Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August juli Institution Herning HF og VUC Uddannelse HF Fag og niveau C/B Lærer(e) Hold Jens Overgaard, Karen Johnson & Tina Bækgaard Laursen 13A Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Familieliv, Identitet og Kønsroller Ideologier og Styreformer Israel-Palæstinakonflikten Det gode samfund Titel 1 Indhold Familieliv, Identitet og Kønsroller Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, s , 39-48, 57-71, Genopdagelse. Familien vender stærkt tilbage. Politiken Den danske mand. Mænd bruger mere tid på familien. Information Samfundsstatistik 2012: Husholdningsarbejde fordelt på køn. Samfundsstatistik 2012: Vielser og skilsmisser Kernestof Kim Beck Danielsen m.fl., Fokus 1 kernestof i historie, Fra antikken til reformationen, 1. udg., 3 oplag, 2009 s (værktøjskasser) Øvelser og begrebsgennemgang ud fra: Sofie Reimick m.fl., Kultur og samfund, en grundbog til kultur og samfundsfaggruppen på HF, 1. udg., Side 1 af 13

2 1. oplag, 2009, s Kilde: Tale af Anders Fogh Rasmussen på 60-årsdagen for d. 29. august Kilde: Uddrag fra en dansk historiebog om den tyske besættelse Sofie Reimick m.fl., Kultur og samfund, en materialesamling, 1. udg., 1. oplag, Systime, 2011, s. 14. Anne Løkke m.fl., Familieliv i Danmark 1550 til år 2000, Systime, 3. udg., 1. oplag, 1999, s. 7-11, 13-38, 50-64, , ,135 - Kilde: Katekismus, Kilde: Landsbyen Hejninge, Synopsis Anne Løkke m.fl., Familieliv i Danmark 1550 til år 2000, Systime, 3. udg., 1. oplag, 1999, s.149, 237, Kilde: Brev fra far til søn om forelskelse, Billeder: Arbejdet, pengene og familiens behov, Kilde: Uddrag: Kære mor og Far! Sofie Reimick m.fl., Kultur og samfund, en materialesamling, 1. udg., 1. oplag, Systime, 2011, s Kilde: En fattig barndom i København Supplerende stof Selvvalgte kilder om kvindebevægelsen til elevoplæg Religion omfang Alle tekster til emnet udleveret i samlet fotokopisæt - Prærieindianerne - i gult omslag I Virkeligheds- og verdensopfattelse hos naturfolk - Resner/Vinten, Prærieindianernes rel, Gyldendal 1996, s (uddrag), s.49 II Myte-rite forholdet - Resner/Vinten, Prærieindianernes rel, Gyldendal 1996, s (uddrag), s Fogde, Rød i en hvid verden, Nyt Nordisk Arnold Busck 1980, s (uddrag) - Brandstrup/Josephsen, Eskimoerne, Gyldendal 1992, s (uddrag) III Identiteten som mand hos prærieindianerne - Resner/Vinten, Prærieindianernes rel, Gyldendal 96, s , (uddrag) - Jürgensen, Siouxernes soldans, Jyllandsposten 16/11/92 - George Catlin-tegning/soldans, i Lundbye, Indianske skyggebilleder, Hernov 92 - George Catlin-tegning/soldans, i Prærieindianerne, Forlaget Skrifola Filmen Manden de kaldte hest 1970 IV Kvindeidentitet og -riter hos prærieindianerne - Fogde, Rød i en hvid verden, Nyt Nordisk Arnold Busck 1980, s (uddrag) - Resner/Vinten, Prærieindianernes rel, Gyldendal 1996, s (uddrag) ¼ af samlet lektionstid Side 2 af 13

3 fokuspunkter Familietyper: Storfamilien, kernefamilien, den moderne og senmoderne familie. Samfundstyper gennem tiden: Det traditionelle samfund, overgang til industrialisering og urbanisering, det moderne samfund og det senmoderne samfund. Hertil begreber om social arv og socialmobilitet. Socialisation; herunder primær, sekundær og dobbeltsocialisation Identitet og identitetsdannelse i en globaliseret verden Forholdet mellem samfund og individ. Herunder social kontrol, traditionsstyret vs. aftraditionalisering. Kompetencer, læreplanens mål, progression Træning i at kunne: - Anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg. - Anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien. - Skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn. - Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi. - At anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale. - At forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien. Faglige fokuspunkter Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Dansk historie og identitet. Bondefamilien og adelsfamilien i det traditionelle samfund Borgerfamilien og arbejderfamilien i det moderne samfund Kernefamilien i det senmoderne samfund Introduktion til kildeanalyse: - Forskellen på kilde og litteratur - Skriftlige og ikke skriftlige kilder - Fremadrettede og bagudrettede kilder - Første- og andenhåndskilde - Objektivitet/ subjektivitet - Samtidighed, tendens, hensigt og troværdighed abejdsformer Religion Verdens- og virkelighedsopfattelse hos prærieindianerne Rite-Myte forholdet / Kosmos-kaos Indstiftelsesriten: Piben Mandsindvielsen + Soldansen / Kvindeidentitet Klasseundervisning, pararbejde, skriveøvelser, Virtuelle medier: Danske politikeres Facebook-sider elevoplæg, individuelle skriveøvelser, synopsis og eksamenstræning. Side 3 af 13

4 Titel 2 Indhold Ideologier og Styreformer Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, s Folketingets studiehæfte om Grundloven, fra Demokratikanon 2008, udgivet af Undervisningsministeriet. Uddrag om Demokratiets aktuelle vilkår nærdemokrati. Magtadskillelse hvad er meningen?, kronik af Jens Peter Christensen, Jyllands-Posten 17.november 2012 Et dansk demokratisk underskud, Information Danmark mod Danmark, dokumentar DR2 Kernestof Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, i dansk perspektiv, Systime, 1. udg., 1. oplag, 2008, s. 9, 12-23, Carl-Johan Bryld, Danmark fra oldtid til nutid, 1. udg., Gyldendal, s , 80-85, 97-99, , , 158, Ulrik Grubb m.fl., Overblik. Verdenshistorien i korte træk, Gyldendal, 2005, s , 59-61, 68-71, 73-74, , , , , , , Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie, Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2. udg., 1. oplag, 2008, s Kilde: Perikles om Athens forfatning - Kilde: Den gamle oligark Peter Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien, 1. udg., 1. oplag, 2006, s , Kilde: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen. - Kilde: Widukind om Haralds overgang til kristendommen. Dokumentar: Vores verdensarv, Monumenterne i Jelling. Kim B. Danielsen m.fl., Fokus 1, Fra antikken til reformationen, Gyldendal, 1. udg., 3. oplag, 2009, s Kilde: Grundplan for et kloster, 820 Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, i dansk perspektiv, Systime, 1. udg., 1. oplag, 2008, s (Kildeuddrag) - Kilde: Pave Gregor d. 7. i brev til biskoppen af Metz, Kilde: Pave Innocens d Kilde: Bonifacius d. 8. Unam Sanctam, Kilde:Den tyske kejser Ludvig af Bayerns erklæring, udstedt på rigsdagen i Frankfurt 1338 Side 4 af 13

5 Anne Løkke m.fl., Familieliv i Danmark 1550 til år 2000, Systime, 3. udg., 1. oplag, 1999, s Kilde: Ægteskabsbillede af Axel Rosenkrantz og Berethe Knobsdatter, 1551 Inge Adriansen, Fra oplysning til imperialisme, Fokus 2, 1. udg., 4. oplag, 2009, s Kilde: Uddrag af Grønlandskommissionens betænkning, 1851 Lars Andersen m.fl., Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3, 1.udg., 5. oplag, 2010, s Kilde: Præsident Wilsons 14 punkter Johan Bender m.fl., Stormagtspolitikken , Munksgaard, 1. udg., 1. oplag, 1983, s Kilde: flygtningeproblemet (Vestberlins rolle som flugtvej) Synopsis Portræt af Ludvig XIV, 1710 Torben Schmidt, Nazisme og nynazisme, Munksgaard, 1. udg., 2. oplag, 1998 s og 53 - Kilde: Racetanken - Kilde: Førerbillede Peter Frederiksen: Det tredje rige. Systime Side Kilde: Forordning om jødeproblemet Kilde: Ordensborge 1937 Supplerende stof Virtuel gåtur i middelalderbyen Århus. Virtuel gåtur på Versaillesslottet Uddrag fra Tin Tin i Congo Klip fra - Dolkestødslegenden - Den tabte generation - De to verdenskrige hænger sammen Amerikansk propaganda, Donald Duck der Nazi, 1942 Kort over Tysklands deling 1949 Film: Good bye Lenin!, Wolfgang Becker, 2003 Side 5 af 13

6 Religion Alle tekster til emnet udleveret i samlet fotokopisæt til Kristendommen i blåt-lilla omslag Kernestof: 1/ Jesus Messias Mytisk verdensbillede - Bultmann, Mytologi og bibelforståelse, s Mk 1,9-13 / 1,24-27 / 13,23-27 // Apg 1,3-11 // Gal 1,3-4 Påske/retssag i Jerusalem - Mk 14,60-72 / 15,1-20 Pilatus: Josefus, Bellum II, Antiquitates XVIII, Henrettelse-gravlæggelse - Mk 15,21-47 / 16,1-8 - Blak, Julen hos en anarkist, Jyllandsposten 21/ Poulsen, Gåden om stjernen over Betlehem, Bikuben 4, 1990 Jesus og voldsudøvelse - Mt 21,1-11 / Mk 11,15-18 /14,47 / Mt 10,34-37 / Lk 22,3 6 Messiasopfattelse i GT - Sl 72 // Es 11, 1-12 // Es 53,1-12 // Dan 7,9-18 Pagtstanken i GT - 1 Mos 12,1-3/17,1-10 // 2 Mos 9,1-6 / 20,22-24 // 2 Sam 7,8-2/ Kongedømmet GT: Herrens salvede - 1 Sam 8,10-20 / 9, ,1 / 16,1+16,10-13 / 24,3-11 // 1 Kong 1,38-40 Frankrig / kongesalving - Le Larousse des Rois de France, Larousse 2008, s Miquel, Histoire de la France, Librairie Fayard, 1976, s Atlas de Paris au Moyen Âge, Parigramme 2006, s [oversættelse fr-dk: Jens Overgaard] 3/ Demokratiet Jesus liv og forkyndelse - Sørlander, Forsvar for rationaliteten, 2008, s Kristendommens dynamik - Sørlander, Forsvar for rationaliteten, 2008, s Supplerende stof Teksternes hist./jesus tid - Christensen, Indføring i Israels historie mm, s (uddrag) omfang Fokuspunktr ¼ af samlet lektionstid Introduktion til politik; herunder Eastons model for det politiske system Demokratibegrebet og former for demokrati: Direkte demokrati og indirekte, repræsentativt demokrati Robert Dahls 5 kriterier for det ideelle demokrati Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati Ideologi-begrebet Regressiv, progressiv og legitimerende funktion ved ideologier Socialisme, liberalisme og konservatisme De danske partier: SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre Konservativ, Socialdemokraterne, Radikale Venstre Det danske, politiske system; herunder magtens tredeling, parlamentarisme, Folketinget og Grundloven Fordelingspolitik og værdipolitik Kompetencer, læreplanens mål, progression: Træning i: Side 6 af 13

7 - At redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng. - At anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien. - At kunne analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale. Faglige fokuspunkter: Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv. Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag. Religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv Athens demokrati Konge og kirkemagt (kampen mellem stat og kirke) Renæssancens bystater Adelsvælde Enevælde Oplysningstiden Demokratiet i Danmark Politiske ideologier: Imperialismen, Liberalisme/kapitalisme, Socialisme, Marxisme/kommunisme, Nazisme. opgave Kompetencer, læreplanens mål, progression: Øvelse i at kunne: - Indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale. - Skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn. - Gennemføre en empirisk undersøgelse. - Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet Religion Messiasbegreberne 1/Jødisk begreb - Guds udvalgte / Davidssønnen // befrieren fra romersk besættelse udnyttet legitimerende ved etableringen af europæisk kongemagt 2/Kristnt begreb - Herrens lidende tjener - menneskesønnen / universel frelser - dommedag med indre demokratisk dynamik arbejds bejdsformer Klasseundervisning, pararbejde, skriveøvelser, virtuelle medier, arbejde med fagligt stof ved hjælp af it., opgave. Synopsis og eksamenstræning. Side 7 af 13

8 Titel 3 Indhold Israel-Palæstinakonflikten Fafner, Linke & Mortensen: Israel-Palæstina., samfund, religion, Systime 2014, s , 132, Nauntofte: Verden og den arabiske udfordring følgerne af det arabiske forår, Systime 2014, kap Det særlige forhold mellem Israel og USA Branner: Global politik, Columbus 2006, s I verdens brændpunkt, Jyllands-Posten Konfliktens svære spørgsmål (tema: Israel-Palæstina), faktalink.dk Fredsprocessen, der gik i stå, Politiken Bortførelser truer freden, Jyllands-Posten, Europas tålmodighed med Israel begynder at smuldre, De siger, mennesker blev dræbt. Vi siger, de ikke skulle have været på det sted på det tidspunkt, Politiken FN Resolution 242 i Fafner m.fl.: Israel-Palæstina., samfund, religion Nøglen til fremtiden, Horisont, DR Loven på disse kanter, Documania, DR Kernestof Henrik Wiwe Mortensen, Israel En stat i Mellemøsten, Systime, 1. dg., 1. oplag, 2011 s. 9-27, 31-42, 45-56, 61-67, 75-78, 83-84, 87-90, 95-97, , , , , , Birte Hansen, Terrorisme på tværs, Frydenlund 2002, s Synopsis Henrik Wiwe Mortensen, Israel En stat i Mellemøsten, Systime, 1. dg., 1. oplag, 2011 s. 43, 44, 98, 99, og Kilde: Peel-kommissionens forslag vedr. Palæstina, Kilde: Albert Einsteins syn på jødernes situation, Kilde: Stabschef Yitzhak Rabin om Seksdageskrigen, Kilde: FN-resolution 242, Kilde:PLOs nationalcharter, Billede, Intifadaen, 1987 Svend Holm Nielsen, Retten til Palæstina, Kildehæfte, Gads forlag, 2. udg., 1982 s Tabel over palæstinensernes fordeling i verden Supplerende stof Klip fra - Jøderne vender tilbage til Palæstina - Briterne får kontrollen med Palæstina - Hitler forfølger jøderne: nazismens jødehad - Staten Israel bliver oprettet - Sikkerhedshegn eller apartheid-mur Side 8 af 13

9 Div. Kort over regionens grænser som følge af konfliktens udvikling (1937, 1947, 1949, 1967). omfang fokuspunktr Religion Alle tekster til emnet udleveret i samlet fotokopisæt til Islam i grønt omslag I Historisk-mytisk horisont: Valfarten Shehhadeh Verdens største moské bygges større, Berlingske Tidende, TV2, Tidens tro, Gæster hos Gud II Forkyndelse og mytisk verdensbillede: Dommedag, profetkald og trosbekendelse Edvard Wulff Pedersen Islam, 1980, Teksterne Skovgaard-Petersen Moderne islam, muslimer i Cairo, 1995,s Muhammeds rejse III Troens etablering og Djihad Edvard Wulff Pedersen Islam, 1980, Teksterne V Søjlerne, de resterende hellige handlinger: Bøn, almisse, faste Edvard Wulff Pedersen Islam, 1980, Teksterne K. Nielsen I Ramadanen drømmer Zubair nogle gange om, Politiken VI Islams jura, lovens rødder: Koranen, Hadith, sharia Edvard Wulff Pedersen Islam, 1980, Tekst 24 V. Tranholm-Mikkelsen Islam, 1982, Grundlag for tro og praksis s (uddrag) Skovgaard-Petersen Moderne islam, muslimer i Cairo, 1995, s Koranen: Guds Briefing, Selv i Iraks moskeer, Berlinske Tidende, Skovgaard-Petersen Moderne islam, muslimer i Cairo, 1995,s og (uddrag) VII Kalifat og teokratisk model / demokratisk islamisme Edvard Wulff Pedersen Islam, 1980, Tekst 87 Pernille Bramming, Den demokratiske islamist, Weekendavisen VIII Mand-kvinde status J. Hjärpe Islam - en verden i bevægelse, 1989, s (i uddrag) G. Brooks Slør og begær, 1996, s.11-16/33-34/45-46/272 IX Jerusalem som helligsted Følner, Lindhardt, Lund Kuplen og muren, Gyldendal 2002, s.24 Supplerende stof II V. Tranholm-Mikkelsen Islam, 1982, s.66-68, 26-30, 72 (alt i uddrag) III V. Tranholm-Mikkelsen Islam, 1982, s.16-17, 21-31, 34-47, 81 (alt i uddrag) V V. Tranholm-Mikkelsen Islam, 1982, s.72 ( i uddrag) VI V. Tranholm-Mikkelsen Islam, 1982, s.57-59, 30, 63 (alt i uddrag) ¼ af samlet lektionstid Overblik over baggrunden for konflikten historiske og religiøse begrundelser Væsentligste aktører: Israelere, jøder, arabere, muslimer og palæstinensere Konfliktens svære spørgsmål: Jerusalem, bosættelser, flygtninge, grænsedragning Fredsplaner og tostatsløsning; herunder Oslo-aftalen Globalisering og Vestens rolle i konflikten; herunder menneskerettigheder FN s opbygning og beføjelser; herunder Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen Konsekvenser af FN-resolutioner USA s rolle i konflikten: USA som supermagt, alliance med Israel, amerikanske jøders indflydelse Radikalisering hos begge parter; herunder palæstinensisk terrorisme og israelsk sikkerhedsmu Side 9 af 13

10 Konflikten i forbindelse med Det arabiske Forår og udvikling i Mellemøsten Den israelske regering med fokus på Netanyahu og højrepartier samt Det palæstinensiske selvstyre. Kompetencer, læreplanens mål, progression: Træning i at kunne: - Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng - Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier. Faglige fokuspunkter: Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. Israels-Palæstina-konfliktens årsager. Konfliktens udvikling: Det zionistiske projekt Verdenskrigenes betydning Britisk mandatperiode og dobbeltspil (Hussein-McMahon, Sykes-Picot, Balfour) Arabiske alliancer Palæstinakrigen Seksdageskrigen Oktoberkrigen Intifadaen Flygtningeproblemet PLO Terrorisme. Mediernes rolle. Konflikten fremadrettet. Religion Historisk-mytisk horisont og verdensopfattelse / Forkyndelse, dommedag, profetkald Troens etablering, djihad / søjlerne Islams jura, koranen, hadith / kalifat og teokratisk model Klasseundervisning, pararbejde, skriveøvelser, virtuelle medier, fællesfagligt projekt Titel 4 arbejds bejdsformer Indhold Det gode samfund Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, s , , Den store danske encyklopædi: Velfærdsstaten Nyt fra Danmarks Statistik: Offentligt forsørgede 2010 Vi er sgu da ikke samlevende, vi bor bare i samme hus, Jyllands-Posten 3. februar 2014 Her er hovedpunkterne i finansloven, Jyllands-Posten 13. november 2014 Velfærdsstaten en ideologisk katastrofe Information 7. februar 2014 Socialdemokraternes glemte værdikamp: Friheden til at forsørge sig selv Inf 22. maj 2014 Side 10 af 13

11 Politikkervideoer om velfærd og fordeling. DR2: Farvelfærd (om sundhed), DR2 10/12/2014 DR1: Den dag de fremmede forsvandt, DR Kernestof Lars Andersen m.fl., Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3, 1.udg., 5. oplag, 2010, s Sofie Reimark m.fl., Kultur og samfund, En materialesamling, Systime, 1. udg., 1.oplag, 2011, s : - Kilde: Tim Knudsen: Velfærdsstatens grundlag. Synopsis Sofie Reimark m.fl., Kultur og samfund, En materialesamling, Systime, 1. udg., 1.oplag, 2011, s Kilde: Ritt Bjerregaard, Sådan skabtes den skandinaviske model. Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til danmarkshistorien, Systime, 1.udg., 1. oplag, 2006, s Kilde: Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten 1960 Harry Hauge, Det moderne Danmark Kilde: Kartofler og ål. Anne Løkke m.fl., Familieliv i Danmark 1550 til år 2000, Systime, 3. udg., 1. oplag, 1999, s Kilde: Mod nye tider, socialdemokratiske valgplakater Supplerende stof Sofie Reimick m.fl., Kultur og samfund, en grundbog til kultur og samfundsfaggruppen på HF, 1. udg., 1. oplag, 2009, s. s : - Kilde: Profeten Esajas - Kilde: Første maj-tale om det gode samfund - Kilde: Venstres ungdom om det gode samfund Selvvalgte karikaturtegninger om velfærdsstaten Film: Bænken, Per Fly, 2000 Klip: Velfærdsstaten fra vugge til grav Religion I Jesus offentlige fremtræden og budskab tekster til emnet udleveret i fotokopisæt i hvidt omslag + til synopsisøvelse i emnet Jesus budskab samlet Mk 1,14-15 Budskabet 1 - Guds Rige Lk 6,17-26 / Mt 11,1-5 / Mk 4,35-41 Budskabet 2 - Nært Mt 12,22-30 / Mt 10,23/ Mk 9,2-3 / Mk 13,26-33 / 1. Tess 4,13- Budskabet 3 - Omvendls Mk 10,17-27 Den rige mand Mt 5, 1-48 Bjergprædikenen / Mk 9,33-35 Mt 18,21-35 Den gældbundne tjener Budskabet 4 - Tro Lk 15,11-32 Den fortabte søn Side 11 af 13

12 omfang fokuspunktr Næstekærlighedsidealet Morell Kristen først - så socialist, læserbrev i JP, forår 2012 Ejsing Kirken står fadder til velfærdsstaten, Berlinske II Etik - Determinisme-indeterminisme //ansvar-skyld-straf P. B. Nielsen/A.. Simonsen, Etiske problemer og ideer, 1982, teksterne 1/2/3/12/ DR1 Lydighedens dilemma ¼ af samlet lektionstid Hvad er et godt samfund? Statens-, civilsamfundets og markedets rolle heri. Herunder også empirisk undersøgelse Velfærdsstaten; herunder velfærdsmodellerne universel, residual og korporativ Velfærdsstaten under pres Maslows behovspyramide Omfordeling og statens rolle heri; herunder progressivt skattesystem God økonomi og økonomiske mål Arbejdsløshed og betydning for samfundet samt individ Det økonomiske kredsløb Udsving i økonomien, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Her fokus på finanspolitik. De danske partiers holdning til velfærd og fordeling Kompetencer, læreplanens mål, progression: Træning i at kunne: - Redegøre for forskellige livsanskuelser og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng. - Anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien. - Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi. - Skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn. - Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet. Faglige fokuspunkter: Velfærdsstatens rødder Velfærdsstatens udvikling fra 1890 erne til i dag. Forskellige holdninger til velfærdsstaten Velfærdsstatens udfordringer i en globaliseret verden Velfærdsstatens som dansk identitet Andre bud på Det gode samfund (historisk, samtidigt og egne holdninger) arbejds bejdsformer Religion Frelsesopfattelserne 1/ Klassisk jødiske opfattelse Moseloven / den velfortjente løn 2/ Det kristne begreb Næstekærlighedsidealet / den ufortjente løn Klasseundervisning, pararbejde, skriveøvelser, virtuelle medier, fællesfagligt projekt Side 12 af 13

13 Side 13 af 13