Ny vin på gamle flasker: Lærings stile i undervisningen på de videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny vin på gamle flasker: Lærings stile i undervisningen på de videregående uddannelser"

Transkript

1 Ny vin på gamle flasker: Lærings stile i undervisningen på de videregående uddannelser Karen M. Lauridsen, lektor, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation samt Learning Styles Lab på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Ole Lauridsen, lektor og leder af Learning Styles Lab på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Karen M. Lauridsen er lektor og tilknyttet forskergruppe Videnskommunikation på Institut for Sprog og Erhvervskommunikation. På Learning Styles Lab arbejder hun med en række forsknings- og formidlingsopgaver og har bl.a. deltaget i udviklingen af kurser i vejledning og i anvendelsen af Dunn & Dunns læringsstilskoncept på forskellige typer af uddannelser samt i appliceringen af konceptet i organisationer og virksomheder. Ole Lauridsen er lektor og leder af Learning Styles Lab samt tilknyttet forskergruppe Videnskommunikation på Institut for Sprog og Erhvervskommunikation. Han har det overordnede ansvar for Learning Styles Labs kursus- og formidlingsopgaver internt på Handelshøjskolen og eksternt i andre uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder. Han er endvidere leder af et nyt forskningsprojekt om mulige sammenhænge mellem de studerendes individuelle læringsstilsprofiler, deres demografiske data, adgangsgivende eksamen, karakterniveau og studiegennemførelse. Endelig har han ansvaret for adjunktpædagogikum på Handelshøjskolen og indgår i samarbejde om dette med de øvrige universitetspædagogiske enheder på Aarhus Universitet. Reviewet artikel Denne artikel introducerer Dunn & Dunns læringsstilsbegreb og den nyere forskning som arbejder med at forklare, hvorfor konceptet har den beviste positive effekt på den enkelte elev/ studerendes læringsudbytte. Herefter gives der eksempler på, hvorledes viden om læringsstile kan afspejle sig i den konkrete undervisningspraksis. Introduktion Der er i disse år omsider for alvor grøde i universitetspædagogikken. Naturligvis har man til alle tider kunnet pege på fremragende undervisere, der har interesseret sig levende for pædagogisk udvikling, men for en stor del af de universitetsansatte har undervisningen når alt kommer til alt ikke været det centrale, og for nogle har den ligefrem været et kors. Dette sidste gælder til en vis grad stadig, men ikke mindst kravet om dokumenteret undervisningskompetence ved fastansættelse i lektor- og professorstillinger og de adjunktpædagogikumsprogrammer, der er blevet udviklet på baggrund af dette krav, har sammen med globaliseringsrapporten (Regeringen, 2006) givet universitetspædagogikken en platform. Pædagogiske centre og laboratorier med fast tilknyttet VIP- og TAP-personale er det synlige bevis herpå, og det samme gælder de udsagn om pædagogikkens betydning, der ses i stort set alle universiteters mission statements. Handelshøjskolen i Århus etablerede i 2008 et pædagogisk laboratorium, Learning Styles Lab. 1 Lab ets omdrejningspunkt er læringsstile efter Dunn & Dunns teori, konkret i den model der retter sig mod voksne, Building Excellence eller blot BE, udviklet af Rundle & Dunn og under stadig tilpasning. 2 Dansk Universitetspædagogisk Netværk _dut 7_r1.indd 25 5/1/09 2:50 PM

2 Ny vin på gamle flasker: Læringsstile i undervisningen på de videregående uddannelser, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 Dunns og Dunns model er empirisk baseret og tog tilbage i 60 erne sit udgangspunkt i det amerikanske grundskolesystem. Op gennem 90 erne fik andre dele af uddannelsessektoren imidlertid øje for modellen, og omkring årtusindeskiftet fulgte erhvervsliv og organisationer trop, efterhånden som det blev almindelig kendt og accepteret, at læring er meget andet og mere end blot noget, der foregår i en uddannelsessammenhæng. International Learning Styles Network (ILSN), det internationale læringsstilsnetværk, der virker for at udbrede og udforske modellen, består i dag af ca. 30 centre over hele verden. Disse har primært rod i universitetsverdenen, men tæller dog også enkelte skoledistrikter og konsulentvirksomheder. 3 Af den halve snes læringsstilsteorier man kan tælle i dag (og som har affødt hen ved hundrede enkelte modeller, dvs. visualiseringer med varierende accentueringer eller udbygninger af elementerne i de tilgrundliggende teorier), er Dunn & Dunns teori den forskningsmæssigt suverænt bedst underbyggede hvad angår den læringsmæssige effekt. Alt i alt foreligger der således i hundredvis af ph.d.-afhandlinger, bøger og artikler, der dels viser fordelene ved at basere læring på Dunn & Dunns læringsstilsbegreb, dels dokumenterer, at det virker ved statistisk signifikante forbedringer af elevernes testresultater. En oversigt over denne litteratur findes på det internationale læringsstilsnetværks hjemmeside, og selv om størstedelen heraf har fokus på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveauet, herunder fx også forskelle mellem kulturer eller læringsstile som pædagogisk værktøj til elever i specialundervisning, findes der også en del, som dækker videregående uddannelse (se bl.a. Boyle, 2000; Boyle & Dolle, 2002; Boyle & Dunn, 1998; Boyle, Russo & Lefkowitz, 2003; Burke & Shea Doolan, 2006; Cutolo & Roch ford, 2007; Dunn & Griggs, 2000; 2003; Giordano & Rochford, 2005; Ingham & Boyle, 2006; Reese & Dunn, ; Russo, 2002). En forskningsmæssig opgave for de kommende år er at måle effekten af læringsstile i erhvervs- og organisatorisk sammenhæng. Mens at et, altså at Dunn & Dunns læringsstilsbegreb virker, må siges at være tilstrækkeligt belyst og bevist, er det først gennem de senere år, at det mindst lige så interessante og relevante hvorfor, altså spørgsmålet om hvorfor Dunn & Dunns læringsstilsbegreb virker, er blevet genstand for forskningen. I forlængelse heraf er formålet med denne artikel først kort at redegøre for Dunn & Dunns teori, eksemplificeret ved BE-modellen. Herefter introduceres og diskuteres den neurobiologiske/neuropsykologiske forskning, som giver de første væsentlige bidrag til at forstå, hvorfor applikationen af Dunn & Dunns læringsstilsbegreb har så positiv en effekt på den enkeltes læringsudbytte. Og endelig gives der et eksempel på konkret undervisningspraksis (forelæsning) samt eksempler på de strategier, som de studerende kan anvende for at optimere udbyttet af deres læring. Der fokuseres således i denne del på højere uddannelse, men strategierne kan også anvendes i andre dele af uddannelsessektoren eller på arbejdspladsen. Læring og læringsstile en definition Læringsstile defineres overordnet som a biological and developmental set of personal characteristics that makes the identical instructional environments, methods, and resources effective for some learners and ineffective for others eller i Dunn & Dunns mere almene vendinger som the way each person begins to concentrate on, process, internalize, and retain new and difficult information (Dunn & Dunn, 1999, s.11). Som det ses, fokuserer Dunn & Dunn på information, men med det konstruktivistiske udgangspunkt som typisk karakteriserer moderne (universitets)pædagogik (Illeris, 2000), er mangelen på begrebet viden en udfordring. Definitionen kan dog, uden at der på nogen måde øves vold mod teori og model, ændres, så den bygger på et konstruktivistisk grundlag og har videnopbygning som endemål. Ud fra dette synspunkt bliver læringsstile den eller de metoder, vi anvender, når vi skal koncentrere os om ny og svær information, skal tage denne information ind, bearbejde den til viden, lagre denne viden og bruge denne viden igen (Lauridsen, 2007). Denne definition omfatter en meget stor del af læreprocessen, og heri adskiller den sig markant fra øvrige læringsstilsteoretikeres definitioner, der primært sigter mod indoptaget og/eller bearbejdningen af information. Building Excellence (BE) I BE, altså den konkretisering af Dunn og Dunns model, der er udarbejdet for voksne lærende, opereres der med 28 faktorer eller variable fordelt på 20 elementer samlet i 6 kategorier. De 28 faktorer kan styrke eller svække den enkeltes læring og effektivitet. De perceptuelle elementer dækker de sansekanaler, som den enkelte lærende foretrækker at anvende, når han/ hun skal optage ny information. Vi har her optag via høresansen (auditiv), via synssansen (visuel) samt via motorisk eller verbal aktivitet (dialog). Det visuelle element er fordelt på to faktorer, nemlig den billedvisuelle, hvor optaget sker via alle typer af billeder eller grafik, og den tekstvisuelle, hvor optaget sker via læsning. Den motoriske aktivitet er ligeledes fordelt på to faktorer: brug af finmotorikken (taktil), det vil sige hænder og fødder, og brug af grovmotorikken (kinæstetisk). For voksne lærende betyder en kinæstetisk styrke ofte involvering i casestudier, problembaseret læring eller rollespil. At information kan optages til bearbejdning via syns- eller høresansen er ingen nyhed, men mange overser at også kroppen er en væsentlig sansekanal, og under alle omstændigheder kan motoriske aktivite _dut_7_.indd :19:11

3 Bu i l d i n g...the Learning Individual BE Identifying Educational and Work-Based Learning Strengths and Productivity Preferences Fysiologiske elementer Psykologiske elementer Sociale elementer Småspisen Trin 1 Trin 2 Trin 3 - så overblik Analytisk Global Overblik først - så detaljer Auditiv Reflekterende Impulsiv Alene Par Lille gruppe Stor gruppe Tid på dagen Bevægelse Visuel billede Taktil Autoritet / ekspert Variation Lyd Temperatur Visuel tekst Kinæstetisk Motivation Konformitet Lys Arbejdsplads og -stilling Auditivverbal Singletasking / multitasking Struktur Miljømæssige elementer Perceptuelle elementer Emotionelle elementer Building Excellence (BE) Copyright Rundle & Dunn Graphic Design Rundle Translation by Ole Lauridsen LsLab, Aarhus School of Business, University of Aarhus Denmark ter støtte den auditive og visuelle sans afgørende. For nogle mennesker fungerer øjne og ører ganske enkelt ikke uden motorisk støtte. Den auditiv-verbale faktor kan umiddelbart synes mindre perceptuel i sin natur. Men at tale, diskutere, memorere højt osv. implicerer for det første lytning, og for det andet er der mange kropsmomenter impliceret i at tale, fx gestik, mimik og brug af taleorganerne. Den auditiv-verbale faktor samler altså elementer fra såvel det auditive som det taktile og det kinæstetiske. De psykologiske elementer dækker den lærendes enten globale eller analytiske informationsbearbejdning. I den globale bearbejdning har den enkelte behov for mere overordnede helheder for at kunne konsumere detaljen. I den analytiske bearbejdning bevæger den lærende sig modsat fra detaljen frem mod det samlede koncept i en logisk skridt for skridt-sekventiering. Derudover omfatter de psykologiske elementer den reflekterende, altså den mere tilbageholdende, og den impulsive, altså den mere fremfarende adfærd i problemløsning, beslutningstagning og besvarelse af spørgsmål. De fysiologiske elementer samler den lærendes behov for energiindtag (mad, drikke, rygning), de(t) tidsrum på dagen som den lærende foretrækker at arbejde i (morgen, midt på dagen, sidst på dagen, aftenen), og endelig den lærendes eventuelle behov for at bevæge sig under læringen. Blandt de miljømæssige elementer finder vi den lærendes behov for lyd (normalt musik) eller stilhed, for mere eller mindre lys og varme og for en traditionel eller en uformel indretning af læringsrummet (det at sidde ved et skrivebord over for det at foretrække en mere komfortabel placering og sidde/ligge i en sofa, seng eller sækkestol). De emotionelle elementer omfatter den lærendes grad af tilpassethed, altså den lærendes ønske om at følge spillereglerne vs. den lærendes behov for at udfordre status quo (konformitet); den lærendes vedholdenhed (singletasking vs. multitasking); den lærendes behov for at nogen i vores sammenhæng i reglen en underviser strukturerer det stof, der skal behandles (struktur), og endelig den lærendes behov for feedback fra underviseren over for den lærendes ønske om at undgå indblanding i læreprocessen (motivation). Betegnelsen motivation synes uheldig, da den reelt kun dækker di- Dansk Universitetspædagogisk Netværk _dut_7_.indd :19:12

4 Ny vin på gamle flasker: Læringsstile i undervisningen på de videregående uddannelser, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 kotomien mellem feedback og ikke feedback, og den afspejler dermed ikke den egentlige motivation, altså al den psykiske energi, vi lægger i læringen (jf. Biggs & Tang, 2007; Lauridsen, 2007). I det hele taget er der naturligvis væsentlig flere emotionelle faktorer, der spiller en afgørende rolle for den enkeltes læring, men mange af dem (fx nedtrykthed og depression) kan ikke umiddelbart påvirkes i en læringsproces, der finder sted i samspil med andre (fx undervisning). De oplistede følelsesmæssige elementer kan til gengæld umiddelbart håndteres i undervisningssituationen, og tilgodeses de, vil de modvirke stress; dette gælder for så vidt hele paletten af elementer, men de emotionelle er i den forbindelse særlig vigtige. De sociale elementer indkredser de forskellige personkonstellationer, den lærende foretrækker at arbejde i, nemlig alene, i par, i små grupper, i egentlige teams. Desuden tages der højde for, om den enkelte foretrækker at arbejde under vejledning, og om den lærende foretrækker samme sociale konstellation konstant og/ eller i det hele taget faste rutiner (variation). Dunn & Dunns teori foreskriver på basis af et større antal undersøgelser, at man udelukkende skal arbejde med de faktorer, der styrker læringen. Dette skal ses i modsætning til de fleste andre teorier, der anbefaler, at man også arbejder med sine svagere sider for at udvikle det bredest mulige læringspotentiale. Det er således en grundlæggende tankegang hos Dunn & Dunn, at der ikke findes nogen anden rigtig måde at lære på end den enkeltes helt egen måde at lære på. Alle mennesker skal være opmærksomme på mellem seks (6) og fjorten (14) styrker i deres individuelle læringsstilsprofil, hvilket en række metaundersøgelser godtgør (jf. Dunn og Dunn, 1999, s. 12). Denne profil fastlægges online, for voksnes vedkommende via den såkaldte BE-profilering. 4 Som resultat heraf får man et overblik over profilen, der viser den enkeltes læringsstilsmæssige styrker, sammen med en lang række strategier til at omsætte profilen til praksis og dermed udnytte sit læringspotentiale (jf. nedenfor vedr. undervisningspraksis). Læringsstile og den neurobiologiske/ neuropsykologiske forskning Som allerede nævnt er spørgsmålet om, hvorfor anvendelsen af Dunn & Dunns læringsstilsbegreb virker, blevet taget op i den neurobiologiske/neuropsykologiske forskning. Given (2001) påviser således, at Dunn & Dunns teorier kobler sig direkte til hjernens fem læringssystemer (det kognitive system (vidensystemet), det emotionelle system (følelsessystemet), det sociale system (systemet for social kontakt og accept), det fysiske system (systemet for kropslig udfoldelse) og det reflektoriske system (systemet for tænkning og eftertanke)). Dermed spiller de ovenfor anførte elementer en rolle for læringen i bredeste forstand, altså omsætningen af information til viden med de ændringer, dette betyder for den enkeltes syn på sig selv og sin omverden (Given, 2001; Lauridsen, 2007). Thies et al. (2001) og Thies (2003) omgrupperer læringsstilsmodellens elementer og indplacerer dem i tre grupper svarende til de tre hjernefunktioner, der er aldeles centrale for al læring (jf. også Fredens, 2004): Arousalfunktionen varetager opmærksomhed, parathed, og homøostase; 5 eksekutivfunktionen varetager motivation, initiation, organisation, overvågning og kontrol; og processeringsfunktionen varetager informationsbearbejdning, læringsmetoder, kognitiv aktivitet, lagring af viden og brug af viden. Elementerne i BE (eller de øvrige Dunn & Dunn modeller) kan umiddelbart fordeles på Thies tre funktioner, idet arousalfunktionen dækker lyd, temperatur, lys, indretning, småspisen og tid på dagen; eksekutivfunktionen dækker motivation (± feedback), impulsiv/reflektiv, bevægelse, struktur, konformitet, vedholdenhed og indretning; og endelig dækker processeringsfunktionen informationsbearbejdningen (analytisk/global), perceptionen og alle sociale elementer. Bemærk, at elementet indretning spiller en rolle inden for to af de tre funktioner, nemlig både i arousal- og eksekutivfunktionen. Både Givens og Thies forskning cementerer læringsstilenes betydning for lærende i alle aldre, på alle niveauer og i alle sammenhænge, og selvom Thies understreger, at der for hans forsknings vedkommende foreløbig udelukkende er tale om en hypotese, virker hans arbejder aldeles overbevisende, da de baserer sig på velovervejede vurderinger af f MRI-scanninger. 6 Den neurobiologiske/neuropsykologiske forskning synes med andre ord umiddelbart at passe sammen med Dunn & Dunns empirisk baserede pædagogiskdidaktiske udgangspunkt, hvilket må siges at understøtte begge parters resultater. Dunn & Dunns teori og modeller kritiseres i akademiske kredse ofte for at være for simple og banale. Denne kritik er efter vores begreber helt forfejlet. Der arbejdes unægtelig for en stor dels vedkommende med velkendte forhold, som de fleste kan nikke genkendende til også uden at kende til Dunn & Dunn, men det i sig selv kan ikke med nogen rimelighed være et angrebspunkt. Skal alt være stærkt abstrakt for at kunne finde accept i den akademiske verden? Netop modellens enkelhed er dens styrke: Alle kan forstå hvad den drejer sig om, og alle både studerende og undervisere kan håndtere den og omsætte den til praksis. Den skaber et fælles læringssprog, og i det øjeblik man kender den og bruger den, fremmer den gensidig respekt og tolerance. Læringsstile i den konkrete undervisningspraksis Det er klart, at undervisningen og underviseren ikke kan tilgodese de mange studerendes mange stærkt forskellige profiler, og den praktiske anvendelse er på _dut_7_.indd :19:12

5 mange måder også den enkelte studerendes personlige anliggende og ansvar. Dog er der en række elementer, som langt de fleste mennesker (ca. 70 %) har repræsenteret i deres profil (Dunn & Dunn, 1978). Det drejer sig om de perceptuelle elementer, informations bearbejdningen, tid på dagen, lys og indretning, og her kan underviserne så afgjort yde deres. Materialer kan tilrettelægges, så de tager hensyn til de forskellige sanser, og informationer kan gives, så både globale og analytiske studerende får dem præsenteret på den mest hensigtsmæssige måde; undervisning og vejledning på ydertidspunkter kan undgås i videst muligt omfang (eller afstemmes for vejledningens vedkommende efter de studerendes behov), og en lidt alternativ måde at sidde på kan accepteres og ikke affærdiges som et klart tegn på manglende koncentration eller desinteresse. Desuden kan adskillige fag tilrettelægges kinæstetisk ved inddragelse af kroppen (diverse kropsbaserede indlæringsspil) eller og vigtigere i en voksen-kontekst ved at benytte cases, rollespil og andre metoder, der involverer den lærende som person. Lad os prøve at udfolde disse tanker i en mere konkret undervisningssammenhæng og som eksempel tage forelæsningen. I sin klassiske udgave understøtter denne undervisningsform ikke læringen i særlig høj grad, passiverende som den er. Imidlertid er den en nødvendighed i dagens videregående uddannelser, og for mange undervisere behagelig, fordi afviklingen er så meget mere håndterlig end studenteraktiverende undervisningsformer; man skal i øvrigt heller ikke overse, at det bekommer mange studerende vel ikke at blive inddraget og skulle stå til regnskab for viden, forståelse og meninger eller mangel på samme. En forelæsning helt uden visuel støtte i form af overhead eller en PowerPoint-præsentation henvender sig naturligvis i første række til de auditivt lærende, og de udgør faktisk et mindretal; under 30 % af en voksen befolkning er auditive, og især mænd er meget lidt auditive (Dunn & Griggs, 1998; Lauridsen, 2007). Samtidig er forelæsninger, i pagt med den vestlige tradition, i reglen stærkt analytisk opbyggede, og dermed rammer de ikke den temmelig store gruppe af globale, der er afhængige af helheder for at kunne forstå detaljen. I et overordnet perspektiv er 55 % voksne globale, 28 % analytiske og de resterende 17 % integrerede, dvs. de kan bearbejde information på både den analytiske og den globale måde. Helt foreløbige undersøgelser af Handelshøjskolens optag i 2008 viser imidlertid, at der i studentermassen er væsentlig færre globale end generelt, men stadig er der en ikke ganske ubetydelig gruppe af globale studerende, der naturligvis bør tilgodeses; i et forestående forskningsarbejde vil disse forhold blive behandlet nærmere. De her nævnte forhold har væsentlige implikationer for tilrettelæggelsen af forelæsningen. For det første er det afgørende, at alle sanser adresseres: at der tales til forsamlingen (auditivt), at der arbejdes med billede og tekst (visuelt), at de studerende får mulighed for at inddrage motorikken (taktilt/kinæstetisk), og at de selv får lejlighed til at italesætte informationsoptaget (auditiv-verbalt). Det auditive er jo et basiselement i forelæsningsdiskursen, og efterhånden benytter flertallet af forelæsere PowerPoint-præsentationer, der i princippet understøtter det visuelle. Mange PowerPointpræsentationer er imidlertid så dårligt opbyggede, at de snarere hæmmer end styrker læringen, og meget ofte interagerer forelæseren mindre hensigtsmæssigt med sin præsentation, idet han eller hun tenderer til slavisk at læse, hvad der står på skærmen; dertil kommer, at mange ikke stiller handouts til rådighed for de studerende før forelæsningen. En velkomponeret PowerPoint-præsentation skal have slides, hvis samlede informationsmængde ikke karambolerer med Millers 7±2 regel: arbejdshukommelsen kan maksimalt bearbejde ni (9) informationsenheder ad gangen og understimuleres ved færre end fem (5) (Miller, 1956). Der bør arbejdes med regulær tekst ikke stikord, og de enkelte slides skal i videst muligt omfang forsynes med underbyggende billedmateriale; Blokzijl & Andeweg (2006) har således vist at studerende husker op til 50 % mere af det gennemgåede stof, når disse ting tages i betragtning. Handoutet er naturligvis også en støtte for den visuelle og for den taktile studerende, der kan tage noter, bladre rundt osv., men samtidig gavner det i samspil med skærmpræsentationen og forelæserens»speak«informationsoptaget for både analytiske og globale. Generelt bør man tage afsæt i den analytiske tilgang dels er der som antydet antagelig flere analytiske end globale på i det mindste Handelshøjskolens uddannelser, dels viser erfaringen, at man kobler de analytiske af, hvis man starter med for overordnede udblik. Rent teknisk kan man tilgodese den analytiske informationsbearbejdning ved i PowerPoint-præsentationen at arbejde med animationer, hvorefter informationsenhederne (bullets) præsenterer en for en. Den analytiske har behov for at konfirmere den helhedsforståelse, han eller hun har fået, og det kan naturligvis ske ved at betragte den fulde skærm. Imidlertid haster forelæseren ofte videre, og det er derfor en stor fordel for den analytiske studerende at have sit handout foran sig og på basis af det cementere overblikket. Omvendt vil den globale have det meget svært med ikke at kunne kaste et blik på helheden før detaljerne præsenteres; for dem er bullet-for-bullet-fremgangsmåden alt andet end hensigtsmæssig, men her kommer så igen handoutet ind, idet det kan forsyne den globale med et hurtigt overblik. Bemærk at der ikke skal nærlæses hverken blandt analytiske eller blandt globale studerende der er alene tale om et hurtigt kig i handoutet for begge typer. Ud over dette er det centralt, at forelæseren konstant skifter mellem korte logiske fremadskridende fremstillinger af hensyn til de analytiske, og mere helhedsprægede, mere malende fremstillinger af hensyn til de globale. Dansk Universitetspædagogisk Netværk _dut_7_.indd :19:12

6 Ny vin på gamle flasker: Læringsstile i undervisningen på de videregående uddannelser, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 Udformningen af PowerPoint-præsentationer behandles mere indgående hos Lauridsen (2006b). Forelæsninger er jo i hovedsagen envejskommunikation. Ganske vist åbner mange forelæsere mulighed for, at der kan stilles spørgsmål, men derved aktiveres kun et fåtal. En måde at aktivere alle studerende på er med passende mellemrum at indlægge en såkaldt nabohøring eller»think-pair-share«-aktivitet: Man beder de studerende hver især tænke på fx to for dem frapperende ting i det, de har hørt så vidt (1 minut); dernæst beder man dem»dele«det de har tænkt på med sidemanden (2 3 minutter). Dette afføder generelt en stor aktivitet i auditoriet, og herved tilgodeses de studerendes udtalte auditivt-verbale behov. Bemærk at man ikke debriefer, ikke spørger til hvad der er blevet diskuteret; kun italesættelsen og den læreproces, der igangsættes, er central. Man kan herudover også med fordel arbejde med korte timeouts under forelæsningen, sekunders pause, hvor forelæseren går på standby; dette giver alle mulighed for at få ro i tankestrømmen, og samtidig kan de studerende udveksle korte kommentarer indbyrdes. Herudover er den egentlige udnyttelse af styrkerne som nævnt op til den lærende; dog skal det fastholdes at en undervisers viden om læringsstile og det udslag forskellighederne giver, vil kunne forklare og nedtone mange af de problemer han eller hun møder i sin undervisningspraksis. Erkendelsen af, at det ene eller det andet løb af sporet, ikke nødvendigvis på grund af underviseren selv, men snarere på grund af særlige behov blandt de studerende, er en god ballast. Strategier til at udnytte den enkeltes styrker Ligesom modellen er enkel, er de strategier, som præsenteres i forbindelse med BE-profileringen og i litteraturen i det hele taget, for så vidt enkle, og de indbyder til yderligere individuel eksperimenteren. Der skal her ikke gås i dybden med strategierne, men kun gives et par eksempler. Yderligere herom findes bl.a. i Lauridsen (2007). De auditive studerende De auditive studerende (de studerende som har høresansen som deres stærkeste perceptuelle præference) lærer og husker bedst, når ny information går gennem øret. De kan medbringe en mp3 spiller, pc eller mobiltelefon til undervisning og projekt- eller vejledningsmøder og optage alt, hvad der bliver sagt. Mange undervisere og mødedeltagere vil muligvis stejle over dette, men når man forklarer hvorfor, altså henviser til læringsstile, vil de fleste acceptere det uden videre. Hvis man har lydkort og højttalere i sin computer (og det har vel de fleste), så kan man bruge programmer som Microsofts Document Imaging 7 og AdgangForAlle 8 til oplæsning af tekst fra skærmen lærebøger, rapporter, s osv. Hvis man hører teksterne eller læser dem, samtidig med at man lytter til oplæsningen, kan høresansen støtte indlæringen ganske betydeligt for den auditivt stærke studerende. I forlængelse heraf kan man anbefale de auditive studerende at læse skrevet materiale op for sig selv og evt. optage det på mp3 spiller, pc eller mobiltelefon. De kan også indtale noter og kommentarer til en tekst, som de læser, i stedet for at skrive dem ned. De auditive studerende vil endvidere have glæde af at tale højt med sig selv, når de forbereder sig, prøver at huske indhold fra undervisning eller møder osv. De kan optage det, de siger, og høre det igen. De kan fx afspille deres optagelser når de forbereder sig, men fx også mens de kører bil, eller mens de arbejder med noget praktisk: strikker, tegner, maler, graver i haven, eller løber en tur. Den auditive vil også foretrække at få information via telefon og voic i stedet for sms eller mail. De studerende med en stærk auditiv præference kan have brug for at bede folk om at sætte tempoet ned, hvis de taler for hurtigt, og om at tale tydeligere, hvis de mumler. E-learning vil næppe være godt for den stærkt auditive studerende, medmindre der er indlagt muligheder for at bruge synkron mundtlig kommunikation (fx skype) eller lydfiler. De auditive studerende kan selv råde bod på disse mangler ved at bruge Document Imaging og AdgangForAlle. Den analytiske informationsbearbejdning De analytiske studerende bearbejder information i logiske sekvenser i en ordnet fremadskridende proces frem mod det samlede koncept. De har derfor glæde af altid at gå skridtvis frem, når de kaster sig over nyt stof eller nye problemer. De skal ikke bladre rundt i omdelt materiale eller lærebøger, men tage det forfra afsnit for afsnit. De analytiske studerende har også behov for at organisere deres tid og deres arbejde. De kan derfor have glæde af aktivitetsskemaer, fx en time-manager, af at skrive arbejdsopgaver på lister med logisk nummerering ( / kl. 8 9, kl osv.) og af at udarbejde hierarkisk opbyggede mindmaps. De har brug for at satse på ræsonnement og logik, på at dyrke dette, men ikke overdrive det. De må ikke lade andres (de globales) idéstrøm bremse deres behov for detaljer, men bør sørge for at arbejde for en fornuftig balance. På samme måde bør de analytiske studerende også søge beviser og facts, men samtidig også være åbne over for mere flagrende indfald, der ofte fører en diskussion eller en udredning videre i en overraskende retning. Det nye spor kan de så tage fat på ud fra deres analytiske overvejelser. Det er en udfordring for de analytiske studerende at deres analytiske præferencer ikke må tage overhånd så at helheden drukner i detaljer. De bør derfor bryde _dut_7_.indd :19:13

7 komplekse ideer op i detaljer, som de så derefter ordner i en logisk rækkefølge; igen kan hierarkisk organiserede mindmaps være til stor hjælp. Hvis de analytiske studerende vil brainstorme, er det en god ide at bruge kartotekskort eller sticky-notes. Det giver dem mulighed for at gennemgå detaljerne på materialet og derefter sortere og ordne dem efter logiske principper (Lauridsen, 2007). Afrunding Efter en introduktion til Dunn & Dunns læringsstilsbegreb har vi både givet eksempler på, hvordan forelæseren med fordel kan indtænke læringsstile i afviklingen af forelæsningen, og på, hvorledes den enkelte studerende kan udnytte sine styrker i læreprocessen og dermed øge sit læringspotentiale. Med udgangspunkt i såvel egne erfaringer som den foreliggende litteratur om appliceringen af læringsstilsbegrebet på videregående uddannelser er der derfor grundlag for at konkludere, at læringsstile efter Dunn & Dunn er et godt redskab både for den enkelte studerende og for underviserne på de videregående uddannelser. Som vi endvidere har godtgjort, har Dunn & Dunns grundlæggende teori og metoder været genstand for omfattende forskning der viser at de virker. Det interessante er nu at se på, hvorfor det forholder sig sådan. En forklaring er samspillet med den neurobiologiske / neuropsykologiske forskning, men der er sandsynligvis også andre forklaringer, som empiriske studier af korrelationen mellem de studerendes individuelle læringsstilsprofil, demografiske faktorer og andre faktorer i læringsprocessen vil kunne afdække. Litteratur Biggs, J. & Tang, C. (2007). Teaching for Quality Learning at University, Maidenhead, Berkshire: Open University Press, McGraw Hill. Blokzijl, W. & B. Andeweg (2006). The effectiveness of visualisations compared to text slides in lectures, paper presented at the SEFI 34 th Annual Conference Sweden: Uppsala. Boyle, R.A. (2000). Bringing learning-style instructional strategies to law school: You be the judge! I: R. Dunn & S. Griggs. Practical approaches to using learning styles in higher education (pp ). Westport, Conn.: Bergin & Garvey. Boyle, R.A. & L. Dolle (2002). Providing structure to law students Introducing the programmed learning sequence as an instructional tool. Legal Writing: The Journal of the Legal Writing Institute, 8, Boyle, R.A. & Dunn, R. (1998). Teaching law students through individual learning styles. Albany Law Review, 62(1), Boyle, R.A., Russo, K. & Lefkowitz, R.F. (2003). Presenting a new instructional tool for teaching law-related courses: A Contract Activity Package for motivated and independent learners. Gonzaga Law Review, 38(1), Burke, K. & Shea Doolan, L.J. (2006). What professors need to know about their students learning styles: How can educators help to produce the best learners? I: R. Sims & S. Sims (eds.). Learning styles and learning: A key to meeting the accountability demands in education (pp ). Hauppauge, NY: Nova Science Publishers. Cutolo, A. & Rochford, R.A. (2007). An analysis of freshmen learning styles and their relationship to academic achievement. College Quarterly, 10(2), quarterly/2007 vol10 num02 spring/cutolo_rochford.html Dunn, R. & Dunn, K. (1978). Teaching students through their individual learning styles: a practical approach. Reston, Va.: Reston Pub. Co. Dunn, R. & Dunn, K. (1999). The Complete Guide to the Learning Styles Inservice System. Needham Heights, MA: Allyn & Bacon. Dunn, R. & Griggs, S. (1998). Multiculturalism and Learning Style. Westport, Conn.: Praeger Publishers. Dunn, R. & Griggs, S. (2000). Practical approaches to using learning styles in higher education. Westport, Conn.: Bergin & Garvey. Dunn, R. & Griggs, S. (red.) (2003). Synthesis of the Dunn and Dunn Learning-Style Model Research. Who, What, When, Where, and So What? New York: St. John s University. Fredens, K. (2004). Mennesket i hjernen en grundbog i neuropædagogik. Århus: Systime. Giordano, J.L. & Rochford, R. (2005). Understanding business majors learning styles. The Community College Enterprise, 11(2), Given, B. (2001). The brain s natural learning systems. Alexandria, VA: Association for Supervision and Curriculum Development. Illeris, K. (2000). Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Ingham, J. & Boyle, R.A. (2006). Generation X in law school: How these law students are different from those who teach them. Journal of Legal Education, 56. Kastberg, P. et al. (2007). Personligt Knowledge Management. København: Samfundslitteratur. Lauridsen, K.M. (2008). Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes. Om vejledning og vejledningskurser på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 6, Lauridsen, O. (2006a). Læringsstile og personligt knowledge management. I: P. Andersen (red.). Læringens og tænkningens stil (s ). København: Billesø og Baltzer. Lauridsen, O. (2006b). Læringsstile og PowerPoint. En ny spændende indgangsvinkel, Microsoft Danmark. Kan downloades fra www. asb.dk/lslab. Lauridsen, O. (2007). Fokus på læring om læringsstile i dagligdagen, professionelt og privat. København: Akademisk Forlag. Miller, G. A. (1956). The magical number seven, plus or minus two: Some limits on our capacity for processing information. Psychological Review, 63, Reese, V. & Dunn, R. ( ). Learning-style preferences of a diverse freshman population in a large, metropolitan university by gender and GPA. Journal of College Student Retention. Research, Theory & Practice, 9(1), Regeringen (2006). Fremgang, fornyelse og tryghed. Danmark i den globale økonomi, Albertslund: Schultz Information. Russo, K. (2002). Teaching law students: An innovative approach. Academic Exchange Quarterly, 6(4), Thies, A. (2003). Implication of Neuroscience and Neuropsychology for the Dunn and Dunn Learning Style Theory. I: R. Dunn & S. Griggs (red.). Synthesis of the Dunn and Dunn Learning-Style Model Research. Who, What, When, Where, and So What? (pp ). New York: St. John s University. Thies, A. Dunn, R. & Honigsfeld, A. (2001). Synthesis of the Dunn and Dunn learning-style model research: analysis, New York: St John s University, Center for the Study of Learning and Teaching Styles. Noter 1 Se evt. også Lauridsen (2008). 2 Denne information kan gives på baggrund af forfatternes tætte samarbejde med Susan Rundle der administrerer og vedligeholder BE. BE 2000 Research Manual kan downloades fra Dansk Universitetspædagogisk Netværk _dut_7_.indd :19:13

8 Ny vin på gamle flasker: Læringsstile i undervisningen på de videregående uddannelser, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 Learning Styles Labs hjemmeside på 3 En samlet oversigt over netværkets centre findes på www. learningstyles.net 4 Profileringerne for såvel voksne (Building Excellence) som børn tages online på Flere af profileringsværktøjerne er oversat til dansk; dette gælder også for BE. 5 Homøostase betegner en ligevægtsproces. Den enkelte stræber efter at opnå og opretholde en konstant ligevægt i forholdet til sine omgivelser ved til stadighed at tilpasse sig (Illeris 2000). I læringssammenhæng er der specielt tale om trangen til eller driften mod at dække et vidensbehov. 6 f MRI: (= funktionel magnetisk resonanstomografi) er en ny scanningsmetode, der gør det muligt at afdække processer, der ligger dybt i hjernen; ældre typer af hjernescanninger måler heroverfor udelukkende på hjernens overflade. 7 Document Imaging er en del af Office-pakken _dut_7_.indd :19:13

INDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL

INDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL LÆR OM LÆRINGSSTILE Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik først trin 1 trin 2 trin 3 så detaljer så overblik Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik

Læs mere

OneNote og læringsstile en perfekt kobling. By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

OneNote og læringsstile en perfekt kobling. By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet OneNote og læringsstile en perfekt kobling By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Indhold Hvorfor koble OneNote og læringsstile? 4 Læringsstile 5 Dunn og Dunn-modellen

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

»Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«. Om vejledning og vejledningskurser

»Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«. Om vejledning og vejledningskurser »Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«. Om vejledning og vejledningskurser Karen M. Lauridsen, lektor, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation og Learning Styles Lab

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Pjece til forældre. Lyst til at lære. - Sådan lærer dit barn

Pjece til forældre. Lyst til at lære. - Sådan lærer dit barn Pjece til forældre Lyst til at lære - Sådan lærer dit barn Kære forælder Udgivet af: Aarhus Kommune Børn og Unge Pædagogisk Afdeling Udgivet: Første udgave, januar 2011 Copyright: Aarhus Kommune Børn og

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Læringsstile og it den helt rigtige kobling. Læringsstilsbaseret it i undervisningen

Læringsstile og it den helt rigtige kobling. Læringsstilsbaseret it i undervisningen Læringsstile og it den helt rigtige kobling Læringsstilsbaseret it i undervisningen Indhold Læringsstile hvad er det?......................................... 4 Hvorfor kombinere læringsstile og it?.............................

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte

Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte Spencer Kagan: Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte Oversættelse og indledende bemærkninger af Jette Stenlev Denne artikel henvender sig især til lærere i udskolingen,

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop

Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop Denne materialekasse er blevet omhyggeligt designet til at hjælpe mindre børn med at takle udfordringerne ved at tælle og begynde at arbejde med tal. Det at

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Kursus-introduktion IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Praktiske bemærkninger Kurset T6 (12 undervisningsuger): Forelæsninger (Lokale 4A22), Tirsdag 8:00 9:50 Øvelser (Lokale 4A54, 4A56), Tirsdag

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Certificering i brug af Motivation Factor Indicator II - målrettet til lederen. Manager ACADEMY

Certificering i brug af Motivation Factor Indicator II - målrettet til lederen. Manager ACADEMY Certificering i brug af Motivation Factor Indicator II - målrettet til lederen Manager ACADEMY Manager Kan man massemotivere medarbejdere? Svaret er nej, for motivation er en individuel størrelse. Erkendelsen

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

MOTIVERENDE MØDER HVOR MOTIVATION OG AKTIV LÆRING ER AFGØRENDE FAKTORER

MOTIVERENDE MØDER HVOR MOTIVATION OG AKTIV LÆRING ER AFGØRENDE FAKTORER MOTIVERENDE MØDER HVOR MOTIVATION OG AKTIV LÆRING ER AFGØRENDE FAKTORER OPLEV MØDEBUDSKABET OG SKAB STØRRE VÆRDI... Comwell og CoastZone en af Danmarks største udbydere af teamudvikling og aktiv læring

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Cases om logbogen som pædagogisk værktøj. Baggrund og erfaringer med brug af logbog i fagene: Proceskonsultation og Teambuilding.

Cases om logbogen som pædagogisk værktøj. Baggrund og erfaringer med brug af logbog i fagene: Proceskonsultation og Teambuilding. Cases om logbogen som pædagogisk værktøj Baggrund og erfaringer med brug af logbog i fagene: Proceskonsultation og Teambuilding Præsenteret af: Klaus Jakobsen, ekstern lektor, Institut for Organisation

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere