i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd"

Transkript

1 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

2

3 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

4

5 Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd 14 3 Velfærdsvurdering og velfærdskontrol 26 4 Det vanskelige møde mellem kontrollant og landmand 32 5 Myndighedernes kontrol af dyrevelfærd 40 6 Øget velfærdskontrol af pelsdyr i Veterinærrejseholdets kampagner vedrørende dyrevelfærd i Dyrevelfærdskontrollens resultater i FAKTA I hvor mange besætninger blev loven ikke overholdt? 76 FAKTA Den danske dyrebestand 2010: antal dyr, antal besætninger og antal slagtede dyr 77 FAKTA Kontrol af trædepudesvidninger hos slagtekyllinger 78 9 tabeller Velfærdskontrol besætninger, transport og slagterier 80 APPENDIKS 1-4 Om aktiviteter i ViD, bestemmelser, kilder og kontakter 108

6 4 Dyrevelfærd i Danmark 2010 forord forord Hermed præsenteres rapporten Dyrevelfærd i Danmark Rapporten giver et indblik i, hvad dyrevelfærd er, og hvordan man arbejder med emnet på universiteter og hos myndighederne. Derudover giver rapporten en oversigt over resultaterne af myndighedernes dyrevelfærdskontrol i Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) har i foråret 2011 fungeret som redaktion i forbindelse med udarbejdelse af rapporten Dyrevelfærd i Danmark 2010, der er sammensat af bidrag fra hhv. Fødevarestyrelsen, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Du kan læse mere om indholdet i rapporten nedenfor. Professor i anvendt etologi Björn Forkman fra Københavns Universitet tager i afsnittet Velfærdsvurdering og velfærdskontrol fat i to begreber, som man hyppigt hører i debatten om dyrevelfærd, nemlig velfærdskontrol og velfærdsvurdering. Begreberne betyder og måler noget forskelligt, men de forveksles ofte. ViD er et samarbejde mellem myndigheder og universiteter, som har til formål at styrke indsatsen på dyrevelfærdsområdet. ViD har siden starten af 2010 haft til opgave at indsamle og formidle viden om dyrevelfærd. Derudover igangsætter ViD hvert år nye projekter på de områder, hvor der især er problemer med dyrevelfærden en indsats, der komplementerer den indsats, der i øvrigt foregår på universiteterne. Du kan læse mere om ViD s aktiviteter i 2010 i rapportens første afsnit Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd. I afsnittet Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd vurderer professor i bioetik Peter Sandøe og kolleger fra Københavns Universitet forskellige opfattelser af dyrevelfærd, og hvordan disse bunder i holdninger hos eksperter og hos befolkningen. Myndighedernes velfærdskontrol kan for nogle landmænd virke grænseoverskridende og være kompleks og svær at forholde sig til. Denne problematik udgør temaet for afsnittet Det vanskelige møde mellem kontrollant og landmand, som er skrevet af ph.d.-studerende Inger Anneberg og kolleger fra Aarhus Universitet. Afsnittet tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, der undersøger samspillet mellem myndigheder og landmænd. Velfærdskontrollens infrastruktur i Danmark beskrives af Fødevarestyrelsen i afsnittet Myndighedernes kontrol af dyrevelfærd. Den omfatter primært den velfærdskontrol, myndighederne foretager i mindst 5 % af alle besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste, samt kontrollen med dyretransporter og på slagterier.

7 forord Dyrevelfærd i Danmark I tekstafsnittet Dyrevelfærdskontrollens resultater i 2010 har Fødevarestyrelsen udvalgt temaer, hvor der i 2010 især var problemer med at overholde lovkravene på dyrevelfærdsområdet. Desuden beskriver tekstafsnittet Øget velfærdskontrol af pelsdyr i 2010 den 100 %-kontrol af pelsdyr, som myndighederne foretog i Hvert år sætter Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold fingrene på dyrevelfærdens særligt ømme områder. Du kan læse mere om deres tematiske kontroller og kampagner i afsnittet Veterinærrejseholdets kampagner vedrørende dyrevelfærd i Samtidig indeholder rapporten en afrapportering af resultaterne af myndighedernes velfærdskontrol i besætninger, under transport og på slagterier i Resultaterne er opgjort i en række tabeller opdelt på dyreart og kontroltype. I rapportens appendikser kan du finde oversigter over Videncenter for Dyrevelfærds aktiviteter i 2010, relevant lovtekst på dyrevelfærdsområdet, kildehenvisninger til tekstafsnittene samt en liste over offentlige dyrevelfærdskontakter. Det er redaktionens håb og ønske, at alle med interesse og virke inden for dyrevelfærd vil få nyttig information af rapporten, og at den giver lyst til at læse mere om dyrevelfærd generelt og om Videncenter for Dyrevelfærds arbejde på Fødevarestyrelsens hjemmeside: For god orden skyld skal redaktionen gøre opmærksom på, at de bidrag til rapporten, som er udarbejdet af eksterne bidragydere, er udtryk for forfatternes meninger, og at bidragene ikke nødvendigvis også afspejler Fødevarestyrelsens synspunkter. Rapportens faktasider sætter bl.a. fokus på, hvor stor en andel af de kontrollerede besætninger der ikke overholdt lovkravene på dyrevelfærdsområdet, samt på myndighedernes kontrol af trædepudesvidninger hos slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen, Videncenter for Dyrevelfærd

8 6 Dyrevelfærd i Danmark 2010 året, der gik, i vid 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd

9 året, der gik, i vid Dyrevelfærd i Danmark Hvordan har dyrevelfærden det egentlig i og uden for Danmark? Går det fremad? Forskes der nok i emner, som virkelig betyder noget for dyrenes velfærd? Disse og andre spørgsmål vil Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) være med til at give danskerne et godt bud på. Af Videncenter for Dyrevelfærds sekretariat ViD blev etableret i begyndelsen af 2010 efter et politisk ønske om en samlet enhed, der indsamler og formidler viden om dyrevelfærd. ViD finansieres af en særlig bevilling til dyrevelfærd på finansloven for perioden sættes i gang i videncenterets regi. ViD s daglige drift varetages af sekretariatet, som er placeret i Fødevarestyrelsen. De fast tilknyttede medarbejdere i sekretariatet er alle ansat i Fødevarestyrelsen. Videncenter for Dyrevelfærd et samarbejde mellem myndigheder og forskere I ViD arbejder myndigheder og universiteter sammen om at samle og gøre viden om dyrevelfærd mere tilgængelig for politikere, landmænd og den bredere befolkning. Videncenteret støtter og igangsætter desuden forskning på dyrevelfærdsområdet. Se listen over ViD s aktiviteter i 2010 i Appendiks 1. Sådan er Videncenter for Dyrevelfærd organiseret ViD ledes af en styregruppe, som bl.a. består af Fødevarestyrelsens veterinærdirektør, kontorchefen for Justitsministeriets dyrevelfærdskontor og institutledere ved Aarhus og Københavns universiteter (se faktaboks). Styregruppen træffer de overordnede beslutninger om, hvilke indsatsområder videncenteret skal fokusere på, og hvilke projekter der skal ViD s projektgruppe organiserer oplæg til projekter, som godkendes af styregruppen. Selve gennemførelsen af projekter, der sættes i gang i ViD's regi, varetages af projektlederne for de enkelte projekter og sker i samarbejde med øvrige relevante projektdeltagere, herunder en kontaktperson fra ViD s sekretariat. Desuden administrerer og varetager projektgruppen arbejdet med at indsamle og formidle viden om dyrevelfærd. I projektgruppen er der et tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet og dyrevelfærdsforskere ved Aarhus og Københavns universiteter. Gruppen består af sekretariatsmedarbejderne i ViD, to forskningsledere fra hvert af de to universiteter samt en fuldmægtig fra Justitsministeriet. ViD s referencegruppe består af repræsentanter fra videncenterets primære interessenter, heriblandt landbrugserhvervets organisationer, dyreværnsorganisationer, Rigspolitiet og

10 8 Dyrevelfærd i Danmark 2010 året, der gik, i vid Hvad er formålet med Videncenter for Dyrevelfærd og hvordan opfyldes det? Dyrlægeforeningen. Formålet med referencegruppen er høring og sparring omkring behov og ønsker for ViD s arbejde. ViD s formål er at bidrage til forbedring af dyrevelfærden i Danmark. Det gør ViD ved at: Skabe en vidensplatform, der samler og formidler viden om dyrevelfærd. Denne viden kan stamme fra forskning, fra myndighedernes kontrol med dyrevelfærd og fra de af landbrugserhvervets data, som vedrører dyrevelfærd. Skabe et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden i Danmark og sammenligne med andre lande i og uden for EU, både hvad angår dyrevelfærdskontrol, lovgivning, særregler og data fra landbrugserhvervet. Støtte forsknings- og udviklingsprojekter inden for dyrevelfærd på identificerede problemområder. Afholde en årlig konference, hvor viden om dyrevelfærd formidles. Det vil bl.a. andt andet dreje sig om resultater fra de forsknings- og udviklingsprojekter, som udføres i regi af ViD's regi. Formidling af viden om dyrevelfærd Der har ikke hidtil eksisteret en samlet enhed en videnplatform som skaber et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden i Danmark. Med ViD er en sådan videnplatform blevet en realitet. ViD formidler sin indsamlede viden om dyrevelfærd via følgende kanaler: ViD s hjemmeside, som ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Videncenter_for_dyrevelfaerd/Sider/Forside.aspx En årlig konference En årlig rapport om dyrevelfærd i Danmark Hvem sidder i Videncenter for Dyrevelfærds styregruppe? Under ViD er der nedsat en styregruppe, som træffer de overordnede beslutninger om, hvilke indsatsområder videncenteret skal fokusere på, og hvilke projekter der skal sættes i gang i videncenterets regi. Per Henriksen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Christian Strøyer, souschef og leder af dyrevelfærdsteamet i Fødevarestyrelsen Hans Henrik Dietz, institutleder ved Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Klaus Lønne Ingvartsen, institutleder ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Jens Teilberg Søndergaard, kontorchef i dyrevelfærdskontoret, Justitsministeriet. Fra juni 2011: Kontorchef, Rikke Freil Laulund Åbningskonference i november 2010 Den 18. november 2010 afholdt ViD sin åbningskonference på Clarion Hotel Copenhagen. Godt 100 personer deltog, heriblandt fødevareminister Henrik Høegh og justitsminister Lars Barfoed. Desuden var der en række dyrevelfærdsforskere fra universiteterne blandt deltagerne samt repræsentanter fra bl.a. landbrugsorganisationerne, Den Danske Dyrlægeforening, Rigspolitiet og dyreværnsorganisationerne. Temaet for åbningskonferencen var Velfærdsvurdering versus velfærdskontrol. Ud over taler fra både fødevareministeren og justitsministeren var der følgende indlæg på kongressen: Welfare Quality velfærdsvurdering med fokus på dyret ved professor Björn Forkman Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd ved ph.d.-studerende Sine Norlander Andreasen

11 året, der gik, i vid Dyrevelfærd i Danmark Når Veterinærrejseholdet sætter fokus på dyrevelfærd ved embedsdyrlæge Stig Jessen Samspil mellem myndigheder og landmænd konflikter og dilemmaer ved ph.d.-studerende Inger Anneberg Kan velfærd måles automatisk? ved seniorforsker Lene Munksgaard Hvad med forbrugeren? ved professor Peter Sandøe På konferencen var der desuden posterpræsentationer af de projekter, som blev sat i gang i ViD's regi i 2010 (se tabel 1). Du kan læse mere om ViD s åbningskonference og se posterne med igangsatte projekter i 2010 på: AAbningskonference_november_2010/Sider/Forside.aspx Dyrevelfærdsrapporten med ViD som redaktør Siden 5 %-kontrollen med dyrevelfærd blev indført tilbage i 2004, har Fødevarestyrelsen årligt udgivet en rapport med kontrollens resultater. Resultaterne for 2008 og 2009 blev ekstraordinært slået sammen i én rapport, som udkom i efteråret Rapporten for 2008/2009 udkom i en nytænkt form med bl.a. temaer og faktasider, og Videncenter for Dyrevelfærd var for første gang redaktør på rapporten. ViD har i foråret 2011 fungeret som redaktion i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport Dyrevelfærd i Danmark Rapporten er sammensat af bidrag fra hhv. Fødevarestyrelsen, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. ViD forventes at varetage redaktørrollen på kommende dyrevelfærdsrapporter. Åbningskonference Fødevareminister Henrik Høegh og justitsminister Lars Barfoed åbnede officielt Videncenter for Dyrevelfærd den 18. november 2010, mens daværende veterinærdirektør Jan Mousing var dagens konferencier. (Foto: Fødevarestyrelsen).

12 10 Dyrevelfærd i Danmark 2010 året, der gik, i vid Projekter igangsat under Videncenter for Dyrevelfærd i 2010 I 2010 satte ViD en række projekter i gang på dyrevelfærdsområdet. Projekterne ligger alle inden for følgende tre hovedtemaer: Kortlægning af dyrevelfærden i Danmark velfærdsstatus og udvikling af et dyrevelfærdsindeks Forbedring af dyrevelfærdskontrollen Forbedring af dyrevelfærden i Danmark ViD s styregruppe udvalgte syv projekter til igangsættelse i Styregruppen udvalgte de syv projekter blandt i alt 14 forskellige projektforslag inden for de tre temaer. De syv igangsatte projekter, som alle vil blive afsluttet i løbet af 2011, er beskrevet i tabel 1. Hvad sker der i Videncenter for Dyrevelfærd i 2011? 2010 var fyldt med aktiviteter i ViD. Nogle af aktiviteterne vedrørte selve opstarten af videncenteret, mens andre handlede om at sætte projekter i gang, udarbejde dyrevelfærdsrapport og afholde konferencen. Også 2011 er et år fyldt med aktiviteter i ViD: Projekter: I alt seks projekter har styregruppen valgt at sætte i gang i Projekterne falder ind under følgende temaer: 1) Dyrevelfærdsøkonomi, 2) Metoder til måling af dyrevelfærd og 3) Sygdom og dødelighed. Projekterne er beskrevet i tabel 2. Nulpunktsundersøgelse: Fra politisk side er det besluttet at igangsætte en såkaldt nulpunktsundersøgelse i ViD's regi. Formålet er at få et overblik over, hvor mange danske svineproducenter der ikke opfylder de dyrevelfærdsmæssige krav til hold af svin. Nulpunktsundersøgelsen vil i modsætning til 5 %-kontrollen blive gennemført som en stikprøveundersøgelse af en række tilfældigt udvalgte svinebesætninger, der er repræsentative for den danske svineproduktion. Undersøgelsen vil give et objektivt billede 1 af dyrevelfærdsmæssige overtrædelser i svinebesætninger. Du kan læse Fødevareministeriets pressemeddelelse om nulpunktsundersøgelsen på Dyrevelfærdsrapport: ViD har i foråret 2011 fungeret som redaktion i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport "Dyrevelfærd i Danmark 2010". Rapporten er sammensat af bidrag fra hhv. Fødevarestyrelsen, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Konference: Den 2. november 2011 afholder ViD sin årlige konference på Clarion Hotel Copenhagen. Temaet for konferencen er Markedsdrevet dyrevelfærd. Der vil blive udsendt invitationer til ViD s primære interessenter. Desuden vil der være begrænset åben tilmelding for øvrige interesserede. Udbygning af hjemmesiden: ViD s sider ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Disse sider udbygges løbende med mere information om dyrevelfærd generelt og om ViD s aktiviteter. Videnopsamling internationalt: I 2011 vil ViD fortsætte den løbende proces med at indsamle viden om dyrevelfærd i lande i og uden for EU. Der vil fx være tale om data fra myndighedskontrollen, data fra erhvervet og viden om produktionsforholdene i andre lande samt viden fra international forskning. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med den indsamlede viden.

13 året, der gik, i vid Dyrevelfærd i Danmark Tabel 1 Projekter igangsat i regi af Videncenter for Dyrevelfærd i 2010 Projekttitel formål Projektansvarlig institution Databaser potentialer for dyrevelfærdsvurdering At etablere en samlet oversigt over danske databaser med data relevante for vurdering af dyrevelfærd samt at give en kvalitativ vurdering af deres egnethed til vurdering af dyrevelfærd. Københavns Universitet og Fødevarestyrelsen Identifikation af sobesætninger med dyrevelfærdsproblemer på basis af eksisterende centrale databaser og data fra effektivitetskontrollen At foretage en detaljeret analyse af hvor meget information der kan trækkes ud af eksisterende data samt effektivitetskontroldata i forskellige typer af danske sobesætninger. Aarhus Universitet Brug af rutinemæssigt indsamlede data fra klovbeskæring til vurdering af det generelle niveau af dyrevelfærd i malkekvægsbesætninger At undersøge om rutinemæssig registrering af klovlidelser kan bruges til at udpege malkekvægsbesætninger med generelle dyrevelfærdsmæssige problemer. Aarhus Universitet Overfladetemperatur som velfærdsindikator hos svin At undersøge mulighederne for anvendelse af overfladetemperatur hos søer som redskab til tidlig identifikation af sygdom og som velfærdsindikator. Aarhus Universitet Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd At undersøge hvordan landmænd opfatter og prioriterer tiltag for at forhindre trædepudesvidninger, samt hvordan lovgivningen på området opfattes af landmænd, og hvor meget den fylder i hverdagen. Københavns Universitet Afdækning af dyrevelfærdsmæssige problemer ved bedøvelse og slagtning af slagtekyllinger At belyse de dyrevelfærdsmæssige forhold og eventuelle problemer på danske fjerkræslagterier herunder hvor langt fjerkræslagterierne er nået i forhold til at opfylde kravene i den nye forordning. Fødevarestyrelsen Egenkontrol af dyrevelfærd At undersøge hvilke barrierer implementering af egenkontrollen med dyrevelfærd vil støde imod hos danske landmænd, samt hvilken betydning implementering af egenkontrol vil få for forbrugernes tillid til, at dyrevelfærden er i orden. Københavns Universitet

14 12 Dyrevelfærd i Danmark 2010 året, der gik, i vid Tabel 2 Projekter til igangsættelse i regi af Videncenter for Dyrevelfærd i 2011 Projekttitel formål Projektansvarlig institution Sammenhængen mellem økonomi og dyrevelfærd på besætningsniveau At undersøge sammenhængene mellem økonomi og dyrevelfærd på besætningsniveau og analysere, om der findes et økonomisk optimalt niveau af dyrevelfærd i landbruget. Københavns Universitet Validering samt kvalitets- og fremtidssikring af velfærdsregistreringer i svinebesætninger At etablere en metode til løbende at validere myndighedernes velfærdskontrollanter både mht. hvor enige de er, og mht. hvor præcist de vurderer, at der hhv. forekommer overtrædelser (sensitivitet) og ikke forekommer overtrædelser (specificitet) af dyrevelfærdsbestemmelserne i en besætning. Københavns Universitet Velfærdsøkonomiske konsekvenser af halthed og trædepudesvidninger hos slagtekyllinger i Danmark At afdække de væsentligste årsager til trædepudesvidninger hos slagtekyllinger i Danmark samt konsekvenserne for kyllingernes velfærd og produktionsøkonomien. Københavns Universitet Udsætterkøers velfærd og transportegnethed At 1) undersøge om transport af køer kan medføre halthed hos køer, der går normalt, 2) undersøge om milde haltheder kan forværres ved transport og 3) identificere risikofaktorer for, at halthed opstår eller forværres i forbindelse med transport. Aarhus Universitet Halthed og lemmelidelser hos søer på friland At bestemme forekomsten af samt at identificere og kvantificere risikofaktorer for halthed og lemmelidelser hos udegående søer. Aarhus Universitet Udpegning af svinebesætninger med bemærkninger ud fra en helhedsorienteret velfærdsvurdering. At undersøge hvor god en bred velfærdsvurdering inspireret af Welfare Quality konceptet er til at udpege de svinebesætninger, som aktuelt får anmærkninger ud fra myndighedernes aktuelle tjekliste. Aarhus Universitet

15 året, der gik, i vid Dyrevelfærd i Danmark Dyrevelfærd på dagsordenen Deltagerne ved Videncenter for Dyrevelfærds åbningskonference omfattede bl.a. repræsentanter fra myndighederne, universiteterne, landbrugserhvervet og dyreværnsorganisationerne (Foto: Fødevarestyrelsen).

16 14 Dyrevelfærd i Danmark 2010 definitioner og holdninger 2 Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd

17 definitioner og holdninger Dyrevelfærd i Danmark En stillingtagen til, hvad der er god dyrevelfærd for landbrugets produktionsdyr, bygger ideelt set ikke kun på biologisk indsigt, der indgår også etiske holdninger. Samtidig er der grund til at tro, at forskellige grupper ikke vil være enige, når det kommer til en diskussion af disse holdninger. I denne artikel vil vi fokusere på forskellige opfattelser af dyrevelfærd, og hvorledes disse bunder i holdninger hos eksperter og hos befolkningen. Vi vil indlede med en diskussion af, hvad der skal forstås ved et godt dyreliv. Dernæst vil vi gøre rede for, hvordan man forsøger at indfange begrebet dyrevelfærd i form af en række kriterier, som kan danne grundlag for videnskabelige målinger. Endelig vil vi præsentere viden om befolkningens syn på begrebet dyrevelfærd og om, i hvilket omfang og på hvilken måde folk i deres egenskab af forbrugere er villige til at betale for god dyrevelfærd. Af Peter Sandøe, Tove Christensen, Björn Forkman og Jesper Lassen, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 1 Begrebet dyrevelfærd har sine rødder i en offentlig diskussion af, hvordan landbrugsdyrene bliver behandlet i den moderne intensive produktion af kød, mælk og æg. Et vigtigt afsæt for den diskussion var Ruth Harrisons bog Animal machines: The new factory farming industry fra I bogen beskrives fx hold af høns i små bure (burhøns), fiksering af drægtige søer og hold af kalve i små bokse (tremmekalve). Livet på industrilandbruget, skrev hun, drejer sig udelukkende om at skabe profit, og dyrene ses udelukkende som redskaber til at konvertere foder til kød eller andre salgbare produkter. Bogen, som var illustreret med sort-hvide fotos af de forskellige produktionssystemer, gav anledning til kraftige reaktioner i den britiske offentlighed og fik den britiske regering til at nedsætte den såkaldte Brambell Committee (opkaldt efter komiteens formand, professor Roger Brambell). Denne komité kom med en række anbefalinger, som har været toneangivende for hele den europæiske udvikling inden for området dyrevelfærd: Brambell-komiteens toneangivende anbefalinger For det første konkluderede komiteen, at husdyrene er følende væsener, som kan lide under den måde, de bliver brugt og holdt på i landbrugsproduktionen. For det andet konkluderede den, at for at vurdere dyrenes forhold er der brug for biologisk videnskab. Komiteen understregede, at særligt studiet af dyrs adfærd er et vigtigt grundlag for vurdering af dyrevelfærd. Sidst, men ikke mindst blev det konkluderet, at de pågældende dyr har adfærdsmæssige behov, som ikke kan tilfredsstilles i en række af de gængse produktionssystemer, og at en manglende tilfredsstillelse af de adfærdsmæssige behov vil medføre lidelser hos dyrene. Efterfølgende er der blevet etableret forskning i dyrevelfærd med særligt fokus på dyreadfærd, først i Storbritannien og resten af det nordvestlige Europa og efterhånden i det meste af verden. Der er, især i Europa, løbende blevet gennemført lovgivning baseret på videnskabelig rådgivning, som forbyder produktionssystemer, der ikke opfylder dyrenes

18 16 Dyrevelfærd i Danmark 2010 definitioner og holdninger adfærdsmæssige behov. Således er burhøns, fikserede søer og tremmekalve i dag forbudt eller under afvikling i hele EU. Der er dog i stigende grad debat og usikkerhed om, hvor langt man skal gå for at sikre landbrugsdyrenes velfærd. Mens så godt som alle i dag, i hvert fald i EU, kan blive enige om, at det er en god idé at forbyde produktionssystemer, hvor dyrene har meget begrænsede udfoldelsesmuligheder, er der en voksende usikkerhed med hensyn til mål og midler i den videre udvikling. Hvad der skal til, for at dyrenes velfærd er god, er der ikke enighed om. Drejer det sig alene om at undgå smerte og anden form for lidelse og ubehag, eller kan man også tale om, at dyrene skal opleve positiv velfærd, og hvad består denne i givet fald i? Disse diskussioner vil vi komme nærmere ind på i de følgende to afsnit af artiklen. Hvad angår midlerne, er der to centrale diskussioner, som kører. Den ene drejer sig om, hvorvidt det er tilstrækkeligt at fokusere på de rammer, dyrene lever under deres miljø eller om man i vurderingen af dyrevelfærd i stigende grad skal se på, hvordan dyrene selv faktisk har det, og dermed i vurderingen af dyrevelfærden inddrage landmandens evne til at få dyrene til at klare sig godt, fx ved at undgå sygdomme og holde en lav dødelighed, uanset de rammer, dyrene holdes i. Den anden diskussion drejer sig om, hvor langt man kan og bør gå med lovgivning i en verden, hvor animalske produkter bliver solgt på et internationalt marked med fri bevægelighed på tværs af grænser og tilhørende lovgivning. Disse to diskussioner vil vi komme nærmere ind på i artiklens tre sidste afsnit. Hvad forstås der ved det gode dyreliv? For at kunne finde ud af, hvor godt eller dårligt dyrene har det, må man som udgangspunkt gøre sig klart, hvad det vil sige, at dyr har det mere eller mindre godt. At have det godt er nærmest pr. definition noget værdifuldt. Definitionen af det gode dyreliv vil derfor udtrykke, hvad vi bør stræbe efter, hvis vi ønsker at give dyrene nogle gode forhold. Retter man blikket mod den filosofiske tradition, viser det sig, at der gennem tiden er blevet formuleret ikke ét, men flere indbyrdes uforenelige bud på, hvad der er kendetegnende for et godt liv. Disse bud er udviklet i forbindelse med diskussionen af, hvad der kan siges at være et godt menneskeliv; men da mennesket ret beset er et dyr blandt flere, er det ikke urimeligt at tage de forståelser, der gælder for det gode menneskeliv, som udgangspunkt for undersøgelsen af det gode dyreliv. Man kan groft sagt skelne mellem tre tilgange: Hedonisme: Kendetegnende for et godt liv er tilpas mange af de stimulerende, behagelige og lykkelige oplevelser og tilpas få af de frustrerende, ubehagelige og smertefulde oplevelser. Selvfølgelig vil registeret af følelser og oplevelser variere mellem de forskellige arter, men der er al mulig grund til at formode, at mange dyr (i hvert fald alle hvirveldyr) har oplevelser af såvel positiv som negativ karakter. Præferenceteorien: At opnå et godt liv betyder, at man opnår det, som man ønsker eller på anden måde stræber efter. Dyr har formodentlig i langt mindre grad end mennesker bevidste ønsker og planer, men det er lige så klart, at de stræber efter at nå forskellige mål, og at nogle former for stræben er mere vedholdende end andre. Perfektionisme: For at opnå et godt liv skal man realisere væsentlige artsspecifikke potentialer. Det afgørende er ikke at have det godt, men at gøre det godt. Til grund for synspunktet ligger den udbredte, men også kontroversielle antagelse, at dyr har en relativt veldefineret natur, på grund-

19 definitioner og holdninger Dyrevelfærd i Danmark lag af hvilken der kan defineres målsætninger for, hvad der skal til for at leve et vellykket liv. I mange sammenhænge vil de tre tilgange give det samme svar på, hvad der skal til, for at et dyr (eller menneske) lever et godt liv. Positive oplevelser vil tit følge med, når man opnår det, man stræber efter, og i øvrigt formår at leve et naturligt liv, og omvendt får man det typisk dårligt, hvis ens ønsker ikke bliver opfyldt, og man ikke udnytter sine naturlige potentialer. Der kan dog sagtens tænkes situationer, hvor de tre tilgange giver forskellige svar. Således kan kampe om rangorden høre med til et naturligt liv og derfor indgå i en perfektionistisk vision om et godt dyreliv, mens det ud fra en hedonistisk tankegang anses for at være bedre for dyrene at forhindre dem i at udkæmpe smertefulde kampe, fx ved gennem kastration at dæmpe handyrs aggression. Tilsvarende kan opfyldelse af ønsker, fx om rigelige mængder af nærende føde, føre til ubehagelige oplevelser og sygdom på lidt længere sigt. I dyreværnslovgivningen og hos de fleste forskere inden for dyrevelfærd er det den hedonistiske tankegang, der dominerer. Ofte formuleres det hedonistiske synspunkt negativt: Målet er at undgå, at dyrene føler smerte eller på anden måde lider. Det er dog svært at forestille sig, at man ikke i praksis vil tillægge de positive oplevelser nogen vægt. Ellers ville aflivning altid være at betragte som en velfærdsfremmende foranstaltning, da man ikke kan tænke sig et dyreeller menneskeliv, uden at der følger en vis portion smerte eller ubehag med. Netop vægten af og synet på positiv velfærd kan give anledning til uenigheder og dilemmaer, som vi skal forsøge at illustrere med køer på græs som eksempel. Burhøns Hold af æglæggende høner i sådanne små bure uden mulighed for at skrabe og lægge æg i en rede er forbudt i hele EU fra 31. december 2011 (Foto: Tommy Wølk).

20 18 Dyrevelfærd i Danmark 2010 definitioner og holdninger En begejstret ko? Billedet stammer fra den dag i april 2010, hvor de økologiske køer blev lukket på græs. (Foto: Økologisk Landsforening). Lykkelige dyr? Køer på græs De fleste af os har nok billedet af en ko som et relativt flegmatisk dyr. Når man møder koen, ligger den typisk ned og tygger drøv, eller den står og glor på én, men der er ikke noget, som tyder på forekomsten af voldsomme følelser. Det billede har de økologiske mælkeproducenter dog fået rokket alvorligt ved. Hvert år i april bliver der afholdt en såkaldt Økodag, hvor alle de økologiske køer bliver lukket på græs på slaget 12. Her springer og danser køerne ud over markerne med løftede haler, når de for øjnene af tusindvis af fremmødte tilskuere bliver sluppet fri. Dyrenes tegn på begejstring er, skal man tro medierapporterne, på højde med den begejstring, som en typisk dansker ifølge reklamerne viser, når hun eller han har vundet den store lottogevinst. Så køer kan tilsyneladende opleve stærk momentan lykke. Spørger man eksperter i dyreadfærd og dyrevelfærd, om der er grund til at tro, at køerne rent faktisk er begejstrede, eller om der blot er tale om en projektion af menneskelige følelser, såkaldt antropomorfisme, svarer de nogenlunde samstemmende noget i stil med følgende:

Dyrevelfærd i Danmark. Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012

Dyrevelfærd i Danmark. Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012 2013 Dyrevelfærd i Danmark Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012 2013 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 TEMA Positiv

Læs mere

Dyrevelfærd i Danmark. Videncenter for Dyrevelfærd

Dyrevelfærd i Danmark. Videncenter for Dyrevelfærd 2011 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2011 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik i Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) 06 FAKTA ViD-projekter Databaser

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRDS KONFERENCE 2. NOVEMBER 2011 FIRST HOTEL COPENHAGEN 2 FORORD Velkommen til Videncenter for Dyrevelfærds (ViD) konference 2011 med temaet Markedsdrevet

Læs mere

Et samlet mål for dyrevelfærd?

Et samlet mål for dyrevelfærd? Et samlet mål for dyrevelfærd? Udfordringer ved at bruge aggregerede velfærdsmål til at finde ud af, hvordan dyrene har det i de danske husdyrbesætninger, belyses i denne artikel gennem velfærdsvurderinger

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 2015 DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 FORORD 3 1 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 4 FAKTA ViDs konference 2014 6 FAKTA Sådan er ViD organiseret 8

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinærenheden Slotsholmsgade 12

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Landbrug og dyrevelfærd

Landbrug og dyrevelfærd Landbrug og dyrevelfærd Indhold Landbrug og dyrevelfærd... 3 Husdyravl... 5 Stalde og produktionsforhold... 7 Indsatsen i husdyrbesætningerne... 11 Transport... 15 Slagtning... 16 Love, regler og globalisering...

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006

Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 Kontoret for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 FødevareRapport

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO

Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO VELFÆRD FORNUFT ELLER FOR DYR? ØKOLOGI 1 1 2 3 1 2 3»At det vilde og naturlige liv er forbundet

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer? INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 17.00 arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark Høringen har til formål at belyse en række

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere