Den finansielle krise i Danmark: Diskussion af rapporten fra Udvalget om årsagerne til finanskrisen: Duplik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den finansielle krise i Danmark: Diskussion af rapporten fra Udvalget om årsagerne til finanskrisen: Duplik"

Transkript

1 Wor King Papers Management Working Papers Den finansielle krise i Danmark: Diskussion af rapporten fra Udvalget om årsagerne til finanskrisen: Duplik Tom Engsted and Johannes Raaballe

2 Den finansielle krise i Danmark: Diskussion af rapporten fra Udvalget om årsagerne til finanskrisen: Duplik Tom Engsted og Johannes Raaballe I Finans/Invest nr. 1/14 replicerede Jesper Rangvid på vores indlæg i Finans/Invest nr. 8/13, hvor vi diskuterede udvalgte dele af rapporten fra Udvalget om årsagerne til finanskrisen. Desværre adresserer Rangvid kun enkelte af de spørgsmål, vi stillede i vores første indlæg. Der er fortsat mange uafklarede punkter, som det efter vores opfattelse er nødvendigt at få opklaret, hvis man vil have en dybere forståelse af krisen, som den udfoldede sig i Danmark. 1 Indledning I vores første indlæg rejste vi en lang række spørgsmål, som man efter vores opfattelse ikke kan finde tilfredsstillende svar på i kriseudvalgets rapport, og som ikke blot er nice-to-know, men som er need-to-know (i Rangvids terminologi), hvis man vil have mere end blot en overfladisk forståelse af finanskrisens årsager og konsekvenser. Efter at have læst Rangvids replik, er vi kun blevet delvist klogere på ét af disse spørgsmål (Bankpakke 4). Mange af de konkrete spørgsmål vi stillede, bliver slet ikke adresseret af Rangvid. Inden vi dykker ned i substansen, lad os rydde en misforståelse af vejen. Rangvid skriver, at vi tager et ensidigt udgangspunkt ved kun at fokusere på rapportens mangler. Men det er, som vi skrev, et helt bevidst valg. Vores første indlæg er netop ikke en traditionel anmeldelse, men en diskussion af punkter, som ikke har været rejst i den øvrige debat om rapporten. I de 2½ måned fra rapportens udgivelse til vores første indlæg er den blevet beskrevet, diskuteret og i de fleste tilfælde rost af både analytikere, embedsfolk og politikere. Vi skrev da også, at Der er mange nyttige informationer i rapporten og at den givetvis i årene fremover [vil] fremstå som en væsentlig kilde, når detaljer i kriseforløbet skal analyseres. Vi synes imidlertid ikke, der er meget perspektiv i at komme med endnu en rosende beskrivelse af alle rapportens herligheder. Vi synes det er mere konstruktivt at tage fat i de emner, der ikke allerede har været behandlet af andre, og i de steder, hvor der mangler oplysninger, eller vi er uenige med udvalget, og hvor der derfor er noget interessant at diskutere. Og så er vi vel også miljøskadet af, at have været ansat i mere end 25 år i et akademisk miljø, hvor grundholdningen er, at ny viden og indsigt ikke kommer af at gå rundt og rose hinanden, men derimod ved åbent og fordomsfrit at diskutere relevante spørgsmål og uenigheder. Vi vil gerne 1 Vi takker Anders Grosen og Ken L. Bechmann for kommentarer 1

3 pointere, at vores kritik udelukkende er fagligt motiveret, og vi afviser klart Rangvids påstand om, at vi er fokuseret på kritik for kritikkens skyld. Vi er miljøskadet på yderligere et punkt: Vi har principielt meget svært ved at acceptere, at man kan være med til at undersøge sig selv. I vores første indlæg pegede vi på de interessekonflikter, der naturligt opstår, når det embedsværk, der må formodes at have været primus motor i krisehåndteringen, er med til at undersøge og evaluere selvsamme krisehåndtering. Rangvid afviser, at det skulle være et problem. Vi må blot konstatere, at vi her grundlæggende er principielt uenige. Nu til de konkrete uafklarede spørgsmål og uenigheder, hvor vi indskrænker os til nogle af de punkter, som Rangvid behandler i sit indlæg. Krisens årsager Bechmann (2014) har optalt antallet af årsager til finanskrisen i udvalgets rapport til I vores første indlæg efterlyste vi en prioritering af de mange årsager, som udvalget lister. Rangvid afviser, at det giver mening at lave en sådan prioritering, og han kritiserer os for at efterlyse en hitliste og en detaljeret rangordning af samtlige årsager. Det har naturligvis ikke noget på sig. Men i al beskrivelse/forskning drejer det sig om at identificere det væsentlige, det knap så væsentlige og det helt uvæsentlige. Rangvid skriver, at udvalget formår at sammenfatte de mange komplicerede forhold, der tilsammen dannede årsagerne til finanskrisen til få centrale punkter. Det lille ord få har vist ved en fejl sneget sig ind i denne sætning. Udvalget lister 43 årsager. Uprioriterede, vel at mærke! 3 Den manglende identifikation af de væsentligste årsager til finanskrisen giver anledning til flere problemer. For det første: Uden et sådant grundlag bliver det endnu vanskeligere at identificere en eventuel ny finanskrise i tide. For det andet kan manglende identifikation føre til en uhensigtsmæssig regulering af pengeinstitutterne. 43 uprioriterede årsager indebærer faren for en unødig detaljeret og skadelig regulering. Endelig kan den manglende prioritering af årsagerne lede til ansvarsforflygtigelse hos de ansvarlige parter. Alle kan nu med rapporten i hånden sige: De andre er lige så ansvarlige. En mulighed, som vi har bemærket, at nogle i den danske banksektor ikke har været sene til at udnytte. Rangvid skriver, at vi skulle mene, at alene finanssektoren er skyld i krisen. Det mener vi naturligvis ikke. Jævnfør vores diskussion af too-big-to-fail moral hazard problematikken, så 2 Side i rapporten lister i punktform (43 punkter) de væsentligste årsager til finanskrisen (side 15). Det er dog diskutabelt, om alle punkter kan betragtes som årsager. Fra og med punkt 32 drejer det sig snarere om krisehåndteringen. 3 I fodnote 4 skriver Rangvid, at udvalget rammer nogenlunde rigtigt, når vi [udvalget] inkluderer finanspolitik som en vigtig årsag, men ikke prioriterer [den] blandt de vigtigste årsager. Den sætning forstår vi slet ikke. Der er jo netop ingen prioritering af årsagerne i rapporten. 2

4 åbner vi tværtom op for den mulighed, at det er de offentlige myndigheder/politikernes bailout politik, der dybest set er årsag til krisen. Men der hvor vi mener, at finanssektoren har et hovedansvar, er i tilrettelæggelsen af en strategi, der indebar, at man ikke på egen hånd kunne ride stormen af. Sådanne storme opstår som alle jo ved med jævne mellemrum som følge af naturlige konjunkturudsving og politikeres uforstandige ageren (som eksempelvis den procykliske finanspolitik i 00 erne). Ansvarlige bankledelser ved jo eller burde vide at konjunkturerne svinger, og at der opstår dybe kriser ind imellem. Havde man i den danske bankverden under højkonjunkturen sørget for at polstre sig bedre og finansieret sig mindre risikofyldt, ville den økonomiske recession ikke have udløst en så alvorlig bankkrise i Danmark, som den vi fik. Too-big-to-fail og moral hazard Vedrørende den manglende diskussion af too-big-to-fail bailout moral hazard problematikken, som vi rejste i det første indlæg, henviser Rangvid til SIFI-udvalget. Det finder vi underligt, da dette udvalg i sin rapport slet ikke diskuterer, om den i mange år nærmest institutionaliserede bailout praksis kan have været roden til den internationale finanskrise. Dette vil vi ikke klandre SIFIudvalget for, eftersom det ikke var udvalgets opgave (udvalget havde til opgave fremadrettet at opstille krav til identifikation af SIFI er i Danmark). Vi synes derimod, at det ville være en naturlig opgave for kriseudvalget, der jo netop skulle identificere årsagerne til krisen. Rangvid afviser too-big-to-fail problemet som roden til krisen i en dansk sammenhæng med henvisning til, at en (meget) stor del af finanskrisen i Danmark involverede små og mellemstore pengeinstitutter. Hermed overser Rangvid fuldstændig Danske Bank, der vel kun overlevede som følge af Bankpakke 1 og 2. Vi synes, det er svært at forklare Danske Bank ledelsens ageren op til og under krisen uden at ty til too-big-to-fail moral hazard problemstillingen. Derudover kan man sige, at de små og mellemstore institutter som sektor betragtet var systemisk vigtig. Mange bankledelser i disse institutter udviste en høj grad af lemmingadfærd med eksorbitant udlånsvækst til landbrug og ejendomsmatadorer, store indlånsunderskud og dårlig corporate governance. Bankpakkerne, og de mange statslige midler, der stadig er i klemme i FIH og Vestjysk Bank, er vel også et direkte udtryk for, at too-big-to-fail problemstillingen også er relevant for de små og mellemstore institutter. Lehman Brothers Kriseudvalget abonnerer på Lehman hypotesen i den forstand, at det ifølge udvalget var Lehmans fald, der blev startskuddet til eskaleringen af krisen. I vores første indlæg problematiserer vi denne hypotese med henvisning til analyserne i Taylor (2008) og Cochrane og Zingales (2009). Lehman diskussionen er relevant, dels fordi der et utal af steder i rapporten henvises til Lehmans fald, og dels fordi mange af de ansvarlige for krisen i Danmark (bl.a. bankledelser og Nationalbanken) efterfølgende har undskyldt sig med, at ingen kunne forudse Lehmans fald og konsekvenserne heraf. Taylor (2008) og Cochrane og Zingales (2009) peger på, at det amerikanske aktiemarked lå højere fire dage efter Lehmans fald end børsdagen før krakket den 15. september 2008, og at 3

5 kreditspændene kun steg marginalt i dagene lige efter. Derimod faldt aktierne som en sten og kreditspændene steg dramatisk i dagene og ugerne efter at detaljerne i TARP planen blev kendt den september. Rangvid afviser disse analyser med henvisning til de mange redningsaktioner, der skete i dagene lige efter Lehmans krak (AIG, udvidede swap-linjer, rygter om TARP), og som beroligede markederne. Ser man alene på aktiekursudviklingen den mandag Lehman gik ned, og altså før de efterfølgende redningsaktioner, faldt S&P500 med 4,7 %, det største daglige fald siden 11/ Ifølge Rangvid viser dette, at Lehmans krak i høj grad havde en skæbnesvanger effekt. Vores fortolkning er den stik modsatte. At redningsaktionerne i dagene efter Lehman var i stand til at berolige markederne viser jo netop, at Lehmans krak ikke var skæbnesvanger. Efter den september, derimod, hvor TARP planen blev kendt, var intet i stand til at berolige markederne. Enkelte dage derefter var der aktiekursfald på 8-9 %, og fra den 23. september til den 10. oktober faldt S&P500 med 24 %, et fald der fortsatte frem til marts I sammenligning hermed faldt markedet kun med 5 % fra den 12. til den 23. september. Vi er enige med Taylor (2008) og Cochrane og Zingales (2009) i, at betydningen af Lehmans krak for den efterfølgende krise, er stærkt overvurderet. 4 Og vi mangler stadig svar på de spørgsmål vi stillede i vores første indlæg: Uanset Lehman, ville der så ikke højst sandsynligt være faldet det samme antal børsnoterede danske banker (som følge af lav solvens og tab på udlån)? Hvis Lehmans kollaps var så skæbnesvanger, hvorfor førte det så ikke til en bankkrise i Norge, Sverige eller Finland? Udlånsvækst og indlånsunderskud I vort første indlæg stiller vi os tvivlende overfor, om indførelsen af de nye IFRS-regnskabsregler i 2005 var en årsag til de kraftigt forøgede udlån i de danske pengeinstitutter. Vi får nu at vide af Rangvid: betød indførelsen af IFRS alene, at udlånskapaciteten alt andet lige blev forøget i størrelsesordenen mia. kr. Dvs. rapporten skriver ikke, at kapitallempelsen indebar højere udlån, men illustrerer, hvad kapitallempelsen kunne have af betydning. En forunderlig ting ved kriseudvalgets rapport er, at læseren ofte får modsatrettede svar på samme spørgsmål. Det gør læseren også på dette spørgsmål. I rapporten (side 18) kan man læse: Indførelsen af de nye regnskabsregler kom i praksis til at medføre en reduktion i pengeinstitutternes polstring mod tab. Resultatet blev i stedet en øget udlånsgearing. Her siger 4 Rangvid skriver i øvrigt, at han personligt ikke er afklaret om, hvorvidt det var en fejl at lade Lehman falde. Han henviser til et interview han gav til Børsen i 2009, hvor han udtaler, at det måske alligevel ikke var så dumt at lade Lehman Brothers gå konkurs. Studerer man interviewet, viser det sig, at Rangvids argument er, at Lehmans konkurs banede vejen for TARP, som muliggjorde redning af en hel stribe andre banker efterfølgende. Logikken er med andre ord, at man kortvarigt afskaffer too-big-to-fail for straks efter at kunne genindføre too-big-to-fail i endnu større målestok. Vi har svært ved at følge denne logik. Efter vores opfattelse var den oprindelige idé bag TARP, med massive statslige opkøb af bankernes syge boliglån, stærkt problematisk. 4

6 man altså, at IFRS-lempelserne resulterede i øgede faktiske udlån i størrelsesordenen mia. kr. i perioden De modsatrettede udsagn gør, at vi nu er i tvivl, om udvalget mener, at danske pengeinstitutters faktiske udlån blev forøget eller ej som følge af IFRS-reguleringen. Det væsentlige i vor kritik var dog, at udvalget ikke selv kommer med et håndfast belæg (da et sådant ikke findes i den finansielle litteratur) for, at IFRS-reglerne i væsentlig grad boostede danske pengeinstitutters udlån. Vi pegede også på, at tankegangen bag udvalgets argumentation ikke kan forklare den meget forskellige udlånsgearing på tværs af pengeinstitutter, at pengeinstitutterne på det tidspunkt ikke var tæt på de lovbestemte solvensgrænser, og at det ikke var noget problem for Danske Bank at 6-doble balancen med blot en 3-dobling af bogført egenkapital over perioden Der tages ikke stilling til et eneste af disse forhold i Rangvids kommentarer til vort første indlæg. Vi er derfor stadig mere end tvivlende overfor, om indførelsen af de nye IFRS-regnskabsregler i 2005 var en årsag til de kraftigt forøgede udlån i de danske pengeinstitutter. Vedrørende rapportens internationale sammenligning af indlånsunderskud, forsvarer Rangvid sammenligningen med henvisning til, at vi [udvalget] har brugt de tilgængelige internationale tal og samtidig gjort opmærksom på, at der skal tages højde for særlige danske forhold. Danske pengeinstitutters indlånsunderskud (pengeinstitutudlån minus pengeinstitutindlån/deposits) voksede fra ca. 0 mia. kr. i 2003 til at udgøre knap 660 mia. kr. i 3. kvartal 2008 jævnfør figur 8.4 i rapporten. Opgørelserne er baseret på den enkelte finansielle virksomheds tal. For pengeinstitutter, der også driver realkreditvirksomhed, skal de samlede ud- og indlån således renses for realkreditudlån og realkreditudstedelser. Det er ikke nogen større opgave for Danmarks vedkommende, idet alene Danske Bank, Nordea Danmark og Nykreditkoncernen drev både pengeinstitut- og realkreditvirksomhed. Når danske pengeinstitutters indlånsunderskud skal sammenlignes med udenlandske pengeinstitutters indlånsunderskud, skal udenlandske pengeinstitutters ud- og indlån tilsvarende korrigeres for realkreditvirksomhed. Denne korrektion foretages ikke i udvalgets rapport for de udenlandske pengeinstitutters vedkommende. Den manglende korrektion er ikke blot en metodemæssig fejl, men gør tallene ubrugelige. Det skyldes, at de fleste udenlandske banker driver såvel pengeinstitut- som realkreditvirksomhed. Udenlandsk realkreditvirksomhed regnes således med i de udenlandske tal, og samtidig på en skæv måde, idet realkreditudlånene medregnes til de udenlandske pengeinstitutudlån, hvorimod finansieringen af realkreditlånene ikke medregnes til de udenlandske pengeinstitutters indlån. Man når derved frem til alt for store udenlandske indlånsunderskud. Vi er i stand til at give et skøn over disse forholds mulige betydning. Af Bechmann og Raaballes (2012) fodnote 6 fremgår, at Credit 5 Resultatet fremkommer således i henhold til udvalgets tankegang. Indførelse af IFRS-reglerne indebar en forøget bogført egenkapital på mia. kr. i pengeinstitutterne. Ved et uændret udlån ville udlånsgearingen defineret som bogført udlån divideret med bogført egenkapital herved falde. Da udlånsgearingen (på ca. 7) i henhold til citatet blev forøget, må de bogførte udlån mindst have vokset mellem 7x25 = 175 mia. kr. og 7x50 = 350 mia. kr. 5

7 Suisse (2009) finder, at danske pengeinstitutters indlånsunderskud er det fjerde højeste ud af 36 lande. 6 Udvalget konkluderer (side 18 og 190): Opbygningen af et stort indlånsunderskud i de danske pengeinstitutter er således ikke et specielt dansk fænomen. og (side 189): indlånsunderskuddet i danske pengeinstitutter [lå] på niveau med gennemsnittet for kreditinstitutter i Holland og Storbritannien. Vi finder således fortsat denne konklusion for udokumenteret. Vi anerkender, at udvalget selv påpeger, at tilstedeværelsen af realkredit gør sammenligningen mere kompliceret. Men hvorfor fortsætter sammenligningen så blot helt ufortrødent i rapporten? Det havde været muligt at lave en sammenligning mellem danske og udenlandske (eventuelt blot udvalgte) pengeinstitutters indlånsunderskud. En sådan sammenligning kan formentlig alene laves med baggrund i pengeinstitutternes regnskaber. Det er ikke en umulig opgave; eksempelvis er alle Bechmann og Raaballes undersøgelser af den danske bankkrise baseret på alle danske børsnoterede bankers regnskaber fra og med Krisehåndteringen Efter vores opfattelse er selve krisehåndteringen i Danmark et af de mest interessante, men samtidig underanalyserede spørgsmål i forbindelse med finanskrisen. Der er mange dunkle punkter vedrørende krisehåndteringen, herunder tilvejebringelsen af bankpakkerne. Her er der svære vilkår for uafhængige forskere, idet de mangler adgang til væsentlige kilder. I lyset af den betydning bankpakkerne fik for hele det langstrakte krisehåndteringsforløb og den forekommer det kaotiske proces omkring især Bankpakke 1 og 2, og i lyset af de betydelige statslige midler, der blev sat på spil i forbindelse hermed, havde vi forventet en langt mere detaljeret analyse af dette aspekt i rapporten. Rangvid skriver, at hele 35 tætskrevne sider bruges til at behandle bankpakkerne. Undskyld, men 35 sider (ud af 488) til behandling af dette vigtige emne, vidner ikke om, at udvalget har prioriteret det som særligt vigtigt. Det er så meget desto mere bemærkelsesværdigt, da udvalget selv skriver (i forbindelse med Bankpakke 1 og valutakrisen): et krav om timely-payment kunne have udgjort en trussel mod fastkurspolitikken eller statens muligheder for at opfylde sine forpligtelser. (side 313). Med andre ord: Udvalget selv anser det ikke for helt usandsynligt, at en dansk statsbankerot kunne være blevet resultatet af krisen i Rangvid skriver, at udvalget ifølge kommissoriet ikke havde til opgave i detaljer at beskrive krisehåndteringen, og at man ikke havde adgang til fortrolig information om krisehåndteringen. Vi kan ikke se, at kommissoriet skulle udelukke detaljeret analyse af krisehåndteringen samt udelukke adgang til fortrolig information. Har man i udvalget bedt om en sådan adgang? I bekræftende fald, hvilken begrundelse fik man for ikke at få en sådan adgang? 6 Credit Suisse redegør dog ikke nærmere for, hvorledes tallene fremkommer. Men forskellen til kriseudvalgets konklusion er ikke desto mindre bemærkelsesværdig. 6

8 Hvis vi skal lære noget af finanskrisen med henblik på at forhindre, at vi nogensinde igen kommer i samme situation, er det helt afgørende, at alle detaljer i krisehåndteringen bliver analyseret. Og vi forstår ikke, at Rangvid og resten af udvalget har stillet sig tilfreds med ikke at få adgang til fortrolig information. Vi argumenterer ikke for, at alle danskere skal have direkte adgang til denne information. Men et udvalg, der af regeringen er blevet sat til at analysere krisen, burde helt naturligt have en sådan adgang. Bankpakke 1 Alle er enige om, at krisen i efteråret 2008 krævede en hurtig og resolut indsats. Bankpakke 1 var ren brandslukning og helt nødvendig. Men det udelukker jo ikke, at man efterfølgende analyserer, hvordan og hvor godt pakken så virkede netop med henblik på at kunne gøre det bedre næste gang. I den forbindelse efterlyste vi i vores første indlæg svar på, hvorfor pakken ikke virkede til at begynde med, på trods af, at staten så at sige havde satset hele butikken med ubegrænsede garantier. Selv to år efter virkede Bankpakke 1 ikke for så vidt angår det danske (usikrede) interbankmarked (Danmarks Nationalbank, 2011). I dag har vi desværre stadig ikke et fungerende interbankmarked, og Danmarks Nationalbank så sig nødsaget til at ophøre med at indsamle, beregne og offentliggøre CIBOR den 4. april Rapporten analyserer ikke disse spørgsmål, og Rangvid adresserer dem heller ikke. Efter vores opfattelse er det helt centrale spørgsmål, som ikke kan besvares baseret alene på offentligt tilgængelige data. Bankpakke 2 I forbindelse med vor diskussion af subsidierne fra staten til pengeinstitutterne skrev vi i vort første indlæg: Af Rothschild rapporterne og interne notater fra embedsværket op til Bankpakke 2, som vi har haft lejlighed til at læse, fremgår det, at renterne på den hybride kernekapital og de individuelle garantier under Bankpakke 2 var væsentligt lavere end de tilsvarende markedsrenter. Der er altså tale om et subsidium til pengeinstitutterne, men et subsidium der (lige netop) er i overensstemmelse med EU s retningslinjer. Dette fremgår ikke af rapporten, og vi havde gerne set et skøn over værdien af disse subsidier, som vi vurderer som ganske betydelige på tildelingstidspunktet. Hertil anfører Rangvid: TEJR [Engsted og Raaballe] postulerer, at Bankpakke II var et subsidium til pengeinstitutterne. TEJR postulerer endvidere, at dette subsidium skulle være ganske betydelige på tildelingstidspunktet. Rangvid skriver videre: Her kan lidt fakta være på sin plads. Bankpakke II gav mulighed for, at penge- og realkreditinstitutterne kunne låne 100 mia. kr. i hybrid kernekapital fra staten. Hvis der rent faktisk havde været tale om et ganske betydeligt subsidium, må man antage, at enhver fornuftig bank ville låne så meget som overhovedet muligt. Hvad blev resultatet? De finansielle institutioner lånte for 46 mia. kr.. Vi nøjes her med at diskutere den statslige hybride kernekapital, men helt tilsvarende forhold gør sig gældende for de individuelle statsgarantier. Rothschild og ministerierne deler vor opfattelse af, at der er tale om et subsidium. Eksempelvis skriver Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Finansministeriet i interne notater (13. januar 2009) om rentefastsættelsen af den hybride 7

9 kernekapital: Givet at den 5-årige statsobligationsrente aktuelt er ca. 3 pct., giver det et gennemsnitligt afkastkrav på 9 pct. [til den hybride kernekapital]. Det skal holdes op mod det aktuelle markedsafkast [på hybrid kernekapital], der for større børsnoterede pengeinstitutter er på pct. Der er altså ifølge embedsværket tale om et subsidium. Bechmann, Grosen og Raaballe (2009) undersøger, om der på Bankpakke 2 s tilblivelsestidspunkt var tale om et betydeligt subsidium. De skønner, at der var tale om et engangssubsidium i størrelsesordenen 40 mia. kr. Deres skøn er imidlertid baseret på, at der blev uddelt for 100 mia. kr. statslig hybrid kernekapital. Der blev imidlertid kun uddelt knap det halve, så et mere korrekt skøn over ex ante subsidiet er formentlig i størrelsesordenen 20 mia. kr. Raaballe (2009) skønner tilsvarende et subsidieelement på 5-10 mia. kr. i forbindelse med Danske Banks optagelse af statslig hybrid kernekapital på 26 mia. kr. Altså i begge tilfælde tale om betydelige beløb. I vort første indlæg forklarede vi, at gode pengeinstitutter ikke ville søge om statslig hybrid kernekapital. De havde nemlig enten ikke brug for den eller kunne anskaffe den billigere på markedet. De dårlige pengeinstitutter, derimod, ville tage imod statens tilbud. Enten kunne de slet ikke få denne type lånekapital på markedet, eller den ville være langt dyrere end statens tilbud. Der var således tale om adverse selection i den forstand, at det kun er de syge, som søger læge. Omvendt havde de gode pengeinstitutter et incitament til at blive væk for at signalere, at de var raske! Jensen og Nielsen (2012) viser, at det netop forholdt sig sådan. Gruppen af danske børsnoterede banker, der fik statslig hybrid kernekapital klarede sig efterfølgende langt dårligere end gruppen af banker, der ikke søgte statslig hybrid kernekapital. 7 Der er således ikke noget mærkeligt i, at alle 100 mia. kr. ikke kom ud til pengeinstitutterne. Der er ligeledes heller ikke noget mærkelig i, at det kun er de dårlige pengeinstitutter, der søgte om hybrid kernekapital. Vi undrer os alene over, at udvalget ikke behandler dette emne. Ikke mindst i lyset af, at Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen og Finansminister Lars Løkke Rasmussen på aftenen for forliget om Bankpakke 2 går ud og fortæller befolkningen: Der går ikke penge fra velfærd eller andre offentlige investeringer med denne aftale. Den statslige kapitaltilførsel har karakter af lån med et markedsmæssigt afkast. Det er ikke en statslig udgift. (Bechmann, Grosen og Raaballe, 2009). I vort første indlæg skrev og motiverede vi, at der stadig var en række uafklarede spørgsmål vedrørende Bankpakke 2. Vi redegjorde for, at der var et voldsomt og til tider usagligt pres fra interesseorganisationers side op til vedtagelsen af pakken. Hvordan sikrer vi os i forbindelse med fremtidig krisehåndtering, at vi holder hovedet koldt og baserer beslutninger på kendsgerninger? Vi advokerede for, at det ville have været muligt at kapitalisere de børsnoterede banker via aktiemarkedet. Eksempelvis annoncerede Nordea den 10. februar 2009, midt i orkanens øje, en aktieemission på 19 mia. kr. Emissionen gik glat igennem. Vi savner en dybtgående diskussion af denne problemstilling, og undrer os i den forbindelse over, at Rothschild tages til indtægt for, at dette ikke var muligt, når vi ikke har været i stand til at finde den vurdering i Rothschild 7 Omvendt klarede banker, der alene søgte om individuelle garantier, sig efterfølgende lige så godt, som banker der hverken søgte om hybrid kernekapital eller individuelle garantier. 8

10 rapporterne. Ligeledes undrede vi os over, at hovedstenen i Bankpakke 2, den statslige hybride kernekapital, ikke behandles langt mere lærende og kritisk, især da det tidligt blev påpeget og senere viste sig, at hybrid kernekapital ikke var det rette svar på den stillede udfordring. Vi har stadig ikke fået svar på disse spørgsmål. Rangvid adresserer dem ikke i sin replik. Bankpakke 4 I vort første indlæg påpegede vi, at rapportens beskrivelse af Bankpakke 4 er ukorrekt. Rangvid giver i sin replik en uddybende beskrivelse af tilvejebringelsen af denne pakke. Han oplyser, at årsagen til, at Bankpakke 4 blev ændret, skyldtes et krav fra EU. De to væsentligste elementer i den politiske aftale om Bankpakke 4 af 25. august 2011 var muligheden for, at pengeinstitutterne kunne få en medgift og statslige garantier i forbindelse med overtagelse af andet pengeinstitut. Såvel medgift som statslige garantier krævede mindst et sundt pengeinstitut. Medgift krævede yderligere et nødlidende pengeinstitut. Vi har altså, at fusion mellem to sunde pengeinstitutter alene kunne udløse statslig garanti, mens fusion mellem et sundt og et nødlidende pengeinstitut kunne udløse såvel medgift som statslig garanti. Fusion mellem to nødlidende pengeinstitutter kunne ikke udløse nogen af delene. Af fremstillingen i udvalgets rapport side kan man kun få det indtryk, at fusion mellem to nødlidende pengeinstitutter kunne udløse statslige garantier. Det er og var ikke en korrekt fremstilling af aftalen af 25. august Det blev en korrekt fremstilling, idet man modificerede Bankpakke 4 den 16. februar 2012, således at kravet for at få statslige garantier nu ikke længere var, at mindst et pengeinstitut var sundt, men blot at et pengeinstitut var nødlidende. Det står der ikke et ord om i udvalgets rapport, hvilket vi finder er en mangel, der ikke giver den almindelige læser muligheden for at få tilstrækkeligt indsigt. Det er der nu rettet op på med Rangvids fremstilling, men fremstillingen giver anledning til nye spørgsmål. EU-kommissionen kunne ikke godkende alle elementer i Bankpakke 4, hvorfor den modificerede Bankpakke 4 blev nødvendig. Vi kan godt forstå, at EU-kommissionen af statsstøttemæssige/konkurrencemæssige grunde ikke kunne godkende, at to sunde pengeinstitutter ved fusion kunne få statslige garantier. Men vi har svært ved at forstå, at EU-kravet i praksis kom til at betyde, at man nu også kunne fusionere to usunde pengeinstitutter med statslige garantier til følge i modstrid med den oprindelige intention bag Bankpakke 4. Vort spørgsmål er derfor: Stillede EU-kommissionen virkelig krav om, at to usunde pengeinstitutter skulle have et retskrav på statslige garantier i forbindelse med fusion? Hvis dette ikke var tilfældet, og denne ændring derfor var på dansk initiativ, kan vi kun få det til at give mening, hvis man som vi spekulerede på i vores første indlæg var forhippet på at fusionere Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank. Vi er således stadig uafklarede og finder, at den interesserede læser fortsat bliver ladt i stikken på dette væsentlige punkt. Realkreditten og auktionerne i december

11 I vort første indlæg skrev vi: Vi er i modsætning til udvalget ikke overbeviste om, at realkredittens salg af obligationer i december 2008 havde forløbet i god ro og orden uden myndighedernes støtte. Vi kunne have ønsket os en grundigere behandling af dette forhold. Rangvid replicerer, at udvalget ikke konkluderer, at alt var fryd og gammen på dette punkt, og giver relevante henvisninger til rapporten. Men hvis udvalget faktisk mener, at der er et væsentligt problem her, så finder vi det bemærkelsesværdigt, at kun én af udvalgets 18 anbefalinger (nummer 11) vedrører realkreditsektoren, og da kun med nogle løse formuleringer om, at Finanstilsynet bør udforme en tilsynsdiamant målrettet realkreditinstitutterne. Realkreditten udgør hjørnestenen i finansiering af fast ejendom, og derfor finder vi det for risikabelt blot at forlade sig på, at en tilsynsdiamant overfor realkreditinstitutterne vil løse refinansieringsproblemet. Regeringen tør heller ikke tage risikoen for, at realkreditauktionerne mislykkes, idet der er vedtaget lov om, at løbetiden på de korte realkreditobligationer successivt forlænges med et år, hvis auktionen mislykkes, eller hvis renten på obligationen ved auktionen stiger med mere end 5 pct. point, jf. Bloch, Krarup og Krath (2014). Loven eliminerer refinansieringsrisikoen, men er som bekendt ikke uden problemer i relation til obligationskøberne. Havde realkreditauktionerne fået en grundigere behandling i udvalgets rapport, havde man måske bedre kunnet adressere obligationskøbernes problemer. Anbefalingerne Stemme- og ejerbegrænsninger I vort første indlæg kritiserede vi, at på trods af at udvalget giver en plausibel analyse af corporate governance problemerne i den danske banksektor, har det ingen substantielle forslag til, hvordan problemerne kan afhjælpes. Rangvid replicerer, at udvalget faktisk anbefaler en ophævelse af de lovbestemte ejer- og stemmeretsbegrænsninger for spare- og andelskasser. Men hovedproblemet er jo ikke spare- og andelskasserne, men derimod de børsnoterede banker. I Danmark var der primo 2008 stemmebegrænsninger/ejerbegrænsninger i 86%/43% af de børsnoterede danske banker, og det overgår ifølge Bechmann og Raaballe (2010) langt omfanget andre steder i verden. Stemme- og ejerbegrænsninger fratager ejerne muligheden for at gøre deres indflydelse gældende og giver dermed grobund for mindre heldige direktører og bestyrelser. Til trods for, at udvalget gør disse observationer, anbefaler et flertal i udvalget ikke, at der eksempelvis reguleres angående stemme- og ejerbegrænsninger. Rangvid skriver: Flertallet af udvalget er bare af en anden holdning, nemlig at det er op til ejerne af en virksomhed at bestemme, hvordan de vil indrette sig. Det vil sige, hvis ejerne af en virksomhed vil indføre stemme- og ejerbegrænsninger, så skal lovgivningen ikke forhindre dem i det. Udvalgets holdning er dog samtidig, at det netop omvendt også skal være muligt at fjerne sådanne begrænsninger, hvis ejerne ønsker det, og loven bør således ikke sætte en stopper herfor. Det lyder tilforladeligt og rigtigt, men det er det ikke. 10

12 Bechmann og Raaballe (2009) undersøger stemmebegrænsningerne og konkluderer: Aktionærerne har ikke indført stemmebegrænsningerne i dette århundrede, og formentlig heller ikke i sidste fjerdedel af forrige århundrede. I henhold til Bechmann og Raaballe (2009) blev ejerbegrænsningerne først mulige i begyndelsen af 1990 erne: Dels som følge af en nyfortolkning af børslovgivningen således, at en ejerbegrænsning under visse omstændigheder ikke ansås som en indskrænkning af aktiens frie omsættelighed. Dels blev aktieselskabsloven ændret således, at ejerbegrænsning kunne indføres, hvis 90% af tilstedeværende stemmer og aktiekapital på en generalforsamling stemte for ejerbegrænsninger, se Werlauff (1994). I denne forbindelse er det interessant, at alle banker, der efterfølgende indfører ejerbegrænsninger, alle i forvejen havde stemmebegrænsninger. Det var således overkommeligt for ledelsen at få et 90% flertal på en generalforsamling. Vi kan således konkludere, at det ikke er nulevende ejere, der har indført stemmebegrænsningerne, og at det formentlig heller ikke er ejerne, der har indført ejerbegrænsningerne, men derimod bankernes ledelser. Kan ejerne så ikke blot fjerne disse begrænsninger (som Rangvid skriver)? Det er ikke let, når man stort set ikke kan stemme og bankens ledelse sidder på blanko fuldmagterne. Proppen er sat i flasken som nedenstående eksempel fra en af Anders Grosens ledere i Finans/Invest illustrerer (Grosen, 2009): Forhenværende Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen stilles den 28. november 2009 følgende spørgsmål: Hvad siger du til at fjerne stemme- og ejerbegrænsningerne i de børsnoterede selskaber? Lene Espersen svarer (stort set som Rangvid): Jeg har dog den holdning, at det overordnet bør være kapitalmarkedets aktører selv, der vurderer, hvordan forholdet mellem aktionær og selskab skal være. Grosens kommentar: Men det er jo netop det, som de ikke kan. Her er et eksempel. I henhold til Jyske Banks vedtægter kræver afskaffelse af eksempelvis stemmebegrænsninger, at 90% af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen. Med Jyske Banks godt aktionærer skal der altså møde aktionærer op på generalforsamlingen. Hvor har ministeren helt praktisk tænkt sig, at generalforsamlingen skal finde sted? Grosen fortsætter: Måske løses det praktiske forhold af, at Jyske Banks ledelse på forhånd kan erklære, at der ikke vil komme 90% af aktiekapitalen til generalforsamlingen, idet Nykredit har deponeret stemmeretten for deres knap 10% af aktierne i Jyske Bank hos Jyske Banks bestyrelse. Vores spørgsmål til Rangvid og flertallet i udvalget er: I lyset af ovenstående, hvordan forestiller man sig helt konkret, at ejerne skal kunne fjerne stemme- og ejerbegrænsningerne uden hjælp fra lovgivningen? Hvor meget egenkapital i danske pengeinstitutter? Vi, Raaballe (2013) og Bechmann, Grosen og Raaballe (2013) finder, at egenkapitalkravene til danske pengeinstitutter er alt for lave. Om dette skriver Rangvid: I den(ne) nye regulering skærpes krav til mængden og kvaliteten af kapital ganske markant. Udvalget skriver: Udvalget finder overordnet en række af tiltagene i Basel III/CRD IV-reglerne samt SIFI-udvalgets anbefalinger om 11

13 øget kapitalkrav positive og relevante. Efter udvalgets opfattelse er det særligt relevant, at institutterne fremover skal have mere egentlig egenkapital, og at kravet skærpes afhængigt af instituttets størrelse. Udvalget støtter således klart anbefalinger om mere (egen)kapital. Man kan således have en holdning om, at de nye krav stadig er for lette (TEJR finder f.eks. SIFI-forliget tamt ). Vi må altså lægge til grund, at Rangvid finder, at de nye krav er passende. Det er helt i orden, men han kan ikke finde belæg herfor, som vi viser nedenstående, i den nyere akademiske litteratur. Det belæg, som Rangvid anfører, Calomiris (2013), kan ikke tages til indtægt for Rangvids synspunkt. Calomiris anbefalinger til egenkapital er på ingen måde lavere end vore, Raaballe (2013) og Bechmann, Grosen og Raaballes (2013) anbefalinger. 8 Af Tabel 1, Panel A konkluderer vi, at der tegner sig et billede af, at en egenkapitalprocent, målt ved bogført værdi, på 10 pct. synes at være et hensigtsmæssigt niveau. Af tabellens Panel B ser vi af SIFI-linjen, at kravene til danske pengeinstitutter er langt fra det niveau. Det var baggrunden for, at vi kaldte SIFI-forliget tamt. Af Panel B ser vi også, at danske SIFI-banker, ikke mindst Danske Bank, er langt fra det niveau. Jyske Bank og Sydbank er dog på vej mod et niveau på 10 pct. Måske lidt provokerende har vi i Panel B også medtaget en ikke SIFI-bank, Ringkjøbing Landbobank. Denne bank har været det sidste årtis klart mest veltjenende danske bank med en egenkapitalprocent på 14,8 vel og mærke. Amerikanerne anser ikke europæiske banker for solide og det vil for alvor komme til at ramme europæerne, hvis en ny bankkrise måtte indtræffe. Amerikanske banker har i gennemsnit en dobbelt så høj bogført egenkapitalprocent (10%) som europæiske banker (5%), se eksempelvis Miles m.fl. (2011) eller Retana og Vestergaard (2013). Det bliver derfor langt lettere for de amerikanske banker, at opnå de minimumsegenkapitalniveauer, der er angivet i Tabel 1. 8 I too support substantially raising book equity ratio requirements, albeit by considerably less than proposed by Admati and Hellwig My approach to reform would raise required equity to roughly 10% of assets, and would also ensure that banks maintain that ratio in actual equity (not just book equity). My approach would also involve providing banks with strong incentives to limit their risks so that a 10% equity ratio would be adequate. (Calomiris, 2013, side 19, 2. spalte). 12

14 Tabel 1: Minimumskrav til egenkapital Panel A Litteratur Mindstekrav i pct. til bogført egenkapital divideret med bogførte aktiver (uvægtede) Admati og Hellwig (2013) Admati, DeMarzo, Hellwig 10 og Pfleiderer (2011) Calomiris (2013) 10 + yderligere krav, herunder også krav til opgørelse i markedsværdier. Miles, Yang og Marcheggiano (2011) 7-10 Raaballe (2013) 8 + mere egenkapital ved højere risiko. Panel B Danske egenkapitalprocenter for Bogført egenkapital 4 banker samt SIFI-kravet divideret med bogførte aktiver (uvægtede) SIFI-udvalget 4 (højest) Danske Bank 4,5 Jyske Bank 6,7 Sydbank 6,9 Ringkjøbing Landbobank 14,8. Note: SIFI-udvalget har ingen krav til nøgletallet bogført egenkapital divideret med bogførte aktiver. Vi har omregnet SIFI-kravet til kernekapitalprocent for den mest systemiske bank til et sådant tal. I panel B er de fire danske bankers bogførte egenkapitalprocent opgjort ultimo 2013 ud fra bankernes årsregnskaber. Der er i USA en udbredt modvilje mod den detailregulering af amerikanske banker som Dodd- Frank lovgivningen er udtryk for, se eksempelvis Cochrane (2014). Synspunktet hos mange i USA synes nu at være, at det vil være mere produktivt at hæve egenkapitalkravene til et niveau som i Tabel 1, Panel A, og derved ikke at have brug for Dodd-Franks detailregulering. Forslagsstillerne til Tabel 1, Panel A er helt på det rene med jævnfør eksempelvis de supplerende kommentarer til de bogførte egenkapitalprocenter ud for Calomiris (2013) og Raaballe (2013) at bogførte egenkapitalprocenter ikke kan stå alene de skal måske suppleres med markedsværdiopgjorte egenkapitalprocenter, med markedsdata over bankaktivernes markedsrisiko, 13

15 etc. Herved kan skadelig detailregulering af bankerne undgås. Denne diskussion bliver formentlig næste skridt i USA, hvorimod en sådan diskussion ikke vil give mening i Europa, når de største europæiske banker blot har en bogført egenkapitalprocent på 5. Der tegner sig altså to helt forskellige tilgangsvinkler til at forebygge fremtidige bankkriser. I vores første indlæg advarede vi mod at tro, at mange nye beføjelser til tilsynsmyndighederne nok skal klare ærterne med den detailregulering, det uværgeligt vil medføre, og hvor man samtidig kan frygte, at tilsynet vil blive politisk undermineret. Farerne ved den detailregulering, som Dodd-Frank og Basel III er udtryk for (Haldane, 2012), og som også gennemsyrer dele af de seneste danske reguleringstiltag (jf. Danmarks Nationalbank, 2012), lader ikke til at have bekymret kriseudvalget i nævneværdig grad, og Rangvid kommenterer dem heller ikke. Vi pegede på, at en anden vej til finansiel stabilitet er at kræve væsentlig højere egenkapital i danske pengeinstitutter og samtidig give pengeinstitutejerne samme mulighed for at disciplinere/kontrollere ledelserne, som øvrige ejere i dansk erhvervsliv har. Det er en mekanisme, der både før og under finanskrisen har tjent os godt for så vidt angår det øvrige danske erhvervsliv. Hvad er der galt med den mekanisme? I lyset af diskussionerne på den anden side af Atlanten og forholdene i det øvrige danske erhvervsliv, finder vi det forunderligt, at flertallet i udvalget ikke mere seriøst har overvejet denne mulighed. Konklusion Opsummerende savner vi fortsat svar på følgende uafklarede spørgsmål: 1. Hvilke af de mange listede i kriseudvalgets rapport årsager til finanskrisen opfatter udvalget som de væsentligste? 2. Uanset Lehman Brothers, ville der så ikke højst sandsynligt være faldet det samme antal danske banker? Hvis Lehmans kollaps var så skæbnesvanger, hvorfor førte det så ikke til en bankkrise i Norge, Sverige eller Finland? 3. Mener eller mener udvalget ikke at de nye IFRS regnskabsregler fra 2005 var en hovedårsag til de kraftigt forøgede udlån i danske pengeinstitutter? 4. Fastholder udvalget, at størrelsen af det danske indlånsunderskud ikke var ekstraordinær i en international sammenhæng? 5. Vedrørende krisehåndteringen, har man i udvalget bedt om adgang til fortrolig information? I bekræftende fald, hvilken begrundelse har man fået for ikke at få en sådan adgang? 6. Hvorfor virkede Bankpakke 1 ikke til at begynde med, på trods af, at staten have givet ubegrænsede garantier? 14

16 7. Fastholder udvalget, at der i forbindelse med Bankpakke 2 ikke var tale om betydelige subsidier til banksektoren? Mener udvalget, at det ikke var muligt under krisen at kapitalisere bankerne via aktiemarkedet? Hvor i Rothschild rapporterne fremgår en sådan vurdering? Fastholder udvalget, at hybrid kernekapital var den rette løsning i starten af 2009? 8. I forbindelse med Bankpakke 4, stillede EU krav om, at to usunde pengeinstitutter skulle have retskrav på statslige garantier i forbindelse med fusion? Hvis ikke, hvorfor blev pakken da brugt til at fusionere to usunde institutter? 9. I forbindelse med udvalgets anbefalinger, hvordan forestiller udvalget sig helt konkret, at danske bankaktionærer skulle kunne fjerne stemme- og ejerbegrænsningerne uden hjælp fra lovgivningen? 10. Ser udvalget ingen væsentlige farer ved den detailregulering, som Dodd-Frank og Basel III er udtryk for? 11. Mener udvalget, at en forøgelse af egenkapitalkravene til pengeinstitutterne til eksempelvis 10% af bogført værdi er uhensigtsmæssig og/eller direkte skadelig? Litteratur Admati, Anat R. og Martin F. Hellwig, 2013: The Bankers New Clothes: What s wrong with banking and what to do about it. Princeton University Press. Admati, Anat R., Peter M. DeMarzo, Martin F. Hellwig, og Paul Pfleiderer, 2011: Fallacies, irrelevant facts, and myths in the discussion of capital regulation: Why bank equity is not expensive. Stanford GSB Research Paper no Bechmann, Ken L., Anders Grosen og Johannes Raaballe, 2009: Den danske bankkrise Kapitel 18 i Bukh, Per Nikolaj og Niels Peter Mols (Red.): Strategi & Driftsøkonomi festskrift for Ole Ø. Madsen. Gyldendal, s Bechmann, Ken L., (2014): Finans/Invest, Finansanalytikerforeningen og Finanskrisen. Finans/Invest 1/14, s. 2-4 og 9. Bechmann, Ken L. og Johannes Raaballe, 2009: Manglende bremseklodser i danske banker. Finans/Invest 3/10, s Bechmann, Ken L. og Johannes Raaballe, 2010: Stemme- og ejerbegrænsninger i danske banker en replik. Finans/Invest 8/09, s

17 Bechmann, Ken L. og Johannes Raaballe, 2012: Bad Corporate Governance: When Incentive- Based Compensation Identifies Dangereous CEOs. Working Paper, Aarhus University. Bechmann, Ken L., Anders Grosen og Johannes Raaballe, 2013: Højere kapitalkrav løfter krav til indtjeningen i den finansielle sektor en replik. Finans/Invest 5/13, s Bloch, Lenn M., Micahel L. Krarup og Thomas K. Krath, 2014: Lov om regulering af refinansieringsrisiko. Finans/Invest, 2/14, s Børsen, 2009: Interview med Jesper Rangvid ( Hvad har vi lært af Lehman ), 15. september, Calomiris, Charles W., 2013: Reforming banks without destroying their productivity and value. Journal of Applied Corporate Finance 25(4), s Cochrane, John H., 2014: Calomiris and Meltzer on financial reform. Blog post, 13. februar 2014 (http://johnhcochrane.blogspot.dk/2014/02/calomiris-and-meltzer-on-financial.html). Cochrane, John H. og L. Zingales, 2009: Lehman and the financial crisis. Wall Street Journal, September 15, Credit Suisse, 2009: Banks. It is Still to Early, Report on Global Equity Strategy, Credit Suisse Securities (Europe), February, 6. Danmarks Nationalbank, 2011: Kvartalsoversigt 2. kvartal, del 2. Danmarks Nationalbank, 2012: Nils Bernsteins indlæg ved Finansrådets årsmøde mandag den 3 december Engsted, Tom og Johannes Raaballe, 2013: Den finansielle krise i Danmark: Diskussion af rapporten fra Udvalg om årsagerne til finanskrisen. Finans/Invest, 8/13, s Erhvervs- og Vækstministeriet, 2011: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer. 25. august Erhvervs- og Vækstministeriet, 2012: Modificeret Bankpakke IV-ordning med individuel statsgaranti ved fusion. 16. februar Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013: Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering. Rapport fra Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark. Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013: Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring. Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager. Grosen, Anders, 2009: Finansernes genopbygning de særlige danske problemer. Finans/Invest 8/09, s. 2-3 og

18 Haldane, Andrew G., 2012: The dog and the frisbee. Bank of England. Jensen, Thyge B. og Martin Nielsen, 2012: En teoretisk og empirisk analyse af Kreditpakken Hvem betaler? BA-opgave, Aarhus Universitet. Miles, David, Jing Yang, og Gilberto Marcheggiano, 2011: Optimal Bank Capital. Discussion Paper no. 31. Bank of England. Raaballe, Johannes, 2009: Danske banks ejere må tage ansvar. Debatindlæg i Politiken, 10. februar Raaballe, Johannes, 2013: Forøget egenkapital i banken en ulempe for banken og dens kunder? Finans/Invest 03/13, s Rangvid, Jesper, 2014: Replik til Den finansielle krise i Danmark: Diskussion af rapporten fra Udvalget om årsagerne til finanskrisen. Finans/Invest, 1/14, s Retana, Maria og Jakob Vestergaard, 2013: Behind Smoke and Mirrors. On the Alleged Recapitalization of Europe s Banks. DIIS Report 2013:10. Rothschild, : Diverse rapporter. Dateret 26. November Januar Taylor, John B., 2008: The financial crisis and policy responses: An empirical analysis of what went wrong. Working Paper, Stanford University. Werlauff, Erik, 1994: Selskabsret. Thomson Reuters. Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Finansministeriet, 2009: Overvejelser vedrørende den individuelle prisfastsættelse af et statsligt kapitalindskud. 13. januar Årsregnskaber for Danske Bank, Jyske Bank, Ringkjøbing landbobank og Sydbank for

19 Management Working Paper : Jakob Stig Hedensted and Johannes Raaballe: Dividend Determinants in Denmark : Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe: Danske banker og finanskrisen : Kristina Risom Jespersen: Information paradox of new product development: A case of decision-makers focus of attention : Kristina Risom Jespersen: Information source exploitation/exploration and NPD decision-making : Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe: Danske bankdirektørers aflønning Incitamentsaflønning eller tag selv bord? : Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe: Manglende bremseklodser i danske banker : Claus Thrane & Per Blenker: A network analysis of the individual opportunity nexus: Convergence in entrepreneurship research? : Robert P. Ormrod: Political Market Orientation: An Introduction : Robert P. Ormrod: Product-, Sales- and Market-Oriented Parties: Literature Review and Implications for Academics, Practitioners and Educators : Kristina Risom Jespersen: Decision making effectiveness in NPD gates : Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe: Bad Corporate Governance: When Incentive-Based Compensation Identifies Dangerous CEOs : Robert P. Ormrod and Heather Savigny: Election Marketing to Young Voters: Which Media is Most Important? : Robert P. Ormrod: Defining Political Marketing : Johannes Raaballe: Forøget egenkapital i banken en ulempe for banken og dens kunder? Ken L. Bechmann, Anders Grosen and Johannes Raaballe: Højere kapitalkrav løfter krav til indtjening i den finansielle sektor en replik : Tom Engsted and Johannes Raaballe: Den finansielle krise i Danmark: Diskussion af rapporten fra Udvalg om årsagerne til finanskrisen : Tom Engsted and Johannes Raaballe: Den finansielle krise i Danmark: Diskussion af rapporten fra Udvalget om årsagerne til finanskrisen: Duplik

Hvordan er helbredstilstanden i danske banker?

Hvordan er helbredstilstanden i danske banker? Hvordan er helbredstilstanden i danske banker? Morgenbusiness Aarhus Universitet, 14. november 2011 Johannes Raaballe Institut for Økonomi Aarhus Universitet 1 Den danske bankkrise Under bankkrisen er

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12. Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12. Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12 Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 60 af

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

SEm. Management Working Paper 2009-4. Manglende bremseklodser i danske banker. Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe

SEm. Management Working Paper 2009-4. Manglende bremseklodser i danske banker. Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe Au SEm Management Working Paper 2009-4 Manglende bremseklodser i danske banker Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe School of Economics and Management Aarhus University Bartholins Allé 10, Building 1322

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud.

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. 18. januar 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) 1 Økonomikongres 2011 Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Landbrug & Fødevarer Comwell Kolding, 6. december 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Udkast til lovforslag om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel stabilitet

Udkast til lovforslag om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel stabilitet Økonomi- og Erhvervsministeriet, Fuldmægtig Ida Bo Jørgensen - ibj@oem.dk Økonomi- og Erhvervsministeriet Att: Fuldmægtig Ida Bo Jørgensen Sendt pr. mail til ibj@oem.dk Udkast til lovforslag om statsligt

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 28. september 2004 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 28. september 2004 hedder det: Kendelse af 21. november 2005. (j.nr. 04-249.605) Anmeldte binavne registreringsnægtet, da de var egnede til at fremkalde det indtryk, at der er tale om pengeinstitutter henholdsvis realkreditinstitutter

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Ét nyt Nykredit strategi 2013

Ét nyt Nykredit strategi 2013 Ét nyt Nykredit strategi 2013 Investormøde 18. juni 2009 Koncernchef Peter Engberg Jensen Koncernstrategi 2013 - Reaktioner Hvorfor koncernstrategi? Makrofaktorer Flytte Nykredit et niveau op Nykredit

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l lo. NOVEMBER 2012 J.nr.: 8915742 BORlam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SOl-63 4/20 12 Konkursdag: 5. november 20 12 Fristdag:

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Overvejelser omkring udbytter og aktietilbagekøb

Overvejelser omkring udbytter og aktietilbagekøb Overvejelser omkring udbytter og aktietilbagekøb 1 KEN L. BECHMANN CBS DIRF/SIMCORP 17. APRIL 2013 Agenda 1. Indledende bemærkninger 2 2. Hvad bør bestemme samlet udlodning? 3. Udbytter versus aktietilbagekøb

Læs mere

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad ved vi om fortiden? Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 17.000

Læs mere

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004 1. halvår 2004 Pressemøde København, 17. august 2004 1. Finansielle hovedtal Resume af 1. halvår 2004 - Positiv udvikling i resultatet af basisforretningen Overskud efter skat 8 pct. til 4,4 mia. kr. Basisindtægter

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Selskabsledelse i nødlidende banker KRAKA Finanskommission Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Dagsorden Finansiel Stabilitet A/S God selskabsledelse i banker Banksammenbrud Erstatningsansvar

Læs mere