Marokkansk på webben - arabisk på vippen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marokkansk på webben - arabisk på vippen"

Transkript

1 ANALYSE Januar 2009 Marokkansk på webben - arabisk på vippen Om sprog og skriftsystemer i cyberspace Gunna Funder Hansen Moderne elektronisk kommunikation er, især blandt de yngre generationer, infiltreret af skriftsproglige nyskabelser i form af fx forkortelser og lån fra engelsk. I denne artikel analyseres fænomenet i en arabisksproget kontekst et sprogsamfund, der i langt højere grad end det danske er splittet i kontraster mellem taleog skriftsprog, formelt og uformelt sprog samt mellem rendyrket nationalsprog og sprogblandinger med lån og kodeskift, og som tilmed i nogle af disse sammenhænge opererer med forskellige skriftsystemer. Der tages udgangspunkt i den sproglige situation i Marokko, hvor kolonisproget (fransk) i disse år udfordres af det internationale sprog (engelsk), hvilket bidrager med endnu en dimension til den sproglige kompleksitet.

2 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 2 I Danmark og en stor del af den øvrige vestlige verden har vi traditionelt haft et særdeles statisk syn på sprog ikke så meget som noget uforanderligt i et tidsmæssigt perspektiv, i den henseende har vi været forholdsvis hurtige til at inkorporere sproglige forandringer i standardsproget via Nudansk Ordbog men i et interaktionsperspektiv har vi været meget konservative. Vi har opfattet det danske sprogsamfund som umådelig homogent, uanset de blomstrende lokale sprogkulturer, der tidligere kom til udtryk som veletablerede lokale dialekter. Men samtidig med at de danske dialekter har været offer for en ret konsekvent udryddelse til fordel for et fælles standardsprog, har globaliseringen medført en ny form for sproglig mangfoldighed, dels i kraft af det engelske sprogs invasion i både dansk ordforråd og generel sprogbrug, dels gennem indvandrersprogenes tilstedekomst, hvilket også har påvirket ordforrådet i danske sociolekter, der udspringer af boligområder, hvor disse sprog har stor udbredelse. Globaliseringen har således efterhånden synliggjort, at sprog og sprogvalg er fleksible og foranderlige størrelser ikke mindst i en moderne verden, hvor varer, informationer og mennesker ustandseligt krydser landegrænser. En yderligere dimension af den moderne sprogudvikling udspringer af den teknologiserede skriftsproglighed, der kommer til udtryk i elektroniske medier som sms-beskeder, s og internetbaserede kommunikationsfora, og som har to centrale karakteristika: 1. Ord og vendinger forkortes (hvilket forenkler skriveprocessen, så den kan forløbe hurtigere). 2. Kommunikationen bæres langt hen ad vejen af skriftliggjort tale sprog (hvilket medfører en meget uformel sprogtone). Dokumenterede eksempler fra unge danskeres sms-kultur viser, at især kombinationer af tegn og bogstaver med henblik på meget kortfattet at udtrykke følelser er populære, fx :), ;), :b, :p, :s, :Q, :D, ligesom kombinationer af bogstaver og tal bruges til at forkorte længere ord. Oftest indgår i disse konstruktioner engelske lån, fx 4ever, f9z, I <3 u, 4k u. (TV 2 blog 2008) Som beskrevet i artiklen Sprog og globalisering: Arabisk, fransk og engelsk i Maghreb (Hansen 2007) er den sproglige kompleksitet i Marokko langt mere udtalt end i Danmark, men hvordan tager moderne, elektronisk baseret kommunikation sig ud i en sådan sproglig sammenhæng? Og hvorfor?

3 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 3 Et marokkansk eksempel Følgende eksempel er hentet fra et diskussionsforum, hvor en deltager under navnet MrAIsSaM brokker sig over serviceniveauet på den marokkanske ambassade i USA (I de følgende oversættelser er gengivelser fra fransk markeret i normal typografi, engelsk i kursiv og marokkansk dialekt i fed. Ikke oversatte sekvenser er sat i kantede parenteser. Stave- og sprogfejl ihht. skriftsproglige konventioner gengives ikke): Le consulat et l embassade du maroc usa voulez vous bien savoir? tfou domage j ai pas pris des pics min mchit 7daha une location tres jolie a D.C. pour le consulat, tres tres joli Mais 3reftou koi? le tel ne marche pas, tu appel, its disconnected, mamkelsin les facteurs Et 3reftou ldakhel du consulat kidaer? c comme chi sbitar, vous connaisez dik ri7a dial dwa??? li katchemouha min kadekhlou l chi sbitar public au maroc? wa exactement LA MEME je vous jure, wellah l3dim Et des bureau... LA HONTE, souk les burau que tu trouve dans les mo9ata3at /Vil I høre om det marokkanske konsulat og ambassaden i [usa]? Forbandet ærgerligt jeg ikke tog billeder da jeg var der, det er en smuk beliggenhed i DC for konsulatet, virkelig virkelig smuk. Men ved I hvad? Telefonen virker ikke, du ringer op, ingen forbindelse, de har ikke betalt regningerne. Og ved I hvordan konsulatet er indenfor? Det er som et hospital, I ved den lugt af medicin??? Det man kan lugte når man kommer ind på et offentligt hospital i Marokko? Og præcis DET SAMME jeg sværger, ved Gud. Og kontorerne... EN SKÆNDSEL, som de kontorer du finder i arrondissementerne (lokaladministrationen i Marokko, dvs. møgbeskidte, nedslidte, umøblerede rum med ødelagt elpære hængende i en ledning i loftet (red.))/ Som udgangspunkt ser vi de samme fænomener i det marokkanske websprog som på dansk i form af skriftsproglige forenklinger og skriftliggjort talesprog. De mange kodeskift synes også at bidrage til den uformelle stil, hvilket bekræftes af, at MrAIsSaM efterfølgende inddrager ambassadens skriftsprogli-

4 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 4 ge repræsentationer på den officielle webside i kritikken, idet han peger på, at der i ambassadens informationsmateriale på nettet findes utallige eksempler på sprogfejl og sjusk. Et af hans eksempler er lige netop den form for kodeskift, han selv benytter: Copy of Carte Nationale or passport of husbond and wife Wili wili wili 3la chouha wbsite bel english, daba ila dkhel mirikani, c koi la carte nationale??? National Identification CARD a 3ibad lahh Awla rir I.D. ferra l affaire /Kopi af [Carte Nationale] eller pas for begge ægtefæller Uha uha uha hvor pinligt på et [website] på engelsk, hvis nu der kom en amerikaner derind, hvad er der for noget, et [carte nationale]??? [National Identification CARD] ved Gud da Eller bare [I.D.] ville være nok/ MrAIsSaM har bemærket, at ambassaden bruger den franske betegnelse for et ID-kort frem for den engelske. Og det tages meget ilde op. Det opfattes tilsyneladende af MrAIsSaM som stærkt uprofessionelt, når offentlige instanser betjener sig af kodeskift. Den form for skriftlig kommunikation, som MrAIsSaM selv praktiserer i dette diskussionsforum er altså tydeligvis forbeholdt uformelle sammenhænge. Men den uformelle tone er også som udgangspunkt etableret, idet MrAIs- SaM fuldstændig fraskriver sig alle skriftsproglige konventioner og tydeligvis gengiver det sprog, han er vant til at benytte i mundtlig kommunikation med andre marokkanere med en vis uddannelse og dermed kendskab til fransk. Man kunne sige, at de hyppige skift mellem fransk og marokkansk arabisk de facto er en implicit del af den talesprogsvariant, som MrAIsSaM benytter og her lader repræsentere i skrift en talesprogsvariant der har stor udbredelse blandt uddannede marokkanere både i Marokko og i udlandet. I denne kommunikation forekommer tillige engelske lån, men MrAIsSaM bor i USA og hans indlæg omhandler begivenheder og steder i USA, hvilket forklarer, at engelsksprogede termer også inkorporeres. Det engelske fylder dog kun ganske lidt, mens fransk synes klart dominerende i fremstillingen, også i forhold til det marokkanske. At tegnsætningen gennem passagerne som helhed er fransk indicerer også, at fransk er det sproglige udgangspunktet for MrAIsSaMs indlæg. Her er altså ik-

5 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 5 ke blot tale om sproglige lån fra fransk på samme niveau som der på dansk anvendes lån fra engelsk selve grundtonen er fransk mens marokkansk især bringes i anvendelse til at forklare marokkanske fænomener og indlægge en sprogkulturel dimension, fx [wellah l3dim] og [Wili wili wili], som umuligt kan gengives på andre sprog på retfærdig vis. Som i de danske eksempler, der især involverer engelske lån, ser vi i det marokkanske eksempel brug af kombinationer af bogstaver og tal. Men mens tallene på dansk og engelsk anvendes med henblik på at forkorte ordene gengiver de i det marokkanske eksempel lyde i arabisk, som ikke lader sig repræsentere af et latinsk bogstav. Princippet synes at basere sig på en grafisk sammenlignelighed, fx [3] for,[ع] og [7] for [ح] og [9] for.[ق] Desuden bidrager den arabisksproglige sammenhæng naturligvis med den, i forhold til de danske eksempler, usammenlignelige dimension, at hele kommunikationen er gennemført med det latinske alfabet. Det arabiske skriftsystem forekommer slet ikke. Selvom vi ser de samme fænomener, som vi er bekendte med fra uformel, elektronisk medieret kommunikation på dansk, indebærer den arabisksproglige kontekst altså, at de får et anderledes og mere vidtgående udtryk. Som resultat ser vi et i princippet arabisksproget produkt, som nærmest umuligt lader sig genkende som arabisk. For at nærme os en forklaring på dette fænomen må vi tage nogle generelle aspekter i relation til skriftsystemers etablering og udvikling i betragtning. Optimale ortografier og politiske prioriteter Skriftsystemsforskere fremhæver ofte, at der findes en konflikt mellem et traditionelt, lingvistisk funderet fokus på sammenhængen mellem grafem og fonem dvs. tegn (fx bogstav) og den lyd, tegnet repræsenterer og en moderne interesse for sociolingvistiske aspekter, der fokuserer på individuelle ortografiske valg. Det er således mere in at beskæftige sig med såkaldte ideologiske modeller, hvor undersøgelsesobjektet er specifik social praksis der involverer læsning og skrivning med fokus på ortografiske valg som identitetsmarkører (Sebba 2007). Med udgangspunkt i det marokkanske eksempel synes der imidlertid at være belæg for at hævde, at begge aspekter er relevante for analysen: Traditionelt har studier af ortografier dvs. skriftsproglige konventioner i form af anvendte skriftsystemer og staveregler alene taget udgangspunkt i

6 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 6 den fonologiske sprogrepræsentation, som søges gengivet på skrift. Med udgangspunkt i begrebet optimal ortografi har man fx diskuteret, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at man i fx engelsk og dansk retskrivning opererer med forholdsvis komplekse staveregler og mange undtagelser, der resulterer i mange stavefejl og afkodningsvanskeligheder hos begynderlæsere. Et mere gennemskueligt system, hvor én lyd kun repræsenteres af ét bogstav og ét bogstav kun repræsenterer én lyd findes i andre sprog og fremhæves af nogle som en målsætning for fremtidige skriftsprogsreformer. Imidlertid vil en sådan strategi have negative konsekvenser for den betydningsmæssige gennemskuelighed, idet den manglende konsistens ofte skyldes historiske forandringer af ords udtale. Fastholdelsen af traditionelle stavemåder giver således tit et hint om ords etymologiske baggrund. Hvis ordet træsko eksempelvis stavedes som det udtales, dvs. trasko, ville den betydningsmæssige reference til ordet træ således forsvinde. I udvikling af skriftsprog for sprog, der ikke tidligere har været skriftbårne, står slaget ofte om hvilket skriftsystem, der bedst fungerer til det relevante sprog. Alfabetiske, konsonantiske, syllabiske og logo-syllabiske skriftsystemer har forskellige fordele og ulemper i relation til forskellige sprogs forskellige morfologiske strukturer, og det er næppe tilfældigt at de første alfabeter var konsonantiske, eftersom de udvikledes til at repræsentere semitiske sprog, der har en konsonant-rod-baseret morfologi, og at skriftlige vokaler først blev introduceret af grækerne, da de importerede et i udgangspunktet konsonantisk alfabet til at repræsentere et indo-europæisk sprog. Samtidig etableres skriftsproglige konventioner naturligvis i bestemte historiske og politiske kontekster, hvilket ofte fører til kortere eller længerevarende faser med digrafi dvs. det fænomen, at to eller flere forskellige skriftsystemer anvendes til skriftlig repræsentation af det samme sprog. Et eksempel er, at kurdisk i dag skrives med det latinske alfabet i Tyrkiet og med det arabiske alfabet i Syrien, Irak og Iran. I Afrika pågår der mange steder stadige konflikter omkring fastsættelse af selvstændige skriftsproglige standarder, hvor europæiske missionærer som udgangspunkt importerede det latinske alfabet med henblik på at igangsætte alfabetisering af de vilde. Men helt generelt er digrafi faktisk forholdsvis udbredt. Eksempelvis skrives albansk med både det græske og det latinske alfabet, serbo-kroatisk, romansk og moldavisk med det latinske og det kyrilliske alfabet, javanesisk med det latinske alfabet og javanesisk syllabisk skrift, sindhi med persisk og devanagari, azerbadjansk og tadjikisk med det arabiske og det kyrilliske alfabet, etc., etc., etc.

7 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 7 I nutidige konflikter omkring nyetablering af skriftsproglige konventioner eksempelvis i relation til afrikanske sprog, der ikke tidligere har været skriftbårne er grundstenen til uenighederne ofte at netop lingvistiske og politiske hensyn ikke altid går op i en højere enhed: Mens lingvisterne går efter en optimal ortografi som i denne sammenhæng bliver en afvejning af, hvilket af de konkurrerende skriftsystemer, der passer bedst til det relevante sprogs morfologiske struktur domineres diskussionen ofte af en politisk agenda, der vedrører religiøse tilhørsforhold eller tilknytning contra afstandtagen til en tidligere kolonimagt. På det individuelle plan gør samme form for politiske signaler sig gældende i sammenhænge, hvor manglende skriftsproglig konsensus gør det muligt. På græsk har den teknologiske udvikling eksempelvis skabt rum for sådanne sprogpolitiske manifestationer. I forbindelse med PC ens udbredelse blev græsk ligesom alle andre ikke-latinske skriftsystemer kørt ud på et sidespor, fordi computeren betjente sig af ASCII-systemet, der udelukkende anvendte latinske bogstaver. Dermed var latinisering den eneste mulighed for græske sprogbrugere på internettet frem til 1992, hvor Unicode-systemet rent teknisk gav fleksible muligheder for brug af forskellige skriftsystemer. Microsofts software blev imidlertid først Unicode-baseret med Windows 2000 og i den mellemliggende periode havde computerbrugere etableret Greeklish - en translitterationsform, hvor græsk skrives med det latinske alfabet, enten i form af en ren lydlig translitteration eller iblandet en grafisk baseret translitteration baseret på de latinske bogstavers visuelle ligheder med de græske. Og trods de nutidige muligheder hænger Greeklish ved, især blandt de unge. I Grækenland er brugen af Greeklish stærkt omdiskuteret, og mens modstanderne især giver æstetiske og nationalistiske begrundelser for at undgå denne skriftsproglige stil, henviser tilhængerne til, at det er lettere: På græsk har nogle af vokalerne flere forskellige grafiske repræsentationer med Greeklish undgår man derfor stavefejl og der skal anvendes mange diakritiske tegn med Greeklish kan man derfor skrive hurtigere. Dertil kommer symbolværdien: Man har mulighed for at udtrykke en form for individualitet, der signalerer nørdethed og internationalt udsyn (Androutsopoulos 2009). Både den lingvistiske, den sociolingvistiske og den politiske dimension er altså til stede i debatten vedrørende Greeklish.

8 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 8 Arabiske udfordringer Lad os vende tilbage til det marokkanske eksempel: Arabisk har været underlagt nøjagtig samme tekniske begrænsninger som græsk, men mens Greeklish i dag synes at være på tilbagetog, er latiniserede arabiske dialekter på vej frem. I den sammenhæng er afstanden mellem tale- og skriftsprog på arabisk formentlig afgørende. Det formelle arabiske skriftsprog er for stift, for komplekst og for vanskeligt tilgængeligt alt sammen forhold, der helt overordnet udgør en barriere for uddannelse og udvikling i den arabiske verden (Hansen 2008). Hvis man vil udtrykke sig afslappet og uformelt, er standardarabisk nærmest kunstigt, og det har aldrig rigtig været accepteret at skrive dialekt på arabisk. Den mentale sammenkobling mellem arabisk skrift og rigtigt arabisk og afvisningen af dialekterne som gyldige sprog i sig selv har sandsynligvis været medvirkende til, at talesprogsvarianterne i vid udstrækning har fået deres skriftlige udtryk i latiniseret form. Hertil kommer, at sprogbrugerne ikke behersker standardarabisk godt nok. Den skriftsproglige kompleksitet giver stor risiko for at producere fejl, hvis ikke man er særdeles grammatisk velbevandret, og det problem elimineres med latinisering. Det ene med det andet den arabiske latinisering, som den begrænsede teknologi affødte i 80 erne og 90 erne, har etableret sig som en skriftsproglig varietet, der ikke som Greeklish udfordres og kritiseres i hvert fald ikke så det bemærkes. Hertil kommer, at den manglende sproglige fleksibilitet i standardarabisk og afstanden til talesprogsnormen gør kodeskift og lån til oplagte redskaber, når sprogbrugeren vil udtrykke sin individualitet. Brugen af marokkanske vendinger signalerer hjemlighed, brugen af traditionelle religiøse, arabiske udtryk signalerer kulturelt tilhørsforhold, fransk signalerer et vist uddannelsesniveau, brugen af engelsk signalerer et endnu bredere internationalt udsyn. Som i talesproget kommer alle disse sociolingvistiske redskaber her i anvendelse i praksis en umulighed, hvis det arabiske skriftsystem havde været medium. Hvad angår den politiske dimension er den nærmest usynlig den glimrer ved sit fravær, hvilket i høj grad afspejler, at det arabiske sprog er i krise. Sprogpolitiske tiltag er verdensfjerne eller ikke-eksisterende, og derfor møder sprogbrugere som MrAIsSaM ingen modstand overhovedet. MrAIsSaMs sprogbrug er normen i cyberspace, og selvom den i så vid udstrækning signalerer et sprogtab, der burde få alarmklokkerne til at ringe hos enhver arabisk sprognationalist, er den er ikke til diskussion.

9 Gunna Funder Hansen: Marokkansk på webben - arabisk på vippen 9 Når et arabisksproget produkt som i det viste eksempel kun vanskeligt lader sig genkende som arabisk, kan fænomenet således direkte relateres til nogle aktuelle sproglige og sprogpolitiske udfordringer for det arabiske sprog: Netop på områder, hvor sproget pt. er udfordret, falder det i denne sammenhæng igennem. Skal det beklages og begrædes? Ikke nødvendigvis. Sprogtraditionalister bør selvsagt finde det katastrofalt, at det er kommet så vidt for det arabiske sprog. Andre vil se det som et positivt eksempel på sproglig opfindsomhed og tilpasningsevne. Men man må holde sig for øje, at sammenlignet med den hjemlige diskussion af det engelske sprogs invasion af det danske ordforråd og risikoen for domænetab, er det arabiske sprog langt mere udfordret og hvad er den arabiske verden og arabisk identitet uden et fælles arabisk sprog? Litteratur Androutsopoulos, Jannis (2009, forthcoming): Greeklish : Transliteration Practice and Discourse in the Context of Computer-Mediated Digraphia, i: Georgakopoulou & Silk (eds.): Standard Languages and Language Standards: Greek, Past and Present. Aldershot Hansen, Gunna Funder (2007) Sprog og globalisering: Arabisk, fransk og engelsk i Maghreb. Mellemøstinformation 24:11, november 2007 Hansen, Gunna Funder (2008) Sprog, læsning og uddannelse i den arabiske verden. Mellemøstinformation 25:2, februar 2008 Palfreyman, David & Muhamed al Khalil (2003) A Funky Language for Teenzz to Use : Representing Gulf Arabic in Instant Messaging. Journal of Computer-Mediated Communication 9(1) Sebba, Mark (2007): Spelling and Society: The Culture and Politics of Orthography around the World. Cambridge University Press TV 2 blog (2008) SMS-kommunikation (http://blog.tv2.dk/sms4-ever/entry html?ss) download

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Er danske bogstaver. til at stole på?

Er danske bogstaver. til at stole på? B C Er danske bogstaver til at stole på? Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale, når børn skal lære skriftens kode? Og hvor stor er afstanden egentlig? Af Holger Juul Vi kan næsten ikke få

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG- OG LÆSEUDVIKLING GÅR HÅND I HÅND SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR 3 Ved du, at et godt talesprog er fundamentet for,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Web sider. Introduktion: Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det verdesomspændende internet virker og hvordan man snakker med det?

Web sider. Introduktion: Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det verdesomspændende internet virker og hvordan man snakker med det? Introduktion: Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det verdesomspændende internet virker og hvordan man snakker med det? I dag skal du lære at lave hjemmesider, så du også kan bidrage til at opbygge

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Gunna Funder Hansen. Ph.d.-afhandling. Det arabiske skriftsystems betydning for læsefærdighed i arabisk som fremmedsprog

Gunna Funder Hansen. Ph.d.-afhandling. Det arabiske skriftsystems betydning for læsefærdighed i arabisk som fremmedsprog Gunna Funder Hansen Phd-afhandling Det arabiske skriftsystems betydning for læsefærdighed i arabisk som fremmedsprog Center for Mellemøststudier Syddansk Universitet 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE FIGUROVERSIGT

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Side 1 Vejledning i brug af hjemmeside og intranet 1 Indledning... 2 2 Hjemmesiden... 3 2.1 Kolonnen i venstre side... 3 2.1.1 Øverst... 3 2.1.2 I midten...

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997.

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997. Design til skærmen Af Kim Pedersen og Pernille Hansen Medieudformning Første skridt i medieudformningen er udarbejdelse af et flowchart. I modsætning til fx en trykt brochure, har brugeren i en skærmbaseret

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vurderingen 1. Rammer for prøven Skriftlig

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Writer fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling.

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere