Skriftlighed i gymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlighed i gymnasiet"

Transkript

1 Skriftlighed i gymnasiet Skriftlighed i dansk, samfundsfag og biologi på A-niveau i det almene gymnasium 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Skriftlighed i gymnasiet 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Bestilles hos: Danmark.dk's netboghandel Telefon Kr. 40,- inkl. moms ISBN

3 Indhold Forord 5 1 Resumé Overordnede vurderinger Evalueringsgruppens centrale anbefalinger Anbefalingernes status 9 2 Indledning Evalueringens formål Evalueringsgruppe og projektgruppe De evaluerede gymnasier Evalueringens forløb Dokumentation og metode Rapportens opbygning Anbefalinger og opfølgning 15 3 Skriftlighed som fælles anliggende Fælles mål og planer for progression Samarbejdsfora Lærerkollegiet Lærerteam Samarbejde inden for faggrupperne Samarbejde mellem faggrupperne Fælles tilgange til skriftlighed Koordinering af skriftlige afleveringsopgaver 29 4 It Ressourcer Tilgængelighed 34 Skriftlighed i gymnasiet

4 4.1.2 Pålidelighed Kompetencer Praksis Aflevering og tilbagemelding Vejledning Informationssøgning og kildekritik Intranet og intern kommunikation 39 5 Lærernes kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Ledelsens vurdering Lærernes vurdering Kompetenceudvikling 49 6 Gymnasiestart Basisskrivekurset Vidensdeling og opfølgning Relevans og udbytte Andre introduktionstiltag Screening Kursus i notatteknik Anden introduktion Samlet om gymnasiestart 61 7 Praksis i de tre fag Tværgående temaer Sammenhæng mellem mundtligt og skriftligt arbejde Klart, hensigtsmæssigt og korrekt sprog Afleveringsopgaver Lektiecafé studieværksted Praksisformer i de tre fag Udbredelsen af praksisformer i de tre fag Udvalgte praksisformer 75 Appendiks Appendiks A: Oversigt over rapportens anbefalinger 93 2 Danmarks Evalueringsinstitut

5 Appendiks B: Kommissorium 97 Appendiks C: Evalueringsgruppens medlemmer 101 Appendiks D: Den anvendte metode 103 Rapporter fra EVA 107 Skriftlighed i gymnasiet

6

7 Forord Skriftlighed udgør en vigtig del af gymnasieuddannelsen. Evnen til at skrive i et klart, hensigtsmæssigt og korrekt sprog er en afgørende studiekompetence på de videregående uddannelser og også en væsentlig almen kompetence. Det er derfor en glæde at kunne offentliggøre Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) evalueringsrapport om skriftligheden i det almene gymnasium. Evalueringen undersøger og vurderer arbejdet med skriftlighed i gymnasiet både på skoleniveau og i de tre fag dansk, samfundsfag og biologi. Vi forventer at rapporten og dens anbefalinger kan bruges af gymnasiernes lærere og ledelser til at udvikle kvaliteten af arbejdet med skriftligheden så dette arbejde får en fremtrædende plads, ikke mindst i forbindelse med implementeringen af gymnasiereformen. Evalueringen af skriftlighed har berøringsflader med både tidligere og kommende gymnasieevalueringer fra EVA. Skriftligt arbejde, herunder skriftlige eksamensformer, er tidligere behandlet dels i de to fagevalueringer af henholdsvis fysik og historie med samfundskundskab i det almene gymnasium fra 2001, dels i evalueringen af eksamensformer i det almene gymnasium fra Evalueringen af integration af it i de fire gymnasiale uddannelser, som sættes i gang i efteråret 2004, vil også berøre temaet skriftlighed. Evalueringen af skriftlighed i det almene gymnasium er en del af EVA s handlingsplan for 2003 og er gennemført i perioden september 2003 til oktober Lars Scheibel Formand for evalueringsgruppen Christian Thune Direktør for EVA Skriftlighed i gymnasiet 5

8 6 Danmarks Evalueringsinstitut

9 1 Resumé Formålet med denne evaluering har været at evaluere arbejdet med skriftlighed i det almene gymnasium dels på skoleniveau, dels i fagene dansk, samfundsfag og biologi på A-niveau. Evalueringen har set på sammenhænge og progression, både inden for og mellem de udvalgte fag, på lærernes kompetencer og på udvalgte praksisformer og procedurer. En væsentlig del af grundlaget for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger har været ledelsernes, lærernes og elevernes egne beskrivelser, begrundelser og vurderinger af deres arbejde med skriftlighed. Kvaliteten af lærernes undervisning er ikke blevet vurderet i evalueringen. 1.1 Overordnede vurderinger Generelt set er der god faglig sammenhæng mellem det mundtlige og skriftlige arbejde i den enkelte lærers undervisning. Det er op til den enkelte lærer at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i skriftlighed, og lærerne er kun i ringe udstrækning orienteret om hvordan deres kolleger varetager dette arbejde. Hverken ledelse, faggrupper eller lærerteam spiller væsentlige roller i arbejdet med skriftlighed. Skriftlighed er dermed i for ringe grad et anliggende som går på tværs af fagene, eller som vedrører fagsamarbejde. Gymnasierne mangler overordnede mål for lærernes efteruddannelse. Det er op til lærerne selv at vurdere deres behov for efteruddannelse, og mange vælger efteruddannelse i faglige emner frem for pædagogiske. Samtidig vil mange lærere gerne vide mere om hvordan de kan undervise og vejlede eleverne så de bliver bedre til at skrive. Ikke mindst vejledning i skriftligt projektgruppearbejde er udfordrende fordi det stiller andre krav til læreren end traditionel undervisning. Processkriveformer, fx tænkeskrivning, hurtigskrivning og genskrivning, bruges af et stort flertal af dansklærerne, men i mindre grad af lærerne i samfundsfag og mindst af lærerne i biologi. Gamle eksamensopgaver spiller for stor en rolle i det skriftlige arbejde. Især i dansk betragter både elever og lærere ofte opgaverne som noget der skal overstås, hvilket er uhensigtsmæssigt for elevernes læring. Mange lærere i samfundsfag og biologi lægger for lidt vægt på at eleverne benytter et klart, hensigtsmæssigt og korrekt sprog i de skriftlige opgaver. Skriftlighed i gymnasiet 7

10 1.2 Evalueringsgruppens centrale anbefalinger Ledelsen må spille en mere aktiv rolle Ledelsen må i højere grad tage et overordnet ansvar for arbejdet med skriftlighed og sikre en fælles tilgang til arbejdet med skriftlighed på det enkelte gymnasium. Det indebærer at ledelsen må motivere og forpligte alle lærere til at tage aktivt del i samarbejdet. Desuden må ledelsen sikre en efteruddannelsesstrategi og -praksis med udgangspunkt i det enkelte gymnasiums behov, herunder behov for lærerkompetencer i forbindelse med skriftlighed. Endelig må ledelse og skoleejere sikre at der er tilstrækkelige it-ressourcer til rådighed, og at elever og lærere har de nødvendige kompetencer til at bruge dem i forbindelse med undervisningen. Samarbejdet mellem lærerne skal øges Samarbejdet i og mellem faggrupperne skal øges for at styrke arbejdet med skriftlighed og fremme gymnasiets fælles forståelse og praksis på dette område. Lærere og ledelse skal udforme fælles retningslinjer for det skriftlige arbejde som forpligter lærerne til at samarbejde. Fra starten af 1. g bør lærerne samarbejde og vidensdele i forbindelse med undervisning i basale skriveteknikker og konsekvent følge op på denne undervisning i deres fag. Anbefalingen har til formål at arbejdet med skriftlighed i de forskellige fag understøtter hinanden og dermed øger elevernes udbytte. Brug flere tilpassede opgaver Lærerne bør variere opgaveformerne og bruge skriftlige opgaver som er tilpassede elevernes forudsætninger, og som motiverer eleverne. De skriftlige opgaver skal tilgodese sammenhæng, progression og faglig fordybelse i den enkelte lærers undervisningsforløb og samtidig være i overensstemmelse med det enkelte gymnasiums retningslinjer for det skriftlige arbejde. Anbefalingen sigter mod at eleverne skal skrive flere engagerende opgaver af højere kvalitet, frem for rene pligtafleveringer eller eksamenstræning. Styrk elevernes skriftlige kompetencer Lærerne skal bruge en bred vifte af processkriveformer i undervisningen, fx tænkeskrivning, hurtigskrivning og genskrivning. Det er vigtigt at lærerne vejleder og kommenterer både før, under og efter skriveprocessen og forklarer hvordan eleven kan nå bedre resultater. Formålet er at eleverne opnår bedre skrivefærdigheder ved at blive mere bevidste om skriveteknikker og ved at træne skriveprocessens faser. Desuden skal lærerne i alle fag undervise og vejlede eleverne i at bruge et klart, hensigtsmæssigt og korrekt sprog. Samlet set forudsætter dette en fælles skrivefaglig forståelse blandt lærerne og sigter mod at styrke elevernes almene og studiemæssige skrivekompetence. 8 Danmarks Evalueringsinstitut

11 1.3 Anbefalingernes status EVA har nedsat en evalueringsgruppe af eksterne faglige eksperter, som er ansvarlig for evalueringens anbefalinger. Anbefalingerne er udtryk for evalueringsgruppens prioritering af de mange mulige anbefalinger der kan udledes af det omfattende dokumentationsmateriale. Anbefalingerne er rettet mod forskellige ansvarlige. De gymnasier som har selvevalueret, er forpligtet til at lave opfølgningsplaner, men anbefalingernes formål er at inspirere til opfølgning og udvikling på hele gymnasieområdet. Rapporten indeholder flere anbefalinger end de ovenstående. Anbefalingerne er placeret løbende i rapportens kapitler i forlængelse af de analyser og vurderinger de knytter sig til. I appendiks A findes en liste over alle rapportens anbefalinger. Skriftlighed i gymnasiet 9

12 10 Danmarks Evalueringsinstitut

13 2 Indledning Arbejdet med skriftlighed er et centralt element i den samlede gymnasieuddannelse. Ifølge gymnasiebekendtgørelsen skal undervisningen overordnet udvikle elevernes færdigheder i at udtrykke sig skriftligt. Op gennem 1990 erne har et procesorienteret syn på skrivning vundet indpas, og det har blandt andet resulteret i at en del af det skriftlige arbejde i gymnasiet kan omlægges til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret bearbejdning af elevernes opgavebesvarelser. Set fra de videregående uddannelsers perspektiv er evnen til at bearbejde og formidle faglige problemstillinger i skriftlig form en vigtig studiekompetence som de studerende ikke altid mestrer i tilstrækkelig grad. Der er derfor grund til at styrke arbejdet med skriftlighed i gymnasiet for at forbedre studiekompetencen hos de studenter som vælger videregående uddannelse. Men der er også grund til at forbedre de skriftlige kompetencer hos de studenter som vælger arbejdsmarkedet direkte efter gymnasiet. I mange sammenhænge stilles der krav om at man kan udtrykke sig i et klart og hensigtsmæssigt sprog. Skriftlighed er også en vigtig almen kompetence. Det er derfor væsentligt at se nærmere på under hvilke vilkår arbejdet med skriftlighed finder sted, og hvordan det praktiseres i det almene gymnasium, så man kan forbedre elevernes udbytte af det skriftlige arbejde. Evalueringsrapporten bygger på dokumentation som er indsamlet i perioden fra november 2003 til marts Der kan derfor i nogle tilfælde være sket ændringer på gymnasierne i forhold til det der er beskrevet i rapporten. Selvom dokumentationen er indsamlet før gymnasiereformen er rapporten imidlertid skrevet med et fremadrettet sigte. Anbefalingerne er således udarbejdet med det klare mål at indgå i det arbejde gymnasierne står over for i forbindelse med reformens implementering. 2.1 Evalueringens formål Formålet med evalueringen er at afdække og vurdere arbejdet med skriftlighed i det almene gymnasium, både på skoleniveau og i de tre fag dansk, samfundsfag og biologi på A-niveau. De tre Skriftlighed i gymnasiet 11

14 fag er valgt fordi de repræsenterer de humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag og ikke tidligere har været evalueret af EVA. Evalueringen fokuserer på følgende områder: udvalgte praksisformer og procedurer, både på skoleniveau og i de tre fag erfaringer med og begrundelser for de anvendte praksisformer og procedurer sammenhænge og progression, både inden for og mellem de udvalgte fag lærernes kompetencer. Disse områder vurderes både i forhold til lærernes og gymnasiernes egne uformelle mål og begrundelser og i forhold til de overordnede, formelle mål for skriftlighed i gymnasiet og i de tre fag. Det er hensigten at evalueringens resultater kan bruges til at implementere nye arbejdsgange eller kvalificere de eksisterende i forbindelse med gymnasiereformens implementering. Evalueringen fokuserer derfor i højere grad på praksisformer end regelsæt og tilstræber i forhold til sidstnævnte en mindre detaljeringsgrad. Hvor der i rapporten henvises til gymnasiebekendtgørelsen, er der tale om den gældende bekendtgørelse i 2004 medmindre andet tydeligt fremgår. Evalueringen tager udgangspunkt i en grundlæggende helhedsforståelse af skriftligheden i gymnasiet som omfatter: skriftlighed som et middel til læring, forstået som evnen til at bruge skriftlighed til at arbejde med de faglige mål skriftlighed som et mål i sig selv, forstået som evnen til at lave et korrekt skriftligt produkt inden for forskellige genrer skriftlighed som én dimension af den samlede gymnasieuddannelse på linje med den mundtlige dimension. På baggrund af denne forståelse ser evalueringen på en række problemstillinger for arbejdet med skriftlighed på skoleniveau og i undervisningen i de tre fag og fremdrager eksempler på god praksis. Evalueringen belyser hvilke forudsætninger der findes på gymnasierne for lærernes undervisning og arbejde med skriftlighed, og hvordan gymnasierne arbejder for at skabe gode forudsætninger. I denne forbindelse fokuserer evalueringen på regler, rammer og procedurer som besluttes uden for den enkelte lærers undervisning, men som har betydning for den enkelte lærers arbejde med skriftlighed. Evalueringen ser desuden på hvordan ledelserne og lærerne i de tre faggrupper udmønter de eksisterende regler, rammer og procedurer, og hvordan lærerne i praksis udformer arbejdet med skriftlighed i deres undervisning. 12 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Det skal bemærkes at problematikker omkring dansk som andetsprog ikke behandles i denne rapport. Området indeholder omfattende problemstillinger som kræver særskilt behandling, hvilket ikke har været muligt inden for denne evaluerings rammer. 2.2 Evalueringsgruppe og projektgruppe I forbindelse med evalueringen blev der nedsat en evalueringsgruppe som har haft det faglige ansvar for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen var sammensat af fagfolk med særlig indsigt i skriftlighed i gymnasiet: Lars Scheibel, formand, (samfundsfag), rektor ved Aarhus Katedralskole Eva Heltberg (dansk), studielektor ved Frederiksberg Studenterkursus Lisbet Marcussen (biologi), lektor ved Nyborg Gymnasium Karen M. Lauridsen, prorektor ved Handelshøjskolen i Århus Mona Lansfjord, undervisningsråd ved Skolverket, Sverige. Evalueringsgruppens medlemmer er nærmere beskrevet i appendiks C. En projektgruppe fra EVA har haft det metodiske ansvar for evalueringen og har blandt andet skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppen bestod af: Evalueringskonsulent Inge Enroth (koordinator) Evalueringskonsulent Michael Andersen Evalueringsmedarbejder Rikke Wettendorff. 2.3 De evaluerede gymnasier Syv gymnasieskoler blev udvalgt til at gennemføre selvevalueringer og modtage besøg. Gymnasierne blev tilfældigt udvalgt i overensstemmelse med følgende kriterier: Der skal være geografisk spredning og maksimalt ét gymnasium pr. amt. Både amtslige og ikke-amtslige gymnasier skal være repræsenteret. Gymnasiet har ikke tidligere deltaget med selvevaluering i en evaluering gennemført af EVA. Følgende syv gymnasieskoler har deltaget i evalueringen: Marselisborg Gymnasium, Århus Amt Ribe Katedralskole, Ribe Amt Rysensteen Gymnasium, Københavns Kommune Skriftlighed i gymnasiet 13

16 Rødovre Gymnasium, Københavns Amt Sorø Akademis Skole, statsejet. Vestjysk Gymnasium og HF-kursus, Ringkjøbing Amt Vordingborg Gymnasium & HF, Storstrøms Amt. 2.4 Evalueringens forløb De syv gymnasier blev udvalgt og informeret om deres deltagelse i marts Herefter forløb evalueringen som beskrevet nedenfor: Evalueringens forløb September 2003 November 2003 januar 2004 December 2003 januar 2004 December 2003 januar 2004 Februar marts 2004 Marts juni 2004 August 2004 EVA s bestyrelse vedtog kommissoriet, og evalueringsgruppen blev nedsat. De syv udvalgte gymnasier gennemførte selvevalueringer. Konsulentfirmaet Gad s Research & Reflexions gennemførte en fokusgruppeundersøgelse. Konsulentfirmaet TNS Gallup gennemførte en spørgeskemaundersøgelse. Evalueringsgruppen og projektgruppen besøgte de syv gymnasier. Evalueringsgruppen og projektgruppen udarbejdede evalueringsrapporten. Evalueringsrapporten var til høring på de syv gymnasier. 2.5 Dokumentation og metode I forbindelse med evalueringen har EVA indsamlet et kvalitativt dokumentationsmateriale i form af selvevalueringsrapporter, besøg på de syv gymnasier og en fokusgruppeundersøgelse blandt dimittender. Der er desuden indsamlet et kvantitativt dokumentationsmateriale i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i de tre fag. De forskellige dokumentationskilder supplerer hinanden godt så intentionen om at belyse evalueringens temaer fra flere sider og på forskellige måder er blevet opfyldt. En nærmere gennemgang af metoden for dokumentationsindsamlingen findes i appendiks D. Rapporten om fokusgruppeundersøgelsen, Kvalitativ undersøgelse vedrørende skriftlighed i gymnasiet, og rapporten om spørgeskemaundersøgelsen, Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, findes som selvstændige bilag til evalueringsrapporten. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

17 Evalueringsrapporten beskriver hvordan der arbejdes med skriftlighed på skoleniveau og i de tre udvalgte fag på A-niveau på syv af landets gymnasieskoler. Rapporten indeholder vurderinger i generaliseret form af fagenes og gymnasiernes arbejde og giver eksempler på hensigtsmæssig og mindre hensigtsmæssig praksis. Rapporten refererer som hovedregel til gymnasierne ved navn for at give eksempler når det gælder forhold og praksis på skoleniveau. Skolerne er konsekvent anonymiseret når det gælder det enkelte fag og den enkelte lærers undervisning da det ikke er evalueringens formål at evaluere den enkelte lærers arbejde Rapportens opbygning De følgende fire kapitler i rapporten fokuserer på forudsætninger for de tre fags arbejde med skriftlighed. De behandles under temaerne Skriftlighed som fælles anliggende i kapitel 3, It i kapitel 4, Lærernes kompetencer i kapitel 5 og Gymnasiestart i kapitel 6. Kapitel 7, Praksis i de tre fag, fokuserer på arbejdet med skriftlighed i undervisningen. Kapitlet beskæftiger sig med en række praksisformer og problemstillinger fra de tre fag og indeholder desuden oversigter over nogle af de former for skriftligt arbejde de tre fag anvender. På grund af kompleksiteten i emnet skriftlighed har flere af de emner der berøres i rapporten, meget tætte berøringsflader og kunne være omtalt i flere afsnit. Det gælder fx emnerne noter og notatteknik, basisskrivekurset og skriftlighed som fælles anliggende, efteruddannelse inden for it og lærerkompetencer. For at undgå overlap er behandlingen af disse emner dog så vidt muligt adskilt Anbefalinger og opfølgning Rapportens anbefalinger er placeret i den løbende tekst sammen med de analyser og vurderinger de udspringer af. I appendiks A findes desuden en samlet oversigt over rapportens anbefalinger. Evalueringsgruppen fremsætter sine anbefalinger med respekt for gymnasiernes mange opgaver, ikke mindst i forbindelse med implementeringen af gymnasiereformen. Hensigten med evalueringen er imidlertid at fremme arbejdet med skriftlighed i gymnasiet ved at belyse området og give anbefalinger, også i lyset af de ændringer der vil ske som følge af gymnasiereformen. Anbefalingerne gives på baggrund af den praksis evalueringen har afdækket, og er at betragte som evalueringsgruppens bud på hvordan gymnasierne kan udvikle og sikre kvaliteten af arbejdet med skriftlighed. Anbefalingerne ligger derfor i nogle tilfælde tæt op ad de regler der i forvejen gælder. De syv gymnasier der deltager i evalueringen, har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v. (BEK nr. 1117) hver især pligt til at udarbejde en opfølgningsplan til Undervisningsministeriet. Opfølgningsplanerne skal offentliggøres i elektronisk Skriftlighed i gymnasiet 15

18 form inden for et halvt år fra evalueringsrapportens offentliggørelse. Gymnasierne må tænke deres opfølgningsplan sammen med reformarbejdets udmøntning og implementering. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

19 3 Skriftlighed som fælles anliggende Dette kapitel handler om gymnasiernes tilgange til skriftlighed som fælles anliggende. En grundlæggende antagelse for denne evaluering har været at kvaliteten af elevernes udbytte afhænger af både den enkelte lærers arbejde med skriftlighed og samarbejdet på gymnasierne. Samarbejde mellem lærere indbyrdes og mellem lærere og ledelse er nødvendigt for at etablere et fælles grundlag for arbejdet med skriftlighed på et gymnasium, i faggrupper og lærerteam. Det indebærer blandt andet fælles målsætninger, erfaringsudveksling, vidensdeling og koordinering. Samarbejde på disse områder er forudsætninger for at kvaliteten i lærernes arbejde og elevernes udbytte sikres og udvikles bredt. Samarbejdstemaet aktualiseres også i høj grad af gymnasiereformen, hvor en mere præcis målstyring på de forskellige niveauer af uddannelsen lægger op til en tydeligere progression i udviklingen af elevernes kompetencer. Dette forudsætter koordinering og afstemning af krav til det skriftlige arbejde og de skriftlige produkter i og mellem fagene. Beskæring af rettereduktionen efter reformen bør ikke være ensbetydende med at skriftlighed nedtones, men bør medføre at den undervisning der tilbydes for at give eleverne skrivekompetencer, er mere effektiv, instruktiv og studieforberedende. Kapitlet undersøger først om gymnasierne har fælles nedskrevne mål og planer for progressionen i arbejdet med skriftlighed, dernæst i hvilken grad lærerne samarbejder om skriftlighed i lærerkollegiet, i lærerteamene og inden for og mellem faggrupperne, og endelig hvordan de i praksis arbejder for at præsentere eleverne for fælles tilgange til arbejdet med skriftlighed. 3.1 Fælles mål og planer for progression I selvevalueringsrapporterne har gymnasiernes ledelser og lærere skullet svare på om gymnasierne har formuleret målsætninger for det skriftlige arbejde. Svarene viser at ingen af gymnasierne har nedskrevne overordnede mål for arbejdet med den skriftlige dimension af undervisningen. Skriftlighed i gymnasiet 17

20 I selvevalueringsrapporterne er ledelse og lærere også blevet bedt om at beskrive og vurdere den indsats de gør på skoleniveau, det vil sige uden for de enkelte fag, for at styrke en faglig-pædagogisk progression i elevernes skriftlige arbejde. Selvevalueringsrapporterne viser at ledelser og lærere generelt set kæder progression i arbejdet med det skriftlige sammen med den generelle progression i undervisningen. Progression ser de normalt ikke som et anliggende der går på tværs af fagene, eller som vedrører fagsamarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter dette billede. I undersøgelsen er lærerne blevet spurgt om deres gymnasium har nedskrevne procedurer, regler og lignende der skal sikre progression i det skriftlige arbejde. Her svarer 17 % af dansklærerne, 19 % af biologilærerne og 21 % af samfundsfaglærerne ja, mens 60 % af biologilærerne, 73 % af samfundsfaglærerne og 77 % af dansklærerne svarer nej. En relativt høj andel af biologilærerne, 21 %, ved ikke om der findes nedskrevne procedurer m.m. for at sikre progression i det skriftlige arbejde på deres gymnasium, mens det tilsvarende tal er 6 % for dansk- og samfundsfagslærerne. I selvevalueringsrapporterne skriver nogle gymnasier dog at de søger at styrke den generelle sammenhæng og progression gennem lærerteam og fælles projektplaner. Fx har de på Vordingborg Gymnasium & HF iværksat et lærersamarbejde om skriftligt projektarbejde i 1. g hvor alle klasser skal udarbejde mindst to projekter, heraf mindst et tværfagligt. Gymnasiets ledelse vurderer dog at lærersamarbejdet fokuserer på skriftlighed og ikke på progression. Evalueringsgruppen vurderer at betingelserne for lærersamarbejde om progression er til stede i samarbejdet om det skriftlige projektarbejde, og opfordrer gymnasiet til at udnytte det. På Rysensteen Gymnasium søger man også at planlægge en progression i det skriftlige. Her har man udarbejdet en progressionsplan for projekter i 1. og 2. g. Planen omfatter både enkeltfaglige og tværfaglige projekter samt dansk- og historieopgaven. Der er tale om fem projekter i 1. g og to i 2. g. Planen beskriver desuden hvilke kompetencer eleverne træner med de enkelte projekter. Under besøget gav eleverne ingen samlet vurdering af progressionsplanen, men lærerne udtrykte forskellige holdninger til og erfaringer med den. Nogle af lærerne var glade for projektarbejdet og det lærersamarbejde som det lægger op til, fordi de fandt at det gav nogle gode diskussioner mellem fagene. De fremhævede at lærernes samarbejde om projekterne betyder at der sker en god vidensopsamling, dels i forhold til at gennemføre projektarbejde, dels i forbindelse med hensigtsmæssig vidensdeling. Andre lærere oplevede at der er for lidt tid og plads til projektarbejdet i den daglige undervisning, hvilket betyder at der reelt ikke er meget samarbejde mellem fagene. De kritiserede desuden at lærerne udmønter planen for forskelligt, og at det er forskelligt hvilke 18 Danmarks Evalueringsinstitut

21 elevarbejder de accepterer som projekter, på trods af at progressionsplanen definerer de enkelte projekter. Evalueringsgruppen finder det positivt at gymnasiet har gjort sig overvejelser om sammenhængende progression og har udmøntet dem i en fælles progressionsplan. Samlet set kan planen være et godt redskab for både lærere og elever, men der er endnu en utilstrækkelig fælles forståelse og accept af den i lærergruppen. Det betyder at en del af lærerne ikke bidrager aktivt til samarbejdet og dermed forsinker de mulige positive effekter. Progressionsplanen kan siges at være en forløber for det lærersamarbejde som gymnasiereformen lægger op til, men viser også hvilke vanskeligheder der ligger heri. I den forbindelse må ledelsens centrale rolle i forandringsprojekter understreges. Generelt er det vigtigt at ledelsen følger tæt op på iværksatte projekter og tydeliggør kravene om lærernes aktive medvirken i fælles projekter. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen og lærerne sørger for at lærersamarbejdet omfatter progression i det skriftlige arbejde så lærergruppen opnår en fælles forståelse og tilgang. 3.2 Samarbejdsfora Selvevalueringsrapporter og besøg har vist at samarbejdet om det skriftlige arbejde på gymnasierne i vid udstrækning sker ved uformel kontakt mellem kolleger. Derudover kan samarbejdet foregå i forskellige fora Lærerkollegiet Det fremgår af selvevalueringsrapporterne at der på lærerforsamlingsmøder indgår diskussioner af elevernes skriftlige arbejde, især i forbindelse med manglende afleveringer eller andre problemer i forbindelse med den enkelte elev. Det fremgår også at lærerforsamlingsmøder ikke bruges til at diskutere generelle problemstillinger omkring skriftlighed. På møder i Pædagogisk Råd eller i udvalg nedsat herunder drøftes derimod flere emner af direkte eller indirekte betydning for det skriftlige arbejde. I selvevalueringsrapporterne kan man læse følgende eksempler på emner der drøftes og i nogle tilfælde træffes beslutning om i Pædagogisk Råd eller udvalg nedsat herunder: sammensætning af team Skriftlighed i gymnasiet 19

22 teamenes arbejdsområder kompetenceudvikling og efteruddannelse vidensdeling vedtagelse af obligatorisk projektarbejdsplan målsætninger for projektarbejde pædagogiske problemstillinger. I spørgeskemaundersøgelsen er lærerne blevet spurgt om Pædagogisk Råd spiller en aktiv rolle på deres gymnasium i arbejdet med skriftlighed. Undersøgelsen viser at flertallet af lærerne inden for alle tre faggrupper mener at Pædagogisk Råd kun i ringe grad eller slet ikke er aktiv i forhold til skriftlighed (81 % af dansklærerne, 74 % af samfundsfagslærerne og 69 % af biologilærerne). Pædagogisk Råd spiller desuden en mindre rolle end ledelsen i forhold til det skriftlige arbejde. 74 % af dansklærerne, 60 % af samfundsfaglærerne og 55 % af biologilærerne vurderer at ledelsen i ringe grad eller slet ikke spiller en aktiv rolle i arbejdet med skriftlighed. Samlet set mener flertallet af lærerne at hverken ledelsen eller Pædagogisk Råd spiller nogen aktiv rolle i forbindelse med skriftlighed. Der er tilsyneladende en modsætning mellem selvevalueringsrapporterne og spørgeskemaundersøgelsen på dette punkt. Af selvevalueringsrapporterne fremgår det at ledelse og lærere på møder i Pædagogisk Råd eller udvalg drøfter emner som er af betydning for det skriftlige arbejde. Alligevel finder størstedelen af lærerne at Pædagogisk Råd ikke spiller nogen væsentlig rolle i forhold til skriftlighed. En mulig forklaring kan være at Pædagogisk Råd og udvalg behandler emnerne på skoleniveau, mens lærerne anskuer arbejdet med skriftlighed fra en synsvinkel som er knyttet til de enkelte fags undervisning og den enkelte elevs arbejde. Dette kan i givet fald pege på en manglende sammenhæng mellem arbejdet på skoleniveau og i undervisningen. Evalueringsgruppen vurderer at Pædagogisk Råd eller udvalg er vigtige kollegiale fora hvor der bør være og ofte er mulighed for at drøfte pædagogiske problemstillinger i forbindelse med skriftligt arbejde. Pædagogisk Råd eller udvalg er derfor et godt sted at sætte udviklingsprocesser for lærersamarbejde i gang, også i forbindelse med reformen. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Projektrapport om Ny skriftlighed. på HF & VUC Nordsjælland

Projektrapport om Ny skriftlighed. på HF & VUC Nordsjælland 1 på Skoleåret 2011/2012 Med støtte fra Ministeriet for børn og undervisning 2 Indledning I skoleåret 2011/2012 gennemførte i de fire 1. HF-klasser i Hillerød et skriftlighedsprojekt med støtte fra Ministeriet

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse

Evaluering af almen studieforberedelse Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Studie- og kompetenceplan

Studie- og kompetenceplan Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: Planlægning, notatteknik læringsstrategi 1 - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. - kende til basal notatteknik både

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Dansk A på hhx, htx og stx. Fagevalueringer 2008

Dansk A på hhx, htx og stx. Fagevalueringer 2008 Dansk A på hhx, htx og stx Fagevalueringer 2008 Dansk A på hhx, htx og stx Fagevalueringer 2008 Dansk A på hhx, htx og stx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Projektbeskrivelse til Uddannelsespuljen 2010

Projektbeskrivelse til Uddannelsespuljen 2010 Side 1 af 7 Projektbeskrivelse til Uddannelsespuljen 2010 Skemaet skal venligst indsendes senest mandag d. 9. august 2010. Spørgsmål til skemaet kan rettes til: uddannelsespuljen@rn.dk Side 2 af 7 STAMOPLYSNINGER

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Et fag med bevægelse 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks

Læs mere

Dansk A på hf. Fagevalueringer 2007

Dansk A på hf. Fagevalueringer 2007 Dansk A på hf Fagevalueringer 2007 Dansk A på hf Fagevalueringer 2007 Dansk A på hf 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Når hele organisationen skal være med.

Når hele organisationen skal være med. Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) - i dansk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) - i dansk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) - i dansk på hf Alle elever har dansk på A-niveau i de gymnasiale uddannelser. Det er et af de fag, der siden 2005 har gennemgået nogle af de største forandringer.

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 2006 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 2006 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser på statslige institutioner Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm

vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm Velkommen til VUC Storstrøm Mange kender den 2-årige hf-uddannelse fra ungdomsuddannelserne, hvor man følger heltidsundervisning og efter 2 år har mulighed

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Bilag. Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Bilag. Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Bilag Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Bilag Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere