Teksten er desuden udarbejdet med bidrag fra Lise Kloster Gram, litteraturkonsulent ved Århus Kommunes Biblioteker.
|
|
- Augusta Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til udvalget for folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet: Bidrag fra arbejdsgruppen vedr. fortsat udvikling af traditionelle ydelser som litteraturformidling Gruppen består af følgende medlemmer: Marianne Ping Huang, Institutleder ved Københavns Universitet Lotte Garbers, formand for Dansk Forfatterforening Bente Nielsen, medlem af Litteratursidens bestyrelse Britta Bitsch, Bibliotekschefforeningen Jan Thielke, formand for Danske Skønlitterære Forfattere Niels D. Lund, lektor på Danmarks Biblioteksskole, København Hans Jørn Nielsen, lektor på Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Jens Thorhauge, medlem af udvalget og formand for arbejdsgruppen Lisbet Vestergaard, sekretær Teksten er desuden udarbejdet med bidrag fra Lise Kloster Gram, litteraturkonsulent ved Århus Kommunes Biblioteker. 1. Beskrivelse af arbejdsgruppens opgave Udvalget skal ifølge kommissoriet vurdere mulighederne for udvikling af de traditionelle kerneydelser, som for eksempel litteraturformidling. Folkebibliotekets traditionelle kerneydelser er knyttet til de fysiske materialer og det fysiske bibliotek. Ydelserne er primært præsentation og udlån af bøger men også andre medier samt brug af bibliotekslokalets medier og aktiviteter på stedet. Teknologien ændrer grundlæggende præmisserne for det traditionelle bibliotek. En stadig voksende del af de traditionelle ydelser bliver netbaserede, og der er ikke længere et genfindingskrav, der betinger en traditionel opstilling af materialerne i det fysiske bibliotek. Browsing foregår i stigende grad på nettet, og frem for alt er der en klar tendens til at brugerne i det traditionelle bibliotek kommer for at bruge biblioteket på stedet uden at låne noget med hjem. Fremfinding af materialer sker i højere grad via nettet end via materialeopstillingen. Derfor får den fysiske tilstedeværelse af samlingen i det enkelte bibliotek en ændret betydning. Men den fysiske tilstedeværelse af relevante bogsamlinger i den enkelte filial er også fremover afgørende. For biblioteksrummet, for ekspeditionstiden, og for den kvalificerede formidling af kvalitetslitteratur, som er en af bibliotekets absolutte kerneydelser, ikke mindst i videnssamfundet. Biblioteksrummet bliver i stigende grad medium i sig selv. Rummet får muligheder for at være inspirerende ramme om formidlingsformer, der tager udgangspunkt i nye adfærdsmønstre hos borgerne og i nye behov for lærings- og oplevelsesaktiviteter som f.eks. it og læseklubber. Fornyelsen af de traditionelle formidlingsformer kan finde inspiration i en række samstemmende erfaringer om biblioteksrummets særlige tiltrækningskraft. Dels er det en klar tendens i 1
2 forsknings- og uddannelsesbiblioteker, at på trods af, at lånemønsteret her har en tydelig hovedvægt på lån i form af download af artikler (ca. 75 % af alle lån i større forskningsbiblioteker) så er benyttelsen af det fysiske bibliotek større end nogensinde uden at det fører til lån af fysiske materialer. Dels er der entydige erfaringer med nybyggede og nyindrettede folkebiblioteker, der har markante stigninger i antallet af brugere til et bredspektret tilbud af ydelser. Det er på den baggrund arbejdsgruppens påstand, at det velindrettede bibliotek har en særlig inspirationskraft og - magi, som nettet ikke kan overtage, og uanset hvilket perfektionsniveau det virtuelle bibliotek kan udvikles til, så vil det fysiske bibliotek have et særligt magnetisk potentiale, som det fremover vil være vigtigt at fastholde. Bibliotekets symbolværdi som offentligt vidensdelingssted er åbenlys i et demokratisk samfund, og benyttertallene viser desuden, at en meget stor del af befolkningen tiltrækkes af dette rum. Derfor må den fortsatte udvikling af de traditionelle kerneydelser naturligvis bygge på, at de fysiske materialer og det fysiske biblioteksrum fortsat er det foretrukne hos brugerne, og at uanset en hastig digital udvikling paradigmeskiftet fra real til virtuel formodes at tage ganske mange år. Udviklingstiltag bør derfor både forholde sig til at betjene et konservativt segment og til at udvikle et mere langsigtet koncept for biblioteket som tredje sted, kvalificeret mødested eller demokratisk frirum. Udviklingen af de traditionelle formidlingsformer bør tage udgangspunkt i det, der er deres styrke: bøgernes og de andre fastformsmedier fysiske materialitet og de kvaliteter der er heri frem for skærmbilledet. Samt den kvalitet, der kan og bør være i formidlingens autentiske nærvær, mødet både mellem formidler og bruger og brugerne imellem. Traditionel formidling udfordres af den webbaserede formidling, og et svar er selvsagt at berige den traditionelle formidling med web-dimensionen. Der bør tænkes i samspil både med bibliotekets egen netbaserede formidling og med andre mediers formidling. Det er desuden en udfordring inspireret af de sociale teknologier - at arbejde mere med aktiv inddragelse af borgerne i det fysiske rum. Biblioteket har potentiale til at blive videnssamfundets forsamlingshus. Den væsentligste formidlingsaktivitet i det traditionelle bibliotek er litteraturformidlingen, der omfatter både skøn- og faglitteratur og alle de litterære mellemformer. Bøgerne er - og vil i mange år fremover - være den væsentligste ydelse på folkebibliotekerne, men det er en kendsgerning at udlånet er jævnt faldet, og at der er blevet færre penge at købe bøger for. Alligevel stiger besøgstallet på landets folkebiblioteker. Borgerne kommer ikke bare for at låne bøger med hjem. Litteraturformidling som kerneydelse kalder i denne nye situation på videreudvikling og nytænkning, der imødekommer borgernes ændrede behov og de nye muligheder for anvendelse af digitale og sociale teknologier. Den øjeblikkelige udvikling på bogmarkedet med faldende antal boglader og med en voksende del af aktiviteterne i den litterære offentlighed placeret i litteratursiden.dk åbner for en mere markant rolle for folkebibliotekerne som showroom for den nye litteratur, et showroom, der ikke bare har den 2
3 nye litteratur i fysisk form, men også følger op på den med aktiviteter, der spænder fra det dialogiske forfattermøde til skriveværksteder. 1.1 Formidlingspositioner Formidling kan ses både som overordnede kultur-, medie- og kommunikationsstrategier og som en række konkrete metoder. Begrebet har fået øget fokus i takt med vækst af kredsløb, ændrede hierarkier og øget diversitet; formidling som mellemledsfunktion og forbindelsesproces fylder stadig mere med både praktiske, psykologiske og sociale dimensioner, og det anvendes delvis synonymt med eller afgrænset til: information, orientering, kommunikation, tilgængeliggørelse, undervisning, faglig popularisering, service, markedsføring, læring etc. Det tegner dialog og gensidig kommunikation frem for envejspåfyldning, aktiv deltagelse frem for passiv modtagelse samt emotionelle aspekter - oplevelse, identifikation, inspiration, udfordring - frem for primært kognitive. Det fremhæver synlig afsender og konflikt, association og serendipitet samt en nødvendig selektivitet frem for entydig målretning, sikkerhed og totalitet, neutralitet og konsensus. Formidlingsprocesser lægger mere vægt på kontekstforhold i brug og reception, på politiskdemokratiske aspekter omkring forankring og identitet og på normer, værdier og emotioner. Formidling i digitale rum har med interaktivitet, linkning, multimedialitet og netværkstænkning tilført yderligere kompleksitet. Begrebet er vigtigt at fastholde ud fra mange faglige vinkler, men det savner teorifundering. Det er dog vigtigt at understrege at bibliotekarens formidling bør ske på et fundament af solid faglig ekspertise. I videnssamfundet er ikke mindst dette af stor vigtighed. 1.2 Skønlitteratur på biblioteker Skønlitteraturens plads i folkebibliotekerne er resultat af mere end hundrede års udvikling der vedrører både lovgivning og kulturpolitik, bogmarked og medier, litteratursmag, dannelse og oplysning, nationaltænkning og internationalisering foruden fritidssamfund, bibliotekaruddannelse, Biblioteksafgiften etc. Udviklingen er foregået i et balanceret samspil mellem stat/kommuner, marked og civilsamfund, der siden 1950erne har været set som en væsentlig del af en dansk(nordisk) kulturmodel. Heri ligger at litteraturen via offentlig finansiering er gjort gratis tilgængelig til privat og fleksibel individuel brug i en grad som ingen andre kulturelle/kunstneriske medier, og at det dansksprogede litteraturmarked og forfatternes producentforhold, ikke mindst for skønlitteraturen, spiller sammen med folkebibliotekernes indkøb/anvendelse - kendetegnende for et lille sprogområde. Historikken kan illustreres via tre tilgange: (Dog er det vigtigt at understrege, at eksisterende tilgange ikke ophører med at eksistere, når nye vinder frem, men videreføres, dels som praksis blandt grupper af bibliotekarer, dels som forventning fra brugernes side. 3
4 Den gode bog ca Kvalitetsstyring og dannelsestænkning Kunstværket i centrum for formidlingen Den fomynderiske bibliotekar - demokratisering af kulturen Den rette bog til den rette låner ca Efterspørgselsstyring og genretænkning Fokus på opfyldelse af specifikke brugerbehov Den neutrale bibliotekar kulturelt demokrati De gode oplevelser Oplevelsesstyring og læserudvikling Brugerorientering med mange veje til den gode oplevelse Den personlige bibliotekar den kulturelle dialog Når litteraturformidlingen har fået ny fokus de seneste år, kan det ses som et nødvendigt, tiltrængt og muliggjort opbrud. Den rette bogs paradigme havde låst sig fast og slidt en tradition ned; situationen omkring 2000 lå til en markant forandring, en korsvej. Paradigmet var blevet videreført sideløbende med konkurrence fra et øget internationaliseret mediemønster og hurtigere markedskræfter, bestsellerisme og opmærksomhedskoncentration og med en svækkelse af både den litterære dannelsestænkning i skolesystemet og litteraturkritikkens vurderingsautoritet samt en litteraturlovgivning uden synlighed. Parallelt med at skønlitteraturen og diskussionen om den skiftede position i den kulturelle dagsorden og nationale identitetsforestilling, lagde bibliotekerne sig efter et mere relativt kvalitetsbegreb, stærkere låner- og efterspørgselsstyring af bogindkøbet, centralisering af bogvalg, automatisering af udlåns- og afleveringsprocesser og en tendentiel mindre lånerpersonale-kontakt. Samtidig nyorienterede offentlig institutionstænkning sig med bl.a. liberalisering og decentralisering af styring og vejledning, og dertil viste sig både biblioteksindskrænkning/ filiallukninger, en skrantende nyrekruttering i bibliotekarpersonalet og en nedprioritering af litteraturområdet i bibliotekaruddannelsen incl. efter- og videreuddannelsen. I en situation i 1980erne også med stigende bogpriser, øget titelmængde, faldende oplag og mindre forlagsbredde og efterhånden også faldende biblioteksudlån udviklede litteraturformidlingen sig ikke væsentligt hverken teoretisk eller i praksis, og folkebibliotekernes forhold til skønlitteraturen mødte stærk kritik i den offentlige debat. Hårdt trukket op pegede udviklingen på hvorledes velstandsstatens oprindeligt kvalitativt og kulturpolitisk begrundede prioritering af at stille litteratur til rådighed for befolkningen var stødt mod muren folkebiblioteket var blevet til forskelsløs gratis bogforsyning med efterspørgselsstyring, værdineutral autonomi og automatisk selvbetjening - og primært målt og evalueret i kvantiteter. Et kulturpolitisk lavpunkt og en nedslidning der kaldte og kalder på ny retning og energi! 4
5 1.3 Synliggørelse af litteraturlæseren og formidleren/den personlige bibliotekar Mange initiativer og aktiviteter de seneste år kan ses som et opgør med denne udvikling; De gode oplevelser s formidlingstilgange er modtræk og skridt på vej mod et folkebibliotek med en mere offensiv, dynamisk, optimistisk og kreativ litteraturformidling, mere dialog og fleksibilitet, færre standardiseringer og mindre massemedie- og markedsstyring. Der er iværksat internetbaseret formidling og litteraturkommunikation i et sjældent heldigt koncept (litteratursiden.dk), etableret udadvendte samarbejdsflader og partnerskaber/alliancer med fx litterære selskaber (Klassikerdagen), DR (romanprisen) og universitetsinstitutter samt fonde og sponsorer. Der er sat forsøgs-/udviklingsprojekter og kampagner omkring læselyst i gang, dels centralt puljedirigerede (Lån og læs) dels lokalt initierede (fx Læseheste og hundehoveder). Man har fanget væksten i læsekredse/litteraturgrupper, prioriteret folkebiblioteket som mødested, styrket organisering af forfatterarrangementer og ansat nye typer formidlere. Der er tale om en typisk decentral betydelig produktudvikling som har lagt vægt på læserudvikling (reader development) og dialog. Uden for biblioteksmurene modsvares det af ny grøde i litteraturhuse og -caféer, scenearrangementer og litteratur-performance som del af udviklingen af oplevelsesøkonomien, fornyet klassiker- og kanonfokusering foruden stor mangfoldighed af litteraturnetsteder og chat-rooms med mange typer aktører. Den offentlige interesse for skønlitteraturen kan siges at have forskudt sig fra litteraturen selv til dens formidling, således at snarere end spørgsmålet om hvilken litteratur der er tilgængelig drejer det sig om hvordan litteraturen synliggøres som kulturel oplevelse gennem formidlingen og dermed også hvordan formidlingen i sig selv både skaber kulturelle oplevelser og påvirker litteraturens udtryksformer. Det siger dog sig selv, at formidlingen må tage udgangspunkt i det, det skal formidles. Den kvalitetsbaserede fysiske samling spiller her en afgørende rolle. Kendetegnene for den nye litteraturformidlingstænkning med vægten forskudt til læseren/brugeren i forhold til litteraturen/materialet er: stigende fokusering og selektivitet, vægt på sociale rum, samvær og fællesskab, vægt på mundtlighed, dialog og processer, fokus på lyst og oplevelse, rum for scener, events og performance, vægt på trykt litteratur i kombination med andre medier (hybrider), deltagelse i alliancer/partnerskaber/netværk på tværs af aktører samt en ekspliceret synlighed og branding i medierne og kulturlandskabet. Dette er i tråd med inddragelse og selvstændig plads til låneren/brugeren/læseren og med den kvalitative forbruger som i dag gerne vil betale for litteratur-oplevelser. Det er denne nye offensivs kendetegn, der skal udfoldes i det følgende. 2. Status 2.1 Formidlingstypologi I litteraturformidlingsarbejdet kan der sondres mellem eksponering af: 1. de litterære tekster 5
6 2. konteksten for de litterære tekster 3. den litterære oplevelse Alle tre former for formidling finder dagligt sted i folkebibliotekerne Formidling som eksponering af de litterære værker Der er udbredt enighed om, at det fysiske biblioteks traditionelle reol- og hyldeopstilling kan være meget praktisk, men ikke altid lige effektiv, hvis man vil gøre brugerne opmærksom på bøgerne. Forståelsen for at bøgerne også skal vises frem er også blevet styrket af det gennem to årtiers dalende bogudlån. Selv for bibliotekets brugere er det ikke mere selvfølgeligt at låne bøger med hjem. De skal fristes som i butikkerne, og flere biblioteker har da også ladet sig inspirere af detailhandlens eksponering af varerne. Man udstiller udvalgte bøger på særligt iøjnefaldende reoler, i kasser, på borde, på markeder, torve eller i zoner. Alt dette kræver fysisk rum, nogle værker vælges ud til eksponering, andre sættes i kælderen, magasinet, depotet. Tilgængeligheden og et rimeligt udvalg fra bredt til smalt på det enkelte bibliotek er yderst vigtigt. Hvilket netop også er en erfaring detailhandelen har gjort sig. Begrebet The long tail (Chris Anderson) er essentielt. Borgerne bør kunne forvente at biblioteket viser interesse for krimier og de medieomtalte bestsellere, samtidig med at det overrasker og inspirerer ved at eksponere den gode almene skønlitteratur og den smalle kvalitetslitteratur, som ofte står i skyggen af dem. Bredde og balance mellem forskellige smagsretninger har altid været folkebibliotekets force. Formidlingen kan lade sig inspirere af detailhandlen, men har samtidig en forpligtelse som kulturinstitution og kan derfor lige så vel lade sig inspirere af museerne. Den fysiske eksponering af litterære tekster suppleres i dag af den virtuelle eksponering, især på Litteratursiden.dk, hvor nyheder, anbefalinger, temaer, titellister m.v. udpeger forfattere og værker af smagsmæssig bred karakter. Det har i dag fundet en fin og funktionel form, hvor det kan være vanskeligt at pege på videreudvikling. Der kan muligvis udvikles på web 2.0 implikationer (inddragelse af brugerne) på Litteratursiden Formidlingen af den litterære kontekst Denne form har traditionelt fokuseret på forfatterperson og forfatterskaberne (pjecerne Læs med Plan, oplæsningsarrangementer etc.). Med Litteratursiden.dk har biblioteket faktisk udvidet repertoiret og - på trods af ændring af litteraturundervisning og traditionel dannelse - har folkebiblioteket for første gang fået et litterært magasin med temaartikler, forfatterinterviews, artikler om litteraturhistoriske forfattergrupper, om nationallitteraturer etc. Sagen sat på spidsen, kan man sige, at mens det trykte, populære litterære magasin er afgået ved døden, er det genopstået virtuelt i biblioteksregi med Litteratursiden.dk. Det ignoreres dog stadig af den akademiske offentlighed og den øvrige kulturjournalistik. 6
7 Formidlingen søger afsæt i alle aspekter i den litterære proces: produktion af litteratur, det litterære produkt og læsningen af det litterære produkt. Mens læseoplevelsen har været i fokus i de fleste formidlingsprojekter de seneste år, findes der enkelte projekter, der har bygget formidlingen op over produktionen, skabelsen af litteratur. Her må især nævnes Kolding Krøniken (Kolding Bibliotek ), et projekt, hvor 11 forfattere i løbet af et år skabte et værk på biblioteket og i samarbejde med brugere og personale. Her er det ikke den færdige litteratur, der formidles men selve processen. I mødet og dialogen mellem forfattere og biblioteksbrugere formidles en større forståelse for det litterære værks tilblivelse Formidling af den litterære oplevelse Der lægges i dag stor vægt på at formidle den litterære oplevelse, der venter læseren ved de forskellige bøger. Litteratursidens anbefalinger er i den henseende typiske. Frem for at være kunstdomme eller placeringer af bogen efter litterære vurderingskriterier er anbefalingerne læser-til-læser anbefalinger, hvor bibliotekaren rapporterer fra sin personlige læsning af værket. Samtidig skal selve formidlingen i dag helst indeholde en særlig oplevelse. Det kan være den meget læsende og levende formidlende bibliotekars booktalk, eller det kan være mere spektakulære arrangementer som cafémøder, litterære udflugter, bogpræsentationer sammen med fx vinsmagning. Disse former for arrangementer er i dag meget udbredte, både på bibliotekerne og blandt andre kulturelle aktører. Man kunne dog pege på, at formidlingstiltag i dag især realiseres som støttede projekter (herunder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier), men der er behov for at formidlingen i højere grad finansieres over driftsmidler for at kanalisere de mange erfaringer over i bibliotekets dagligdag. I fokuseringen på læseoplevelse og læselyst har formidlingen valgt et andet fokus end det traditionelle, der fokuserer på teksten og bogen samt forfatteren og dennes litteraturhistoriske kontekst. Fokuseringen på læseoplevelse og læselyst kan ses i sammenhæng med en generel trend i kulturformidlingen, sammenfattet under et begreb som oplevelsesøkonomi. Det er blevet et plusord, som har neutraliseret de besværlige, men nødvendige diskussioner om smagsforskelle, kvalitet m.v. 2.2 Paradigmeskred: De mange smagskulturer og det aktuelle medielandskab Traditionel litteraturformidling sker efter årtusindeskiftet under pres af to forhold: forandringen af smagskulturer og skiftet i medieparadigme. Også for bibliotekarisk formidling er forholdene blevet opfattet som pres - snarere end som mulighed: bogen er presset, læsekompetencen er presset, den seriøse smag er presset, kommunikationen fra bibliotek til låner er presset, udlånet er presset, tilsammen er dannelsen presset. Bibliotekets formidling har reageret med nye formidlingsformer - på grundlag af udlånsundersøgelser, brugerdreven formidling, læserudviklingsteorier og meget mere. Man kunne tidssvarende sige, at biblioteket og den bibliotekariske formidling har været og er kreativt udfordret, hvilket faktisk har udviklet et rigt reservoir af formidlingsformer, som 7
8 (især) reagerer på, at låneren er blevet forbruger af oplevelser, på biblioteket som andre steder i kulturlivet. Det rige og kreative fond af formidling er trods den åbenlyse og konkrete kreativitet imidlertid blevet opfattet mere som re-aktiv end egentlig aktiv. Biblioteket skal holde skansen og vise anvendelighed og vise gode tal, for på trods af et stort publikum føles værdigrundlaget (dannelse og folkelig læring) truet, og udlånstallet falder. Folkebiblioteket skal antagelig besinde sig på sin selvopfattelse, eller rettere måske er det på tide, at folkebiblioteket formulerer sig offensivt ud fra en overordentlig, men punktvis succes i de konkrete formidlingstiltag: biblioteker som opsøger det offentlige rum, biblioteker som åbner sine magasiner, biblioteker som selvbevidst engagerer sig og i realiteten ikke alene formidler, men deltager i bogstavfeltet. Skiftet i smagskulturer fra en kantiansk fundering af smag i interesseløshed til en bourdieusk konstatering af smagsinteresser har ikke alene over de seneste 50 år været grundlag for offentlige kulturinstitutioners selvrefleksion og -kritik, men har de seneste 20 år også skabt tabshistorier og identitetsforvirring. Blandingen af højt og lavt, smalt og bredt, eksperimenterende, klassisk og populært har medført, at alting synes at være på én gang mainstream og kult. Tilføj en stadig udvidelse af mediepotentialer og -formater, og kompleksiteten er komplet. Smagen er blevet altædende man taler om omnivores kultur(for)brugere, som placerer sig i alle felter på én gang og tilsyneladende uberegneligt, begærligt og kompetent navigerer efter nye tendenser og ikke mindst efter nye kombinationer af tendenser: det minimale og smalleste bogobjekt rapper, balladetekster ligner avantgarde-eksperimenter, oplæsning lyder som electronica, bogsiden adopterer tegneseriens split panels, kriminalromanen er vor tids kritiske realisme, og victorianske klassikere er chicklit. 2.3 Det nye oplevelsesfokus Kulturinstitutionerne har reageret på forandringen af smagskulturer i oplevelsessamfundet gennem suboptimering; antallet af oplevelser stiger og den enkelte oplevelse forsøges målrettet, men rammer ikke; i dén forstand er der tale om tab af dannelse forstået som fællesskab. Oplevelsesindustrien sigter på fun, joy and pride, og målskiven er enten forkert eller sigtet for kort. Oplevelsesøkonomien kan på den måde vise sig som endnu en bobleøkonomi. Litteraturformidling sætter rammer for oplevelse af litteratur, men oplevelsen i sig selv skal kvalificeres i forhold til erfaringsdannelse og handleevne. Det sker ud fra en enkel indsigt i, at kultur udtrykker og udfordrer menneskets forbundethed med verden og fællesskabet. Den store oplevelse griber ind i vores sanselige og erkendende dagligdags etiske og politiske forbindelser til verden. Store oplevelser sætter os ud over os selv, på et øjeblik; vejr og vind om morgenen eller stemmen i ipod en, koret som pludselig råber et digt fra bibliotekets galleri, lokale anekdoter fra små højtalere i et stisystem. Kvalificeret oplevelse som tager udgangspunkt i kvalitetsindhold kan med et tidssvarende udtryk kaldes erfarings- og vidensdesign eller 8
9 simpelthen engagerende formidling af den slags, som bibliotekerne konkret og dagligt leverer 2.4 Aktiviteter og best practice: Biblioteket er et sted, hvor man kan låne bøger Gang på gang må bibliotekaren skuffet konstatere, at spørgsmålet; Hvad er et bibliotek? uden spor af refleksion besvares Et sted, hvor man kan låne bøger. Det er jo ikke fordi, svaret er forkert - ikke endnu i hvert fald -, men bibliotekaren ved, at biblioteket er meget mere end det. Det er et IT-opgraderende, DVD-udlånende, sminkekursus-udbydende, lektie-hjælpende, medborger-husende, lydbogs-downloadende, musik-opførende, klima-debatterende, brugerinvolverende, maleri-udstillende, borgerservice-assisterende, søgefunktions-vejledende, robotbyggende, anden etnisk oprindelse-integrerende, computerspil-generende, sprogstimulerende og litteratur-udlånende sted. I et biblioteks eget univers: Alt, hvad du kan tænke dig! Men at være alt, hvad alle kan tænke sig, er ikke nogen let opgave. Risikoen er, at biblioteket i jagten på at opfylde alle behov, helt glemmer at være sig selv, taber pusten og forfalder til strøtanker, digressioner og hurtige muligheder. Set fra det perspektiv indeholder det gentagne svar Et sted, hvor man kan låne bøger meget andet end et frustrerende udtryk for, at flertallet ikke er bevidst om bibliotekets mange tilbud. I stedet må vi lytte og i svarets monotoni søge et stabiliserende mantra til efterlevelse. Et mantra, der først bliver gyldigt, når det konkretiseres her og nu i en kontekst af mediezappende litteratur og oplevelsesorienteret formidling og i lige så høj grad bliver til: Biblioteket er et sted, hvor man kan møde litteraturen. Når mødet med litteraturen har gyldighed som bibliotekets stabiliserende og profilerende mantra, er det langt fra kun fordi det opstår i en spejling af publikums forventningshorisont. Gyldigheden er et resultat af, at litteraturen og litteraturformidlingen har en enestående mulighed for at skabe helhed og trække tråde rundt imellem bibliotekshyldernes imponerende mangfoldighed og udfordre personalets kompetence. Best practice for bibliotekets aktiviteter er derfor, når rammerne for mødet mellem litteratur og menneske iscenesættes, så det bliver identitetsskabende også for biblioteket. Et prægnant eksempel er Litteraturhuset i Oslo. Her har man formået at skabe et levende hus, der med udgangspunkt i litteraturen sætter både virkeligheden og uvirkeligheden på dagsorden. Publikums mangfoldige tilstrømning bekræfter behovet og potentialet for et sted, hvor mennesket møder hinanden og litteraturen. Men Litteraturhuset i Oslo er bare ikke noget bibliotek - men det kunne det have været. 2.5 Virtuel formidling: Litteratursiden, web 2.0 og samspil med aktiviteter i det fysiske rum. Litteratursiden er et site hvor der formidles, skrives og debatteres om skønlitteratur. Det sidste år har der været over 1,2 millioner besøgende på sitet - 7 minutter pr besøg, i alt minutter! Sitet anvendes af almindeligt læse- og litteraturinteresserede på kig efter inspiration og ideer, undervisere på gymnasier og folkeskoler, der bruger sitet i undervisningen, udlånsbibliotekarer og forfattere, der bl.a. debatterer deres bøger med læserne i de mange virtuelle læseklubber på Litteratursiden. 9
10 Litteratursiden har målrettet arbejdet med at udvikle partnerskaber omkring formidlingen af indholdet fra sitet. Konkret har det bl.a. udmøntet sig i samarbejde med DR, tv-kanalen dk4 om produktion af videoklip, med det internationale litteratursite readme.cc og gratismagasinet Overgrunden samt DBC om levering af indhold, og dertil litlive.dk med hensyn til visning af kalenderfunktion på Litteratursiden. I februar 2009 relanceredes Litteratursiden i en web 2.0 version, hvor brugerne har mulighed for at deltage mere aktivt. Således kombinerer Litteratursiden bibliotekets faglige litteraturformidling med brugerskabt indhold. Et brugervenligt design tilgodeser brugere med både høj og lav IT- og sproglig kompetence. Dermed er sitet kendetegnet ved meget stor tilgængelighed for brugerne. Litteratursiden 2.0 er baseret på sociale medier og rummer overordnet to forskellige, men sammenflettede servicefunktioner: de traditionelle services, hvor videndelingen foregår fra en professionel redaktion til brugerne, fx anbefalinger af nye bøger, temaopstillinger og klassikerportrætter, og de relationelle services, hvor videndelingen sker brugerne imellem. De relationelle services indbefatter mulighed for at oprette brugerprofiler, skrive anbefalinger og blogs, få læsevenner, rate bøger, oprette boghylder og blive ekspert i et forfatterskab og besvare spørgsmål fra andre brugere. Derudover kan brugerne deltage i og producere indhold til de mange og meget aktive online-læseklubber. Læseklubberne faciliteres af bibliotekarer, ligesom alt brugergenereret indhold er under redaktionelt opsyn. Den virtuelle litteraturformidling har bl.a. via storskærme og infogallerier et fint samspil med det fysiske bibliotek. Derudover anvendes litteratursiden ofte i udlånet, ligesom lister mv. fra litteratursiden er tilgængelige i trykte versioner. Ved arrangementer på det fysiske bibliotek anvendes litteratursiden i formidlingen over for brugerne, ligesom der er mulighed for at de fysiske læsekredse opretter virtuelle mødeplatforme på litteratursiden. Der er dog også erfaringer med, at den virtuelle kommunikation ikke spiller sammen med aktiviteterne i det fysiske rum. I forbindelse med projektet Kolding Krøniken var det karakteristisk, at folk foretrak en snak med forfatteren live, mens bloggen lå stendød. 2.6 Litteraturen i spil: Læsekredse, skriveværksteder m.m. Litteraturformidling handler ikke kun om at få modtagerne til at lytte og læse, men i lige så høj grad om at sætte læser og lytter i spil med litteraturen som centrum. Der er en voksende tendens til, at bibliotekerne tilbyder aktiviteter, der er brugerinvolverende og -aktiverende, som skaber rum til fordybelse og udvikling. Det giver litteraturinteresserede og forfatterspiren mulighed for at dyrke og styrke deres interesse for ord sammen med andre. Gennem et øget samarbejde med relevante eksterne aktører kan aktiviteterne udvikles og udvides. Eksempelvis er der på Århus Kommunes Biblioteker opstået mulighed for skriveforløb i samarbejde mellem en forfatter, bredt sammensatte læsekredse og en universitetsforsker. 10
11 Et andet eksempel på brugerinvolverende aktiviteter er læseklubber, bl.a. på Aabenraa Bibliotekerne. En gang om året holder biblioteket en form for netværksmøde for alle, der gerne vil være med i en læseklub. Der ligger en udfordring i at udnytte hele repertoiret af litterære aktiviteter, sådan at bibliotekerne arrangerer såvel litteraturcaféer, forfatterarrangementer, booktalks, og kreative skriveforløb som poesibingo, poetry slam, spoken word, litteraturteater, -quizzer og -konkurrencer. 3. Udfordringer 3.1 Målgrupper: Alle er velkomne Bibliotekerne skal være ekstremt målrettede i deres litteraturformidling, også selv om det indebærer, at den bliver ekskluderende. Biblioteksbrugerne skal føle sig udvalgte, og de skal forkæles og tages alvorligt. Og bibliotekerne skal ikke være bange for at forlange noget til gengæld. Et noget der kan konkretiserer sig i alt fra engagement, læser-til-læser-formidling og lokale fagkræfters viden sat i spil i mødet med andre brugere til cool cash i forbindelse med entré til arrangementer. I praksis betyder det, at hver gang bibliotekspersonalet formidler litteraturen med henblik på en bestemt målgruppe må de spørge sig selv om to ting: Hvad kan biblioteket gøre for den? Og hvad kan lige præcis den målgruppe gøre til gengæld? Når man forfølger denne tankegang, dukker begreberne segmentering og eksklusivitet op, og bibliotekerne bør tage diskussionen, om netop disse strategier er en legitim mulighed i den litteraturformidlende praksis. Et af grebene i forhold til at komme i dialog med nye brugergrupper er at tage litteraturformidlingen ud af biblioteket. Det er essentielt, at udrykningen ikke primært opfattes som en reklamesøjle for biblioteket, men derimod som en service til modtageren. De færreste orker flere reklamer, men ingen er træt af service. Ta en bogbid, mens du venter på posthuset eller download en lydbog til din mp3 inden du stiller dig ind foran samlebåndet. Biblioteket skal ikke gætte, hvad modtageren gerne vil have, men med et hvad skulle det være? åbne for modtagerens input og medbestemmelse. Det gælder i virksomheder og indkøbscentrer, hvor formidling af litteraturen normalt ikke finder sted, men også i den litterære undergrund, hvor opgaven er at understøtte det igangværende, åbne op for nye målgrupper og lade sig inspirere. At tage litteraturformidlingen ud af biblioteket går således hånd i hånd med den modsatrettede bevægelse at invitere modtageren ind. Det afgørende er ikke, hvor de to parter mødes, men at de mødes. Det brugerdrevne projekt MindSpot, hvor de unge selv bidrager med engagement og ideer, Litteraturhuset i Oslo, der har venteliste til dyre skrivekurser og truckerbiblioteket igangsat af Bov Bibliotek, hvor langturschauffører kan låne lydbøger til kørslen gennem Europa, er glimrende eksempler - som tilmed bekræfter, at der samtidig kan tiltrækkes nye målgrupper. 11
12 3.2 Faglitteraturen som udfordring for bibliotekerne Litteraturformidling handler ikke blot om skønlitteratur men også om faglitteratur, der er en meget omfattende kategori. Der ligger en udfordring i at differentiere begrebet, så man ved, om man taler om f.eks. akademisk litteratur, skolebøger og læremidler, hobbybøger eller kulturlitteratur. En differentiering vil lette formidlingen og bliver mere og mere relevant, fordi det traditionelle hierarki af genrer er ved at forsvinde, og litterære mellemformer dukker op. Erindringer og romaner overtager hinandens former. Journalistik og skønlitteratur blander sig på nye måder. Den politiske thriller og dokumentaren væves sammen. Den dokumentariske beskrivelse benytter sig af skønlitterære virkemidler. Skønlitteraturen formidler forskningsdiskussioner. Krimier bliver til videnskabskrimier. En opprioritering af faglighed er nødvendig for at udfordre den traditionelle biblioteksklassifikation og styrke den fleksible håndtering og målrettede formidling af faglitteratur. Antallet af nyudgivne titler på det faglitterære område er drastisk dalende, og den sammenhængende fremstilling af kompliceret stof bliver oftere valgt fra frem for downloadsvenlige enkelttekster. Biblioteket skal hjælpe brugerne med at orientere sig i dette mere fragmenterede univers og ikke mindst hjælpe med sorteringen af nettets ofte uhåndterlige strøm af informationer Dette er også måden at dæmme op for den hurtigere og hurtigere forældelse af værker. Ved at være fremme på det digitale område kan faglitteraturens betydning og traditionelle centrale plads i biblioteksvæsenet bevares. 3.3 Sikring af kompetencer hos bibliotekspersonalet Behov for en række traditionelle litterære kundskaber og kompetencer: Den nye bibliotekaruddannelse retter sig imod en lang række kompetencer og kvalifikationer vedrørende vidensorganisation, -design, -styring, medier, informationsarkitektur og formidling m.m. men har samtidig langt mindre vægt på domænekundskab. I forhold til skønlitteraturen lægges der mindre vægt på læsning af værker og bred orientering inden for litteraturkritik og -historie end tidligere. Også i lyset heraf er (større) folkebiblioteker begyndt at ansætte personer med andre universitetsuddannelser (litteraturvidenskab, kulturformidling etc.) end cand.scient.bibl. eller bibliotekar DB til at fylde kompetencebehovet omkring litteraturformidlingen. Det kan ofte være nødvendigt at tilføre disse kompetencer til organisationen, i form af ansatte og konsulenter med litteraturvidenskabelig uddannelse (eller erfaring som udøvende skønlitterære forfattere), men optimalt bør det søges at kombinere kompetencer hos den enkelte medarbejder gennem uddannelse eller efteruddannelse. Der vil være behov for at cand.scient.bibl. er og Bibliotekar DB er som arbejder med formidling af skønlitteratur fremover øger deres kompetencer gennem kvalifikationer inden for litteraturhistorie, litterær/æstetisk vurdering, kvalitetskriterier samt sociologi omkring 12
13 litteraturpolitik, læserundersøgelser etc. Tilsvarende kan litteraturfagligt uddannede have behov for kompetenceudvikling inden for BDI-fag, fx bestandsstyring og tekstrepræsentation. Behov for nye kompetencer omkring litteraturbrug og læserudvikling: Den betydelige decentrale og selvgroede kompetenceudvikling der har fundet sted i danske folkebiblioteker inden for formidling af skønlitteratur (Litteratursiden.dk, læsekredse, projekter) er især sket i forlængelse af det engelske Opening the Book-koncept med vægt på brugerbehov, læserprofiler, læseroplevelser etc. Andre kompetencer har udviklet sig omkring tekstproduktion, kommunikation, samtale, journalistik, nye samarbejdspartnere etc. Der er behov for organiseret og systematisk opsamling af erfaringer med nyere projekter, forsøg og metodeudviklinger kombineret med forskning og ny teoriudvikling med flere uddannelsesmæssige indgange og et flerfagligt perspektiv på feltet. Det er en væsentlig pointe at traditionel belæsthed og indsigt i litteratur skal suppleres med indsigt i litteraturlæsning, og at bibliotekerne skal bidrage til læserudvikling. Det er en udfordring at skabe plads for de ansattes fordybelsesmuligheder, og at ruste dem til selvstændighed i forhold til markeds- og mediestyringen på litteraturområdet. Litteraturformidlingsfeltet har ikke været genstand for formel og systematisk kompetenceudvikling i form af uddannelse og videreuddannelse. Fra nabolandene kan der fx peges på mastermodulet Litteraturformidling ved Bibliotek- og informasjonsutdannelsen, Høgskolen i Oslo, det norske ABM-utviklings planer om program for litteraturformidling og initiativet Metodutveckling i skönlitterärt arbete (MUSA) i regi af Svensk Biblioteksförening Bibliotekskatalogen fra søgemaskine til formidlingsmaskine Bibliotekernes aktuelle systemer er ikke gearet til web 2.0 og hele delefilosofien online. Grundlaget for bibliotekssystemet er præ-katalogiserede, stive poster, og systemet er således bygget op på en måde, der korresponderer med bibliotekarers søgemetoder. Men brugerne har en ganske anden indfaldsvinkel til søgning. De er vant til at Google sig frem på bedste beskub uden at have teoretisk kendskab til søgesystemer. 90 procent af alle søgninger på nettet og 50 procent af alle søgninger i bibliotek.dk begynder i Google. På Google finder brugerne tit det, de har brug for eller får øjnene op for noget andet interessant eller inspirerende, eventuelt i form af andre medier (musik, radioprogrammer som podcasts, fotos, videoklip), som de derefter forfølger. Her kan man tale om berigelse af søgeresultatet, og det er bibliotekets aktuelle søgesystemer ikke sat op til at kunne levere. Udfordringen bliver at omforme bibliotekskatalogens søgemaskine fra bibliografisk oversigt til formidlingsmaskine med attraktioner som klip fra anmeldelser og artikler, lyd-, billed- og filmfiler. For at kunne stille mere inspiration til rådighed er der brug for nye søgeværktøjer, og de må nødvendigvis baseres på fornuftige metadata. It-udviklingsprojektet TING har taget hul på udfordringen. Målet med TING er at give bibliotekerne fri adgang til alle de informationsressourcer, bibliotekerne i fællesskab råder over; beriget med de statiske og brugerskabte data, der dannes i interaktionen med bibliotekernes 13
14 brugere. TING udvikles i samarbejde mellem Københavns Biblioteker, Århus Kommunes Biblioteker og DBC. 3.5 Målinger hvordan får vi styr på effekten? Udlånstallet har traditionelt været det centrale nøgletal i den nationale biblioteksstatistik, men det bliver efterhånden et stadig mindre dækkende og mindre retvisende udtryk for bibliotekernes mangfoldige virksomhed. Når bibliotekernes virksomhed forandrer sig, skal indholdet af statistikken naturligvis også ændres. Hvis der er en sandhed i udtrykket What gets measured gets managed, er der desuden en risiko for fejlstyring, hvis ikke der udvikles nye målemetoder og nøgletal. Der er behov for nye definitioner, målemetoder, evalueringer og systemer, vel at mærke ikke blot kvantitative, til at registrere bibliotekernes digitale tilbud, benyttelsen af det fysiske bibliotek, tilbud til særlige målgrupper og bibliotekernes fælles tjenester både generelt og særligt vedrørende litteraturformidlingen. Evalueringerne bør dokumentere sammenhænge mellem prioriteringer og resultater, herunder den effekt der skabes gennem forskellige typer af litteraturformidlingsaktiviteter, f.eks. arrangementer, skriveværksteder og læsekredse. Det er en udfordring at formulere og implementere nye målemetoder. For bibliotekerne vil det være en opgave at diskutere (såvel internt som eksternt), i hvilket omfang traditionelle tilfredshedsundersøgelser kan erstattes af mere eksperimenterede, fleksible typer af evalueringer, der baserer sig på brugerinkluderende og dialogiske metoder og peger fremad mod justeringer eller gennemgribende ændringer af den litteraturformidlende praksis. 4. Anbefalinger til udvalget NB: Anbefalingerne er ikke oplistet i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Biblioteket som showroom for litteraturen Det anbefales, at folkebiblioteket fortsætter med dristigt at udvælge og eksponere litteratur og sætte anden litteratur (midlertidigt) på magasin. Et museum har ikke alle sine værker i udstilling; folkebiblioteket kan også tænke i de baner, hvad angår det fysiske rum. Ikke hele samlingen behøver, at være synlig i det fysiske rum, hele samlingen er synlig i det elektroniske rum (katalogen). Formidling gennem fysisk eksponering af litteratur kan samtidig kvalificeres gennem perspektiverende, tematiske eller overraskende sammensætninger af bogtitler. Biblioteket kan også fungere som showroom for de nyudkomne bøger. Boghandlen findes stadig, men biblioteket kan også være det sted, hvor mødet mellem læseren og de nye værker finder sted. Biblioteket bør samtidig overvinde sin skyhed for at eksponere den avantgardistiske litteratur. Anbefaling 2: Flere litterære aktiviteter i biblioteket Det anbefales, at bibliotekerne arbejder videre med at udvikle aktiviteter som litteraturcaféer, forfatterarrangementer, læsekredse, booktalks, skriveværksteder, performance som poetry 14
15 slam og spoken word, litteraturblogs, -teater, -quizzer, -konkurrencer etc. Formidlingsprojekter, der inddrager forfattere på bibliotekerne og dermed giver en større forståelse for litterære værkers tilblivelse, skal spille en større rolle i bibliotekets litteraturformidling, ligesom brugernes rolle som medskabere i højere grad skal tænkes ind i de litterære formidlingsaktiviteter. Anbefaling 3: Litteraturformidlingen ud af biblioteket og i dialog med nye målgrupper Biblioteket skal være opsøgende og komme med tilbud dér, hvor brugerne færdes i deres dagligdag. Litteraturen skal vises frem, der hvor modtageren allerede befinder sig: På webben, i hjemmet, på arbejdspladser, i foreninger og klubber, børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner. Bibliotekerne skal opsøge det offentlige rum fx på posthuset og i supermarkedet. Biblioteket skal være åbent for modtagerens input og medbestemmelse. Det gælder i virksomheder og andre steder, hvor formidling af litteraturen normalt ikke finder sted, men også i den litterære undergrund, hvor opgaven er at understøtte det igangværende, åbne op for nye målgrupper og lade sig inspirere. Og ud fra dets faglige ekspertise skal biblioteket naturligvis selv inspirere. Anbefaling 4: Biblioteket og nye partnerskaber Det anbefales, at biblioteket tænker i nye partnerskaber og samarbejdsmuligheder, som også kan bidrage til at udbrede, styrke og finansiere litteraturformidling. Biblioteket skal intensivere allerede eksisterende alliancer/netværk/partnerskaber fx med DRs romanklub, Tv-kanalen DK4, forfattere, forlag, universiteternes litteraturinstitutter, Literaturhaus i København, litterære selskaber, boghandlere, forlag, højskoler, foreninger og DSB. Anbefaling 5: Styrkelse af Litteratursiden.dk Det anbefales, at Litteratursiden markerer sig stærkere i forhold til den øvrige litterære offentlighed, og at det indleder partnerskaber med kulturjournalistikken (anmeldere) og universiteterne, lige som der er indledt samarbejde med forfattere. Styrkelsen af Litteratursiden indebærer målrettet markedsføring over for potentielle brugere, mere brugerengagement, udvikling af sitets teknik, f.eks. med chat-funktion mellem brugerne, videreudvikling af forfatterportrætterne m.m. Litteratursiden har desuden potentialet til at blive en samlet indgang eller portal til hele det tværmediale felt af nyere, digital litteratur. Anbefaling 6: Bibliotekskatalogen - fra søgemaskine til formidlingsmaskine Det anbefales, at bibliotekernes udvikling af formidling på nettet i de kommende år koncentrerer sig om bibliotekskatalogen, lokalt og centralt. Bibliotek.dk samt lokale kataloger bør udvikles, så søgeresultatet ikke vises som poster men som titler. Søgning på en given bog bør give et skærmdisplay med omslagsbilleder, informationer (links til undersider) om romanens indhold, diverse udgaver og versioner, link til anbefalinger, udnyttelser af kollaborativ filtrering, så man kan åbne for informationer om bøger der ligner, hvad lånere også har lånt osv. Et enkelt skærmdisplay skal således give muligheder for virtuel browsing. 15
16 Anbefaling 7: Best practice, metodeudvikling og måleparametre Der er behov for organiseret og systematisk opsamling af erfaringer med nyere projekter, forsøg og metodeudviklinger på seminarer, i publikationer og på nettet. Det er oplagt at pege på Udviklingspuljens nye projektbank som omdrejningspunkt for erfaringsudvekslingen og idégenerering på tværs af biblioteksvæsener. Det anbefales, at der sættes fokus på effektmålinger af bibliotekernes litteraturformidlende aktiviteter. Der er brug for nye målemetoder og eksperimenterende former for evalueringer, som stiller skarpt på kvalitative aspekter af borgernes brug af bibliotekets forskelligartede litteraturtilbud og fremmer den evidensbaserede metodeudvikling. Anbefaling 8: Forskning og kompetenceudvikling Det anbefales, at der i øget grad fokuseres på teoribaseret forskning og metodeudvikling med et flerfagligt perspektiv på litteraturformidlingsfeltet og med flere uddannelsesmæssige indgange Dette bør udmøntes i flere projekter med følgeforskning og tilknyttede ph.d.-stipendier, øget kontakt med det internationale forskningsmiljø og støtte til forskningsudgivelse. Det anbefales, at den styrkede forskning på området kommer i spil, når det gælder den kompetencemæssige opkvalificering på bibliotekerne. Personalekompetencer inden for litteraturhistorie, litterært kundskab, litteraturpædagogik m.v. bør fremmes gennem etableringen af en efteruddannelse på masterniveau, ansættelser og partnerskaber. Mindretalsanbefaling Anbefaling 9: Biblioteket er en central institution for den enkeltes adgang til oplysning og fordybelse. Og for den enkeltes umiddelbare adgang til hele bredden i den aktuelle litteratur, samt for den enkeltes adgang til den litterære kulturarv. Altid både lokalt og virtuelt. Denne konkrete formidling er en af bibliotekets kernefunktioner, ligesom en af dets væsentligste eksistensberettigelser er at være alternativ til markedet. Den fysiske samling på det enkelte bibliotek er her vigtig, også i kulturpolitisk sammenhæng. Det er vigtigt, at det fysiske møde med bøger fra hele spektret ikke vælges fra af praktiske eller logistiske grunde men alene kan finde sted ud fra formidlingsmæssige overvejelser. Udover at anbefale en forøgelse af budgetterne til indkøb af smallere såvel som bredere kvalitetslitteratur, anbefaler vi [Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening], at det indføjes i den kommende bibliotekslov, at også den enkelte filial skal opfylde lovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet ( 2). 16
Litteratursiden i din undervisning
Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur
Læs mereLitteratursiden i din undervisning
Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur
Læs merePotentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020
Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats
Læs mereKøbenhavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket NOTAT 16. januar 2019 Kerneopgave, mål, fokusområder, indsatser og greb i en ny biblioteksplan Københavns Bibliotekers
Læs mereHandlingsplan for 2015-2017
Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereVelkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere
Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE
BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.
Læs mereRE-PUBLISHED 2018-strategi
E-PUBLISHED RE- RE-PUBLIS RE-P Silkeborg Bibliotekerne Strategi 2018 Silkeborg Bibliotekernes 2018-strategi handler om, det vi VIL som lokalt folkebibliotek. De handlingsplaner, vi sammen skaber og udvikler
Læs mereHvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?
Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereFremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015
Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.
Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereBiblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereBiblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010
Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem
Læs mereAalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid
Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle
Læs mereDDB s mission og vision
STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt
Læs mereNotat om bibliotekernes udvikling
Notat om bibliotekernes udvikling 1 1. Baggrund vilkår og udfordringer for biblioteksdrift anno 2015 Bibliotekerne er på det kommunale landkort den største kulturinstitution og på landsplan den næst største
Læs mereHørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen
Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Åbningstider: Alle dage kl. 8 22. Betjening man. fre. fra kl. 11-18 og lørdag 10-14 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereDR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,
Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det
Læs mereBalancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser
Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne
Læs mereUdvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne
Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................
Læs mereAabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet
Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereBibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek
Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs mereStrategiske fokusområder
5 Strategiske fokusområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske fokusområder og handleplan 2018 Randers Bibliotek bestræber sig
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mere3 (store reoler med skråhylder)
Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende
Læs mereDen Kompetente Region
Den Kompetente Region Strategiarbejde for Roskildes Centralbiblioteksområde (Region Sjælland & Bornholm) 2010-2013 Centralbibliotekernes vision er at styrke de muligheder, folkebibliotekerne har for at
Læs mereDit bibliotek. sammen kan vi mere.
Dit bibliotek sammen kan vi mere Koldingbibliotekernes Vision 2014-2017 Dit bibliotek sammen kan vi mere Det er Koldingbibliotekernes vision at være en lokal nøglespiller og et nationalt forbillede i forhold
Læs mereDORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE
DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereS.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige
S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige BAGGRUND Danske Biblioteker har haft svært ved at lokke ungdommen til og mister en del af brugerne i overgangen mellem børne- og voksenbiblioteket.
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereVejen Kommunes Biblioteker
Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs mereMedborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Medborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Gentænk biblioteket
Læs mereResultatberetning 2014
Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereFaglige Udviklingsfora
Side 1 af 7 - Gentofte Centralbibliotek Faglige Udviklingsfora 2013 Nytænkning af vagtbegrebet (2) - fra tanker til forandring Formidling uden udlån Civilsamfundet metoder til samarbejder og brugerinvolvering
Læs mereMål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker
for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker Serviceområde Udgøre et uforpligtende møde-, være- og oplevelsessted for borgere i Herning kommune Det nye hovedbibliotek i Østergade er Herning
Læs mereStrategi for Dansk Talentakademi
Strategi for Dansk Talentakademi Baggrund I 2003 blev Nordvestjysk Talentcenter etableret med en ambition om, at det i Holstebro skulle være muligt at dygtiggøre sig inden for flere forskellige kunstarter,
Læs mereBibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.
Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014 Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereFORMIDLINGSSTRATEGI
FORMIDLINGSSTRATEGI 2016-2018 Formidlingsstrategien understøtter Naturhistorisk Museums ide og mission. På Naturhistorisk Museum tror vi på, at NATUR BETYDER NOGET FOR MENNESKER, og at DEN ER LIVSVIGTIG
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereNyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012
Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs mereKoncept 3, Skan og find det usete
Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er
Læs mereSTRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <
STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i
Læs mereDidaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte
Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereHovedtema 2018 AT BYGGE BRO
Hovedtema 2018 AT BYGGE BRO KULTURMØDET MORS Kulturmødet blev ved sin begyndelse i 2013 kaldt for den nødvendige diskussion af daværende kulturminister Marianne Jelved. Kulturmødets ambition er fortsat,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereFremtidens biblioteksstrategi. Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent
Fremtidens biblioteksstrategi Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent Zombier eller biblioteksudviklere? - Bibliotekarer er zombier om 15 år: kassedamer, postbude og bibliotekarer er et uddøende folkefærd...
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBiblioteket som demokratisk væksthus. Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundsudviklingen og aktivt at påvirke den.
Biblioteket som demokratisk væksthus Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundsudviklingen og aktivt at påvirke den. Bibliotekernes rolle i forhold til det kommer fx til udtryk i bibliotekspolitikken
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereVejledning til LÆSEKREDSE. Læsekreds
Vejledning til LÆSEKREDSE 1 INDHOLD: Introduktion til hæftet Hvad er en læsekreds? Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvornår og hvor skal læsekredsen mødes?
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereKong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere
Læs mereBibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn
Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne Ni udsagn Indholdsfortegnelse Forord s. 2 1. Vejle Bibliotekerne er lokale kulturcentre s. 5 2. Vejle Bibliotekerne støtter kulturel mangfoldighed gennem vores
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereBibliotekspolitik. for Nyborg Kommune
Bibliotekspolitik for Nyborg Kommune Bibliotekets mission Nyborg Bibliotek er en dynamisk og sprudlende kulturinstitution, der spiller en afgørende rolle i forhold til at gøre kommunen mentalt, kulturelt
Læs mereSALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011
BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret
Læs mereNy politik for perioden
Ny politik for perioden 2015-18 X Kulturudvalgets hovedtemaer for politikken Digitalisering og kanalstrategi Lokale tilbud medborgercentre Læring, viden, dannelse, medborgerskab og demokrati E-materialer
Læs mereFolkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014
Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag
Læs mereProjektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde
Projektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde ud hvad denne identitet betyder for ungdommen. Ved at tage udgangspunkt i sproget og givet ordet til
Læs mereStrategiske indsatsområder
5 Strategiske indsatsområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske indsatser og handleplan 2017 Slots- og Kulturstyrelsen tog i
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild
Læs mereNu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30
Nu åbner Egebjerg Demokratek Med indvielse Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Har du lyst til at låne bøger? Vil du debattere lokale forhold? Vil du debattere kommunale forhold? Vil du læse aviser?
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereLæsekompasset. Kick off 3. maj 2017
Læsekompasset Kick off 3. maj 2017 Dagsorden 10.30-12.15: Introduktion til Læsekompasset Check-in Velkomst v/thomas Angermann (CB Gentofte & styregruppens formand) Rammesætning af dagen v/sarah E. Hvidberg
Læs mereBiblioteksstrategi Køge Kommune 2015
Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Indhold Vi mødes på biblioteket Biblioteket - den mest besøgte kulturinstitution Vision Livskraft fra 0-100 Biblioteksstrategi Køge Kommune Biblioteket styrker medborgerskab
Læs mereDokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden
Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Beretning 2009 Kulturelt Regnskab for biblioteks- og kulturområdet udgjorde områdets beretning til og med 2008. Fra 2009 sættes der mere fokus på dokumentation
Læs mereAfrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar
Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Support og service Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? T1 T2 TEMA 1 På professionshøjskolen
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereBilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.
Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs mereDokumentation og evaluering
Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden i 2010 Sætter fokus på dokumentation og evaluering af biblioteksvirksomheden med et fremadrettet formål og perspektiv, ved at: l Måle aktiviteter l
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mere2010: Proceskonsulentudd. fra Copenhagen Coaching Center
Om mig 2000: Bibliotekar DB. 2007: IntegrationsBibliotekar ved KøgeBibliotekerne 2010: Proceskonsulentudd. fra Copenhagen Coaching Center 2015: Cand.scient.bibl. Speciale: Dansk kulturpolitik og kulturinstitutioners
Læs mere