Håndbog for undervisere på korte praksisnære AMU-kurser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog for undervisere på korte praksisnære AMU-kurser"

Transkript

1 TUP UNDERVISNINGSMINISTERIETS TVÆRGÅENDE UDVIKLINGSPULJE Håndbog for undervisere på korte praksisnære AMU-kurser

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Uddybning af begreber der anvendes i håndbogen Praksisnær kompetenceudvikling Didaktik Transformation Korte praksisnære uddannelser Udfordringer på korte praksisnære AMU-kurser Anvendelse af Viskvalitet Anvendelse af didaktiske modeller Anvendelse af Syvkantsmodellens elementer Rammefaktorer Mål Indhold Forudsætninger Arbejdsformer/læringsrum Tegn Evaluering Litteraturliste Faktabokse til print Håndbog for undervisere på korte praksisnære AMU-kurser Denne håndbog er udviklet med støtte fra Undervisningsministeriets tværgående Udvilklingspulje (TUP) Håndbogen er forfattet af Dora Troelsgaard SOSU-STV og Hanne Thorvardarson CVU Midt-Vest i samarbejde med erfarne AMU-undervisere. Det har været vores ambition at udvikle en håndbog, der kan støtte nye AMUundervisere og være til inspiration for erfarne AMU-undervisere inden for alle brancheområder. HÅNDBOG FOR UNDERVISERE PÅ KORTE PRAKSISNÆRE AMU-KURSER

3 1. Indledning Med denne håndbog ønsker vi at give underviserne på de korte praksisnære AMUuddannelser pædagogiske redskaber og didaktiske modeller, som kan anvendes målrettet i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Vi berører de specifikke pædagogiske krav og udfordringer, som undervisere har, når de underviser og vejleder på praksisnære korte AMU-uddannelser. Udgangspunktet for håndbogen er overvejende kurser af teoretisk tilsnit. Store dele af håndbogen vil dog kunne anvendes af undervisere på mere praktisk orienterede kurser. Vi håber materialet er brugbart især for nye, men også for erfarne AMU-undervisere i tilrettelæggelsen af kommende kurser. Dette materiale om didaktik på AMU-uddannelser af én til fem dages varighed er udarbejdet af projektlederne Dora Troelsgaard og Hanne Thorvardarson med sparring fra AMU-undervisere fra Social- og Sundhedsskolen i Skive, Thisted, Viborg og CVU Midt-Vest. Inspiration til indhold og struktur på materialet er fremkommet ved interviews af 12 AMU-undervisere fra fire forskellige uddannelsesinstitutioner. Håndbogen er i foråret 2007 evalueret af 15 AMU-undervisere, der repræsenterer EUC-Midt, NVH-Thisted, PUC-Thisted og SOSU-Skive, hvorefter deres synspunkter og respons på indhold, struktur og layout er indarbejdet i materialet. HÅNDBOG FOR UNDERVISERE 3 PÅ KORTE PRAKSISNÆRE AMU-KURSER

4 2. Uddybning af begreber der anvendes i håndbogen Dette materiale bruger en række begreber som er centrale at afklare for at forstå den tænkning, der ligger til grund for håndbogens indhold. Det drejer sig om disse begreber: Praksisnær kompetenceudvikling Didaktik Transformation Korte praksisnære uddannelser 2.1 Praksisnær kompetenceudvikling En præcis definition af begrebet praksisnær kompetenceudvikling er vanskelig at finde. Til gengæld kan der opstilles mange overvejelser over, hvorfor det er vigtigt at bygge bro mellem arbejdsplads og uddannelsessted, og hvilken betydning det har for kursistens udbytte af undervisningen. Vigtige kriterier må være: at kursisten oplever en nærhed til praksis at kursisten efter endt kursus vil være i stand til at overføre og anvende viden fra kurset til daglige arbejdsmæssige situationer (transformation) at læring sker i tilknytning til udførelsen af konkrete arbejdsopgaver at kompetenceudviklingen understøtter den læring, der allerede foregår i arbejdet. Derfor er der lagt vægt på et tæt samspil mellem kursisternes praksis, undervisernes viden om praksis og den læring, der sker gennem kombinationen af disse forhold. Uanset hvordan man vælger at definere praksisnær kompetenceudvikling, stiller det store krav til såvel virksomheder som undervisningsinstitutioner. Praksisnær kompetenceudvikling handler om, at kursisterne bliver i stand til at kunne håndtere og handle på nye og uventede krav i praksis. Virksomhederne skal indgå som aktive samarbejdspartnere i behovsafklaring og implementering af medarbejdernes nyerhvervede kompetencer i hverdagen. Det er en stor udfordring til uddannelsesinstitutionerne at vurdere hvilken type kvalificering der sker på en given virksomhed, og herudfra foreslå aktiviteter, der giver den bedste læringsmæssige effekt. Undervisernes kvalifikationer er en af nøglefaktorerne i den praksisnære kompetenceudvikling. I endnu højere grad end tidligere skal underviserne kunne facilitere lære- og udviklingsprocesser med udgangspunkt i praksis. De skal ud på virksomhederne og få indblik i arbejdsgange, opgaver, kulturer m.v., og de skal kunne organisere læreprocesser uden for vante rammer i uddannelsesinstitutionens undervisningslokaler. 1 Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser, s HÅNDBOG FOR UNDERVISERE 4 PÅ KORTE PRAKSISNÆRE AMU-KURSER

5 2.2 Didaktik Didaktik kommer af det græske didaktike techne, som betyder undervisningskunst. Begrebet defineres som Praktisk-teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning og læring. Det kan også udtrykkes som overvejelser over undervisningens: Hvad gør jeg? Hvorfor gør jeg som jeg gør? Hvordan vil jeg gøre det? I håndbogen tænkes didaktikbegrebet i en snæver betydning som overvejelser over undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Vi tager udgangspunkt i en konstruktivistisk læringstilgang, hvilket vil sige, at vi betragter læring som en cirkulær og gensidig proces, hvor undervisere, kursister, mål, indhold, rammer og arbejdsformer har betydning for læringsudbyttet. 2.3 Transformation Med begrebet transformation tænkes på en treklang mellem kursistens praktiske hverdag, den læring der foregår på kurset og de teoretiske begreber kursisterne stifter bekendtskab med. Når denne transformation lykkes vil teorien være koblet til kursistens praktiske hverdag på en ny og brugbar måde, hvor implementeringen allerede starter i forbindelse med et AMU-kursus. Således siger en AMU-underviser i interviewet: Det skal være genkendeligt. Man skal vide hvad der rører sig i praksis, man kan sagtens folde det ud teoretisk, så de kan se tænke hvordan de kan bruge det når de kommer hjem Håndbogens indhold er også inspireret af Knud Illeris s betragtninger om praksisnærhed og transferbegrebet 3 (i denne håndbog anvendes ordet transformation): De kortuddannede har ofte dårlige uddannelseserfaringer og foretrækker derfor i forbindelse med læring at der tages udgangspunkt i arbejdet og deres arbejdserfaringer. De vil typisk gerne udvikle deres forståelse for det arbejde de kender til og lære mere, men de skal hele tiden kunne se forbindelsen til arbejdet. Undervisningen på skole eller kursus må ikke løsrive sig fra arbejdserfaringerne. Så bliver det til skolelæring, og så er der mange der meget hurtigt står af Hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så den styrker deltagernes mulighed for transformation? Ifølge Illeris og samarbejdspartnere er det især transformation af den teoretiske undervisning der volder kursisterne vanskeligheder. Hilde Hiim og Else Hippe. En studiebog i didaktik, 1. udgave - [Kbh.]: Gyldendal, 2004, side Knud Illeris & samarbejdspartnere: Læring i arbejdslivet, Learning Lab Denmark, Roskilde Universitetsforlag, 2004, s HÅNDBOG FOR UNDERVISERE 5 PÅ KORTE PRAKSISNÆRE AMU-KURSER

6 Vigtige forudsætninger for transformation er derfor: forståelse sammenhæng motivation kursisternes eget arbejde med at give eksempler fra praksis i forhold til undervisningen støtte. Forståelse Forståelse viser sig f.eks. ved, at man kan forklare det man har lært til andre. At kursisten gør det lærte til sit eget. Kan kursisten det, er der et grundlag for at kunne anvende det lærte i forskellige sammenhænge. Sammenhæng En sammenhæng i kursistens bevidsthed mellem det, der foregår i undervisningen og den daglige praksis. Illeris og samarbejdspartnere påpeger vigtigheden af ikke kun at tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov, men også i kursistens måde at skabe forståelse på. Kursisternes arbejde med eksemplificering En almindelig anerkendt måde at styrke kursisternes evne til at skabe sammenhæng på, er ved at inddrage eksempler fra praksis i undervisningen. En AMU-underviser udtrykker det sådan i interviewet: Inddragelse af praksiseksempler fra hverdagen er vældig vigtig, så kan de (kursisterne) pludselig se hvad de skal bruge det (teorien) til Denne kobling af teorier til konkrete eksempler og omvendt af eksempler til teorier kræver ifølge Illeris & samarbejdspartnere et abstraktionsniveau, der ikke altid vil være til stede hos kursisten. Det er derfor vigtigt for transformationsværdien, og kursistens forståelse og oplevelse af sammenhæng, at kursisterne selv arbejder med at eksemplificere den teoretiske viden. Motivation Motivation er ifølge Illeris og samarbejdspartnere af central betydning for transformation. Der skal være en interesse for at anvende det lærte i praksis. Hvis kursisten oplever at få et personligt udbytte ved at anvende det man har lært fremmer det også transformations-muligheden. Det kan f.eks være i form af avancement eller andre fordele i forbindelse med arbejdet. HÅNDBOG FOR UNDERVISERE 6 PÅ KORTE PRAKSISNÆRE AMU-KURSER

7 Støtte Ifølge Illeris og samarbejdspartnere fremmer det transformations-muligheden, hvis der er en person, f.eks. en mester eller en værkfører på arbejdspladsen, der støtter den lærende og interesserer sig for, hvordan han eller hun kan komme til at arbejde med det, der er relevant for læringsforløbet. Kolleger, der er positive over for uddannelse og kender til, hvad der foregår i undervisningsforløbet, kan ligeledes fremme transformations-muligheden se faktaboks. Transformation sker ikke bare af sig selv, men i et samspil mellem undervisere, kursister, kolleger, virksomhed og ledelse. Eksempler på tiltag der kan fremme transformationsmuligheden Kursisterne beskriver, hvad de har lært i grupper eller på klassen Der indlægges tid til kursistens daglige overvejelser over personligt udbytte og hvad det lærte kan bruges til i kursistens praksis Kursistens eksempler fra praksis bruges som grundlag for de teoretiske oplæg Det teoretiske indhold og metoder tager udgangspunkt i det, kursisterne er optaget af Kursisterne får lejlighed til at afprøve formidling af udbytte og tanker om implementering i praksis Arbejdspladsen interesserer sig for og inddrager kursistens erfaringer efter kurset. 2.4 Korte praksisnære uddannelser Forstås her som forløb, der har en varighed mellem én til fem dage. Kursusdagene kan afvikles i umiddelbar tilknytning til hinanden eller som et splitkursus, hvor kursisterne skiftevis er på kursus og arbejder i praksis. HÅNDBOG FOR UNDERVISERE 7 PÅ KORTE PRAKSISNÆRE AMU-KURSER

8 3. Udfordringer på korte praksisnære AMU-kurser Alle AMU-kurserne har uddannelsesmål, der er godkendte af Undervisningsministeriet. For at sikre, at kursisterne når de tilsigtede mål og kompetencer, er det nødvendigt, at de implicerede parter er informerede om målene og i fællesskab arbejder frem mod disse. I AMU-systemet er det en udfordring for undervisere at fremme transformationen ved at sikre, at det teoretiske og det praktiske udbytte kobles i kursistens bevidsthed som brugbar viden i forhold til den enkelte kursists aktuelle hverdag. På korte praksisnære uddannelsesforløb har man som underviser meget kort tid til at skabe et konstruktivt samspil mellem kursisterne og mødet med læringsmiljøet i forhold til de længerevarende kurser. Således siger AMU-undervisere i interview om udfordringen: Den første halve time er meget vigtigt på et hold på de helt korte forløb Der er stor forskel på at være underviser på de korte forløb og de lange man er meget på som underviser både fagligt og personligt i andre job kan man godt gemme sig lidt, hvis der er en dag man har det halvskidt det kan man absolut ikke her Som underviser på især de korte kurser kan udfordringen være stor, idet kursisternes krav om effektivitet og fagligt udbytte skal indfries på kort tid. Det er væsentligt, at kursisterne oplever underviseren som fagligt troværdig, og dermed som en person, de kan identificere sig med inden for faget. Det er en fordel, hvis underviseren har et grundigt kendskab til kursisternes praksis. Men dette er dog ikke et ultimativt krav. Den faglige troværdighed kan også opstå, når underviseren udviser respekt for og anerkendelse af kursisternes praksis. Ligeledes når underviseren formår at fange kursisternes interesse ved at inddrage deres viden og erfaringer i undervisningen, og kan indgå i en refleksiv dialog med kursisterne på baggrund af sin teoretiske viden. Har kursisten ikke selv haft indflydelse på valg af kursus, kan der i nogle tilfælde være en vis modstand mod deltagelse i kurset. Underviseren kan her imødegå modstanden ved at være imødekommende og forstående til en vis grænse. For at sikre de bedst mulige vilkår for kursister og undervisere på de korte kurser, er det særligt vigtigt, at planlægning, rammer og undervisningsmateriale er af høj standard, så koncentrationen kan samle sig om kursisternes læreproces. Er man som underviser vant til længerevarende kurser, kan det være en udfordring på de korte kurser at skulle slække på krav til sig selv om, at man f.eks. skal kunne gå i dybden med emnerne, eller kende kursisternes navne. HÅNDBOG FOR UNDERVISERE 8 PÅ KORTE PRAKSISNÆRE AMU-KURSER

9 4. Anvendelse af Viskvalitet I AMU-kurserne er det et krav, at der arbejdes systematisk med kvalitetsudvikling, hvilket fremgår af Kvik-guide til Viskvalitet 4, der er AMU-uddannelsernes evalueringssystem. Kvalitetsarbejdet vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne kan tage udgangspunkt i kvalitetscirklen, som er Undervisningsministeriets anbefalede model for arbejdet med kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne. Her er det centralt, at alle aktiviteter og arbejdsprocesser tænkes ind i forhold til fire faser: Kvalitetscirklen Plan/strategi: Beskrivelse af mål og midler Opfølgning i forhold til. strategi/planer: Ændringsforslag Indsats: Udførelse/ implementering af planer Evaluering:. Måling og resultatvurdering Kilde: Kvik-guide til Viskvalitet. Side 12. Undervisningsministeriet. Kvalitetsudviklingen fremmes ved at gå hele cirklen rundt og bruge den dokumentation, der samles op, til vurdering, revurdering og dialog om de fastsatte mål og planer. 4 HÅNDBOG FOR UNDERVISERE 9 PÅ KORTE PRAKSISNÆRE AMU-KURSER

10 5. Anvendelse af didaktiske modeller I det pædagogiske arbejde kan en didaktisk model være hensigtsmæssig som værktøj bl.a. til styring af de pædagogiske diskussioner og til opnåelse af fælles beslutninger, der kan omsættes, diskuteres og omformuleres løbende. Desuden er en didaktisk model et arbejdsredskab, der kan anvendes til at analysere og tænke didaktisk. Ved hjælp af modellen kan man afklare forudsætninger, muligheder og begrænsninger af såvel teoretisk som praktisk art for undervisning og læring. Ved anvendelsen af en didaktisk model kan man som underviser reflektere over kursisternes forskellige læringsforudsætninger, set i forhold til undervisningens varierede læringsformer. Vi har valgt at lade os inspirere af syvkantsmodellen og den didaktologiske model 5. Syvkantsmodellen består af syv elementer, der indbyrdes er sammenhængende illustreret ved forbindelsesstregerne. Når de syv elementer er udfyldt og overvejet, er didaktikkens hvad, hvorfor og hvordan besvaret. Arbejdet med at udfylde og overveje elementerne kan begynde, hvor man ønsker det. Den didaktologiske model supplerer Syvkantsmodellen med overvejelser over forskellige læringsrum: installerende, kommunikerende og studerende læring samt anvendelse af medier. I det følgende uddybes anvendelsen af disse modeller yderligere: Syvkantsmodellen Den didaktologiske model Indhold Mål Rammefaktorer Kommunikerende læring Tegn Kursisternes og undervisernes forudsætninger medier Evaluering Arbejdsformer Læringsrum Studerende læring Installerende læring 5 Lektor Henning Linderoth: 10

11 5.1 Anvendelse af Syvkantsmodellens elementer RAMMEFAKTORER Underviseren samarbejder med administrationen om, hvem der gør hvad i forhold til de praktiske rammer se faktaboks. For at leve op til AMU-målene og sikre det størst mulige kursistudbytte kan man som underviser med fordel afstemme forventninger mellem rekvirent og AMU-udbyder ved fx at sende AMU-målene ud, holde møde mellem rekvirenten og underviseren og udfærdige en skriftlig aftale. Kursets første dag er af grundlæggende betydning for kursets videre forløb i forhold til læring, samarbejde og kursisternes oplevelse af at være velkomne. Tjek indholdet i aftalen med rekvirenten. Antal deltagere deltagerliste Information til kursister bekræftelse, AMU-mål, forberedelse, tid og sted, parkeringsforhold, litteratur, cases, praksisnær problemstilling m.m. Forplejning Kursusopbygning Skemalægning Undervisningsplan Kursusmapper med navneskilt, kursusmaterialer Reservering af (fag)lokaler og AVmidler Indretning af lokaler. Modtagelsen har derfor stor betydning. Underviseren kan overveje velkomsten for den enkelte kursist og for holdet som helhed. For eksempel: Giver jeg hånd? Er der opsat velkomst ved indgangen? Skriver jeg velkommen på tavlen? Starter jeg med en sang? Skal der være musik? Skal der dannes grupper på forhånd? Hvordan skal lokalet være indrettet? Hvilke praktiske oplysninger er væsentlige? Underviseren tager stilling til indhold i introduktionen se faktaboks. Tjekpunkter ved introduktionen Kriterier for bedømmelse og uddannelsesbevis Revision af deltagerliste Gruppedannelse Telefonliste/mailliste Fællestransport Spørgsmål til det udsendte materiale Pauser Forplejning Gennemgang af kursusmapper Brug af navneskilte Gennemgang af skema Gennemgang af undervisningsplan Tavshedspligt Hvor er toiletterne Kantineforhold Dokumentation for fremmøde Mobiltelefonpolitik. 11

12 5.1.2 MÅL For at underviseren har de aktuelle AMU-mål, er det vigtigt, at underviseren opdaterer sig på eller hos AMU-udbyderens eget efteruddannelsesudvalg f.eks. For at sikre overensstemmelse mellem forventninger og AMU-mål er det afgørende, at underviseren afstemmer disse hos involverede parter fx kursister, ledere, kolleger m.fl. AMU-målene er et udtryk for handlekomptencer, som kursisterne på en meningsfuld måde skal erhverve sig ved en kobling mellem indholdet i undervisningen og kursisternes egen praksis eller jobfunktion. Underviseren kan relatere målene til de forhold og forventninger, der kommer frem under præsentationen. AMU-mål kan eksemplificeres med kursisternes praksis for at fremme mening i forhold til kursisterne. Man kan aktivere kursisterne ved at lade dem læse målene op på skift og inddrage deres egne eksempler og problemstillinger i forhold til de enkelte mål INDHOLD For at underviseren kan leve op til de forpligtelser, der er forbundet ved at være AMU-udbyder, skal målene være udgangspunkt for planlægning af indholdet. Underviseren kan notere stikord under præsentationen. Det kan være udtrykte forventninger, ressourcer, problemstillinger. Dette kan bruges som huskeliste for nødvendige justeringer af det planlagte indhold og metoder koblet til AMU-målene. Hvis der er flere undervisere på holdet, formidles stikordene til de øvrige undervisere på holdet, så kursisterne oplever sammenhæng i forløbet. Indholdet relateres således til kursisternes forventninger og forudsætninger. 12

13 5.1.4 FORUDSÆTNINGER Kursister For at imødekomme kursisternes forudsætninger kan underviseren indhente oplysninger. F.eks. om deres teoretiske, praktiske og relevante personlige forudsætninger. Dette kan inddrages i underviserens planlægning. Disse oplysninger kan indhentes på forskellig måde, f.eks. ved at underviseren starter præsentation af sig selv ud fra de samme spørgsmål, som kursisterne skal bruge. Kursisterne kan kort interviewe og efterfølgende præsentere hinanden. Underviseren kan også tage kontakt til den type arbejdsplads, som kursisterne kommer fra og forhøre sig om, hvad man generelt er optaget af dér. Hvorfor er kursisterne netop på dette kursus? Hvilken arbejdsplads kommer kursisterne fra? Er der flere fra samme arbejdsplads? Hvilken betydning kan det have for undervisningsmiljøet? Eventuelt tilbud om læse-/stavehjælp Kursisternes uddannelsesmæssige baggrund? Kursisternes relevante arbejdsmæssige erfaringer? Kursisternes interesser inden for området? Hvad er kursisterne lige nu optaget af på deres arbejde? Kursisternes forventninger til dette kursus? Hvad har du særlig lyst til at vide mere om? Er der noget, du er betænkelig ved eller nervøs for? Hvad vil du gerne have ud af kurset? Det praksisnære er derved i fokus fra start, og underviseren kan få yderligere indblik i kursisternes forudsætninger. Underviseren kan stille få uddybende spørgsmål og kommentarer til kursisternes præsentation for at koble forudsætninger og forventninger til AMU-mål og indhold. Hvis der er tale om samme kursusforløb for mange medarbejdere på en bestemt arbejdsplads, kan det være hensigtsmæssigt, af hensyn til transformation af undervisningen, at der er et samspil mellem arbejdsplads, AMU-udbyder og nuværende og kommende kursister. F.eks. i form af en planlagt erfaringsopsamling og videregivelse af de hjemvendte kursisters viden. 13

14 Undervisere Undervisere på de korte AMU-uddannelser har kontakter til mange mennesker inden for kort tid. Derfor er underviserens egne forudsætninger i høj grad i spil, og samspillet mellem underviser og kursister er af afgørende betydning for læringsudbytte og kursisternes oplevelse af succes. Hvis rollen som AMU-underviser er ny for dig, kan en mentorordning med en mere erfaren underviser være en støtte. Spørgsmål som underviseren kan overveje i forhold underviserrollen i de korte praksisnære AMU-uddannelser. Se faktaboks Underviserrollen omfatter også at tage ansvaret for planlægning af læreprocessen ud fra rammer, mål, indhold og forudsætninger. Hvordan sikrer du dig kendskab til kursisternes praksis? Hvordan viser du respekt for og anerkendelse af kursisterne? Hvordan vil du udfordre kursisterne på deres viden, holdninger og handlinger? Hvor omstillingsparat vil du være i forhold til kursisternes ønsker og behov? Hvordan vil du imødekomme det at skulle indgå i mange og korte relationer med kursisterne? Hvordan fremmer du deltagernes oplevelse af succes Hvordan tager du hånd om lederrollen i forhold til kurset? Hvordan vil du koordinere og udveksle oplysninger med øvrige lærere? Hvilke opgaver kan du med fordel uddelegere til dine samarbejdspartnere? Hvordan fremmer du en god omgangstone på kurset? ARBEJDSFORMER/LÆRINGSRUM På kurser, hvor der ikke naturligt er bevægelse i forbindelse med undervisningen, kan underviseren inddrage kroppen ved at koble praktiske øvelser til teorien 6 og ved at indlægge pausegymnastik tilpasset målgruppen 7. På andre mindre teoretiske kurser hvor kroppen bruges, bør der undervises i ergonomi. Mange kursister har et fysisk krævende arbejde til dagligt. Derfor er det særlig betydningsfuldt at inddrage praktiske øvelser i undervisningen for at fremme koncentration og for at stimulere alle sanser og dermed flere forskellige måder at lære på (visuel, auditiv, kinæstetisk). Det praksisnære element fremmes ved at skabe plads til erfaringsudveksling indlagt i små pauser og ved valg af metode f.eks. ved at veksle mellem tavleundervisning, dialog på hele holdet og i grupper. Der kan tages udgangspunkt i kursisterfaringer ved løbende at justere arbejdsform, læringsrum og medier i forhold til kursisternes forudsætninger og de behov, som opstår undervejs. Underviseren kan udfordre kursisterne ved at stille spørgsmål ud fra situationer der opstår i undervisningen, og inddrage praksiseksempler fra hverdagen, så kursisterne kan se, hvad de skal bruge teorien til. 6 Kirsten Kaya Roessler: Krop & læring, Klim eller 14

15 Under læreprocessen hører arbejdsform, læringsrum og medie. Arbejdsform Her kan underviseren gøre sig overvejelser om forskellige arbejdsformer, der fremmer kursisternes læringsudbytte. Læringsrum Her kan underviseren gøre sig overvejelser over sin strukturering af kursisternes arbejdsform, her kaldet læringsrum. Vi anvender her de tre begreber fra den didaktologiske model, som er relevante for læringssituationen: 1. Den installerende læring, hvor underviseren er den styrende. Det er eksempelvis foredrag og klasseundervisning. 2. Den kommunikerende læring, hvor læringssituationen struktureret som dialog mellem underviser og kursister. Arbejdsform Hvor stor en del af arbejdsformen kan med fordel være individuelt arbejde? Hvor stor en del af arbejdsformen kan med fordel være gruppearbejde? Hvor stor en del af arbejdsformen kan med fordel foregå som dialog på holdet? Hvornår og hvordan kan der skabes plads til erfaringsudveksling? Læringsrum Hvornår vil du anvende installerende læring (læringsrum 1)? Hvornår vil du anvende kommunikerende læring (læringsrum 2)? Hvornår vil du anvende studerendelæring (læringsrum 3)? Medier Hvornår er tavleundervisning en fordel? Hvornår vil du inddrage video eller IT? (PowerPoint, tekstbehandling m.m.) 3. Den studerende læring, hvor kursisten er den styrende i læringssituationen, f.eks. i projektarbejde. Medie Her kan underviseren gøre sig overvejelser om anvendelsen af henholdsvis visuel, auditiv eller kinæstetisk undervisning og brug af medier til formidling af undervisning se faktaboks. 15

16 5.1.6 TEGN For at underviseren kan være opmærksom på kursisternes reaktioner, måder at handle på og adfærd, er det en fordel, at underviseren på forhånd definerer forventede tegn. Det kan være tegn relateret til rammer, mål, indhold, forudsætninger, læreproces og evaluering. Underviserne kan også blive opmærksomme på andre tegn, som ikke var tydelige i planlægningsfasen, men som fremstår i processen, og nødvendiggør en justering af det planlagte for at fremme læreprocessen. Tegn på kurset: Hvad og hvor meget siger kursisterne på holdet? Er alle med i dialogen? Kursisternes nonverbale udtryk? Hvordan er stemningen i klassen? Hvordan fungerer grupperne? Er alle inddraget og aktive? Hvordan ser du at alle er med? Hvordan engagerer du de ikke motiverede Hvad skal der til for at du vil justere i det planlagte indhold Hvornår justerer du i de planlagte metoder? Hvordan inddrager du kursisterne i nødvendige ændringer? M.m. Opmærksomhed på tegn hos kursisterne gør det lettere for underviseren løbende at koordinere og justere undervisningen i forhold til kursisternes reaktioner på f.eks. konfliktløsning, udtryksformer, justering af krav til proces og produkt. De tegn, som viser sig, danner baggrund for evalueringen se faktaboks EVALUERING For at underviserne indbyrdes kan koordinere undervisningen, kan den enkelte underviser evaluere sin egen undervisning løbende og videregive relevante refleksioner til de øvrige undervisere med henblik på justering af indhold og metode se faktabox. Underviseren kan også opfordre den enkelte kursist til løbende at evaluere udbytte af den enkelte kursusdag og indholdets relevans i forhold til deres daglige arbejde. Det kan være skriftligt, men også (af hensyn til kursisternes forudsætninger) være i form af stikord, som grundlag for en mundtlig evaluering se eksempler i faktaboks. Forslag til spørgsmål for underviseren Er kursisterne engagerede? Skal der justeres i struktur, indhold og metode? Er der information, der skal videregives til andre undervisere? Forslag til spørgsmål til kursister Hvad har du lært i dag? Hvordan kan du bruge det lærte i praksis? Hvem kan støtte dig i at omsætte det lærte til praksis? Nævn mindst to eksempler på noget du har fået ud af kurset, fagligt og /eller personligt, som du kan bruge i praksis? Hvad var det, der gjorde at du især fik noget ud af de nævnte eksempler? Har du forslag eller ønsker til ændringer? Logbog kan være et godt arbejdsredskab til udvikling af eftertanke (refleksion). Der kan arbejdes med forskellige former for logbogsskrivning. F.eks. 16

17 Tænkeskrivning, hvor processen er vigtigst. Her skriver kursisterne for at tænke og lære. De skriver spontant og uformelt for sig selv, og bruger deres eget personlige sprog. Det kan være tekst, brainstorm, tegninger, stikord m.m. Præsentationsskrivning, hvor produktet er vigtigst. Her skriver kursisterne en af dem bearbejdet tekst i et mere officielt sprog for at formidle, så det forstås af andre 8. Daglig evaluering kan være med til at fremme refleksion og dermed bevidsthed om egen læreproces og muligheden for at omsætte teorien til egen praksis (transformation). Specielt ved splitkurser kan det hjælpe kursisterne med at huske de enkelte kursusdage fra hinanden. Ved afslutning af det enkelte kursus er underviseren forpligtiget til bruge AMU-systemets evalueringsredskab Viskvalitet. Underviseren kan supplere spørgsmålene i Viskvalitet med yderligere spørgsmål, der kan uddybe tilfredshedsmålingen. Som introduktion til evalueringen kan underviseren repetere de formelle AMU-mål relateret til kursets afvikling. Det har stor betydning for kursistens forståelse af spørgsmålene i evalueringsskemaet. Samtidig er det vigtigt at opfordre kursisterne til at uddybe deres tilfredshedsmåling med egne ord i tekstboksene. For at få mest muligt frem i evalueringen er det vigtigt, at underviseren er opmærksom på, om den enkelte kursist har behov for støtte til den praktiske udførelse af evalueringen, såvel elektronisk som sprogligt. Evalueringen kan med fordel foregå elektronisk, fordi det giver underviseren mulighed for umiddelbart at se en samlet oversigt over tekstbesvarelser og tilfredshedsgraden i procent. Dette kan være udgangspunkt for en supplerende mundtlig evaluering, hvor det er muligt at uddybe kursisternes tilfredshedsgrad. Derved har underviseren evalueringsresultater, der kan danne grundlag for udvikling af efterfølgende kurser både i forhold til indhold, metode og underviserens forudsætninger. Kilde: Olga Dysthe: Det flerstemmige klasserum. Klim 1997; Thorlaug Løkensgaard Hoel: Skrive og samtale, Klim

18 Litteraturliste Bodil Kampp: Et didaktisk faghæfte om evaluering i litteraturundervisning til kollegial dialog, Danmarks Underviserhøjskole, København Dansk firmaidræt: Familie- og Forbrugerministeriet: Pædagogiske læreplaner i dagtilbud undervisningsmateriale, 2006 Henning Linderoth: Hilde Hiim og Else Hippe: En studiebog i didaktik 1. udgave, Gyldendal, København 2004 Hilde Hiim og Else Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling, Gyldendal, København Kirsten Kaya Roessler: Krop & læring, Klim Knud Illeris & samarbejdspartnere: Læring i arbejdslivet, Learning Lab Denmark, Roskilde Universitetsforlag, 2004 Morten Zacho: Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr : Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser Undervisningsministeriet: 18

19 Faktabokse til print Kan printes og bruges som afkrydsningsskemaer Rammefaktorer: Tjek om der er en skriftlig kontrakt ved rekvirerede forløb Antal deltagere deltagerliste Information til kursister bekræftelse, AMU-mål, forberedelse, tid og sted, parkeringsforhold, litteratur, cases, praksisnær problemstilling, m.m. Forplejning Kursusopbygning Skemalægning Undervisningsplan Kursusmapper med navneskilt, kursusmaterialer Reservering af (fag)lokaler og av-midler Indretning af lokaler Introduktionen: Revision af deltagerliste Gruppedannelse Telefonliste Fællestransport Spørgsmål til det udsendte materiale Pauser Forplejning Gennemgang af kursusmapper Brug af navneskilte Gennemgang af skema Gennemgang af undervisningsplan Tavshedspligt Hvor er toiletterne Kantineforhold Dokumentation for fremmøde Mobiltelefonpolitik 19

20 Kursisternes forudsætninger: Hvorfor er kursisterne netop på dette kursus? Hvilken arbejdsplads kommer kursisterne fra? Er der flere fra samme arbejdsplads? Hvilken betydning kan det have for undervisningsmiljøet? Eventuelt tilbudnom læse-/stavehjælp Kursisternes uddannelsesmæssige baggrund? Kursisternes arbejdsmæssige erfaring? Kursisternes interesser inden for området? Hvad er kursisterne lige nu optaget af på deres arbejde? Kursisternes forventninger til dette kursus? Hvad har du særlig lyst til at vide mere om? Er der noget, du er betænkelig ved/nervøs for? Hvad vil du gerne have ud af kurset? Dine forudsætninger: Hvordan sikrer du dig kendskab til kursisternes praksis? Hvordan viser du respekt for og anerkendelse af kursisterne? Hvordan vil du udfordre kursisterne på deres viden, holdninger og handlinger? Hvor omstillingsparat vil du være i forhold til kursisternes ønsker og behov? Hvordan vil du imødekomme det at skulle indgå i mange og korte relationer med kursisterne? Hvordan fremmer du deltagernes oplevelse af succes Hvordan tager du hånd om lederrollen i forhold til kurset? Hvordan vil du koordinere og udveksle oplysninger med øvrige lærere? Hvilke opgaver kan du med fordel uddelegere til dine samarbejdspartnere? Hvordan fremmer du en god omgangstone på kurset? 20

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Regional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU

Regional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU Regional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU Region Sjælland 26. September 2006 på Social- og Sundhedsskolen i Greve Oplæg ved Lene Dahlgaard, Tidligere leder af kursus- og udviklingsafdelingen

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Praksisnær undervisning i teknisk design

Praksisnær undervisning i teknisk design Praksisnær undervisning i teknisk design Transformation mellem arbejde og uddannelse - didaktiske overvejelser og ideer Udarbejdet for Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg og Undervisningsministeriet

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke A. FORMÅL Formålet er først og fremmest, at opkvalificere et antal fungerende flugtskydningsinstruktører, så de kan udøve praktisk instruktion i haglskydning.

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE. Håndbog til faglærere Februar 2014

UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE. Håndbog til faglærere Februar 2014 01 UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE Håndbog til faglærere Februar 2014 02 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN:

Læs mere

WECADEMY. Forpligtende fællesskaber

WECADEMY. Forpligtende fællesskaber WECADEMY Forpligtende fællesskaber Copyright 2015 WECADEMY Digital læring/webinar Hvad er fordelene? Fleksibilitet læring på tværs af tid og sted Erfaringsudveksling mellem personer og grupper der ikke

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet 40598 Udviklet af: Annette Langdahl Århus Social- og sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus December 2008 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere