STUDIEORDNING KOMMUNIKATIONSUDDANNELSEN

Transkript

1 STUDIEORDNING KOMMUNIKATIONSUDDANNELSEN SEPTEMBER 2011 REDIGERET AUGUST 2015

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 STUDIEORDNINGEN... 4 Kapitel 2 UDDANNELSENS FORMÅL... 5 Kapitel 3 GENERELT OM UNDERVISNINGEN Pædagogik Uddannelsen og studieaktivitetsmodellen Gennemsigtighed og kvalitetssikring Kilder og fortrolighed Møde- og deltagelsespligt Fravær på grund af sygdom Erstatningsopgaver Andet fravær Orientering af studerende... 8 Kapitel 4 UDDANNELSENS OPBYGNING... 9 Kapitel 5 UDDANNELSENS INDHOLD Vedr. 5. semester SEMESTER Kommunikation I Research og formidling I Organisationsteori SEMESTER Kommunikation II Research og formidling II Samfundsfag SEMESTER Praktik SEMESTER Kommunikation III Forretningsforståelse og økonomi I Videnskabsteori SEMESTER Kommunikation IV Forretningsforståelse og økonomi II SEMESTER Praktik SEMESTER Innovativt projektarbejde BA-projekt Kapitel 6 EKSAMENER Oversigt over eksamener Eksamenssprog Tilmelding til eksamen Dispensation i forbindelse med eksamener Anonymitet ved eksamen Krav til eksamensopgaver Sygeeksamen Progression og spærreregler Generelle bestemmelser vedrørende eksamen Klage og anke over eksamen

3 6.11 Karaktergivningssystemet Eksamensbevis og karakterudskrift Merit Kapitel 7 GENERELLE BESTEMMELSER Orlovsregler Hovedregel: Sygeorlov Udformning af ansøgninger Studieaktivitet Ikrafttræden

4 Kapitel 1 STUDIEORDNINGEN Studieordningen angiver de overordnede mål for uddannelsen og for de enkelte forløb, ligesom den fastslår de overordnede pædagogiske principper. Studieordningen fastsætter også regelsættet for de studerendes rettigheder og pligter. Kvalitetschefen fører tilsyn med, at studieordningen efterleves, og kvalitetschefen sikrer, at godkendelse af undervisningsplaner og evalueringer foregår med inddragelse af de relevante undervisere samt De Studerendes Råd. Kvalitetschefen vedligeholder studieordningen med de krav og inden for de frihedsgrader, der gives af lovgivning og bekendtgørelser. Dog foretages formelle ændringer i forhold til ny bekendtgørelse af uddannelsesadministrationen. Væsentlige ændringer i studieordningen skal godkendes af bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Bestyrelsen har dog for tiden uddelegeret denne godkendelse til direktionen. Kvalitetschefen kan dispensere fra visse bestemmelser i studieordningen, for eksempel eksaminationsformer og fagbeskrivelser. En dispensation kan ikke række ud over et semester og kan ikke forlænges. Via De Studerendes Råd sikres de studerende fuld indsigt i arbejdet med studieordning, evalueringer, undervisningsplaner, meritsansøgninger og dispensationer. Det er afgørende for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at al sagsbehandling på området gennemføres i en gennemskuelig arbejdsproces, som sikrer tillid til, at de studerende får en ensartet og hurtig behandling, samt at beslutninger tages på et sagligt og velfunderet grundlag. Studieordningen er gældende fra 1. september

5 Kapitel 2 UDDANNELSENS FORMÅL Kommunikationsuddannelsens formål er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage kommunikationsopgaver fra identifikation og analyse af kommunikationsbehov til udvikling af løsninger samt produktion og formidling af disse på relevante medieplatforme inden for det offentlige og private arbejdsmarked samt ved nonprofit virksomhed. (Bekendtgørelse nr. 348 af 26/04/2011 om uddannelsen til professionsbachelor i kommunikation) Udfoldet mål Kommunikationsuddannelsens kerneområder er - kommunikationsteori og -modeller - organisationsteori - journalistiske arbejdsmetoder til research, analyse og formidling - samfundsfaglige forhold, økonomi og forretningsforståelse samt - kommunikationsstrategi, -planlægning og udførelse. Det er en central kerne i uddannelsen, at de studerende lærer både den teoretiske baggrund for faget og den praktiske udførelse. Det betyder, at den færdiguddannede kan håndtere hele processen bag en given kommunikationsopgave, fra at identificere et konkret kommunikationsbehov til at afdække målgrupper og analysere interessenterne, udvikle strategiske og praktiske løsninger og udføre selve kommunikationsopgaven på relevante medieplatforme og inden for en given økonomisk ramme. Forståelsen af opgaven vil bygge på viden om kommunikationsteori og modeller, forståelse for kommunikation som led i strategisk ledelse samt viden om kulturanalyse og organisatoriske forhold i relation til kommunikation. Researchen af opgaverne vil bygge på journalistiske arbejdsmetoder, ligesom formidlingen af opgaverne som regel vil ske med brug af metoder hentet fra den journalistiske formidling. De studerende lærer desuden at indgå i og lede projekter, ligesom de lærer tværfagligt samarbejde både inden for virksomheden/organisationen og i forhold til samarbejdspartnere. De studerende skal også lære at bidrage til udvikling af faget og til organisationers og virksomheders samspil med det omgivende samfund. Se også målene for læringsudbytte, som de er beskrevet i bekendtgørelse nr. 348 af 26/04/2011 om uddannelse til professionsbachelor i kommunikation. 5

6 Kapitel 3 GENERELT OM UNDERVISNINGEN 3.1 Pædagogik Uddannelsens mål søges nået ved en pædagogik, der lægger vægt på både proces og produkt. Den faglige kvalitet måles på, om den studerende lever op til læringsmålene for de enkelte forløb. Kvaliteten i arbejdsprocessen måles på, om den studerende er i stand til at træffe bevidste og reflekterede valg og bagefter kan tage ved lære af både positive og negative erfaringer, så den studerendes kompetencer konstant udvides. Derfor lægges stor vægt på refleksion, coaching og feedback samt udvikling af de nødvendige personlige egenskaber. Undervisningen er en blanding af forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde og selvstudium. Undervisningen kan være såvel fysisk fremmøde som e-læringsbaserede. Gruppearbejde er en vigtig del af undervisningen, dels fordi det træner ansvarlighed og samarbejdsevne, som er en nødvendighed for kommunikatører, dels fordi diskussioner, coaching og feedback styrker de studerendes bevidsthed om de valg, de træffer som led i arbejdsprocessen Uddannelsen og studieaktivitetsmodellen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bruger professionshøjskolernes Studieaktivitetsmodel, som ramme for dialog med de studerende om studieaktiviteter og arbejdsbelastning. Modellen inddeler den studerendes aktiviteter i de fire domæner Skemalagte aktiviteter, Opgaver og projekter, Selvstudium og forberedelse samt Andre aktiviteter. 3.2 Gennemsigtighed og kvalitetssikring Studieordningen definerer de enkelte forløb overordnet. De beskrives semestervist i kapitel 5. Forud for hvert semester godkendes en undervisningsplan for hvert enkelt forløb. Det foregår i et samarbejde mellem relevante undervisere, DSR og kvalitetschefen. Undervisningsplanen udfylder de rammer, der står i studieordningen med angivelse af undervisningsformer, opgavetyper, litteratur og eventuelle temaer, der skal arbejdes med. Programmet er den endelige konkretisering, der angiver tider og indhold på de enkelte dage. Den enkelte underviser har ansvaret for, at programmet fremlægges senest to uger før forløbet begynder. Samtidig skal materialer, der forventes læst forud for forløbet, ligge klar til salg, udlevering eller linkning. Den studerendes opgaver kan blive bedømt på flere måder. Af undervisere, undervisningsassistenter eller i grupper af studerende som led i undervisningen. Nogle gange bruges repræsentativ feedback, det vil sige, at underviseren gennemgår enkelte 6

7 opgaver fra et hold, hvorefter den studerende selv skal overføre principperne til egen opgave. Underviseren kan forlange en opgave helt eller delvist omarbejdet, hvis den ikke lever op til de stillede krav. For alle forløb udarbejdes et sæt læringsmål, der konkret angiver, hvad den studerende forventes at have lært, når forløbet er slut. Alle forløb evalueres. Evalueringen er dels de studerendes mulighed for at gøre status over, hvor de fagligt befinder sig, dels en vigtig informationskilde for den enkelte underviser, dels et vigtigt redskab i kvalitetschefens og uddannelseslederens kontrol med kvaliteten af uddannelsen. Derfor er der pligt for alle involverede til at deltage i evalueringen. Senest to uger efter afslutningen af det enkelte forløb skal underviseren eller koordinatoren sammenskrive og konkludere på de studerendes skriftlige og så vidt muligt også mundtlige evaluering af forløbet, herunder hvad der eventuelt skal ændres til næste semester. Evalueringerne godkendes i et samarbejde mellem uddannelsesleder, relevante undervisere, DSR og kvalitetschefen. Kvalitetschef og uddannelsesleder påser, at varslede ændringer faktisk indarbejdes i næste undervisningsplan. 3.3 Kilder og fortrolighed Med mindre underviseren udtrykkeligt har sagt andet, skal alle informationer kunne dokumenteres, ligesom citater og andre kildeudsagn umiddelbart kunne offentliggøres. Studerende skal respektere fortrolighed omkring visse oplysninger, som de måtte få adgang til gennem både undervisningen og opgaveløsning i samarbejde med virksomheder og organisationer. Kravet om fortrolighed kan medføre, at visse eksamener er lukket for offentligheden. 3.4 Møde- og deltagelsespligt Undervisningen tager udgangspunkt i, at de studerende er aktive medspillere. Der er derfor mødepligt til alle skemalagte undervisningstimer og deltagelsespligt til gruppearbejde. Deltagelsespligt indebærer pligt til aktiv deltagelse i gruppearbejde samt produktion/løsning af opgaver. Møde- og deltagelsespligten fremgår af de enkelte undervisningsplaner Fravær på grund af sygdom Fravær på grund af sygdom eller eget barns sygdom meldes inden undervisningen begynder til underviseren. Uden rettidig sygemelding betragtes fraværet som udgangspunkt som ulovligt. Ved sygdom/barns sygdom i mere end tre undervisningsdage kan underviseren kræve dokumentation fra læge. Ved sygdom/barns sygdom på prøveog eksamensdage kræves altid dokumentation fra læge. Studerende skal selv betale for udstedelse af lægeerklæring Erstatningsopgaver Der kan gives erstatningsopgave undervejs i et forløb, hvis den studerende på grund af sygdom eller andet lovligt fravær er gået glip af undervisning. Erstatningsopgaven skal 7

8 vise, at den studerende har tilegnet sig den viden eller de færdigheder, resten af holdet har fået. Fraværet kan have et omfang, så det ikke er muligt at kompensere med en erstatningsopgave. Dette beror på et skøn fra underviser og koordinator. Konsekvensen er, enten at forløbet ikke kan bestås, eller at den studerende ikke kan indstilles til den eksamen, som forløbet leder hen mod. En sådan afgørelse kan indbringes for rektor inden 14 dage Andet fravær Fravær af andre grunde end sygdom skal på forhånd tillades af underviseren for at være lovligt. Ikke-lovligt fravær kan efter undervisers og funktionsleders/uddannelsesleders konkrete skøn medføre, at forløbet ikke kan bestås, eller at den studerende ikke kan indstilles til efterfølgende eksamen. En sådan afgørelse kan indbringes for rektor inden 14 dage. 3.5 Orientering af studerende Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bruger skolens intranet, Moodle, og mail til opslag af alle studierelevante oplysninger. Den studerende har pligt til at holde sig orienteret. Uddannelsesadministrationen udarbejder forud for hvert semester en oversigt over eksamener, prøver og andre vigtige datoer for det kommende semester. 8

9 Kapitel 4 UDDANNELSENS OPBYGNING Kommunikationsuddannelsen varer 3,5 år, og vægter 210 ECTS semester på skolen 3. semester i praktik semester på skolen 6. semester i praktik 7. semester på skolen Studiestart for 1. semester er ca. 1. februar for hold på campus øst og ca. 1. september for hold på campus vest, mens andre semestre kan begynde medio august eller medio januar. Der er uddannelsesafslutning for 7. semester ultimo juni for hold på campus øst og ultimo januar for hold på campus vest. Dele af undervisningen (samfundsfag) foregår sammen med de studerende på Journalistuddannelsen. Internationale forløb 5. semester er et internationalt semester, hvor undervisningen foregår på engelsk. De studerende kan vælge at følge undervisningen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, læse semestret i udlandet eller deltage i et internationalt forløb på en anden uddannelsesinstitution i Danmark. De studerende har mulighed for at tage praktikken på 6. semester i udlandet. 9

10 Kapitel 5 UDDANNELSENS INDHOLD Uddannelsen er delt op i en række forløb, som beskrives i dette kapitel. Et forløb kan afsluttes med en eksamen eller med en delprøve, som i juridisk forstand også er en eksamen. Der skelnes mellem intern censur, i praksis ved underviseren, og ekstern censur, som er bedømmelse ved en ministerielt beskikket censor i samarbejde med underviseren. Undervejs i et forløb vil der typisk være opgaver, som skal godkendes, og en afsluttende opgave, der skal bestås enten som en delprøve eller som en eksamen. Hvert enkelt forløbs relative del af arbejdsbelastningen på det enkelte semester er angivet ved ECTS (European Credit Transfer System). Hele uddannelsen er angivet til 210 ECTS, fordelt med 30 ECTS i hvert semester. Det er et krav til de studerende, at aflevering af opgaver i både forløb og til eksamener sker rettidigt. Reglerne er uddybet på Studieservice: Vedr. 5. semester 5. semester er et internationalt semester, som den studerende enten kan læse på Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole eller ved at følge et andet internationalt forløb på en anden uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet. Hvis den studerende vælger at læse 5. semester på en anden uddannelsesinstitution, er det et krav, at - der er tale om internationale forløb, der læses på et fremmedsprog - de valgte fag læses på baggrund af den kommunikationsfaglige viden og ballast, der er opnået gennem uddannelsen. Det er derfor ikke muligt at få merit for fag, der er læst, før studiet på kommunikationsuddannelsen er påbegyndt, med mindre faget på baggrund af andre uddannelser/studier er læst med afsæt i kommunikationsfag. - evt. kommunikationsfag har et niveau, der mindst svarer til niveauet på kommunikationsuddannelsens 5. semester. Den studerende kan ikke læse fag, der i indhold og niveau er en gentagelse af allerede bestået stof tidligere på kommunikationsuddannelsen. - der argumenteres for relevansen, hvis der søges fag, der indholdsmæssigt ligger i periferien af Kommunikationsuddannelsens fagområder. 10

11 SEMESTER Kommunikation I Undervisningen skal give de studerende viden om væsentlige modeller og analysemetoder i kommunikationsforskning samt forståelse for kommunikation som en central faktor i strategisk ledelse. De studerende indføres i kommunikationsteoriers og modellers udvikling. Forløbet skal give de studerende færdigheder i at analysere kommunikationsprocesser og vurdere og argumentere for forskellige metoders anvendelighed i en given sammenhæng. Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået, intern censur. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Den afsluttende opgave er en tværfaglig opgave, hvor den studerende skal inddrage viden og færdigheder fra både Kommunikation I og Organisationsteori. Opgaven udarbejdes i grupper af 4-5 studerende og bedømmes individuelt. Der gives en selvstændig bedømmelse for forløbet Kommunikation I og Organisationsteori I. ECTS: 10 Research og formidling I Den studerende skal tilegne sig viden om journalistisk teori, metode og praksis som grundlag for at kunne researche og formidle på relevante medieplatforme. Gennem træning i journalistisk sprog og vinkling, interview, formidlingsteknikker og korrekt sprog, skal de studerende udvikle professionelle arbejdsredskaber til at løse praktiske opgaver målrettet professionsfeltet. De studerende får desuden indblik i teorier om udviklingen i medier og medietyper, deres karakteristika og muligheder samt viden om mediejura og etik. Faget skal samtidig træne de studerende i samarbejde, herunder coaching og feedback. Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået, intern censur. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. ECTS: 10 Organisationsteori Undervisningen skal give de studerende kendskab til organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, og hvordan disse påvirker såvel internt kommunikationsarbejde som kommunikation målrettet eksterne interessenter. De studerende introduceres til organisationsteoriens historiske udvikling og dertil knyttede ledelsesmæssige begreber og koncepter. Videre vil undervisningen påvise koblingen mellem den organisations- og ledelsesmæssige udvikling og de kommunikationsteorier, der gennemgås på 1. semester. Forløbet skal sætte de studerende i stand til at identificere en organisations strukturelle, organisationskulturelle og ledelsesmæssige særpræg ud fra organisationsteoretiske begreber og modeller og koble dette til hensigtsmæssig kommunikationspraksis. 11

12 Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået, intern censur. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Den afsluttende opgave er en tværfaglig opgave, hvor den studerende skal inddrage viden og færdigheder fra både Organisationsteori og Kommunikation 1. Opgaven udarbejdes i grupper af 4-5 studerende og bedømmes individuelt. Der gives en selvstændig bedømmelse for forløbet Organisationsteori I og Kommunikation I. ECTS: SEMESTER Kommunikation II Begrebet Corporate Communication studeres som en ramme for at integrere en organisations samlede kommunikation ud fra et overordnet strategisk mål. Forløbet har fokus på integreret kommunikation som kommunikationsfaglig disciplin med særlig fokus på stakeholder dialog. Forløbet introducerer de studerende for organisationskultur, image og branding som former for stakeholder dialog samt for stakeholdermapping som redskab til at kortlægge relevante stakeholdere. De studerende skal opnå færdigheder i at analysere og vurdere organisationers selvforståelse og selvfremstilling, identificere interessenter og målgrupper, definere afsender- og modtagerroller samt prioritere og begrunde valg af kommunikationskanaler. De studerende trænes i at anvende de analytiske værktøjer i relation til professionsrelevante cases, så de kan anvende kommunikation som et strategisk værktøj og indgå kvalificeret i planlægningen af, hvordan en organisations samlede kommunikation kan integreres og koordineres. Der kan blive lagt en studietur ind i undervisningsforløbet. For deltage i forløbets afsluttende opgave skal forløbets øvrige opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Den afsluttende opgave er en tværfaglige opgave, der skal inddrage viden og færdigheder fra både forløbet Kommunikation II og Research og formidling II. Den tværfaglige opgave udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Opgaven eksamineres i grupper, men den studerende bedømmes individuelt. Der gives en selvstændig bedømmelse for forløbet Kommunikation II. Dog skal karakteren i begge fag være mindst bestået, før den samlede eksamen er bestået. Opgaven bedømmes ved en 30 minutters mundtlig eksamen inkl. votering ved 2 studerende (35 minutter ved 3 studerende) på baggrund af den skriftlige opgave efter 7-trins-skalaen med intern censur. Opgaven udgør 1. årsprøven. ECTS: 10 Research og formidling II I forlængelse af forløbet Research og formidling I trænes de studerende i at forholde sig kritisk analyserende til både egne og andres formidlingsprodukter og arbejdsproces. De studerende får indsigt i researchmetoder og øves i kildesøgning, kildekritik og interviewstrategi samt såvel kvantitative som kvalitative metoder til 12

13 informationsindsamling. De studerende skal efterfølgende opnå færdighed i at bearbejde og analysere substans og validitet af det indsamlede materiale. Der arbejdes desuden med multimedial formidling, billedforståelse og fortælleformer inden for relevante medieplatforme - herunder blandt andre print, web, mobil- og smartphones. Forløbet skal samtidig træne de studerende i at indgå og bidrage professionelt i samarbejder om praktiske løsninger af kommunikationsopgaver. For deltage i forløbets afsluttende opgave skal forløbets øvrige opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Den afsluttende opgave er en tværfaglige opgave, der skal inddrage viden og færdigheder fra både forløbet Kommunikation II og Research og formidling II. Den tværfaglige opgave udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Opgaven eksamineres i grupper, men den studerende bedømmes individuelt. Der gives en selvstændig bedømmelse for forløbet Research og formidling II. Dog skal karakteren i begge fag være mindst bestået, før den samlede eksamen er bestået. Opgaven bedømmes ved en 30 minutters mundtlig eksamen inkl. votering ved 2 studerende (35 minutter ved 3 studerende) på baggrund af den skriftlige opgave efter 7-trins-skalaen med intern censur. Opgaven udgør 1. årsprøven. ECTS: 10 Samfundsfag Forløbet skal i forhold til EU, lokal og national politik give indblik i de politiske systemer, de centrale aktører og de politiske organers og forvaltningers kompetencer og ansvar. De studerende skal have overblik over disse systemers funktionsmåder, samt over forskellige opfattelser af magt og demokrati. De får desuden overblik over international politik, herunder de grundlæggende teorier, samt dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Undervisningen afsluttes med eksamen, som skal afdække den faglige forståelse af pensum og undervisning. Eksamen er en fem timers skriftlig eksamen under tilsyn med alle hjælpemidler. Til denne eksamen skal den studerende medbringe computer. Eksamen er med ekstern censur og bedømmes efter 7-trins-skalaen. ECTS: SEMESTER For studerende, der går i praktik fra og med foråret 2015 er bedømmelsen af praktikforløbet ændret til bestået / ikke bestået. Praktik Praktikkens formål er at styrke sammenhængen mellem teoretiske kundskaber og praktiske erfaringer, så den studerende får yderligere indsigt i praksisnære problemstillinger og opnår personlige kompetencer i forhold til at udføre kommunikationsopgaver. Ud over at deltage i løsningen af praktikstedets kommunikationsopgaver, skal praktikanten under første praktikforløb også udarbejde en skriftlig opgave, hvori tillærte teorier fra undervisningen på de forudgående semestre anvendes til at analysere og reflektere over praksis inden for et udvalgt område, der er relevant i forhold til praktikstedet. 13

14 Praktikken foregår på praktiksteder, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Godkendelsen forudsætter, at praktikstedet skønnes at kunne give den studerende viden om professionens praksis, få færdigheder i forhold til at udføre kommunikationsopgaver og i øvrigt udvikle sine kompetencer inden for faget. Praktikstedet forpligter sig til at coache og give feedback på såvel produkter som proces. Praktikperioden bedømmes på baggrund af aktiv deltagelse i praktikken og godkendelse af praktikstedet samt aflevering af refleksionsrapport. Forløbet bedømmes bestået/ikke bestået, intern censur. ECTS: SEMESTER Kommunikation III De studerende indføres i modeller for informationsplanlægning, og de træner, hvordan man systematisk og kvalificeret udformer, gennemfører og evaluerer konkrete kampagner og informationsløsninger med henblik på inden for et givet tidsrum at opnå et fastlagt mål i forhold til en defineret målgruppe. Der undervises også i retorik og præsentationsteknikker, hvorved de studerende skal opnå færdigheder i at arbejde analytisk og strategisk med appelformer, gestik og stemmeføring samt anvende præsentationshjælpemidler, ligesom planlægning og varetagelse af mødeledelse øves. For deltage i forløbets afsluttende opgave skal forløbets øvrige opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Den afsluttende opgave udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Den afsluttende opgave bedømmes ved en 30 minutters mundtlig eksamen inkl. votering (2 studerende, 35 minutter ved 3 studerende) på baggrund af den skriftlige opgave, og der gives en bedømmelse efter 7-trinsskalaen og med ekstern censur. ECTS: 10 Forretningsforståelse og økonomi I Fra F16 ændres prøveformen for forløbet, så den afsluttende opgave bliver en projekteksamen. De studerende indføres i de grundlæggende begreber inden for mikroøkonomien, så de bliver i stand til at redegøre for og vurdere mikroøkonomiske analyser. Der undervises i teorien om efterspørgsel og udbud samt i virksomheders adfærd på markeder med forskellige konkurrenceforhold. De studerende skal opnå forståelse af almene erhvervsøkonomiske teorier og modeller samt have grundlæggende forståelse for virksomhedsdrift. I undervisningen gennemgås regnskabsanalytiske metoder til vurdering af virksomheder, og via øvelsesopgaver får den studerende en anvendelsesorienteret forståelse af regnskabsmæssige problemstillinger. Desuden trænes kritisk stillingtagen til forretningsplaner, budgetter og regnskaber på baggrund af relevant teori. 14

15 For deltage i forløbets afsluttende opgave skal forløbets øvrige opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Den afsluttende opgave er en fem timers skriftlig individuel eksamen under tilsyn med visse hjælpemidler. Til denne eksamen skal den studerende medbringe computer. Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen og med ekstern censur. ECTS: 10 Videnskabsteori Forløbet skal give de studerende en indføring i udvalgte videnskabsteoretiske positioner og forskningsparadigmer i relation til kommunikation og menneskelige relationer med udblik til humanistiske-, samfunds- og naturvidenskabelige forskningsparadigmer. De studerende øves i at forholde sig analytisk, refleksivt, strategisk og kritisk til videnskabelige bidrag. De skal herved blive i stand til at identificere og beskrive videnskabsteoretiske tilgange med anvendelse af centrale begreber, at forstå hvordan forskellige videnskabelige traditioner arbejder ud fra forskellige idealer for stringens samt at vurdere den forskningsmæssige tyngde bag videnskabelige bidrag Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå skal den studerende have været aktiv og opfyldt kravene om deltagelsespligt, og alle forløbets opgaver være rettidigt afleveret og bestået. ECTS: SEMESTER Overgangsordning vedr. 5. semester: 5. semester ændres for studerende, der er begyndt på uddannelsen i september 2013 eller senere, idet der indføres valgfag. De studerende kan vælge mellem en række valgfag, der udbydes på tværs af professionsbacheloruddannelserne på DMJX og giver de studerende mulighed for selv at tone deres uddannelse. De studerende får via de udbudte valgfag mulighed for enten at tilføje fagligt relevante kompetencer, som ellers ikke er en del af uddannelsen, eller specialisere sig på områder, som tidligere har været berørt på uddannelsen. Semesterets udbud af valgfag offentliggøres senest tre måneder før studiestart. Valgets prøveform: Forløbene bedømmes bestået/ikke-bestået De specifikke krav for at bestå fremgår af fagbeskrivelserne for de enkelte valgfag. ECTS: 5 Som konsekvens ændres Kommunikation IV til 15 ECTS. Kommunikation IV Undervisningen skal give de studerende viden om udvalgte teorier, metoder og modeller inden for kulturanalyse, så de kan identificere og vurdere særlige udfordringer i international kommunikation på tværs af kulturer. I forløbet gennemgås brandingteorier og de praktiske kommunikationsdiscipliner, som kan anvendes i forbindelse med at styrke, formidle eller genoprette organisationers legitimitet og omdømme blandt både interne og eksterne interessenter. De studerende skal opnå færdighed i at forholde sig analytisk, refleksivt, strategisk og kritisk til branding, 15

16 de skal kunne identificere, analysere og beskrive brandidentitet, image og omdømme samt anvende dette ved udfærdigelsen af konkrete kommunikationsløsninger. Desuden studeres forandringskommunikation, krise- og katastrofekommunikation samt kommunikation af social ansvarlighed og særlige forhold omkring offentlig kommunikation. Endelig arbejdes med teorier om oplevelsesøkonomi, oplevelseskommunikation og eventmanagement. Undervisningen foregår på engelsk, og der eksamineres ligeledes på engelsk. De studerende skal være aktive og opfylde kravene om møde- og deltagelsespligt. Forløbet afsluttes med en opgave, der kan udarbejdes individuelt eller i grupper af 2-3 studerende. Hvis opgaven udarbejdes i grupper, eksamineres den ligeledes i grupper, men den studerende bedømmes individuelt. Den afsluttende opgave bedømmes ved en 30 minutters mundtlig eksamen inkl. votering (40 minutter ved 2 studerende, 45 minutter ved 3 studerende) på baggrund af den skriftlige opgave, og der gives en bedømmelse efter 7-trinsskalaen med intern censur. ECTS: 20 Forretningsforståelse og økonomi II Faget skal give de studerende indsigt i udvalgte dele af makroøkonomisk teori og begreber med relevans for professionsfeltet. De studerende skal opnå grundlæggende kendskab til de nationaløkonomiske fagområder og mekanismer i økonomisk politik. De skal opnå forståelse for samspillet mellem varemarked, pengemarked og arbejdsmarked samt forståelse for, hvordan ændringer i samfundsøkonomien påvirker de betingelser, hvorunder virksomheder fungerer. Forløbet skal øge den studerendes evne til i sit kommende erhverv at agere i en stadig mere integreret og globaliseret verden, hvor den samfundsmæssige og økonomiske udvikling påvirker de betingelser, hvorunder de enkelte virksomheder eksisterer. Undervisningen foregår på engelsk, og der eksamineres ligeledes på engelsk. Forløbet bedømmes efter 7-trinsskalaen, intern censur. De studerende skal være aktive og opfylde kravene om møde- og deltagelsespligt, forløbets opgaver skal være rettidigt afleveret og godkendt, og den afsluttende opgave skal være bestået. ECTS: SEMESTER Praktik Praktikkens formål er også på dette semester at styrke sammenhængen mellem teoretiske kundskaber og praktiske erfaringer, så den studerende får yderligere indsigt i praksisnære problemstillinger og opnår personlige kompetencer i forhold til at udføre kommunikationsopgaver. Praktikken tilrettelægges sådan, at der sker en læringsmæssig progression i forhold til den enkelte praktikant og i forhold til det tidligere praktikforløb på 3. semester. 16

17 Praktikken foregår på praktiksteder, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Godkendelsen forudsætter, at praktikstedet skønnes at kunne give den studerende viden om professionens praksis, få færdigheder i forhold til at udføre kommunikationsopgaver og i øvrigt udvikle sine kompetencer inden for faget. Praktikstedet forpligter sig til at coache og give feedback på såvel produkter som proces. 20 minutters mundtlig eksamen inkl. votering på baggrund af en individuel, skriftlig opgave, som skal vise den studerendes evne til at reflektere over egen praksis og et eller flere centrale aspekter ved praktikopholdet. Det er en forudsætning for indstilling til denne prøve, at praktikperioden er godkendt af praktikstedet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. En forudsætning for denne godkendelse er, at den studerende har deltaget aktivt i arbejdet på praktikstedet. Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen og med ekstern censur. ECTS: SEMESTER Innovativt projektarbejde Undervisningen skal give de studerende indsigt i centrale teorier om entrepreneurship, projektledelse og konceptudvikling. De studerende skal opnå færdigheder i at analysere og beskrive konkrete eksempler på entrepreneurship med reflekteret og velargumenteret inddragelse af teori, og de øves i at overføre den teoretiske indsigt til praktisk handling i gennemførelsen af et innovativt projektarbejde, der resulterer i konkrete, nye kommunikationsløsninger. Opgaven kan være et egentligt udviklingsprojekt i samarbejde med partnere uden for skolen. Forløbet skal kvalificere de studerende til at tænke og arbejde som iværksættere og projektledere. Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået, intern censur. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. ECTS: 10 BA-projekt Uddannelsen afsluttes med et projekt, hvor den studerende skal vise, at hun/han har tilegnet sig den centrale viden og de centrale færdigheder og kompetencer, uddannelsen har tilbudt. Projektet består af en kommunikationsfaglig rapport, et eller flere kommunikationsprodukter samt en refleksionsrapport. Emnet eller problemstillingen skal godkendes på forhånd af vejleder. I vurderingen indgår, om emnet egner sig til at vise den studerendes analytiske evner og kommunikationsmæssige færdigheder, og om dets omfang og kompleksitet svarer til den tid, der er afsat. Der lægges vægt på, at den studerende anvender fagets metoder og teori, ligesom der lægges vægt på, at arbejdsperioden disponeres fornuftigt. 17

18 Bachelorprojektet skal afspejle evnen til selvstændig og kritisk analyse af faglige problemstillinger; systematisk og metodisk research og bearbejdning af indsamlet viden; at omsætte analyseresultater til strategi; at omsætte strategien i konkrete kommunikationsprodukter, der afspejler formidlingsfærdigheder. Refleksionsrapporten lægger vægt på diskussion af og refleksion over såvel den kommunikationsfaglige rapport som kommunikationsproduktet og arbejdsprocessen. 55 minutters mundtlig eksamen inkl. votering (75 minutter ved gruppeeksamen) på baggrund af ovenstående opgave, samlet bedømmelse efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Betingelserne for at tilmelde sig bachelorprojektet fremgår af spærrereglerne, se 6.8. ECTS: 20 18

19 Kapitel 6 EKSAMENER 6. 1 Oversigt over eksamener Nogle forløb godkendes på baggrund af en afsluttende delprøve, der i juridisk forstand også er en eksamen. Dermed er alle undervisningsforløb på kommunikationsuddannelsen eksamensbelagte og de nedenstående regler hjemlet i eksamensbekendtgørelsen. Obligatoriske konstituerende fag ECTS Bedømmelse 1. semester : Kommunikation I 10 Bestået / ikke bestået, intern censur Research og formidling I 10 Bestået / ikke bestået, intern censur Organisationsteori 10 Bestået / ikke bestået, intern censur 2. semester: Kommunikation II 10* 7-trinsskala, intern censur Research og formidling II 10* 7-trinsskala, intern censur Samfundsfag 10 7-trinsskala, ekstern censur 3. semester: Praktik 30 Bestået / ikke bestået, intern censur 4. semester: Kommunikation III 10 7-trinsskala, ekstern censur Forretningsforståelse og økonomi I 10 7-trinsskala, ekstern censur Videnskabsteori 10 Bestået / ikke bestået, intern censur 5. semester til og med F15: Kommunikation IV 20 7-trinsskala, intern censur Forretningsforståelse og økonomi II 10 7-trinsskala, intern censur 5. semester fra og med E15: Kommunikation IV 15 7-trinsskala, intern censur Forretningsforståelse og økonomi II 10 7-trinsskala, intern censur Valgfag 5 Bestået / ikke bestået, se fagbeskrivelse for de enkelte valgfag 6. semester: Praktik 30 7-trinsskala, ekstern censur 7. semester: Innovativt projektarbejde 10 Bestået / ikke bestået, intern censur Bachelorprojekt 20 7-trinsskala, ekstern censur *) den afsluttende prøve for disse to fag udgør 1. årsprøven 6.2 Eksamenssprog Eksamenssproget er dansk, med de muligheder for undtagelser, der fremgår af eksamensbekendtgørelsens

20 Ved bedømmelse skal der i henhold til eksamensbekendtgørelsens 34, stk. 2 udover det faglige indhold også lægges vægt på formulerings- og stavefærdigheder. Da det er af afgørende betydning for kommunikatører, at man behersker det danske sprog, indgår de studerendes formulerings-, stave- og tegnsætningsfærdigheder ved enhver bedømmelse. Manglende færdigheder på dette område vil trække den samlede vurdering ned. 6.3 Tilmelding til eksamen Studerende er automatisk tilmeldt alle prøver og eksamener. Hvis en studerende dumper eller ikke deltager i en eksamen, har den studerende brugt et forsøg og tilmeldes automatisk næste mulige eksamen i faget/forløbet. Studerende, som ikke møder til eksamen pga. sygdom/barns sygdom eller bliver syge under eksamen, vil på baggrund af en lægeerklæring blive betragtet som fraværende med gyldig grund og har dermed ikke brugt et forsøg. Lægeerklæring skal være uddannelsesadministrationen i hænde senest tre hverdage efter den afholdte eksamen. Studerende skal selv afholde udgifter til lægeerklæring. Se i øvrigt reglerne i afsnit Dispensation i forbindelse med eksamener En studerende kan højst deltage i samme prøve tre gange. Uddannelsesadministrationen kan tillade en studerende at indstille sig til eksamen flere gange, når det er begrundet med usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 6.5 Anonymitet ved eksamen De skriftlige eksamener i Samfundsfag samt Forretningsforståelse og Økonomi I aflægges anonymt, under studienummer. Studienummeret er oplyst på den studerendes studiekort. Studiekortet skal medbringes ved eksamen. 6.6 Krav til eksamensopgaver Eksamensopgaver skal leve op til de krav, formelle som indholdsmæssige, der fremgår af de respektive opgaveformuleringer. Eventuelle formelle fejl vil indgå i bedømmelsen af opgaven, og der er tale om en individuel bedømmelse af fejlen(e)s omfang og dens/deres betydning for karakteren. Formelle fejl kan have en karakter og være så alvorlige, at opgaven ikke bedømmes. 6.7 Sygeeksamen Studerende, som har været syge i forbindelse med eller under den ordinære mundtlig/skriftlige eksamen, er automatisk tilmeldt sygeeksamen. Sygeeksamen afholdes som oftest i forbindelse med reeksamen. Lægeerklæring skal på forhånd være afleveret til uddannelsesadministrationen. Sygemelding i forbindelse med eksamen skal ske til uddannelsesadministrationen senest om morgenen den dag eksamen finder sted. 20

21 6.8 Progression og spærreregler Uddannelsen er tilrettelagt, så der er et stadig stigende krav til de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. For at sikre denne progression i den samlede uddannelse, skal den studerende bestå visse forløb, før han/hun kan deltage i overbygningsforløb: Research og formidling I skal være bestået for at deltage på forløbet Research og formidling II. Kommunikation I og Organisationsteori skal være bestået for at følge Kommunikation II. Kommunikation II og praktikperioden skal være bestået for at følge kommunikation III. Kommunikation III skal være bestået for at følge Kommunikation IV, Hvis den studerende vælger at følge et internationalt forløb på en anden uddannelsesinstitution på 5. semester, skal mindst 15 ECTS fra dette semester være godkendt for at deltage i anden praktikperiode. Økonomi I skal være bestået for at følge Økonomi II. Første praktikperiode og Kommunikation IV skal være bestået for at deltage i anden praktikperiode. Alle forløb og eksamener skal være bestået før deltagelse i bachelorprojektet. For at bestå den samlede uddannelse skal den studerende ved den afsluttende eksamen mindst opnå karakteren 02. Studerende, der ikke har bestået 1.årsprøve senest med udgangen af fjerde semester efter studiestart, kan ikke fortsætte uddannelsen. Det samme gælder studerende, der ikke har bestået hele uddannelsen 5,5 år efter studiestart. 6.9 Generelle bestemmelser vedrørende eksamen Gruppeprojekt er et krav ved følgende eksamener: Den afsluttende tværfaglige opgave på Kommunikation I og Organisationsteori 1. årsprøven (tværfaglig opgave på Kommunikation II & Research & Formidling II) Kommunikation III Kommunikation IV Gruppeprojekt er tilladt ved følgende eksamener: Innovativt projektarbejde Bachelorprojektet. Ved bachelorprojekt må der dog ikke være flere end to i gruppen. Det er ikke muligt at splitte gruppen op, efter emnebeskrivelsen er godkendt. Gruppestørrelser over to kræver dispensation af faglig leder. En dispensation kan kun begrundes i særlige forhold ved opgaven, ikke i arbejdsmængde eller personlige forhold. Hvis flere studerende er gået sammen om en opgave, skal det tydeligt fremgå, hvem der er ansvarlig for hvad, og de bedømmes hver for sig. Inden for hver eksamenstermin er fastsat en ordinær prøve eller eksamen og højst en re- /sygeeksamen/prøve. En studerende kan højst indstille sig til den samme prøve tre gange. Se pkt

22 En studerende har ikke bestået en eksamen eller forløb, når et af følgende forhold foreligger: - Udeblivelse fra eksamen uden forudgående rettidig afmelding - Forladt eksamen eller afleveret blankt - Resultatet ikke bestået eller karakter under 02. Beståede delprøver og eksamener kan ikke tages om Klage og anke over eksamen Regelgrundlaget for klager og anker over interne og eksterne prøver og eksamener er fastsat i Eksamensbekendtgørelse nr af 16/12/2013. Se Klage- og ankereglerne for yderligere information: Karaktergivningssystemet Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse af nr. 114 af 03/02/ Eksamensbevis og karakterudskrift Eksamensbevis udstedes af studieregistreringen. Af beviset fremgår: Resultater af beståede prøver Praktikophold Titlen på bachelorprojekt Fagbeskrivelser på dansk og engelsk. Studerende, der forlader uddannelsen, kan få udstedt karakterudskrift for gennemførte forløb. Karakterudskrifter kan fås ved henvendelse til Studieregistreringen Merit Ansøgning om overførsel af merit fra andre uddannelser eller dele af uddannelser til kommunikationsuddannelsen behandles af uddannelsesadministrationen i samråd med uddannelsesleder eller andre med faglig indsigt i pågældende fag. Reglerne for merit fremgår af Studieservice: Ansøgning om merit skal indgives skriftligt til uddannelsesadministrationen sammen med dokumentation for den uddannelse, der søges merit på baggrund af. Fristen for indlevering af ansøgning er inden semesterstart på det pågældende semester, der søges merit på. Afslag på merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet. Klagefristen er fire uger. Klagen skal stiles til Kvalifikationsnævnet, men sendes til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 22

23 Kapitel 7 GENERELLE BESTEMMELSER 7.1 Orlovsregler Hovedregel: Orlov kræver altid en begrundet ansøgning. Der kan søges orlov for ét semester ad gangen, og orloven bevilges for et helt semester. I alt kan der søges orlov to gange. Yderligere orlov gives kun i særlige tilfælde. Orlov kan ikke bevilges med tilbagevirkende kraft. Ansøgning om orlov sendes til Uddannelsesadministrationen, dog til Optagelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole hvis det drejer sig om orlov før studiestart. Som hovedregel kræver det ganske særlige grunde at få bevilget orlov før bestået 1. årsprøve. Studiekortet skal senest ved orlovens start sendes til Uddannelsesadministrationen. En orlovsperiode slutter altid ved semestrets udgang. Orlov inden studiestart (udsættelse af studiestart): Gives kun i ganske særlige tilfælde (fx graviditet, sygdom eller værnepligt). Ansøgning sendes til Optagelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Ansøgningen skal være Optagelsen i hænde forud for studiestart. Orlov på 2. semester: Gives kun i ganske særlige tilfælde (fx barsel eller sygdom). En begrundet ansøgning skal være uddannelsesadministrationen i hænde forud for semesterstart på 2. semester. Den studerende skal i orlovsperioden selv holde sig orienteret om praktiksøgning m.v. Orlov på 3. semester (praktikperiode): Kan bevilges efter bestået 1. årsprojekt. Ansøgningen skal være uddannelsesadministrationen i hænde forud for semesterstart på 3. semester. Orlov på semester: Ansøgningen skal være uddannelsesadministrationen i hænde senest 1. april eller 1. oktober for at kunne få virkning fra det kommende semester. Den studerende skal i orlovsperioden selv holde sig orienteret om praktiksøgning m.v. Orlov på 6. semester (praktikperiode): Ansøgningen skal være uddannelsesadministrationen i hænde forud for semesterstart på 6. semester. Orlov på 7. semester: Ansøgningen skal være uddannelsesadministrationen i hænde forud for semesterstart på 7. semester. Barselsfri/orlov: Kan søges, når det ønskes. Der gives op til et års barselsfri. 23

24 Studerende, der har fået bevilget orlov, har krav på en studieplads efter endt orlov, men det kan ikke sikres, at de kan gennemføre uddannelsen efter den studieordning, der var gældende, da de påbegyndte uddannelsen. Studieordningen kan være ændret i orlovsperioden, og selv om der i videst muligt omfang vil være overgangsordninger, kan dette ikke sikres for alle forløb i alle perioder Sygeorlov Kan altid bevilges på baggrund af en gyldig lægeerklæring. Ansøgningen sendes til uddannelsesadministrationen. 7.2 Udformning af ansøgninger Ansøgninger om dispensation eller meritoverførsel mailes til sekretariat@dmjx.dk Ansøgninger skal indeholde følgende oplysninger: Klar identifikation (navn, adresse, studienummer) Dokumentation (eksamensbeviser, fagbeskrivelser, pensum, lægeattest etc.) Klar angivelse af, hvad der ønskes godkendt, eller hvilken bestemmelse, der ønskes dispensation fra. Ved dispensationsansøgninger skal der angives særlige begrundelser. 7.3 Studieaktivitet Ifølge 38 i Adgangsbekendtgørelse nr 223 af 11/03/2014 kan Danmarks Medie- og Journalisthøjskole framelde en studerende uddannelsen, hvis den studerende ikke har været studieaktiv i mindst et år. Studieaktivitet defineres som deltagelse i undervisningen og/eller eksamen. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan dispensere fra kravet om studieaktivitet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 7.4 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft 1. september