Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Naturgassen under pres?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 5 2008. Naturgassen under pres?"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Naturgassen under pres?

2 VIGTIGT Opdag CO-udslip og undgå ulykker! Dårlig vedligeholdelse af gasfyr og forbrændingsanlæg har på det seneste ført til alvorlige tilfælde af CO-udslip. Både i virksomheder og private boliger. Vi tilbyder to intelligente løsninger, der kan gøre din arbejdsdag som servicemontør lettere og mere sikker. Med røggasanalysatoren Econ-CN P kan du hurtigt finde, analysere og eliminere de fejl, der kan føre til ulykker. Og som dit personlige værnemiddel vil CO-alarmen ToxiRAE 3 straks afsløre, om der er CO i luften i de rum, du arbejder i. Ud over måleudstyr tilbyder vi et bredt udvalg af gaskedler og varmepumper til industrien og private boliger. Ecom-CN P røggasanalysator (stærkt nedsat) Tilbudspris kr. Normalpris kr. Dansksproget menusystem 8-linjers baggrundsbelyst grafisk display Automatisk/manuel bypass af CO-celle Kan betjenes via funktionstaster H2-kompenseret CO-målecelle, viser status på måleceller: O2, CO Måler 02, CO, T-gas, T-luft og kontinuerlig træk Beregner CO2, ETA, Lambda, CO (u) og Dugpunkt Hukommelse til komplette målinger Hurtigladende Ni-MH-batterier CE- og TÜV-godkendt samt OR-anmeldt Røggassonde Kraftig pumpe med kort svartid Kondensovervågning, der stopper pumpe ved for meget kondens Mulighed for visning af data online via gratis software Diverse filtre, plastkuffert ToxiRAE 3 CO-alarm til markedets bedste pris Microsensor med markedets hurtigste reaktionstid øger din sikkerhed 3 alarmtyper: 95 db lydalarm, røde blinkende dioder og intern vibrator Stort letaflæseligt display Intuitiv, brugervenlig grænseflade Logger op til 10 hændelser Indbygget i robust vand- og støvtæt stålhus T4-godkendt kan anvendes ved temperaturer fra -20 til +60 C ppm i måleområde og 0.1 ppm i opløsning Tilbudspris kr. Normal pris kr. INTERESSERET? Få mere information om vores måleinstrumenter og gasdetektorer samt gaskedler og varmepumper på telefon eller ved at sende en til Sindalsvej 8 DK-8240 Risskov Telefon

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 5 november årgang Af Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening 3 4 Er naturgassen stadig grøn? Naturgas Fyn har problemer Er naturgassen stadig grøn? Dette er det aktuelle tema for Dansk Gas Forenings årsmøde 2008, som finder sted på Nyborg Strand november Danmarks første energibyer Mikrokraftvarme på Lolland Forslag til bedre tilslutninger af gaskunder Forskning og udvikling mod nye mål Rift om gode energi-spareråd fra gasselskaberne Smart Metering - hvem skal betale Er moduleringsområdet på kondenserende gaskedler overvurderet? Weishaupt samler afdelinger i Jylland Nødstrøm fra brændselsceller til beredskabsnet DONG sparer miljøet for tons gas årligt En verden i krise i Paris og Korea? Nye medlemmer af DGF Klimaforandringer er i dag uden sammenligning det globalt mest omdiskuterede energi- og miljøpolitiske emne. I Danmark er der ekstra fokus på området som følge af det planlagte klimatopmøde COP15 i 2009 i København, og klimaet har fået sit eget ministerium sammen med energien, Klima- og Energiministeriet. Klimahensyn er blevet helt afgørende for videreudviklingen af vores energisystemer. Der er i dag bred politisk enighed om, at andelen af fossile brændsler skal reduceres til fordel for vedvarende og CO 2 -neutrale energikilder. EU har fremlagt konkrete mål for denne mere miljøvenlige energifremtid, i første omgang frem til Emissioner og energiforbrug skal reduceres 20 pct. Andelen af vedvarende energi skal op på 20 pct., og biobrændsler skal udgøre 10 pct. i transportsektoren. Den danske regering har fremlagt lignende mål, der indebærer en væsentlig reduktion i brugen af fossile brændsler, og på sigt skal Danmark stræbe efter at blive selvforsynende med CO 2 - neutral energi. Da vi indførte naturgas i Danmark i begyndelsen af firserne, var et af de stærke argumenter, at naturgassen var miljøvenlig - den var grøn. Den forstærkede fokus på drivhuseffekt, klima og CO 2 har utvivlsomt gjort det vanskeligere at bruge det grønne argument. Men er naturgassen stadigvæk ikke den mest grønne løsning i overskuelig fremtid, når man realistisk skal foreskrive, hvordan vi opretholder en sikker energiforsyning? Det er vigtigt at have svar på rede hånd i dialogen med kunder, myndigheder og energikolleger fra andre forsyningsselskaber. En række foredragsholdere vil belyse denne vigtige problemstilling på Nyborg Strand. Klik ind på og se det detaljerede program. Vi kan se frem til to spændende dage og forhåbentlig et klart svar på, om naturgassen stadig er grøn. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Naturgassen er presset af krav om CO 2 -besparelser. Flere kunder ønsker sol- og jordvarme. I Skive skinner solen hver dag i byens sydligste rundkørsel. Byen er udpeget som en af de tre energibyer. (Foto: Jens Utoft) Gasteknik nr

4 K o r t n y t Klimapris fra Spies-fonden En million kroner er på højkant, når klima- og energiminister Connie Hedegaard og Simon Spies Fondens formand, Janni Kjær, midt i februar overrækker Simon Spies Fondens klimapris til den mest innovative og opfindsomme måde at spare på energien. Simon Spies Fonden har besluttet at uddele en klimapris, som bliver givet til folkene bag projekter, der går nye veje og tænker innovative tanker i kampen for at nedsætte det globale CO 2 -udslip og mindske den globale opvarmning. Kriteriet for prisen er, at vinderen enten skal stå bag et pilotprojekt, som kan hjælpes i produktion eller en allerede etableret idé, der har bidraget på en ny facon og gjort en forskel. Ansøgningsfristen er 15. januar Naturgas presses af varmepumper Næsten halvdelen af 1339 naturgasforbrugere i bladet idenyt s villapanel tror, at der er billigere alternativer til deres nuværende opvarmningkilde. Og næsten 39% af panelets medlemmer overvejer at installere en varmepumpe eller et jordvarmeanlæg. Godt 43% overvejer et solvarmeanlæg. Der er dog også næsten 9% af panelet, der overvejer at skifte deres nuværende opvarmning til naturgas. De fleste angiver ønsket om besparelser som årsag, men næsten halvdelen peget også på hensynet til miljøet. Vattenfall-kampagne for klimaet Vattenfall lancerede den 20. oktober en omfattende kampagne i Danmark, der opfordrer borgerne til at underskrive Vattenfalls klimamanifest med følgende standpunkter: Vi skal have en global pris på CO 2 - udledning. Det skal kunne betale sig at begrænse CO 2 -udledning. Vi skal i højere grad støtte klimavenlige teknologier. Udvikling af ny teknologi kan virkelig gøre en forskel for klimaet. Vi skal stille klimakrav til produkter. Forbrugernes magt skal styrkes ved at indføre klimamærkning af produkter og højere produktstandarder. Inden kampagnen nåede danskerne, har manifestet allerede fået godt underskrifter. Det vidner om de europæiske borgernes bekymring. Naturgas Fyn har problemer Et underskud sidste år på 80 mio. kroner og et svigtende salg af naturgas har ifølge Fyens Stiftstidende bragt selskabet i vanskeligheder og i løbet af sommeren foreløbigt kostet 10 af selskabets medarbejdere jobbet. Selskabets bestyrelse ansatte i slutningen af august den 42-årige Christian Hodal som afløser for Rene Voss, der fratrådte i februar på grund af sygdom. Christian Hodal har hidtil været direktør for Naturgas Fyns el-salgsselskab Switch.dk. Samtidigt har bestyrelsen for det kommunalt ejede selskab meldt ud, at de på sigt gerne vil sælge det. Salg af gas hører ikke med til kommunens kerneområde, siger Kertemindes borgmester Palle Hansborg-Sørensen til Business Fyn. Han er næstformand i bestyrelsen for Naturgas Fyn A/S og tror, at selskabet er klart til salg om fem til seks år. At kommunerne ikke vil sælge nu skyldes, at et evt. provenu vil blive fratrukket i de kommunale bloktilskud. Hvis ingen vil købe er Energinet.dk forpligtet til at overtage selskabet for 1 krone. Naturgas Fyn har udskudt tilbagebetalingen af de langfristede lån på anlægsinvesteringen i naturgasnettet på Fyn til Derfor bliver selskabet ikke fri af rentebyrden foreløbigt. De aktuelle økonomiske proble mer skyldes ikke kun det manglende gassalg. Det var også manglende lagerplads og for meget indkøbt gas, der sammen med en usædvanlig varm vinter sidste år kostede en stor del af underskuddet. Gassen var indkøbt på langtidskontrakter og de overskydende mængde måtte sælges med tab. Det er nu op til den nye direktør at få styr på, hvad der ligger af langtidskontrakter. Danmarks tre første energibyer Klima- og energiminister Connie Hedegaard udpegede den 6. oktober Kolding, København og Skive som Energibyer. At blive Energiby kræver, at kommunen er frontløber på klima- og energiområdet. Man skal forpligte sig til at gøre en stærk indsats, som både er gennemtænkt, fremtidssikret og ambitiøs, både på national og international skala. Valget er faldet på disse tre kommuner, fordi de er de allerbedste i et meget kvalificeret ansøgerfelt. Det er stærkt opmuntrende at se den indsats, kommunerne lægger for dagen. De er engagerede, opnår resultater og har ambitiøse planer. Ansøgerkommunerne er på mange områder frontløbere, og jeg er sikker på, at arbejdet kan blive en synlig inspirationskilde for andre kommuner og byer, også uden for landets grænser, oplyser klima- og energiminister Connie Hedegaard i en pressemeddelelse. Energibyerne får nu mulighed for at skilte med deres præstation, og vil blive fremhævet særligt frem mod klimakonferencen i København i 2009 Skive har over lang tid arbejdet med at reducere energiforbruget og CO 2 -udledningen over en bred front, blandt andet gennem energibesparelser i offentlige bygninger. Kolding har satset stort på VE og har vist, at vækst og klimaforbedringer går hånd i hånd. Købehavn har satset stort på cyklisme, kollektiv trafik og omlægning til fjernvarme. 13 kommuner ønskede fra start at blive Energiby. De 13 kommuner er Albertslund, Egedal, Frederikshavn, Kolding, København, Lolland, Middelfart, Samsø, Skive, Solrød, Sønderborg, Thisted og Århus. De får mulighed for at søge igen til foråret, hvor der inden 1. april udpeges flere energibyer. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Mikrokraftvarme i drift på Lolland I starten af september installerede Dansk Mikrokraftvarme det første mikrokraftvarme-anlæg hos danske boligejere i Vestenskov på Lolland. Projektet Dansk Mikrokraftvarme består af Danfoss, COWI, Dantherm Power, DGC, DONG Energy, IRD, SEAS-NVE, SYD ENERGI og Topsøe Fuel Cell. Målet med projektet Dansk Mikrokraftvarme er at reducere CO 2 -udledningen ved at skabe en langt mere effektiv udnyttelse af energien for de boligejere, der ikke er dækket af central kraftvarme. Mikrokraftvarmeanlæggene med brændselsceller udnytter brændstoffet til både at producere elektricitet og varme. Det medfører et væsentligt lavere CO 2 -udslip end sædvanlig elektricitet samt traditionelle olie- og naturgasfyr. I Vestenskov på Lolland drives brændselscellerne oven i købet af brint, fremstillet ud fra vindmøllestrøm. Det gør, at anlæggene bliver fuldstændig CO 2 -neutrale, oplyser Per Balslev fra Danfoss. Teknologiens potentiale kan illustreres ved, at en boligejer, der udskifter sit naturgasfyr med et mikrokraftvarmeanlæg med brændselsceller, hvert år kan spare en mængde CO 2 svarende til at køre kilometer i bil. Foruden det første mikrokraftvarmeanlæg i Vestenskov, opstiller Dansk Mikrokraftvarme yderligere ni anlæg i Vestenskov og Sønderborg i løbet af efteråret og begyndelsen af Projektet er inddelt i tre faser, og den første udviklingsfase er allerede afsluttet. De i alt ti tests hos danske boligejere udgør projektets anden fase og er de første af sin art i Norden. I den tredje og sidste fase vokser tallet til 100 forbrugertests frem mod 2012, hvor projektet afsluttes. Herefter bliver anlæggene kommercielt tilgængelige for alle danske forbrugere. Mere på Klimaeksperter: Luk for naturgas i byerne Drop naturgassen i byområderne, skift til fjernvarme og opnå en kæmpe klimagevinst. Denne kontroversielle opfordring kommer fra Nyhedsmagasinet Ingeniørens Klimaråd.»Der er brug for at udfordre vores vanetænkning,«siger formanden Hanne Christensen, som til daglig er markeds direktør for Miljø og Klima i Rambøll. Et skift til fjernvarme er én af i alt syv anbefalinger fra Klimarådet, der på kun ét år vil sænke Danmarks CO 2 -udslip med 3,6 mio. ton. Reduktionen svarer til en tredjedel af Danmarks forpligtelser i Kyoto-protokollen. Klimarådet anbefaler at gå over til fjernvarme i områder med offentlige bygninger, boligblokke og tæt erhvervsbyggeri, som samtidig er beliggende nær det eksisterende fjernvarmenet. Adm. direktør i Naturgas Midt- Nord, Peter Vadstrup Jensen, siger, at han ikke vil stå i vejen for samfundsøkonomisk fornuftige projekter, selv om det kan føre til højere gasdistributionspriser. 10 procent mere grøn energi Dansk energi er blevet grønnere. Den andel af danskernes energi, der kommer fra vedvarende energikilder som vindmøller og biomasse, er steget med knap 10 procent på blot ét år. Det viser Energistyrelsens energistatistik for I 2007 udgjorde vedvarende energi 17 procent af det samlede korrigerede energiforbrug, imod 15,6 procent i Ser man på alle andre områder tilsammen uden transportsektoren er det endelige energiforbrug faldet. Det gælder for eksempel produktionserhvervene, som bruger 1,6% mindre energi og handels- og serviceerhvervene, hvor energiforbruget er faldet 1,5%. Samtidig udnyttes energien bedre energieffektiviteten stiger. Men i transportsektoren er energiforbruget steget 4%, og dermed ender det samlede bruttoenergiforbrug med en stigning på 1,4%. EU-kompromis om energimarked EU-landene nåede 10. oktober efter tunge forhandlinger til et kompromis om at skabe større konkurrence på de europæiske gas- og energimarkeder. Tyskland satte sig ellers på bagbenene ved begyndelsen af mødet for EU s energiministre i Luxembourg. Men til sidst blev landene enige om spillereglerne for selskaber, der kan have konkurrencemæssige fordele ved ikke at være unbundled - altså ikke have adskilt ledningsnet og energiproduktion. EU-Kommissionens lovpakke har til hensigt at integrere europæiske el- og gasnet og skabe større forsyningssikkerhed, oplyser Ritzau. Rapport anbefaler øget fjernvarme Fjernvarme kan gøre dansk opvarmning CO 2 -neutral allerede i 2030 og halvere CO 2 -udledningen i 2020, lyder konklusionen i rapporten: Varmeplan Danmark udarbejdet af Rambøll og Aalborg Universitet for Dansk Fjernvarme. Med rapporten vil Dansk Fjernvarme gøre politikerne opmærksom på, hvad fjernvarme kan gøre for miljøet. Ifølge rapporten vil planerne give et yderst fleksibelt varmesystem, der øger forsyningssikkerheden ved god udnyttelse af forskellige varmekilder. I dag dækker fjernvarme 46% af varmebehov, men bør ifølge rapporten øges til 70%. Gasteknik nr. nr

6 G a s i n s t a l l a t i o n e r Af Ianina Mofid, Dansk Gasteknisk Center a/s Forbedrede tilslutninger af gaskunder? Ny rapport giver inspiration til modernisering af stikledninger, målerskabe og tilhørende komponenter Gasselskaberne har drøftet mulighederne for at optimere etablering af stikledninger og målerskaber. I den forbindelse har DGC lige afsluttet et projekt med en rapport. Formålet med projektet har været at udarbejde en form for idekatalog, som skal give et overblik over hvilke tekniske muligheder, der findes på markedet i dag og hermed give nye ideer og inspiration til udførelse af stikledning og målerskab. Med baggrund i det foreliggende materiale kan der vælges/ udpeges et eller flere forslag, der skal arbejdes videre med for at videreudvikle og/eller optimere arbejdsmetoder for etablering af stik og målerskab hos private kunder. Inden for projektets rammer er der bl.a. udført følgende: Indsamling af erfaringer vedr. eksisterende praksis Studie af udenlandsk praksis vedr. arbejdsgang ved tilslutning af kunder til gasnettet Scanning af markedet for nye komponenter. De mest relevante er beskrevet i rapporten Kort beskrivese af mulige tendenser i fremtiden for forbrugsmåling. Eksisterende praksis Der blev gennemført en spørgerunde for at samle erfaringer med eksisterende løsninger og for at afdække mulige indsatsområder. I forbindelse med optimering af eksisterende praksis for etablering af stikledning og målerskab er det vigtigt at finde ud af, om de nuværende fremgangsmåder giver anledning til nogle fælles problemer, som ønskes løst. Der blev fx set eksempler på revnede målerskabe, hvor bl.a. fliser og jord har trykket skørtet skævt. Det har resulteret i, at samlingen ved hovedhanen er blevet utæt, og at skabet har fået revner, så disse dele skal skiftes. Det blev også påpeget, at der skal lægges vægt på målerskabets monterings- og servicevenlighed. De udenlandske erfaringer Hvordan er arbejdsgangen for tilslutning af kunder til gasnettet i vores nabolande? Det kan godt være, at man her har nogle erfaringer, som kan give inspiration og tilpasses de danske forhold. Praksis fra Holland, Tyskland, Sverige og Norge blev undersøgt. I Holland installeres der et indendørs fælles målerskab i parcelhuset. Skabet placeres i huset dér, hvor alle installationer kommer ind. Skabet er inddelt i zoner med plads til gas- og varmedistributionsapparatur, eldistributionsapparatur samt tele- og kabelledninger. Det er enkelt og bekvemt, at el-, tele- og kabelnet, fjernvarme/gas og vand kommer ind i huset samme sted. Der er krav til ventilering af skabet af sikkerhedsmæssige grunde p.g.a. gasmåleren. I Tyskland føres gasrørene som regel direkte ind i huset. Det tyske firma Hauff-Technik har sammen med et andet tysk firma, Schuck Armaturen, udviklet et nyt koncept for indføring i huset af alle forsyningsledninger - gas, vand, telekommunikation, bredbånd/kabelnetværk - samlet i en enhed. Ny komponent: strømningsvagt For at øge sikkerheden på gasinstallationerne har firmaet Mertik Maxitrol udviklet en strømningsvagt, som stopper gastilførslen, hvis røret bliver beskadiget af en eller anden grund. Gasstrømningsvagten lukker straks, Et typisk indendørs fælles målerskab i Holland 6 Gasteknik nr

7 G a s i n s t a l l a t i o n e r Det nye koncept for fælles forsyningsindføring i huset er udviklet af det tyske firma Hauff-Technik. hvis gassens volumenstrøm pga. utætheder i systemet overskrider en forudbestemt grænseværdi. Strømningsvagten kan installeres både indendørs (fx i forlængelse af hovedhanen) og udendørs, dvs. i jord i forbindelse med stikledningen. I Tyskland er det obligatorisk at installere en strømningsvagt i jord ved etablering af stikledning til huset (dvs. for nye installationer). Ny sikkerhedsmanifold Sikkerhedsmanifolden, som er en kombination af en manuel lukkeventil og en strømningsvagt, fungerer som gasflowafbryder i forbindelserne mellem hovedgasledning og de individuelle gasapparater i boliginstallationer. Ved hjælp af manifolden kan flere gasforbrugende apparater installeres ret hurtigt og nemt. Manifolden er en del af en standardløsning, der tilbydes gaskunder af E.ON i Sverige. Alternativ anboringsbøjle Alternativ samlingsmetode og anboringsbøjler til stikledninger Pressamlinger i indendørs gasinstallationer er blevet meget populære i de seneste år. De underjordiske PE-rør kan også samles ved hjælp af Geopress pressfittings fra Viega, som allerede er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Med hensyn til etablering af stikledninger findes der en Geopress-anboringsbølje som en alternativ samlingsmetode til elmuffesvejsning. Nye tendenser i forbrugsmåling De nye tendenser i forbrugsmåling bør tages med i overvejelserne ved vurdering af målerskabe. Gasselskaberne arbejder bl.a. på at etablere fjernaflæsning af gasmålere. DONG Energy arbejder fx på et pilotprojekt til fjernaflæsning og forventer i nærmeste fremtid at kunne lancere deres løsning for fjernaflæsning af bælggasmålere til både husstande og industri. Bælggasmåleren har i mange år vist sig anvendelig til aflæsning af gas inden for de rammer af nøjagtighed, der er angivet i distributionsaftalen. Med forventningen om ændret gaskvalitet i løbet af de næste par år og ønsket om mindre målere kan situationen ændre sig. Det forventes, at der bliver præsenteret nye målertyper og/eller måleprincipper på markedet. Nu er det op til gasselskaberne at vurdere, hvilke af disse nye forslag de vil tage til sig, og hvor der er plads til forbedringer. Gasteknik nr

8 F o r s k n i n g Af Mikael Näslund, Dansk Gasteknisk Center a/s Forskning og udvikling mod nye mål Indtryk fra IGRC2008 i Paris med hovedvægt på gasanvendelse og miljøaspekter. International Gas Union Research Conference (IGRC) er gasbranchens konference om forskning og udvikling på kort og mellemlangt sigt. Årets konference i Paris, oktober var en slags genfødsel, idet konferencen har været i fare for at blive nedlagt. Konferencen fokuserede i år bl.a. på betydningen af forskning og udvikling i gasselskabernes regi på baggrund af de udfordringer, der kommer, særligt set i forhold til de reducerede forsknings- og udviklingsindsatser i de seneste ti år. Mange store energidistributører arbejder i dag med både el og gas. Forskningen inden for samme selskab kan således omfatte såvel mikrokraftvarme som varmepumper, men også vindkraft og solceller. Den gamle struktur med et gasselskab, der leverede gas i et afgrænset område, er væk - og dermed også den tilknyttede forsknings- og udviklingsstruktur. Der fandtes forskellige meninger om, hvorvidt det er gasselskabernes eller producenternes opgave at fremme den tekniske udvikling inden for gasanvendelse. Dog var de japanske gasselskabers engagement i teknikudvikling et godt eksempel. IGRC er en begivenhed, hvor mange af gasselskaberne præsenterer det udviklingsarbejde, de deltager i. Her findes det meste - fra udvinding til anvendelse, men normalt dog ikke kraftproduktion i stor skala, og heller ikke i nævneværdig grad køretøjer på gas. Disse områder har i forvejen specialiserede og veletablerede konferencer. I denne artikel præsenteres indtrykkene fra IGRC2008 med hovedvægten på gasanvendelse og miljøaspekter. Den skandinaviske deltagelse var på ca. 20 personer fra Danmark, Norge og Finland. Der var syv bidrag fra Danmark og Norge, hvor DGC stod for fire artikler og to mundtlige præsentationer. I alt ca. 60 mundtlige præsentationer blev suppleret af ca. 300 artikler, der hver især også blev præsenteret med en poster. Deltagerantallet i Paris nåede op på 800. Næste IGRC afholdes i Korea i Nye gasser Biogas, som hører ind under begrebet grøn gas, blev behandlet ved en meget velbesøgt workshop. Her blev tyske, hollandske og japanske aspekter og erfaringer udvekslet. Meget handlede om forsyning til gasnettet, administration heraf, biogassens kvalitet og mulige forureninger. Der blev også præsenteret 10 posters, der behandlede området mere. Det var interessant at notere, at i Japan kan biogas suppleres med naturgas i fx en gasmotor. Et af de japanske bidrag, et indlæg om termisk forgasning i rensningsanlæg blev den ene modtager af Dan Dolenc Award, der gives til konferencens mest fremragende bidrag. Også brint regnes blandt nye gasser. Resultater fra det store europæiske Naturalhy-projekt blev præsenteret under en workshop. Projektet handler om at tilsætte brint til gasnettet. Man har studeret materialeteknik, levetid og en del om slutanvendelse. Både en blanding af natur- Per G. Kristensen fra DGC taler om gas og miljøaspekter. (Foto: Jean Schweitzer) 8 Gasteknik nr

9 F o r s k n i n g En af de 800 deltagere på IGRC-konferencen i Paris stiller spørgsmål (Foto: Jean Schweitzer) gas og brint hos forbrugeren og udskilning af brint i en membran i gasledningen til anvendelse af ren brint er undersøgt. Store gasforbrugere som fx industri og gasturbiner er endnu ikke behandlet. Gaskvalitet Gaskvalitet blev behandlet i bidrag, der strakte sig fra LNGsammensætning til funktion og sikkerhed i gasapparater. Man forventer større variationer i gaskvaliteten fremover, og interessen for emnet var betydelig større end ved tidligere IGRC-konferencer. Dette skyldes ikke bare tilsætning af fx biogas, men også en større andel af gas fra skiftende naturgas kilder. Også EASEE-gasspecifikationerne har bevirket, at arbejde er blevet igangsat. Man forsøger at finde ud af, hvor fleksibel gaskvaliteten kan være ved at teste forskellige gasapparater. Lignende arbejde foregår i Danmark i øjeblikket. Det er vigtigt at være bekendt med gaskvaliteten forskellige steder i gasnettet, da denne varierer med mange og forskellige gasser, der tilføres gasnettet. E.ON Ruhrgas præsenterede en metode til gas quality tracking, som er i drift og er blevet valideret. Den omfatter km transmissionsledning inklusive kompressorer og armaturer, og giver uddata i punkter. Gassens varmeværdi og andre data beregnes i disse punkter og kan anvendes til afregning etc. Fejlen ved beregning af gassens varmeværdi er mindre end 0,2 %. Gasanvendelse Der er en del bekymring for, at det i fremtiden ikke kan svare sig at tilslutte enfamiliehuse til gasnettet pga. lavere varmebehov og mere effektive gasapparater, som medfører lavere gasforbrug, samt konkurrence fra fx el. På konferencen blev det flere gange understreget, at ny teknologi er nødvendig. Mikrokraftvarme dominerede blandt de nye teknologier. Ud af 91 posters om gasanvendelse handlede 23 om mikrokraftvarme. Der blev også præsenteret flere mikrokraftvarmeanlæg på udstillingen, hvor det bl.a. fremgik, at det forventede tidspunkt for kommercialisering i Japan var I Japan sælges i dag mikrokraftvarme med gasmotorer, mens brændselsceller er på vej. I Europa er Stirling-motorbaseret mikrokraftvarme med lavere virkningsgrad derimod tæt på markedsintroduktion i stor skala. Også her er brændselsceller næste skridt, men det ligger nogle år ud i fremtiden. Dagens brændselsceller (PEM) har en virkningsgrad på 30-35%, mens fremtidige teknologier (SOFC) forventes at få en virkningsgrad på 40-45%. En anden ny teknologi er gasdrevne varmepumper, og på dette område var der bidrag om udviklingen i Tyskland. Tre selskaber udvikler varmepumper, hvor markedsintroduktionen ligger lige om hjørnet. Testresultaterne synes opmuntrende, når det gælder funktion og pålidelighed. Der var ingen bidrag om hjemmefyldestationer til køretøjer som en måde at øge hjemmenes gasforbrug på. Markedsføring Hvorfor skal kunderne vælge disse nye produkter? Spørgsmålet blev stillet, men der blev ikke givet noget definitivt svar. Som et godt eksempel på hvordan man kan fremme ny teknologi, omtaltes de japanske producenters fælles præsentation og markedsføring af brændselsceller under navnet ENE FARM. Fra japansk side nævnede man også samarbejdet mellem gasselskaber, producenter og andre interessenter. Man pegede endvidere på produktudvikling, som påvirker livsstilen, fx en ny slags sauna, MiSTY. Industriel gasanvendelse blev kun berørt i ganske få artikler. Disse artikler omhandlede enkelte processer og brændere, og > > > Gasteknik nr

10 F o r s k n i n g Forskning og udvikling mod nye mål... det var ikke muligt at uddrage nogen tendens. Et enkelt mundtligt indlæg hævdede, at fleksibilitet i industriel gasanvendelse kan være vigtigere end maksimal virkningsgrad på baggrund af varierende produktion og brændselspriser. En detalje fra et mikrokraftvarmeværk med Stirlingmotor, som var et stort tema på IGRC-konferencen i Paris. (Foto: Jean Schweitzer) Klima og CO 2 -reduktion Vejen mod reduceret CO 2 -udslip kan gå via højere virkningsgrad (varmepumper) eller ved at flytte central kraftproduktion til lokal mikrokraftvarme, hvor brændslet udnyttes mere effektivt. Eller den kan gå via nye grønne gasser (biogas, brint) samt separering og deponering af CO 2. Biogas drejede sig mest om gas fra udrådning, og i mindre omfang om gas fra termisk forgasning af organisk materiale. I Schweiz tillader man ikke biogas på basis af kilder, der konkurrerer med fødevareproduktion, og biogas produceres fra affald. I Tyskland mener man dog, at der findes store uudnyttede arealer, som kan bruges til at dyrke energiafgrøder for at opnå en større og mere stabil biogasproduktion. Gasteknik Andet Integrationen af el- og gasnet forventes øget i fremtiden med stigende variation i udbud og efterspørgsel af fx vindkraft, biogas og anden vedvarende energi. Et tema på konferencen var intelligente net, hvor både dette og bedre metoder til vedligholdelse og reparationer af gasdistributionsnettet blev behandlet. Energilagre og mikrokraftvarme er to eksempler på aktuelle teknologier i denne sammenhæng. Vi kommer sikkert til at se flere undersøgelser herom fremover. Fremtidssikret INDUSTRI- VARME der dur! LUFTVARME STRÅLEVARME CELSIUS 360 INDUSTRIVARME - på gas eller vand HEWI TELTHALLER STÅLHALLER STILLADSER LIFTUDLEJNING VEST ØST Biogas samlede stor interesse blandt deltagerne på IGRC-konferencen i Paris (Foto: Jean Schweizer) 10 Gasteknik nr L

11 længes her 100 mm Mange danskere får deres affald tilbage som lys 6 af vores kraftvarmeværker fyrer kun med affald Vi har seks affaldsfyrede kraftvarmeværker i Jylland og på Fyn. De omdanner affald til el og fjern varme til vores kunder. Hovedparten af det affald vi brænder er CO 2 -neutralt. Udover at vi dermed erstatter kul i energi produktionen her og nu, giver det os også mange gode erfaringer, som vi kan trække på fremover. For eksempel ved vi nu så meget om, hvordan affald opfører sig i kraftvarme værkernes kedler, at vi forsøger os med at fyre med affald sammen med kul. Det foregår på Esbjergværket et af de store centrale kraftvarmeværker. Faktisk er DONG Energy pioner, når det gælder medforbrænding. Og det er endnu et stort skridt i retning af at producere mere CO 2 -neutral energi. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning i 2007 på DKK 41,6 mia. (ca. EUR 5,6 mia. eller USD 8,3 mia.). Antallet af medarbejdere er flere end Se film og læs mere på 11

12 G a s j o b b e t Af Jens Utoft, Gasteknik Rift om gode energi-spareråd Jens Aage Sandbjerg er en af HNG/Midt-Nords seks energi- og miljørådgivere, som hjælper kunderne med at spare på energien - ikke kun naturgas. Vi møder ham en lun eftermiddag i slutningen af september på Thorning Skole ved Kjellerup syd for Viborg. Her har den 57-årige Jens Aage Sandbjerg netop afsluttet en af sine opgaver som energi- og miljørådgiver hos HNG/Midt-Nord. Det er sket som led i en samarbejdsaftale med Silkeborg Kommune, der blev indgået for ca. et år siden. Aftalen indebærer, at HNG/ Midt-Nord garanterer for de foreslåede besparelser ud over 10%. Til gengæld bliver selskabet krediteret for besparelserne som en del af lovkravet om at reducere energiforbruget med 1,5%. Jens Aage Sandbjerg har været ansat ved Naturgas Midt-Nord i foreløbigt 23 år, hvoraf fem år som energi- og miljørådgiver. Han er oprindeligt uddannet vvs-tekniker og derefter gasmekaniker, ligesom han har gennemgået et utal af kurser. Især industrikunder Han startede med rådgivning af villakunder, men de seneste to år har hans opgaver primært ligget indenfor det industrielle område, herunder offentlige bygninger. Det giver en noget større variation i opgaverne end rådgivning af villakunder, der ofte ligner hinanden. Med besøg om året kan det let blive ensformigt. Hos de industrielle kunder er der stort set ikke to anlæg, der er ens. Alligevel havde jeg sidste år over 100 anlæg, og det bliver mindst lige så meget i år, fastslår Jens Aage Sandbjerg. Årligt beløber de realiserede energibesparelser sig til 4-5 mio. kwh. Og det er cheferne godt tilfredse med, mener han. Faktisk var HNG/Midt-Nords krav til energibesparelser allerede nået med udgangen af september. Færdige projektforslag En af forklaringerne er, at ca. 60% af de foreslåede energibesparelser gennemføres umiddelbart. Andre kommer til lidt senere. Den høje succesrate skyldes ifølge Jens Aage Sandbjerg, at han ikke blot kommer med forslag til besparelser, men udarbejder egentlige projekter. Det er projektet i Thorning et godt eksempel på. Her var der nemlig etableret en varmecentral, som ud over skolen og skolefritidsordningen også forsynede det nærliggende plejehjem, det lokale museum og byens idrætscenter. Varmeforsyningen skete via præ-isolerede fjernvarmerør med et stort varmetab. Faktisk så stort, at besparelsen er nok til på mindre end fem år at finansiere de tre nye kedler, der nu er opsat. Idrætscentret har fået en gasfyret kedel på 120 kw, plejehjemmet 170 kw, mens museet kunne nøjes med 60 kw - i alle tilfælde kondenserende Weishaupt-kedler. I den hidtidige varmecentral bevares en af de to Viesmannkedler på 500 kw. Den anden flyttes til en anden skole. De er begge forholdsvis nye, idet der tidligere har været en gasmotor på skolen til elproduktion, men det kunne slet ikke hænge sammen. Flere projekter på vej Projektet i Thorning er kun et af en række, som HNG/Midt-Nord er i gang med i Silkeborg Kommune i øjeblikket. De øvrige er Virklund Skole, Virklund Hallen, Silkeborg Voksenskole, Gern Børnehave, Toftlund Plejehjem, Fuglemose Plejehjem, Vinderslev Børne- og Fritidsgård, Them Børnehave, Gjessø Børnehave, Præstemarken Ældreboliger og Virklund Plejehjem. Det er i de fleste tilfælde i behagelig tæt afstand på Jens Aage Sandbjergs private bopæl i Virklund syd for Silkeborg. Alle projekter skulle være færdige med udgangen af uge 48. For Thorning Idrætscenter har der været det specielle ved projektet, at de som selvejende institution selv har skullet finansiere udskiftningen. Hallen er bygget i Den opvarmes med varm luft via et Genvex-anlæg. Ca. 40% af forbruget går til varmt vand. Det er sket gennem et lån hos HNG/Midt-Nord, som forrentes og afdrages med besparelserne. Halinspektør Peer Dam forventer en årlig besparelse på kr. Alene i varmeledningen lå der et varmetab på kr. om året. Når investeringen er betalt, overtager hallen det nye varmeanlæg for 1 krone. 12 Gasteknik nr

13 G a s j o b b e t Leverandør årsag til aftalen Egentlig er aftalen med Silkeborg Kommune indgået på foranledning af kedelleverandøren Weishaupt, hvor Steen Maagaard fra afdelingen i Silkeborg ønskede at præsentere firmaets nyeste kedler for kommunens energiansvarlige, Thomas Lyngvad. De forventede udskiftninger var af et sådant omfang, at det kræved et EU-udbud, som HNG/ Midt-Nord hjalp med at udforme. For Weishaupt var resultatet, at de vandt dette udbud blandt seks interesserede med en aftale om levering af nye kedler de næste fire år. Ifølge Jens Aage Sandbjerg vandt Weishaupt på kedlernes årsnyttevirkning og miljøbelastning, herunder udledning af NO x og CO 2. Silkeborg Kommune scorer selv den rabat, som normalt gives til vvs-installatøren. Det gav lidt røre i starten, men det forpligter også Weishaupt til at udføre installationen til den pris, de har opgivet. Også andre installatører giver bud på at løse opgaven, normalt den lokale samarbejdspartner. Silkeborg er foreløbigt den eneste kommune, som HNG/ Midt-Nord har en formel aftale med om energirådgivning, men der er også et godt samarbejde med Viborg Kommune. Svært at følge med Ifølge Jens Aage Sandbjerg får energikonsulenterne rigtig mange henvendelser for tiden. Faktisk er det svært at følge med. De kondenserede kedler giver store energibesparelser og derfor også mange udskiftninger. Jeg har ikke indtryk af, jeg bliver arbejdsløs i den tid, jeg har tilbage på arbejdsmarkedet, siger Sandbjerg videre. Med de nuværende energipriser, er der i de fleste tilfælde god økonomi i at gennemføre energibesparelser. Derfor giver det også god respons fra kunderne. Ikke alle projekter resulterer dog i faldende gassalg. Faktisk er der også en del oliekunder, som skifter til naturgas. Energi- og miljørådgiver Jens Aage Sandbjerg foran den nye Weishaupt-kedel, som er installeret på plejehjemmet i Thorning. De største besparelser opnås hos kunder, der anvender elopvarmning. Her er der virkelig meget at hente. Men energirådgiverne snakker også biobrændsel, solvarme, jordvarme og biogas. Vi har lige haft en stor svinefarm, som nu erstatter sit halmfyr med naturgas indtil han om to år kan gå over på biogas. Men vi har også tilfælde, hvor det er en fordel for kunden fortsat at bruge olie. Energirådgiverne er koblet på net-selskabet og kan derfor rådgive om alle energiformer, herunder også fjernvarme, uanset om der er naturgas involveret. For kunder med fjernvarme er det et problem, at så stor en del er faste afgifter. De betaler jo slet ikke samme pris for energien, og det motiverer ikke til energibesparelser, fastslår Jens Aage Sandbjerg. Gasteknik nr

14 G a s m å l i n g Af John Mølgaard, Senior Manager og Pernille H. Resen, teamleader, DONG Energy Smart Metering - hvem skal betale? Indtryk fra Metering, Billing/CRM Europe 2008 Efter tre dage med 120 sessioner, relateret til fjernaflæsning, herunder finansielle aspekter, effektivisering af drift, lovgivning, aspekter for fremtiden, afregning, kunderelationer, energibesparelse mv., ja så er spørgsmålene fortsat - er fjernaflæsning i forbindelse med Smart Metering fremtiden? Hvem skal eller kan drage fordel af det, og ikke mindst: Hvem skal betale? 2008 var tredje gang vi var af sted, og der er gennem disse tre år sket en kraftig udvikling af konferencen, både indholds- og deltagermæssigt. Ca deltagere primært fra Europa, men ligeledes repræsentanter og talere fra Asien, USA og Australien deltog. Hertil kom udstillere af elektronik, målesystemer, it-systemer, konsulentydelser samt andre ydelser til brug i og omkring fjernaflæsning. Hidtil har el-siden været dominerende, men gassen breder sig på standene. Fokus er gennem de sidste par år flyttet fra selve det at foretage en fjernaflæsning og efterfølgende afregning, til at udnytte hele det intelligente system bagved. Der har været en bevægelse i kæden fra AMR (Automatic Meter Reading) -> AMM (Automatic Meter Management) - > AMI (Automatic Management Infrastructure) > SM (Smart Meters) og nu til SG (Smart Grid), hvor mulighederne for effektiv udnyttelse af hele systemet kommer frem for dagen. Desværre var det ikke muligt at deltage i samtlige sessioner. Vi deltog samlet set i ca. 40 sessions, og de efterfølgende synspunkter er baseret på disse. Lovgivning I flere lande er der i dag fastlagt lovgivning med krav om, eller opsat en række guidelines for energieffektivisering omkring fjernaflæsning/smart Metering hos kunderne. Målet er et mere effektivt energimarked, og der tales om at gå fra en syntetisk load profil hen mod en analytisk. Det vil sige, at fastlægge kundens forbrug ud fra et reelt, målt forbrug i stedet for et beregnet. Generelt afventes den 3. pakke fra EU kommissionen, hvor der lægges op til, at kunderne skal have adgang til deres løbende forbrug på minimum månedsbasis, og at der skal ske en udrulning over 10 år eller i forbindelse med udskiftninger. Samtidig tales der om, at afregning ikke nødvendigvis skal ske månedligt men fx kvartårligt. Vigtigt er dog, at det sker på grundlag af det reelle forbrug. Der blev fra foredragsholderne stillet skarpt på, at vedtagelsen om opsætning af Smart Meters skulle være lovgivningsbestemt, som det er sket i blandt andet Sverige, Norge, Holland, Portugal, Spanien, Italien m.fl. Østrig er et af de lande, der ikke har vedtaget en direkte lovgivning, men henviser til en Energy efficiency Guidelines 2006/32/EG. Hvad er status for udrulning? England er det land, hvor det liberaliserede marked har fungeret længst. Pt. arbejdes med en række demonstrationsprojekter, der løber frem til Formålet er at belyse fordele og ulemper ved Smart Reading og om kunderne vil tage det til sig. Projekterne omfatter opsætning af Smart Meters, visuelt display, rådgivning af kunderne om energibesparelser samt oftere udsendelse af regninger. De forskellige indsatser er fordelt, herunder med delvis overlap på ca husholdninger. Projektet støttes af regeringen, idet det forventes at give en øget kundeservice, energibesparelser og dermed øget CO 2 -reduktion. Forventningen er, at der indenfor fem år vil være opsat Smart Meters ved samtlige mellemstore erhvervskunder. De foreløbige tilbagemeldinger fra kunderne er meget positive, da de er blevet mere opmærksom på deres løbende forbrug. Der ses dog en række udfordringer, herunder selve udrulningen til 27 mio. forbrugssteder. Hvordan der sikres en fortsat bevågenhed i forhold til kunderne med henblik på energibesparelser, håndtering af den store mængde data, samt at udviklingen sikrer, at der opsættes det rigtige udstyr. Holland er i gang med en toårig testperiode, inden de går i gang med en 100% udrulning. Finland vil have opsat Smart 14 Gasteknik nr

15 G a s m å l i n g Standene, herunder flere danske udstillere, var godt besøgt, et sted, hvor netværket blev vedligeholdt og udbygget. Meters ved 80% af deres kunder i 2030, og for Australiens vedkommende er ønsket gennem AMI, at opnå en reduktion på 60% af CO 2 -udledningen i Hos vores broderfolk i Sverige forventes udrulningen at være afsluttet den 1. juli Gevinst ved fjernaflæsning Alle er i dag klar over, at det for det enkelte selskab kan være svært at finde økonomi for opsætning af Smart Meters ved samtlige kunder, hvis det ikke samtidig kan medføre salg af andre ydelser. Vigtigt er dog at forstå, at fjernaflæsning i dag ikke kun drejer sig om en aflæsning af måleren og den efterfølgende afregning. Der er tale om en udvikling af hele branchen med fokus på den bredere udnyttelse for flere parter. Derfor er der i denne artikel valgt, at benytte begrebet Smart Meters i stedet for ordet fjernaflæsning. I forbindelse med en Keynote session om mandagen var emnet Smart Metering; past, present and future. Her har Capgemini været inde og se på mulighederne i det nye setup Demand Response, hvor Smart Metering systemet blandt andet anvendes til aktiv styring af energiforsyningen. Herudover er ideen med de intelligente løsninger som kommunikationsmoduler, visuelt display mv. at give kunden et incitament til at spare på energien. Under forudsætning af, at fjernaflæsning udbygges i hele Europa, og mulighederne i Demand Respons udnyttes, er der vurderet en samlet besparelse på energiforbruget svarende til 202 TWh. Omregnet svarer dette til en CO 2 -besparelse på 100 mio. ton om året, svarende til 50% af EUs miljøkrav til reduktion af drivhusgasser. I den moderate version er besparelsen halvdelen. Den samlede besparelse betyder en gevinst for alle interessenter herunder kunder og kraftværker. De sidste behøver i bedste fald ikke at investere i nye anlæg. Energireduktion er derfor nøgleordet, og den største vinder er hermed miljøet. Hvem skal så betale? Hvis vi ser på det enkelte distributionsselskab, så er der ikke mange fordele ved opsætning af Smart Meters. Hvis kunderne i sidste ende sparer yderligere på energien, og de distribuerede mængder dermed bliver reduceret, hvordan skal udstyret i så fald betales? Principielt gælder samme argument for leverandørerne af energien. Så er der kun kunderne tilbage. Da ovenstående kræver en hvis form for læringsperiode, vil effekten for den enkelte kunde ikke komme her og nu. Med en investering på ca kr. pr. forbrugssted (iflg. Dansk Energi), vil det være de færreste kunder, der i første omgang selv betaler for dette beløb samt de løbende driftsomkostninger. Ved en af sessionerne om Smart Metering som strategisk valg, gik diskussionen på, at se Smart Meters som en mulighed ud over bare at være en fjernaflæsning (AMR), og herigennem at forandre forretningen. Demand Respons I USA er Demand Respons blevet et fokusemne i og med, at levering af den nødvendige energi i specifikke perioder og for specifikke områder er blevet en udfordring. For at løse dette er der indgået en række aftaler med et større antal kunder om afbrydelse af forsyningen i givne perioder, begrænsning af køleeffekt på klimaanlæg - eksempelvis min. 25 grader i stedet for 20 grader m.fl. Dette har betydet, at der er sparet udgifter til udbygning af kraftværker. Man kan selvfølgelig spørge, om dette bliver et aktuelt emne her i Danmark. Svaret er - Ja, det kan få betydning. Nye huse bygges som lavenergihuse, hvor opvarmningen ikke umiddelbart kan betale sig via olie eller gas. > > > Gasteknik nr

16 G a s m å l i n g Elsters klassiske bælggasmåler med encoder og forskellige muligheder for kommunikation Smart Metering... El-baserede varmepumper eller ren el-opvarmning er en mere sandsynlig løsning. Fremtidens bilpark vil i øget grad baseres på el-biler, som igen betyder øget grad af behov for el. Alt i alt vil fremtiden betyde et øget el-forbrug, og derfor kan Demand Respons blive en vigtig parameter, selv i Danmark, hvor el-forsyningen er et af verdens bedste. Er vi klar teknologisk? Svaret må være ja. Der er over de seneste par år sket en teknologisk udvikling, der har betydet, at produkterne er blevet bedre og billigere. Herudover er der kommet standarder for kommunikationsområdet (eksempel ZigBee), og ikke mindst levetiden for batteriløsninger er blevet forbedret (over 10 år). Der tales i dag om 4. generation af Smart Meters. En af de vigtigste parametre er kommunikations-løsningerne mellem udstyret og distributionsselskaberne, samt mellem udstyret og kundens informationssystem. Foredraget omkring kommunikationssystemet ZigBee var, som sidste år, et af de vel besøgte. Interessen skal ses i lyset af, at der for ZigBee allerede er udviklet en fælles standard, hvilket gør den til et stærkt kort blandt kommunikationssystemerne. Allerede i dag tilbyder flere leverandører produkter baseret på denne standard. Om dette så er fremtidens system blandt andre løsninger som M-Bus, RF m.fl., må tiden vise. Gennem de tidligere år, har fokus på konferencen primært været på el-måleren, men nu kommer løsningerne ikke bare til gasmåleren men ligeledes til vand- og varmemålere. For at sikre at fjernaflæsning er afregningsvalid, er det vigtigt, at aflæsningen af selve tællerværket foregår serielt og ikke som i dag via pulssignaler. Begrundelsen er, at sidstnævnte ikke er tilfredsstillende, idet enkelte fejl i pulsoptællingen kan forekomme. Nye systemer For at løse dette er der kommet en række nye systemer. Fra Elster den klassiske bælggasmåler med encoder og hertil forskellige muligheder til kommunikation som ZigBee, M-bus m.fl. En af de nye og vigtige ting er den indbyggede fjernbetjente ventil. En tilsvarende løsning finder man fra Flonidan, men her er der tale om en bælggasmåler med elektronisk display. Igen med forskellige kommunikationsløsninger samt mulighed for indbygget ventil. Et af de nye skud på stammen er en måler fra firmaet Sentec. Måleelementet er baseret på en ionisering af gassen, og dermed måling af hastigheden af molekylerne. Produktet er fortsat i udviklingsfasen, og forventes tidligst klar om 3-4 år. Fra EMZ tilbydes fortsat en gasmåler baseret på et termoføleelement - en spændende måler, som vi har testet i Danmark, men som pt. har vist sig at være lidt ustabil ved udsving i gaskvaliteten. Hvad ønsker kunderne? En reducering af udgiften til energiforbruget. De fleste kunder tænker her på selve prisen for én KWh eller én m 3 gas. Udfordringen er at få fokus på, hvad kunden selv kan gøre. Generelt er konklusionen, at hvis kunderne ikke selv har valgt Smart Meter løsningen, så går de ikke fuldt ind for det. Det er vurderet, at kun ca. 20% af kunderne i så fald vil deltage aktivt. Vigtigt er derfor at skabe en gevinst for kunden, eksempelvis gennem rabatter, besparelser mv. Fra foredragsholderens side lægges der op til en klar konklusion - belønning i stedet for afstraffelse. For at skaffe et øget engagement viser undersøgelser, at det er vigtigt at få en holistisk forståelse for kunderne gennem de drivere, der styrer dem i form af deres interesser (økonomi, miljø mv.), indtægter, informationskilder, alder og bopæl. Pointen er at gå fra Smart Me- 16 Gasteknik nr

17 G a s m å l i n g / G a s h i s t o r i e For 25 år siden Uddrag fra Gasteknik nr ters til Smart Customers, og her igennem at tiltrække og fastholde kunder, at skabe kundetilfredshed og dermed skabe indflydelse på kundens forbrugsadfærd. Fremtiden Hvis man spørger én af specialisterne indenfor området, Doug Housemann fra Capgemini, så er det absolut vigtigt, at man starter rigtigt. Tænk ikke kun på, hvad du har behov for her og nu, men hvad du har behov for om 10 år. Der er i USA eksempler på, at virksomheder har skiftet udstyr, som blev opsat for bare 3-4 år siden, for at kunne håndtere den nye verden. Vigtigt er ligeledes at have fokus på, hvad kunderne reelt ønsker. Vigtigt er at forstå, at kunderne ikke bare ønsker en grå boks, udviklet af en ingeniør med grafer og statistikker. Kunderne ønsker, at det skal se pænt ud og har de funktioner, der giver kunden de rette løsninger. En undersøgelse er udfærdiget i England om brugen af et Display, opsat hos kunderne for at skabe opmærksomhed på deres forbrug. Konklusionen kan deles op i tre informationsniveauer. Dagligt: Vise aktuelt forbrug, herunder information omkring aktionsmuligheder. Den skal kunne placeres fleksibelt, og der skal være tale om generel forbrugerelektronik og ikke en måler. Pointen er, at kunderne ikke ønsker at bruge timer på detailanalyser. Keep it simple. Månedligt: Her ønskes visning af langtidseffekt, baseret på kundens egen indsats, information om aktionsmuligheder. En generel dybere information om aktuelle data med analyse af trends, samt sammenligning med tilsvarende kundekatagorier. Årligt: Visning af langtidseffekt med relevant men simpel information, herunder økonomiske aspekter, samt rådgivning om hvilke tiltag, kunden kan foretage. Vigtigt er, at information skal tilpasses kundetyperne. Konklusioner Umiddelbart må det konkluderes, at der trods fordele ved Smart Metering ikke umiddelbart er en økonomisk rentabel investering for privatkundemarkedet, når det økonomiske regnestykke gøres op for den enkelte interessent (kunde, distributionsselskab, energileverandør, regulator, regering). Hvis man til gengæld løfter perspektivet op i et samfundsøkonomisk niveau, fremkommer der en række økonomiske og miljømæssige fordele, ikke bare for den enkelte kunde, men reelt for alle parter og ikke mindst for miljøet gennem lavere energiforbrug og dermed en kraftig CO 2 - reduktion. Netop fordi man ikke kun kan se det ud fra én interessents side, må opgaven løftes op til beslutning i regi af regulatorer/myndighederne. Naturgaspremieren på Fyn Der var høj himmel, strålende sol og flag, der smældede for en let brise fredag den 26. august, da Naturgas Fyn havde indbudt til naturgaspremiere og officiel start af det nye, naturgasdrevne Ullerslev kraft/varmeværk på Solholmen i Ullerslev - heldigt fordi højtideligheden af praktiske grunde måtte foregå i fri luft på pladsen foran værket. Energiminister Knud Enggaard ønskede tillykke med værket og udtalte sin tillid til naturgasprojektet. Der er grund til at ønske tillykke med starten af det nye værk, som forhåbentlig i den kommende tid vil vise sin berettigelse som led i den decentrale energiforsyning. Ledningsregistrering Naturgas Fyn har nu i en årrække arbejdet med mulighederne for at anvende elektronisk databehandling i registreringen af ledningssystemet. Det stod hurtigt klart for os, at skulle vi anvende den nye teknik, ville fordelene blive størst, såfremt alle andre ledningsejere anvendte det samme system, oplyste selskabets formand, borgmester Axel Jørgensen på repræsentantskabsmødet 29. september. Udgangspunktet er et fælles kort, som de enkelte brugere så kan anvende ved at indtegne deres respektive ledningsnet og øvrige anlæg. Naturgassen i Sverige Det står fast, at 1. oktober 1985 er fastsat som dagen for naturgaspremieren i Sydsverige. Økonomien i projektet har været grundigt gransket og efter kraftige besparelser er det fastslået, at projektet er økonomisk sundt. De første års underskud regnes med at være indhentet i løbet af en 10-års periode, hvilket betegnes som økonomisk tilfredsstillende for en nystartet virksomhed med så store investeringer, ca. 1 mia. sv. kr. Hovedledningen vil på land få en længde på 87 km. Hertil kommer de 19 km, som ledningen under Øresund fra Dragør til Klagshamn udgør. Gasteknik nr

18 G a s a n v e n d e l s e Af Erik L. Clément Teknisk chef, Robert Bosch A/S Er moduleringsområdet på kondenserende gaskedler overvurderet? Tysk undersøgelse peger på yderst begrænsede sparemuligheder. Innovation har en tilbøjelighed til at blive et mål i sig selv. Opfølgning på nyudviklede produkter er i startfasen, uden tvivl, nyttige og positive, men der sættes ikke altid spørgsmålstegn ved formålet. Dette kan for øjeblikket iagttages ved moduleringsområdet for kondenserende gaskedler. Men modulation er ikke alt. En udvidelse af modulationen til 1:10 giver kun en besparelse på få kroner om året. En aktuel tysk undersøgelse, er kommet frem til dette resultat. Producenterne af kedler sætter for øjeblikket stadig højere krav til modulation af brændereffekten i kondenserende gaskedler. Mens nogle producenter er tilfredse med modulation på 1:2, satser størstedelen, af producenterne, på reguleringsforhold på 1:3-1:4. Selv modulationsområder på 1:10 er på tale. Ændrer denne udvikling virkelig noget for energiforbruget, eller er det bare tekniske fiksfakserier for at få en ekstra salgsparameter? En aktuel kandidatafhandling, som Joachim Böwe har gennemført med støtte fra Robert Bosch A/S, Termoteknik, giver bl.a. svar på dette. Emnet var den energimæssige balance for forskellige modulationsområder for kondenserende gaskedler. Kedler fra forskellige producenter, installeret i et rækkehus i Würzburg, blev undersøgt. Huset har et varmebehov på 7 kw, og der er timer med varmebehov om året. Kedlerne var forsynet med 3-trins cirkulationspumper og klimastyret temperatur regulering. Virkningsgrad, slitage og forbrænding Virkningsgraden for et anlæg med kondenserende kedler reduceres ikke markant i dellastområdet. Kedlens vekslerkonstruktion opnår også meget høje virkningsgrader under dellast, som målingerne ved CE-godkendelsen, bekræfter. Som det fremgår af nedenstående skema, vil der reelt ikke kunne opnås højere virkningsgrad ved under 30% brænderbelastning. Virkningsgrader fra måling af standardudnyttelsesgrader for varmevekslere: Veksler effekt % Nyttevirkning % Nyttevirkning (fysisk grænse) % , ,2 111 Modulationsgrad - Teoretisk kan der stadig udnyttes 0,8%, men i praksis vil det være ca. 0,3%. Med et gasforbrug på 1000 m 3 årligt til en pris af kr. 9,50 vil besparelsen blive 285 kr. årligt. Hvis man derimod sænker gennemsnitsrumtemperaturen med 0,5 C i forhold til en forbedring af virkningsgraden, vil man spare ca. 10 gange så meget energi. I betragtning af den nødvendige hjælpeenergi til ventilation mm er der således ingen fordel ved kontinuerlig drift i forhold til taktdrift i området mindre 1:4. Hvis kedler overdimensioneres kraftigt, reduceres virkningsgraden, men dette udlignes dog igen af det lavere forbrug hos hjælpeenergien. Tabene ved forog i givet fald efterskylletider er ligeledes ubetydelige, da disse er meget ringe ved moderne kondenserende gaskedler. Heller ikke ved den normale intermitterende drift kan der registreres øget slitage. I værste fald slides tændelektroderne lidt hurtigere op. Årtiers erfaringer fra kombikedler har desuden vist, at disse kedler med hensyn til varmeydelsen ofte er for stort dimensioneret. Grunden til dimensioneringen af brænderydelsen er den ønskede varmtvandsudløbsmængde. Hverken ved traditionelle eller kondenserende kedler med klart mere robuste varmevekslere er der konstateret øget udfald eller slitage på blæsere, tænding, overvågning eller varmevekslere. Faktisk er blæseren mindre belastet end i kontinuerligt drift. Dertil kommer, at moderne gaskedler i dag er mere tændsikre. En næsten fuldstændig forbrænding finder sted efter få øjeblikke. 18 Gasteknik nr

19 G a s a n v e n d e l s e Der er kun småpenge at hente ved at øge modulationen på kondenserende gaskedler Startemissioner er derfor heller ikke længere et interessant emne og derfor heller ikke noget argument for høje modulationsgrader. Samlet afstemning forbedrer balancen Af afgørende betydning for et anlægs energibalance er de samlede energimæssige forhold. Ikke udlignede hydrauliske systemer, overdimensionerede pumper, cirkulationspumper i konstant drift og først og fremmest mangelfuldt eller forkert indstillede reguleringsparametre for varmereguleringen fører til et klart højere energiforbrug end en intermitterende kondenserende gaskedel nogensinde kunne producere under selv de mest ugunstige betingelser. Om en kedel er overdimensioneret til det faktiske behov, kan altså ikke udelukkende fastsættes ud fra antallet af start/stop. Kedlen har heller ikke nødvendigvis et højere energiforbrug p.g.a. et større antal start/stop ved en fornuftig overdimensionering, f.eks. hvis der i stedet for en 3-16 kw kedel anvendes en 7-22 kw eller 7-28 kw kedel. Alt efter brugerforholdene kan det især ved energimæssigt meget velisolerede huse være på sin plads at afpasse kedelydelsen efter varmtvandsbehovet. Besparelsespotentiale Nogle enkle regneeksempler viser betydningen af forskellige energimæssige forhold ved et varmeanlæg. Udgangspunktet er hver gang en almindelig bygning med 10 kw varmebehov og timers fuld benyttelse om året. Det giver altså kwh varmeydelse om året. En procent reduktion svarer således til 165 kwh. Ved en gaspris på ca. 9,50 kr./m 3 bliver det ca. 0,95 kr./kwh. I det foreliggende tilfælde (165 kwh) er det 150,00 kr. årligt for hver sparet procent. Hvis kondenserende drift ikke er mulig pga. forkert anlægsplanlægning, er tab på 11% mulige. Det svarer til meromkostninger på 1.650,00 kr. årligt. Hvis en pumpe indstilles på trin 3 i stedet for trin 2, ligger merforbruget let på 30 W. Ved timers pumpedrift om året bliver det 120 kwh el à 1,90 kr./ kwh, hvilket giver 228,00 kr. årligt - en meromkostning, der kunne undgås. Hvis der anvendes en moderne kondenserende gaskedel, er sparepotentialet næsten udtømt. Opnår man en 1% bedre virkningsgrad ved brændstofudnyttelsen, udgør det som netop beregnet kun 150,00 kr. årligt ved en varmebelastning på 10 kw. Et større modulationsområde giver kun yderst ringe merbesparelse. Ved at øge modulationen til 1:10 er der kun mulighed for forbedringer på højst 0,3 %. Det svarer til en besparelse på kun 45,00 kr. årligt. Resultatet bliver endnu mere tydeligt, hvis CO 2 -udslippet anvendes som målestok i stedet for energiomkostningerne. Reduktionen af elektrisk energi sænker nemlig CO 2 -emissionen med faktor 2,5, Dvs. 1 kwh sparet elektrisk energi giver 2½ gange reduceret CO 2, end 1 kwh gasproduceret energi. Et resultat, som undersøgelsen også kommer frem til. Konklusion Det er for det første en god, robust kedel - også uden unødvendigt højt moduleringsområde - og for det andet en hensigtsmæssig reguleringsteknik, der er nem at betjene, som er grundlaget for et energimæssigt optimalt anlæg. Intelligente reguleringsalgoritmer kan til- og frakoble alle varmecirkulationspumper efter behov og reducere varmeproduktionen til det mindst muligt nødvendige. Moderne regulatorer varetager desuden varmtvandsproduktion med solvarme eller opvarmningsstøtte med solvarme. Dermed kan hele systemet anvendes optimalt. Gasteknik nr

20 B r a n c h e n y t Semco udvider i Norge Norske AGR Group har underskrevet en aftale om salg af AGR Project Partner AS og tilhørende datterselskaber til Semco Maritime i Stavanger, som er en del af Semco Maritime A/S i Danmark, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. AGR Project Partner AS beskæftiger 84 medarbejdere og er en førende leverandør af projektledelse og ingeniørydelser inden for kranudskiftning og levering af ydelser til den norske kontinentalsokkel. I mere end 25 år har Semco Maritime beskæftiget sig med udvikling og levering af projektløsninger og andre ydelser til energisektoren med stor andel af viden og teknologi - og virksomheden er i dag en førende leverandør på markedet. DONG Energy udbygger Nini Øst DONG Energy har indledt en udbygning af Nini Øst-feltet, der er en del af Ninilicensen. Udbygningen omfatter en ny, ubemandet satellitplatform syv km nordøst for Nini platformen og rørledninger mellem de to platforme. Med udbygningen forventer vi at kunne producere fra Siri-området måske helt frem til Det var oprindelig estimeret til 2007, siger koncerndirektør i DONG Energy, Søren Gath Hansen, der har ansvar for olie- og gasaktiviteterne. Nini Øst-feltet udbygges som en ubemandet satellitplatform svarende til Nini- og Cecilie-platformene. Den samlede investering udgør DKK 2,1 mia. DONG Energy s reserveestimat for feltet er cirka 17 mio. tønder olie, hvoraf DONG Energy s reserver udgør 6,8 mio. tønder olie. DONG Energy forventer at kunne begynde produktionen fra Nini Øst ved udgangen af DONG Energy ejer 40% af Nini licensen. De øvrige partnere, RWE Dea og Noreco, ejer hver en andel på 30%. Statoil-chefer fældet for korruption En korruptionsskandale i det norske olieselskab StatoilHydro nåede 7. oktober et omfang, der førte til øjeblikkelig fratræden for to af tre koncernchefer i selskabet. Skandalen handler om at de to direktører ifølge mødereferater har godkendt, at en libysk mellemmand tilbage i skulle have modtaget 7,4 mio. dollar for at skaffe det dengang Hydro-ejede olieselskab Saga en række koncessioner i Libyen, skriver epn.dk. Lederen af Weishaupts nye afdeling i Erritsø, Michael Sørensen, lover firmaets kunder hurtigere levering af anlæg og reservedele. (Foto: Jens Utoft) Weishaupt samler afdelinger Max Weishaupt A/S har fra 1. oktober samlet tre af sine afdelinger i en nyopført, markant bygning på Strevelinsvej 26 i Erritsø ved Fredericia ud mod motorvej E20. Samtidigt har Weishaupt fra 1. august ansat den 37-årige Michael Sørensen som leder af den nye afdeling, der får tilknyttet i alt 27 medarbejdere. Heraf vil de 15 teknikere dog fortsat arbejde fra deres private bopæl. Michael Sørensen kommer fra en stilling som salgschef hos Krüger Aquacare. Han har også en teknisk baggrund, men har arbejdet med salg og service af tekniske produkter i snart 10 år. Den nye afdeling er indrettet i en to etagers bygning på 1360 kvm. i grundplan. Det giver plads til et centrallager med distribution til Midt- og SydJylland og Fyn. Det er hidtil foregået fra afdelingerne i Silkeborg, Haderslev og Odense, der efter flytningen er afhændet. Afdelingen i Aalborg fortsætter som hidtil. Desuden er den nye afdeling indrettet med kursusfaciliteter og et praktiklokale, hvor firmaet tilbyder kurser i firmaets produkter for kunder og deres kunder. Hver 3. uge er der således gratis kurser for beregnere og vvs-teknikere, der arbejder med montering og service af Weishaupts produkter. Weishaupts direktør Jørgen Junge Andersen har længe set frem til at få samlet kræfterne i det nye distributionscenter og siger i den anledning: I den forandringsproces, vi er midt i lige nu, er jeg ikke i tvivl om, at beslutningen er den rigtige. Siden den oprindelige afdelingsstruktur i Weishaupt blev etableret i begyndelsen af 70 erne, har trafikbilledet forandret sig så meget, at placeringen på Strevelinsvej tæt på motorvejen er perfekt. For Weishaupt spiller hensynet til miljøet en vigtig rolle - også når der bygges nyt. Derfor vil kølingen af bygningen ske ved hjælp af vedvarende energi. Weishaupt har via sit danske datterselskab gennem årene opnået en førende position på det danske marked som totalleverandør af avanceret fyringsteknik. Programmet omfatter bl.a. WTC kedler fra kw (op til 240 ved kaskade), GB kedler fra kw (op til 1200 kw i kaskade), større brændere fra kw, solvarmeanlæg, energioptimering af varme- og industrielle anlæg, samt PLC styringer til styring og overvågning af større damp- og procesanlæg. 20 Gasteknik nr

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand

Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand Velkommen til DGF s generalforsamling og årsmøde 2008! Klimaforandringer er uden sammenligning det globalt

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid Gas i Fortid og fremtid DGF årsmøde 2010 Forslag til dirigent Palle Geleff DGF s formand Ole Albæk Pedersen DGF fyldte 100 år d. 26. oktober 2011 DGF s formand Ole Albæk Pedersen ...naturgassen og gassystemet

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax

Læs mere