Som paraplyorganisation er det væsentligt for DHF at kende medlemmernes udfordringer for at kunne være mere relevante, støtte og lave bedre tilbud.

Transkript

1

2 Om undersøgelsen Foreningsundersøgelsen er et initiativ, som Dansk Historisk Fællesråd (DHF) har taget for at undersøge, hvordan historiske foreninger ser på fremtiden. Undersøgelsen er gennemført via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse fra den 27. april til den 27. maj. Den er sendt ud via historie-online, samt via de landsdækkende foreninger, som har repræsentanter i Dansk Historisk Fællesråds styrelse, hvilket vil sige SSF, DIS og DLF. Der er desuden opfordret til, at også foreninger, der fx er støtteforeninger for et arkiv eller museum har kunnet besvare, hvilket kun ganske få har gjort. Som paraplyorganisation er det væsentligt for DHF at kende medlemmernes udfordringer for at kunne være mere relevante, støtte og lave bedre tilbud. Men det er også væsentligt for hele den historiske verden, at vi sammen bliver klogere på, hvordan interessen for historie udvikler sig. Ikke kun på universitetet, i skolen og i de akademiske miljøer men blandt hverdagsdanskerne, der som regel ikke er omfattet af brugerundersøgelser, rammemål osv. Undersøgelsens vigtigste konklusioner er: Den typiske forening har max 500 medlemmer (sandsynligvis omkring 250 eller derunder) Der er under 10 aktive De klassiske aktivitetstilbud passer i høj grad de nuværende medlemmer Udfordringer er at skaffe nye bestyrelsesmedlemmer, aktive og foreningsmedlemmer 49% tror på medlemsstagnation (34% forventer fremgang) Der er en meget lav udnyttelse af nye digitale platforme Foreningerne har et ønske om digital udvikling

3 Deltagerne Det fremgår ovenfor, hvilke typer af foreninger, som har deltaget i undersøgelsen, og det er tydeligt at lokalhistoriske, slægtshistoriske samt emnehistoriske foreninger er i overtal. Disse svar er ikke blevet reevaluerede, og de kategoriseringer som respondenterne har givet er således bibeholdt. Det er dog lagt fra alle, der har valgt at besvare. Der mangler især besvarelser fra arkiv- og museumsforeninger. Sammenslutningen af museumsforeninger har 72 medlemmer, men da landsorganisationen ikke er medlem af DHF har gennemslagskraften her været ringe. Dette gælder også de amatørarkæologiske foreninger, hvis landssammenslutning SDA heller ikke er medlem. Men for andre har interessen været pæn: DLF ca. 100 medlemmer og dermed en svarprocent på ca. 70 og SSF med 35 medlemmer har 26 indsendt et svar. Undersøgelsen er anonym for den enkelte forening, dvs. at det ikke offentliggøres, hvad hver enkelt forening har svaret. At besvare en undersøgelse tager tid og fordrer et vist overskud og/eller interesse for udbyttet. Det kunne derfor formodes, at foreninger med få ressourcer ikke har set sig i stand til at besvare, hvilket kan betyde, at problemstillinger og fremtidssyn fra disse foreninger ikke er repræsenterede. Desuden er der modtaget besvarelse fra et mindre antal aktører, der ikke kan kaldes klassiske foreninger. Det drejer sig fx om abbonnementsbaserede produkter og sammenslutninger med et fagligt/akademisk

4 sigte. Disse er dog medtaget efter ønske fra DHF s formand, ud fra et ønske om at belyse så stor en del af den historiske verden som muligt. Aktive i foreningen Langt de fleste angiver et antal aktive på under ti, hvilket sandsynligvis svarer meget godt til antallet af bestyrelsesmedlemmer, evt. suppleret med et skriftudvalg eller lignende, som findes i de fleste foreninger. Som "Aktive" var angivet, at der her skulle være tale om personer, der fx udfører bestyrelsesarbejde, udgiver medlemsblad, er webmaster osv. Set på denne baggrund virker det voldsomt, at over 15% angiver at have over 25 aktive. Det giver anledning til overvejelser om, hvorvidt respondenter har misforstået hensigten og i stedet svarer på hvor mange aktive der deltager i fx foreningens arrangementer. Medlemsudvikling I dette spørgsmål blev der bedt om ca. antal og tallene er derfor behæftet med en vis usikkerhed, også fordi ikke alle har udfyldt for både 2005 og 2015 således som ønsket. Det er dog tydeligt, at den typiske forening i dag har 500 medlemmer eller derunder, sandsynligvis ligger medlemsantallet mellem 100 og 250. Kun ganske få foreninger har hhv. flere/færre medlemmer.

5 NB: Der har desværre indsneget sig en fejl i skemaet, der handler om medlemstal i dag, i det en kategori optræder. Dette bør dog ikke rokke ved det samlede billede, at den typiske forening har omkring 500 medlemmer. Det er dog væsentligt at påpege, at der synes at være sket et fald i antallet af meget små foreninger med under 100 medlemmer, hvilket selvsagt er positivt. Hvor under 99 var den næsthyppigste i 2005 er denne foreningsstørrelse nu rykket ned på 3. pladsen og overhalet af foreninger med medlemmer. Det bør også påpeges, at de med henblik på medlemsantallene relativt store kategorispring godt kan rumme en ikke uvæsentlig op- eller nedgang for den enkelte forening, uden at denne har flyttet kategori. Forventninger til medlemsudvikling Ca. halvdelen af de responderende foreninger regner med, at deres medlemstal vil stagnere over de kommende år. 40% af svarene falder i denne kategori og 17% mener, at det endda vil gå tilbage med medlemstilgangen.

6 34% tror på fremgang, men det er bemærkelsesværdigt, at de foreninger, som har afgivet dette svar oplever de samme vanskeligheder som andre, ifht. de udfordringer, der ligger i at drive foreningen og dermed de aktiviteter, som skal understøtte medlemsudviklingen. Foreninger, der tror på medlemsfremgang, angiver at nye bestyrelsesmedlemmer og personer, der vil være aktive i andet end bestyrelsesarbejde er en mangelvare. Det fremgår dog også, at de foreninger, som tror på fremgang, i lidt højere grad end andre, har planer om digital oprustning samt nye medlemstilbud. 16% angiver dog også, at de ingen særlige planer har. Det er naturligvis glædeligt, at der er foreninger, som tror på fremgang, men det er samtidigt væsentligt at være opmærksom på, at stagnation kan være begyndelsen til medlemstilbagegang, ikke mindst set i sammenhæng med visse af de efterfølgende vurderinger omkring vanskeligheder i forhold til foreningens organisatoriske drift. Aktiviteter I spørgsmålet om, hvilke typer af aktiviteter, som foreningerne har, har det været muligt at afgive flere svar, idet en forening typisk har flere former for tilbud. Det er tydeligt, at det er de klassiske aktiviteter som fx foredrag, udflugter, byvandringer samt deltagelse i arrangementer, arrangeret af andre, som er populære at arrangere. Set i bakspejlet har det nok været en fejl ikke at bede om, at respondenterne angav præcis hvilke aktiviteter, der menes med Andet, idet andelen her er ligeså høj som på et klassisk tilbud som årbog. Det er markant, at så få udgiver magasiner eller lignende. Måske kan dette evt. skyldes, at behovet allerede vurderes dækket af andre herunder kommercielle - 3. parts produkter, sammenholdt med det relativt høje ressourceforbrug i magasinproduktion.

7 Vurdering af foreningernes aktiviteter I spørgsmålet om, hvilke typer af aktiviteter, som foreningerne har, har det været muligt at afgive flere svar, idet en forening typisk har flere former for tilbud.

8 Det er tydeligt, at det er de klassiske aktiviteter som fx foredrag, udflugter, byvandringer samt deltagelse i arrangementer, arrangeret af andre, som er populære at arrangere. Der er desuden et forholdsvis højt aktivitetetsniveau, hvor der mere end 5 gange årligt sker noget i foreningen. Det er desuden i høj grad foreningernes opfattelse, at de tilbud, der findes, tapper ind i de nuværende medlemmernes interesser og ønsker. Dette stemmer godt overens med, at respondenterne under udfordringer kun vurderer At få tilslutning til foreningens arrangementer som den 5. største ud af otte. Det er dog selvsagt væsentligt at påpege, at nye medlemmer og fremtidens medlemmer kan efterspørge andre aktivitetstyper. Set i bakspejlet har det nok været en fejl ikke i undersøgelsen at bede om, at respondenterne angav præcis hvilke aktiviteter, der menes med Andet, idet andelen her er næsten ligeså høj som på et klassisk tilbud som årbog. Det er markant, at så få udgiver magasiner eller lignende skyldes dette, at behovet allerede vurderes dækket af andre produkter sammenholdt med det relativt høje ressourceforbrug i magasinproduktion Foreningernes brug af digitale medier Også i forhold til dette spørgsmål var flere svar mulige. Det er tydeligt, at de seneste års digitale udvikling og brug af sociale platforme endnu ikke rigtigt har sat sig spor i denne del af foreningsverdenen.

9 Det er kun ganske få procent, som benytter andet end en gammeldags website, og sker det, er der stort set kun tale om brug af Facebook. Det er navnlig interessant, at platforme, som arbejder med visuelle kommunikationsmedier som film og foto, fx Instagram, stort set ikke benyttes. Disse svar skal ses på baggrund af, at DR s medieundersøgelse i 2014 fandt, at fx Facebook og Instagram bruges af hhv 73 og 16% af befolkningen. Største udfordringer Dette spørgsmål havde flere haft svært ved at besvare, et par enkelte mente at spørgsmålet Hvad er, efter jeres mening, foreningens største udfordring i dag? var dårligt formuleret eller havde haft vanskeligt ved at besvare. Det var angivet, at svarene skulle arrangeres, så de angav respondentens prioriterede rækkefølge. At rekruttere nye til bestyrelsesarbejde, at skaffe aktive og at få nye medlemmer blev dog af alle foreningstyper opfattet som udfordringer. Det er interessant, at At få nye medlemmer placeres på en 3. plads i betragtning af, at de fleste foreninger regner med at holde et uændret medlemstal. Dette kan afspejle en forventning om, at opgaven hermed ikke er helt enkel eller lige til. På samme måde er der grund til at bemærke, at brug af nettet og

10 brug af sociale platforme vurderes som de mindste udfordringer. Når der samtidig er et markant ønske om en opprioritering af dette arbejde, kan det undre, at dette ikke er sket før, såfremt det vurderes at være vigtigt, men ikke rumme større udfordringer. Desuden nævnte flere som kommentar til undersøgelsen, at de oplevede problemer med bl.a. lokaleforhold og vedligehold af it-materiel o.lign. Udviklingsplaner Hele 39% af respondenterne angiver at have planer om flere digitale aktiviteter, hvilket set i lyset af den meget begrænsede brug heraf kan indikere et behov for understøttelse heraf fx bl.a. DHF s side, Der er også over en fjerdedel som ikke har planer om udvikling eller nye tiltag, dog skarpt forfulgt af de foreninger, som planlægger at udvikle nye medlemstilbud de mest populære valg. Det må dog også bemærkes af 7 foreninger regner med at nedlægge sig selv eller foretage sammenlægning med andre. Dette skal ses i forhold til at 6 foreninger regner med den modsatte bevægelse, dvs. at udvidde, oprette flere lokalafdelinger eller lignende.

11 Kommentarer: Kommentarererne er ikke redigerede, men kopieret ind fra besvarelserne med oprindelig ortografi og formuleringer. Dog er navne m.m. som kan identificere enkelte foreninger udeladt. Udeladelser er markeret med XX eller / /. XX Museumsforeninge driver XX Museum. Det angivne aktivitetsniveau er baseret på offentlig tilgængelige arrangementer. Tælles bestilte rundvisninger, almindelige besøgende med er aktivitetsniveauet ugentligt. Vi arbejder med strukturændring dvs. færre foredrag med dyre foredragsholdere, men flere aktiviteter i mindre (øve)grupper Vi samarbejder med DIS-XX, Stadsarkivet, XX bibliotek, Ældresagen, Rigasarkivet / udeladt beskrivelse vdr. foreningens stiftelse og stifter / Vinterhalvåret tilbringer vi i XX, sommeren i XX. Vi har arrangementer ca. hver 14. dag. Vores program er en bred vifte af kulturelle foredrag og kunstneriske oplevelser. Det største problem vi står overfor: Stigende alder og dalende medlemstal. Engang var der 1100 medlemmer!!! Vi trænger til at der er nogen udefra som kan komme med ideer som kan gøre os mere attraktive uden at gå på kompromis med vores grundlag. Vi mangler egnede lokaler for opbevaring af foreningens arkivalier, og har erfaret, at foreninger i de mindre kommuner, der i forbindelse med kommunesammenlægningen kom under den "store" XX Kommune, får stillet betydelig bedre faciliteter til rådighed, end vi som i storkommunale sammenhænge er en "gammel" forening. Registreringsarbejde.

12 Vi låner den gamle Rytterskole i XX og der må kun være 30 personer i lokalet, så giver sig selv at vi ikke kan udvide. Vi har ca. 20 møder om året fra september til maj. Vi har problemer med at få finansieret årbogen, da vi ikke har nogen mulighed for at få tilskud. Kommunen giver alene tilskud til "events", foredrag, historiske spil, middelaldermarked m.m. Det er her et problem, at vores medlemstal ikke er større. En af udfordringerne er også udviklingen med hurtig og datadeling, som i visse tilfælde modarbejder den grundige, videnskabelige dokumentation. (Man finder noget på nettet, som man ukritisk bruger og sender videre). Det gør det svært at se, at man har brug for at lære at slægtsforske. Spørgsmål 3 & 4: Medlemskab af foreningen er et husstandsmedlemsskab. I 2005 var der ca. 140 medlemmer (husstande), mens der i 2015 er ca. 180 medlemmer (husstande). Spørgsmål 8: I perioden september til april er der ca. 3-5 møder om måneden. Herunder også studiegrupper og "værksteder". I sommerhalvåret er der kun få aktiviteter. Spørgsmål 11: At lægge et bredt program, der tiltaler både ældre og yngre (i år) samt nye og garvede slægtsforskere i alle aldre.

13 Foreningen har ikke et egentligt medlemsblad (udover Slægten fra SSF) og 2 gange årligt et lille medlemsbrev, der udsendes sammen med "Slægten". Der har ikke været overskud og interesse for det. Bestyrelsen har bestået af de samme personer på de samme poster i nu 10 år - jeg er det eneste bestyrelsesmedlem under 50 år, mens de øvrige er ca år. Spørgsmål 11 er utrolig dårlig formuleret, Men det er besvaret efter bedste evne. Sp 11. Der er ikke noget af det, der er en udfordring. Højst at vi skal have en tilgang, når nogen forsvinder. Foreningen er en lille men meget aktiv forening med en meget aktiv medlemskare der bakker godt om bestyrelsens tilbud Udgive flere bøger På nettet, især de sociale medier, opstår grupper, der på sin vis er en konkurrenter til os, i og med at de gratis (uden kontingent) forsøger at hjælpe på sammen måde som vi gør på vores webside. Nogle "nye" slægtsforskere går mere op i at skovle oplysninger ind fra nettet end at arbejde seriøst med forskningen. Det er en udfordring at holde fast i en seriøs tilgang til vores fag.

14 Håber på een forening for slægtsforskning i Danmark. Spørgsmål 11 omkring Udfordringer passer ikke på os. De fleste af de nævnte emner betragter vi ikke som udfordringer for os i dag. P.t. er vor største udfordring at finde egnede lokaler. Når man man på vore medlemsgruppe er det overvejende personer på over 55 år og derover, på sigt håber vi også at få fat i den lidt yngre gruppe; men det er ofte først når man er lidt mere moden, at interessen for vore tilbud kommer. Vi vil gøre meget for at henvende og gøre foreningen attraktiv for yngre personer. Vi ser en stor opgave i at få slægtsforskere til at indse, at arkiverne indeholder materiale, som ikke er tilgængeligt på internettet. Foreningens økonomi. At balancere mellem et udbud af aktiviteter (foredrag / udflugter / bladudgivelse) og et rimeligt kontigent, som nogle medlemmer er så sløsede med at få indbetalt, at vi op til sidste sæson måtte slette en snes medlemmer pga. kontigentrestance, så vi kom ned på 96 medlemmer. Efter kommunesammenlægningen favoriserer forvaltning og kommunalbestyrelse klart den ene af de gamle kommuner, selvom skatten tages ligeligt fra hele kommunen.

15 Foreningen blev stiftet / årstal / som en sammenlægning af Museumsforeningen for XX og XX Lokalhistoriske Forening. Derfor er der intet medlemstal i 2005, men sammenlagt var der nok ca. 400, idet ægtepar tæller for 2 Vedr. Sp. 11: De nævnte udfordringer er p.t. ikke så store i vor forening, da vi stort ikke har problemer af nævnte art og har god tilslutning til vore arrangementer stk. pr. måned. Vore største udfordring i fremtiden vil være at skaffe flere medlemmer og at øge interessen for foreningens arbejde Vi har holdt til i et af komunnens gamle huse fra XXXX Huset skal sælges, og vi er blevet smidt ud,og har nu ingen steder at være. Alt er lagt i depot.ingen weekendåbninger,med socielt samvær,samt ingen skiftende udstillinger, / /. Alt service og andet der skal benyttes til arrangementer må opbevares privat,hvilket er pokkers besværligt. Vi vil gerne støtte lokale tiltag i X og X med historisk relevans. XX (foreningen) har to formål - at være støtteforening for XX Museum - at udbrede kendskabet til og disciplinen XXX - og herunder internationalt arbejde. Foreningen har holdt internationale videnskabelige konferencer og har været med til at stifte XX - hvor foreningens formand er første præsident.

16 Foreningens største udfordring i dag er helt klart af teknisk art. Vedligehold og opdatering af PC'ere, printere og skannere, køb af nyt udstyr, backup muligheder, overførsel af ældre optagelser og billeder m.v. til digitale medier. Dette skyldes primært, at de personer der er aktive i en forening som vores er ældre, som ikke har den store erfaring med teknik og med de elektroniske muligheder. sp.4 X er en mindre landsby, derfor er medlemstallet her med for store intervaller, i 2005 havde vi 130 medlemmer i dag 160. sp.7 I X har vi et lokalt blad XX, som frivillige fra byen laver, alle kan skrive heri det gør vi med lokal historie 3-4 gange om året. På årsplan kommer der ca.350 mennesker når vi holder foredrag om den lokale historie, det synes vi er utrolig flot i forhold til byens størrelse. Åbning af gør helt sikkert at flere får øjnene op for arbejdet i lokalhistoriske arkiver. Dermed får vi også lettere ved at hverve nye medlemmer. vi er lige opstartet som forening, men har kørt i 35 år, uden at være organiseret Vi har flere igangværende bogprojekter, som forhåbentlig vil blive realiseret fra nu af og 3 år frem. Vi skal have løst et generationsskifteproblem, idet nøglepersonerne jo af naturlige årsager vil gå af pga alder inden for de næste 5-10 år.

17 Der ligger en stor opgave i at sikre og bevare arkivmaterialer. En opgave foreningen desværre kun har begrænsede ressourcer til at varetage. FORENINGEN UDGIVER EN BOG MED LOKALT EMNE OM ÅRET, DET ER ET MEGET STORT KRAV OG BELASTENDE FOR BESTYRELSEN, DERFOR VIL DET VÆRE GODT MED NYE AKTIVE DER KAN OG VIL SKRIVE, OG GØRE DE FORBEREDENDE UNDERSØGELSER. Vi har ingen store udfordringer under punkt 11. god medlemstilslutning Mange deltagere til foredragene Aktiv bestyrelse Fælles om at lave Årbog m.v. Vi arrangerer bl.a. cykelture med indlagt lokalhistorie. Vi vil besøge en by medbringende flere computere og scannere, så kan man låne os deres foto i nogle minutter. Vi har både egnsarkiv og egnsmuseum. vort problerm er at få plads til medlemmerne ved arrangementer

18 Udvide staves med to d'er, ikke tre. XX er landsdækkende med udgangspunkt i de enkelte XX samlinger og arbejdsgrupper, der arbejder med tværgående XXmæssige emner, fx indsamling af erindringer fra (tidligere) personale, støtte til bogudgivelser og møder mellem de aktive, kaldet uddannelsesdage. Der er udsigt til at foreningen skal flytte fra de nuværende lokaler, hvorfor det er vanskeligt at besvare spørgsmål 12 fyldestgørende. Vi håber at XX Kommune stadig vil støtte os med husly til foreningen i fremtiden. Vi er et videnskabeligt selskab, hvor man ikke selv kan melde sig ind, men skal vælges ind af medlemmerne. Vores møder er kun for medlemmer. Vi har i og for sig en rimelig produktion (registrering/arrangementer) fordelt ud på adskillige personer. Vi mangler spidskompentence inden for internet/sociale medier, og savner en person/uddannelse til at gå i gang med den. Der er adskillige kompetente folk i arbejdet, men de har så meget andet at lave. Så punkterne ovenfor hænger sammen. Vi kunne godt bruge flere skribenter, ligesom inspiration til nye foredrag (problemet er, at de sidste jo gerne skal være af lokal tilknytning.

19 At aktiviteterne stemmer godt med medlemmernes ønsker, er godt, men ikke godt nok. Vi skal jo gerne have nye medlemmer, og vi ved ikke, om vi stemmer med disses ønsker. Her kan vi måske få en ide gennem de sociale medier. Facebook-grupperne kunne være en mulighed, men er lettere ukendt land, især hvilke konsekvenser det får og hvordan man skal håndtere det. Et grundkursus? Personligt tror jeg at vores forening er nedlagt om 5 år, da medlemstallet falder pga % af medlemmerne er mellem 60 år og over 90 år, og afgår ved dødsfald eller ender på plejecentet, vi får ikke mange nye medlemmer under 60 år, da internettet og andre medier, gør at aller kan sidde hjemmme og søge alle de oplysninger de kan få, det er både godt og skidt. Den sociale kontakt mister man, når man ikke sidder over for hinanden og snakker sammen, det giver meget. Vi vil fortsat udgive skriftlig materiale, mest i form af hæfter. Bruge internettet mere til information og "appetitvækker" for hæfte/bogsalg og aktiviteter. XX Museumsforenings medlemmer er mest de lidt ældre (60+) De unge er optaget af andre ting, men bliver forhåbentligt medlem senere i livet. Vores Museum er et lille egnsmuseum, med knap 2000 besøgende om året.under XX Museum. Om kort tid ændres således, at alle kan låse sig selv ind fra 8.00 til (altså fri og gratis adgang) Det giver forhåbentligt flere besøgende og større interesse. Der er fejl i spørgsmål 4. Indrangeringen i spørgsmål 11 giver ingen mening for vores forening, og er formentlig fejlagtig. Vi er i skarp konkurrence med foredrag for andre foreninger. (Undersøgelsen er jo ikke anonym når navn m.v. opgives)

20 Viarbejder med at udbygge vores netværk af foreninger, institutioner og samarbejdspartnere Sp. 11 kunne ikke besvares. Sp. 12: Vi arbejder på at "få lov til", at højt kvalificerede mennesker kan blive frivillige Arkibasmedarbejdere på byens kommunale lokalarkiv. Vi forsøger at få lavet en hjemmeside - men det er svært når man mangler pc-kyndige personer. Økonomien sætter begrænsninger, da der skal fundraises, hvis vi skal øge aktiviteterne. Vi er blevet hårdt ramt af de stærkt stigende forsendelsesudgifter (faldende portostøtte/stigende porto) og den begrænsede støtte til dansksprogede kulturtidsskrifter... XX kan glæde sig over et betydeligt fremmøde til vore arrangementer og i reglen et pænt salg af de bøger, som vi udgiver, men det kniber - efter nogle år med fremgang efter udgivelsen af "XX" og "XX at holde medlemstallet. Vi får til stadighed nye medlemmer, men flere falder fra. Vi er afhængige af fondstilskud - velviljen er stadig stor, men fondenes indtægter er faldende. Vi er tillige afhængige af et tilskud fra de fire sønderjyske kommuner og fra Kulturministeriets tidsskriftspulje. Falder disse tilskud bort, får vi problemer. Navnlig med stigende portoudgifter.

21 Jeg kunne ikke sætte markering på spm. 11. Den største udfordring er at få nye medlemmer til afløsning for de mange ældre, der falder fra. I spg. 11 kan der ikke hakkes af. I spg. 8 kan en gang om året ikke vælges. Almindeligvis har Slægtshistorisk Weekend været eneste medlemsaktivitet ud over årsmødet. Den største udfordring er nok konkurrence fra XX, idet der nogle steder i landet findes lokale foreninger under begge foreninger. Desuden svært at skaffe aktive, der har EDB-kendskab nok til f.eks. at udvikle hjemmesiden. I 2014 blev XX lagt sammen med XX, i den forbindelse blev fem bestyrelsesmedlemmer fra XX indvalgt i XX bestyrelse. Fokus er derfor nu ikke udelukkende på genealogien men generelt genealogi OG historie. Største udfordring er at få fat i flere unge. Vor gennemsnitsalder er lige knap 60 og den stiger lidt år for år. Tilgangen af unge kunne være større - til gengæld god tilgang af 55-plussere.