er slet og ret tricknology (tricks). Det I læser, vil sandsynligvis ikke forblive i jeres hjerne. Det er udelukkende det, som I rent faktisk har praktiseret, der vil blive der. Det er nok, hvis I praktiserer mindst et aspekt af det, I har læst. Det vil hjælpe jer på enhver måde. Legemliggørelser af kærlighed! Kære elever og studerende! 6

7 I kan stræbe efter en hvilken som helst uddannelse, men glem ikke de menneskelige værdier. Sandhed, rigtig handling, fred, kærlighed og ikke-vold er de fem menneskelige værdier, et menneske skal udvikle. Lær disse fem menneskelige værdier og praktiser dem. Så vil jeres liv forløbe problemfrit og gnidningsløst. Det er, hvad Jeg i dag ønsker at kommunikere til jer som et vigtigt budskab. Sandheden er evig. Det er udelukkende, når I følger den evige Sandhed, at jeres navn vil forblive evigt i historiens annaler. Evig Sandhed vil skaffe jer evig fred. Hvis I giver efter for dårlige kvaliteter som vrede, jalousi, misundelse og hovmod, så vil jeres liv blive elendigt med uro og nervøsitet. Oversat af 7