Myten om H. C. Andersens ordblindhed og sprogmangler - stavning og syntaks i dagbøger og tidlige skrifter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Myten om H. C. Andersens ordblindhed og sprogmangler - stavning og syntaks i dagbøger og tidlige skrifter"

Transkript

1 Myten om H. C. Andersens ordblindhed og sprogmangler - stavning og syntaks i dagbøger og tidlige skrifter AF PREBEN KIHL, KIRSTEN GREGERSEN, NIELS STERUM Indledning Det var måske Hermann 1, der i 1955 var den første til at bruge udtrykket ordblind om H. C. Andersen. Topsøe-Jensen gentog påstanden i 1971 og det var på hans opfordring, at Rosendal 2, gav sig i kast med HCA s stavevanskeligheder. Rosendal foreslog ydermere i 1975 at H. C. Andersens konstitutionelle dysleksi (arvelige ordblindhed), der ytrede sig som mangelfuld stavning og syntaks, skyldtes en lettere form for dysfasi, dvs. udviklingsbestemte sprogmangler. Det havde imidlertid længe været en kendt sag, at der var noget i vejen med H. C. Andersens sprog. Hans samtid mente, at hans (skrift)sprog var ugrammatisk og dårligt. En samtidig kilde til dette er Edward Collin 3, der kendte digteren på nærmeste hold og hjalp ham med korrekturlæsning af hans skriftlige arbejder. I en anden samtidig kilde, et brev, gør en af H. C. Andersens skolekammerater grin med hans stavning. 4 Der forekom offentlig kritik af forfatterens skriftsprog i litterære tidsskrifter, og Henrik Hertz skrev i sine Gjengangerbreve [1830] nedladende om sin digterkollegas idelige plumpe Bommerter mod Grammatik. Selv beklagede H. C. Andersen sig over sine stave- og sprogproblemer i selvbiografierne. En moderne biografisk kilde til H. C. Andersens uddannelse er Bredsdorff. 5 Han hævdede, at H. C. Andersen havde vanskeligheder under sin sporadiske skolegang i Odense, at han aldrig lærte at stave ordentligt, og at man i vore dage utvivlsomt havde betegnet ham som ordblind. Efterfølgende fik han også problemer på latinskolen og bestod først sin Examen Artium ved privattutors hjælp. Bredsdorff refererer udsagn fra H. C. Andersens samtidige, såsom den litterære kritiker og grammatiker Molbech, medlemmer af H. C. Andersens mentorfamilie Collin og den engelske forfatter Dickens, om H. C. Andersens dårlige stavning og mangel på sprogfærdigheder. Bredsdorff citerer også H. C. Andersens egne beklagelser over sprogproblemer i selvbiografisk materiale som dagbøgerne fra latinskoleperioden og i breve til venner. Andre sekundære kilder med påstande om digterens sprogproblemer er f.eks. Reumert 6, indledningen til H. C. Andersens dagbøger 7 og Møller 8. Den sandsynligvis bedst dokumenterede lingvistiske undersøgelse af H. C. Andersens stavning og syntaks blev udført af Rosendal, der på grundlag af psykologen Tordrup klassificerede digteren som auditiv dyslektiker. Rosendal mente, at H. C. Andersen var

2 auditivt, men ikke visuelt ordblind, fordi han var klar over, at H. C. Andersen som dreng var en glimrende læser, der bl.a. læste Shakespeare og Holberg. Rosendal vidste dette fra selvbiografierne, der indeholder mange beskrivelser af H. C. Andersens tidlige læseadfærd, f.eks. ved 11 års alderen Jeg læste altid Historier, Alle Bøger jeg kunde faae bleve slugte; Jeg læste Alt, saasnart jeg hørte, at nogen havde Bøger, kom jeg til dem, uden at kjende dem og Jeg læste en heel Mængde Biografier af berømte Mænd. H. C. Andersen citerer sin mor for at rose hans lærenemme ved 12 års alderen min Hans Christian ser aldrig i sin Skolebog, men dog kan han den. Han forklarer derpå, hvordan han lavede sine lektier på vej til skole, men siger på samme tid at næppe et Ord forstod jeg at bogstavere korrekt. Men ifølge Rosendal var H. C. Andersens grundlæggende problem moderate, ekspressive sprogmangler, dysfasi, der manifesterede sig som stave- og syntaksfejl. Rosendal illustrerede disse vanskeligheder med mange kategoriserede fejl. Blandt disse er der stavefejl forårsaget af et forvansket ordbilledforråd p.g.a. auditive vanskeligheder, f.eks. han for ham, hundenlig for huldelig, fejl ved stumme bogstaver såsom vidskede for hviskede, viste for vidste, fejl ved dobbeltkonsonant f.eks. dise for disse, væmelige for væmmelige, fejl forårsaget af drillevokaler f.eks. tyrstig for tørstig, Stæder for Steder, fejl i velkendte navne som Shackspear, Schackspear, Schekspear, og fejl på grund af H. C. Andersens fynske dialekt, f.eks. utaget for udtaget etc. Andre problemfelter var fremmedord, sammensatte ord, bøjninger, udeladelse af ord og stavelser, reversaler (ombytninger af bogstaver i ord) og stort begyndelsesbogstav. På samme vis beskrev Rosendal H. C. Andersens syntaksfejl. Her er et af Rosendals eksempler på H. C. Andersens ubehjælpsomme og komplicerede formuleringer i et brev skrevet ved 18 års alderen (understregningerne er Rosendals): tilsidst, just da Nøden var størst for Døren, antog man sig mig mest og sendte mig herud. Fra første Øjeblik lovede jeg at stræbe alt, hvad jeg kunde, da jeg forudsaae, at uflid vilde være et Tyveri, jeg giordte en mere værdig 9. Ifølge Rosendal indeholder disse ytringer en misforstået fast vending, et kejtet udtryk og en lidt svært forståelig sætning. I 1988 forsøgte Aaron, Phillips og Larsen 10 at anvende streng videnskabelig metode ved undersøgelsen af specifik, udviklingsbestemt dysleksi (den moderne betegnelse for ordblindhed) hos fire berømte historiske personer. De analyserede fire typer af data 1) biografier, skoleoptegnelser og selvbiografier 2) kognition, dvs. stave- og syntaksfejl, og oplysninger om evner, der havde at gøre med 2

3 forarbejdningen af rækkefølge og simultan information 3) neuropsykologiske oplysninger om ufuldstændig hjerneopdeling og håndethed 4) oplysninger om nedarvede biologiske faktorer såsom familieforhold, migræne og immunsystem sygdomme i overensstemmelse med Geschwind og Behan s hypotese 11 En af de fire ordblinde var H. C. Andersen. Da de historiske kilder til digterens neuropsykologi og biologi var sparsomme, blev konklusionen at H. C. Andersen led af nedarvede indlæringsvanskeligheder og specifik dysleksi baseret på biografiske data, hovedsageligt Bredsdorffs bog, og på analyser af stave- og syntaksfejl. Aaron m.fl. undersøgte H. C. Andersens stavning i et kort digt og et formelt brev på en side skrevet ved 11 og 19 års alderen. De fastslog, at Andersen s manuscripts contain numerous spelling errors, der var vedvarende, og at dette var typisk for ordblindes stavning. Et lille udvalg af forkerte sætningskonstruktioner og morfologiske fejl fra forfatterens tidlige dagbøger illustrerede de syntaktiske problemer. Der fandtes ingen oplysninger om H. C. Andersens tankemæssige forarbejdning af rækkefølger, men hans mange fine tegninger og papirklip blev opfattet som udslag af hans overlegne evner for simultan forarbejdning. Som det ses, beskriver og definerer de ovenfor omtalte historiske kilder og moderne undersøgelser H. C. Andersens sproglige mangler på forskellig vis. Men der er bred enighed om, at noget var galt med hans sprog. I lighed med Rosendal og Aaron m.fl. anvender nærværende forfattere det, der kaldes diskrepansdefinitionen på specifik dysleksi som en arbejdshypotese i H. C. Andersens tilfælde (se for eksempel Siegel 12 ). I denne definition er specifik udviklingsbestemt dysleksi lig med uventede læse- staveproblemer hos børn. Problemerne er uventede eller overraskende, fordi der er en diskrepans (uoverensstemmelse) mellem på den ene side god intelligens, tilstrækkelig undervisning og fraværet af neurologiske og følelsesmæssige forstyrrelser og på den anden side store læse- og staveproblemer. Det er klart, at både Rosendahl og Aaron m.fl. forudsatte, at diskrepansdefinitionen gjaldt for H. C. Andersen, og at han ikke var ordblind på grund af f.eks. lav intelligenskvotient eller neurologiske vanskeligheder. Rosendal antog endvidere, at H. C. Andersen var dysfatisk, dvs. at han led af specifikke sprogmangler. Det primære symptom hos børn med specifikke sprogmangler er lydmangler, der er dysfasiens varemærke, men der kan også samtidig være vanskeligheder med grammatik (syntaks) og sprogforståelse. Samtidige og moderne oplysninger peger entydigt på, at H. C. Andersen var ordblind og måske dysfatisk. Er der grund til at betvivle dette? Vores første tvivl opstod, da vi kiggede på de offentliggjorte eksempler på forkert syntaks og morfologi hos H. C. 3

4 Andersen. Vi syntes ikke, at de var særligt overbevisende. Samtidig var vi jo klar over, at sætningsopbygningen hos det litterære geni havde forandret den danske syntaks. Vi mente endvidere, at det var nødvendigt at tage hensyn til de forhold, hvorunder han skrev. F.eks. i henhold til dagbøgerne efter en teateraften med drinks i Rom, i et dårligt oplyst kammer efter en dags vandring i de tyske skove osv. Det var også åbenlyst ud fra dagbøger og eventyr, at han elskede lange syntaktiske konstruktioner. Følgelig var det ikke særligt overraskende, at han kunne komme i vanskeligheder, når han ved 19 års alderen forsøgte at skrive et bureaukratisk brev til sin rektor eller skrev sætninger, der fyldte en halv trykt side i en dagbog. Yderligere gav en pilotundersøgelse med foreløbige stavefejloptællinger af ca ord i fire dagbøger mellem 1825 og 1839 (dvs. mellem 20 og 34 års alderen) en gennemsnitlig stavefejlprocent på ca. 2,5 varierende mellem 1,8 og 3,8%. Vi syntes ikke, at disse fejlprocenter var særlig høje. Vi fandt heller ikke i disse fire stikprøver eksempler på forkerte syntaktiske konstruktioner overhovedet. På grundlag af disse overvejelser og pilotundersøgelsen besluttede vi os for at udføre en systematisk undersøgelse H. C. Andersens stavning og syntaks. Det er imidlertid indledningsvis nødvendigt at give en oversigt over H. C. Andersens skolegang før 14 års alderen, da denne betydningsfulde periode i en ordblinds liv ikke dækkes ordentligt af de undersøgelser, der er blevet refereret. Oversigten er baseret på den nyeste information offentliggjort i en kronologisk liste af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet, Odense Universitet 13. H. C. Andersens neuropsykologi og biologi vil også blive genundersøgt på grundlag af historiske kilder og interviews med danske H. C. Andersen forskere. Kilderne indikerer generelt, at hans tidlige skolegang var utilstrækkelig. Ved 5-6 års alderen kom han i en pogeskole hos en læremor i en kort periode. Samme år skiftede han skole, men denne lukkede året efter. I henhold til den kronologiske liste modtog han ikke nogen undervisning mellem 7 og 12 års alderen. Ved 12 års alderen kom han igen i skole, denne gang i fattigskolen på Odenses arbejdshus. Fagkredsen bestod af religion, skrivning og regning, men hvor meget han blev undervist, og hvor meget tid han tilbragte i skolen, vides ikke. Efter konfirmationen inklusive religionsundervisning rejste han ved 14 års alderen til København, hvor han i de næste tre år modtog uregelmæssig privatundervisning. Ved 17 års alderen gik han i gang med sine ulykkelige, men mere systematiske studier på latinskolerne i Slagelse og Helsingør. Vi fandt ingen væsentlig information om H. C. Andersens genetiske disposition til familiær ordblindhed, immunsystemsygdomme, kluntethed og talevanskeligheder. H. C. Andersens mor kunne ikke læse og skrive, men dette skyldtes sandsynligvis manglende 4

5 undervisning snarere end manglende evner. H. C. Andersen var højrehåndet, og hans papirklip og tegninger viser, at hans motoriske færdigheder mindst fra 14 års alderen lå over gennemsnittet. Beretninger om hans talesprog som voksen, f.eks. når han læste et nyt eventyr op, indikerer at han talte elegant, med lethed og med fine accentueringer 14. Nærværende undersøgelse er et forsøg på at studere H. C. Andersens stavning og syntaks systematisk og empirisk for at bedømme, om han var ordblind og dysfatisk og i givet fald i hvilken grad. Kilderne til stavning og syntaks fra 20 til 70 års alderen er de offentliggjorte, men ukorrigerede dagbøger. Stavning og syntaks fra 11 til 19 års alderen belyses v.h.a. ukorrigerede digte og breve flere af disse er ikke offentliggjort. Resultaterne af disse undersøgelser vil blive sammenlignet med data om stavningen hos digterens samtidige og med moderne oplysninger om normal og ordblind stavning. Stavning og syntaks i H. C. Andersens dagbøger fra 20 til 70 års alderen ( ) Stavning H. C. Andersens dagbøger i 10 bind er en enestående kilde til studiet af stave- og syntaksfejl. Dagbøgerne er blevet translittereret fra H. C. Andersens gotiske skrift og er trykt med hans egen ortografi og syntaks. Fodnoter angiver hans egne rettelser i teksten. Omfanget af dagbøgerne varierer og bliver længere med H. C. Andersens alder og udlandsrejser. I de originale dagbøger er H. C. Andersens skrift flydende, med store velformede bogstaver, som ser ud til at være skrevet hurtigt. Dagbøgerne er ført mellem 1825 og 1875, men H.C. Andersen skrev ikke dagbog i 6 af disse 51 år. Fra hvert dagbogsår blev der udtaget en stikprøve. Disse 45 stikprøver udgjorde hovedserien og bestod hver af 2 sammenhængende trykte sider á ca. 500 ord (bestemt udfra størrelsen af de 4 korteste dagbøger på knap 500 ord). Som kontrolserie blev der udtaget 5 nye stikprøver fra 5 tilfældige dagbogsår, hvorefter det samlede antal undersøgte ord beløb sig til ca eller ca. 2,5% af hele dagbogsmaterialet. I analysen af stikprøverne indgik alle ord inklusive forkortelser, navne og fremmedord, men ikke tal og specielle symboler. Stavefejl blev fundet ved sammenligning med en eller to ordbøger og optalt. Da dansk 1800-tals stavning i nogen grad adskiller sig fra nutidig stavning, blev H. C. Andersens stavning kontrolleret v.h.a. de to første danske ordbøger, nemlig Badens Dansk ortografisk Ordbog [1799] og Molbechs Dansk Haand-Ordbog [1813]. Figur 1 og 2 viser H. C. Andersens stavefejlprocenter i de 50 stikprøver som en funktion af tiden. 5

6 Figur 1 illustrerer spredningen af stavefejlprocenter i stikprøverne. Hovedserien har en middelværdi på 8,6 stavefejl per 500 ord, dvs. en stavefejlprocent på 1,74, med en standardafvigelse på 0,98%, varierende mellem 0 og 4,0%. Standardafvigelsen er et udtryk for stavefejlfordelingens normale variationsområde. De fem kontrolstikprøver gav et mål for fejlvariationen indenfor et givet dagbogsår og lå alle indenfor hovedseriens fejlområde. Tilsyneladende er den 20- til 70-årige forfatters stavefejl i Figur 1 tilfældigt fordelt i området mellem 0 og 4%. Men da enhver form for udviklingstendens i H. C. Andersens stavning vil være interessant, er der udført en statistisk analyse på hovedseriens data. Figur 2 viser den udviklingslinje, der bedst beskriver data. Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem stavefejl og tid, og linjens meget svage hældning er ikke signifikant. Resultatet af undersøgelsen af H. C. Andersens stavning i dagbøgerne fra 20-års alderen til hans død som 70-årig er en gennemsnitlig stavefejlprocent på ca. 1,75 med en standardafvigelse på ca. 1% og et variationsområde mellem 0 og 4%. Syntaks Bortset fra stilistiske forskelle er der strukturel lighed mellem dansk 1800-tals syntaks og nutidig syntaks. Den syntaktiske korrekthed i stikprøverne blev derfor vurderet igennem en omhyggelig læsning og analyse af hver enkelt sætning. Sætningerne blev optalt og 6

7 analyseret, og forkerte sætninger blev markeret. Det skal tilføjes, at H. C. Andersens dagbogssætninger varierer i længde fra telegrafisk dagbogsstil såsom I Theatret Sang til komplicerede konstruktioner af en halv trykt dagbogssides længde, som nævnt. I analysen blev H. C. Andersens udeladte kommaer ikke optalt som syntaktiske fejl i betragtning af, at der var tale om en dagbog. Ligeledes blev morfologiske fejl, dvs. grammatiske bøjningsfejl, ikke optalt som syntaktiske fejl, men som stavefejl (derom senere). De 50 stikprøver indeholdt 1548 sætninger i alt. Analysen afslørede i alt 7 sætninger, der enten havde en forkert syntaks, var uforståelige eller manglede et ord. H. C. Andersens gennemsnitlige syntaktiske fejlprocent i alle stikprøver fra dagbøgerne var således 0,45. Selvom der ikke eksisterer en standard, som omfanget af H. C. Andersens syntaktiske fejl i dagbøgerne kan sammenlignes med, kan det dog konkluderes, at H. C. Andersens syntaktiske fejl fra 20 til 70 års alderen var få og ubetydelige. En konkordansundersøgelse af stavningen i H. C. Andersens dagbøger hvert femte år fra 20 til 70 års alderen Stavning Tidlig dansk 1800-tals (og nutidig) stavning er kompliceret på grund af historiske lydforandringer ofte uden tilsvarende ændringer i ortografien. Selvom der er mange ligheder mellem tidlig 1800-tals og nutidig dansk stavning, kan fejloptællinger være bedrageriske, fordi ord, der ser forkerte ud, kan være korrekt stavede, og værre, fordi tilsyneladende korrekt stavede ord kan være stavefejl. Desuden var tidlig 1800-tals stavning endnu ikke fuldstændigt standardiseret, hvad der medførte, at praksis, grammatikker og ordbøger varierede. De lærde var uenige, hvilket f.eks. fremgår af indledningen til den ortografisk konservative Molbech s ordbog. Oversigter af Boberg 15 og Gregersen 16 drøfter den tummel, som anvendelsen af forskellige ortografiske systemer medførte. Diskussionen fortsatte indtil 1888, da regeringen vedtog en fælles norm. I lyset heraf og for at udføre en ny, metodisk uafhængig vurdering af H. C. Andersens stavning sammensatte vi en konkordans af offentliggjort dansk 1800-tals litteratur fra Det Kgl. Bibliotek. Litteraturen bestod af tekster offentliggjort mellem 1826 og 1865 af fire forfattere, nemlig Ingemann, Chievitz, Goldschmidt og H. C. Andersen selv. Teksterne gav en konkordansstørrelse på ca. 1 million ord. Konkordansen blev styret af et computerprogram og fungerede som en lynhurtig ordbog, når et ord blev skrevet på tastaturet. Formålet med konkordansen var at vurdere H. C. Andersens stavning i 7

8 dagbøgerne ved at sammenligne den med tidens ortografiske sædvaner i den trykte litteratur efter korrekturlæsning af forfattere, redaktører og typografer. 11 stikprøver fra dagbøgerne i den første undersøgelse - en fra hvert femte år mellem blev kørt igennem konkordansen ord for ord. Da 1800-tals egennavne ofte er umulige at kontrollere, blev disse ikke anvendt i sammenligningerne. Når egennavnene var trukket ud af materialet, gav konkordansen utvetydige svar på langt de fleste ord. I fire tilfælde angav den to stavemåder sammen med ordenes forekomsthyppigheder, f.eks. sneg (15) og sneeg (2), og Taknemlighed (24) og Taknemmelighed (36). Disse tilfælde blev bedømt individuelt, og i eksemplerne blev H. C. Andersen s sneeg talt som en fejl, men ikke Taknemlighed. Tabel 1. H. C. Andersens stavning i 11 dagbøger mellem 20 og 70 års alderen ( ) Dagbogsår hvert femte fra1825 til 1875 Antal ord i 11stikprøver (egennavne i parentes) Antal 5448 (409) 82 Fejlstavede ord Stavefejlprocent gennemsnit 1,63 standardafvigelse 0,72 variation 0,66-2,97 Den gennemsnitlige fejlprocent, standardafvigelsen og variationsområdet i Tabel 1 svarer pænt til de tilsvarende tal fra den første undersøgelse. Men da hovedsagen er, at konkordansen giver et uafhængigt mål for H. C. Andersens stavning i forhold til optællingsmetoden i den tidligere undersøgelse, blev der udført en statistisk sammenligning af tallene i de to forskellige undersøgelser (såkaldt reliabilitetsmåling). Sammenligningen viste, at optællingerne førte til statistisk meget ens resultater, hvilket betyder, at optællingerne af, hvilke ord H. C. Andersen stavede korrekt og hvilke han stavede forkert, var yderst pålidelige. Fem fejl blandt de 82 fejlstavede ord i konkordansundersøgelsen var bøjningsfejl såsom udeladelsen af bogstavet t i værdigt stavet som værdig. Sådanne fejl blev klassificeret som almindelige fonologiske stavefejl, ikke morfologiske fejl, i overensstemmelse med Sandersen 17. H. C. Andersens stavefejlprocenter i de to foregående undersøgelser vil blive fortolket i afsnittet Sammenligninger. Næste afsnit ser på H. C. Andersens stavning før 20 års alderen. 8

9 H. C. Andersens stavning og syntaks i digte og breve fra 11 til 19 års alderen ( ). Stavning Der findes kun lidt skrevet materiale fra H. C. Andersens tidlige år, specielt fra de første teenage-år. Noget materiale er blevet translittereret og offentliggjort, f.eks. 9 digte skrevet i H. C. Andersens fars regimentsbog, fra omkring 13 års alderen, desuden breve fra H. C. Andersen til hans lærere og hans rektor ved års alderen. Men med bistand fra H. C. Andersen-museet, Odense, fik vi translittererede, ofte hidtil upublicerede tekster fra alle H. C. Andersens teenage-år undtagen et. Et af de første tre digte i tabellen nedenfor er det først kendte dokument fra H. C. Andersens hånd. Teksterne blev kontrolleret ord for ord med konkordansen, og der blev set bort fra egennavne. Tabel 2 giver resultatet. Tabel 2. H. C. Andersens stavning fra 11 til 19 års alderen ( ) Kilde Alder Genre Antal ord (egennavne i parentes) Brix 18, 11? 2 digte Det Kgl. Bibliotek 19 1 epitafium Antal stavefejl Stavefejlprocent 228 (10) 51 23,39 Brix 20 13? 9 digte 440 (5) 49 11,26 H. C. Andersens Hus digt 41 (4) 7 18,92 H. C. Andersens Hus digt 160 (4) 7 4,49 Det Kgl. Bibliotek digt 179 (12) 11 6,59 Galster brev 246 (2) 6 2,46 Galster brev 812 (2) 42 5,19 Galster brev 375 (1) 5 1,34 I alt 2481 (40) 178 Der et uregelmæssigt fald i stavefejlprocenterne fra 11 til 19 års alderen, hvor fejlprocenten nærmer sig dagbøgernes. Figur 3 viser fejlprocenterne i Tabel 2 som en kurve. 9

10 Et digt af H. C. Andersen skrevet den 19. maj 1819 kort efter hans 14 års fødselsdag. H. C. Andersens Hus. Digtet lyder: Til Madam Bertelsen Modtag o du dog den ringe Gave Blot disse korte Linnier Jeg ikke noget Bedre i mit Eje Have Kun hvad mit Hjarte Skriver her Du Rejser bort O Ak jeg Arme Maaske jeg aldrig Aldrig meer O ædle Kone dig jeg seer Dog Haaber jeg sig Gud Forbarme Og gjør mig Glad og Lykkelig Hvis Ej min da skal stedse være Og hvad jeg stedse Ønsker mig At Gaae til De Udvalgte Hære Og der er jeg saa Glad trykt Lig Huuse som paa Klipper bykt Jeg vilde men O Ak jeg kan det aldrig Nej At Takke Dig o blot med Tak Men Himlens Fader lønne dig O du maa troe at det Smerter mig I det du Rejser bort fra mig Du var tilad mig vad mit Hjarte sige Indtrofast God Veninde - O gjem dette Minde fra en maaske Ulykkelige Hans Christian Andersen Odense den 9 Maj

11 Figur 3 ligner den første del af en typisk, uregelmæssig individuel indlæringskurve fra et eksperiment i læreprocespsykologien. Når fejlprocenterne fra hovedserien og fra Tabel 2 sættes i forlængelse af hinanden, bliver resultatet den meget lange indlæringskurve i Figur 4. Forløbet af denne unikke kurve over et enkelt menneskes staveudvikling svarer til forløbet af en typisk indlæringskurve fra eksperimentalpsykologien. Den flade del af kurven fra 20 til 70 år viser det endelige niveau, hvortil H. C. Andersens stavning nåede. 11

12 Syntaks I den syntaktiske analyse af de ca ord, inklusive egennavne, i Tabel 2 var der kun én lang konstruktion, der var svær at fortolke. Vi forsøgte ikke at optælle sætningerne, da digtene før 16 års alderen bortset fra tankestreger og udråbstegn var næsten uden tegnsætning. H. C. Andersens stavning: Sammenligninger Sammenligning med samtidige Materialet i Tabel 3 består af fire offentliggjorte breve til H. C. Andersen fra hans venner. Brevskrivernes originale ortografi er bevaret i translitterationen, og stavningen er blevet checket ved hjælp af konkordansen. Derudover indeholder tabellen data fra Sandersens undersøgelse (1986,1987) af stavefejl i unge soldaters breve fra Treårskrigen. H. C. Andersens stavefejlprocenter stammer fra nærværende undersøgelse af hans dagbøger og tidlige skrifter. Tabel 3. Sammenligning af stavningen hos H. C. Andersen og hans samtidige Kilde Navn og alder på samtidig Galster 27 Hvid, 19 ven Galster 28 Randrop, 19?, ven Topsøe- Wulff, 21 Jensen 29 veninde Topsøe- Wulff, 44 Jensen 30 veninde Antal ord (egennavne i parentes) Antal stavefejl Fejlprocent hos samtidig H. C. Andersen s fejlprocent og alder Khi 2 -test* H. C. Andersen mod samtidig 563 (12) 10 1,81 > 1,34, 19 **IS 409 (3) 3 0,74 < 1,34, 19 IS 273 (3) 11 4,3 > 1,0, 21 **S 481 (21) > 1,63, 44 IS Sandersen soldater 425 per 5,75 > 2,9, S i Treårskrigen, 17-20? brev 8,50*** * Khi 2 -testen undersøger om to stikprøver statistisk set er forskellige ** IS/S = Ikke Signifikant/Signifikant *** Af hensyn til sammenligningen bør Sandersens tal efter Noesgaard 32 forhøjes med ca. 50%. 12

13 Alle data i Tabel 3 er fra breve og en statistisk sammenligning kan derfor forsvares. Som det ses er fejlprocenterne hos vennerne lig med eller højere end H. C. Andersens. I brevet fra Knud Randrop til H. C. Andersen gør han nar af H. C. Andersens stavning i det brev fra H. C. Andersen, der indgår i sammenligningen, men forskellen mellem dem er kun 0,6% og ikke statistisk pålidelig. Henriette Wullf havde ligesom H. C. Andersen ry for at være en dårlig staver. Soldaterne begår statistisk set flere stavefejl end H. C. Andersen, selvom Sandersen af forskellige grunde ser bort fra stavningen af store bogstaver, egennavne, visse vokalbogstaver, bogstavet r, fremmedord osv. Sammenligning med moderne undersøgelser Det er vanskeligt at finde absolutte stavefejlprocenter fra normale og ordblinde populationer, da de fleste undersøgelser foretrækker at udføre strukturelle, lingvistiske analyser med henblik på modelbygning og forklaringer. De danske undersøgelser i Tabel 4 og 5 nedenfor repræsenterer praktisk taget al dansk forskning om stavning. De engelske undersøgelser er dem, som denne artikels forfattere har kunnet lokalisere. Det er ikke urimeligt at sammenligne dansk og engelsk stavning, da forholdet mellem lyd og bogstav i begge sprog er meget kompliceret. H. C. Andersens fejlprocenter i de to tabeller stammer fra Tabel 2. Tabel 4. Sammenligning mellem normal stavning i moderne undersøgelser og H.C. Andersens stavning Undersøgelse Antal personer og alder Fejlprocent i moderne undersøgelse H. C. Andersen s fejlprocent og alder Bryant & Bradley 33 30, ca.7 33,33 Kihl 34 1, ,3 Elbro 35 12, ca ,5 Nelson 36 47, 7,5 42, 9,0 73,75 53,75 48, 11,2 29,38 > 23,39, 11? Tordrup , ca. 12 ca ,26, 13? Noesgaard , , ,57 17,56 > 9,0,

14 Wing & Baddeley 39 40, 18-19? ca. 1,5 5,19, 18/ 1,34, 19 (2,1)* Brown & Loosemore junior? 12 senior? ca. 79 ca. 36 * Af hensyn til sammenligningen er 40% lagt til Wing & Baddeley s tal på 1,5% i overensstemmelse med Noesgaards 37 fejlprocent for store bogstaver. Der er en lang række usikkerhedsfaktorer i sammenligninger af denne art, hvoraf de vigtigste er ordhyppighed, ordlængde og forholdet mellem lyd og bogstav. Men andre forhold som ordklasse, betydning og formel kontra uformel stavning kan også spille en rolle for stavematerialers sværhedsgrad. Og det er klart, at der er stor forskel på de moderne undersøgelser i tabellerne med hensyn til disse faktorer. Statistiske sammenligninger er derfor ikke meningsfulde. To konklusioner kan imidlertid drages af sammenligningen mellem H. C. Andersen og de normale stavere. 1) Alle normale børn, der er yngre end 11 år, begår flere stavefejl end H. C. Andersen ved 11 års alderen. 2) H. C. Andersens stavefejlprocenter er lig med eller mindre end procenterne fra de normale stavere, hvor en sammenligning er mulig. Det er værd at bemærke sig, at Wing & Baddeley s gennemsnitlige fejlprocent for engelske ansøgere til universitetet svarer til H. C. Andersens fra 19 års alderen til 70. Undersøgelse Antal personer og alder Fejlprocent i moderne undersøgelse H. C. Andersen s fejlprocent og alder Ziegler 41 8, ,9 Seymour & Evans 42 3, 11,3 67,66 > 23,39, 11? 3, 11,6 26,66 > 23,39, 11? Nelson 43 30, 11,1 70,88 > 23,39, 11? Barker m.fl. 44 4, 12 77,83 > 11,26, 13? 1, 17 36,66 > 2,46, 17 Bryant & Bradley 45 62, ca.10,5 44,44 > 23,39, 11? Tordrup , ca. 40 > 23,39, 11? Elbro 47 19, ca > 4,96, Brown & Loosemore Junior 12 Senior ca. 84 ca

15 Hovedkonklusionen af sammenligningerne i Tabel 5 er, at H. C. Andersens stavning er langt mere fejlfri end de ordblinde børns. Forholdet mellem H. C. Andersens gennemsnitlige fejlprocent og de ordblindes er 1: 2 ved 11 års alderen, 1:7 ved 13, 1:10 ved 15, og 1:15 ved 17. Disse tal er et nyt kvantitativt udtryk for den lovmæssighed, som læse- og staveforskningen længe har antaget eksisterede, nemlig at de ordblinde stavemæssigt står i stampe, mens H. C. Andersen og andre normale personer udvikler sig. Sammenligningerne viser generelt, at H. C. Andersens stavefejlprocenter i meget højere grad svarer til de normale børns fejlprocenter end til de ordblinde børns. Praktisk taget alle sammenligninger modsiger hypotesen om H. C. Andersens ordblindhed, men bestyrker en antagelse om, at han stavede normalt eller bedre på alle alderstrin. Strukturen i H. C. Andersens stavefejl Denne artikel har endnu ikke præsenteret en analyse af strukturen i og fejltyperne i H. C. Andersens stavefejl. Vi mener, at andre undersøgelser blot har gjort dette uden at stille spørgsmålet: Hvor mange stavefejl begik han præcist, og hvor vedvarende var de? Både Rosendal og Aaron m.fl. hævdede, at H. C. Andersens fejl var talrige og vedvarende, men sammenligningerne har vist, at H. C. Andersens fejltal på forskellige alderstrin ligger indenfor normale grænser og endvidere, at H. C. Andersens stavning med sikkerhed udviklede sig mellem 11 og 19 års alderen. Strukturen i H. C. Andersens stavefejl i denne undersøgelses datamaterialer 49 kan ikke desto mindre være til nytte. Der er bred enighed i forskningen om, at der er visse strukturelle forskelle mellem normal og ordblind stavning. Forskellen er blevet beskrevet på forskellig vis, men meningen er den samme. Forskellen vedrører forholdet mellem på den ene side velordnede fejlstavede ord, der er fonologisk plausible 50 i den ortografi, der er på tale, og på den anden side stavefejl, der er mere rodede, og som ikke er fonologisk plausible. Andre udtryk af samme art er fonetiske fejl, der lyder som målordet, når de læses op overfor ikke-fonetiske fejl eller fonembevarende fejl overfor ikke-fonembevarende fejl osv. Et tilbagevendende fund i sådanne undersøgelser er, at de stavefejl, der begås af normale stavere for det meste er velordnede, men at de ordblindes stavefejl er meget mere fonologisk rodede, ikke-plausible og uoplæselige. H. C. Andersens staveadfærd på denne dimension er klar. En analyse af hans stavefejl i hele datamaterialet viste, at fejlene hovedsageligt var fonologisk plausible 15

16 på alle alderstrin og havde samme struktur og fejltyper som stavefejlene i de vigtigste danske undersøgelser af normal stavning 51. Forholdet mellem H. C. Andersens fonologisk plausible fejl overfor de fonologisk mindre plausible fejl var 96% : 4% fra 11 til 19 års alderen og 91,6% : 8,3% fra 20 til 70. Disse procenter svarer til forholdene hos normale stavere hos i en række kendte undersøgelser, f.eks. Frith 52, men ikke til procenterne hos de ordblinde i de samme undersøgelser. Når H. C. Andersens stavefejl klassificeres udfra det danske stavesystem, er fordelingen af hans fejltyper lig med fordelingen af fejltyper hos hans venner og lig med fordelingen af fejltyper i Noesgaards og Kihls undersøgelser. Yderligere analyse af strukturen i H. C. Andersens stavefejl ville være meningsløs. Når alt kommer til alt, så har denne undersøgelse vist, at han på ethvert tidspunkt staver normalt. Konklusion Hvis H. C. Andersen havde levet i dag, kunne en skolepsykolog bevæbnet med standardiserede stave- og læseprøver have stillet en foreløbig diagnose på et par timer. På grund af historisk kildemateriales natur og begrænsninger er posthume diagnoser langt mere krævende. Den interesserede læser henvises til den amerikanske udgave af denne artikel 53 for langt flere detaljer samt en metodisk og statistisk gennemgang af grundlaget for de resultater, der er fremlagt her. I den amerikanske version diskuteres det f.eks., hvor sandsynligt det er, at H. C. Andersen læste meget tidligt. Endvidere vurderes den metodiske status af dagbøgernes gennemsnitlige fejlprocent statistisk, f.eks. hvor repræsentative stikprøverne er for hele dagbogsmaterialet, men også andre forhold, såsom hvordan H. C. Andersens hurtige skrivemåde i dagbøgerne og translitterationsfejl kan påvirke resultaterne. Tilladeligheden af den anvendte statistik diskuteres også. Her følger en oversigt over denne artikels oplysninger om H. C. Andersen af relevans for spørgsmålet om hans påståede ordblindhed og sprogmangler. Det er blevet vist at, at han 1. ikke har fået ret meget systematisk skoleundervisning 2. på trods heraf lærer sig selv at læse og skrive 3. fra en tidlig alder løber rundt til naboer for at låne avanceret litteratur 4. læser fra morgen til aften 5. skriver digte fra mindst 11 års alderen 6. er en produktiv skribent fra mindst omkring 14 års alderen og skriver om nordisk og 16

17 græsk mytologi, dansk folklore, teaterstykker og andre sofistikerede emner 7. ikke begår flere stavefejl end andre børn, ja er måske lidt dygtigere end børn er flest 8. begår overvejende fonologisk plausible stavefejl, men næsten ingen rodefejl 9. overstår sin staveudvikling ved års alderen på et normalt niveau 10. har en god finmotorik, da han er dygtig tegner og papirklipper 11. elsker at skrive alenlange sætninger fyldt med fremmedord, navne og stednavne 12. på trods heraf praktisk taget ikke begår syntaktiske fejl eller bøjningsfejl 13. som voksen har et upåfaldende, ja endog velartikuleret, velformet talesprog Er dette en karakteristisk af en ordblind med sprogmangler? Vi håber, at det forstås, at dette ikke er tilfældet. Ordblinde mennesker med udviklingsbestemte sprogmangler har et helt andet adfærdsmønster. På trods af en passende skolegang læser de langsomt og helst ikke på eget initiativ, de skriver ikke meget, og når de gør, kan der f.eks. være en stavefejlprocent på 70 mens de er børn, og på 25 når de er voksne. Rodede, uforståelige stavefejl er ordblindhedens varemærke, og disse fejl er vedvarende, de forsvinder ikke på noget tidspunkt i personens liv. Ordblinde mennesker kan ikke lide fremmedord, lange ord og sætninger og søger at undgå dem. Nogle, men ikke alle, ordblinde er kluntede, vælter ting og falder over deres egne ben. Såfremt de også har sprogmangler, vil der også altid tidligt have været fonologiske mangler, i visse tilfælde også syntaks- og forståelsesproblemer, og eventuelt senere komme læseforståelsesproblemer, som visse forskere foreslår. Om fonologiske mangler hos H. C. Andersen ved man intet, men de er ikke sandsynlige. H. C. Andersen ville formentlig selv have skrevet om sine lydmangler, hvis han havde haft dem, f.eks. at folk ikke forstod, hvad han sagde, da han var lille. Dysfatiske børn er helt bevidst om, at andre mennesker har svært ved at forstå dem. Endvidere bør ideen om syntaks- og forståelsesproblemer på dette tidspunkt være endegyldigt aflivet. Bortset fra at der er en sammenhæng mellem dysfasi og senere læseog staveproblemer, er Rosendals antagelse om H. C. Andersens dysfasi højst besynderlig. I almindelighed må man sige, at der skal en livlig fantasi til at påstå, at en forfatter af H. C. Andersens kaliber led af sprogmangler, hvad han selvfølgelig heller ikke gjorde. Læseforståelsesproblemer har der heller ikke været tale om hos H. C. Andersen i betragtning af hans læseudviklingshistorie, læselyst og senere bogsamling. Men hvordan opstod egentlig myten om H. C. Andersen dårlige sprog med de deraf følgende efterrationaliseringer og fortolkninger: at han var ordblind, dysfatisk, specifik dyslektiker osv.? Da vi nu står på fastere videnskabelig grund m.h.t. forståelsen af, at der ingenting var i vejen med ham i lyset af sine opvækstforhold klarede han sig faktisk 17

18 glimrende kan man spekulere over, hvordan det kunne komme så vidt. Måske kan denne viden anvendes til at kaste lys over de offentliggjorte oplysninger om hans livshistorie og forholdene i det tidlige 1800-tals Danmark. I Odense er der sikkert ingen udover H. C. Andersen selv og hans forældre, der har lagt mærke til hans læse-staveudvikling. Dog blev han ifølge Bredsdorff opfattet som talentfuld af prominente folk i Odense, og har formentlig været gammelklog og forud for andre børn. Mytens begyndelse skal sikkert tidsfæstes til hans tre år fra 14 til 17 års alderen i København, hvor hans talent, sociale færdigheder, pågåenhed og karisma gjorde, at han fik kontakt til den danske kulturelle elite. Han var produktiv og præsenterede sine breve, petitioner, digte og skuespil, inklusive stavefejl, for alle og enhver. Husk på, at de 14 årige børn i Noesgards undersøgelse begik ca. 17,5 % stavefejl i gennemsnit, og at H. C. Andersens egen fejlprocent lå på et lignende niveau. Stavefejl af den størrelsesorden i tekster er noget, man lægger mærke til. Det er ret almindeligt, at voksne, f.eks. forældrene til et barn i 6. klasse, bliver opskræmte over barnets stavefejl, selvom barnets læse- og staveudvikling i øvrigt er ganske normal. Det ved enhver skolepsykolog. Men de fleste voksne er ikke klar over, at børn begår mange stavefejl, mens de er i færd med at lære skriftsproget. Stavefejl, uanset hvor få, gør af ukendte grunde et stort indtryk på os, idet vi ofte samtidig tror, at vi selv staver fejlfrit. H. C. Andersens ungdommelige skrifter er givet blevet mødt af dette reaktionsmønster hos hans københavnske kontakter. Det forhold, at han var i stand til at vække opmærksomhed, kom ham også til skade. Man kan sige, at der var uoverensstemmelse mellem hans begavelse og de udviklingsbestemte skriftlige midler, hvorigennem hans talent kom til udtryk. Overklassen i København anerkendte, at han var talentfuld og støttede ham finansielt og på andre måder, men morede sig også over hans fremtoning, umodenhed og mangel på formel dannelse. De har utvivlsomt om sig selv ment, at deres (skrift)sprog var godt, ja ligefrem fejlfrit. Sproglig korrekthed og pedanteri var utvivlsomt en væsentlig del af de højere klassers identitet, dengang som nu. Desuden talte han fynsk, dengang der endnu var rigtige dialekter til, hvad der ikke har gjort sagen bedre i københavnernes øjne. I litteraturen om H. C. Andersens ordblindhed anvendes dialekt ofte til at forklare nogle af hans stavefejl, idet antagelsen er, at rigsmål, dvs. københavnsk, ligger nærmere ved ortografien end de regionale mundarter. Denne forklaring er imidlertid også en myte, idet de bornholmske børn var de dygtigste stavere i Danmarks Pædagogiske Instituts landsdækkende undersøgelse fra 1979 af, hvordan danske børn klarede sig i retskrivningsprøven efter 9. klasse. Dialekt har intet med sagen at gøre, og desuden ved vi nu, at H. C. Andersen ikke begik flere stavefejl end han skulle. Det er f.eks. også 18

19 blevet fremført, at han skulle have specielle problemer med navnestof. Bortset fra at egennavne formentlig er vanskeligere at stave end andet ordstof, har denne påstand heller intet på sig. For det første kan sagsforholdet ikke undersøges, da tidlige 1800-tals egennavne ikke kan kontrolleres ordentligt, for det andet findes der ikke videnskabeligt belæg for, at en speciel ordblindhed for egennavne skulle eksistere. Den kulturelle overklasse i København kendte ikke begrebet ordblindhed, men de misbilligede stavningen og syntaksen i H. C. Andersens autodidaktiske skrifter og klassificerede hans sprog som ugrammatisk. H. C. Andersen var klar over dette og troede selv på det - husk på, at han selv havde været nødt til at lære sig færdighederne og kun havde mødt fordomme og uvidenhed om børns skriftsprogsudvikling - en tro der blev forstærket af hans oplevelser i latinskolen. Da H. C. Andersen publicerede sine skrifter, f.eks. i avisen, blev hans sproglige handicap offentligt på grund af mangelfuld korrekturlæsning. Rygtet om den underlige dreng var sikkert allerede udbredt i byen. København var ikke stor, og alle kendte alle. Senere og moderne undersøgelser fortsatte traditionen. Den blotte tilstedeværelse af stavefejl og eksempler på mærkelig syntaks var et tilstrækkeligt grundlag for diagnosen ordblindhed. Ingen undersøgelser gjorde sig den ulejlighed at tælle, hvad der var rigtigt og forkert i H. C. Andersens skrifter og at sammenligne disse tal med relevante data. Forfatterne takker vores historiske rådgivere Johan de Mylius, Odense Universitet, og Ejnar Askgaard, H. C. Andersen Museet, Odense, for værdifuld assistance med litteratur, dataindsamling og oversættelse. Forfatterne står også i gæld til de lærere, der i 1997 studerede til tale-hørepædagog på Danmarks Lærerhøjskole, Odense, for deres hjælp med dataindsamlingen. Carsten Rosenberg Hansen og Gunnar Top på Danmarks Pædagogiske Universitet rådgav os om statistiske metoder. 19

20 Litteraturhenvisning 1 Hermann, K.: Om medfødt ordblindhed. Munksgaard, København 1955, p Se også Topsøe-Jensen: H.C. Andersens dagbøger. Foredrag i Videnskabernes Selskab. 2. April 1971 i Anderseniana, 3. rk., I,3 (1972), pp Rosendal, A.: Årsagerne til H.C. Andersens stavevanskeligheder i Anderseniana, 3. rk., II,2 (1975), pp (p. 161, p.164). 3 Collin, E.: H.C. Andersen og Det Collinske Huus. C. A. Reitzels Forlag, København Galster, K.: H.C. Andersen og hans Rektor. Konrad Jørgensens Forlag, Kolding 1933, pp Bredsdorff, E.: Hans Christian Andersen. Charles Schribner, New York Reumert, E.: H.C. Andersen som han var. H. Hagerups Forlag, København Olsen, K.: H.C. Andersens dagbøger Vol. I. K. Olsen & H. Topsøe-Jensen (red.). København: Gads Forlag Møller, T.B.: Teaterdigteren Hans Christian Andersen og Meer end perler og guld, En dramaturgisk-musikalsk undersøgelse. Odense Universitetsforlag, Odense Dokumentets fulde ordlyd findes i Galster (1933) p Aaron, P.G., Phillips, S., & Larsen, S.: Specific reading disability in historically famous persons i Journal of Learning Disability, 21, 1988, pp Geschwind, N., & Behan, P.O. Laterality, hormones and immunity i N. Geschwind & A.M. Galaburda (red.), Cerebral dominance. The biological foundations. Harvard University Press. Cambridge, Massachusetts and London, England 1984, pp se for eksempel Siegel, L.S.: The discrepancy formula. Its use and abuse i B.K. Shapiro, P.J. Accardo & A.J. Capute (red.), Specific reading disability. York Press, Timoneum, Maryland 1998, pp Mylius, Johan de: H.C. Andersens liv og forfatterskab. En tekst- og informationsbase [www.andersen.sdu.dk]. 14 se for eksempel Rode, E.: Man lyttede, Berlingske Aftenavis, 26. Marts 1955, pp Boberg, V.: Dansk retskrivnings historie i de sidste 200 år.: Gjellerups Forlag, København Gregersen, F.: Skriftsprogenes formelle udvikling på baggrund af øget læse- og skrivefærdighed og udvidet produktion af læsestof i De Nordiske skriftspråkenes utvikling på 1800-tallet 4. Nordisk språksekretariat, Oslo 1984, pp Sandersen, V.: Stavefærdigheden hos bondesoldater i treårskrigen i K. Ringgaard (red.), 1. Møde om udforskningen af dansk sprog. Århus Universitet, Århus 1987, pp

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Hverdagsstavning. et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder. En pilotafprøvning

Hverdagsstavning. et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder. En pilotafprøvning Hverdagsstavning et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder En pilotafprøvning Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm for Undervisningsministeriet december 2001 Indhold 2 Baggrund s. 4 Udformning

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS eller hvordan man får redaktionen til at klappe i hænderne og indlægger sig uvisnelig hæder Overordnet: Formaterne i dette stylesheet skal generelt overholdes.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvad ER ordblindhed (dysleksi) ??? Generelle symptomer på ordblindhed Specifikke symptomer på ordblindhed (1)

Hvad ER ordblindhed (dysleksi) ??? Generelle symptomer på ordblindhed Specifikke symptomer på ordblindhed (1) Om ordblindetest En præsentation af nogle metoder, værktøjer og foreløbige analyser (Noter til foredrag i Psykologisk Selskab for Forskningsmetode 2004.11.18) Michael Jepsen www.infosafe.dk Hvad ER ordblindhed

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

OrdRet - en ny dansk stavekontrol

OrdRet - en ny dansk stavekontrol OrdRet - en ny dansk stavekontrol Av Julie Kock Clausen Dansk Videnscenter for Ordblindhed har siden 2000 været ansvarlig for projektet»ordret en ny dansk stavekontrol«. Hensigten med stavekontrollen OrdRet

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere