Marokkansk på webben - arabisk på vippen
|
|
- Helle Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE Januar 2009 Marokkansk på webben - arabisk på vippen Om sprog og skriftsystemer i cyberspace Gunna Funder Hansen Moderne elektronisk kommunikation er, især blandt de yngre generationer, infiltreret af skriftsproglige nyskabelser i form af fx forkortelser og lån fra engelsk. I denne artikel analyseres fænomenet i en arabisksproget kontekst et sprogsamfund, der i langt højere grad end det danske er splittet i kontraster mellem taleog skriftsprog, formelt og uformelt sprog samt mellem rendyrket nationalsprog og sprogblandinger med lån og kodeskift, og som tilmed i nogle af disse sammenhænge opererer med forskellige skriftsystemer. Der tages udgangspunkt i den sproglige situation i Marokko, hvor kolonisproget (fransk) i disse år udfordres af det internationale sprog (engelsk), hvilket bidrager med endnu en dimension til den sproglige kompleksitet.
2 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 2 I Danmark og en stor del af den øvrige vestlige verden har vi traditionelt haft et særdeles statisk syn på sprog ikke så meget som noget uforanderligt i et tidsmæssigt perspektiv, i den henseende har vi været forholdsvis hurtige til at inkorporere sproglige forandringer i standardsproget via Nudansk Ordbog men i et interaktionsperspektiv har vi været meget konservative. Vi har opfattet det danske sprogsamfund som umådelig homogent, uanset de blomstrende lokale sprogkulturer, der tidligere kom til udtryk som veletablerede lokale dialekter. Men samtidig med at de danske dialekter har været offer for en ret konsekvent udryddelse til fordel for et fælles standardsprog, har globaliseringen medført en ny form for sproglig mangfoldighed, dels i kraft af det engelske sprogs invasion i både dansk ordforråd og generel sprogbrug, dels gennem indvandrersprogenes tilstedekomst, hvilket også har påvirket ordforrådet i danske sociolekter, der udspringer af boligområder, hvor disse sprog har stor udbredelse. Globaliseringen har således efterhånden synliggjort, at sprog og sprogvalg er fleksible og foranderlige størrelser ikke mindst i en moderne verden, hvor varer, informationer og mennesker ustandseligt krydser landegrænser. En yderligere dimension af den moderne sprogudvikling udspringer af den teknologiserede skriftsproglighed, der kommer til udtryk i elektroniske medier som sms-beskeder, s og internetbaserede kommunikationsfora, og som har to centrale karakteristika: 1. Ord og vendinger forkortes (hvilket forenkler skriveprocessen, så den kan forløbe hurtigere). 2. Kommunikationen bæres langt hen ad vejen af skriftliggjort tale sprog (hvilket medfører en meget uformel sprogtone). Dokumenterede eksempler fra unge danskeres sms-kultur viser, at især kombinationer af tegn og bogstaver med henblik på meget kortfattet at udtrykke følelser er populære, fx :), ;), :b, :p, :s, :Q, :D, ligesom kombinationer af bogstaver og tal bruges til at forkorte længere ord. Oftest indgår i disse konstruktioner engelske lån, fx 4ever, f9z, I <3 u, 4k u. (TV 2 blog 2008) Som beskrevet i artiklen Sprog og globalisering: Arabisk, fransk og engelsk i Maghreb (Hansen 2007) er den sproglige kompleksitet i Marokko langt mere udtalt end i Danmark, men hvordan tager moderne, elektronisk baseret kommunikation sig ud i en sådan sproglig sammenhæng? Og hvorfor?
3 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 3 Et marokkansk eksempel Følgende eksempel er hentet fra et diskussionsforum, hvor en deltager under navnet MrAIsSaM brokker sig over serviceniveauet på den marokkanske ambassade i USA (I de følgende oversættelser er gengivelser fra fransk markeret i normal typografi, engelsk i kursiv og marokkansk dialekt i fed. Ikke oversatte sekvenser er sat i kantede parenteser. Stave- og sprogfejl ihht. skriftsproglige konventioner gengives ikke): Le consulat et l embassade du maroc usa voulez vous bien savoir? tfou domage j ai pas pris des pics min mchit 7daha une location tres jolie a D.C. pour le consulat, tres tres joli Mais 3reftou koi? le tel ne marche pas, tu appel, its disconnected, mamkelsin les facteurs Et 3reftou ldakhel du consulat kidaer? c comme chi sbitar, vous connaisez dik ri7a dial dwa??? li katchemouha min kadekhlou l chi sbitar public au maroc? wa exactement LA MEME je vous jure, wellah l3dim Et des bureau... LA HONTE, souk les burau que tu trouve dans les mo9ata3at /Vil I høre om det marokkanske konsulat og ambassaden i [usa]? Forbandet ærgerligt jeg ikke tog billeder da jeg var der, det er en smuk beliggenhed i DC for konsulatet, virkelig virkelig smuk. Men ved I hvad? Telefonen virker ikke, du ringer op, ingen forbindelse, de har ikke betalt regningerne. Og ved I hvordan konsulatet er indenfor? Det er som et hospital, I ved den lugt af medicin??? Det man kan lugte når man kommer ind på et offentligt hospital i Marokko? Og præcis DET SAMME jeg sværger, ved Gud. Og kontorerne... EN SKÆNDSEL, som de kontorer du finder i arrondissementerne (lokaladministrationen i Marokko, dvs. møgbeskidte, nedslidte, umøblerede rum med ødelagt elpære hængende i en ledning i loftet (red.))/ Som udgangspunkt ser vi de samme fænomener i det marokkanske websprog som på dansk i form af skriftsproglige forenklinger og skriftliggjort talesprog. De mange kodeskift synes også at bidrage til den uformelle stil, hvilket bekræftes af, at MrAIsSaM efterfølgende inddrager ambassadens skriftsprogli-
4 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 4 ge repræsentationer på den officielle webside i kritikken, idet han peger på, at der i ambassadens informationsmateriale på nettet findes utallige eksempler på sprogfejl og sjusk. Et af hans eksempler er lige netop den form for kodeskift, han selv benytter: Copy of Carte Nationale or passport of husbond and wife Wili wili wili 3la chouha wbsite bel english, daba ila dkhel mirikani, c koi la carte nationale??? National Identification CARD a 3ibad lahh Awla rir I.D. ferra l affaire /Kopi af [Carte Nationale] eller pas for begge ægtefæller Uha uha uha hvor pinligt på et [website] på engelsk, hvis nu der kom en amerikaner derind, hvad er der for noget, et [carte nationale]??? [National Identification CARD] ved Gud da Eller bare [I.D.] ville være nok/ MrAIsSaM har bemærket, at ambassaden bruger den franske betegnelse for et ID-kort frem for den engelske. Og det tages meget ilde op. Det opfattes tilsyneladende af MrAIsSaM som stærkt uprofessionelt, når offentlige instanser betjener sig af kodeskift. Den form for skriftlig kommunikation, som MrAIsSaM selv praktiserer i dette diskussionsforum er altså tydeligvis forbeholdt uformelle sammenhænge. Men den uformelle tone er også som udgangspunkt etableret, idet MrAIs- SaM fuldstændig fraskriver sig alle skriftsproglige konventioner og tydeligvis gengiver det sprog, han er vant til at benytte i mundtlig kommunikation med andre marokkanere med en vis uddannelse og dermed kendskab til fransk. Man kunne sige, at de hyppige skift mellem fransk og marokkansk arabisk de facto er en implicit del af den talesprogsvariant, som MrAIsSaM benytter og her lader repræsentere i skrift en talesprogsvariant der har stor udbredelse blandt uddannede marokkanere både i Marokko og i udlandet. I denne kommunikation forekommer tillige engelske lån, men MrAIsSaM bor i USA og hans indlæg omhandler begivenheder og steder i USA, hvilket forklarer, at engelsksprogede termer også inkorporeres. Det engelske fylder dog kun ganske lidt, mens fransk synes klart dominerende i fremstillingen, også i forhold til det marokkanske. At tegnsætningen gennem passagerne som helhed er fransk indicerer også, at fransk er det sproglige udgangspunktet for MrAIsSaMs indlæg. Her er altså ik-
5 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 5 ke blot tale om sproglige lån fra fransk på samme niveau som der på dansk anvendes lån fra engelsk selve grundtonen er fransk mens marokkansk især bringes i anvendelse til at forklare marokkanske fænomener og indlægge en sprogkulturel dimension, fx [wellah l3dim] og [Wili wili wili], som umuligt kan gengives på andre sprog på retfærdig vis. Som i de danske eksempler, der især involverer engelske lån, ser vi i det marokkanske eksempel brug af kombinationer af bogstaver og tal. Men mens tallene på dansk og engelsk anvendes med henblik på at forkorte ordene gengiver de i det marokkanske eksempel lyde i arabisk, som ikke lader sig repræsentere af et latinsk bogstav. Princippet synes at basere sig på en grafisk sammenlignelighed, fx [3] for,[ع] og [7] for [ح] og [9] for.[ق] Desuden bidrager den arabisksproglige sammenhæng naturligvis med den, i forhold til de danske eksempler, usammenlignelige dimension, at hele kommunikationen er gennemført med det latinske alfabet. Det arabiske skriftsystem forekommer slet ikke. Selvom vi ser de samme fænomener, som vi er bekendte med fra uformel, elektronisk medieret kommunikation på dansk, indebærer den arabisksproglige kontekst altså, at de får et anderledes og mere vidtgående udtryk. Som resultat ser vi et i princippet arabisksproget produkt, som nærmest umuligt lader sig genkende som arabisk. For at nærme os en forklaring på dette fænomen må vi tage nogle generelle aspekter i relation til skriftsystemers etablering og udvikling i betragtning. Optimale ortografier og politiske prioriteter Skriftsystemsforskere fremhæver ofte, at der findes en konflikt mellem et traditionelt, lingvistisk funderet fokus på sammenhængen mellem grafem og fonem dvs. tegn (fx bogstav) og den lyd, tegnet repræsenterer og en moderne interesse for sociolingvistiske aspekter, der fokuserer på individuelle ortografiske valg. Det er således mere in at beskæftige sig med såkaldte ideologiske modeller, hvor undersøgelsesobjektet er specifik social praksis der involverer læsning og skrivning med fokus på ortografiske valg som identitetsmarkører (Sebba 2007). Med udgangspunkt i det marokkanske eksempel synes der imidlertid at være belæg for at hævde, at begge aspekter er relevante for analysen: Traditionelt har studier af ortografier dvs. skriftsproglige konventioner i form af anvendte skriftsystemer og staveregler alene taget udgangspunkt i
6 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 6 den fonologiske sprogrepræsentation, som søges gengivet på skrift. Med udgangspunkt i begrebet optimal ortografi har man fx diskuteret, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at man i fx engelsk og dansk retskrivning opererer med forholdsvis komplekse staveregler og mange undtagelser, der resulterer i mange stavefejl og afkodningsvanskeligheder hos begynderlæsere. Et mere gennemskueligt system, hvor én lyd kun repræsenteres af ét bogstav og ét bogstav kun repræsenterer én lyd findes i andre sprog og fremhæves af nogle som en målsætning for fremtidige skriftsprogsreformer. Imidlertid vil en sådan strategi have negative konsekvenser for den betydningsmæssige gennemskuelighed, idet den manglende konsistens ofte skyldes historiske forandringer af ords udtale. Fastholdelsen af traditionelle stavemåder giver således tit et hint om ords etymologiske baggrund. Hvis ordet træsko eksempelvis stavedes som det udtales, dvs. trasko, ville den betydningsmæssige reference til ordet træ således forsvinde. I udvikling af skriftsprog for sprog, der ikke tidligere har været skriftbårne, står slaget ofte om hvilket skriftsystem, der bedst fungerer til det relevante sprog. Alfabetiske, konsonantiske, syllabiske og logo-syllabiske skriftsystemer har forskellige fordele og ulemper i relation til forskellige sprogs forskellige morfologiske strukturer, og det er næppe tilfældigt at de første alfabeter var konsonantiske, eftersom de udvikledes til at repræsentere semitiske sprog, der har en konsonant-rod-baseret morfologi, og at skriftlige vokaler først blev introduceret af grækerne, da de importerede et i udgangspunktet konsonantisk alfabet til at repræsentere et indo-europæisk sprog. Samtidig etableres skriftsproglige konventioner naturligvis i bestemte historiske og politiske kontekster, hvilket ofte fører til kortere eller længerevarende faser med digrafi dvs. det fænomen, at to eller flere forskellige skriftsystemer anvendes til skriftlig repræsentation af det samme sprog. Et eksempel er, at kurdisk i dag skrives med det latinske alfabet i Tyrkiet og med det arabiske alfabet i Syrien, Irak og Iran. I Afrika pågår der mange steder stadige konflikter omkring fastsættelse af selvstændige skriftsproglige standarder, hvor europæiske missionærer som udgangspunkt importerede det latinske alfabet med henblik på at igangsætte alfabetisering af de vilde. Men helt generelt er digrafi faktisk forholdsvis udbredt. Eksempelvis skrives albansk med både det græske og det latinske alfabet, serbo-kroatisk, romansk og moldavisk med det latinske og det kyrilliske alfabet, javanesisk med det latinske alfabet og javanesisk syllabisk skrift, sindhi med persisk og devanagari, azerbadjansk og tadjikisk med det arabiske og det kyrilliske alfabet, etc., etc., etc.
7 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 7 I nutidige konflikter omkring nyetablering af skriftsproglige konventioner eksempelvis i relation til afrikanske sprog, der ikke tidligere har været skriftbårne er grundstenen til uenighederne ofte at netop lingvistiske og politiske hensyn ikke altid går op i en højere enhed: Mens lingvisterne går efter en optimal ortografi som i denne sammenhæng bliver en afvejning af, hvilket af de konkurrerende skriftsystemer, der passer bedst til det relevante sprogs morfologiske struktur domineres diskussionen ofte af en politisk agenda, der vedrører religiøse tilhørsforhold eller tilknytning contra afstandtagen til en tidligere kolonimagt. På det individuelle plan gør samme form for politiske signaler sig gældende i sammenhænge, hvor manglende skriftsproglig konsensus gør det muligt. På græsk har den teknologiske udvikling eksempelvis skabt rum for sådanne sprogpolitiske manifestationer. I forbindelse med PC ens udbredelse blev græsk ligesom alle andre ikke-latinske skriftsystemer kørt ud på et sidespor, fordi computeren betjente sig af ASCII-systemet, der udelukkende anvendte latinske bogstaver. Dermed var latinisering den eneste mulighed for græske sprogbrugere på internettet frem til 1992, hvor Unicode-systemet rent teknisk gav fleksible muligheder for brug af forskellige skriftsystemer. Microsofts software blev imidlertid først Unicode-baseret med Windows 2000 og i den mellemliggende periode havde computerbrugere etableret Greeklish - en translitterationsform, hvor græsk skrives med det latinske alfabet, enten i form af en ren lydlig translitteration eller iblandet en grafisk baseret translitteration baseret på de latinske bogstavers visuelle ligheder med de græske. Og trods de nutidige muligheder hænger Greeklish ved, især blandt de unge. I Grækenland er brugen af Greeklish stærkt omdiskuteret, og mens modstanderne især giver æstetiske og nationalistiske begrundelser for at undgå denne skriftsproglige stil, henviser tilhængerne til, at det er lettere: På græsk har nogle af vokalerne flere forskellige grafiske repræsentationer med Greeklish undgår man derfor stavefejl og der skal anvendes mange diakritiske tegn med Greeklish kan man derfor skrive hurtigere. Dertil kommer symbolværdien: Man har mulighed for at udtrykke en form for individualitet, der signalerer nørdethed og internationalt udsyn (Androutsopoulos 2009). Både den lingvistiske, den sociolingvistiske og den politiske dimension er altså til stede i debatten vedrørende Greeklish.
8 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 8 Arabiske udfordringer Lad os vende tilbage til det marokkanske eksempel: Arabisk har været underlagt nøjagtig samme tekniske begrænsninger som græsk, men mens Greeklish i dag synes at være på tilbagetog, er latiniserede arabiske dialekter på vej frem. I den sammenhæng er afstanden mellem tale- og skriftsprog på arabisk formentlig afgørende. Det formelle arabiske skriftsprog er for stift, for komplekst og for vanskeligt tilgængeligt alt sammen forhold, der helt overordnet udgør en barriere for uddannelse og udvikling i den arabiske verden (Hansen 2008). Hvis man vil udtrykke sig afslappet og uformelt, er standardarabisk nærmest kunstigt, og det har aldrig rigtig været accepteret at skrive dialekt på arabisk. Den mentale sammenkobling mellem arabisk skrift og rigtigt arabisk og afvisningen af dialekterne som gyldige sprog i sig selv har sandsynligvis været medvirkende til, at talesprogsvarianterne i vid udstrækning har fået deres skriftlige udtryk i latiniseret form. Hertil kommer, at sprogbrugerne ikke behersker standardarabisk godt nok. Den skriftsproglige kompleksitet giver stor risiko for at producere fejl, hvis ikke man er særdeles grammatisk velbevandret, og det problem elimineres med latinisering. Det ene med det andet den arabiske latinisering, som den begrænsede teknologi affødte i 80 erne og 90 erne, har etableret sig som en skriftsproglig varietet, der ikke som Greeklish udfordres og kritiseres i hvert fald ikke så det bemærkes. Hertil kommer, at den manglende sproglige fleksibilitet i standardarabisk og afstanden til talesprogsnormen gør kodeskift og lån til oplagte redskaber, når sprogbrugeren vil udtrykke sin individualitet. Brugen af marokkanske vendinger signalerer hjemlighed, brugen af traditionelle religiøse, arabiske udtryk signalerer kulturelt tilhørsforhold, fransk signalerer et vist uddannelsesniveau, brugen af engelsk signalerer et endnu bredere internationalt udsyn. Som i talesproget kommer alle disse sociolingvistiske redskaber her i anvendelse i praksis en umulighed, hvis det arabiske skriftsystem havde været medium. Hvad angår den politiske dimension er den nærmest usynlig den glimrer ved sit fravær, hvilket i høj grad afspejler, at det arabiske sprog er i krise. Sprogpolitiske tiltag er verdensfjerne eller ikke-eksisterende, og derfor møder sprogbrugere som MrAIsSaM ingen modstand overhovedet. MrAIsSaMs sprogbrug er normen i cyberspace, og selvom den i så vid udstrækning signalerer et sprogtab, der burde få alarmklokkerne til at ringe hos enhver arabisk sprognationalist, er den er ikke til diskussion.
9 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 9 Når et arabisksproget produkt som i det viste eksempel kun vanskeligt lader sig genkende som arabisk, kan fænomenet således direkte relateres til nogle aktuelle sproglige og sprogpolitiske udfordringer for det arabiske sprog: Netop på områder, hvor sproget pt. er udfordret, falder det i denne sammenhæng igennem. Skal det beklages og begrædes? Ikke nødvendigvis. Sprogtraditionalister bør selvsagt finde det katastrofalt, at det er kommet så vidt for det arabiske sprog. Andre vil se det som et positivt eksempel på sproglig opfindsomhed og tilpasningsevne. Men man må holde sig for øje, at sammenlignet med den hjemlige diskussion af det engelske sprogs invasion af det danske ordforråd og risikoen for domænetab, er det arabiske sprog langt mere udfordret og hvad er den arabiske verden og arabisk identitet uden et fælles arabisk sprog? Litteratur Androutsopoulos, Jannis (2009, forthcoming): Greeklish : Transliteration Practice and Discourse in the Context of Computer-Mediated Digraphia, i: Georgakopoulou & Silk (eds.): Standard Languages and Language Standards: Greek, Past and Present. Aldershot Hansen, Gunna Funder (2007) Sprog og globalisering: Arabisk, fransk og engelsk i Maghreb. Mellemøstinformation 24:11, november 2007 Hansen, Gunna Funder (2008) Sprog, læsning og uddannelse i den arabiske verden. Mellemøstinformation 25:2, februar 2008 Palfreyman, David & Muhamed al Khalil (2003) A Funky Language for Teenzz to Use : Representing Gulf Arabic in Instant Messaging. Journal of Computer-Mediated Communication 9(1) Sebba, Mark (2007): Spelling and Society: The Culture and Politics of Orthography around the World. Cambridge University Press TV 2 blog (2008) SMS-kommunikation ( download
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereBIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK
BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk
BEGRÆNSER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige engelskundervisning. Barnets begrænsede
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs merewww.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.
Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereHVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank
HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereårsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14
årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereGuide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities
Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser
Læs mereEngelsk: Slutmål efter 9. klassetrin
Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereVejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital
Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx Gl-Fransk digital Den digitale prøve i fransk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereAt tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser
At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette
Læs mereAndre evalueringsmetoder
Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereVelkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere
Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereModernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen
Studieretningsfag Obligatoriske fag Dansk A Det moderne gennembrud Værklæsning Det moderne gennembrud Modernisme og realisme i 1900- tallet Modernisme og realisme i 1900-tallet Sport i litteraturen Sport
Læs mereMål for forløb Skovhugger for en dag
Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereStrategi for brugerinvolvering
Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereEn svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)
Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereÅrsplan for 0.XY i Fransk
Årsplan for 0.XY i Fransk Lærer Ole Erdmann Hold 0.X Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Fransk malerkunst Uge 37-41 2 Fransk Ungdom: fritidskultur
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereÅrsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16
Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget
Læs mereBent Haller Af Louise Molbæk
1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereLad talesproget komme til orde!
Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereCensorvejledning Engelsk A, STX Engelsk B, STX 2017-læreplan Maj Line Flintholm, fagkonsulent
Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indhold. i STX A...1 Det skriftlige opgavesæt STX A...1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i? STX A... 2 Prøver i opgavesættets
Læs merePlanlægningsguide, Klasens avis
Planlægningsguide, Klasens avis Dette er et eksempel på en noget mere udførlig beskrivelse af et avisforløb med Klassens avis, udarbejdet af tidl. lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen i forbindelse
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereÅrsplan 9. årgang 2012/ 2013
Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede
Læs mereVejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)
Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereDet danske sprog går amok
Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl
Læs mereEngelsk A stx, juni 2010
Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereÅrsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17
Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk
BEGRÆNSER LETTER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige tyskundervisning. Barnets kendskab
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereModtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar
Læs mereMen nyere undersøgelser viser at:
Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereSådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereÅrsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Hyttetur 34-36 Artikler Medierne er en stor del af vores hverdag, og det kan være nemt at blive vildledt. Vi arbejder derfor med artikler og hvilke virkemidler
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereHattersly s hjælp til billedkritik
Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?
Læs mereVelkommen til Hovedstadens Ordblindeskole
EFTERÅRSKURSER 2018 ... 2 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole... 3 Skema - dansk... 4 Skema - engelsk... 5 Mundtlig engelsk... 6 Dansk for tosprogede... 7 Læs og stav engelsk... 8 Arbejdsrelateret
Læs mereFælles mål for engelsk, Bøvling Friskole
Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereVirksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører
8 E-Business 227 Internettet er i dag så udbredt i forretningsmæssig sammenhæng, at det skal behandles i et kapitel for sig. Internettet kan ses som en global, elektronisk forbindelse mellem virksomheder,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse
UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereVirksomhedens marketingmix. Virksomheden s marketingmix
Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål Studieretning sfag Afsætning A segmentering Young Enterprise regional konkurrence differentiering og positionering Young Enterprise marketingmix Virksomheden
Læs mereTalegenkendelse. Indhold. Teknologien
Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereVelkommen til Hovedstadens Ordblindeskole
EFTERÅRSKURSER 2018 ... 2 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole... 3 Skema - dansk... 4 Skema - engelsk... 5 Få glæde af dine egne IT-værktøjer... 6 Hverdagsskrivning... 7 Mundtlig engelsk... 8 Skriv
Læs mereAnalyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,
Læs mere