Pædagogisk introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk introduktion"

Transkript

1 Sven Erik Bruun Motiverende, fagmetodisk forord til funktionsgrammatikken og lærebogssystemet Unterwegs - en anderledes indfaldsvinkel til tysk den, der udfører handlingen gør/er/har noget Kasuscirklen udtrykker enhver handling eller tilstand genstanden for handlingen den, der tilføres noget nyder godt ± den, som handlingen rettes mod Pædagogisk introduktion

2 Når vi bruger vort modersmål, taler vi ud fra en følelse, udviklet gennem barndommen og ungdommen - ikke som den fremmedsprogedes tillæring af et sprog: på basis af et grammatisk ratio. I et organisk udviklingsforløb er det min hensigt at fremstille grundelementerne i det tyske sprog på en let forståelig, optisk synlig måde. Ved hjælp af en funktionsgrammatik ønsker jeg at udvikle et redskab, som er umiddelbart håndterligt i den mundtlige kommunikation og som skaber adgang til den følelse for sproget, som den indfødt talende har fået gennem opvæksten. Sven Erik Bruun 1

3 Motivationsstimulerende tyskundervisning Funktionsgrammatik - en anderledes indfaldsvinkel til tysk I denne fremstilling af funktionsgrammatikken sættes fokus på samspillet mellem handlingen og de tilknyttede navneord med et basalt udkig til forholdsordene. Med andre ord: KASUS er nøgleordet. Målet er at opbygge en betydningsfornemmelse omkring kasusmærket (den bestemte artikels slutbogstav) og dets signalværdi i udsagnet. Funktionsgrammatikken er tænkt som et alternativ til traditionel grammatisk tankegang. Netop i indgangsfasen til sproget tysk er det af afgørende betydning, at man får et velfungerende redskab til hurtigt at kunne udtrykke korte, klare sætninger. Via optiske hjælpemidler (kasuscirklen og kasuskabalen) etableres en direkte fornemmelse for de forståelsesmæssige dimensioner i et kasussprog som tysk. Tilsvarende har vi ikke behov for i dansk, som strukturelt er et rækkefølgesprog på linje med de øvrige skandinaviske sprog og med engelsk. Derfor er kasustanken ny for os og så meget desto vigtigere at få en sikker fornemmelse for. Lærebogen Unterwegs im Wirtschaftsleben er udviklet som et indføringskursus, der strækker sig over et kursusforløb på 2-3 måneder med 3-4 lektioners ugentlig undervisning. Eller det gennemføres som intensive kursusmoduler. En tredje mulighed er at opdele materialet i to eller tre sektioner, som over tid bearbejdes sideløbende med andet stof. Målgrupper: Handelsskolen/ungdomsuddannelserne og voksenundervisningen. Mål: Hurtigt at skabe et overblik over grundstrukturen i tysk ved hjælp af et optisk billede af sætningsstrukturen. Det er alment hørt, at gymnasieskolens og handelsskolens lærere beklager sig over de studerendes grammatikfærdigheder, når de begynder tyskundervisningen på ungdomsuddannelserne. Ofte tilrettelægges specialforløb/kurser i grammatik med henblik på tyskundervisningen. Her, såvel som i den almene tyskundervisning på handelsskolens uddannelser, passer Unterwegs im Wirtschaftsleben optimalt ind i strukturen. Ved hjælp af de supplerende tekster og øvelser + vikarøvelserne belyses en bredere vifte af dagligdagens kultur i det tyske samfund. Disse emner kan yderligere understøttes af informativ søgning på internettet. Øvebogen Unterwegs im Wirtschaftsleben kan stå alene, men konceptet optimeres ved at bygge på samspillet mellem flere medier i undervisningen. Papirversionen Unterwegs im Wirtschaftsleben er en arbejdsbog for den studerende. Heri er de sproglige grafer og introduktioner fra Funktionsgrammatikken integreret i kortfattet form. Når undervisningssystemet er fuldt udviklet kan læreren/instruktøren/den studerende fra hjemmesiden downloade/udskrive: Funktionsgrammatikken i sin helhed eller udsøgte dele deraf (pdf format) 2

4 Kasuscirkler og ordkort med verber og substantiver til træning af ordforråd og sætningsstruktur (tekst 1-4) Oversigtsark Spørgsmål/svar til hovedteksterne (tekst 1-8) Stikord til referat (tekst 1-8) Oplæg til rollespil (tekst 5-8) Supplerende øvelser og opgaver VIKAR øvelser - eller opgaver til timer uden lærer PowerPoint præsentationer til introduktion af sproglige emner Lydfiler med hovedteksterne til lyttetræning og udtaletræning (WMA-filer) Lydfiler med øvelsestekster til anvendelse ved korrektion af øvelser i arbejdsbogen (WMA-filer) Video med de otte hovedtekster Praktisk undervisningstilrettelæggelse Læreren/instruktøren præsenterer det sproglige emne, med støtte fra PowerPoint præsentationerne, hentet fra hjemmesiden. De studerende arbejder i grupper med vejledning og overvågning fra læreren. Der bør ikke være flere end 3 deltagere i hver gruppe. Er der en restgruppe med 4 deltagere, deles de i to grupper. Dermed undgås tomgang i gruppen. Alle løser alle øvelser, uden man når at blive træt af øvelsen, inden man er igennem øvelsesrunden. Samtidig sikres det nødvendige antal gentagelser, så gloseforrådet har en chance for at blive hængende. Der sættes fokus på aktiv, mundtlig sprogfærdighedstræning. På skift læser gruppedeltagerne teksterne op for hinanden, evt. som samlæsningsøvelse med lydfilen. Spørgsmålene, som læreren har udskrevet fra hjemmesiden, udleveres, så én læser spørgsmålet, en anden svarer og den tredje kontrollerer svaret. Øvelsen går på turnus og gentages til alle har besvaret spørgsmål. Indsætningsøvelserne løses individuelt, afstemmes i gruppen og tjekkes med lydfilen, som er hentet ned fra internettet. Alternativt kontrolleres øvelsesresultatet in plenum. Ordkortene udskrives med tryk på begge sider, dansk på den ene side og tysk på den anden, så de kan anvendes som vendekort til glosetræning og til oplægning på kasuscirklen til sætningstræning. De supplerende øvelser kan læreren indskyde i undervisningsforløbet efter ønske og behov. VIKAR øvelserne er tænkt som et tilbud for det tilfældes skyld, at læreren er forhindret i at møde til undervisning. Her kan vikaren eller skolelederen i samråd med læreren downloade og omdele en relevant øvelse, som de studerende kan arbejde med i lærerens fravær. Dermed gribes der ikke ind i et planlagt undervisningsforløb, men der suppleres med relevant øvelsesstof, afpasset det sted i undervisningsforløbet, hvor de studerende befinder sig. Funktionsgrammatikkens del 1 og Unterwegs øvebøgerne følges sprogligttematisk ad, og er designet som et indføringsforløb, der skal give studerende med forvitrede forkundskaber i tysk en ny sproglig indføring/sammenhæng - et overblik, som de kan bygge den videre sproglæring op omkring. 3

5 Funktionsgrammatikkens del 2 tænkes anvendt fragmentarisk sideløbende med andet tekstmateriale og dertil hørende eller udsøgte øvelser. Del 2 leder de studerende over i den alment kendte grammatiske struktur. Øvebøgerne Unterwegs er opbygget således, at de i undervisningen kan stå alene. De væsentligste sproglige introduktioner er i kort form trykt ind i øvebøgerne. Nogle steder, vil man se en gentagelse af den sproglige forklaring/graf. Dette er helt bevidst, idet man derved undgår at skulle blade frem og tilbage, når man bearbejder eksempelmaterialet. Man skal således ikke springe mellem to bøger (øvebogen og Funktionsgrammatikken). Som udgangspunkt for fremstillingen arbejdes der med 3. person. Der sættes fokus på omtale og lægges vægt på spørgsmålsbesvarelser og referater til træning af gloseforråd og mundtlig udtryksfærdighed. Dermed opbygges der en logisk forståelse for entals- og flertalsfunktionen i verbet. Når denne bevidsthed er indarbejdet, tilføjes jeg- og duformerne helt naturligt som unikke former i sproget. Dermed er der lagt op til den fuldt kommunikative kompetence. Ved at vente med jeg- og du-formerne, til der et opbygget et grundordforråd, undgås frustrationen over selvutilstrækkelighed ved ikke engang at kunne udtrykke, hvad man selv synes/mener. Det er vigtigt at arbejde aktivt med ordforrådet, indtil det kan anvendes i den talende situation. Med andre ord: Muligheden for gentagelsen må ikke forsømmes anvendt. Således er der også lagt vægt på en kontekstmæssig sammenhæng mellem hovedtekst og øvelsestekster. Øvelsesteksterne udgør en omløbende tekst, så der er mulighed for at stille spørgsmål, aflægge referat og afgive en kommentar. Som afslutning på hver hovedtekst skal den studerende med støtte i billedreportagen og et par selvvalgte stikord kunne aflægge et selvstændigt referat. Såfremt den studerende måtte have behov for yderligere støtte, kan et hjælpeark/stikordsnotat udskrives fra hjemmesiden. Den pædagogiske tanke og det videre sigte Kasuscirklen 1 * er ikke et forsøg på at erstatte den klassiske analytiske grammatik. Den er alene tænkt som en anderledes og lettere indgangsvinkel til tysk og tjener således et pædagogisk formål, der på sigt gerne skal føre til, at den studerende også er i stand til at støtte sig til de almene sproglige opslagsværker. Derfor er visse opsætningsmæssige figurer fastlåst af den klassiske tanke; fx nominativen står øverst, og til venstre - idet blikket almindeligvis bevæger sig fra venstre mod højre, oppefra og nedefter. Akkusativen har fundet en mellemplacering og dativen står nederst. Verbalflektionen er derimod brudt om, så der opstilles en galge til synliggørelse af formerne. Her er sigtet at fokusere på tredje personformerne. Derfor stilles de øverst og markeres grafisk ved hhv. en enkelt prik og to prikker. Sprogets hyppigst forekommende former, 3. person, står øverst/først for i fokusfeltet og danner således en naturlig betydningsopfattelse for verbernes talfunktion. I en presset situation, støtter man sig oftest til sin basisfunktion, det man lærte først/det, der står øverst. 1 *Kasuscirklen er et grafisk hjælpemiddel, som bygger bro mellem forståelse og udtryksform. Kasuscirklen gør det muligt at se sætningens struktur som et optisk billede. Den beskrives i funktionsgrammatikkens del 1, side 1. 4

6 Der arbejdes målrettet på at gøre den sproglige struktur optisk. Ved hjælp af kort, der lægges ud på bordet og danner sætningsmønstre over en cirkel, skal den studerende have mulighed for at røre ved sproget med henblik på at stimulere den sproglige følelse gennem fysisk kontakt. For de fleste vil det være hensigtsmæssigt først at lægge sætningen op på dansk (som vi tænker budskabet). Herefter vendes kortene og sætningen fremtræder på tysk. Senere i processen lægges kortene umiddelbart op på tysk. Som resultat af øvelsen ser den studerende sætningen for sig. Historik og pædagogiske visioner At møde kursisten/eleven/den studerende dér, hvor han/hun aktuelt står, bør være udgangspunkt for enhver undervisning. Dette udgangspunkt er læreren ofte tilbøjelig til at komme for let omkring. Læreren har på forhånd dannet sig et færdigt indtryk af processen: Der står på skemaet, at vi skal have tysk - og så lad os se at komme i gang. Tysk har gennem mange år været hadefag nr 1 eller 2 i folkeskolen. Prædikatet har fulgt med over i gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser. Mange har tidligt taget konsekvensen og har valgt faget fra, har taget det på laveste niveau eller har med sig selv accepteret en attitude med en minimal indsats, så man lige præcis ikke dumper i faget. Den faglige udfordring i tyskundervisningen ses angrebet på mange måder, ofte som et blandingsforløb mellem: systematisk opbygning over grammatiske strukturer naturmetode/direkte metode med indlæring af sætningsenheder, fraser og vendinger building up programmer, hvor sætningselementer genereres til helheder autentisk tekstlæsning med fokus på særlige emner, som det er op til læreren at vurdere, i hvilken grad de skal uddybes videoklip fra hverdagen med kortfattede tekststrukturer, med eller uden øvelsesark som bilag gloselæring og oversættelse rollespil særlige induktive eller deduktive metoder sammenlignende strukturer opbygning via kommunikative kompetencer Det klassiske mønster med en grammatisk systematisk opbygning af tyskundervisningen er vanskeliggjort af, at den forudgående danskundervisning i folkeskolen ikke på samme måde som tidligere introducerer en teoretisk sætningsanalyse med bevidstgørelse af ordklasser, sætningsled, tider og former. Der er ikke meget sprogligt arvegods fra danskundervisningen, som tysklæreren umiddelbart kan overtage. Altså må tysklæreren i gang med at introducere og træne sproglige begreber. Allerede her risikerer læreren i sin begrebsverden at komme på kollisionskurs med den pædagogiske præmis: at møde den studerende, der hvor han/hun motivationsmæssigt står, og sandsynligheden for at nå frem til et i praksis anvendeligt resultat inden for de givne tidsrammer er lille. Eleven forventer fra første færd at gå direkte på målet, at kunne sige noget på tysk inden for en kort tidshorisont. Lange omveje omkring grammatik og teoretiske tanker opfattes direkte som unødvendige barrikader, der i høj grad er destruktive for motiva- 5

7 tionen og lysten til at arbejde med sproget. Elevens/den studerendes konklusion risikerer at blive: Det er alligevel forkert, den jeg siger. Derfor kan jeg lige så godt holde min mund. Elevens sammenligningsbasis i folkeskoleforløbet er den forudgående engelskundervisning, hvor det har været muligt hurtigt at nå et mundtligt delresultat. Det bliver tyskundervisningen også nødt til at kunne leve op til. Derfor er der brug for nye styremekanismer: Funktionsgrammatikken. Læreren skal være opmærksom på en række tilpasningsfaktorer, før han/hun sætter ind med den faglige indsats. Ligesom symfoniorkestret skal stemme instrumenterne, før det begynder at spille, skal elevernes motivation afstemmes, inden undervisningen kan begynde. Ellers bliver koncerten falsk og resultatet dermed dårligt. Motivationsfaktorer I alment omdømme er tysk belastet af en række fordomme. De må enten nedbrydes systematisk over en periode eller ryddes af vejen, før undervisningen kan få den ønskede effekt. Og så skal der præsenteres et indgangsstof, som uden argumentation overbeviser eleven/den studerende om, at det faktisk ikke er så svært at lære tysk. Samtidig skal undervisningsmaterialet indholdsmæssigt være tilpasset den studerendes alder, uddannelsesmæssige baggrund, interessefelter, faglige tilgang og mest af alt: positive forventninger. Mange lærere møder eleverne/de studerende med en skjult dagsorden: At lirke og liste den klassiske sprogfærdighed ind via tillokkende indgangsvinkler for at kunne slutte af med en solid omgang grammatik. Hvis man når at ramme den studerendes interesseområder og nysgerrighed, inden man kommer til den tunge del af stoffet, kan metoden anvendes med succes. Men det er ikke sikkert, at den virker næste gang; og genbrug bliver nødvendig, inden læringsprocessen er igennem de nødvendige faser for at nå frem et delmål med en anvendelig profil. Det er som med den oversukrede pastil: Når man har suttet sig gennem det yderste lag, kommer man til den bitre kerne. Har forståelsen i indgangsforløbet vakt interesse og færdigheder, mildner det den bitre smag. Tysk/sprog generelt kan ikke læres med en enkeltgangsindsats for hvert enkelt sproglige emne. Resultatet er produkt af en lang række gentagelser og mindre elementer, som finder sammen i en symbiose. Denne proces er for mange folkeskoleelever bekendt fra engelskundervisningen som forholdsvis enkel, der hurtigt giver et resultat, som eleven umiddelbart kan omsætte til praksis. Her kan tysk komme på kollisionskurs med forventningerne, hvis der ikke hurtigt nås bæredygtige delmål ved hjælp af let tilgængelige hjælpemidler. Når elevens/den studerendes udgangspunkt i tyskundervisningen er nul = ingen forkundskaber, kan der højest være fordommene at kæmpe imod. Kommer den studerende derimod med forudgående tyskundervisning i bagagen, har han/hun forventninger, som skal indfris eller, såfremt de er af negativ karakter, bearbejdes, så en positiv motivation kan opstå. Her kan et hurtigt nået delmål i form af et overblik (en aha oplevelse) være af afgørende værdi for det videre forløb. Er der mange studerende i klassen, vil der være mange individuelle forventningsniveauer, som læreren skal være opmærksom på. Dette vanskeliggør læringsprocessen. Her vil det være nødvendigt at foretage en indgangsevaluering og at indgå aftaler med de studerende om en strategi for den ønskede udvikling. Denne strategi skal der følges op på, så læringen kan tilpasses de enkelte grupperinger, som bliver en naturlig følge af processen. 6

8 Møder den studerende op med dårlige erfaringer fra tidligere tyskundervisning er huden ofte tynd. Her er motivationsstimulerende øvelser med en passende sværhedsgrad vejen frem til mærkbare resultater. Aha oplevelser er vitale for succesen. En ny tilgang til tysk Der er brug for en mere umiddelbar tilgang til tysk end den, som den klassiske sprogundervisning muliggør. Men resultatet må ikke være ringere, end vi kan føle os korrekt forstået i den enkelte situation og som ligeværdige partnere i kommunikationen. Holdbarheden af cirkustysk er kort. Den varer kun, til forestillingen er slut. Sagt på en anden måde: Vil vi have længere varende relationer, hvor den gensidige troværdighed stimuleres og derfor udvikler sig, må der stilles krav til korrekthedsgraden. Derfor kan man ikke give helt slip på et sprogligt styresystem. For at stimulere motivationen til at lære tysk kan man begynde med at afskaffe ordet grammatik. I det mindste i undervisningstiden i samspillet mellem lærer og studerende. Dette magiske ord opfattes af mange som en rød klud. Vi må være innovative og erstatte grammatikken med nogle andre værktøjer, som leder frem til en (rimeligt) korrekt løsning, som har en let tilgængelighed, og som fremtidens studerende finder umiddelbar støtte i og synes om at bruge. Uanset om den studerende ønsker at anvende sproget på et avanceret eller et elementært niveau, er det afgørende for læringen, at han/hun hurtigt når frem til en praktisk udtryksfærdighed, en brugsprofil som han/hun føler sig beriget med og har lyst til at anvende. Dermed vil sproget nå en bredere brugerkreds og undgå at ende med at blive elitært, næsten på linje med latin i gamle dages skole. For at sætte indholdet af det efterfølgende i perspektiv, må jeg i en vis udstrækning drage paralleller til den klassiske grammatik. (Jeg vil gøre det til et mål i sig selv at gøre dette i mindst mulig udstrækning.) For ikke at komplicere indgangsforløbet i den sproglige tilegnelse af tysk unødvendigt, sættes der i Funktionsgrammatikkens del 1 alene fokus på de sproglige aktivkonstruktioner i nutid. Fremstillingens del 2 (fra side 24) skal alene tjene som opslagsværk, der over tid er med til at skabe en sproglig helhed og bygge bro til den klassiske grammatik. Og sidst, men ikke mindst: Funktionsgrammatikken er ikke tænkt anvendt som en lærebog, der skal udleveres til eleverne og bearbejdes fortløbende. Den er en understøttende fremstilling, som primært læreren har glæde af til evt. fragmentarisk anvendelse i undervisningen. Følelse Som formidler/underviser må man til stadighed beflitte sig på at forstå de studerendes tankegang og forståelsesplatform. Denne platform skal danne basis for den forestående læring. Strukturen i lærerens faglige platform må ikke gøres til udgangspunkt for de studerendes læring. Læreren skal guide de studerende gennem stoffet som en ven, man er på bølgelængde med, og forsøge at finde et fælles punkt for den sproglige sensibilitet. Fysiologisk set er stemmen en refleks. Talen er en styring af refleksen, baseret på følelsen, og danner dermed et signal til omverdenen. I tyskundervisningen glemmes denne følelse ofte og erstattes af en fagligt solid teoretisk baseret struktur/viden, en teknik, som læreren kalder grammatik og opfatter som en korrekthedsbasis, en teknisk disciplin, der fører den studerende frem til en sproglig forståelse og færdighed. Her springer kæden af igen Læreren får ikke skabt forbindelse til den studerendes sprogfølelse. Dermed 7

9 risikerer man, at sprogindlæringen bliver resultatet af overførelse af en teknik, som mangler en forankring i individet. Tysk er et kasussprog, dvs. man har mulighed for at udtrykke specifikke relationer ved hjælp af mærker (artikler og endelser) i sproget. Hos den indfødte refererer disse mærker til en følelse/forståelse, som er helt umiddelbar. Det er således vigtigt at formidle en tilsvarende følelse til den, der ønsker at tale tysk som fremmedsprog. Princippet bag kasussprog er genialt, det forudsætter blot, at man kender spillereglerne, for at man kan udtrykke sig klart og entydigt. Funktionsgrammatikken viser sætningens sproglige grundstruktur grafisk. Det muliggør, at man ser sætningen som et billede. Derved skabes der en umiddelbarhed, når vi som danskere skal kommunikere på et fremmedsprog, der bygger på kasus, f.eks. tysk. Med dette billede bliver man frigjort fra en grammatisk analyse. Funktionsgrammatikken omhandler alene de elementer, som er nødvendige for at etablere sætningens grundstruktur. Træning skal påvirke de sproglige reaktionsmønstre. Funktionsgrammatikken sætter fokus på forholdet mellem handlingen og aktørerne/navneordene. Der etableres en talfornemmelse omkring handlingen og en kasusbevidsthed i samspillet mellem verbet og navneordene, funktioner der stiller skarpt på det meningsmæssige indhold. I denne fremstilling af funktionsgrammatikken er fokus lagt på det funktionelle samspil mellem verbet og navneordene. Funktionerne kommer til udtryk gennem artiklen/kasusmærket. Grammatik er en eksakt videnskab Først kom sproget (skabt af folket). Senere kom grammatikerne (Luther i 1517) og beskrev systemet i sproget. Over tid har grammatikerne forsøgt at rette ud på sproglige uregelmæssigheder og (ikke mindst gennem kirkens virke) at påvirke den sproglige udvikling. I nyere tid har medierne overtaget denne opgave. Dermed er der opbygget et nært forhold mellem sprog og grammatik. Ved indlæring af et nyt sprog støtter man sig via vanetænkningen til den klassiske grammatikopfattelse. Dermed har man rygdækning for fagligheden, men risikerer samtidig at opbygge en komplicerende barriere for læringen. Grammatikken anvendes således ikke til det, den er skabt til, nemlig at beskrive sproget, men som medie i sproglæringen. Denne barriere ønsker vi at undgå at møde ved hjælp af funktionsgrammatikken, med kasuscirkelopstillingen for øje Mårslet Sven Erik Bruun Oktober 2011 Vers

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Tysk

Undervisningsplan. Fag : Tysk Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Udkast til faget Dansk, modul 1

Udkast til faget Dansk, modul 1 Udkast til faget Dansk, modul 1 Fag Dansk modul 1 Faget formål Formålet med undervisningen i Dansk er at udvikle de studerendes dansksproglige kompetencer ud fra deres forudsætninger, og sætte de studerende

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Nyt i faget Dansk som andetsprog

Nyt i faget Dansk som andetsprog Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Grønlandsk, modul 1-4

Grønlandsk, modul 1-4 Grønlandsk, modul 1 Udkast torsdag 26. august 2010 Fag Grønlandsk modul 1 Fagets formål Formålet med undervisningen i Grønlandsk er at styrke de studerendes grønlandsksproglige kompetencer ud fra de forudsætninger,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Nyt job men hvordan?

Nyt job men hvordan? Nyt job men hvordan? eller 1 Dagens program Forventningsafstemning Præsentation Hvad er coaching Hvad kan vi lære af edderkoppen? Vanetænkning Højre venstre hjernehalvdel Hvem er jeg hvad kan jeg hvad

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk

Undervisningsplan for faget engelsk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Årsplan engelsk Nina 16/17

Årsplan engelsk Nina 16/17 Årsplan engelsk Nina 16/17 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere