i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd"

Transkript

1 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

2

3 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

4

5 Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd 14 3 Velfærdsvurdering og velfærdskontrol 26 4 Det vanskelige møde mellem kontrollant og landmand 32 5 Myndighedernes kontrol af dyrevelfærd 40 6 Øget velfærdskontrol af pelsdyr i Veterinærrejseholdets kampagner vedrørende dyrevelfærd i Dyrevelfærdskontrollens resultater i FAKTA I hvor mange besætninger blev loven ikke overholdt? 76 FAKTA Den danske dyrebestand 2010: antal dyr, antal besætninger og antal slagtede dyr 77 FAKTA Kontrol af trædepudesvidninger hos slagtekyllinger 78 9 tabeller Velfærdskontrol besætninger, transport og slagterier 80 APPENDIKS 1-4 Om aktiviteter i ViD, bestemmelser, kilder og kontakter 108

6 4 Dyrevelfærd i Danmark 2010 forord forord Hermed præsenteres rapporten Dyrevelfærd i Danmark Rapporten giver et indblik i, hvad dyrevelfærd er, og hvordan man arbejder med emnet på universiteter og hos myndighederne. Derudover giver rapporten en oversigt over resultaterne af myndighedernes dyrevelfærdskontrol i Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) har i foråret 2011 fungeret som redaktion i forbindelse med udarbejdelse af rapporten Dyrevelfærd i Danmark 2010, der er sammensat af bidrag fra hhv. Fødevarestyrelsen, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Du kan læse mere om indholdet i rapporten nedenfor. Professor i anvendt etologi Björn Forkman fra Københavns Universitet tager i afsnittet Velfærdsvurdering og velfærdskontrol fat i to begreber, som man hyppigt hører i debatten om dyrevelfærd, nemlig velfærdskontrol og velfærdsvurdering. Begreberne betyder og måler noget forskelligt, men de forveksles ofte. ViD er et samarbejde mellem myndigheder og universiteter, som har til formål at styrke indsatsen på dyrevelfærdsområdet. ViD har siden starten af 2010 haft til opgave at indsamle og formidle viden om dyrevelfærd. Derudover igangsætter ViD hvert år nye projekter på de områder, hvor der især er problemer med dyrevelfærden en indsats, der komplementerer den indsats, der i øvrigt foregår på universiteterne. Du kan læse mere om ViD s aktiviteter i 2010 i rapportens første afsnit Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd. I afsnittet Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd vurderer professor i bioetik Peter Sandøe og kolleger fra Københavns Universitet forskellige opfattelser af dyrevelfærd, og hvordan disse bunder i holdninger hos eksperter og hos befolkningen. Myndighedernes velfærdskontrol kan for nogle landmænd virke grænseoverskridende og være kompleks og svær at forholde sig til. Denne problematik udgør temaet for afsnittet Det vanskelige møde mellem kontrollant og landmand, som er skrevet af ph.d.-studerende Inger Anneberg og kolleger fra Aarhus Universitet. Afsnittet tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, der undersøger samspillet mellem myndigheder og landmænd. Velfærdskontrollens infrastruktur i Danmark beskrives af Fødevarestyrelsen i afsnittet Myndighedernes kontrol af dyrevelfærd. Den omfatter primært den velfærdskontrol, myndighederne foretager i mindst 5 % af alle besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste, samt kontrollen med dyretransporter og på slagterier.

7 forord Dyrevelfærd i Danmark I tekstafsnittet Dyrevelfærdskontrollens resultater i 2010 har Fødevarestyrelsen udvalgt temaer, hvor der i 2010 især var problemer med at overholde lovkravene på dyrevelfærdsområdet. Desuden beskriver tekstafsnittet Øget velfærdskontrol af pelsdyr i 2010 den 100 %-kontrol af pelsdyr, som myndighederne foretog i Hvert år sætter Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold fingrene på dyrevelfærdens særligt ømme områder. Du kan læse mere om deres tematiske kontroller og kampagner i afsnittet Veterinærrejseholdets kampagner vedrørende dyrevelfærd i Samtidig indeholder rapporten en afrapportering af resultaterne af myndighedernes velfærdskontrol i besætninger, under transport og på slagterier i Resultaterne er opgjort i en række tabeller opdelt på dyreart og kontroltype. I rapportens appendikser kan du finde oversigter over Videncenter for Dyrevelfærds aktiviteter i 2010, relevant lovtekst på dyrevelfærdsområdet, kildehenvisninger til tekstafsnittene samt en liste over offentlige dyrevelfærdskontakter. Det er redaktionens håb og ønske, at alle med interesse og virke inden for dyrevelfærd vil få nyttig information af rapporten, og at den giver lyst til at læse mere om dyrevelfærd generelt og om Videncenter for Dyrevelfærds arbejde på Fødevarestyrelsens hjemmeside: For god orden skyld skal redaktionen gøre opmærksom på, at de bidrag til rapporten, som er udarbejdet af eksterne bidragydere, er udtryk for forfatternes meninger, og at bidragene ikke nødvendigvis også afspejler Fødevarestyrelsens synspunkter. Rapportens faktasider sætter bl.a. fokus på, hvor stor en andel af de kontrollerede besætninger der ikke overholdt lovkravene på dyrevelfærdsområdet, samt på myndighedernes kontrol af trædepudesvidninger hos slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen, Videncenter for Dyrevelfærd

8 6 Dyrevelfærd i Danmark 2010 året, der gik, i vid 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd

9 året, der gik, i vid Dyrevelfærd i Danmark Hvordan har dyrevelfærden det egentlig i og uden for Danmark? Går det fremad? Forskes der nok i emner, som virkelig betyder noget for dyrenes velfærd? Disse og andre spørgsmål vil Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) være med til at give danskerne et godt bud på. Af Videncenter for Dyrevelfærds sekretariat ViD blev etableret i begyndelsen af 2010 efter et politisk ønske om en samlet enhed, der indsamler og formidler viden om dyrevelfærd. ViD finansieres af en særlig bevilling til dyrevelfærd på finansloven for perioden sættes i gang i videncenterets regi. ViD s daglige drift varetages af sekretariatet, som er placeret i Fødevarestyrelsen. De fast tilknyttede medarbejdere i sekretariatet er alle ansat i Fødevarestyrelsen. Videncenter for Dyrevelfærd et samarbejde mellem myndigheder og forskere I ViD arbejder myndigheder og universiteter sammen om at samle og gøre viden om dyrevelfærd mere tilgængelig for politikere, landmænd og den bredere befolkning. Videncenteret støtter og igangsætter desuden forskning på dyrevelfærdsområdet. Se listen over ViD s aktiviteter i 2010 i Appendiks 1. Sådan er Videncenter for Dyrevelfærd organiseret ViD ledes af en styregruppe, som bl.a. består af Fødevarestyrelsens veterinærdirektør, kontorchefen for Justitsministeriets dyrevelfærdskontor og institutledere ved Aarhus og Københavns universiteter (se faktaboks). Styregruppen træffer de overordnede beslutninger om, hvilke indsatsområder videncenteret skal fokusere på, og hvilke projekter der skal ViD s projektgruppe organiserer oplæg til projekter, som godkendes af styregruppen. Selve gennemførelsen af projekter, der sættes i gang i ViD's regi, varetages af projektlederne for de enkelte projekter og sker i samarbejde med øvrige relevante projektdeltagere, herunder en kontaktperson fra ViD s sekretariat. Desuden administrerer og varetager projektgruppen arbejdet med at indsamle og formidle viden om dyrevelfærd. I projektgruppen er der et tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet og dyrevelfærdsforskere ved Aarhus og Københavns universiteter. Gruppen består af sekretariatsmedarbejderne i ViD, to forskningsledere fra hvert af de to universiteter samt en fuldmægtig fra Justitsministeriet. ViD s referencegruppe består af repræsentanter fra videncenterets primære interessenter, heriblandt landbrugserhvervets organisationer, dyreværnsorganisationer, Rigspolitiet og

10 8 Dyrevelfærd i Danmark 2010 året, der gik, i vid Hvad er formålet med Videncenter for Dyrevelfærd og hvordan opfyldes det? Dyrlægeforeningen. Formålet med referencegruppen er høring og sparring omkring behov og ønsker for ViD s arbejde. ViD s formål er at bidrage til forbedring af dyrevelfærden i Danmark. Det gør ViD ved at: Skabe en vidensplatform, der samler og formidler viden om dyrevelfærd. Denne viden kan stamme fra forskning, fra myndighedernes kontrol med dyrevelfærd og fra de af landbrugserhvervets data, som vedrører dyrevelfærd. Skabe et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden i Danmark og sammenligne med andre lande i og uden for EU, både hvad angår dyrevelfærdskontrol, lovgivning, særregler og data fra landbrugserhvervet. Støtte forsknings- og udviklingsprojekter inden for dyrevelfærd på identificerede problemområder. Afholde en årlig konference, hvor viden om dyrevelfærd formidles. Det vil bl.a. andt andet dreje sig om resultater fra de forsknings- og udviklingsprojekter, som udføres i regi af ViD's regi. Formidling af viden om dyrevelfærd Der har ikke hidtil eksisteret en samlet enhed en videnplatform som skaber et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden i Danmark. Med ViD er en sådan videnplatform blevet en realitet. ViD formidler sin indsamlede viden om dyrevelfærd via følgende kanaler: ViD s hjemmeside, som ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Videncenter_for_dyrevelfaerd/Sider/Forside.aspx En årlig konference En årlig rapport om dyrevelfærd i Danmark Hvem sidder i Videncenter for Dyrevelfærds styregruppe? Under ViD er der nedsat en styregruppe, som træffer de overordnede beslutninger om, hvilke indsatsområder videncenteret skal fokusere på, og hvilke projekter der skal sættes i gang i videncenterets regi. Per Henriksen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Christian Strøyer, souschef og leder af dyrevelfærdsteamet i Fødevarestyrelsen Hans Henrik Dietz, institutleder ved Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Klaus Lønne Ingvartsen, institutleder ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Jens Teilberg Søndergaard, kontorchef i dyrevelfærdskontoret, Justitsministeriet. Fra juni 2011: Kontorchef, Rikke Freil Laulund Åbningskonference i november 2010 Den 18. november 2010 afholdt ViD sin åbningskonference på Clarion Hotel Copenhagen. Godt 100 personer deltog, heriblandt fødevareminister Henrik Høegh og justitsminister Lars Barfoed. Desuden var der en række dyrevelfærdsforskere fra universiteterne blandt deltagerne samt repræsentanter fra bl.a. landbrugsorganisationerne, Den Danske Dyrlægeforening, Rigspolitiet og dyreværnsorganisationerne. Temaet for åbningskonferencen var Velfærdsvurdering versus velfærdskontrol. Ud over taler fra både fødevareministeren og justitsministeren var der følgende indlæg på kongressen: Welfare Quality velfærdsvurdering med fokus på dyret ved professor Björn Forkman Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd ved ph.d.-studerende Sine Norlander Andreasen

11 året, der gik, i vid Dyrevelfærd i Danmark Når Veterinærrejseholdet sætter fokus på dyrevelfærd ved embedsdyrlæge Stig Jessen Samspil mellem myndigheder og landmænd konflikter og dilemmaer ved ph.d.-studerende Inger Anneberg Kan velfærd måles automatisk? ved seniorforsker Lene Munksgaard Hvad med forbrugeren? ved professor Peter Sandøe På konferencen var der desuden posterpræsentationer af de projekter, som blev sat i gang i ViD's regi i 2010 (se tabel 1). Du kan læse mere om ViD s åbningskonference og se posterne med igangsatte projekter i 2010 på: AAbningskonference_november_2010/Sider/Forside.aspx Dyrevelfærdsrapporten med ViD som redaktør Siden 5 %-kontrollen med dyrevelfærd blev indført tilbage i 2004, har Fødevarestyrelsen årligt udgivet en rapport med kontrollens resultater. Resultaterne for 2008 og 2009 blev ekstraordinært slået sammen i én rapport, som udkom i efteråret Rapporten for 2008/2009 udkom i en nytænkt form med bl.a. temaer og faktasider, og Videncenter for Dyrevelfærd var for første gang redaktør på rapporten. ViD har i foråret 2011 fungeret som redaktion i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport Dyrevelfærd i Danmark Rapporten er sammensat af bidrag fra hhv. Fødevarestyrelsen, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. ViD forventes at varetage redaktørrollen på kommende dyrevelfærdsrapporter. Åbningskonference Fødevareminister Henrik Høegh og justitsminister Lars Barfoed åbnede officielt Videncenter for Dyrevelfærd den 18. november 2010, mens daværende veterinærdirektør Jan Mousing var dagens konferencier. (Foto: Fødevarestyrelsen).

12 10 Dyrevelfærd i Danmark 2010 året, der gik, i vid Projekter igangsat under Videncenter for Dyrevelfærd i 2010 I 2010 satte ViD en række projekter i gang på dyrevelfærdsområdet. Projekterne ligger alle inden for følgende tre hovedtemaer: Kortlægning af dyrevelfærden i Danmark velfærdsstatus og udvikling af et dyrevelfærdsindeks Forbedring af dyrevelfærdskontrollen Forbedring af dyrevelfærden i Danmark ViD s styregruppe udvalgte syv projekter til igangsættelse i Styregruppen udvalgte de syv projekter blandt i alt 14 forskellige projektforslag inden for de tre temaer. De syv igangsatte projekter, som alle vil blive afsluttet i løbet af 2011, er beskrevet i tabel 1. Hvad sker der i Videncenter for Dyrevelfærd i 2011? 2010 var fyldt med aktiviteter i ViD. Nogle af aktiviteterne vedrørte selve opstarten af videncenteret, mens andre handlede om at sætte projekter i gang, udarbejde dyrevelfærdsrapport og afholde konferencen. Også 2011 er et år fyldt med aktiviteter i ViD: Projekter: I alt seks projekter har styregruppen valgt at sætte i gang i Projekterne falder ind under følgende temaer: 1) Dyrevelfærdsøkonomi, 2) Metoder til måling af dyrevelfærd og 3) Sygdom og dødelighed. Projekterne er beskrevet i tabel 2. Nulpunktsundersøgelse: Fra politisk side er det besluttet at igangsætte en såkaldt nulpunktsundersøgelse i ViD's regi. Formålet er at få et overblik over, hvor mange danske svineproducenter der ikke opfylder de dyrevelfærdsmæssige krav til hold af svin. Nulpunktsundersøgelsen vil i modsætning til 5 %-kontrollen blive gennemført som en stikprøveundersøgelse af en række tilfældigt udvalgte svinebesætninger, der er repræsentative for den danske svineproduktion. Undersøgelsen vil give et objektivt billede 1 af dyrevelfærdsmæssige overtrædelser i svinebesætninger. Du kan læse Fødevareministeriets pressemeddelelse om nulpunktsundersøgelsen på Dyrevelfærdsrapport: ViD har i foråret 2011 fungeret som redaktion i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport "Dyrevelfærd i Danmark 2010". Rapporten er sammensat af bidrag fra hhv. Fødevarestyrelsen, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Konference: Den 2. november 2011 afholder ViD sin årlige konference på Clarion Hotel Copenhagen. Temaet for konferencen er Markedsdrevet dyrevelfærd. Der vil blive udsendt invitationer til ViD s primære interessenter. Desuden vil der være begrænset åben tilmelding for øvrige interesserede. Udbygning af hjemmesiden: ViD s sider ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Disse sider udbygges løbende med mere information om dyrevelfærd generelt og om ViD s aktiviteter. Videnopsamling internationalt: I 2011 vil ViD fortsætte den løbende proces med at indsamle viden om dyrevelfærd i lande i og uden for EU. Der vil fx være tale om data fra myndighedskontrollen, data fra erhvervet og viden om produktionsforholdene i andre lande samt viden fra international forskning. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med den indsamlede viden.

13 året, der gik, i vid Dyrevelfærd i Danmark Tabel 1 Projekter igangsat i regi af Videncenter for Dyrevelfærd i 2010 Projekttitel formål Projektansvarlig institution Databaser potentialer for dyrevelfærdsvurdering At etablere en samlet oversigt over danske databaser med data relevante for vurdering af dyrevelfærd samt at give en kvalitativ vurdering af deres egnethed til vurdering af dyrevelfærd. Københavns Universitet og Fødevarestyrelsen Identifikation af sobesætninger med dyrevelfærdsproblemer på basis af eksisterende centrale databaser og data fra effektivitetskontrollen At foretage en detaljeret analyse af hvor meget information der kan trækkes ud af eksisterende data samt effektivitetskontroldata i forskellige typer af danske sobesætninger. Aarhus Universitet Brug af rutinemæssigt indsamlede data fra klovbeskæring til vurdering af det generelle niveau af dyrevelfærd i malkekvægsbesætninger At undersøge om rutinemæssig registrering af klovlidelser kan bruges til at udpege malkekvægsbesætninger med generelle dyrevelfærdsmæssige problemer. Aarhus Universitet Overfladetemperatur som velfærdsindikator hos svin At undersøge mulighederne for anvendelse af overfladetemperatur hos søer som redskab til tidlig identifikation af sygdom og som velfærdsindikator. Aarhus Universitet Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd At undersøge hvordan landmænd opfatter og prioriterer tiltag for at forhindre trædepudesvidninger, samt hvordan lovgivningen på området opfattes af landmænd, og hvor meget den fylder i hverdagen. Københavns Universitet Afdækning af dyrevelfærdsmæssige problemer ved bedøvelse og slagtning af slagtekyllinger At belyse de dyrevelfærdsmæssige forhold og eventuelle problemer på danske fjerkræslagterier herunder hvor langt fjerkræslagterierne er nået i forhold til at opfylde kravene i den nye forordning. Fødevarestyrelsen Egenkontrol af dyrevelfærd At undersøge hvilke barrierer implementering af egenkontrollen med dyrevelfærd vil støde imod hos danske landmænd, samt hvilken betydning implementering af egenkontrol vil få for forbrugernes tillid til, at dyrevelfærden er i orden. Københavns Universitet

14 12 Dyrevelfærd i Danmark 2010 året, der gik, i vid Tabel 2 Projekter til igangsættelse i regi af Videncenter for Dyrevelfærd i 2011 Projekttitel formål Projektansvarlig institution Sammenhængen mellem økonomi og dyrevelfærd på besætningsniveau At undersøge sammenhængene mellem økonomi og dyrevelfærd på besætningsniveau og analysere, om der findes et økonomisk optimalt niveau af dyrevelfærd i landbruget. Københavns Universitet Validering samt kvalitets- og fremtidssikring af velfærdsregistreringer i svinebesætninger At etablere en metode til løbende at validere myndighedernes velfærdskontrollanter både mht. hvor enige de er, og mht. hvor præcist de vurderer, at der hhv. forekommer overtrædelser (sensitivitet) og ikke forekommer overtrædelser (specificitet) af dyrevelfærdsbestemmelserne i en besætning. Københavns Universitet Velfærdsøkonomiske konsekvenser af halthed og trædepudesvidninger hos slagtekyllinger i Danmark At afdække de væsentligste årsager til trædepudesvidninger hos slagtekyllinger i Danmark samt konsekvenserne for kyllingernes velfærd og produktionsøkonomien. Københavns Universitet Udsætterkøers velfærd og transportegnethed At 1) undersøge om transport af køer kan medføre halthed hos køer, der går normalt, 2) undersøge om milde haltheder kan forværres ved transport og 3) identificere risikofaktorer for, at halthed opstår eller forværres i forbindelse med transport. Aarhus Universitet Halthed og lemmelidelser hos søer på friland At bestemme forekomsten af samt at identificere og kvantificere risikofaktorer for halthed og lemmelidelser hos udegående søer. Aarhus Universitet Udpegning af svinebesætninger med bemærkninger ud fra en helhedsorienteret velfærdsvurdering. At undersøge hvor god en bred velfærdsvurdering inspireret af Welfare Quality konceptet er til at udpege de svinebesætninger, som aktuelt får anmærkninger ud fra myndighedernes aktuelle tjekliste. Aarhus Universitet

15 året, der gik, i vid Dyrevelfærd i Danmark Dyrevelfærd på dagsordenen Deltagerne ved Videncenter for Dyrevelfærds åbningskonference omfattede bl.a. repræsentanter fra myndighederne, universiteterne, landbrugserhvervet og dyreværnsorganisationerne (Foto: Fødevarestyrelsen).

16 14 Dyrevelfærd i Danmark 2010 definitioner og holdninger 2 Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd

17 definitioner og holdninger Dyrevelfærd i Danmark En stillingtagen til, hvad der er god dyrevelfærd for landbrugets produktionsdyr, bygger ideelt set ikke kun på biologisk indsigt, der indgår også etiske holdninger. Samtidig er der grund til at tro, at forskellige grupper ikke vil være enige, når det kommer til en diskussion af disse holdninger. I denne artikel vil vi fokusere på forskellige opfattelser af dyrevelfærd, og hvorledes disse bunder i holdninger hos eksperter og hos befolkningen. Vi vil indlede med en diskussion af, hvad der skal forstås ved et godt dyreliv. Dernæst vil vi gøre rede for, hvordan man forsøger at indfange begrebet dyrevelfærd i form af en række kriterier, som kan danne grundlag for videnskabelige målinger. Endelig vil vi præsentere viden om befolkningens syn på begrebet dyrevelfærd og om, i hvilket omfang og på hvilken måde folk i deres egenskab af forbrugere er villige til at betale for god dyrevelfærd. Af Peter Sandøe, Tove Christensen, Björn Forkman og Jesper Lassen, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 1 Begrebet dyrevelfærd har sine rødder i en offentlig diskussion af, hvordan landbrugsdyrene bliver behandlet i den moderne intensive produktion af kød, mælk og æg. Et vigtigt afsæt for den diskussion var Ruth Harrisons bog Animal machines: The new factory farming industry fra I bogen beskrives fx hold af høns i små bure (burhøns), fiksering af drægtige søer og hold af kalve i små bokse (tremmekalve). Livet på industrilandbruget, skrev hun, drejer sig udelukkende om at skabe profit, og dyrene ses udelukkende som redskaber til at konvertere foder til kød eller andre salgbare produkter. Bogen, som var illustreret med sort-hvide fotos af de forskellige produktionssystemer, gav anledning til kraftige reaktioner i den britiske offentlighed og fik den britiske regering til at nedsætte den såkaldte Brambell Committee (opkaldt efter komiteens formand, professor Roger Brambell). Denne komité kom med en række anbefalinger, som har været toneangivende for hele den europæiske udvikling inden for området dyrevelfærd: Brambell-komiteens toneangivende anbefalinger For det første konkluderede komiteen, at husdyrene er følende væsener, som kan lide under den måde, de bliver brugt og holdt på i landbrugsproduktionen. For det andet konkluderede den, at for at vurdere dyrenes forhold er der brug for biologisk videnskab. Komiteen understregede, at særligt studiet af dyrs adfærd er et vigtigt grundlag for vurdering af dyrevelfærd. Sidst, men ikke mindst blev det konkluderet, at de pågældende dyr har adfærdsmæssige behov, som ikke kan tilfredsstilles i en række af de gængse produktionssystemer, og at en manglende tilfredsstillelse af de adfærdsmæssige behov vil medføre lidelser hos dyrene. Efterfølgende er der blevet etableret forskning i dyrevelfærd med særligt fokus på dyreadfærd, først i Storbritannien og resten af det nordvestlige Europa og efterhånden i det meste af verden. Der er, især i Europa, løbende blevet gennemført lovgivning baseret på videnskabelig rådgivning, som forbyder produktionssystemer, der ikke opfylder dyrenes

18 16 Dyrevelfærd i Danmark 2010 definitioner og holdninger adfærdsmæssige behov. Således er burhøns, fikserede søer og tremmekalve i dag forbudt eller under afvikling i hele EU. Der er dog i stigende grad debat og usikkerhed om, hvor langt man skal gå for at sikre landbrugsdyrenes velfærd. Mens så godt som alle i dag, i hvert fald i EU, kan blive enige om, at det er en god idé at forbyde produktionssystemer, hvor dyrene har meget begrænsede udfoldelsesmuligheder, er der en voksende usikkerhed med hensyn til mål og midler i den videre udvikling. Hvad der skal til, for at dyrenes velfærd er god, er der ikke enighed om. Drejer det sig alene om at undgå smerte og anden form for lidelse og ubehag, eller kan man også tale om, at dyrene skal opleve positiv velfærd, og hvad består denne i givet fald i? Disse diskussioner vil vi komme nærmere ind på i de følgende to afsnit af artiklen. Hvad angår midlerne, er der to centrale diskussioner, som kører. Den ene drejer sig om, hvorvidt det er tilstrækkeligt at fokusere på de rammer, dyrene lever under deres miljø eller om man i vurderingen af dyrevelfærd i stigende grad skal se på, hvordan dyrene selv faktisk har det, og dermed i vurderingen af dyrevelfærden inddrage landmandens evne til at få dyrene til at klare sig godt, fx ved at undgå sygdomme og holde en lav dødelighed, uanset de rammer, dyrene holdes i. Den anden diskussion drejer sig om, hvor langt man kan og bør gå med lovgivning i en verden, hvor animalske produkter bliver solgt på et internationalt marked med fri bevægelighed på tværs af grænser og tilhørende lovgivning. Disse to diskussioner vil vi komme nærmere ind på i artiklens tre sidste afsnit. Hvad forstås der ved det gode dyreliv? For at kunne finde ud af, hvor godt eller dårligt dyrene har det, må man som udgangspunkt gøre sig klart, hvad det vil sige, at dyr har det mere eller mindre godt. At have det godt er nærmest pr. definition noget værdifuldt. Definitionen af det gode dyreliv vil derfor udtrykke, hvad vi bør stræbe efter, hvis vi ønsker at give dyrene nogle gode forhold. Retter man blikket mod den filosofiske tradition, viser det sig, at der gennem tiden er blevet formuleret ikke ét, men flere indbyrdes uforenelige bud på, hvad der er kendetegnende for et godt liv. Disse bud er udviklet i forbindelse med diskussionen af, hvad der kan siges at være et godt menneskeliv; men da mennesket ret beset er et dyr blandt flere, er det ikke urimeligt at tage de forståelser, der gælder for det gode menneskeliv, som udgangspunkt for undersøgelsen af det gode dyreliv. Man kan groft sagt skelne mellem tre tilgange: Hedonisme: Kendetegnende for et godt liv er tilpas mange af de stimulerende, behagelige og lykkelige oplevelser og tilpas få af de frustrerende, ubehagelige og smertefulde oplevelser. Selvfølgelig vil registeret af følelser og oplevelser variere mellem de forskellige arter, men der er al mulig grund til at formode, at mange dyr (i hvert fald alle hvirveldyr) har oplevelser af såvel positiv som negativ karakter. Præferenceteorien: At opnå et godt liv betyder, at man opnår det, som man ønsker eller på anden måde stræber efter. Dyr har formodentlig i langt mindre grad end mennesker bevidste ønsker og planer, men det er lige så klart, at de stræber efter at nå forskellige mål, og at nogle former for stræben er mere vedholdende end andre. Perfektionisme: For at opnå et godt liv skal man realisere væsentlige artsspecifikke potentialer. Det afgørende er ikke at have det godt, men at gøre det godt. Til grund for synspunktet ligger den udbredte, men også kontroversielle antagelse, at dyr har en relativt veldefineret natur, på grund-

19 definitioner og holdninger Dyrevelfærd i Danmark lag af hvilken der kan defineres målsætninger for, hvad der skal til for at leve et vellykket liv. I mange sammenhænge vil de tre tilgange give det samme svar på, hvad der skal til, for at et dyr (eller menneske) lever et godt liv. Positive oplevelser vil tit følge med, når man opnår det, man stræber efter, og i øvrigt formår at leve et naturligt liv, og omvendt får man det typisk dårligt, hvis ens ønsker ikke bliver opfyldt, og man ikke udnytter sine naturlige potentialer. Der kan dog sagtens tænkes situationer, hvor de tre tilgange giver forskellige svar. Således kan kampe om rangorden høre med til et naturligt liv og derfor indgå i en perfektionistisk vision om et godt dyreliv, mens det ud fra en hedonistisk tankegang anses for at være bedre for dyrene at forhindre dem i at udkæmpe smertefulde kampe, fx ved gennem kastration at dæmpe handyrs aggression. Tilsvarende kan opfyldelse af ønsker, fx om rigelige mængder af nærende føde, føre til ubehagelige oplevelser og sygdom på lidt længere sigt. I dyreværnslovgivningen og hos de fleste forskere inden for dyrevelfærd er det den hedonistiske tankegang, der dominerer. Ofte formuleres det hedonistiske synspunkt negativt: Målet er at undgå, at dyrene føler smerte eller på anden måde lider. Det er dog svært at forestille sig, at man ikke i praksis vil tillægge de positive oplevelser nogen vægt. Ellers ville aflivning altid være at betragte som en velfærdsfremmende foranstaltning, da man ikke kan tænke sig et dyreeller menneskeliv, uden at der følger en vis portion smerte eller ubehag med. Netop vægten af og synet på positiv velfærd kan give anledning til uenigheder og dilemmaer, som vi skal forsøge at illustrere med køer på græs som eksempel. Burhøns Hold af æglæggende høner i sådanne små bure uden mulighed for at skrabe og lægge æg i en rede er forbudt i hele EU fra 31. december 2011 (Foto: Tommy Wølk).

20 18 Dyrevelfærd i Danmark 2010 definitioner og holdninger En begejstret ko? Billedet stammer fra den dag i april 2010, hvor de økologiske køer blev lukket på græs. (Foto: Økologisk Landsforening). Lykkelige dyr? Køer på græs De fleste af os har nok billedet af en ko som et relativt flegmatisk dyr. Når man møder koen, ligger den typisk ned og tygger drøv, eller den står og glor på én, men der er ikke noget, som tyder på forekomsten af voldsomme følelser. Det billede har de økologiske mælkeproducenter dog fået rokket alvorligt ved. Hvert år i april bliver der afholdt en såkaldt Økodag, hvor alle de økologiske køer bliver lukket på græs på slaget 12. Her springer og danser køerne ud over markerne med løftede haler, når de for øjnene af tusindvis af fremmødte tilskuere bliver sluppet fri. Dyrenes tegn på begejstring er, skal man tro medierapporterne, på højde med den begejstring, som en typisk dansker ifølge reklamerne viser, når hun eller han har vundet den store lottogevinst. Så køer kan tilsyneladende opleve stærk momentan lykke. Spørger man eksperter i dyreadfærd og dyrevelfærd, om der er grund til at tro, at køerne rent faktisk er begejstrede, eller om der blot er tale om en projektion af menneskelige følelser, såkaldt antropomorfisme, svarer de nogenlunde samstemmende noget i stil med følgende:

DEFINITIONER OG HOLDNINGER Dyrevelfærd i Danmark 2010

DEFINITIONER OG HOLDNINGER Dyrevelfærd i Danmark 2010 15 En stillingtagen til, hvad der er god dyrevelfærd for landbrugets produktionsdyr, bygger ideelt set ikke kun på biologisk indsigt, der indgår også etiske holdninger. Samtidig er der grund til at tro,

Læs mere

Københavns Universitet. Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd Sandøe, Peter; Christensen, Tove; Forkman, Björn; Lassen, Jesper

Københavns Universitet. Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd Sandøe, Peter; Christensen, Tove; Forkman, Björn; Lassen, Jesper university of copenhagen Københavns Universitet Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd Sandøe, Peter; Christensen, Tove; Forkman, Björn; Lassen, Jesper Published in: Dyrevelfærd i Danmark 2010 Publication

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Dyrevelfærd i Danmark. Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012

Dyrevelfærd i Danmark. Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012 2013 Dyrevelfærd i Danmark Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012 2013 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 TEMA Positiv

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER

RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB VERSITET UNI PROJEKTGRUPPE Hans Houe KU-LIFE Tina Birk Jensen ViD-Fødevarestyrelsen Tine Rousing, Jan Tind

Læs mere

Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt

Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Fotos: Sine Norlander Andreasen Dias 1 Åbningskonference, Videncenter for Dyrevelfærd (ViD), 18. november 2010 Sine Norlander

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016 UNDERVISNING I DYREVELFÆRD PÅ LANDBRUGSUDDANNELSEN HVORDAN FORMES DE KOMMENDE LANDMÆNDS SYN PÅ DYREVELFÆRD? INGER ANNEBERG, PETER SANDØE OG JESPER LASSEN, KØBENHAVNS VID S KONFERENCE - 17. NOVEMBER 2016

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd

Økologi og dyrevelfærd Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem

Læs mere

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ændring

Læs mere

Dyrevelfærd i Danmark. Videncenter for Dyrevelfærd

Dyrevelfærd i Danmark. Videncenter for Dyrevelfærd 2011 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2011 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik i Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) 06 FAKTA ViD-projekter Databaser

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden: NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRDS KONFERENCE 2. NOVEMBER 2011 FIRST HOTEL COPENHAGEN 2 FORORD Velkommen til Videncenter for Dyrevelfærds (ViD) konference 2011 med temaet Markedsdrevet

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin 2008/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Dyrevelfærdskontoret, j.nr. 2008-5400-0009 Fremsat den 28. januar 2009 af justitsministeren

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og

Læs mere

Transportegnethed hos svin

Transportegnethed hos svin Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin

Læs mere

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer November 2010 Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer v/ Inger Anneberg, journalist, master i sundhedsantropologi Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrbiologi-

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen

Læs mere

Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer

Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer 1 Formidlingstekst til Informations Ph.d. Cup 2014 af Inger Anneberg Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer Vi kører op ad en grusvej, hvor vandpytter og mudder er hårde af frost og ind på gårdspladsen

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:

Læs mere

Hvad er god dyrevelfærd? Forbrugeres forestillinger om og forventninger til dyrevelfærd i fødevareproduktionen

Hvad er god dyrevelfærd? Forbrugeres forestillinger om og forventninger til dyrevelfærd i fødevareproduktionen Hvad er god dyrevelfærd? Forbrugeres forestillinger om og forventninger til dyrevelfærd i fødevareproduktionen Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi jlas@ifro.ku.dk Dyreetisk Råd: 100

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

Et samlet mål for dyrevelfærd?

Et samlet mål for dyrevelfærd? Et samlet mål for dyrevelfærd? Udfordringer ved at bruge aggregerede velfærdsmål til at finde ud af, hvordan dyrene har det i de danske husdyrbesætninger, belyses i denne artikel gennem velfærdsvurderinger

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

POSITIV VELFÆRD Dyrevelfærd i Danmark 2013

POSITIV VELFÆRD Dyrevelfærd i Danmark 2013 13 God dyrevelfærd er ikke det samme som fravær af smerte og andre negative oplevelser. For at give et fuldstændigt billede af et dyrs velfærd er man også nødt til at inddrage forekomsten af glæde, behag

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN

Læs mere

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15.

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Projektgruppe: Stig Jessen Veterinærrejseholdet, Projektleder Lisbeth Jørgensen, Vet. Nord Signe Balslev Vet. Øst.

Læs mere

Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin

Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin ViD-konference den 17. november 2016 Veterinærdirektør Per Henriksen Veterinærforlig II Styrket dyrevelfærd Udvikling af et dyrevelfærdsindeks,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Velfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger

Velfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd

Læs mere

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. november 2010 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2010-5410-0093 Dok.: CWS41266 Samlenotat

Læs mere

Høringssvar til : Forslag til lov om ændring af lov om hunde. Hundelovens formål er at beskytte mennesker mod hunde.

Høringssvar til : Forslag til lov om ændring af lov om hunde. Hundelovens formål er at beskytte mennesker mod hunde. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringssvar til : Forslag til lov om ændring af lov om hunde. Hundelovens formål er at beskytte mennesker mod hunde.

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

HESTENS STATUS I DEN DYREETISKE DISKUSSION. Peter Sandøe IPH, FØI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE

HESTENS STATUS I DEN DYREETISKE DISKUSSION. Peter Sandøe IPH, FØI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE HESTENS STATUS I DEN DYREETISKE DISKUSSION Peter Sandøe IPH, FØI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE PROBLEMFORMULERING Der er i vores del af verden gennem de seneste godt 50 år sket dramatisk ændringer

Læs mere

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 2015 DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 FORORD 3 1 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 4 FAKTA ViDs konference 2014 6 FAKTA Sådan er ViD organiseret 8

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015 Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015-1 - Formålet med denne rapport er på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes indsats overfor herreløse katte at udlede

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

Vidensoverførsel - fra lab til landmand

Vidensoverførsel - fra lab til landmand Vidensoverførsel - fra lab til landmand Christian Fink Hansen Institut for Produktionsdyr og Heste Produktion og Sundhed cfh@life.ku.dk Dias 1 Disposition Hvem er jeg? Baggrund, barrierer og problemer

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve. 18-04-2016 J. nr.: 2014-11-60-00087 Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015

Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015 Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sekretariatet orienterer 3. Bestyrelsens arbejde i 2015 4. Årsrapport 5. Symposium 2015 6. Kendskab

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD?

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet SLIDE

Læs mere

Vedr. anmodning om udtalelse vedrørende rituelle slagtninger.

Vedr. anmodning om udtalelse vedrørende rituelle slagtninger. Det Dyreetiske Råd Grønnegårdsvej 8 Telefon: 3528 3075 1870 Frederiksberg C Fax: 3528 3022 email: sbc@kvl.dk 16. marts 2005 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Att.: kontorchef Anne Tønnes Slotsholmsgade

Læs mere

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik

Læs mere

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 143 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ophævelse af revisionsbestemmelse) 1 I lov nr. 173 af

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Lærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd

Lærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Tema: Dyrevelfærd 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Justitsministeriet. Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den. artikler om lange transporter af svin, som blev bragt i

Justitsministeriet. Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den. artikler om lange transporter af svin, som blev bragt i 07-02-07 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 31. januar 2007 Dok.: JAU40445 Dyrevelfærdskontoret Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere