Skriftlighed i gymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlighed i gymnasiet"

Transkript

1 Skriftlighed i gymnasiet Skriftlighed i dansk, samfundsfag og biologi på A-niveau i det almene gymnasium 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Skriftlighed i gymnasiet 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Bestilles hos: Danmark.dk's netboghandel Telefon Kr. 40,- inkl. moms ISBN

3 Indhold Forord 5 1 Resumé Overordnede vurderinger Evalueringsgruppens centrale anbefalinger Anbefalingernes status 9 2 Indledning Evalueringens formål Evalueringsgruppe og projektgruppe De evaluerede gymnasier Evalueringens forløb Dokumentation og metode Rapportens opbygning Anbefalinger og opfølgning 15 3 Skriftlighed som fælles anliggende Fælles mål og planer for progression Samarbejdsfora Lærerkollegiet Lærerteam Samarbejde inden for faggrupperne Samarbejde mellem faggrupperne Fælles tilgange til skriftlighed Koordinering af skriftlige afleveringsopgaver 29 4 It Ressourcer Tilgængelighed 34 Skriftlighed i gymnasiet

4 4.1.2 Pålidelighed Kompetencer Praksis Aflevering og tilbagemelding Vejledning Informationssøgning og kildekritik Intranet og intern kommunikation 39 5 Lærernes kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Ledelsens vurdering Lærernes vurdering Kompetenceudvikling 49 6 Gymnasiestart Basisskrivekurset Vidensdeling og opfølgning Relevans og udbytte Andre introduktionstiltag Screening Kursus i notatteknik Anden introduktion Samlet om gymnasiestart 61 7 Praksis i de tre fag Tværgående temaer Sammenhæng mellem mundtligt og skriftligt arbejde Klart, hensigtsmæssigt og korrekt sprog Afleveringsopgaver Lektiecafé studieværksted Praksisformer i de tre fag Udbredelsen af praksisformer i de tre fag Udvalgte praksisformer 75 Appendiks Appendiks A: Oversigt over rapportens anbefalinger 93 2 Danmarks Evalueringsinstitut

5 Appendiks B: Kommissorium 97 Appendiks C: Evalueringsgruppens medlemmer 101 Appendiks D: Den anvendte metode 103 Rapporter fra EVA 107 Skriftlighed i gymnasiet

6

7 Forord Skriftlighed udgør en vigtig del af gymnasieuddannelsen. Evnen til at skrive i et klart, hensigtsmæssigt og korrekt sprog er en afgørende studiekompetence på de videregående uddannelser og også en væsentlig almen kompetence. Det er derfor en glæde at kunne offentliggøre Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) evalueringsrapport om skriftligheden i det almene gymnasium. Evalueringen undersøger og vurderer arbejdet med skriftlighed i gymnasiet både på skoleniveau og i de tre fag dansk, samfundsfag og biologi. Vi forventer at rapporten og dens anbefalinger kan bruges af gymnasiernes lærere og ledelser til at udvikle kvaliteten af arbejdet med skriftligheden så dette arbejde får en fremtrædende plads, ikke mindst i forbindelse med implementeringen af gymnasiereformen. Evalueringen af skriftlighed har berøringsflader med både tidligere og kommende gymnasieevalueringer fra EVA. Skriftligt arbejde, herunder skriftlige eksamensformer, er tidligere behandlet dels i de to fagevalueringer af henholdsvis fysik og historie med samfundskundskab i det almene gymnasium fra 2001, dels i evalueringen af eksamensformer i det almene gymnasium fra Evalueringen af integration af it i de fire gymnasiale uddannelser, som sættes i gang i efteråret 2004, vil også berøre temaet skriftlighed. Evalueringen af skriftlighed i det almene gymnasium er en del af EVA s handlingsplan for 2003 og er gennemført i perioden september 2003 til oktober Lars Scheibel Formand for evalueringsgruppen Christian Thune Direktør for EVA Skriftlighed i gymnasiet 5

8 6 Danmarks Evalueringsinstitut

9 1 Resumé Formålet med denne evaluering har været at evaluere arbejdet med skriftlighed i det almene gymnasium dels på skoleniveau, dels i fagene dansk, samfundsfag og biologi på A-niveau. Evalueringen har set på sammenhænge og progression, både inden for og mellem de udvalgte fag, på lærernes kompetencer og på udvalgte praksisformer og procedurer. En væsentlig del af grundlaget for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger har været ledelsernes, lærernes og elevernes egne beskrivelser, begrundelser og vurderinger af deres arbejde med skriftlighed. Kvaliteten af lærernes undervisning er ikke blevet vurderet i evalueringen. 1.1 Overordnede vurderinger Generelt set er der god faglig sammenhæng mellem det mundtlige og skriftlige arbejde i den enkelte lærers undervisning. Det er op til den enkelte lærer at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i skriftlighed, og lærerne er kun i ringe udstrækning orienteret om hvordan deres kolleger varetager dette arbejde. Hverken ledelse, faggrupper eller lærerteam spiller væsentlige roller i arbejdet med skriftlighed. Skriftlighed er dermed i for ringe grad et anliggende som går på tværs af fagene, eller som vedrører fagsamarbejde. Gymnasierne mangler overordnede mål for lærernes efteruddannelse. Det er op til lærerne selv at vurdere deres behov for efteruddannelse, og mange vælger efteruddannelse i faglige emner frem for pædagogiske. Samtidig vil mange lærere gerne vide mere om hvordan de kan undervise og vejlede eleverne så de bliver bedre til at skrive. Ikke mindst vejledning i skriftligt projektgruppearbejde er udfordrende fordi det stiller andre krav til læreren end traditionel undervisning. Processkriveformer, fx tænkeskrivning, hurtigskrivning og genskrivning, bruges af et stort flertal af dansklærerne, men i mindre grad af lærerne i samfundsfag og mindst af lærerne i biologi. Gamle eksamensopgaver spiller for stor en rolle i det skriftlige arbejde. Især i dansk betragter både elever og lærere ofte opgaverne som noget der skal overstås, hvilket er uhensigtsmæssigt for elevernes læring. Mange lærere i samfundsfag og biologi lægger for lidt vægt på at eleverne benytter et klart, hensigtsmæssigt og korrekt sprog i de skriftlige opgaver. Skriftlighed i gymnasiet 7

10 1.2 Evalueringsgruppens centrale anbefalinger Ledelsen må spille en mere aktiv rolle Ledelsen må i højere grad tage et overordnet ansvar for arbejdet med skriftlighed og sikre en fælles tilgang til arbejdet med skriftlighed på det enkelte gymnasium. Det indebærer at ledelsen må motivere og forpligte alle lærere til at tage aktivt del i samarbejdet. Desuden må ledelsen sikre en efteruddannelsesstrategi og -praksis med udgangspunkt i det enkelte gymnasiums behov, herunder behov for lærerkompetencer i forbindelse med skriftlighed. Endelig må ledelse og skoleejere sikre at der er tilstrækkelige it-ressourcer til rådighed, og at elever og lærere har de nødvendige kompetencer til at bruge dem i forbindelse med undervisningen. Samarbejdet mellem lærerne skal øges Samarbejdet i og mellem faggrupperne skal øges for at styrke arbejdet med skriftlighed og fremme gymnasiets fælles forståelse og praksis på dette område. Lærere og ledelse skal udforme fælles retningslinjer for det skriftlige arbejde som forpligter lærerne til at samarbejde. Fra starten af 1. g bør lærerne samarbejde og vidensdele i forbindelse med undervisning i basale skriveteknikker og konsekvent følge op på denne undervisning i deres fag. Anbefalingen har til formål at arbejdet med skriftlighed i de forskellige fag understøtter hinanden og dermed øger elevernes udbytte. Brug flere tilpassede opgaver Lærerne bør variere opgaveformerne og bruge skriftlige opgaver som er tilpassede elevernes forudsætninger, og som motiverer eleverne. De skriftlige opgaver skal tilgodese sammenhæng, progression og faglig fordybelse i den enkelte lærers undervisningsforløb og samtidig være i overensstemmelse med det enkelte gymnasiums retningslinjer for det skriftlige arbejde. Anbefalingen sigter mod at eleverne skal skrive flere engagerende opgaver af højere kvalitet, frem for rene pligtafleveringer eller eksamenstræning. Styrk elevernes skriftlige kompetencer Lærerne skal bruge en bred vifte af processkriveformer i undervisningen, fx tænkeskrivning, hurtigskrivning og genskrivning. Det er vigtigt at lærerne vejleder og kommenterer både før, under og efter skriveprocessen og forklarer hvordan eleven kan nå bedre resultater. Formålet er at eleverne opnår bedre skrivefærdigheder ved at blive mere bevidste om skriveteknikker og ved at træne skriveprocessens faser. Desuden skal lærerne i alle fag undervise og vejlede eleverne i at bruge et klart, hensigtsmæssigt og korrekt sprog. Samlet set forudsætter dette en fælles skrivefaglig forståelse blandt lærerne og sigter mod at styrke elevernes almene og studiemæssige skrivekompetence. 8 Danmarks Evalueringsinstitut

11 1.3 Anbefalingernes status EVA har nedsat en evalueringsgruppe af eksterne faglige eksperter, som er ansvarlig for evalueringens anbefalinger. Anbefalingerne er udtryk for evalueringsgruppens prioritering af de mange mulige anbefalinger der kan udledes af det omfattende dokumentationsmateriale. Anbefalingerne er rettet mod forskellige ansvarlige. De gymnasier som har selvevalueret, er forpligtet til at lave opfølgningsplaner, men anbefalingernes formål er at inspirere til opfølgning og udvikling på hele gymnasieområdet. Rapporten indeholder flere anbefalinger end de ovenstående. Anbefalingerne er placeret løbende i rapportens kapitler i forlængelse af de analyser og vurderinger de knytter sig til. I appendiks A findes en liste over alle rapportens anbefalinger. Skriftlighed i gymnasiet 9

12 10 Danmarks Evalueringsinstitut

13 2 Indledning Arbejdet med skriftlighed er et centralt element i den samlede gymnasieuddannelse. Ifølge gymnasiebekendtgørelsen skal undervisningen overordnet udvikle elevernes færdigheder i at udtrykke sig skriftligt. Op gennem 1990 erne har et procesorienteret syn på skrivning vundet indpas, og det har blandt andet resulteret i at en del af det skriftlige arbejde i gymnasiet kan omlægges til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret bearbejdning af elevernes opgavebesvarelser. Set fra de videregående uddannelsers perspektiv er evnen til at bearbejde og formidle faglige problemstillinger i skriftlig form en vigtig studiekompetence som de studerende ikke altid mestrer i tilstrækkelig grad. Der er derfor grund til at styrke arbejdet med skriftlighed i gymnasiet for at forbedre studiekompetencen hos de studenter som vælger videregående uddannelse. Men der er også grund til at forbedre de skriftlige kompetencer hos de studenter som vælger arbejdsmarkedet direkte efter gymnasiet. I mange sammenhænge stilles der krav om at man kan udtrykke sig i et klart og hensigtsmæssigt sprog. Skriftlighed er også en vigtig almen kompetence. Det er derfor væsentligt at se nærmere på under hvilke vilkår arbejdet med skriftlighed finder sted, og hvordan det praktiseres i det almene gymnasium, så man kan forbedre elevernes udbytte af det skriftlige arbejde. Evalueringsrapporten bygger på dokumentation som er indsamlet i perioden fra november 2003 til marts Der kan derfor i nogle tilfælde være sket ændringer på gymnasierne i forhold til det der er beskrevet i rapporten. Selvom dokumentationen er indsamlet før gymnasiereformen er rapporten imidlertid skrevet med et fremadrettet sigte. Anbefalingerne er således udarbejdet med det klare mål at indgå i det arbejde gymnasierne står over for i forbindelse med reformens implementering. 2.1 Evalueringens formål Formålet med evalueringen er at afdække og vurdere arbejdet med skriftlighed i det almene gymnasium, både på skoleniveau og i de tre fag dansk, samfundsfag og biologi på A-niveau. De tre Skriftlighed i gymnasiet 11

14 fag er valgt fordi de repræsenterer de humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag og ikke tidligere har været evalueret af EVA. Evalueringen fokuserer på følgende områder: udvalgte praksisformer og procedurer, både på skoleniveau og i de tre fag erfaringer med og begrundelser for de anvendte praksisformer og procedurer sammenhænge og progression, både inden for og mellem de udvalgte fag lærernes kompetencer. Disse områder vurderes både i forhold til lærernes og gymnasiernes egne uformelle mål og begrundelser og i forhold til de overordnede, formelle mål for skriftlighed i gymnasiet og i de tre fag. Det er hensigten at evalueringens resultater kan bruges til at implementere nye arbejdsgange eller kvalificere de eksisterende i forbindelse med gymnasiereformens implementering. Evalueringen fokuserer derfor i højere grad på praksisformer end regelsæt og tilstræber i forhold til sidstnævnte en mindre detaljeringsgrad. Hvor der i rapporten henvises til gymnasiebekendtgørelsen, er der tale om den gældende bekendtgørelse i 2004 medmindre andet tydeligt fremgår. Evalueringen tager udgangspunkt i en grundlæggende helhedsforståelse af skriftligheden i gymnasiet som omfatter: skriftlighed som et middel til læring, forstået som evnen til at bruge skriftlighed til at arbejde med de faglige mål skriftlighed som et mål i sig selv, forstået som evnen til at lave et korrekt skriftligt produkt inden for forskellige genrer skriftlighed som én dimension af den samlede gymnasieuddannelse på linje med den mundtlige dimension. På baggrund af denne forståelse ser evalueringen på en række problemstillinger for arbejdet med skriftlighed på skoleniveau og i undervisningen i de tre fag og fremdrager eksempler på god praksis. Evalueringen belyser hvilke forudsætninger der findes på gymnasierne for lærernes undervisning og arbejde med skriftlighed, og hvordan gymnasierne arbejder for at skabe gode forudsætninger. I denne forbindelse fokuserer evalueringen på regler, rammer og procedurer som besluttes uden for den enkelte lærers undervisning, men som har betydning for den enkelte lærers arbejde med skriftlighed. Evalueringen ser desuden på hvordan ledelserne og lærerne i de tre faggrupper udmønter de eksisterende regler, rammer og procedurer, og hvordan lærerne i praksis udformer arbejdet med skriftlighed i deres undervisning. 12 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Det skal bemærkes at problematikker omkring dansk som andetsprog ikke behandles i denne rapport. Området indeholder omfattende problemstillinger som kræver særskilt behandling, hvilket ikke har været muligt inden for denne evaluerings rammer. 2.2 Evalueringsgruppe og projektgruppe I forbindelse med evalueringen blev der nedsat en evalueringsgruppe som har haft det faglige ansvar for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen var sammensat af fagfolk med særlig indsigt i skriftlighed i gymnasiet: Lars Scheibel, formand, (samfundsfag), rektor ved Aarhus Katedralskole Eva Heltberg (dansk), studielektor ved Frederiksberg Studenterkursus Lisbet Marcussen (biologi), lektor ved Nyborg Gymnasium Karen M. Lauridsen, prorektor ved Handelshøjskolen i Århus Mona Lansfjord, undervisningsråd ved Skolverket, Sverige. Evalueringsgruppens medlemmer er nærmere beskrevet i appendiks C. En projektgruppe fra EVA har haft det metodiske ansvar for evalueringen og har blandt andet skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppen bestod af: Evalueringskonsulent Inge Enroth (koordinator) Evalueringskonsulent Michael Andersen Evalueringsmedarbejder Rikke Wettendorff. 2.3 De evaluerede gymnasier Syv gymnasieskoler blev udvalgt til at gennemføre selvevalueringer og modtage besøg. Gymnasierne blev tilfældigt udvalgt i overensstemmelse med følgende kriterier: Der skal være geografisk spredning og maksimalt ét gymnasium pr. amt. Både amtslige og ikke-amtslige gymnasier skal være repræsenteret. Gymnasiet har ikke tidligere deltaget med selvevaluering i en evaluering gennemført af EVA. Følgende syv gymnasieskoler har deltaget i evalueringen: Marselisborg Gymnasium, Århus Amt Ribe Katedralskole, Ribe Amt Rysensteen Gymnasium, Københavns Kommune Skriftlighed i gymnasiet 13

16 Rødovre Gymnasium, Københavns Amt Sorø Akademis Skole, statsejet. Vestjysk Gymnasium og HF-kursus, Ringkjøbing Amt Vordingborg Gymnasium & HF, Storstrøms Amt. 2.4 Evalueringens forløb De syv gymnasier blev udvalgt og informeret om deres deltagelse i marts Herefter forløb evalueringen som beskrevet nedenfor: Evalueringens forløb September 2003 November 2003 januar 2004 December 2003 januar 2004 December 2003 januar 2004 Februar marts 2004 Marts juni 2004 August 2004 EVA s bestyrelse vedtog kommissoriet, og evalueringsgruppen blev nedsat. De syv udvalgte gymnasier gennemførte selvevalueringer. Konsulentfirmaet Gad s Research & Reflexions gennemførte en fokusgruppeundersøgelse. Konsulentfirmaet TNS Gallup gennemførte en spørgeskemaundersøgelse. Evalueringsgruppen og projektgruppen besøgte de syv gymnasier. Evalueringsgruppen og projektgruppen udarbejdede evalueringsrapporten. Evalueringsrapporten var til høring på de syv gymnasier. 2.5 Dokumentation og metode I forbindelse med evalueringen har EVA indsamlet et kvalitativt dokumentationsmateriale i form af selvevalueringsrapporter, besøg på de syv gymnasier og en fokusgruppeundersøgelse blandt dimittender. Der er desuden indsamlet et kvantitativt dokumentationsmateriale i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i de tre fag. De forskellige dokumentationskilder supplerer hinanden godt så intentionen om at belyse evalueringens temaer fra flere sider og på forskellige måder er blevet opfyldt. En nærmere gennemgang af metoden for dokumentationsindsamlingen findes i appendiks D. Rapporten om fokusgruppeundersøgelsen, Kvalitativ undersøgelse vedrørende skriftlighed i gymnasiet, og rapporten om spørgeskemaundersøgelsen, Skriftlighed i det almene gymnasium undersøgelse blandt gymnasielærere, findes som selvstændige bilag til evalueringsrapporten. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

17 Evalueringsrapporten beskriver hvordan der arbejdes med skriftlighed på skoleniveau og i de tre udvalgte fag på A-niveau på syv af landets gymnasieskoler. Rapporten indeholder vurderinger i generaliseret form af fagenes og gymnasiernes arbejde og giver eksempler på hensigtsmæssig og mindre hensigtsmæssig praksis. Rapporten refererer som hovedregel til gymnasierne ved navn for at give eksempler når det gælder forhold og praksis på skoleniveau. Skolerne er konsekvent anonymiseret når det gælder det enkelte fag og den enkelte lærers undervisning da det ikke er evalueringens formål at evaluere den enkelte lærers arbejde Rapportens opbygning De følgende fire kapitler i rapporten fokuserer på forudsætninger for de tre fags arbejde med skriftlighed. De behandles under temaerne Skriftlighed som fælles anliggende i kapitel 3, It i kapitel 4, Lærernes kompetencer i kapitel 5 og Gymnasiestart i kapitel 6. Kapitel 7, Praksis i de tre fag, fokuserer på arbejdet med skriftlighed i undervisningen. Kapitlet beskæftiger sig med en række praksisformer og problemstillinger fra de tre fag og indeholder desuden oversigter over nogle af de former for skriftligt arbejde de tre fag anvender. På grund af kompleksiteten i emnet skriftlighed har flere af de emner der berøres i rapporten, meget tætte berøringsflader og kunne være omtalt i flere afsnit. Det gælder fx emnerne noter og notatteknik, basisskrivekurset og skriftlighed som fælles anliggende, efteruddannelse inden for it og lærerkompetencer. For at undgå overlap er behandlingen af disse emner dog så vidt muligt adskilt Anbefalinger og opfølgning Rapportens anbefalinger er placeret i den løbende tekst sammen med de analyser og vurderinger de udspringer af. I appendiks A findes desuden en samlet oversigt over rapportens anbefalinger. Evalueringsgruppen fremsætter sine anbefalinger med respekt for gymnasiernes mange opgaver, ikke mindst i forbindelse med implementeringen af gymnasiereformen. Hensigten med evalueringen er imidlertid at fremme arbejdet med skriftlighed i gymnasiet ved at belyse området og give anbefalinger, også i lyset af de ændringer der vil ske som følge af gymnasiereformen. Anbefalingerne gives på baggrund af den praksis evalueringen har afdækket, og er at betragte som evalueringsgruppens bud på hvordan gymnasierne kan udvikle og sikre kvaliteten af arbejdet med skriftlighed. Anbefalingerne ligger derfor i nogle tilfælde tæt op ad de regler der i forvejen gælder. De syv gymnasier der deltager i evalueringen, har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v. (BEK nr. 1117) hver især pligt til at udarbejde en opfølgningsplan til Undervisningsministeriet. Opfølgningsplanerne skal offentliggøres i elektronisk Skriftlighed i gymnasiet 15

18 form inden for et halvt år fra evalueringsrapportens offentliggørelse. Gymnasierne må tænke deres opfølgningsplan sammen med reformarbejdets udmøntning og implementering. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

19 3 Skriftlighed som fælles anliggende Dette kapitel handler om gymnasiernes tilgange til skriftlighed som fælles anliggende. En grundlæggende antagelse for denne evaluering har været at kvaliteten af elevernes udbytte afhænger af både den enkelte lærers arbejde med skriftlighed og samarbejdet på gymnasierne. Samarbejde mellem lærere indbyrdes og mellem lærere og ledelse er nødvendigt for at etablere et fælles grundlag for arbejdet med skriftlighed på et gymnasium, i faggrupper og lærerteam. Det indebærer blandt andet fælles målsætninger, erfaringsudveksling, vidensdeling og koordinering. Samarbejde på disse områder er forudsætninger for at kvaliteten i lærernes arbejde og elevernes udbytte sikres og udvikles bredt. Samarbejdstemaet aktualiseres også i høj grad af gymnasiereformen, hvor en mere præcis målstyring på de forskellige niveauer af uddannelsen lægger op til en tydeligere progression i udviklingen af elevernes kompetencer. Dette forudsætter koordinering og afstemning af krav til det skriftlige arbejde og de skriftlige produkter i og mellem fagene. Beskæring af rettereduktionen efter reformen bør ikke være ensbetydende med at skriftlighed nedtones, men bør medføre at den undervisning der tilbydes for at give eleverne skrivekompetencer, er mere effektiv, instruktiv og studieforberedende. Kapitlet undersøger først om gymnasierne har fælles nedskrevne mål og planer for progressionen i arbejdet med skriftlighed, dernæst i hvilken grad lærerne samarbejder om skriftlighed i lærerkollegiet, i lærerteamene og inden for og mellem faggrupperne, og endelig hvordan de i praksis arbejder for at præsentere eleverne for fælles tilgange til arbejdet med skriftlighed. 3.1 Fælles mål og planer for progression I selvevalueringsrapporterne har gymnasiernes ledelser og lærere skullet svare på om gymnasierne har formuleret målsætninger for det skriftlige arbejde. Svarene viser at ingen af gymnasierne har nedskrevne overordnede mål for arbejdet med den skriftlige dimension af undervisningen. Skriftlighed i gymnasiet 17

20 I selvevalueringsrapporterne er ledelse og lærere også blevet bedt om at beskrive og vurdere den indsats de gør på skoleniveau, det vil sige uden for de enkelte fag, for at styrke en faglig-pædagogisk progression i elevernes skriftlige arbejde. Selvevalueringsrapporterne viser at ledelser og lærere generelt set kæder progression i arbejdet med det skriftlige sammen med den generelle progression i undervisningen. Progression ser de normalt ikke som et anliggende der går på tværs af fagene, eller som vedrører fagsamarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter dette billede. I undersøgelsen er lærerne blevet spurgt om deres gymnasium har nedskrevne procedurer, regler og lignende der skal sikre progression i det skriftlige arbejde. Her svarer 17 % af dansklærerne, 19 % af biologilærerne og 21 % af samfundsfaglærerne ja, mens 60 % af biologilærerne, 73 % af samfundsfaglærerne og 77 % af dansklærerne svarer nej. En relativt høj andel af biologilærerne, 21 %, ved ikke om der findes nedskrevne procedurer m.m. for at sikre progression i det skriftlige arbejde på deres gymnasium, mens det tilsvarende tal er 6 % for dansk- og samfundsfagslærerne. I selvevalueringsrapporterne skriver nogle gymnasier dog at de søger at styrke den generelle sammenhæng og progression gennem lærerteam og fælles projektplaner. Fx har de på Vordingborg Gymnasium & HF iværksat et lærersamarbejde om skriftligt projektarbejde i 1. g hvor alle klasser skal udarbejde mindst to projekter, heraf mindst et tværfagligt. Gymnasiets ledelse vurderer dog at lærersamarbejdet fokuserer på skriftlighed og ikke på progression. Evalueringsgruppen vurderer at betingelserne for lærersamarbejde om progression er til stede i samarbejdet om det skriftlige projektarbejde, og opfordrer gymnasiet til at udnytte det. På Rysensteen Gymnasium søger man også at planlægge en progression i det skriftlige. Her har man udarbejdet en progressionsplan for projekter i 1. og 2. g. Planen omfatter både enkeltfaglige og tværfaglige projekter samt dansk- og historieopgaven. Der er tale om fem projekter i 1. g og to i 2. g. Planen beskriver desuden hvilke kompetencer eleverne træner med de enkelte projekter. Under besøget gav eleverne ingen samlet vurdering af progressionsplanen, men lærerne udtrykte forskellige holdninger til og erfaringer med den. Nogle af lærerne var glade for projektarbejdet og det lærersamarbejde som det lægger op til, fordi de fandt at det gav nogle gode diskussioner mellem fagene. De fremhævede at lærernes samarbejde om projekterne betyder at der sker en god vidensopsamling, dels i forhold til at gennemføre projektarbejde, dels i forbindelse med hensigtsmæssig vidensdeling. Andre lærere oplevede at der er for lidt tid og plads til projektarbejdet i den daglige undervisning, hvilket betyder at der reelt ikke er meget samarbejde mellem fagene. De kritiserede desuden at lærerne udmønter planen for forskelligt, og at det er forskelligt hvilke 18 Danmarks Evalueringsinstitut

21 elevarbejder de accepterer som projekter, på trods af at progressionsplanen definerer de enkelte projekter. Evalueringsgruppen finder det positivt at gymnasiet har gjort sig overvejelser om sammenhængende progression og har udmøntet dem i en fælles progressionsplan. Samlet set kan planen være et godt redskab for både lærere og elever, men der er endnu en utilstrækkelig fælles forståelse og accept af den i lærergruppen. Det betyder at en del af lærerne ikke bidrager aktivt til samarbejdet og dermed forsinker de mulige positive effekter. Progressionsplanen kan siges at være en forløber for det lærersamarbejde som gymnasiereformen lægger op til, men viser også hvilke vanskeligheder der ligger heri. I den forbindelse må ledelsens centrale rolle i forandringsprojekter understreges. Generelt er det vigtigt at ledelsen følger tæt op på iværksatte projekter og tydeliggør kravene om lærernes aktive medvirken i fælles projekter. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen og lærerne sørger for at lærersamarbejdet omfatter progression i det skriftlige arbejde så lærergruppen opnår en fælles forståelse og tilgang. 3.2 Samarbejdsfora Selvevalueringsrapporter og besøg har vist at samarbejdet om det skriftlige arbejde på gymnasierne i vid udstrækning sker ved uformel kontakt mellem kolleger. Derudover kan samarbejdet foregå i forskellige fora Lærerkollegiet Det fremgår af selvevalueringsrapporterne at der på lærerforsamlingsmøder indgår diskussioner af elevernes skriftlige arbejde, især i forbindelse med manglende afleveringer eller andre problemer i forbindelse med den enkelte elev. Det fremgår også at lærerforsamlingsmøder ikke bruges til at diskutere generelle problemstillinger omkring skriftlighed. På møder i Pædagogisk Råd eller i udvalg nedsat herunder drøftes derimod flere emner af direkte eller indirekte betydning for det skriftlige arbejde. I selvevalueringsrapporterne kan man læse følgende eksempler på emner der drøftes og i nogle tilfælde træffes beslutning om i Pædagogisk Råd eller udvalg nedsat herunder: sammensætning af team Skriftlighed i gymnasiet 19

22 teamenes arbejdsområder kompetenceudvikling og efteruddannelse vidensdeling vedtagelse af obligatorisk projektarbejdsplan målsætninger for projektarbejde pædagogiske problemstillinger. I spørgeskemaundersøgelsen er lærerne blevet spurgt om Pædagogisk Råd spiller en aktiv rolle på deres gymnasium i arbejdet med skriftlighed. Undersøgelsen viser at flertallet af lærerne inden for alle tre faggrupper mener at Pædagogisk Råd kun i ringe grad eller slet ikke er aktiv i forhold til skriftlighed (81 % af dansklærerne, 74 % af samfundsfagslærerne og 69 % af biologilærerne). Pædagogisk Råd spiller desuden en mindre rolle end ledelsen i forhold til det skriftlige arbejde. 74 % af dansklærerne, 60 % af samfundsfaglærerne og 55 % af biologilærerne vurderer at ledelsen i ringe grad eller slet ikke spiller en aktiv rolle i arbejdet med skriftlighed. Samlet set mener flertallet af lærerne at hverken ledelsen eller Pædagogisk Råd spiller nogen aktiv rolle i forbindelse med skriftlighed. Der er tilsyneladende en modsætning mellem selvevalueringsrapporterne og spørgeskemaundersøgelsen på dette punkt. Af selvevalueringsrapporterne fremgår det at ledelse og lærere på møder i Pædagogisk Råd eller udvalg drøfter emner som er af betydning for det skriftlige arbejde. Alligevel finder størstedelen af lærerne at Pædagogisk Råd ikke spiller nogen væsentlig rolle i forhold til skriftlighed. En mulig forklaring kan være at Pædagogisk Råd og udvalg behandler emnerne på skoleniveau, mens lærerne anskuer arbejdet med skriftlighed fra en synsvinkel som er knyttet til de enkelte fags undervisning og den enkelte elevs arbejde. Dette kan i givet fald pege på en manglende sammenhæng mellem arbejdet på skoleniveau og i undervisningen. Evalueringsgruppen vurderer at Pædagogisk Råd eller udvalg er vigtige kollegiale fora hvor der bør være og ofte er mulighed for at drøfte pædagogiske problemstillinger i forbindelse med skriftligt arbejde. Pædagogisk Råd eller udvalg er derfor et godt sted at sætte udviklingsprocesser for lærersamarbejde i gang, også i forbindelse med reformen. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

Vision og mål for skriftlighed på HF

Vision og mål for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Progressionsplanen som skrivemetro. Henrik Toft Fredericia Gymnasium

Progressionsplanen som skrivemetro. Henrik Toft Fredericia Gymnasium Progressionsplanen som skrivemetro Henrik Toft Fredericia Gymnasium Baggrund FGs proces Selve Skrivemetroen og hvad så? Problemer (og løsninger?) Spørgsmål & kommentarer Diskussion / erfaringsudveksling

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg Gymnasium 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Århus Akademi

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Århus Akademi Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Århus Akademi Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Århus Akademi 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Rosborg Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Rosborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Aalborg Katedralskole

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Aalborg Katedralskole Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Aalborg Katedralskole Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Aalborg Katedralskole 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. VUC FYN og FYNs HF-kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. VUC FYN og FYNs HF-kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf VUC FYN og FYNs HF-kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf VUC FYN og FYNs HF-kursus 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Tårnby Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Tårnby Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Tårnby Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Tårnby Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Randers HF & VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Randers HF & VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Randers HF & VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Randers HF & VUC 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Evalueringen af PSP samarbejde i Faxe Kommune Maj Baggrund... Evalueringsmetode... Statusrapport... Mødedeltagelse... Deltagernes vurdering af tidsforbrug på møderne...

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013.

Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013. Evaluering af grundforløb Skoleåret 2012-2013 Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013. De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herlev Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herlev Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herlev Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herlev Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Middelfart Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Middelfart Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Middelfart Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Middelfart Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Christianshavns Gymnasium

Christianshavns Gymnasium Christianshavns Gymnasium Evaluering af årgang 2013 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 3.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med deres tre gymnasieår til brug for det

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herning HF og VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herning HF og VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herning HF og VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herning HF og VUC 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere