Pædagogisk introduktion
|
|
- Harald Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sven Erik Bruun Motiverende, fagmetodisk forord til funktionsgrammatikken og lærebogssystemet Unterwegs - en anderledes indfaldsvinkel til tysk den, der udfører handlingen gør/er/har noget Kasuscirklen udtrykker enhver handling eller tilstand genstanden for handlingen den, der tilføres noget nyder godt ± den, som handlingen rettes mod Pædagogisk introduktion
2 Når vi bruger vort modersmål, taler vi ud fra en følelse, udviklet gennem barndommen og ungdommen - ikke som den fremmedsprogedes tillæring af et sprog: på basis af et grammatisk ratio. I et organisk udviklingsforløb er det min hensigt at fremstille grundelementerne i det tyske sprog på en let forståelig, optisk synlig måde. Ved hjælp af en funktionsgrammatik ønsker jeg at udvikle et redskab, som er umiddelbart håndterligt i den mundtlige kommunikation og som skaber adgang til den følelse for sproget, som den indfødt talende har fået gennem opvæksten. Sven Erik Bruun 1
3 Motivationsstimulerende tyskundervisning Funktionsgrammatik - en anderledes indfaldsvinkel til tysk I denne fremstilling af funktionsgrammatikken sættes fokus på samspillet mellem handlingen og de tilknyttede navneord med et basalt udkig til forholdsordene. Med andre ord: KASUS er nøgleordet. Målet er at opbygge en betydningsfornemmelse omkring kasusmærket (den bestemte artikels slutbogstav) og dets signalværdi i udsagnet. Funktionsgrammatikken er tænkt som et alternativ til traditionel grammatisk tankegang. Netop i indgangsfasen til sproget tysk er det af afgørende betydning, at man får et velfungerende redskab til hurtigt at kunne udtrykke korte, klare sætninger. Via optiske hjælpemidler (kasuscirklen og kasuskabalen) etableres en direkte fornemmelse for de forståelsesmæssige dimensioner i et kasussprog som tysk. Tilsvarende har vi ikke behov for i dansk, som strukturelt er et rækkefølgesprog på linje med de øvrige skandinaviske sprog og med engelsk. Derfor er kasustanken ny for os og så meget desto vigtigere at få en sikker fornemmelse for. Lærebogen Unterwegs im Wirtschaftsleben er udviklet som et indføringskursus, der strækker sig over et kursusforløb på 2-3 måneder med 3-4 lektioners ugentlig undervisning. Eller det gennemføres som intensive kursusmoduler. En tredje mulighed er at opdele materialet i to eller tre sektioner, som over tid bearbejdes sideløbende med andet stof. Målgrupper: Handelsskolen/ungdomsuddannelserne og voksenundervisningen. Mål: Hurtigt at skabe et overblik over grundstrukturen i tysk ved hjælp af et optisk billede af sætningsstrukturen. Det er alment hørt, at gymnasieskolens og handelsskolens lærere beklager sig over de studerendes grammatikfærdigheder, når de begynder tyskundervisningen på ungdomsuddannelserne. Ofte tilrettelægges specialforløb/kurser i grammatik med henblik på tyskundervisningen. Her, såvel som i den almene tyskundervisning på handelsskolens uddannelser, passer Unterwegs im Wirtschaftsleben optimalt ind i strukturen. Ved hjælp af de supplerende tekster og øvelser + vikarøvelserne belyses en bredere vifte af dagligdagens kultur i det tyske samfund. Disse emner kan yderligere understøttes af informativ søgning på internettet. Øvebogen Unterwegs im Wirtschaftsleben kan stå alene, men konceptet optimeres ved at bygge på samspillet mellem flere medier i undervisningen. Papirversionen Unterwegs im Wirtschaftsleben er en arbejdsbog for den studerende. Heri er de sproglige grafer og introduktioner fra Funktionsgrammatikken integreret i kortfattet form. Når undervisningssystemet er fuldt udviklet kan læreren/instruktøren/den studerende fra hjemmesiden downloade/udskrive: Funktionsgrammatikken i sin helhed eller udsøgte dele deraf (pdf format) 2
4 Kasuscirkler og ordkort med verber og substantiver til træning af ordforråd og sætningsstruktur (tekst 1-4) Oversigtsark Spørgsmål/svar til hovedteksterne (tekst 1-8) Stikord til referat (tekst 1-8) Oplæg til rollespil (tekst 5-8) Supplerende øvelser og opgaver VIKAR øvelser - eller opgaver til timer uden lærer PowerPoint præsentationer til introduktion af sproglige emner Lydfiler med hovedteksterne til lyttetræning og udtaletræning (WMA-filer) Lydfiler med øvelsestekster til anvendelse ved korrektion af øvelser i arbejdsbogen (WMA-filer) Video med de otte hovedtekster Praktisk undervisningstilrettelæggelse Læreren/instruktøren præsenterer det sproglige emne, med støtte fra PowerPoint præsentationerne, hentet fra hjemmesiden. De studerende arbejder i grupper med vejledning og overvågning fra læreren. Der bør ikke være flere end 3 deltagere i hver gruppe. Er der en restgruppe med 4 deltagere, deles de i to grupper. Dermed undgås tomgang i gruppen. Alle løser alle øvelser, uden man når at blive træt af øvelsen, inden man er igennem øvelsesrunden. Samtidig sikres det nødvendige antal gentagelser, så gloseforrådet har en chance for at blive hængende. Der sættes fokus på aktiv, mundtlig sprogfærdighedstræning. På skift læser gruppedeltagerne teksterne op for hinanden, evt. som samlæsningsøvelse med lydfilen. Spørgsmålene, som læreren har udskrevet fra hjemmesiden, udleveres, så én læser spørgsmålet, en anden svarer og den tredje kontrollerer svaret. Øvelsen går på turnus og gentages til alle har besvaret spørgsmål. Indsætningsøvelserne løses individuelt, afstemmes i gruppen og tjekkes med lydfilen, som er hentet ned fra internettet. Alternativt kontrolleres øvelsesresultatet in plenum. Ordkortene udskrives med tryk på begge sider, dansk på den ene side og tysk på den anden, så de kan anvendes som vendekort til glosetræning og til oplægning på kasuscirklen til sætningstræning. De supplerende øvelser kan læreren indskyde i undervisningsforløbet efter ønske og behov. VIKAR øvelserne er tænkt som et tilbud for det tilfældes skyld, at læreren er forhindret i at møde til undervisning. Her kan vikaren eller skolelederen i samråd med læreren downloade og omdele en relevant øvelse, som de studerende kan arbejde med i lærerens fravær. Dermed gribes der ikke ind i et planlagt undervisningsforløb, men der suppleres med relevant øvelsesstof, afpasset det sted i undervisningsforløbet, hvor de studerende befinder sig. Funktionsgrammatikkens del 1 og Unterwegs øvebøgerne følges sprogligttematisk ad, og er designet som et indføringsforløb, der skal give studerende med forvitrede forkundskaber i tysk en ny sproglig indføring/sammenhæng - et overblik, som de kan bygge den videre sproglæring op omkring. 3
5 Funktionsgrammatikkens del 2 tænkes anvendt fragmentarisk sideløbende med andet tekstmateriale og dertil hørende eller udsøgte øvelser. Del 2 leder de studerende over i den alment kendte grammatiske struktur. Øvebøgerne Unterwegs er opbygget således, at de i undervisningen kan stå alene. De væsentligste sproglige introduktioner er i kort form trykt ind i øvebøgerne. Nogle steder, vil man se en gentagelse af den sproglige forklaring/graf. Dette er helt bevidst, idet man derved undgår at skulle blade frem og tilbage, når man bearbejder eksempelmaterialet. Man skal således ikke springe mellem to bøger (øvebogen og Funktionsgrammatikken). Som udgangspunkt for fremstillingen arbejdes der med 3. person. Der sættes fokus på omtale og lægges vægt på spørgsmålsbesvarelser og referater til træning af gloseforråd og mundtlig udtryksfærdighed. Dermed opbygges der en logisk forståelse for entals- og flertalsfunktionen i verbet. Når denne bevidsthed er indarbejdet, tilføjes jeg- og duformerne helt naturligt som unikke former i sproget. Dermed er der lagt op til den fuldt kommunikative kompetence. Ved at vente med jeg- og du-formerne, til der et opbygget et grundordforråd, undgås frustrationen over selvutilstrækkelighed ved ikke engang at kunne udtrykke, hvad man selv synes/mener. Det er vigtigt at arbejde aktivt med ordforrådet, indtil det kan anvendes i den talende situation. Med andre ord: Muligheden for gentagelsen må ikke forsømmes anvendt. Således er der også lagt vægt på en kontekstmæssig sammenhæng mellem hovedtekst og øvelsestekster. Øvelsesteksterne udgør en omløbende tekst, så der er mulighed for at stille spørgsmål, aflægge referat og afgive en kommentar. Som afslutning på hver hovedtekst skal den studerende med støtte i billedreportagen og et par selvvalgte stikord kunne aflægge et selvstændigt referat. Såfremt den studerende måtte have behov for yderligere støtte, kan et hjælpeark/stikordsnotat udskrives fra hjemmesiden. Den pædagogiske tanke og det videre sigte Kasuscirklen 1 * er ikke et forsøg på at erstatte den klassiske analytiske grammatik. Den er alene tænkt som en anderledes og lettere indgangsvinkel til tysk og tjener således et pædagogisk formål, der på sigt gerne skal føre til, at den studerende også er i stand til at støtte sig til de almene sproglige opslagsværker. Derfor er visse opsætningsmæssige figurer fastlåst af den klassiske tanke; fx nominativen står øverst, og til venstre - idet blikket almindeligvis bevæger sig fra venstre mod højre, oppefra og nedefter. Akkusativen har fundet en mellemplacering og dativen står nederst. Verbalflektionen er derimod brudt om, så der opstilles en galge til synliggørelse af formerne. Her er sigtet at fokusere på tredje personformerne. Derfor stilles de øverst og markeres grafisk ved hhv. en enkelt prik og to prikker. Sprogets hyppigst forekommende former, 3. person, står øverst/først for i fokusfeltet og danner således en naturlig betydningsopfattelse for verbernes talfunktion. I en presset situation, støtter man sig oftest til sin basisfunktion, det man lærte først/det, der står øverst. 1 *Kasuscirklen er et grafisk hjælpemiddel, som bygger bro mellem forståelse og udtryksform. Kasuscirklen gør det muligt at se sætningens struktur som et optisk billede. Den beskrives i funktionsgrammatikkens del 1, side 1. 4
6 Der arbejdes målrettet på at gøre den sproglige struktur optisk. Ved hjælp af kort, der lægges ud på bordet og danner sætningsmønstre over en cirkel, skal den studerende have mulighed for at røre ved sproget med henblik på at stimulere den sproglige følelse gennem fysisk kontakt. For de fleste vil det være hensigtsmæssigt først at lægge sætningen op på dansk (som vi tænker budskabet). Herefter vendes kortene og sætningen fremtræder på tysk. Senere i processen lægges kortene umiddelbart op på tysk. Som resultat af øvelsen ser den studerende sætningen for sig. Historik og pædagogiske visioner At møde kursisten/eleven/den studerende dér, hvor han/hun aktuelt står, bør være udgangspunkt for enhver undervisning. Dette udgangspunkt er læreren ofte tilbøjelig til at komme for let omkring. Læreren har på forhånd dannet sig et færdigt indtryk af processen: Der står på skemaet, at vi skal have tysk - og så lad os se at komme i gang. Tysk har gennem mange år været hadefag nr 1 eller 2 i folkeskolen. Prædikatet har fulgt med over i gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser. Mange har tidligt taget konsekvensen og har valgt faget fra, har taget det på laveste niveau eller har med sig selv accepteret en attitude med en minimal indsats, så man lige præcis ikke dumper i faget. Den faglige udfordring i tyskundervisningen ses angrebet på mange måder, ofte som et blandingsforløb mellem: systematisk opbygning over grammatiske strukturer naturmetode/direkte metode med indlæring af sætningsenheder, fraser og vendinger building up programmer, hvor sætningselementer genereres til helheder autentisk tekstlæsning med fokus på særlige emner, som det er op til læreren at vurdere, i hvilken grad de skal uddybes videoklip fra hverdagen med kortfattede tekststrukturer, med eller uden øvelsesark som bilag gloselæring og oversættelse rollespil særlige induktive eller deduktive metoder sammenlignende strukturer opbygning via kommunikative kompetencer Det klassiske mønster med en grammatisk systematisk opbygning af tyskundervisningen er vanskeliggjort af, at den forudgående danskundervisning i folkeskolen ikke på samme måde som tidligere introducerer en teoretisk sætningsanalyse med bevidstgørelse af ordklasser, sætningsled, tider og former. Der er ikke meget sprogligt arvegods fra danskundervisningen, som tysklæreren umiddelbart kan overtage. Altså må tysklæreren i gang med at introducere og træne sproglige begreber. Allerede her risikerer læreren i sin begrebsverden at komme på kollisionskurs med den pædagogiske præmis: at møde den studerende, der hvor han/hun motivationsmæssigt står, og sandsynligheden for at nå frem til et i praksis anvendeligt resultat inden for de givne tidsrammer er lille. Eleven forventer fra første færd at gå direkte på målet, at kunne sige noget på tysk inden for en kort tidshorisont. Lange omveje omkring grammatik og teoretiske tanker opfattes direkte som unødvendige barrikader, der i høj grad er destruktive for motiva- 5
7 tionen og lysten til at arbejde med sproget. Elevens/den studerendes konklusion risikerer at blive: Det er alligevel forkert, den jeg siger. Derfor kan jeg lige så godt holde min mund. Elevens sammenligningsbasis i folkeskoleforløbet er den forudgående engelskundervisning, hvor det har været muligt hurtigt at nå et mundtligt delresultat. Det bliver tyskundervisningen også nødt til at kunne leve op til. Derfor er der brug for nye styremekanismer: Funktionsgrammatikken. Læreren skal være opmærksom på en række tilpasningsfaktorer, før han/hun sætter ind med den faglige indsats. Ligesom symfoniorkestret skal stemme instrumenterne, før det begynder at spille, skal elevernes motivation afstemmes, inden undervisningen kan begynde. Ellers bliver koncerten falsk og resultatet dermed dårligt. Motivationsfaktorer I alment omdømme er tysk belastet af en række fordomme. De må enten nedbrydes systematisk over en periode eller ryddes af vejen, før undervisningen kan få den ønskede effekt. Og så skal der præsenteres et indgangsstof, som uden argumentation overbeviser eleven/den studerende om, at det faktisk ikke er så svært at lære tysk. Samtidig skal undervisningsmaterialet indholdsmæssigt være tilpasset den studerendes alder, uddannelsesmæssige baggrund, interessefelter, faglige tilgang og mest af alt: positive forventninger. Mange lærere møder eleverne/de studerende med en skjult dagsorden: At lirke og liste den klassiske sprogfærdighed ind via tillokkende indgangsvinkler for at kunne slutte af med en solid omgang grammatik. Hvis man når at ramme den studerendes interesseområder og nysgerrighed, inden man kommer til den tunge del af stoffet, kan metoden anvendes med succes. Men det er ikke sikkert, at den virker næste gang; og genbrug bliver nødvendig, inden læringsprocessen er igennem de nødvendige faser for at nå frem et delmål med en anvendelig profil. Det er som med den oversukrede pastil: Når man har suttet sig gennem det yderste lag, kommer man til den bitre kerne. Har forståelsen i indgangsforløbet vakt interesse og færdigheder, mildner det den bitre smag. Tysk/sprog generelt kan ikke læres med en enkeltgangsindsats for hvert enkelt sproglige emne. Resultatet er produkt af en lang række gentagelser og mindre elementer, som finder sammen i en symbiose. Denne proces er for mange folkeskoleelever bekendt fra engelskundervisningen som forholdsvis enkel, der hurtigt giver et resultat, som eleven umiddelbart kan omsætte til praksis. Her kan tysk komme på kollisionskurs med forventningerne, hvis der ikke hurtigt nås bæredygtige delmål ved hjælp af let tilgængelige hjælpemidler. Når elevens/den studerendes udgangspunkt i tyskundervisningen er nul = ingen forkundskaber, kan der højest være fordommene at kæmpe imod. Kommer den studerende derimod med forudgående tyskundervisning i bagagen, har han/hun forventninger, som skal indfris eller, såfremt de er af negativ karakter, bearbejdes, så en positiv motivation kan opstå. Her kan et hurtigt nået delmål i form af et overblik (en aha oplevelse) være af afgørende værdi for det videre forløb. Er der mange studerende i klassen, vil der være mange individuelle forventningsniveauer, som læreren skal være opmærksom på. Dette vanskeliggør læringsprocessen. Her vil det være nødvendigt at foretage en indgangsevaluering og at indgå aftaler med de studerende om en strategi for den ønskede udvikling. Denne strategi skal der følges op på, så læringen kan tilpasses de enkelte grupperinger, som bliver en naturlig følge af processen. 6
8 Møder den studerende op med dårlige erfaringer fra tidligere tyskundervisning er huden ofte tynd. Her er motivationsstimulerende øvelser med en passende sværhedsgrad vejen frem til mærkbare resultater. Aha oplevelser er vitale for succesen. En ny tilgang til tysk Der er brug for en mere umiddelbar tilgang til tysk end den, som den klassiske sprogundervisning muliggør. Men resultatet må ikke være ringere, end vi kan føle os korrekt forstået i den enkelte situation og som ligeværdige partnere i kommunikationen. Holdbarheden af cirkustysk er kort. Den varer kun, til forestillingen er slut. Sagt på en anden måde: Vil vi have længere varende relationer, hvor den gensidige troværdighed stimuleres og derfor udvikler sig, må der stilles krav til korrekthedsgraden. Derfor kan man ikke give helt slip på et sprogligt styresystem. For at stimulere motivationen til at lære tysk kan man begynde med at afskaffe ordet grammatik. I det mindste i undervisningstiden i samspillet mellem lærer og studerende. Dette magiske ord opfattes af mange som en rød klud. Vi må være innovative og erstatte grammatikken med nogle andre værktøjer, som leder frem til en (rimeligt) korrekt løsning, som har en let tilgængelighed, og som fremtidens studerende finder umiddelbar støtte i og synes om at bruge. Uanset om den studerende ønsker at anvende sproget på et avanceret eller et elementært niveau, er det afgørende for læringen, at han/hun hurtigt når frem til en praktisk udtryksfærdighed, en brugsprofil som han/hun føler sig beriget med og har lyst til at anvende. Dermed vil sproget nå en bredere brugerkreds og undgå at ende med at blive elitært, næsten på linje med latin i gamle dages skole. For at sætte indholdet af det efterfølgende i perspektiv, må jeg i en vis udstrækning drage paralleller til den klassiske grammatik. (Jeg vil gøre det til et mål i sig selv at gøre dette i mindst mulig udstrækning.) For ikke at komplicere indgangsforløbet i den sproglige tilegnelse af tysk unødvendigt, sættes der i Funktionsgrammatikkens del 1 alene fokus på de sproglige aktivkonstruktioner i nutid. Fremstillingens del 2 (fra side 24) skal alene tjene som opslagsværk, der over tid er med til at skabe en sproglig helhed og bygge bro til den klassiske grammatik. Og sidst, men ikke mindst: Funktionsgrammatikken er ikke tænkt anvendt som en lærebog, der skal udleveres til eleverne og bearbejdes fortløbende. Den er en understøttende fremstilling, som primært læreren har glæde af til evt. fragmentarisk anvendelse i undervisningen. Følelse Som formidler/underviser må man til stadighed beflitte sig på at forstå de studerendes tankegang og forståelsesplatform. Denne platform skal danne basis for den forestående læring. Strukturen i lærerens faglige platform må ikke gøres til udgangspunkt for de studerendes læring. Læreren skal guide de studerende gennem stoffet som en ven, man er på bølgelængde med, og forsøge at finde et fælles punkt for den sproglige sensibilitet. Fysiologisk set er stemmen en refleks. Talen er en styring af refleksen, baseret på følelsen, og danner dermed et signal til omverdenen. I tyskundervisningen glemmes denne følelse ofte og erstattes af en fagligt solid teoretisk baseret struktur/viden, en teknik, som læreren kalder grammatik og opfatter som en korrekthedsbasis, en teknisk disciplin, der fører den studerende frem til en sproglig forståelse og færdighed. Her springer kæden af igen Læreren får ikke skabt forbindelse til den studerendes sprogfølelse. Dermed 7
9 risikerer man, at sprogindlæringen bliver resultatet af overførelse af en teknik, som mangler en forankring i individet. Tysk er et kasussprog, dvs. man har mulighed for at udtrykke specifikke relationer ved hjælp af mærker (artikler og endelser) i sproget. Hos den indfødte refererer disse mærker til en følelse/forståelse, som er helt umiddelbar. Det er således vigtigt at formidle en tilsvarende følelse til den, der ønsker at tale tysk som fremmedsprog. Princippet bag kasussprog er genialt, det forudsætter blot, at man kender spillereglerne, for at man kan udtrykke sig klart og entydigt. Funktionsgrammatikken viser sætningens sproglige grundstruktur grafisk. Det muliggør, at man ser sætningen som et billede. Derved skabes der en umiddelbarhed, når vi som danskere skal kommunikere på et fremmedsprog, der bygger på kasus, f.eks. tysk. Med dette billede bliver man frigjort fra en grammatisk analyse. Funktionsgrammatikken omhandler alene de elementer, som er nødvendige for at etablere sætningens grundstruktur. Træning skal påvirke de sproglige reaktionsmønstre. Funktionsgrammatikken sætter fokus på forholdet mellem handlingen og aktørerne/navneordene. Der etableres en talfornemmelse omkring handlingen og en kasusbevidsthed i samspillet mellem verbet og navneordene, funktioner der stiller skarpt på det meningsmæssige indhold. I denne fremstilling af funktionsgrammatikken er fokus lagt på det funktionelle samspil mellem verbet og navneordene. Funktionerne kommer til udtryk gennem artiklen/kasusmærket. Grammatik er en eksakt videnskab Først kom sproget (skabt af folket). Senere kom grammatikerne (Luther i 1517) og beskrev systemet i sproget. Over tid har grammatikerne forsøgt at rette ud på sproglige uregelmæssigheder og (ikke mindst gennem kirkens virke) at påvirke den sproglige udvikling. I nyere tid har medierne overtaget denne opgave. Dermed er der opbygget et nært forhold mellem sprog og grammatik. Ved indlæring af et nyt sprog støtter man sig via vanetænkningen til den klassiske grammatikopfattelse. Dermed har man rygdækning for fagligheden, men risikerer samtidig at opbygge en komplicerende barriere for læringen. Grammatikken anvendes således ikke til det, den er skabt til, nemlig at beskrive sproget, men som medie i sproglæringen. Denne barriere ønsker vi at undgå at møde ved hjælp af funktionsgrammatikken, med kasuscirkelopstillingen for øje Mårslet Sven Erik Bruun Oktober 2011 Vers
Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereUdkast til fagbeskrivelse for engelsk
Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Tysk
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereFælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010
Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereBedømmelse i henhold til de faglige mål
Bedømmelse i henhold til de faglige mål Heino Aggedam Birgit Kastberg Program Kort oplæg Bedømmelse af elevbesvarelser i henhold til faglige mål Diskussion: opgaverne som prøvegrundlag Opsamling af bedømmelse
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereFælles mål for engelsk, Bøvling Friskole
Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereEngelsk: Slutmål efter 9. klassetrin
Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier
Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs merePå Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse
UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk
Læs mereLÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)
LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole
Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 5.-7. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereGrønlandsk, modul 1-4
Grønlandsk, modul 1 Udkast torsdag 26. august 2010 Fag Grønlandsk modul 1 Fagets formål Formålet med undervisningen i Grønlandsk er at styrke de studerendes grønlandsksproglige kompetencer ud fra de forudsætninger,
Læs mereItalien spørgeskema til sproglærere dataanalyse
Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereGrundforløbet på HHX
Grundforløbet på HHX 3 måneders afklaringsforløb Grundforløbet skal danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning og give eleverne faglig indsigt og forståelse og en indføring i gymnasiets
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereÅrsplan for engelsk 8.x SJ
Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereLæreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereKvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil
Læs mereÅrsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017
Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereFIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE
FIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE Program Præsentation af den nye skriftlige prøves opbygning og opgavetyper Bedømmelseskriterier Opgavetyper Eksempler på træningsopgaver
Læs mereÅrsplan for engelsk 7.x SJ
Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereÅrsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012
Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mere16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )
Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs merePlan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog
Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereFagformål for faget tysk
Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereNyt i faget Dansk som andetsprog
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereUdkast til faget Dansk, modul 1
Udkast til faget Dansk, modul 1 Fag Dansk modul 1 Faget formål Formålet med undervisningen i Dansk er at udvikle de studerendes dansksproglige kompetencer ud fra deres forudsætninger, og sætte de studerende
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereVejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015
Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mere