Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. DEF Tema 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. DEF Tema 2002"

Transkript

1 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF Tema 2002

2 Indhold DEF Tema Forord Udgivet 2002 af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek/ Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E DK-1051 København K Telefon: E-post: Hjemmeside: 4 Systemarkitekturen for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 7 DEF-nøglen en realitet Fjernadgang til e-ressourcer - databaser og e-journals Implementeringen 10 Digitalisering i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 13 Forskningsformidling gennem Den Danske Forskningsdatabase 14 Biblioteker og netbaseret uddannelse Grafisk tilrettelæggelse: Stæhr Reklame & Marketing Tryk: Trøjborg Bogtryk Oplag: Nye faciliteter i DEF katalog Foto: Tao Lytzen ISBN:

3 Forord DEF projektet er godt i gang med arbejdet i sit sidste halvår af projektperioden, og tiden er derfor inde til at begynde at gøre formel status på projektets målopfyldelse. Projektet blev startet 1. januar 1998 med udgangspunkt i en visionsrapport, og kursen er derefter løbende blevet tilpasset især på baggrund af den hastige teknologiske udvikling. Det er bl.a. i forhold til denne visionsrapport samt de af DEF-styregruppen besluttede succeskriterier, at projektet kan evalueres. støttede et netværksamarbejde mellem forskningsbibliotekerne og gav brugerne fleksibel adgang til bibliotekernes ressourcer - og udvalgte internationale ressourcer. Et andet mål var at udvikle ydelser i tæt samarbejde med brugerne. Artiklerne i denne publikation giver eksempler på hvordan disse mål er nået. Artiklerne har tidligere været bragt i Nyt fra Nyhavn nr. 2, juni Et mål var opbygning af en teknisk infrastruktur der under- Bo Öhrström 3

4 Systemarkitekturen for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Mogens Sandfær, centerchef, Center for Videnteknologi, DTV Indledning I det følgende redegøres for udviklingsplanerne for den tekniske opbygning af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). I henhold til planerne skal de beskrevne initiativer i hovedtræk være implementeret og klar til DEF Portalens (deff.dk) relancering primo september Den tekniske infrastruktur kaldes inden for DEF undertiden også systemarkitektur eller national infrastruktur. Betegnelsen national kan forekomme prætentiøs, fordi der naturligvis er en lang række andre initiativer blandt forskningsbibliotekerne som ikke koordineres gennem DEF, men som har meget stor betydning for bibliotekernes IT-services og dermed for brugerne. Disse lokale eller regionale initiativer er forudsætningen for at der kan etableres en fælles overbygning og indgang til forskningsbibliotekerne. Infrastrukturen har således et nationalt aspekt ved at etablere en samlet indgang til de danske forskningsbiblioteker gennem deff.dk og ved at være tilgængelig for forskningsbiblioteker og alle deres brugere uafhængigt af deres institutionelle tilhørsforhold. Systemarkitekturen omfatter dels en række tjenester der indgår i deff.dk og dels nogle komponenter der kan anvendes af forskningsbibliotekerne til at udvikle egne tjenester. Den overordnede tekniske løsning I første halvår af 2001 defineredes en principiel systemarkitektur for DEF, den såkaldte trelagsarkitektur der bragte DEF på linie med den planlagte teknik for Det Virtuelle Universitet og introducerede moderne koncepter som XML og webservices. Opdelingen i lag havde til formål at sikre åbenhed og fleksibilitet samt tilbyde en rationel teknisk arbejdsdeling mellem de aktører der tilsammen danner kæden fra dataproducent til konsument, fra forfatter til læser. Trelagsmodellen minder i høj grad om den kendte distributionskæde: kunde/detailhandel/engroshandel/producent, idet brugeren via sin webbrowser møder et portallag der trækker på systemer og services i et underliggende tjenestelag hvis tjenester ofte dannes ved at trække på og kombinere ressourcer fra det nederste datalag. Fordelen ved denne opbygning er at data og tjenester kan kombineres på en lang række forskellige måder med forskellige brugergrænseflader, hvorved der eksempelvis kan opbygges fag- eller institutionsspecifikke brugergrænseflader med netop de data og tjenester der skønnes at være relevante for en given brugergruppe. Derudover holdes markedet åbent for nye aktører på alle tre niveauer, og en sund mangfoldighed og konkurrence bliver mulig. Ved årsskriftet stod det imidlertid klart at Det Virtuelle Universitet ikke kom til at spille en rolle i DEF projektets løbetid, og at det planlagte samarbejde omkring adgangs- og rettighedsstyring mv. således ikke blev til noget. DEF måtte derfor lægge vægt på egen konsolidering og komplettering af de allerede udviklede tjenester med henblik på at afslutte projektet med udgangen af Mens den XML-baserede trelagsarkitektur forbliver et teknisk ideal for DEF, er dagens arkitektur dog i praksis snarere i to lag med Z39.50 som dominerende protokol, suppleret af Open Archives Initiave protokol (se illustrationen næste side). Arkitekturen er opdelt i moduler og tjenester der gør det muligt at (gen)anvende softwarekomponenter i flere sammenhænge og at gennemføre udviklingen af den enkelte tjeneste uafhængigt af de øvrige, hvilket reducerer kompleksiteten og risici ved den samlede opbygning. Desuden anvendes Z39.50, LDAP og OAI som interface til data, hvilket medfører at disse kan anvendes af alle DEF-partnere i lokalt eller nationalt øjemed og med den præ-sentation der passer til formålet. Tjenester i deff.dk Faglige links og fagportaler Under overskriften Faglige links vil deff.dk tilbyde en klassificeret vejviser til webressourcer inden for DEF s 26 emnegrupper, herunder specielt til DEF-fagportaler og relevante linksamlinger på bibliotekernes websites, men også udvalgte udenlandske websites. Inden for en række emneområder vil der desuden findes selvstændige fagportaler der uddyber den overordnede vejviser ved at gå langt mere i dybden inden for deres emne, ligesom de ofte vil tilbyde supplerende former for informationstjenester. Portalsøgetjenesten DEF-portalsøg indsamler metadata fra hoved- og fagportaler ved hjælp af Open Archives protokol. Dette gør det muligt at 4

5 tilbyde søgning i en enkelt fagportal eller emne eller på tværs af flere fagportaler eller emner. Ligeledes kan DEF-portalsøg tilbyde støtte til genbrugskatalogisering på basis af sin pool af metadata. I tjenesten indgår en web-harvester der vil høste alle de websites som er beskrevet i de indsamlede metadata og således tilbyde søgning i web-sidernes fulde tekst som en kvalitetssikret søgemaskine. De fagportaler der opbygges med det nye toolkit light, kan fritages for at drive deres egen Z39.50-server og egen web-harvester. Denne funktionalitet gør det muligt at opbygge fagportaler med en enklere teknik end den der anvendes i de eksisterende fagportaler. DEF katalogtjeneste Brugeren får med DEF-Kat mulighed for at søge på tværs af større danske forskningsbibliotekers Z39.50 baserede kataloger, udenlandske kataloger samt den del af DanBib der indeholder katalogoplysninger for de resterende mindre forskningsbiblioteker. Med den nye version af DEF-kat introduceres mere avancerede søgemuligheder, mulighed for søgning i flere kataloger samt links til de enkelte bibliotekers webbaserede bogbestillingsfunktioner med efterfølgende direkte bestilling. Sidstnævnte funktionalitet omfatter også DEFlån-direkte der vil give brugerne mulighed for at bestille materialer fra bibliotekernes kataloger til direkte levering på bopælen. De forskningsbiblioteker der tilslutter sig tjenesten, vil tilbyde hurtig og enkel webbaseret lånerindmeldelse, hvorefter brugerne kan låne direkte fra alle relevante biblioteker uden forsinkende mellemled. Den Danske Forskningsdatabase Den Danske Forskningsdatabase (DDF) indeholder beskrivelser af forskningsprojekter, forskningslitteratur og forsknings- 5

6 profiler (beskrivelser af forskning ved en institution eller en afdeling). Forskningsdatabasen er i løbet af de sidste to år blevet videreudviklet med nye funktionaliteter (primært opdatering af den centrale base og nye søgefunktionaliteter, samt udvikling af nye importrutiner for data), og antallet af dataleverandører er blevet forøget. Med den nye version af DDF vil mulighederne for at indberette data blive væsentligt forbedret, bl.a. gennem et webbaseret katalogiseringsmodul, og adgangen til data vil ligeledes være forbedret med nye søgemuligheder. DEF tidsskrifttjeneste Med den nye udgave af DEF s tidsskriftsvejviser får brugeren stedsuafhængig adgang til elektroniske tidsskrifter i fuldtekst og har således eksempelvis mulighed for at læse tidsskrifterne fra sin bopæl. Derudover vil vejviseren gradvist blive udvidet med oplysninger om trykte beholdninger af tidsskrifterne i forskningsbibliotekerne samt eventuelle pay-per-view tjenester. Løsningen tilrettelægges således at der sker synkronisering af katalogdata med DanBib. LDAP autentificering og proxy-tjenester Den stedsuafhængige adgang til tidsskrifterne bliver mulig på grund af en tjeneste baseret på et netværk af LDAP-servere med brugeroplysninger og lokale pro x y t j e n e s t e r. De tolv største forskningsbiblioteker får deres egne baser med brugeroplysninger, og der etableres en 13. base for øvrige forskningsbiblioteker. Derved har brugeren mulighed for at logge ind på såvel lokale som centrale portaler med samme brugernavn/password. Når brugeren er logget ind på en given portal (f.eks. DEF Tidsskrifttjenesten), vil denne kunne fortolke de standardiserede brugeroplysninger der leveres i henhold til LDAP-protokollen. Ønsker brugeren adgang til et givent elektronisk tidsskrift og er brugeren tilknyttet en campus med passende licensrettigheder, vil brugeren blive linket til tidsskriftet gennem det pågældende forskningsbiblioteks proxy. En sådan proxy-formidlet adgang vil fungere uanset brugerens aktuelle opholdssted. LDAP-løsningen vil foreløbig blive anvendt i forbindelse med adgangsstyring til elektroniske tidsskrifter, men vil også kunne anvendes i mange andre sammenhænge. Portalværktøjer Som nævnt i indledningen omfatter systemarkitekturen også værktøjer til opbygning af portaler. I henhold til de nuværende planer vil DEF udvikle to sådanne toolkit. Der vil dels blive tale om en videreudvikling af DEF s eksisterende toolkit til en version 2.0 og et teknisk mindre krævende toolkit der foreløbig har betegnelsen toolkit light. Den nye version 2.0 af det eksisterende toolkit vil bl.a. indeholde harvestfunktion, mulighed for z-søgning i kataloger, mulighed for OAI-interface og engelsk brugergrænseflade. Det mindre krævende toolkit light værktøj vil bestå af en struktureret database med et webinterface til katalogisering og et web interface til søgning og browsing samt en simpel OAIserver der stiller metadata til rådighed for DEF-portalsøg. Den centrale server kan så sørge for Z39.50-service, samsøgning, katalogiseringsgenbrug og fuldtekst-harvesting og -indeksering af de ressourcer som mindre fagportaler har udvalgt. Løsningen bygger rent teknisk på PHP og MySQL som er to frit tilgængelige værktøjer der er særdeles udbredte i internetløsninger. Det har de væsentlige fordele at den samlede pakke bliver så lille og enkel at den ville kunne drives på en standard PC og af en systembibliotekar samt at tilpasninger og udvidelser af systemet ville kunne udføres lokalt af eget ITpersonale eller med hjælp fra en af de mange datamatikere mv. der mestrer PHP og MySQL. Der henvises i øvrigt til notatet Videreudvikling og konsolidering af deff.dk i 2002 tilgængelig på deff.dk_systemarkitektur03.doc 6

7 DEF-nøglen en realitet Arne Sørensen, IT-chef, Statsbiblioteket Om LDAP-projektet LDAP-projektet er et samarbejdsprojekt i DEF-regi med de 12 store forskningsbiblioteker som partnere med det formål at etablere en fælles adgang for deres lånere og brugere til elektroniske tjenester, i første omgang artikler fra elektroniske tidsskrifter. I de følgende tre artikler belyses LDAP ud fra henholdsvis en overordnet projektvinkel (Arne Sørensen, Statsbiblioteket) og en mere praktisk i forhold til den lokale implementering på Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (Per Steen Hansen) og Handelshøjskolens Bibliotek, København (Peder Lærke Nielsen). Ideen bag DEF-nøglen er at brugerne af de danske forskningsbiblioteker kan anvende samme brugeridentifikation og adgangskode overalt uanset om der ønskes anvendt services tilbudt af det lokale bibliotek, et andet bibliotek eller centralt via deff.dk. Den første version af DEF-nøglen realiseres ved anvendelse af LDAP (Lightweight Directory Access Protocol) og idriftsættes i juni Den første anvendelse af DEF-nøglen er støtte for adgang til elektroniske tidsskrifter fra hjemmearbejdspladsen. Hvad er en elektronisk nøgle? I forbindelse med adgang til og brug af elektronisk administrerede ressourcer taler man om de 3 A-er som skal udføres: Autentifikation (hvem er jeg?), Autorisation (hvad har jeg adgang til?) og Accounting (registrering af mit forbrug). En elektronisk nøgle bruges især til autentifikationsdelen, men ofte er autorisationsdata hægtet sammen eller direkte afledt af autentifikationsdelen. Der er mange eksempler på elektroniske nøgler: kreditkortet, sygesikringsbeviset, lånerkortet, studiekortet. Det endnu ikke realiserede borgerkort med tilhørende elektronisk signatur vil tilføje ekstra sikkerhed og betyde at samme nøgle kan anvendes til mange uafhængige og ikke-samtænkte anvendelser, ligesom det kan anvendes som nøgle i rent elektroniske transaktioner uden anvendelse af fysiske apparater. De nævnte nøgletyper kan i princippet alle anvendes i realiseringen af DEF-nøglen. Autentifikation For at kunne anvende en fælles nøgle på tværs af den danske forskningsbibliotekssektor er det nødvendigt med enighed om definition og form af de enkeltoplysninger nøglen skal indeholde. Det sker i form af et LDAP-skema. De 12 forskningsbiblioteker bag DEF-nøglen har opnået enighed om et LDAP-skema med følgende elementer: 1. LDAP-institution 2. bruger-id 3. kodeord 4. navn 5. postadresse 6. e-post-adresse 7. brugerinstitution 8. lokal brugerkategori. Der er tale om en decentral struktur med en LDAP-base pr. LDAP-institution, og det er LDAP-institutionens ansvar at oplysningerne i den pågældende base til enhver tid er korrekte. En LDAP-institution kan være biblioteket selv, men er det ikke nødvendigvis. For Statsbiblioteket forventer vi f.eks at operere med mindst 3 LDAP-institutioner: Aarhus Universitets Studentermatrikel, Aarhus Universitets personaleregister og Statsbibliotekets øvrige brugere. Elementet brugerinstitution er særlig vigtig i første version af DEF-nøglen. Brugerinstitution afspejler at brugeren har et tilhørsforhold til den nævnte institution, dvs. typisk at vedkommende er ansat eller studerer ved institutionen. Bemærk at flere biblioteker kan have lånere som har tilknytning til en given institution. Institutionsbetegnelsen kan angives mere eller mindre specifikt (hierarkisk), f.eks Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet ved KU eller et bestemt institut ved dette fakultet. Niveauopdelingen (her institution, fakultet, institut...) fastlægges for hver institution. Der skelnes ikke mellem typen af til- 7

8 hørsforhold til institutionen (f.eks lærer, studerende...). Hvis en person har tilknytning til flere institutioner/institutter, angives dette ved at gentage brugerinstitution for hver af disse. Samtlige LDAP-servere i projektet er forbundet i et netværk med krypteret intern kommunikation. Et login-forløb er en portalservice som autentificerer brugeren. Dette kan være fra bibliotekets hjemmeside eller fra DEF s hovedportal. Herved kan brugeren autentificeres, blot vedkommende er registreret i en af LDAP-serverne. Autorisation En vigtig komponent i DEF-nøgleprojektet er proxy-programmellet. Efter at autentifikation er foretaget, overtager proxyen forretningsgangen mellem brugeren og den ønskede ressource: dels ved at autorisere at den pågældende bruger faktisk har adgang til den pågældende ressource og dels ved selve formidlingen af ressourcen som f.eks består i en gennemstilling til en databasevært og en overførsel af f.eks en tidsskriftartikel til brugeren. Fremtiden Netværket af LDAP-servere giver en række muligheder for nye services og nye tværgående samarbejder i forskningsbibliotekssektoren. Af konkrete eksempler kan nævnes sikker tilkobling af bærbare i serviceområder individuel adgang til betalbare ressourcer samspil med bibliotek.dk krydsregistrering og -autorisation af lånere i bibliotekssystemerne som grundlag for direkte udlån fra det enkelte bibliotek til alle danske lånere individualiserede brugergrænseflader - også for store tværgående portaler og tjenester som f.eks DEF-portalen og DEF-Kat. De kommende anvendelser af DEF-nøglen vil stille krav om en mere avanceret autorisationsbehandling og eventuelt en tilhørende eller efterfølgende accounting-funktion. Såvel autorisation som accounting er dog typisk funktioner det enkelte bibliotek selv kan varetage, eventuelt i samarbejde med bagved liggende databaseværter. I første version af DEF-nøglen er autorisationsdelen meget forenklet. Den består kun i at matche brugerens LDAP-element bruger-institution mod licensfortegnelsen over elektroniske tidsskrifter. Open source og LDAP-in-a-box Som systemteknisk løsning for projektet er valgt en Unix platform med programmellet OpenSSL, OpenLDAP, EzProxy og i enkelte tilfælde LibProxy. De fleste af disse produkter er Open Source, og der er tale om en prisbillig løsning. Der er desuden defineret en særlig enkel løsning med en Linux-PC og en helt ensartet installation af de nævnte produkter. Denne løsning betegnes LDAP-in-a-box. Det afgørende for LDAP-projektets succes som DEF-nøgle er at netværket af LDAP-servere udbygges, og at alle data i netværket vedligeholdes ved kilden. Samarbejdet med moderinstitutionerne for forskningsbibliotekerne er her essentielt således at institutionernes baser over studerende og ansatte direkte indgår i netværket. I DEF-regi tilbydes fra efteråret 2002 en løsning på servicebasis for alle danske forskningsbiblioteker. Løsningen er her principielt den samme som for de 12 biblioteker der er med i LDAP-projektet. Mere om LDAP-projektet og DEF-nøglen findes på projektets hjemmeside: LDAP-servicen ligger som en for brugeren usynlig service der har autentificeringsportalerne og eventuelt autorisationsfunktionerne som klienter. I forbindelse med projektet etablerer alle 12 biblioteker login-portaler som er certifikatsikrede, typisk med et Verisign SSL-certifikat. 8

9 Fjernadgang til e-ressourcer - databaser og e-journals Implementeringen Per Steen Hansen, IT-chef/førstebibliotekar, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Peder Lærke Nielsen, forskningsbibliotekar Handelshøjskolens Bibliotek, København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus kan nu tilbyde fleksibel adgang til bibliotekets licensbaserede elektroniske ressourcer. Dette servicetilbud er blevet muligt som et direkte resultat af DEF s LDAP projekt. Ansatte og studerende på Handelshøjskolen i Århus kan nu få adgang til et stort antal af bibliotekets elektroniske ressourcer hjemmefra, på studieophold - hvor som helst. Eneste krav er adgang til internettet. Igennem adskillige år har der været et stadig voksende krav fra vores mange brugere om at kunne få adgang til bibliotekets ressourcer uafhængig af fysisk lokation. Derfor har HBA altid anset nøgleprojekt under DEF som et essentielt projekt, og nøgleprojektet har nu heldigvis fået et nyt og bedre liv som LDAP-projektet. I princippet består LDAP-projektet af to elementer: Et netværk af servere med brugeroplysninger baseret på anvendelsen af LDAP-standarden Lightweight Directory Access Protocol. En aktiv proxy-server som skaber adgang til de licensbaserede ressourcer. HBA s løsning er p.t. kun baseret på en proxy-server som efter indlogning med brugernavn/password giver gratis adgang for ansatte og studerende på Handelshøjskolen til de fleste af Bibliotekets betalingsbaserede ressourcer. Alle andre ressourcer på Biblioteket kan stadig nås på normal vis via Bibliotekets hjemmeside LDAP-delen vil blive koblet på i løbet af de næste par måneder i samarbejde med Statsbiblioteket. Adgang til de betalingsbaserede ressourcer sker i øjeblikket via en særskilt webside, hvor man får information om systemet og bliver bedt om at logge på. Når der logges på via denne side, får man en oversigt over alle de betalingsbaserede elektroniske ressourcer der er adgang til uden for campus. Man kan altså frit vælge mellem en række værdifulde ressourcer som ABI/Inform, Kompass, TDNet (oversigt/adgang til alle elektroniske tidsskrifter på Biblioteket), GreensOnline, LexisNexis Professional etc. uden at befinde sig fysisk på Handelshøjskolen i Århus. På længere sigt vil proxy-adgangen til disse ressourcer blive direkte inkorporeret i Bibliotekets normale hjemmeside/portal, således at adgangen ikke skal ske via en særlig webside. Udover at skabe uafhængig fysisk adgang til licensbaserede ressourcer giver den aktive proxy-server også mulighed for at logge anvendelsen af baserne, og dermed opnås et forbedret statistikgrundlag f.eks. for fremtidige beslutninger om valg af baser. I perioden maj og juni 2002 foretages den praktiske implementering af den fornødne hard- og software på de respektive forskningsbiblioteker. Statsbiblioteket og Handelshøjskolens bibliotek, HBK har delt opgaven mellem sig, således at førstnævnte bistår SDUB og HBA med etablering af egne systemer og i øvrigt tilbyder driftløsninger for mindre biblioteker, mens HHK bistår DNLB, KVLB, RUb, DPB og Risø med implementering af egne systemer. KB, DTV samt naturligvis SB og HBK implementerer selv. De væsentlige komponenter i et system er beskrevet i Arne Sørensens artikel om samme emne. Der er for de nævnte komponenter aftalt en vejledende standard som ikke nødvendigvis skal følges i alle detaljer. Dog ligger det fast at autentificering sker via LDAP og med anvendelse af det udarbejdede skema idet dette er forudsætning for systemernes fremtidige samspil. Der forventes ingen særlige problemer med implementering i snæver teknisk forstand. For de biblioteker der bistås med implementeringen, vil udgangspunktet være en færdig programpakke (LDAI-in-a-box) der installeres på en lokal server som dog skal opsættes hensigtsmæssigt i det lokale netværk. Imidlertid forventes det at opsætning af de parametre som styrer kommunikationen med tidsskriftbaserne vil kræve en vis indsats. De skal sættes op for hver enkelt base hvilket alt efter disses egenart kan være mere eller mindre besværlig. I forbindelse med implementeringen på de respektive biblioteker instrueres den lokale systemadministrator i principperne heri. Desuden vil der på sigt blive oparbejdet en vidensbase der anviser løsninger på kendte opsætningsproblemer, henholdsvis fuld beskrivelse af opsætning til en given base. En noget større indsats vil være påkrævet i forbindelse med etablering af fuldstændige brugerregistreringer i de respektive LDAPs. Alt efter lokale forhold vil data hertil skulle overføres fra lokale lånerregistre, eksisterende LDAPs eller andre brugerregistranter. Desuden vil spørgsmål om løbende dataflows/vedligeholdelses-procedurer komme på dagsordenen. Da vi her bevæger os ind i et område hvor lokale forhold vil diktere en række grundbetingelser, er det lidt mere uklart, hvor langt assistancen fra SB og HBK kan gå; men vi vil bestræbe os på også her at hjælpe løsninger på vej. 9

10 10

11 Digitalisering i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Hanne Marie Kværndrup Projektet Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) har nået sit foreløbige højdepunkt, og der vil i de kommende syv måneder blive sat meget fokus på projektets resultater. Synligheden af disse resultater har måske ind i mellem ikke været særlig markant! Årsagen hertil er projektets utrolig mange facetter og mange forskellige projekter som foregår mange steder, på mange niveauer og i mange forskellige regi. Digitalisering af ressourcer er et stort indsatsområde, og først nu kan DEF fortælle om de første synlige resultater, og meget mere vil komme til i løbet af de næste måneder. Projekterne er valgt med følgende mål for øje: at skabe en kritisk masse af digitale ressourcer at skabe bred adgang til digitale kvalitetsressourcer. Online indeksværker DEF har blandt andet for at sikre forskningens udnyttelse af bibliotekernes fysiske samlinger som helhed, valgt med digitalisering at skabe et sammenhængende elektronisk baseret bibliografisk søgesystem der drager nytte af fortidens indsats på området under andre teknologiske vilkår. Bibliografier indeholder information om bibliografiske enheder (dokumenter) der omfatter både monografier, der også er beskrevet i bibliotekskataloger, og - i meget større omfang - beskrivelser og henvisninger til tidsskriftartikler, artikler i bøger, anmeldelser, småtryk og andet ukatalogiseret materiale. Mange biblioteker og borgere vil opleve det som en gave i eller at have fået online adgang til: Dansk Tidsskriftsindeks, Dansk Artikelindeks, Aviskronikindeks, (anmeldelserne er omfattet) Artikler i Bogform Artikler i Bøger Sangindeks Sangregistrant og der kommer flere bibliografier til. 11

12 Arkiv for Dansk Litteratur Et andet spændende projekt er Arkiv for Dansk Litteratur hvor 70 af de største danske forfatterskaber digitaliseres med samtlige værker i fuldtekst og forfatterportrætter med introduktion til forfatteren og dennes værker. Historisk forskning og undervisningsmaterialer er omfattet. De første 16 forfatterskaber er tilgængelige på Arkiv for danske Tidsskrifter Projektet er påbegyndt og vil omfatte fuldtekstdigitalisering af omkring 8-10 af de væsentligste videnskabelige danske tidsskrifter. Illustreret Tidende omfattende 65 bind samt fem registerbind er under digitalisering, og rettighedsaftaler er på plads for tidsskrifterne: National Økonomisk Tidsskrift bind Geografisk Tidsskrift bind Historie Online omfattende Historiske/Jyske Samlinger og Historisk Tidsskrift Politica Flere tidsskrifter følger efterhånden som aftaler om rettigheder falder på plads. Danske plakater Et yderst spændende udvælgelsesprojekt er i gang på Det Danske Kunstindustrimuseums Bibliotek. Det handler om danske plakater. DEF projektet medvirker til tilgængeliggørelse af omkring 500 danske plakater fra museets store plakatsamling. Det er en svær proces der kun kan gennemføres med hjælp fra de danske kunstnere som skal give deres accept til elektronisk tilgængeliggørelse af deres værker. Valget er faldet på: ESK-skolen Den eksperimenterende Kunstskole blev først i 60 erne oprettet af en gruppe lærere og elever som et alternativ til Akademiets holdning og undervisning. Blandt andre har Per Kirkeby, Poul Gernes og Bjørn Nørregaard (kendt for Gobelinerne) givet tilsagn til digitaliseringen, og der er meget positiv stemning for projektet blandt resten af kunstnergruppen. Christiania plakaterne som et stykke vigtigt Danmarkshistorie. Christiania er unikt som fænomen og deres plakater er eksponent herfor. Chistianitterne brugte plakaterne som kommunikationsmedie og symbol i kampen for deres eksistens, og de er som sådan stadig meget aktuelle. Herudover vil et udvalg af plakater fra den første halvdel af det tyvende århundrede blive udvalgt inden for emnerne sundhed, samfund og energi. Den kommende fagportal Arkaden vil medvirke til synliggørelsen. Plakaterne vil selvfølgelig være tilgængelige fra Kunstindustrimuseets bibliotekskatalog og ligeledes være integreret med Weilbachs Kunstnerleksikon i Kunst Indeks Danmark - et andet digitaliseringsprojekt tæt på sin afslutning. 12

13 Forskningsformidling gennem Den Danske Forskningsdatabase Birgit Pedersen, overbibliotekar, Projektledelsen for Den Danske Forskningsdatabase Relancering af Den Danske Forskningsdatabase blev relanceret tirsdag den 28. maj 2002 på webadressen Forskningsdatabasen har fået ekstra søgefunktioner, og forskningsinstitutionerne har fået nye faciliteter til at indlægge information i databasen. Databasen bliver dermed nemmere at bruge, og den får en bedre dækningsgrad. Relanceringen er resultatet af et udviklingsprojekt inden for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Danmarks Tekniske Videncenter har stået for den tekniske udvikling i tæt samarbejde med informationsafdelingen på Risø som har den overordnede projektledelse for forskningsdatabasen. Bag DEF-initiativet står som bekendt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Kulturministeriet. Ministerierne sætter fokus på en effektiv og systematisk synliggørelse af forskningsresultater og lægger derfor stor vægt på at forskningsdatabasen er nem at bruge, og at alle forskningsinstitutioner stiller information til rådighed for databasen. Med videreudviklingen af Den Danske Forskningsdatabase er dette mål inden for rækkevidde. Derfor en dansk forskningsdatabase Formålet med Den Danske Forskningsdatabase er at give bred adgang til og dækkende information om dansk forskning, uanset emne og forskningssted. skal give overblik over hvad der forskes i inden for forskellige områder - en viden som kan udnyttes direkte i både forskningsmiljøerne, industrien og den offentlige forskningsplanlægning f.eks ved at finde lokal ekspertise inden for et fagområde få baggrundsinformation i relation til forskningspolitiske drøftelser og prioriteringer på alle niveauer orientere sig om en forskningsinstitutions aktiviteter orientere sig om projekter under et bestemt forskningsprogram verificere litteratur inden for et bestemt emne, af en bestemt person eller fra et bestemt institut. Det er gratis at bruge databasen, og biblioteker og forskningsmiljøer opfordres til at lænke til og derved medvirke til formidling af dansk forskning nationalt og internationalt. Alle danske forskningsinstitutioner kan være med Danske universiteter, højere læreanstalter, sektorforskningsinstitutioner, forskningsråd og andre offentlige institutioner med forskningsaktiviteter er potentielle dataleverandører til Den Danske Forskningsdatabase, og forskningsdatabasen baserer sig på oplysninger som modtages fra sådanne institutioner i elektronisk form. Forskningsinformationen kan være i form af publikationsoplysninger (tidsskriftartikler, bøger/bogkapitler, konferencebidrag mv. og med lænke til en elektronisk udgave når en sådan findes), beskrivelser af forskningsprojekter og/eller faglige profiler af institutionen og dens medarbejdere. Mange deltager allerede i samarbejdet, heriblandt universiteterne i København, Århus, Aalborg og Roskilde, de seks statslige forskningsråd, Energistyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Kræftens Bekæmpelse og Forskningscenter Risø. Senest har også Danmarks Tekniske Universitet lagt forskningsinformationer ind i databasen. For nogle dataleverandørers vedkommende har de tilknyttede forskningsbiblioteker en aktiv rolle i indsamling og registrering af oplysningerne. Mange flere er på vej nu, heriblandt Danmarks Pædagogiske Universitet og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole som vil benytte sig af henholdsvis det ny webbaserede inputmodul og Z39.50 til samsøgning med lokal forskningsdatabase. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Projektledelsen for Den Danske Forskningsdatabase på 13

14 Biblioteker og netbaseret uddannelse Jakob Heide Petersen HK s videncenter Workinfuture skønner i en ny rapport, at en tredjedel af den danske arbejdsstyrke allerede nu mangler væsentlige kompetencer for at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked, og at efteruddannelsesopgaven er for stor til at kunne løses inden for de traditionelle uddannelsesrammer. Computerworld, fredag den 10. maj De danske forskningsbiblioteker har i en årrække samarbejdet med deres fakulteter og institutter i opbygningen af netbaserede uddannelsesforløb, og meget tyder på at der vil blive endnu større behov for dette samarbejde fremover. DEF s indsats på dette område har hidtil fortrinsvis bestået i at støtte enkelte projekter, som eksempelvis Det elektroniske forskningsbibliotek i det virtuelle læringsrum ved Handelshøjskolens Bibliotek i Århus. FlexNet På baggrund af DEF s ansøgningsrunde til brugerdrevne projekter (projekter startet og styret af forskningsbibliotekernes brugere) blev det i marts 2002 besluttet at støtte et projekt der søger at skabe integration mellem forskningsbiblioteker og netbaserede uddannelsesforløb. Projektet - FlexDEF - er et tillæg til et større projekt ved navn FlexNet der gennemføres af institutionerne under IT-Vest. FlexNet forsøger at finde fælles løsninger til fleksibel uddannelse og især netbaserede uddannelsesforløb på tværs af institutionerne, så man eksempelvis kan genbruge moduler i andre sammenhænge eller tilstræbe at den studerende møder nogenlunde det samme system ligegyldigt hvilket forløb der vælges. Det er vigtigt, fordi en af barriererne ved netbaseret uddannelse er at den studerende skal sætte sig ind i systemernes funktionalitet og det skulle jo helst ikke være en nødvendighed ved hvert nyt uddannelsesforløb. I FlexNetprojektet vil der blive etableret en række konkrete uddannelsesforløb inden for de involverede institutioner. Blandt målsætningerne for FlexDEF er en forbedret adgang til DEF for netbaserede uddannelser, en øget mængde af informationsressourcer i DEF, mulig integration af fagportaler i uddannelsesforløb, personalisering af brugergrænseflader, standardisering, udvikling af software og procedurer samt forhandlinger med rettighedshavere. På et seminar den april 2002 i Vejle præsenterede og drøftede deltagerne i Flex- Net-projektet forskellige aspekter af netbaserede uddannelsesforløb, herunder bibliotekernes rolle i disse. Det var tydeligt at forskningsbibliotekerne har mulighed for at spille en endnu større rolle end de har i dag, i understøttelsen af netbaserede uddannelsesforløb. Perspektiver for netbaseret uddannelse På seminaret i Vejle fremhævede lektor Jørgen Bang fra Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet det engelske Open University som den store satsning inden for fleksibel uddannelse. Han fortalte at baggrunden for etableringen af Open University i 1960 erne var at englænderne efter krigen i høj grad havde satset på eliteuniversiteterne og nogle få nye universiteter, hvilket betød at man havde en hel generation hvor alt for mange ikke fik en videregående uddannelse. Det var på daværende tidspunkt en hindring for den nødvendige opkvalificering og omstilling til et mere moderne samfund. Denne opkvalificering kunne ikke klares inden for rammerne af de eksisterende uddannelsesinstitutioner, og man etablerede derfor alternativer som Open University. I en efterfølgende præsentation vurderede direktør Morten Kyng fra Center for IT-forskning at fleksibel uddannelse vil få langt større udbredelse fremover. Han mente at den hidtidige udvikling på området i høj grad havde været styret af hvilke forløb uddannelsesinstitutionerne havde interesse for at udbyde, men at udviklingen i fremtiden i langt højere grad ville blive båret af behov og efterspørgsel. I overensstemmelse med ovenstående citat mente Morten Kyng at behovet for kontinuerlig opkvalificering og uddannelse vil blive så stort at det vanskeligt kan håndteres med traditionelle uddannelsesforløb eller inden for eksisterende institutionelle rammer. Han mente bl.a. at det kunne blive relevant for universiteterne at udvide deres målgruppe og overveje også at levere uddannelsesforløb der ikke er forskningsbaserede. Han vurderede at uddannelsesforløbene desuden bør være mere fleksible end tilfældet er i dag. Det skyldes ifølge Morten Kyng at den enkelte borger fremover vil efterspørge fleksibilitet i sine uddannelsesforløb såvel som på en lang række øvrige områder. 14

15 Bibliotekernes rolle i netbaserede uddannelsesforløb Et af de områder hvor bibliotekerne umiddelbart kan spille en meget væsentlig rolle, er i leveringen af materialer til disse forløb. På seminariet var der dog blandt repræsentanterne fra uddannelsesinstitutionerne et ret begrænset kendskab til hvad bibliotekerne kan tilbyde i form af netbaserede materialer, specielt i forhold til de juridiske rammer for anvendelsen af materialet. Muligheden for at stille materiale til rådighed via internettet reguleres dels af licensaftaler, især i forbindelse med allerede elektronisk foreliggende materialer som elektroniske tidsskrifter, og dels af Ophavsretsloven især i forbindelse med digitalisering af trykt materiale. I størstedelen af de licenskontrakter DEF har forhandlet, er der umiddelbart mulighed for at stille tidsskrifterne til rådighed i kursuspakker i forbindelse med netbaseret uddannelse, dog med anvendelse af en form for adgangsstyring. Ved digitalisering af eksempelvis monografier vil Opretshavsloven og ABM-bekendtgørelsen sætte grænser for hvordan materialet kan anvendes. I henhold til Ophavsretslovens 16, 2. pkt. må digitale kopier ikke udlånes eller på anden måde gøres tilgængelige for almenheden uden for arkivet, biblioteket eller museet uden ophavsmandens samtykke. Dette indebærer naturligvis en alvorlig begrænsning for at gøre digitaliseret materiale tilgængeligt via Nettet. Ophavsretslovens 13 giver imidlertid mulighed for en udvidet brug af digitaliseret materiale i forbindelse med undervisningsvirksomhed. I henhold til denne paragraf kan der til brug for undervisningsvirksomhed fremstilles digitale eksemplarer af udgivne værker. Der kræves aftalelicens dvs. en kopieringsaftale med en repræsentativ re t t i g h e d s h a v e ro rg a n i s a t i o n, men aftalen har også virkning over for andre rettighedshavere, herunder udenlandske rettighedshavere som ikke omfattes af aftalen. Loven lægger op til at der forhandles en aftale mellem Kulturministeriet og CopyDan, hvorefter sidstnævnte vil sørge for klareringen af rettigheder. Det vil betyde at man kun skal henvende sig ét sted ved digitalisering af materiale i forbindelse med netbaserede uddannelsesforløb. I flere tidligere projekter med netbaseret uddannelse har netop klareringen af rettigheder været en stor begrænsning, idet man har været nødsaget til at kontakte alle relevante ophavsmænd enkeltvis for at få indgået aftaler. Når Kulturministeriet og CopyDan bliver enige om en aftalelicens, vil denne begrænsning blive væsentlig mindre. De lokale forskningsbiblioteker kan derfor få en endnu mere betydningsfuld rolle i forbindelse med tilrettelæggelse af fremtidige uddannelsesforløb, fordi de råder over mange af de materialer der skal anvendes i disse forløb. Derudover har mange forskningsbiblioteker allerede en omfattende kompetence inden for mange af de aspekter der er relevante for tilrettelæggelse af netbaserede uddannelsesforløb, herunder publiceringsformater, standardisering, søgemuligheder, adgangsstyring, arkivering og digitalisering on demand. Afslutning Fleksibel uddannelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med netbaseret uddannelse, men det synes nærliggende at gøre relevant materiale tilgængeligt via internettet, fordi det er den mest fleksible form at stille dem til rådighed på. Derfor må det forventes at det under alle omstændigheder vil være en væsentlig opgave for bibliotekerne at gøre materiale tilgængeligt via internettet. Udover de mange private firmaer der beskæftiger sig med netbaseret uddannelse eller e-learning, er der etableret initiativer på de fleste videregående uddannelsesinstitutioner. Derudover er der iværksat en lang række målrettede initiativer inden for netbaseret uddannelse eksempelvis med de to IT-højskoler, Naturvidenskabeligt IT-kompetencecenter ved Københavns Universitet, Learning Lab Denmark, E-learning Lab Nordjylland og det ovenfor nævnte workinfuture der kan findes på Alle disse initiativer vil give danske biblioteker en stor mulighed for at blive en endnu mere kendt og værdifuld ressource for uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og den enkelte borger. 15

16 Nye faciliteter i DEF katalog Leif Andresen Som en del af DEF-projektet stillles der en Z39.50 gateway til de 12 store forskningsbiblioteker til rådighed. Den kan findes ved at vælge Bibliotekskataloger i deff.dk. Denne service er inden for den sidste tid blevet udstyret med flere nye faciliteter, og flere er lige på trapperne. Den valgte udviklingsmodel er størst muligt genbrug og integration mellem systemer. Viderestilling til bibliotek.dk gør at den enkelte bruger nemt kan gå videre fra en biblioteksmæssigt afgrænset søgning til en bredere søgning blandt alle forskningsbibliotekers bestand. Sorter efter titel giver mulighed for at få sorteret et søgesæt efter titel og derved få samlet alle lokaliseringer af én titel. Skulle forskningsbibliotekernes uens katalogiseringer betyde at de alle ikke kan identificeres som samme titel, står de lige ved siden af hinanden. Det gælder også en titel som i det ene bibliotek er katalogiseret med en person som opstillingselement og i det andet uden. Registrer som låner og bestil den første titel er en ny mulighed lige på trapperne. På bestilskærmbilledet bliver tilføjet en tredje vej: låneren bestiller direkte som førstegangslåner. Det skal understreges at det er en teknisk mulighed som er et tilbud til de 12 store biblioteker. Disse biblioteker er naturligvis ikke forpligtiget til at stille denne facilitet til rådighed for netop deres brugere. Rent teknisk er det en enkel løsning hvor der sendes en med låners data og data om det bestilte, hvorefter der foretages en manuel håndtering. Funktionen er for hver enkelt bruger en engangsforeteelse, idet han næste gang bestiller med direkte lån på det bibliotek som ejer materialet. Der er tre forskellige måder som et bibliotek kan tilsluttet sig ordningen på: fuldt ud, uden krav om autentificering eller alene med en note om at oprettelse kan ske i bibliotekets eget system. Denne nye facilitet forventes at komme på plads i juni måned. De involverede biblioteker kan herefter tage den i anvendelse. Bestilling i bibliotek.dk. Der en indført mulighed for at skifte til bibliotek.dk for at bestille. Den præsenteres nu efter muligheden for at skifte til lokalsystem. Brugeren bliver sendt direkte til skærmbilledet med Bestil-knap via en entydig kombineret søgning på lokal identifikation og biblioteksnummer. Det betyder dog ikke at brugeren ender med at modtage et eksemplar som stammer fra det bibliotek hvis katalogisering var på skærmen. Hvis andre end de 12 biblioteker har eksemplarer, kan det ligeså vel være et eksemplar fra et af disse, da bestillingerne fra DEF-katalog behandles på samme måde som de bestillinger der har deres udspring i en søgning i bibliotek.dk. Muligheden for at bestille i bibliotek.dk bliver kun vist, dersom det rent faktisk kan lade sig gøre. Der kan være mange årsager til at en katalogisering ikke er i DanBib og bibliotek.dk, f.eks. at en ny post ikke er opdateret endnu, at det er en lokal post som f.eks. speciale eller at der er fejl i ID-numre. Avanceret søgning valgte vi oprindeligt ikke at tage med, da der simpelthen var for mange fejl. Nu er en række forhold blevet rettet op, og derfor indgår en mulighed for avanceret søgning i løbet af juni måned hvis testen falder heldigt ud. 16

17

18

19

20

Præsentation af deff.dk. Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk

Præsentation af deff.dk. Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk Præsentation af deff.dk Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk DEF, bibliotekerne og portalen Netværkssamarbejde Alle sektorens biblioteker engageret I bredt konstruktivt samspil Også

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN. Tema: Børnekultur BS. Tema: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN. Tema: Børnekultur BS. Tema: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N N U M M E R 2. J U N I 2 0 0 2 O R I E N T E R E R. 1 2. Å R G A N G Tema: Børnekultur BS Tema: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Workshop 24. oktober 2008 Leif Andresen Styrelsen for Bibliotek og Medier Helle Brink Statsbiblioteket 1 Hvad er WorldCat? WorldCat er en verdensdækkende

Læs mere

02-11-2009. Universitetsloven:

02-11-2009. Universitetsloven: FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Dette notat skal beskrive løsningsmodeller for bibliotek.dk som lokal grænseflade som opfølgning på det notat som blev lavet i 2007 1 og på den workshop som blev

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Elektronisk informationsformidling og forskningspublicering

Elektronisk informationsformidling og forskningspublicering Elektronisk informationsformidling og forskningspublicering av Helle Vinbaek Stenholt In 1997 the Library of the Aarhus School of Business developed a System of Electronic Registration of Research Results,

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken Danskernes Digitale Bibliotek Juli 2013 Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken DDB Basispakken består af ydelser, der bygger videre på DanBib og bibliotek.dk infrastrukturkomplekset og skaber

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark Bilag 1 Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark J.nr.: 370-4 9. december 2002 APO Tre scenarier, yderligere baggrundsmateriale, fem eksterne ekspertevalueringer

Læs mere

- 1 - Fig. 1: Lånertjek ved bestil i OPAC

- 1 - Fig. 1: Lånertjek ved bestil i OPAC - 1 -, bibliotek.dk, PIN-kode, webservices. Baggrund "" er efterhånden blevet en indviklet sag. I VIP-basen findes der rigtig mange parametre og metoder vedr. lånertjek, som skal udfyldes og haves styr

Læs mere

En fælles løsning. DDB, Kombit, brønden

En fælles løsning. DDB, Kombit, brønden En fælles løsning DDB, Kombit, brønden Hvem, hvad, hvor og hvornår Hvem er vi? Danske Folke- og skolebiblioteker i fællesskab. Initiativ fra København, Århus, Esbjerg, Herning, Horsens og Ishøj i samarbejde

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23

Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Formål Formålet med dette notat er at beskrive forskellige løsninger for kommunikationssikkerhed til brugerne af bibliotek.dk, med henblik

Læs mere

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer - oversigt Præsentation og definitioner

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring - Internetarkivering Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring en ekspertgruppe på KB Samlingsafd., DIS, ADM DEFF Digital Bevaring

Læs mere

KUBIS Strategi 2014-2016

KUBIS Strategi 2014-2016 Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS Universitetsbibliotekaren 12. december 2013 Sagsnr. 2009-017825 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Strategi 2014-2016 Indhold 1. Indledning 2. Overordnet målsætning

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Forslag til udviklingsplan 2012 sendes hermed til offentlig høring med svarfrist 24. november 2011.

Forslag til udviklingsplan 2012 sendes hermed til offentlig høring med svarfrist 24. november 2011. 1 Høringsoplæg til Aftale om udvikling af bibliotek.dk i 2012 mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og Dansk BiblioteksCenter 3. november 2011 Indhold Indledning...1 Indsatsområde A: bibliotek.dk migration

Læs mere

Beretning 2002. for. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Beretning 2002. for. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Beretning 2002 for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 1 Indholdsfortegnelse 1 BERETNING... 3 1.1 INDLEDNING... 3 1.2 NATIONAL INFRASTRUKTUR... 3 1.3 BIBLIOTEKSINFRASTRUKTUR... 4 1.4 RETROKONVERTERING...

Læs mere

Referat af møde i programgruppen for Arkitektur & Middleware den 27. november 2007 på det Kongelige Bibliotek

Referat af møde i programgruppen for Arkitektur & Middleware den 27. november 2007 på det Kongelige Bibliotek Møde 18 Referat af møde i programgruppen for Arkitektur & Middleware den 27. november 2007 på det Kongelige Bibliotek Deltagere: Arne Sørensen (AS), Anders Christensen (AC), Tonny Laursen (TL), Ingelise

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat BIBSYS brugermøde, Fredrikstad Marts 2009 Helle Brink Statsbiblioteket, Århus, Danmark Oversigt Hvad er danske biblioteker? Hvad er WorldCat? Hvorfor er WorldCat interessant

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Databasesøgning. 1. års

Databasesøgning. 1. års Databasesøgning 1. års Gymnasiets Biblioteksbase Gymnasiets Biblioteksbase: Indeholder materialer, der fysisk befinder sig på Vordingborg Gymnasium & HFs bibliotek www.vgbib.dk Vordingborg Bibliotekerne

Læs mere

DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05

DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Maj 2004 DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Programområdet for elektronisk videnskabelig publicering etableredes

Læs mere

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Kvartalsrapport for DEF 1. kvartal 2005. Indhold ! ""# . / $,! " 0 1 & / $ / 2/ #. /3 4' . $ 5!

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Kvartalsrapport for DEF 1. kvartal 2005. Indhold ! # . / $,!  0 1 & / $ / 2/ #. /3 4' . $ 5! Kvartalsrapport for DEF 1. kvartal 2005 Indhold! ""# $%$&$' ()*$ &+,-%-. / $,! " 0 1 & / $ / 2/ #. /3 4' #$. $ 5!5, $$ 52627 8' 9%*- % 0:;, /!< //%,./% /, 5 $ 2;, &'( 2 /=>,# $,' 5 3 &&&$/ )75 )*!" $5.?$

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser.

29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser. Kulturstyrelsen Adresse By Att.: DEFF Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek 29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0 Kravspecifikation for Indholdskanalen 2.0 August 2011 2 Indhold 1. Kort projektbeskrivelse... 3 2. Erfaringer fra Indholdskanalen... 3 Konsekvenser... 3 3. Tekniske krav... 4 Redaktionsværktøjet og indholdsproduktion...

Læs mere

DEFF Licensers servicedeklaration

DEFF Licensers servicedeklaration DEFF Licensers servicedeklaration Indholdsfortegnelse 1. DEFF Licensers samarbejde med institutionerne...3 2. Licensbetingelser...4 3. Indsamling af FTE (Full-Time Equivalent)...4 4. Licensforhandling...4

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet.

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Bilag 02-10 Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Resultatkontrakt mellem Fødevareministeriet og Institut for Forskning og Udvikling i

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Kort gennemgang Velkommen! Brug nettet. Lær at søge effektivt! Tips og tricks til hvordan du bedst søger information.. En præsentation af

Læs mere

FORFRA Hindsgavl 2015. Digital Artikel Service

FORFRA Hindsgavl 2015. Digital Artikel Service FORFRA Hindsgavl 2015 Digital Artikel Service Digital Artikel Service Digital levering af skannede artikler fra trykte tidsskrifter Baseret på en bilateral aftale mellem Statsbiblioteket og COPYDAN Tilgængelig

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Sådan bliver en bog til at finde TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Jeg skal bruge en bog om rumfart, som helst ikke er alt for gammel, og som er til at forstå for en niårig,

Læs mere

Vordingborg Bibliotek Præstø Bibliotek Møn Bibliotek

Vordingborg Bibliotek Præstø Bibliotek Møn Bibliotek IT - KURSER oktober - januar 2010/2011 2 Vordingborg Bibliotek Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk

Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk 1 Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk Indhold Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk... 1 Indsatsområde A: Brugerfaciliteter... 3 Tema A01: Brugergrænsefladen... 3 Der

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat Helle Brink Statsbiblioteket Temadag om fjernlån FORFRA Danmarks Forskningsbiblioteksforening maj 2010 1 Oversigt 1. Danske biblioteker en kort opdatering 2. Danbib, Netpunkt

Læs mere

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR Side 1 af 5 FØRSTE VERSION - 17. MARTS 2011 Vi har modtaget en række spørgsmål til AV-Pakken. Spørgsmål verørende tolkning af, og detaljer i, aftalens indhold. For at udbrede kendskabet til aftalen publicerer

Læs mere

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA NOTAT H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3373 3373 Telefax +45 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk EAN 5798000793132 CVR 2648986 4. marts 2016 Dansk overgang til

Læs mere

Intelligent brugerinvolvering. Udvikling af en model til berigelse af afleveringsøjeblikket. Projekt støttet af DDB-puljen 2014

Intelligent brugerinvolvering. Udvikling af en model til berigelse af afleveringsøjeblikket. Projekt støttet af DDB-puljen 2014 Intelligent brugerinvolvering Udvikling af en model til berigelse af afleveringsøjeblikket Projekt støttet af DDB-puljen 2014 Silkeborg Bibliotek November 2014 Indhold Historik... 2 Arbejdsgruppen... 2

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Forskningsbiblioteksstatistik 2003

Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 2004 Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Redaktion: Vibeke Cranfield Forskningsbiblioteksstatistik 2003 er udarbejdet af Leif Andresen,

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot Agenda (muligvis en pause undervejs) Materialets (eksempel:

Læs mere

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret

Læs mere

Morville ( 2006). Om Organisations Strukturer Side 69

Morville ( 2006). Om Organisations Strukturer Side 69 1 2 3 Morville ( 2006). Om Organisations Strukturer Side 69 4 5 6 7 8 Fredag 2009-10-09. Jeg havde en samtale med >Campus Bibliotekar Karen Daughbjerg, Syddansk Universitetsbibliotek Esbjerg. Hun viste

Læs mere

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Fra 1. juli 2005 er materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (Internettet) omfattet af afleveringspligt.

Læs mere

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag til Workshop om Alternative forretningsmodeller for videnskabelige tidsskrifter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Den Sorte Diamant,

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Geodata-info.dk. et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer. August 2001. www.

Geodata-info.dk. et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer. August 2001. www. Geodata-info.dk et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer August 2001 www.geodata Få overblik over kort og geografiske informationer Digitale kort og geografiske

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen Web services i brug Anvendelse uden for biblioteksverdenen Agenda Visionen bag webservices Tre cases Et kig fremad Nordija Etableret i marts 1998 Udviklingsprojekter Forretningskritiske applikationer Komponenter

Læs mere

Søgetips til lærerstuderende UC Sjælland Bibliotekerne

Søgetips til lærerstuderende UC Sjælland Bibliotekerne Søgetips til lærerstuderende UC Sjælland Bibliotekerne UC Sjælland Bibliotekerne 03.11.2015/pvn Side 1 Hvilke baser kan jeg vælge? ARTESIS: (se mere side 3) Dette er UC Sjællands egen søgebase, der indeholder

Læs mere

TDCs Signaturserver. 11/05 - Version 1.0 2005 TDC Erhverv Sikkerhed og certifikater

TDCs Signaturserver. 11/05 - Version 1.0 2005 TDC Erhverv Sikkerhed og certifikater TDCs Signaturserver Side 2 Indhold Indledning...3 Teknisk projekt... 3 Tekniske forudsætninger... 3 Installation af klienten... 4 Udstedelse af signatur... 4 Anvendelse af signaturen... 6 Eksport af signaturen...

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

0. Ny bruger af Dantek BiblioMatik

0. Ny bruger af Dantek BiblioMatik 0. Ny bruger af Dantek BiblioMatik Indhold Om Dantek BiblioMatik og ElevWeb...... 3 Browser-adgang til ElevWeb... 3 Fjernskrivebord - adgang til Dantek BiblioMatik... 3 - det administrative system... 3

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne Professionshøjskolernes Rektorkollegium Ny Vestergade 17, st.tv. 1471 København K og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået

Læs mere

VEJE TIL VIDEN VIDEN

VEJE TIL VIDEN VIDEN VEJE TIL VIDEN VEJE TIL VIDEN DBC producerer metadata og udvikler den nationale it-infrastruktur til bibliotekerne, så borgerne let finder den information, de søger og bliver præsenteret for den på en

Læs mere

Oplæg: Mobile.Ting strategi

Oplæg: Mobile.Ting strategi Oplæg: Mobile.Ting strategi Indledning Udviklingen af personlige mobile enheder som mobiltelefoner og tablet-pc'er er gået meget hurtigt indenfor de seneste få år. Markedskræfterne driver den teknologiske

Læs mere

Bibliotekernes Netmusik Phonofile Aftale mellem Phonofile og bibliotekskonsortiet om adgang til Biblioteksdistributionssystemet (content management system) Paraplyorganisation for rettighedshaverne (audio

Læs mere