Marokkansk på webben - arabisk på vippen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marokkansk på webben - arabisk på vippen"

Transkript

1 ANALYSE Januar 2009 Marokkansk på webben - arabisk på vippen Om sprog og skriftsystemer i cyberspace Gunna Funder Hansen Moderne elektronisk kommunikation er, især blandt de yngre generationer, infiltreret af skriftsproglige nyskabelser i form af fx forkortelser og lån fra engelsk. I denne artikel analyseres fænomenet i en arabisksproget kontekst et sprogsamfund, der i langt højere grad end det danske er splittet i kontraster mellem taleog skriftsprog, formelt og uformelt sprog samt mellem rendyrket nationalsprog og sprogblandinger med lån og kodeskift, og som tilmed i nogle af disse sammenhænge opererer med forskellige skriftsystemer. Der tages udgangspunkt i den sproglige situation i Marokko, hvor kolonisproget (fransk) i disse år udfordres af det internationale sprog (engelsk), hvilket bidrager med endnu en dimension til den sproglige kompleksitet.

2 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 2 I Danmark og en stor del af den øvrige vestlige verden har vi traditionelt haft et særdeles statisk syn på sprog ikke så meget som noget uforanderligt i et tidsmæssigt perspektiv, i den henseende har vi været forholdsvis hurtige til at inkorporere sproglige forandringer i standardsproget via Nudansk Ordbog men i et interaktionsperspektiv har vi været meget konservative. Vi har opfattet det danske sprogsamfund som umådelig homogent, uanset de blomstrende lokale sprogkulturer, der tidligere kom til udtryk som veletablerede lokale dialekter. Men samtidig med at de danske dialekter har været offer for en ret konsekvent udryddelse til fordel for et fælles standardsprog, har globaliseringen medført en ny form for sproglig mangfoldighed, dels i kraft af det engelske sprogs invasion i både dansk ordforråd og generel sprogbrug, dels gennem indvandrersprogenes tilstedekomst, hvilket også har påvirket ordforrådet i danske sociolekter, der udspringer af boligområder, hvor disse sprog har stor udbredelse. Globaliseringen har således efterhånden synliggjort, at sprog og sprogvalg er fleksible og foranderlige størrelser ikke mindst i en moderne verden, hvor varer, informationer og mennesker ustandseligt krydser landegrænser. En yderligere dimension af den moderne sprogudvikling udspringer af den teknologiserede skriftsproglighed, der kommer til udtryk i elektroniske medier som sms-beskeder, s og internetbaserede kommunikationsfora, og som har to centrale karakteristika: 1. Ord og vendinger forkortes (hvilket forenkler skriveprocessen, så den kan forløbe hurtigere). 2. Kommunikationen bæres langt hen ad vejen af skriftliggjort tale sprog (hvilket medfører en meget uformel sprogtone). Dokumenterede eksempler fra unge danskeres sms-kultur viser, at især kombinationer af tegn og bogstaver med henblik på meget kortfattet at udtrykke følelser er populære, fx :), ;), :b, :p, :s, :Q, :D, ligesom kombinationer af bogstaver og tal bruges til at forkorte længere ord. Oftest indgår i disse konstruktioner engelske lån, fx 4ever, f9z, I <3 u, 4k u. (TV 2 blog 2008) Som beskrevet i artiklen Sprog og globalisering: Arabisk, fransk og engelsk i Maghreb (Hansen 2007) er den sproglige kompleksitet i Marokko langt mere udtalt end i Danmark, men hvordan tager moderne, elektronisk baseret kommunikation sig ud i en sådan sproglig sammenhæng? Og hvorfor?

3 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 3 Et marokkansk eksempel Følgende eksempel er hentet fra et diskussionsforum, hvor en deltager under navnet MrAIsSaM brokker sig over serviceniveauet på den marokkanske ambassade i USA (I de følgende oversættelser er gengivelser fra fransk markeret i normal typografi, engelsk i kursiv og marokkansk dialekt i fed. Ikke oversatte sekvenser er sat i kantede parenteser. Stave- og sprogfejl ihht. skriftsproglige konventioner gengives ikke): Le consulat et l embassade du maroc usa voulez vous bien savoir? tfou domage j ai pas pris des pics min mchit 7daha une location tres jolie a D.C. pour le consulat, tres tres joli Mais 3reftou koi? le tel ne marche pas, tu appel, its disconnected, mamkelsin les facteurs Et 3reftou ldakhel du consulat kidaer? c comme chi sbitar, vous connaisez dik ri7a dial dwa??? li katchemouha min kadekhlou l chi sbitar public au maroc? wa exactement LA MEME je vous jure, wellah l3dim Et des bureau... LA HONTE, souk les burau que tu trouve dans les mo9ata3at /Vil I høre om det marokkanske konsulat og ambassaden i [usa]? Forbandet ærgerligt jeg ikke tog billeder da jeg var der, det er en smuk beliggenhed i DC for konsulatet, virkelig virkelig smuk. Men ved I hvad? Telefonen virker ikke, du ringer op, ingen forbindelse, de har ikke betalt regningerne. Og ved I hvordan konsulatet er indenfor? Det er som et hospital, I ved den lugt af medicin??? Det man kan lugte når man kommer ind på et offentligt hospital i Marokko? Og præcis DET SAMME jeg sværger, ved Gud. Og kontorerne... EN SKÆNDSEL, som de kontorer du finder i arrondissementerne (lokaladministrationen i Marokko, dvs. møgbeskidte, nedslidte, umøblerede rum med ødelagt elpære hængende i en ledning i loftet (red.))/ Som udgangspunkt ser vi de samme fænomener i det marokkanske websprog som på dansk i form af skriftsproglige forenklinger og skriftliggjort talesprog. De mange kodeskift synes også at bidrage til den uformelle stil, hvilket bekræftes af, at MrAIsSaM efterfølgende inddrager ambassadens skriftsprogli-

4 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 4 ge repræsentationer på den officielle webside i kritikken, idet han peger på, at der i ambassadens informationsmateriale på nettet findes utallige eksempler på sprogfejl og sjusk. Et af hans eksempler er lige netop den form for kodeskift, han selv benytter: Copy of Carte Nationale or passport of husbond and wife Wili wili wili 3la chouha wbsite bel english, daba ila dkhel mirikani, c koi la carte nationale??? National Identification CARD a 3ibad lahh Awla rir I.D. ferra l affaire /Kopi af [Carte Nationale] eller pas for begge ægtefæller Uha uha uha hvor pinligt på et [website] på engelsk, hvis nu der kom en amerikaner derind, hvad er der for noget, et [carte nationale]??? [National Identification CARD] ved Gud da Eller bare [I.D.] ville være nok/ MrAIsSaM har bemærket, at ambassaden bruger den franske betegnelse for et ID-kort frem for den engelske. Og det tages meget ilde op. Det opfattes tilsyneladende af MrAIsSaM som stærkt uprofessionelt, når offentlige instanser betjener sig af kodeskift. Den form for skriftlig kommunikation, som MrAIsSaM selv praktiserer i dette diskussionsforum er altså tydeligvis forbeholdt uformelle sammenhænge. Men den uformelle tone er også som udgangspunkt etableret, idet MrAIs- SaM fuldstændig fraskriver sig alle skriftsproglige konventioner og tydeligvis gengiver det sprog, han er vant til at benytte i mundtlig kommunikation med andre marokkanere med en vis uddannelse og dermed kendskab til fransk. Man kunne sige, at de hyppige skift mellem fransk og marokkansk arabisk de facto er en implicit del af den talesprogsvariant, som MrAIsSaM benytter og her lader repræsentere i skrift en talesprogsvariant der har stor udbredelse blandt uddannede marokkanere både i Marokko og i udlandet. I denne kommunikation forekommer tillige engelske lån, men MrAIsSaM bor i USA og hans indlæg omhandler begivenheder og steder i USA, hvilket forklarer, at engelsksprogede termer også inkorporeres. Det engelske fylder dog kun ganske lidt, mens fransk synes klart dominerende i fremstillingen, også i forhold til det marokkanske. At tegnsætningen gennem passagerne som helhed er fransk indicerer også, at fransk er det sproglige udgangspunktet for MrAIsSaMs indlæg. Her er altså ik-

5 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 5 ke blot tale om sproglige lån fra fransk på samme niveau som der på dansk anvendes lån fra engelsk selve grundtonen er fransk mens marokkansk især bringes i anvendelse til at forklare marokkanske fænomener og indlægge en sprogkulturel dimension, fx [wellah l3dim] og [Wili wili wili], som umuligt kan gengives på andre sprog på retfærdig vis. Som i de danske eksempler, der især involverer engelske lån, ser vi i det marokkanske eksempel brug af kombinationer af bogstaver og tal. Men mens tallene på dansk og engelsk anvendes med henblik på at forkorte ordene gengiver de i det marokkanske eksempel lyde i arabisk, som ikke lader sig repræsentere af et latinsk bogstav. Princippet synes at basere sig på en grafisk sammenlignelighed, fx [3] for,[ع] og [7] for [ح] og [9] for.[ق] Desuden bidrager den arabisksproglige sammenhæng naturligvis med den, i forhold til de danske eksempler, usammenlignelige dimension, at hele kommunikationen er gennemført med det latinske alfabet. Det arabiske skriftsystem forekommer slet ikke. Selvom vi ser de samme fænomener, som vi er bekendte med fra uformel, elektronisk medieret kommunikation på dansk, indebærer den arabisksproglige kontekst altså, at de får et anderledes og mere vidtgående udtryk. Som resultat ser vi et i princippet arabisksproget produkt, som nærmest umuligt lader sig genkende som arabisk. For at nærme os en forklaring på dette fænomen må vi tage nogle generelle aspekter i relation til skriftsystemers etablering og udvikling i betragtning. Optimale ortografier og politiske prioriteter Skriftsystemsforskere fremhæver ofte, at der findes en konflikt mellem et traditionelt, lingvistisk funderet fokus på sammenhængen mellem grafem og fonem dvs. tegn (fx bogstav) og den lyd, tegnet repræsenterer og en moderne interesse for sociolingvistiske aspekter, der fokuserer på individuelle ortografiske valg. Det er således mere in at beskæftige sig med såkaldte ideologiske modeller, hvor undersøgelsesobjektet er specifik social praksis der involverer læsning og skrivning med fokus på ortografiske valg som identitetsmarkører (Sebba 2007). Med udgangspunkt i det marokkanske eksempel synes der imidlertid at være belæg for at hævde, at begge aspekter er relevante for analysen: Traditionelt har studier af ortografier dvs. skriftsproglige konventioner i form af anvendte skriftsystemer og staveregler alene taget udgangspunkt i

6 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 6 den fonologiske sprogrepræsentation, som søges gengivet på skrift. Med udgangspunkt i begrebet optimal ortografi har man fx diskuteret, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at man i fx engelsk og dansk retskrivning opererer med forholdsvis komplekse staveregler og mange undtagelser, der resulterer i mange stavefejl og afkodningsvanskeligheder hos begynderlæsere. Et mere gennemskueligt system, hvor én lyd kun repræsenteres af ét bogstav og ét bogstav kun repræsenterer én lyd findes i andre sprog og fremhæves af nogle som en målsætning for fremtidige skriftsprogsreformer. Imidlertid vil en sådan strategi have negative konsekvenser for den betydningsmæssige gennemskuelighed, idet den manglende konsistens ofte skyldes historiske forandringer af ords udtale. Fastholdelsen af traditionelle stavemåder giver således tit et hint om ords etymologiske baggrund. Hvis ordet træsko eksempelvis stavedes som det udtales, dvs. trasko, ville den betydningsmæssige reference til ordet træ således forsvinde. I udvikling af skriftsprog for sprog, der ikke tidligere har været skriftbårne, står slaget ofte om hvilket skriftsystem, der bedst fungerer til det relevante sprog. Alfabetiske, konsonantiske, syllabiske og logo-syllabiske skriftsystemer har forskellige fordele og ulemper i relation til forskellige sprogs forskellige morfologiske strukturer, og det er næppe tilfældigt at de første alfabeter var konsonantiske, eftersom de udvikledes til at repræsentere semitiske sprog, der har en konsonant-rod-baseret morfologi, og at skriftlige vokaler først blev introduceret af grækerne, da de importerede et i udgangspunktet konsonantisk alfabet til at repræsentere et indo-europæisk sprog. Samtidig etableres skriftsproglige konventioner naturligvis i bestemte historiske og politiske kontekster, hvilket ofte fører til kortere eller længerevarende faser med digrafi dvs. det fænomen, at to eller flere forskellige skriftsystemer anvendes til skriftlig repræsentation af det samme sprog. Et eksempel er, at kurdisk i dag skrives med det latinske alfabet i Tyrkiet og med det arabiske alfabet i Syrien, Irak og Iran. I Afrika pågår der mange steder stadige konflikter omkring fastsættelse af selvstændige skriftsproglige standarder, hvor europæiske missionærer som udgangspunkt importerede det latinske alfabet med henblik på at igangsætte alfabetisering af de vilde. Men helt generelt er digrafi faktisk forholdsvis udbredt. Eksempelvis skrives albansk med både det græske og det latinske alfabet, serbo-kroatisk, romansk og moldavisk med det latinske og det kyrilliske alfabet, javanesisk med det latinske alfabet og javanesisk syllabisk skrift, sindhi med persisk og devanagari, azerbadjansk og tadjikisk med det arabiske og det kyrilliske alfabet, etc., etc., etc.

7 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 7 I nutidige konflikter omkring nyetablering af skriftsproglige konventioner eksempelvis i relation til afrikanske sprog, der ikke tidligere har været skriftbårne er grundstenen til uenighederne ofte at netop lingvistiske og politiske hensyn ikke altid går op i en højere enhed: Mens lingvisterne går efter en optimal ortografi som i denne sammenhæng bliver en afvejning af, hvilket af de konkurrerende skriftsystemer, der passer bedst til det relevante sprogs morfologiske struktur domineres diskussionen ofte af en politisk agenda, der vedrører religiøse tilhørsforhold eller tilknytning contra afstandtagen til en tidligere kolonimagt. På det individuelle plan gør samme form for politiske signaler sig gældende i sammenhænge, hvor manglende skriftsproglig konsensus gør det muligt. På græsk har den teknologiske udvikling eksempelvis skabt rum for sådanne sprogpolitiske manifestationer. I forbindelse med PC ens udbredelse blev græsk ligesom alle andre ikke-latinske skriftsystemer kørt ud på et sidespor, fordi computeren betjente sig af ASCII-systemet, der udelukkende anvendte latinske bogstaver. Dermed var latinisering den eneste mulighed for græske sprogbrugere på internettet frem til 1992, hvor Unicode-systemet rent teknisk gav fleksible muligheder for brug af forskellige skriftsystemer. Microsofts software blev imidlertid først Unicode-baseret med Windows 2000 og i den mellemliggende periode havde computerbrugere etableret Greeklish - en translitterationsform, hvor græsk skrives med det latinske alfabet, enten i form af en ren lydlig translitteration eller iblandet en grafisk baseret translitteration baseret på de latinske bogstavers visuelle ligheder med de græske. Og trods de nutidige muligheder hænger Greeklish ved, især blandt de unge. I Grækenland er brugen af Greeklish stærkt omdiskuteret, og mens modstanderne især giver æstetiske og nationalistiske begrundelser for at undgå denne skriftsproglige stil, henviser tilhængerne til, at det er lettere: På græsk har nogle af vokalerne flere forskellige grafiske repræsentationer med Greeklish undgår man derfor stavefejl og der skal anvendes mange diakritiske tegn med Greeklish kan man derfor skrive hurtigere. Dertil kommer symbolværdien: Man har mulighed for at udtrykke en form for individualitet, der signalerer nørdethed og internationalt udsyn (Androutsopoulos 2009). Både den lingvistiske, den sociolingvistiske og den politiske dimension er altså til stede i debatten vedrørende Greeklish.

8 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 8 Arabiske udfordringer Lad os vende tilbage til det marokkanske eksempel: Arabisk har været underlagt nøjagtig samme tekniske begrænsninger som græsk, men mens Greeklish i dag synes at være på tilbagetog, er latiniserede arabiske dialekter på vej frem. I den sammenhæng er afstanden mellem tale- og skriftsprog på arabisk formentlig afgørende. Det formelle arabiske skriftsprog er for stift, for komplekst og for vanskeligt tilgængeligt alt sammen forhold, der helt overordnet udgør en barriere for uddannelse og udvikling i den arabiske verden (Hansen 2008). Hvis man vil udtrykke sig afslappet og uformelt, er standardarabisk nærmest kunstigt, og det har aldrig rigtig været accepteret at skrive dialekt på arabisk. Den mentale sammenkobling mellem arabisk skrift og rigtigt arabisk og afvisningen af dialekterne som gyldige sprog i sig selv har sandsynligvis været medvirkende til, at talesprogsvarianterne i vid udstrækning har fået deres skriftlige udtryk i latiniseret form. Hertil kommer, at sprogbrugerne ikke behersker standardarabisk godt nok. Den skriftsproglige kompleksitet giver stor risiko for at producere fejl, hvis ikke man er særdeles grammatisk velbevandret, og det problem elimineres med latinisering. Det ene med det andet den arabiske latinisering, som den begrænsede teknologi affødte i 80 erne og 90 erne, har etableret sig som en skriftsproglig varietet, der ikke som Greeklish udfordres og kritiseres i hvert fald ikke så det bemærkes. Hertil kommer, at den manglende sproglige fleksibilitet i standardarabisk og afstanden til talesprogsnormen gør kodeskift og lån til oplagte redskaber, når sprogbrugeren vil udtrykke sin individualitet. Brugen af marokkanske vendinger signalerer hjemlighed, brugen af traditionelle religiøse, arabiske udtryk signalerer kulturelt tilhørsforhold, fransk signalerer et vist uddannelsesniveau, brugen af engelsk signalerer et endnu bredere internationalt udsyn. Som i talesproget kommer alle disse sociolingvistiske redskaber her i anvendelse i praksis en umulighed, hvis det arabiske skriftsystem havde været medium. Hvad angår den politiske dimension er den nærmest usynlig den glimrer ved sit fravær, hvilket i høj grad afspejler, at det arabiske sprog er i krise. Sprogpolitiske tiltag er verdensfjerne eller ikke-eksisterende, og derfor møder sprogbrugere som MrAIsSaM ingen modstand overhovedet. MrAIsSaMs sprogbrug er normen i cyberspace, og selvom den i så vid udstrækning signalerer et sprogtab, der burde få alarmklokkerne til at ringe hos enhver arabisk sprognationalist, er den er ikke til diskussion.

9 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 9 Når et arabisksproget produkt som i det viste eksempel kun vanskeligt lader sig genkende som arabisk, kan fænomenet således direkte relateres til nogle aktuelle sproglige og sprogpolitiske udfordringer for det arabiske sprog: Netop på områder, hvor sproget pt. er udfordret, falder det i denne sammenhæng igennem. Skal det beklages og begrædes? Ikke nødvendigvis. Sprogtraditionalister bør selvsagt finde det katastrofalt, at det er kommet så vidt for det arabiske sprog. Andre vil se det som et positivt eksempel på sproglig opfindsomhed og tilpasningsevne. Men man må holde sig for øje, at sammenlignet med den hjemlige diskussion af det engelske sprogs invasion af det danske ordforråd og risikoen for domænetab, er det arabiske sprog langt mere udfordret og hvad er den arabiske verden og arabisk identitet uden et fælles arabisk sprog? Litteratur Androutsopoulos, Jannis (2009, forthcoming): Greeklish : Transliteration Practice and Discourse in the Context of Computer-Mediated Digraphia, i: Georgakopoulou & Silk (eds.): Standard Languages and Language Standards: Greek, Past and Present. Aldershot Hansen, Gunna Funder (2007) Sprog og globalisering: Arabisk, fransk og engelsk i Maghreb. Mellemøstinformation 24:11, november 2007 Hansen, Gunna Funder (2008) Sprog, læsning og uddannelse i den arabiske verden. Mellemøstinformation 25:2, februar 2008 Palfreyman, David & Muhamed al Khalil (2003) A Funky Language for Teenzz to Use : Representing Gulf Arabic in Instant Messaging. Journal of Computer-Mediated Communication 9(1) Sebba, Mark (2007): Spelling and Society: The Culture and Politics of Orthography around the World. Cambridge University Press TV 2 blog (2008) SMS-kommunikation (http://blog.tv2.dk/sms4-ever/entry html?ss) download

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Årsplan for 0.XY i Fransk

Årsplan for 0.XY i Fransk Årsplan for 0.XY i Fransk Lærer Ole Erdmann Hold 0.X Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Fransk malerkunst Uge 37-41 2 Fransk Ungdom: fritidskultur

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

International linje Digital linje Innovationslinje

International linje Digital linje Innovationslinje Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Fransk 2. fremmedsprog Kapitel 1 Færdigheds- og vidensmål (efter 7. klassetrin)

Fransk 2. fremmedsprog Kapitel 1 Færdigheds- og vidensmål (efter 7. klassetrin) Fransk 2. fremmedsprog Kapitel 1 kommunikere mundtligt om i et meget 1. genkende særlige e i ord 2. skelne mellem ord og faste s udtale stille om for præsentationsformer efterligne i faste mellem e og

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen V002000A - LBH UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen V-20-04 1) Spirits International N.V. (Advokat Christian Akhøj) 2) Spirits Product International Intellectual

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk B Jeanette Sønderby

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Indhold. Indhold... 2

Indhold. Indhold... 2 Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017

Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017 Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017 Undervisningen tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål for fanget engelsk. Materialer: Vi bruger ikke noget bogsystem i undervisningen. Eleverne får

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Tosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse!

Tosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse! Tosprogedes læsetilegnelse Syddansk Universitets Børnesprogskonference 2011 Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 4 At klare sig godt Betydningen af tosprogethed for Succes på arbejdsmarkedet

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse Introduktion Kunstneren og karikaturtegneren Honoré Daumier blev født i Frankrig i 1808 og døde i 1879. På Gl Holtegaard viser vi Daumiers karikaturtegninger

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav. Engelsk Folketinget har d. 18. maj 2005 vedtaget en lov (nr. 336 af 18. maj 2005), der vedrører friskoler. I loven står der, at friskolerne skal opstille delmål og slutmål for undervisningen, og at opstillingen

Læs mere