Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria H. Hansen, Camilla Christiansen, Charlotte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria H. Hansen, Camilla Christiansen, Charlotte"

Transkript

1

2 Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria. ansen, amilla hristiansen, harlotte Scheutz og Mette M. Broholm Udgivelsesår: 2006 Tryk: Vester Kopi, DTU Font: Verdana Grafik: Forfatterne og Torben Dolin Omslag: Julie amilla Middleton ISBN nummer: Publikationen kan downloades på sara.er.dtu.dk

3 Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Poul L. Bjerg, Maria. ansen, amilla hristiansen, harlotte Scheutz, Mette M. Broholm

4

5 Forord Et samarbejdsprojekt Resultaterne, som er beskrevet i denne publikation, udspringer af et samarbejdsprojekt mellem Københavns Amt og Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet i perioden Der er arbejdet med oprensning af klorerede opløsningsmidler i jord og grundvand. Projekterne har været koncentreret omkring anvendelse af reduktiv deklorering som afværge og oprensning af lavpermeable aflejringer, herunder anvendelse af pneumatisk frakturering. Det overordnede mål har været at udvikle metoder af generel værdi for fremtidige oprensninger. Vi har ønsket at relatere undersøgelserne til konkrete feltlokaliteter i Københavns Amt for at sikre relevans af resultaterne. Den arbejdsgruppe, som i samarbejde med os har planlagt projektet, har bestået af: enriette Kerrn-Jespersen, Københavns Amt. arsten Bagge Jensen, Københavns Amt. Vi takker for projektgruppens aktive deltagelse og løbende interesse for de opnåede resultater. Der har i projektet været et tæt samarbejde med en række rådgivende ingeniørfirmaer. I den forbindelse har harlotte Riis og Anders G. hristensen fra NIRAS været meget aktive omkring pneumatisk frakturering og forestået en betydelig del af disse aktiviteter. Alle eksterne samarbejdspartnere takkes for de konstruktive bidrag til projektets forløb. Vil du vide mere Detaljerede resultater fra samarbejdsprojektet er publiceret i form af en række rapporter, som er tilgængelige på sara.er.dtu.dk Der findes en oversigt over alle rapporter bagerst i denne publikation. Indholdet i denne publikation kan med fordel bruges til at identificere de rapporter, som måtte have interesse for læseren. Målgruppe og indhold Målgruppen for publikationen er fremtidige medarbejdere i Regioner og Miljøcentre, som kommer til at arbejde med afværgeteknologier. Vi håber, at også medarbejdere i rådgivende ingeniørfirmaer kan finde inspiration til løsning af opgaver. Indholdet i denne publikation er struktureret omkring en række hovedtemaer. De enkelte temaer kan læses separat, hvis læseren er interesseret i særlige emner. Der er fokuseret på at give overblik og fremdrage væsentlige konklusioner. Der ligger en række rapporter som grundlag for beskrivelsen af de enkelte temaer. Disse rapporter er anført bagerst i notatet. Det skal understreges, at de fremsatte synspunkter og konklusioner, er forfatternes ansvar. God læselyst! Poul L. Bjerg Lyngby, december 2006 Deltagere i samarbejdsprojektet fra Institut for Miljø & Ressourcer: harlotte Scheutz (Projektleder, Reduktiv deklorering) Mette M. Broholm (Projektleder, Lavpermeable aflejringer) Maria eisterberg ansen Eline Begtrup amilla hristiansen Stine Brok hristensen Poul L. Bjerg (Projektansvarlig)

6 Indhold Indledning...3 Baggrund og præsentation af projektemner Afværgeteknologier for klorerede opløsningsmidler Klorerede opløsningsmidler og afværgeteknologier Brug af stimuleret reduktiv deklorering i Danmark Nedbrydningsveje for klorerede ethener og 1,1,1-TA...6 Biologiske og abiotiske nedbrydningsveje alorespirerende bakterier...8 alorespiration af PE/TE og 1,1,1-TA, bioaugmentation, udbredelse af Dehalococcoides i Danmark Stimulering med donor...10 Årsager til donortilførsel, typer af donor, valg af donor Foregår der anaerob deklorering?...12 Molfraktioner og dekloreringsgrad som værktøjer til at vurdere om anaerob deklorering foregår Erfaringer med in situ stimuleret nedbrydning i permeable akviferer...14 Stimuleret reduktiv deklorering på Rugårdsvej Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TA i udlandet Oprensning af lavpermeable aflejringer som moræneler...16 Udfordringer ved oprensning af lavpermeable aflejringer og karakterisering af moræneler og sprækker Pneumatisk frakturering...18 Pneumatisk frakturering af moræneler på Vadsbyvej Anaerob deklorering i lavpermeable aflejringer...20 Eksempler på oprensning med anaerob deklorering Tidshorisonter, frakturering og oprensning Fremtidige udfordringer...22 PE 1,1,1-TA TE 2 2 1,1-DA 2 2 Biotisk Biotisk Vil du vide mere...23

7 Indledning Baggrund Effektive metoder til oprensning af jord og grundvand er en forudsætning for at foretage indgreb overfor jord-og grundvandsforurening. Der er i løbet af de sidste år sket en betydelig udvikling af afværgemetoder, og der kommer løbende nye metoder frem. Mange af de nye metoder er udviklet i Nordamerika, så der er et behov for at afprøve og dokumentere deres potentiale under danske forhold. Reduktiv deklorering er blevet udviklet som afværgeteknologi for klorerede opløsningsmidler. Metoden er baseret på en mikrobiel nedbrydning af moderstoffer til uskadelige nedbrydningsprodukter. Kendskabet til de konkrete mikroorganismer er forbedret i løbet af de sidste 5 år og for klorerede ethener eksisterer meget procesmæssig viden. For klorerede ethaner er der meget mindre forståelse af metoderne og oprensning af klorerede ethaner med reduktiv deklorering er kun afprøvet i få tilfælde. Mange af afværgemetoderne er udviklet med henblik på permeable aflejringer, mens lavpermeable aflejringer som moræneler volder store problemer. Det er svært at få spredt eventuelle hjælpestoffer i lavpermeable aflejringer og få kontakt mellem forurening og hjælpestoffer. Tidshorisonterne er ofte lange og uforudsigelige, da oprensningen er styret af sprækketransport og diffusionsprocesser. Projektets formål Rammen for denne publikation er reduktiv deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer. Vores mål har været at sammenfatte den viden som er opbygget gennem et konkret samarbejdsprojekt med Københavns Amt. Vi har ønsket at se de opnåede resultater i et større perspektiv, så konklusioner og anbefalinger kan være inspiration for de kommende Regioner og Miljøcentre, som i fremtiden vil være ansvarlige for området. Projektemner Reduktiv deklorering. Projektets formål er at forbedre det procesmæssige grundlag for reduktiv deklorering. Forekomsten af relevante mikroorganismer er undersøgt på en række lokaliteter i Københavns Amt. Data er sammenstillet med bl.a. redoforhold. Potentialet for at anvende reduktiv deklorering på forureninger med klorerede ethaner er vurderet i et litteraturstudium og undersøgelser på konkrete lokaliteter. Pneumatisk frakturering af lavpermeable aflejringer. Projektets formål er at belyse potentialet af pneumatisk frakturering som en metode til at forbedre oprensning af lavpermeable aflejringer. En væsentlig del af projektet ser på generel karakterisering af sprækker og metoder til at dokumentere stofspredning efter pneumatisk frakturering. Der er gennemført en feltafprøvning af pneumatisk frakturering på to lokaliteter i Københavs Amt. Resultaterne er sammenkædet med generel viden om forureninger i moræneler. Et pilotprojekt i en lavpermeabel aflejring. Projektet tager udgangspunkt i en forurenet lokalitet, hvor der via pneumatisk frakturering er tilført en donor til en gytje formation forurenet med klorerede ethener. Spredning og reduktiv deklorering er fulgt over en periode på ca. 1 år. Der er bl.a. fokus på oprensning af matri for at vurdere f tidshorisonter. Indhold og afgrænsning Indholdet af samarbejdsprojektet er fokuseret omkring forurening og oprensning af klorerede opløsningsmidler. Der er arbejdet med en række problemstillinger, som beskrevet ovenover. Aktiviteterne omkring afværgeteknologier har været fokuseret omkring anvendelsen af anaerob deklorering. Vi har ikke konkret arbejdet med risikovurdering i forhold til grundvand eller indeklima. Der er i et søsterprojekt arbejdet med risikovurdering af punktkilder til forurening med klorerede opløsningsmidler. Der er arbejdet med anvendelse af anaerob reduktiv deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer, herunder pneumatisk frakturering Alle aktiviteter er knyttet til forurenede lokaliteter i Københavns Amt Målet har været at etablere resultater af generel værdi og forbedre metoder til afværge af forurenet jord og grundvand 3

8 Afværgeteknologier for Klorerede opløsningsmidler Klorerede ethener (f PE og TE) og 1,1,1- triklorethan (1,1,1-TA) er afledt af henholdsvis ethen ( 2 = 2 ) og ethan ( 3-3 ) ved substitution af hydrogen med klor. Klorerede opløsningsmidler anvendes til affedtning af metalemner og rensning af tøj. Desuden har 1,1,1-TA været benyttet i bekæmpelsesmidler på marker, i træimprægneringsmidler samt i isoleringsskum i fjernvarmerør. Spredning Generelt er de klorerede ethener og ethaner karakteriseret ved at være flygtige (høj enrys konstant) og have en relativ høj opløselighed i vand. Stofferne har med undtagelse af nedbrydningsprodukterne vinylklorid og klorethan alle en densitet, der er højere end vands, og betegnes som DNAPLs (Dense Non-Aqueous Phase Liquids). Det betyder, at hvis stofferne forekommer i fri fase i jord eller grundvand, vil de synke nedad igennem grundvandsspejlet og ned i grundvandszonen til de når et impermeabelt lag. De klorerede ethener og ethaner har desuden relativt lave K ow -værdier, hvilket betyder, at stofferne kun i mindre grad tilbageholdes ved sorption til jorden. I grundvandsmagasiner med lavt organisk indhold vil stofferne på grund af deres høje opløselighed og mobilitet spredes med grundvandet, hvorved der kan dannes en forureningsfane. På grund af stoffernes høje flygtighed vil stofferne let afdampe og derved spredes i den umættede zone. Afværgeteknologier Klorerede opløsningsmidler er vanskelige at rense op, da stoffernes egenskaber ofte giver anledning til spredning i både poreluft, porevand og grundvand. Spredning i form af fri fase til dybereliggende lag eller primære grundvandsmagasiner kan også være vanskelig at kortlægge. Afværgeteknologier omfatter metoder, der overfører de klorerede opløsningsmidler til luftfasen eller vandfasen, som så pumpes op og behandles ved jordoverfladen. Faseoverførslen kan stimuleres ved opvarmning og en række termiske teknikker, f dampoprensning har vist sig velegnet. Andre metoder udnytter, at klorerede opløsningsmidler kan omsættes ved reaktion med stærke oidationsmidler. Fordelen ved disse metoder er, at der sker en reel massefjernelse, men det kræver håndtering af stærke kemikalier til jord og grundvand. Reaktion med nul-valent jern er også en meget effektiv proces til fuldstændig nedbrydning af klorerede opløsningsmidler. Metoden har primært været anvendt i reaktive vægge, som i praksis har givet anledning til problemer på grund af hydrauliske forhold og grundvandskemi. Reduktiv deklorering, hvor opløsningsmidlernes nedbrydelighed under anaerobe forhold udnyttes, har været brugt hyppigt i f olland og USA. Fordelen ved metoden er at den baserer sig på en mikrobiologisk proces, som sker naturligt. Det har omvendt sat spørgsmålstegn ved varigheden af en oprensning og stillet krav om en god procesmæssig forståelse. Der skal også her tilsættes stoffer til undergrunden for at stimulere den reduktive deklorering, men mængderne er meget mindre end ved f kemisk oidation. Nedbrydning Klorerede ethener er generelt unedbrydelige under aerobe forhold. Under anaerobe forhold kan de mikrobielt omdannes til forskellige nedbrydningsprodukter bl.a vinylklorid. Nedbrydningen af klorerede ethaner er mere kompliceret, og her spiller abiotiske processer også en rolle. Figuren viser injektion af kaliumpermanganat i storskala boringer. Tak til Tom eron, Niras for lån af foto. 4

9 klorerede opløsningsmidler Reduktiv deklorering i Danmark Kombination af afværgeteknologier Mange afværgeteknologier har været afprøvet i Danmark og erfaringerne er samlet op bl.a. i rapporter fra Miljøstyrelsen og Amternes Videnscenter for Jordforurening. Erfaringerne med reduktiv deklorering er dog begrænsede, og de fleste afværgeforanstaltninger er kun afprøvet i pilotskala eller er ikke afsluttede endnu. Figuren viser injektion af farvestoffer på en forurenet lokalitet ved Glostrup for at dokumentere dannelsen af sprækker ved pneumatisk frakturering. Der er en stigende erkendelse af, at anvendelse af en enkelt afværgeteknologi ikke altid kan løse et grundvandsproblem. Flere forskellige teknologier kan med fordel anvendes efter hinanden eller parallelt. Det kan f være aggressive, energikrævende afværgeteknologier som elektrisk opvarmning, der bliver efterfulgt af reduktiv deklorering. Der bliver også arbejdet med at kombinere kemisk oidation med biologiske teknikker. I begge tilfælde er det afgørende at den første teknologi baner vejen for den anden teknologi. I moræneler har anvendelse af fraktureringsmetoder været afprøvet i sammenhæng med andre teknologier som air-sparging og reduktiv deklorering. Formålet med fraktureringen er at øge den hydrauliske ledningsevne, eller forbedre kontakten mellem forurening og eventuelle hjælpestoffer. Samtidig vil dannelse af kunstige sprækker mindske diffusionsafstanden, så der sker en mere effektiv transport af forurening fra matricen til sprækken. En transport som ofte er begrænsende for varigheden af oprensningen. Eksempler på oprensningsprojekter i Danmark, hvor der er anvendt reduktiv deklorering som afværgeteknologi. Bioclear er en hollandsk rådgiver. SIREM er et canadisk firma som har udviklet en speciel bakteriekultur (KB-1), der anvendes til bioaugmentation Lokalitet Rugårdsvej 234, Odense Rugårdsvej 234, Odense Gl. Kongevej København Vesterbrogade København Gl. Kongevej København Sortebrovej Tommerup Geologi i indsatsområde Sammensætning af forurening Donor Injektionsmetode Bioaugmentation Sand cis-de, V Natrium-laktat Aktiv tilførsel (Recirkulation) Moræneler cis-de, V, Ethen Newman Zone Injektion, hydraulisk frakturering Kalkmagasin V Mælkesyre + Natrium-acetat Moræneler TE, cis-de, V Melasse Moræneler TE Melasse (Restprodukt fra Økologisk rørsukker) (Restprodukt fra Økologisk rørsukker) Aktiv tilførsel (Bioreaktor) Direct Push Direct Push Ler TE, cis-de EOS (sojabønneolie) Injektion, hydraulisk frakturering Glostrup Gytje cis-de, V Melasse Pneumatisk frakturering Svendborg Sand TE Natrium-laktat Periodevis injektion ved gravitation + KB-1 TM + KB-1 TM + Dehalococcoides fra Bioclear + Dehalococcoides fra Bioclear + Dehalococcoides fra Bioclear + KB-1 TM + KB-1 TM 5

10 Nedbrydningsveje for klorerede Mikrobiel nedbrydning De fleste klorerede stoffer kan nedbrydes mikrobielt under både aerobe og anaerobe forhold. De mulige nedbrydningsveje for klorerede stoffer er: Anaerob reduktiv deklorering Direkte oidation ometabolsk nedbrydning Anaerob reduktiv deklorering. Ved anaerob reduktiv deklorering fraspaltes et kloratom og erstattes med hydrogen. Ved en fuldstændig nedbrydning gentages denne proces sekventielt, indtil alle kloratomer er fraspaltet og et ikke-kloreret stof er dannet. Processen foregår kun under anaerobe forhold. Den anaerobe reduktive deklorering kan udføres af halorespirerende bakterier, som udnytter klorerede stoffer som elektronacceptorer og brint som elektrondonor. Direkte oidation. Ved nedbrydning via direkte oidation optræder det klorerede stof som elektrondonor, mens oiderede forbindelser som ilt, nitrat, sulfat og jern(iii) optræder som elektronacceptorer. Direkte oidation kan foregå under både aerobe og anaerobe forhold. ometabolisme foregår ved, at det klorerede stof nedbrydes sideløbende med et primærsubstrat som f toluen eller phenol. Bakterierne får udelukkende energi og kulstof fra nedbrydningen af primærsubstratet. o-metabolsk oidation kan foregå under både aerobe og anaerobe forhold. Acetat ydrolyse ydrolyse Oidation ydrolyse 1,1,1-TA 1,1-DA Ethanol O 2 R.D. R.D. Klorethan (A) Oidation Abiotisk proces (aerob el. anaerob) Biotisk proces (aerob el. anaerob) R.D. = Reduktiv deklorering (kun anaerob) Abiotisk nedbrydning Dehydrohalogenering R.D.? R.D. 1,1-DE R.D. Oidation Ved abiotisk nedbrydning er mikroorganismer eller enzymer ikke involveret. Generelt er abiotisk nedbrydning af klorerede stoffer af mindre betydning pga. en relativt langsommere nedbrydning ifht. mikrobiologske processer. Abiotisk nedbrydning i form af hydrolyse eller dehalogenering af 1,1,1-TA har dog en vis betydning og kan foregå under både aerobe og anaerobe forhold. Ved abiotisk nedbrydning af 1,1,1-TA kan både 1,1-DE og acetat dannes. Dannelsen af 1,1-DE er observeret på både danske og udenlandske lokaliteter forurenet med 1,1,1-TA. ydrolyse er desuden den mest sandsynlige nedbrydningsvej for klorethan (A). V Ethen Ethan Oidation Mikrobiologisk nedbrydning Aerob Anaerob Kemisk forbindelse Forkortelse Direkte aerob oidation Aerob cometabolisme Reduktiv deklorering v. halorespiration Direkte anaerob oidation Anaerob cometabolisme Perklorethen PE Triklorethen TE cis-1,2-diklorethen cis-de 1,1-Diklorethen 1,1-DE Trans-1,2-Diklorethen trans-de?? Vinylklorid V Triklorethan 1,1,1-TA 1,1-diklorethan 1,1-DA? Klorethan A?? 6

11 ethener og 1,1,1-TA Anaerob reduktiv deklorering af PE og 1,1,1-TA sker ved en trinvis substitution af et kloratom med hydrogen. trans-1,2-de Ved deklorering af TE dannes primært cis-de. PE TE 2 2 cis-1,2-de 2 V 2 Ethen 1,1-DE 1,1,1-TA 1,1-DA A Ethane Biotisk Biotisk Biotisk? Deklorering af klorethan (A) til ethan er teoretisk mulig men er ikke sandsynlig Redoforhold Reduktiv deklorering foregår kun under anaerobe forhold. Da forurening med klorerede stoffer ikke i sig selv fører til anaerobe forhold er forudsætningerne for nedbrydning via reduktiv deklorering ikke altid til stede på forurenede lokaliteter. Når naturlig reduktiv deklorering alligevel observeres på nogle lokaliteter, skyldes det naturligt forekommende anaerobe forhold eller tilstedeværelsen af andre forureningskomponenter som f oliestoffer, der har drevet redoforholdene mod mere reducerede forhold. I aerobe akviferer, der er forurenet med klorerede stoffer, er direkte aerob oidation en mulig nedbrydningsvej for de lavere klorerede stoffer som cis-de, V og 1,1-DA. PE, TE og 1,1,1-TA kan ikke undergå denne type nedbrydning. Derimod er aerob cometabolisme en mulig nedbrydningsvej for de fleste klorerede stoffer. Forudsætningen er dog tilstedeværelse af andre forureningsstoffer, der kan fungere som primærsubstrat. Da disse skal forekomme i koncentrationer, der er relativt høje ifht. koncentrationen af klorerede stoffer vil tilstedeværelsen af primærsubstrater ofte have skabt anaerobe forhold. Aerob cometabolisme regnes derfor ikke som betydende i forurenede akviferer. Deklorering af PE/TE Fuldstændig anaerob deklorering af PE til ethen sker via TE, DE og V (se figur). Ved anaerob deklorering af TE til DE dannes primært cis-de (99%). 1,1-DE og trans-de findes ofte i ubetydelige koncentrationer. På lokaliteter forurenet med klorerede ethener kan ses en ophobning af cis-de eller vinylklorid, hvilket kan skyldes, at der blandt de halo-respirerende bakterier ikke er Dehalococcoides til stede, som kan udføre de sidste trin i den fuldstændige dekloreringsproces. Deklorering af 1,1,1-TA Ved reduktiv deklorering af 1,1,1-TA, dannes 1,1-DA, som kan dekloreres videre til klorethan (A). Deklorering af A til ethan er en teoretisk biologisk nedbrydningsvej, mens abiotisk hydrolyse af klorethan til acetat eller ethanol er mere sandsynlig. Nedbrydningen af A er dog yderst vigtig, da A er kræftfremkaldende. På anaerobe lokaliteter forurenet med 1,1,1- TA ses ofte, at en naturlig deklorering til 1,1- DA er foregået. 1,1-DA kan derfor findes i højere koncentrationer end 1,1,1-TA. Ved fuldstændig reduktiv deklorering af PE/TE dannes ethen Ved abiotisk nedbrydning af 1,1,1-TA dannes 1,1-DE Ved reduktiv deklorering risikeres ophobning af mellemprodukter som cis-de, V og A 7

12 alorespirerende bakterier alorespirerende bakterier alorespirerende bakterier er den overordnede betegnelse for bakterier, der kan deklorere klorerede stoffer ved en anaerob respirationsproces. Ved processen udnyttes det klorerede stof som elektronacceptor, mens eksempelvis brint ( 2 ) bruges som elektrondonor. alorespirerende bakterier tilhører flere forskellige fylogenetiske grupper, hvoraf flere er relateret til sulfatreducerende bakterier. De fleste af de halorespirerende bakterier kan udnytte brint som donor i dekloreringsprocessen og acetat som kulstofkilde til mikrobiel vækst. Flere halorespirerende bakterier kan desuden respirere på andre stoffer som eksempelvis nitrat eller sulfat og deres overlevelse er derfor ikke afhængig af tilstedeværelsen af klorerede stoffer. Undtagelsen er dog Dehalococcoides ethenogens og Dehalobacter restrictus, som kun kan bruge klorerede forbindelser som elektronacceptorer. alorespiration af 1,1,1-TA Det er først for nylig vist, at 1,1,1-TA ved en halorespiratorisk proces kan dekloreres til klorethan (A) via 1,1-DA. Processen udføres af bakterien TA1, som er nært beslægtet med Dehalobacter restrictus. TA1 anvender brint som eletrondonor og 1,1,1-TA som elektronacceptor. I forsøg med TA1-kulturen synes A at være slutproduktet for reduktiv deklorering af 1,1,1-TA. Bakterier af typen Dehalococcoides ethenogens kan formentlig ikke deklorere 1,1,1-TA eller 1,1-DA. Reduktiv deklorering af 1,1,1-TA er dog set i blandede bakteriekulturer indeholdende Dehalococcocides. alorespiration af PE og TE Mange forskellige halorespirerende bakterier kan udføre dekloreringsprocessen fra PE eller TE til cis-de. Ikke alle er i stand til at deklorere cis-de til V og videre til ethen. Dehalococcoides er den type af halorespirerende bakterier, som kan deklorere cis-de til V og ethen og dermed udføre en fuldstændig deklorering til uskadelige stoffer. Tilstedeværelsen af Dehalococcoides er derfor nødvendig, når stimuleret reduktiv deklorering skal anvendes som afværgeteknologi. Omdannelse af V til ethen. Flere forskellige typer af Dehalococcoides kan omdanne V til ethen. Omdannelsen sker enten ved reduktiv deklorering eller ved en anaerob cometabolsk proces. Dehalococcoides ethenogens strain 195, som er den eneste Dehalococcoides, der findes som renkultur, omdanner formentlig V ved en anaerob cometabolsk proces. Når omdannelsen af V til ethen sker ved reduktiv deklorering indeholder bakterierne genet vinylkloridreduktase (Vcr). ermed besidder de enzymet vinylklorid dehalogenase, som er ansvarlig for dekloreringen af V til ethen. Det er muligt at analysere for Vcrgenet, og det kan hermed afgøres, om der på en given lokalitet findes de bakterietyper, som kan udføre omdannelsen af V til ethen ved deklorering. Typer af halorespirerende bakterier, der kan udføre de forskellige trin i dekloreringen af PE til ethen. PE 8 Analyse af halorespirerende bakterier Når det skal afgøres, om der er halorespirerende bakterier til stede i en prøve, anvendes molekylære DNAbaserede metoder. Typisk udføres analyserne af de virksomheder, som udbyder kommercielle halorespirerende bakterier. Et bestemt gen (16r DNA) bruges til at identificere den specifikke bakterietype eller art. erved kan det bestemmes, hvor mange Dehalococcoides, der findes i prøven samt hvor stor en andel, de udgør af den totale biomasse. Nyeste analyseteknikker gør det muligt at analysere om de tilstedeværende Dehalococcoides besidder det specifikke gen (Vcr), som gør bakterierne i stand til at deklorere V til ethen. Denne analysetype udbydes af Sirem. I takt med den rivende udvikling på området udvikles til stadighed nye metoder og flere vil sandsynligvis komme til i den nærmere fremtid. TE cis-de V Ethen Forskellige typer af halorespirerende bakterier Eksempelvis: Desulfitobacterium Dehalobacter restrictus Dehalococcoides Forskellige typer af Dehalococcoides Deklorering af V udføres af Dehalococcoides med Vcr-gen Dehalococcoides Ethenogens omdanner formentlig V ved co-metabolisme

13 Udbredelsen af Dehalococcoides i Danmark Udbredelsen af Dehalococcoides på danske lokaliteter forurenet med klorerede ethener er undersøgt. I alt indgik 11 lokaliteter i undersøgelsen, og disse blev udvalgt således, at der indgik lokaliteter med både aerobe og anaerobe forhold. Desuden indgik lokaliteter, hvor der var observeret deklorering til V og/ eller ethen, samt lokaliteter, hvor der ikke var observeret deklorering i væsentligt omfang. Undersøgelsen viser, at der på flere danske lokaliteter forurenet med klorerede ethener findes Dehalococcoides. De tilstedeværende Dehalococcoides besidder ikke alle generne til at udtrykke vinylkloridreduktase (Vcr) og dermed evnen til at deklorere V til ethen. Antallet af Dehalococcoides er desuden lavt (<10 4 celler/l) og udgør kun en lille andel af de tilstedeværende bakterier (<0,1%). De udførte undersøgelser tyder på, at tilstedeværelsen af Dehalococcoides er betinget af, at der på lokaliteten er jernreducerende, sulfatreducerende eller methanogene forhold. Bioaugmentering Ved brug af bioaugmentering tilføres en bakteriekultur til den forurenede grundvandsakvifer. Bioaugmentation kan bruges, hvis en specifik bakterietype som f Dehalococcoides ikke naturligt findes i akviferen. Tilførslen kan desuden optimere dekloreringsprocessen ved at sikre, at et højere indhold af de specifikke bakterier er til stede i akviferen. Flere forskellige bakteriekulturer udbydes kommercielt til bioaugmentation. Ofte findes Dehalococcoides i en blandingskultur med sulfatreducerende og fermenterende bakterier. Eksempler er KB-1 TM, som forhandles af Sirem eller den deklorerende bakteriekultur, som udbydes af Bioclear. Både KB-1 TM og Bioclears bakteriekulturer er anvendt overfor PE/TE forurenede lokaliteter i Danmark. Dog er der i alt kun anvendt bioaugmentation på nogle få danske lokaliteter. Bioaugmentation på 1,1,1-TA forurenede lokaliteter er et meget nyt område og er først nu ved at blive afprøvet under amerikanske forhold. Eksempler på kommercielle bakteriekulturer, der er under udvikling ifht. 1,1,1-TA er AT-III TM og BI-a, som udbydes af hhv. Sirem og Bioremediation onsulting Inc. Kun halorespirerende bakterier af typen Dehalococcoides kan deklorere cis-de til ethen via V På danske lokaliteter forurenet med PE/TE findes Dehalococcoides under anaerobe forhold Udbredelsen af Dehalococcoides i danske akviferer er betinget af redoforholdene 9

14 Stimulering med donor vorfor tilføres donor? Stimulering af den reduktive deklorering ved tilførsel af donor er i mange tilfælde nødvendig for at skabe gunstige forhold for den anaerobe dekloreringsproces. Disse er: Anaerobe forhold Tilførsel af donor til direkte brug i dekloreringsprocessen Tilførsel af kulstof til opretholdelse af mikrobiel aktivitet Desuden kan næringssalte, gærekstrakt og vitamin B12 tilføres for at optimere den mikrobielle aktivitet. Anaerobe forhold er en forudsætning for, at dekloreringsprocessen kan forløbe. Anaerobe forhold dannes ved, at den tilførte kulstofkilde oideres ved reduktion af uorganiske elektronacceptorer som ilt, nitrat, sulfat og jern(iii). Fermentering af donor fører til dannelsen af mindre komplekse kulstofkilder, som typisk er organiske fede syrer som acetat og propionat. Dette sker under samtidig dannelse af brint ( 2 ), som bruges af halorespirerende bakterier i den anaerobe dekloreringsproces. Kulstofkilde tilføres for at opretholde mikrobiel aktivitet og vækst. Injektion af donor og den kommercielle bakteriekultur KB-1 TM til lavpermeabel aflejring på Rugårdsvej i Odense. KB1- TM indeholder bl.a. Dehalococcoides. Injektionen foregår under anaerobe forhold, da KB-1 TM kulturen ikke kan overleve under aerobe forhold. Donortyper Donorer kan opdeles efter, hvor hurtigt de omdannes ved fermentering. urtigt omsættelige donorer er karakteriseret ved, at de nemt fermenteres til mindre komplekse forbindelser og brint ( 2 ). Denne type donorer er derfor anvendelige i permeable aflejringer, hvor en hurtig kontakt mellem donor og klorerede stoffer kan forventes. Det vil typisk være i sand-, grus- og kalkmagasiner, hvor en kontinuerlig tilførsel af donor sker via et aktivt anlæg. Eksempler på hurtigt omsættelige donorer er: Natrium-laktat eller mælkesyre Ethanol Methanol Propionat Langsomt omsættelige donorer er karakteriseret ved, at de langsomt fermenteres til mindre komplekse forbindelser og brint ( 2 ). Denne type donor er derfor velegnet i passive systemer, hvor donoren tilføres behandlingsområdet ved en enkelt eller ved gentagne situationer. Eksempler på langsomt omsættelige donorer er listet nedenfor: R TM (ydrogen Releasing ompound, polylaktat) EOS TM (emulgeret soyabønneolie) Newman Zone TM (emulgeret soyabønneolie) hitorem TM (rejeskaller) Valle (restprodukt fra osteproduktion) Melasse (restprodukt fra kartoffelstivelse/sukkerproduktion) 10 Stimulering med donor Ved tilførsel af donor til en anaerob akvifer omdannes donoren til brint ( 2 ) og organiske fede syrer som acetat og propionat. Samtidig indgår donoren selv eller de dannede fermenteringsprodukter i redoprocesser, hvor uorganiske elektronacceptorer som jern(iii) og sulfat reduceres. Metanogene forhold følger eventuelt herefter. Den dannede brint og acetat kan indgå direkte i den anaerobe dekloreringsproces. Således kan den dannede brint bruges til både dannelsen af acetat og metan. De halorespirerende bakterier konkurrerer derfor med andre bakterietyper om den dannede brint.

15 Treatability-forsøg Resultater fra treatability-forsøg ifbm. pilotprojekt i et sekundært sandmagasin på Rugårdsvej i Odense. Resultaterne viser omsætning af donor, udvikling i redoparametre og deklorering af TE i forsøgsflasker, hvor der ikke er tilsat donor samt i flasker, hvor laktat er tilsat som donor. Potentialet for anvendelse af stimuleret reduktiv deklorering på en forurenet lokalitet kan vurderes vha. laboratorieforsøg. Laboratorieforsøgene søger at simulere forholdene i felten og udføres ofte med både sediment og grundvand fra den pågældende lokalitet. Sådanne forsøg omtales ofte som treatability-forsøg, og udføres ofte som batch-forsøg, dvs. i lukkede, totalt opblandede beholdere. Specielt kan forsøg som inkluderer sediment, belyse donorbehovet til sedimentbundne elektronacceptorer som f.eks. jern(iii). Ved brug af treatability-forsøg afklares følgende: vilke elektrondonorer stimulerer mest effektivt dekloreringsprocessen? vor meget elektrondonor skal tilsættes? Er bioaugmentation nødvendig? Er der faktorer, som hæmmer dekloreringsprocessen? Valg af donor Skitser af aktive og passive in situ systemer til donortilførsel Valget af donor afhænger af geologien i indsatsområdet samt det påtænkte injektionssystem. Valg af kommercielt fremstillede donorer vil ofte gøre udgiften til donor højere end ved valg af restprodukter som f melasse. Ved brug af restprodukter er det dog vigtigt at være opmærksom på indholdet af sprøjtemidler. I Danmark findes et eksempel på, at melasse fra konventionel sukkerproduktion blev fravalgt pga. et højt indhold af svampemiddel. I stedet blev melasse fra økologisk sukkerroeproduktion anvendt som donor. Tilførsel af donor skaber anaerobe forhold, tilfører brint til dekloreringsprocessen og sikrer opretholdelsen af mikrobiel aktivitet Donortype vælges ud fra geologi i indsatsområdet samt påtænkt injektionssystem Treatability-forsøg anvendes til at undersøge den udvalgte donors evne til at stimulere nedbrydningen samt nødvendigheden af at bioaugmentere. 11

16 Foregår der anaerob deklorering? Baggrund For at anaerob deklorering kan foregå skal de rette bakterier være til stede, og der skal være anaerobe forhold. De anaerobe forhold kan enten forekomme naturligt eller være en følge af nedbrydning af andre forureningskomponenter som f oliestoffer. Tolkning af resultater Normalt angives koncentrationen af klorerede stoffer i μg/l, da det skal vurderes, om det målte indhold overholder gældende grænseværdier. Ved nedbrydning via anaerob deklorering sker omdannelsen fra uønskede til uskadelige stoffer ikke i et enkelt men i flere nedbrydningstrin. Det er særlig vigtigt at vurdere, om alle disse trin foregår. For at vurdere dette, er brug af molfraktioner og dekloreringsgrad en god ide. Koncentrationen af de klorerede stoffer skal derfor omregnes til molkoncentrationer. Molfraktioner. Beregning af molfraktioner gør det muligt at se, hvor stor en andel de enkelte klorerede stoffer udgør af den samlede sum af klorerede stoffer inkl. ethen og ethan. Over tid viser molfraktioner, om der sker en trinvis omdannelse af de højere klorerede stoffer til lavere klorerede stoffer. Fra molfraktioner kan det også vurderes, om der eksempelvis dannes lige så meget V, som der forsvinder af DE. På den måde kan der i mindre komplekse systemer opstilles massebalancer. For at beregne molfraktionen, skal koncentrationen af samtlige nedbrydningsprodukter kendes. Det er derfor en forudsætning, at disse indgår i moniteringsprogrammet. Molfraktioner kan afbildes ved brug af f stablede søjlediagrammer i Ecel. Molkoncentration og molfraktion Konc. ( g / L) Molkonc. ( mol / L) Molvægt ( g / mol ) Molkoncentrationer af alle stoffer fra moderstof til ethen og ethan skal kendes for at bestemme molfraktionen af et enkelt stof. Beregning af molfraktion af cis-de ved TE som moderstof: cis-de Molfraktion (%) 100% TE DE V Ethen Ethan Molfraktion af TE og nedbrydningsprodukter over tid i en moniteringsboring nedstrøms injektion af donor. Over tiden dekloreres cis-de til V, som dekloreres videre til ethen. Samlet er forureningssammensætningen ændret fra at være domineret af cis-de til at være domineret af ethen. Data stammer fra et pilotprojekt i et sandmagasin på Rugårdsvej i Odense. Dekloreringsgraden (DKG) er en samleparameter, der fortæller om udviklingen i den reduktive dekloreringsproces uden at oplyse om koncentrationerne af de klorerede stoffer. En stigende dekloreringsgrad udtrykker, at de højere klorerede stoffer reduceres til lavere klorerede stoffer. Flere forskellige klorerede stoffer kan forekomme samtidigt, da dekloreringsprocessen ikke fører til en fuldstændig omdannelse af f cis- DE til V før processen fortsætter til ethen. DKG vil dog stadig udtrykke, hvor langt den fuldkomne dekloreringsproces er nået i forhold til den ønskede DKG på 100 %. Dekloreringsgraden skal beregnes ud fra molkoncentrationen af både det spildte moderstof og dannede nedbrydningsprodukter. Det er derfor en forudsætning, at samtlige nedbrydningsprodukter indgår i moniteringsprogrammet. Dekloreringsgrad Molkoncentrationer af alle stoffer fra moderstof til ethen og ethan skal bruges for at bestemme dekloreringsgraden (DKG). Beregning af DKG ved TE som moderstof: DE 2 V 3 Ethen 3 Ethan DKG (%) 100% 3 (TE DE V Ethen Ethan) vis TE er det spildte moderstof, og der udelukkende forekommer TE, er DKG 0%. vis al TE omdannes fuldstændigt til DE er DKG 33%. vis al DE omdannes fuldstændigt til V er DKG 66%, og hvis al V omdannes fuldstændigt til ethen/ethan, er DKG 100%. 12

17 Stof PE TE cis- DE trans- DE 1,1- DE V 1,1,1- TA 1,1- DA A Ethen Ethan 1 μmol/l svarer til 165,8 μg/l 131,3 μg/l 96,9 μg/l 96,9 μg/l 96,9 μg/l 62,5 μg/l 133,4 μg/l 99,0 μg/l 64,5 μg/l 28,1 μg/l 30,1 μg/l 1 μg/l svarer til 0,0060 mol/l 0,0076 mol/l 0,0103 mol/l 0,0103 mol/l 0,0103 mol/l 0,016 mol/l 0,0075 mol/l 0,0101 mol/l 0,0155 mol/l 0,036 mol/l 0,033 mol/l Stigende dekloreringsgrad (DKG) over tid i en moniteringsboring nedstrøms injektion af donor. Data fra pilotprojekt på Rugårdsvej i Odense. Nødvendige analyseparametre For at lave en kvalificeret vurdering af den anaerobe dekloreringsproces, er det en forudsætning, at indholdet af samtlige nedbrydningsprodukter er kendt. Ofte moniteres udelukkende for de stoffer, der oprindeligt er spildt samt eventuelt et par nedbrydningsprodukter heraf. Dog ved vi, at naturlig anaerob deklorering ofte foregår inden stimulering med donor. Derfor bør de oprindeligt spildte stoffer samt nedbrydningsprodukter vejes lige højt i udvælgelsen af analyseparametre. Desuden er analyse af redoparametre vigtig, idet anaerobe forhold er en afgørende forudsætning for, at reduktiv deklorering kan foregå. Forurening med PE/TE. Ved forurening med PE eller TE ses ofte en naturlig nedbrydning via anaerob deklorering. Nedbrydningsprodukterne cis-de, V samt ethen og ethan er derfor vigtige at inkludere i analysepakken. Særligt kan cis-de findes i langt højere koncentrationer end de oprindeligt spildte stoffer. Forurening med 1,1,1-TA. Ved 1,1,1-TA forurening ses ofte en naturlig nedbrydning til 1,1-DA, som derfor er yderst vigtig at analysere for. Klorethan (A) er desuden et potentielt nedbrydningsprodukt af 1,1-DA, og A observeres ofte på lokaliteter forurenet med 1,1,1-TA. Disse analyser indgår ikke i analyselaboratoriers standard-analyse i øjeblikket. De bør fremover være en del af analysepakken ved forurening med klorerede ethaner. Abiotisk nedbrydning af 1,1,1-TA har desuden en vis betydning. erved dannes 1,1-DE, som kan undergå anaerob deklorering til V. Derfor bør også 1,1-DE, V, ethen og ethan inkluderes i moniteringsprogrammet. Analyseparametre ved PE/TE forurening: PE TE cis-de, trans-de, 1,1-DE V Ethen og Ethan Analyseparametre ved 1,1,1-TA forurening: 1,1,1-TA 1,1-DA Klorethan (A) 1,1-DE V Ethen og Ethan Molfraktion og dekloreringsgrad bruges til at vurdere om anaerob deklorering foregår Nedbrydningsprodukter skal indgå i analyseprogrammet Klorethan og 1,1-DA skal indgå i analysepakken ved forurening med klorerede ethaner. 13

18 Erfaringer med in situ stimuleret Pilotprojekt på Rugårdsvej På Rugårdsvej i Odense blev et pilotforsøg med stimuleret reduktiv deklorering udført under Miljøstyrelsens Teknologiprogram. Formålet var at belyse anvendeligheden af stimuleret in situ reduktiv deklorering som afværgeteknologi ifht. danske lokaliteter, der er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Aktivt anlæg. Pilotforsøget er etableret i et sekundært sandmagasin, som er overlejret af moræneler. Moræneleren er stærkt forurenet med klorerede opløsningsmidler. Det behandlede område er ca. 40 m langt og 20 m bredt. Både donor og den deklorerende bakteriekultur KB-1 TM er tilført for at stimulere nedbrydningen. Laktat er tilført som donor i anlæg med 3 injektionsboringer og 1 pumpeboring. Efter 250 dage er anlægget overgået til passiv drift, hvor den langsomt omsættelige donor Newman Zone TM tilføres enkelte gange i 6 injektionsboringer, der ligger spredt i området Oprensning. Før opstart af pilotforsøget var forureningen i sandmagasinet domineret af cis-de og V i koncentrationer op til hhv. 12 og 2 mg/l. Efter 200 dages drift blev indholdet af cis-de og V væsentligt reduceret. Ved den afsluttende monitering udgjorde ethen op til 90% af den samlede sum af klorerede ethener. Dog findes stadig høje cis- DE koncentrationer i kildeområdet, da det løbende tilføres fra den overliggende moræneler. Samlet viser pilotforsøget på Rugårdsvej, at stimuleret reduktiv deklorering har et stort potentiale til oprensning af klorerede ethener. I de centralt placerede boringer var dekloreringsgraden (DKG) mellem 30 og 50% før forsøget, mens den efter forsøget var mellem 55 og 97%. Det er vurderet, at en nær komplet omdannelse til ethen (DKG på 100%) ville have forløbet, hvis ikke cis-de blev tilført fra moræneleren. Resultater fra pilotprojektet på Rugårdsvej Et omfattende moniteringsprogram dokumenterer den stimulerede nedbrydning på Rugårdsvej. Nedenfor vises den tidslige udvikling i forskellige parametre fra en moniteringsboring (M2), der er placeret 15 meter fra injektionsboringerne. Generelt kan det fra hele forsøgets resultater konkluderes: Den tilførte donor (laktat) er ved fermentering omdannet til brint, acetat og propionat. Oidationen af donor og fermenteringsprodukter har skabt reducerede forhold (sulfatreducerende forhold). Nedbrydningen af de klorerede ethener er foregået, så forureningssammensætningen er ændret fra at være domineret af cis-de til at være domineret af V og ethen. Naturligt forekommende Dehalococcoides er stimuleret ved donortilførsel alene. Samlet har stimulering med donor og tilførsel af KB-1 TM ført til, at Dehalococcoides med Vcr-genet er steget fra ca celler pr. liter og op til 10 8 celler pr. liter. Sum af klorerede ethener (μg /L) 14

19 nedbrydning i permeable akviferer Drift. Ved en kontinuerlig tilførsel af laktat har tilklogninger af både injektionsboringer og pumpeboring skabt problemer. Tilklogning skyldes udfældninger af jernsulfider samt biomassevækst. Mekanisk rensning af boringer har derfor været nødvendig. Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TA og PE i USA Mekanisk rensning af injektionsboring med skorstensbørste Erfaringer med stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TA Der er ingen danske erfaringer med stimuleret reduktiv deklorering som afværge-teknik overfor 1,1,1-TA. Dette hænger sammen med at stimuleret nedbrydning overfor denne type forurening er relativt ny, samt at der først for nylig er kommet fokus på danske lokaliteter, der er forurenet med 1,1,1-TA. Metoden er dog afprøvet som pilotforsøg på flere lokaliteter i USA. I de indtil nu afrapporterede forsøg er kun biostimulering (tilsætning af donor) afprøvet, mens der for nylig er iværksat nogle få forsøg med tilførsel af en kommerciel bakteriekultur. Fælles for in situ forsøg med stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TA er, at den reduktive deklorering af 1,1,1-TA til klorethan (A) via 1,1-DA har været mulig at stimulere ved donortilførsel alene. Ofte ses en ophobning af klorethan, og det er uvist om en videre deklorering af klorethan til ethan vil foregå. Abiotisk nedbrydning af klorethan er derimod mere sandsynlig, men det er kun set i laboratorieforsøg. Det anbefales derfor, at nedbrydeligheden af klorethan undersøges nærmere inden anvendelse af stimuleret reduktiv deklorering som afværgeteknik overfor 1,1,1-TA. I et pilotforsøg i USA er EOS TM injiceret som donor i en biobarriere på tværs af en forureningsfane med PE og 1,1,1-TA. Inden injektionen (dag -36 i figur) var forureningen domineret af 1,1,1-TA, 1,1-DE, PE og til dels TE. Der var ikke foregået nogen væsentlig naturlig biologisk deklorering af de spildte stoffer (1,1,1-TA og PE). Derimod vidner et meget højt indhold af 1,1-DE om, at abiotisk nedbrydning af 1,1,1-TA til 1,1-DE er foregået. Af figuren fremgår den tidslige udvikling i molfraktion for de klorerede ethener og ethaner i en boring ca. 7 meter nedstrøms biobarrieren. Forsøget viser, at tilførslen af donor har stimuleret dekloreringen af 1,1,1-TA, hvorved 1,1-DA er dannet og denne er blevet videre dekloreret til klorethan (A). Samtidig er dekloreringen af de klorerede ethener blevet stimuleret og af de afsluttende analyser ses, at en fuldstændig omdannelse til ethen foregår. Nedbrydningen af klorerede ethener ses at foregå langsommere end nedbrydningen af de klorerede ethaner. Dette kunne hænge sammen med, at 1,1-DE generelt dekloreres langsommere end cis-de, der normalt dannes ved deklorering af TE. Pilotforsøget viser, at det er muligt samtidig at stimulere dekloreringen af 1,1,1-TA og PE ved tilførsel af donor. Dog ophobes klorethan, og der ses ikke tegn på videre nedbrydning. God hydraulisk ledningsevne er en forudsætning for at kunne drive et aktivt afværgeanlæg med stimuleret reduktiv deklorering Stimuleret reduktiv deklorering har et stort potentiale for oprensning af klorerede ethener i permeable aflejringer Potentialet for stimuleret reduktiv deklorering overfor forurening med 1,1,1-TA bør undersøges yderligere, især ifht. nedbrydeligheden af klorethan (A) 15

20 Oprensning af lavpermeable Baggrund Mange forureninger, som truer grundvandet, er beliggende i opsprækkede morænelersaflejringer. Moræneler forekommer hyppigt som dæklag især i det østlige Danmark. Tidligere mente man, at moræneler var tæt og ville beskytte de underliggende grundvandsmagasiner mod forurening. Sprækkerne i moræneler er dog skyld i både hurtig og direkte forureningstransport til underliggende grundvand. Samtidig kan forureningen diffundere ind i moræneleren over tid. Det kan give anledning til langsigtet forurening på grund af tilbage-diffusion. Sprækker og forurening Forurening vil i høj grad transporteres ud i en opsprækket lavpermeabel aflejring via sprækkerne og derfra diffundere ind i den omkringliggende lavpermeable matri. Dvs. forurening påbegyndt for år siden vil befinde sig et godt stykke ind i lermatricen i områder af aflejringen, der har været tilgængelige via de naturlige sprækker. Får man spredt oprensningsmiddel ud i alle de naturlige sprækker (som også er blevet anvendt til forureningstransporten) vil man således på lang sigt få oprenset mediet effektivt. Oprensningen kan meget vel kræve lige så lang tid, som forureningen allerede har haft til at fordele sig i aflejringen. Tidshorisonten skulle kunne nedbringes væsentligt ved at skabe flere sprækker ved frakturering, da fordelingen af oprensningsmiddel forbedres og diffusions-afstanden formindskes. 1 cm Koncept Tilbage-diffusion 1 < 0 Diffusion ind i ler 1 > 2 Diffusion ud af ler Tidlig forurening: forurening transporteres ned igennem leren via sprækker samt ind i leren via diffusion. Aktuel forurening: den indledende forurening er væk fra sprækker grundet nedadrettet transport eller oprensning, derfor begynder den del af forureningen, som tidligere diffunderede ind i leren nu at diffundere ud igen = tilbage-diffusion. Vi arbejder med frakturering koblet til in situ oprensningsteknologier, som fjerner masse, så der etableres en koncentrationsgradient mellem aflejringernes højpermeable sprækker og lavpermeable matri. Således kan en kontinuerlig diffusion af forurening ud af matri til sprækkerne forventes. Nogle af de mulige oprensningsteknologier er reduktiv deklorering, kemisk oidation og kemisk reduktion (nul-valent jern). Erfaringer med kemisk oidation og anaerob deklorering viser, at f kalium permanganat) og laktat kan diffundere ind i matri fra sprækker. Dermed kan forurening og oprensningsstof bringes til at reagere i en større zone end sprækkerne. Diffusions-/oprensningstider ved forskellige sprækkeafstande Nedenstående figur viser hvordan DE-koncentrationer vil fordele sig i en lavpermeabel lermatri. Matricen har forskellige tykkelser, og i den nærmeste sprække er der kontinuerlig nedbrydning af den tilstrømmende forurening. Der opretholdes en konstant koncentrationsgradient mellem sprække og matri, og kontinuerlig diffusion ud af matri kan således forventes. Som det ses vil der ved en sprækkeafstand på <10 cm forventes effektiv oprensning indenfor 1 år, <30 cm medfører oprensning indenfor 10 år, mens sprækkeafstande på 100 cm vil påkræve over 100 års oprensningsaktivitet. 16

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Lok. nr. 461-169, Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Pilotforsøg - Hovedrapport 2007, november Oprensning af klorerede

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler

Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler Delrapport I Ida Damgaard, DTU Miljø Julie Chambon, DTU Miljø Camilla Christiansen, DTU Miljø Gitte Lemming, DTU Miljø Mette

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter

Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter Hovedrapport Torben Højbjerg Jørgensen, COWI A/S Charlotte Scheutz, Danmarks Tekniske Universitet Neal D. Durant, GeoSyntec

Læs mere

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Titel: Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering

Læs mere

Baggrund og formål. Formål Bedre procesforståelse Bedre grundlag for risikovurdering og vurdering af afværgetiltag Vurdering af nye metoder

Baggrund og formål. Formål Bedre procesforståelse Bedre grundlag for risikovurdering og vurdering af afværgetiltag Vurdering af nye metoder Konceptuel model for chlorerede opløsningsmidler - fordeling og processer i moræneler. ar vi et samlet overblik? Mette M. Broholm1, Ida Damgaard1, Cong Lu1, Julie Chambon1, Carsten S. Jacobsen2, Daniel

Læs mere

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

Læs mere

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Projektleder Steen Kofoed Munch, Orbicon Nina Tuxen, Orbicon Seniorforsker Knud Erik Klint, GEUS Henriette Kerrn-Jespersen, Region

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler ved stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler ved stimuleret reduktiv deklorering Miljøprojekt Nr. 833 2003 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Oprensning af klorerede opløsningsmidler ved stimuleret reduktiv deklorering Jægersborg Allé, Gentofte Christian

Læs mere

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP Region Hovedstaden, Koncern Miljø 22.december 2010 Projekt nr. 15.524.00 Udarbejdet af CAK Kontrolleret af AGC Godkendt af CER ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP AFVÆRGEPROGRAM NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet

Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet Tom Heron Helsinki Stockholm Aalborg Århus Esbjerg København Odense Warszwa Poznan Krakóv Kiév Hydrogeolog & Divisionsdirektør Sofia 1010 kolleger

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Afværgeteknologier - State of the Art. 28. november 2012

Afværgeteknologier - State of the Art. 28. november 2012 Afværgeteknologier - State of the Art 28. november 2012 2012 Indholdsfortegnelse Side HVORDAN FASTLÆGGER VI OPRENSNINGSKRITERIER 1 FOR GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER? - OVERVEJELSER PÅ LOKAL- OG OPLANDSSKALA

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder der Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Oversigt for præsentation Metoder til karakterisering af DNAPL kildeområder Oversigt over

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades

Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades Risikovurdering af restforurening med olie/benzin ved offentlig indsats efter jordforureningsloven 01-09-2009 Version 1.1.4 Rekvirent Rådgiver

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Region Sjælland. Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011 Projektleder Ole Frimodt. Faglig

Rekvirent. Rådgiver. Region Sjælland. Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011 Projektleder Ole Frimodt. Faglig Bagatelgrænser Risikovurdering af restforurening med olie/benzin ved offentlig indsats efter jordforureningsloven 01-09-2009 Version 1.1.4 1/18 Rekvirent Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

HISTORIEN OM EN SELVSKABT FYRINGSOLIEFORURENING 1-12 Civilingeniør Jesper Cortsen, COWI A/S

HISTORIEN OM EN SELVSKABT FYRINGSOLIEFORURENING 1-12 Civilingeniør Jesper Cortsen, COWI A/S Indholdsfortegnelse Side 7 HISTORIEN OM EN SELVSKABT FYRINGSOLIEFORURENING 1-12 Civilingeniør Jesper Cortsen, COWI A/S FEJL I FORBINDELSE MED VALG AF AFVÆRGEMETODE SAMT 13-26 FORKERT FASTLÆGGELSE AF OPRENSNINGSOMRÅDE

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Region Hovedstaden Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Jeg vil undersøge og oprense forurening på min grund hvad gør jeg? Først skal du gøre dig klart, hvorfor du vil undersøge

Læs mere

Digital Forvaltning er blevet et nyt mål for den offentlige sektor. I det sene forår og den tidlige sommer kom der en række rapporter og udredninger

Digital Forvaltning er blevet et nyt mål for den offentlige sektor. I det sene forår og den tidlige sommer kom der en række rapporter og udredninger A V J AVJinfo Nr. 6/7-2001 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø, Fax: 3529 8300 Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf: 3529 8157 E-mail lak@arf.dk

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Kemisk/biologisk filter til rensning af vand forurenet med klorerede opløsningsmidler

Kemisk/biologisk filter til rensning af vand forurenet med klorerede opløsningsmidler Miljøprojekt Nr. 735 2003 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Kemisk/biologisk filter til rensning af vand forurenet med klorerede opløsningsmidler Erik G. Søgaard Aalborg

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Nedbrydningsrate, umættet zone

Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave

Jordforurening. en regional opgave Jordforurening en regional opgave 1 Jordforurening en regional opgave 2 Forord Danmarks 5 regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet

Læs mere

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Udbyder: Region Midtjylland NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet pr. 20. januar 2011 vedr. EU-udbud nr. 2010-148563: Demonstrationsforsøg

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Forsøg med Bio-Gel/Bio-Vand rensning af olieforurenet jord

Forsøg med Bio-Gel/Bio-Vand rensning af olieforurenet jord Miljøprojekt Nr. 860 2003 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Forsøg med Bio-Gel/Bio-Vand rensning af olieforurenet jord Ole Stang og Søren Jensen Jord Miljø A/S Miljøstyrelsen

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Afprøvning af In-Well Aerator

Afprøvning af In-Well Aerator Miljøprojekt Nr. 642 2001 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Afprøvning af In-Well Aerator Afprøvning af en modificeret stripningsmetode Søren Rygaard Lenschow Ribe Amt Gert

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Oktober 2014 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Grundejere reddes fra ruin

Grundejere reddes fra ruin JORDFORURENING AF ANNE TORTZEN FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD Grundejere reddes fra ruin 4 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006 90.000 ejere af boliger på let forurenet jord slipper for kortlægning og oprydning af deres

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Jordforurening.info. Samarbejde. Indhold. Leder. 2 Tillidsfuldt samarbejde i Midtjylland. 4 Indtryk fra Battellekonference.

Jordforurening.info. Samarbejde. Indhold. Leder. 2 Tillidsfuldt samarbejde i Midtjylland. 4 Indtryk fra Battellekonference. Indhold 2 Tillidsfuldt samarbejde i Midtjylland 4 Indtryk fra Battellekonference i USA 7 Kort info 8 Beregning af indeklimabidrag fra forureninger under bygninger 18 Artikelovervågning Leo Ellgaard 3529

Læs mere

Appendix til Afværgekatalog

Appendix til Afværgekatalog Appendix til Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 1 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Appendix til Afværgekatalog 1.1. Brugervejledning 2. Matrix for projekteringsparametre og afværgemetoder 2.1 Beskrivelse

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. Nr. 7-2003

A V J i n f o. leder. indhold. Nr. 7-2003 A V J i n f o Nr. 7 - leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf: 3529

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad

Læs mere

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald?

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 27. august 2013 Introduktion Bygge-

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER

EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER Titel: En beretning om vand, jord og råstoffer Udgiver: Region Sjælland Regional Udvikling Udgivelsesår: 2013 Tryk: Region Sjælland ISBN: 978-87-92026-57-6 Rent

Læs mere